Turèlls blues. Specialeafhandling ved Nordisk Institut. Aarhus Universitet. Søren Brink Olsen. Årskortnummer: Afleveret 25.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turèlls blues. Specialeafhandling ved Nordisk Institut. Aarhus Universitet. Søren Brink Olsen. Årskortnummer: 19991850. Afleveret 25."

Transkript

1 Turèlls blues Specialeafhandling ved Nordisk Institut Aarhus Universitet Søren Brink Olsen Årskortnummer: Afleveret 25. juli 2005 Vejleder: Lis Norup 1

2 Turèlls blues Opgaven er en undersøgelse af det musikalske aspekt af Dan Turèlls digtning med særlig fokus på påvirkningen fra den amerikanske kultur herunder specielt beatgenerationen og dens fremtrædende forfattere. Dan Turèlls digtsamling Karma Cowboy vil være genstand for særlig analyse, da den i mange henseender er repræsentativ for tendenserne i hele forfatterskabet. 2

3 Contents: Intro 4 Turèlls Blues 6 MenneskeMyteMaskinen On the Beat 13 Karma Cowboy 33 Storbytrilogien 64 Jazz & Poetry 68 Arven efter Turèll 74 Outro 80 Coda 84 Appendiks: Abstract Litteraturliste CD med lydeksempler 3

4 INTRO Vild varm og vanvittig er teksten Den flyder ud i gaderne og blander sig med byens lyde Den når ind i barerne bordellerne beværtningerne og bæverdingerne og inden den ved af det opløses den som is i whisky og bliver til røgen under loftet kundernes knævren og tonerne fra jukeboxen Den bliver en del af rummet og byen og da Satchmo s horn lyder bliver den taget med tilbage til et sted hvor både tiden og sproget er et andet Mindernes og historiernes verden Dengang der både var noget der hed en Long John og en Jerry Lee Lewis en mælkedreng en markiseopsætter og en Thelonious Monk Jukeboxen fører den fra det nære nord til det vilde vest hvor festen fortsætter i flippede Frisco eller fortabes i tågerne i New York These vagabond shoes are longing to stray i Raymond Chandler s eller Lou Reed s rå realisme Lower East Side eller Vesterbro det betyder ingenting er man Zen har man fattet pointen En klassisk situation: En mand bevæger sig rundt i byen. Han bare går og bare ser. Føddernes rolige rytme bringer orden i byens mange lyde og inddeler verden i et system af beats og off-beats, af breaks og synkoper. Han kender området særdeles godt, det er hans 4

5 nabolag, og spørger man ind til det, vil han sige, at det også er hans natur. Trafikkens summen er for ham ligeså selvfølgelig som havets brusen er det for Thyborøn-fiskeren; den er baggrundstæppet til den scene, hvor hans liv udspiller sig, men når han går ind på et værtshus for at få en lille én og lidt tobak, så tager jukeboxen over, hvor trafikken slap. Altid er der en lydkulisse i storbyen, og det er først, hvis der bliver stille, at der spidses ører. Han kan godt lide jukeboxen. I løbet af en aften kan den bringe ham fra kulkælderen og op i skyerne, den kan få ham til at glemme alle verdens dårligdomme eller i hvert fald blive ligeglad med dem for en stund, eller den kan gøre ham melankolsk og tænksom, tage ham med på en Sentimental Journey eller få ham til at rocke rundt om uret. Musikken minder ham om, hvor mange gode historier der findes og bare venter på at blive skrevet; musikerne fortæller ikke bare en god historie, men ofte er de også en selv. Men man behøver ikke at være kunstner for at have en god historie at fortælle. Det ved han bedre end nogen anden, og det er også en af grundene til, at han godt kan lide at gå rundt og kigge på mennesker og snakke med dem. Bartenderen, luderen og taxachaufføren fortæller hver deres historie om et levet liv, og det lærer man mere af end at læse ti tons tykke bøger skrevet af bedrevidende akademikere. Der bliver sat en ny skive på. En ny tid, et nyt sted og en ny lyd. Hver sang fortæller også en historie om ham selv; han husker, hvor han var, og hvordan han levede netop dengang, da det nummer var fremme. Han husker duften af frikadeller, der sivede ud af rækkehusenes vinduer i barndommens by sammen med netop denne sang, eller dengang han så netop denne saxofonist live på jazzspillestedet, og sådan genopfriskes en masse situationer i selskab med jukeboxen. Den ene association tager den næste, og det samme gør cigaretterne og bajerne. Han går ud. Ingen grund til at gå hjem endnu, selvom det er sent. Det er en anden verden herude, og så alligevel ikke; hver gade fortæller sin egen historie, og han kan også selv fortælle en anekdote om hver gade i dette område. På den måde bliver byen en stor jukebox, fyldt med schlagere og evergreens, men i de beskidte gyder lurer også faren og uhyggen. Vold og mord er ikke ukendte fænomener på disse kanter; politisirener og udrykninger hører til dagens orden, og hver dag er der kriminalgåder, der skal løses. Det hører alt sammen med til den blues, der er storbyens. Byen er selv både sang, instrument og forstærker, både mekanisk og swingende puls, både monstrøs og menneskelig. Han 5

6 synes godt om den mangfoldighed af udtryk, der findes i storbyen, og han har det også selv bedst, når tingene ikke bliver for ensrettede eller fastlåste. Sådan har det altid været. Derfor var det heller ikke lige sagen at gå i skole, derfor flyttede han hurtigt hjemmefra, derfor har han aldrig fundet sig til rette i et 8-16-job. Han er en freelancer af hele sit væsen, og det er cool nok. Eller codylt. På gaderne møder han andre nattevandrere exchanging glances - og efter et par timer begynder det så småt at lysne. Inden han går hjem køber han lige morgenaviserne. Han falder til ro på madrassen til lyden af solsortens chase med skraldevognen, og byens stigende summen i baggrunden. Turèlls Blues Den nittende marts 1946 bliver Dan Turèll-Jensen født på Frederiksberg, men bortset fra et kort ophold på Grønland, er det i de københavnske forstæder, først og fremmest Vangede, at han træder sine barnesko. Han bliver født ind i en typisk dansk, socialdemokratisk arbejderfamilie og er den ældste i en børneflok på fem. Det franskklingende efternavn kommer fra faderen Helmuth. Hans slægt nedstammer fra huguenotterne, der blev fordrevet fra Frankrig i 1500-tallet. I øvrigt er moderen Inge af en slægt, der ganske vist langt ude både tæller Frederik Paludan-Müller og Søren Kierkegaard, så der er ikke noget at sige til, at Dan Turèll er stolt af sin baggrund 1. På trods af det er der ikke meget storladent over livet i forstadsrækkehuset; faderen arbejder som elektriker, moderen som kontorassistent, og drengen selv må arbejde i fritiden for at finansiere sine store lidenskaber: Litteratur og musik især kriminalromaner, tegneserier og jazzplader. Allerede som lille viser han gode sproglige færdigheder, men den tidlige udvikling er også stærkt medvirkende til, at skolegangen forekommer ham som en ørkenvandring, og han når da også at blive smidt ud af én skole, inden han i 1963 får sin realeksamen for derefter aldrig for alvor at vende tilbage til skolebænken. Et af de få lyspunkter i skolen er 1 Bundgaard, Peder: Superdan, s. 16 6

7 dog danskundervisningen, hvor der ind imellem er noget, der rammer plet. Da han som 10- årig hører B.S. Ingemanns Lysets Engel, besvimer han på stedet og kommer først til sig selv lidt senere, stadigt mumlende om Lysets Engel. I det hele taget siger skoletiden en del om personen Dan Turèll; han er en person, som under ingen omstændigheder kan tolerere tvang, hvorfor han hele livet igennem nærer en dyb mistro til autoriteter af enhver art, men episoden med Ingemann siger også noget om den følsomhed og evnen til at begejstres, som også er en vigtig del af ham. I teenageårene begynder digteren at vokse frem i ham; 15 år gammel sender han ambitiøst nogle digte ind til et forlag, som svarer ham, at han er for ung, hvorefter han rasende sender dem til digteren Frank Jæger, som sammen med Ivan Malinowski og Per Højholt er et af Turèlls store idoler. Jæger opfordrer ham venligt til bare at klø på 2. Turèll lægger dog lyrikken på hylden for en stund; han flytter som 17-årig hjemmefra og har i denne periode et hav af forskellige småjobs alt fra postbud til jord- og betonarbejder og selvom han føler sig som en del af arbejderklassen, må han sande, at han ikke er skabt til at være arbejdsmand. Først da han bliver ansat på Gentofte-Bladet vender han tilbage til skriveriet, og rollen som reporter passer ham fint, men også her indser hans chef, at den unge mand ikke er egnet til et fast job, men nok kan klare sig freelance 3. Turèll får foden inden for hos Kristeligt Dagblad som jazzanmelder, og han begynder at skrive artikler om jazz til forskellige tidsskrifter. I 1965 flytter han til Kgs. Lyngby med sin kæreste Kirsten Brand, som han har været forelsket i siden folkeskolen. I samme hus bor Peter Laugesen, som bliver et meget vigtigt bekendtskab for Turèll. Laugesen, der er fire år ældre, er også en digterspire, og i det hele taget har de to en del til fælles ikke mindst interessen for jazz. Laugesen har fingeren på pulsen, og han har fattet interesse for nogle amerikanske forfattere fra den såkaldte beatgeneration, som også i høj grad kommer til at præge Turèll. Disse forfattere sætter blandt andet ord på følelsen af at være outsider en følelse som mange unge går rundt med og det bliver gjort i en form og i en tone, som vi ikke er bekendt med herhjemme. Turèll, som indtil da især har dyrket den amerikanske populærkultur med film, tegneserier, kriminalromaner og musik, stifter her bekendtskab med en side af den amerikanske kultur, som er ny for ham. Beat-generationens litterære forbilleder er især de britiske og amerikanske modernister som T.S. Eliot og Ezra Pound, og det er forfattere, som Turèll 2 Bundgaard, Peder: Superdan, s.44 3 Bundgaard, Peder: Superdan, s.47 7

8 også tager til sig. Beatforfatterne åbner også Turèlls øjne for buddhismen og for den østlige filosofi og tænkemåde i øvrigt. Fra det tidspunkt bliver den amerikanske kultur og den østlige filosofi uomgængelige fikspunkter, som han bestandigt vender tilbage til. Laugesen og Turèll inspirerer hinanden og skriver digte, og i 1965 får de begge antaget nogle i det svenske tidsskrift Ord och Bild, Turèll får et digt optaget i en debutantantologi 4, og året efter skriver og udgiver Dan Turèll selv sin første digtsamling Vibrationer. Laugesen, der nu er flyttet tilbage til Jylland, synes at digtsamlingen læner sig for meget op ad Ivan Malinowskis stil, og senere sletter Turèll da også bogen af sit forfatterskab (ligesom Malinowski også tidligere har slettet et par bøger af sit forfatterskab). Årene sidst i 1960erne er eksperimenternes og protesternes tid, og Dan Turèll er med i den progressive og kreative bølge, der er en del af ungdomskulturen. Som en ægte hippie danner han med nogle venner og hustruen Kirsten et kollektiv i en nedlagt husholdningsskole på Frederiksberg. Her bliver der eksperimenteret med stoffer, med syre og tjald, og Turèll vedbliver med at være en varm fortaler for brugen og legaliseringen af stoffer. I det hele taget er han meget optaget af at udvide bevidstheden, og ethvert middel til at fremme dette han understreger, at det ikke behøver at være ved hjælp af stoffer hilser han velkommen. I kollektivet bruger han meget tid foran sin helligdom stereoanlægget som spiller både jazz og rock; som de fleste andre er Turèll optaget af de uomgængelige briter fra The Beatles og Rolling Stones, men hans øjne og ører er især rettet mod USA. Opmærksomheden gælder for eksempel en rockpoet som Bob Dylan, det gælder de flippede San Francisco-bands som Jefferson Airplane og The Grateful Dead, og også et New York-fænomen som The Velvet Underground med Lou Reed i forgrunden spiller en kæmpe rolle for ham i disse år. Han suger til sig alt, hvad han kan om disse bands, og skriver artikler til forskellige tidsskrifter og aviser. Den 15. oktober 1969 beslutter han en gang for alle, at han vil være professionel forfatter, han vil leve af at digte. Det er Poul Borums fødselsdag; og det er fra ham, Turèll 4 Der er tale om antologien En sæson i Helvede (red. Søren Christensen og Claus Egerod) Chr. Erichsens Forlag, København 1965, hvor Turèll bidrager med digtet Senecio. 8

9 får rådet: Skriv som du lever, lev som du skriver 5, som helt sikkert Borums fortjeneste eller ej har eller får sin relevans i forhold til Turèlls liv og produktion. Fra dette tidspunkt tager forfatterskabet for alvor fart, og de næste ti år udgiver han over 50 bøger. De første produktioner er undergrundshæfterne 40 ark og 40 linjer, som han selv udgiver under forlagsnavnene Dracula Poetry Inc. og Frankenstein & Frankenstein Ltd., men som senere også udkommer på etablerede forlag. Med disse udgivelser slår han et tema an, som går igennem hans værker de næste par år, nemlig en problematisering af sproget og skriften, hvor han afprøver sprogets (u-)muligheder; Dan Turèll skriver i disse år fra en position blandt andet inspireret af buddhismen hvor det store Intet fylder meget, og det er samtidig et sted, som er fyldt med paradokser og modsætninger, hvad man også kan se på hans bogtitler fra denne periode: Områder af skiftende tæthed og tomhed (1970), Bevægelser, formålsløst cirklende (1971). I de første år efter han beslutter sig for at blive digter, er hans produktioner præget af avantgardistiske eksperimenter med skriften, formen, sproget og bevidstheden. Inspireret af den amerikanske LSD-guru Timothy Leary holder Dan Turèll sig ikke tilbage med de bevidsthedsudvidende stoffer, og i hans bøger ser man den samme trang til at sprænge former og udvide og bøje begreberne i et forsøg på at finde frem til noget andet, en poesi, der bryder igennem tomheden og kommercialismen. Produktionerne tæller alt fra koncentrerede småhæfter til monstrøse og nærmest ulæselige bøger; der er dansk og engelsk, håndskrift og maskinskrift, der er løse improvisationer og faste strukturer, og i en vis forstand udgør det alt sammen en stor collage af udtryk og fremstillingsmåder, som vanskeligt lader sig indfange i et samlet billede. Fra sommeren 1971 til efteråret 1972 skriver Turèll den 250 A4-ark store sekvens af MANJANA DEN ENDELØSE SANG FLIMRENDE IGENNEM HUDENS PUPILLER, og det er en bog, som indledningsvis giver til kende, at den indeholder digte, montager, tekster, transmissioner, noter, besværgelser, hymner, projektioner, salmer, sange, fotos, performances, transkriptioner, journaler, film. Jo tak, det er en ordentlig mundfuld, og bogen er med sine kaskader af ord en del af den endeløse sang, som hans produktion udgør her i de tidlige halvfjerdsere både i de enkelte værker og overordnet set. Bogen afslører en Dan Turèll med klare antiautoritære holdninger, men sideløbende med den ungdommelige og udfarende tone er der også elementer af indadvendthed, melankoli og 5 Bundgaard, Peder: Superdan, s. 74. I efteråret 1969 starter Poul Borum sin forfatterskole, og Turèll er altså med på det første hold, der også tæller blandt andre Hans-Jørgen Nielsen, Sven Holm, Asger Schnack og Jannick Storm. 9

10 sortsyn, og læseren får lov at følge, hvordan Turèll, her som figuren Manjana, nærmest prøver at skrive sig igennem bevidstheden. Denne periode, hvor det søgende og udforskende spiller en stor rolle i teksterne, er også en tid, hvor han sammen med Kirsten Brand foretager rejser til Østtyskland, Albanien og i følgeskab med digteren Kristen Bjørnkjær tomler sig igennem Sahara. Også udseendet gennemgår en mindre forvandling; Turèll bliver klippet skaldet, og blandt andet påvirket af Lou Reed begynder han at gå med sort neglelak ganske effektive træk, hvis man gerne vil skille sig ud, og det vil han inderligt gerne. For Turèll er konformiteten selve det ondes rod, og han er god til at skabe opmærksomhed omkring sin person. Med den ene fod i pressen og den anden i det københavnske kunstnermiljø ved han godt, hvad der skal til for at provokere og brænde igennem, men det har endnu ikke ført til et folkeligt gennembrud for hans lyrik en genre, der i forvejen ikke er forvænt med de helt store oplagstal er et interessant og hyperproduktivt år for Dan Turèll; der er året, hvor sekvens af MANJANA udkommer, hvor den sorte, apokalyptiske nytårsdagbog Here Comes Your 19th Nervous Breakdown og de rene rimbøger, Lissom og Onkel Danny's dadaistiske discjokey djellaba jazzjungle joysticks, ser dagens lys. Sammen med Peter Laugesen fortsætter han skrift-eksperimenterne i deres Dobbeltskrift, men vigtigst af alt er hovedværket Karma Cowboy, som han skriver fra januar til juni 1973, men som først bliver udgivet året efter. Karma Cowboy bliver regnet som Dan Turèlls kunstneriske gennembrud. Forlaget Arena, der på det tidspunkt har udgivet flere af hans store bøger, stiller sig skeptisk overfor endnu en stor og dyr produktion, og derfor bryder han med Arena og går over til Gyldendal, der giver ham frihed til at føre sit ambitiøse projekt ud i livet. Den 300 ark store bog med det farverige omslag er på en gang en fortsættelse og forbedring af tendenserne i den tidligere produktion, men samtidig er der også elementer, der peger frem mod det, som senere skal gøre ham kendt i Danmark. Derfor er bogen meget central i forfatterskabet, og blandt andet derfor har jeg valgt at koncentrere min analyse omkring dette værk. Det er også et værk, der for alvor sætter det musikalske aspekt ved digtningen på dagsordenen, og med udgangspunkt i Karma Cowboy er det min intention at trænge dybere ned i spændingsforholdet mellem sprog, litteratur og musik i Dan Turèlls tekster. Efter Karma Cowboy går Turèll i gang med sine Vangede Digte, men da han er færdig, vil Gyldendal ikke antage den; de mener, at den 400 sider store digtsamling skal gøres 10

11 mere spiselig og opfordrer ham til at skrive den om til prosa. Turèll går modvilligt med til det, og efter nogle ugers manisk omskrivningsarbejde hos mentoren Per Højholt i Hørbylunde, foreligger i foråret 1975 manuskriptet til det, der skal blive hans store folkelige gennembrud, nemlig Vangede Billeder. Bogen er et tilbageblik på forstaden, hvor han voksede op; det handler om personerne, originalerne, institutionerne og byens steder, men selvom det i den grad handler om Vangede, så er det også et tidsbillede, et stemningsbillede og et billede af enhver forstad eller ethvert lilleby-samfund. Den er skrevet med varme og kærlighed og er holdt i et folkeligt og flydende sprog, som appellerer til en bred læserskare. Stilen passer godt til den mundtlighed, der efterhånden er kommet mere og mere ind i hans bøger; på dette tidspunkt er Turèll ved at blive en populær oplæser, og han rejser rundt i landet og optræder med sine digte, ud fra hvilke han ofte improviserer frit. Han optræder ofte i medierne, og den måde, han her bruger sproget på, virker tilbage på hans skriftproduktion, og det medvirker i høj grad til, at hans forfatterskab tager en ny drejning. I det hele taget får prosaen mere opmærksomhed nu end tidligere er året, hvor den første af hans Medie-Montager med titlen Ezra Pound/William S. Burroughs/Lou Reed udkommer. Bogen består af essays, hvor Turèll introducerer nogle af sine store inspirationskilder til offentligheden, og i de følgende år udkommer seks bind i serien, der omhandler alt fra Anders And til kriminalfilm og Rock n roll, altså primært amerikanske fænomener. Titlen Medie-Montager henviser også til, at teksterne inden de blev samlet sammen var udkommet i forskellige medier, primært tidsskrifter og dagblade. Turèll er også selv blevet mediefænomen, og han har mange jern i ilden han er i radioen og i fjernsynet, skriver stadig flittigt til dagbladene og i slutningen af 1975 er han med til at danne bandet Sølvstjernerne, som i 1977 tager på tur rundt i Danmark. I sine tekster har han altid kredset om musikken, men nu får han lov at udtrykke sig i en musikalsk sammenhæng, hvor han som frontperson fremfører sine tekster på forskellige og ofte meget ekspressive måder. I 1978 udgiver de LP en Multi Mixed Monstret Sølvstjernerne med Dan Turèll, som blander østlige og vestlige musik-traditioner med digtoplæsninger og rablende improvisationer alt sammen tilsat en god portion humor. Kollektivet på Forhåbningsholms Allé er opløst og ægteskabet med Kirsten Brand ligeså, og Turèll flytter til Istedgade, lige i hjertet af Vesterbro. Fra nu af er det herfra, hans verden går, og han får efterhånden et image som en sand storbyrotte især godt hjulpet på 11

12 vej af hans I byen-klumme i Politiken, hvor han fra 1978 rapporterer og kommenterer på løst og fast fra gadeplanet. I årene udgiver han tre digtsamlinger, Drive-In Digte, 3-D Digte og Storby-Blues, der senere kommer til at blive kendt under navnet Storby- Trilogien. Denne samling indeholder digte, som med deres klare komposition og koncentrerede og præcise sprog hører til højdepunkterne i hans lyriske produktion. Ovenpå de mange eksperimenter og endeløse tekster fra starten af halvfjerdserne virker disse digtsamlinger mere afklarede, som om han i højere grad har fundet sig til rette. Men det er også digtsamlinger, der stadig vedkender sig arven fra beat-forfatterne, specielt Allen Ginsberg. I takt med at Dan Turèll bliver mere bevidst om sin stil og sit image, får han efterhånden et navn som den folkelige fortæller Onkel Danny, som er et synonym, der især bruges, når Turèll begiver sig ud i de lettere genrer hverdagsfortællingerne, historierne, anekdoterne, de rablende rimbøger. På forfatterens trediveårs fødselsdag udkommer den første Onkel Danny fortæller, men i 1982, når Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer, er det sidste gang, han bruger synonymet i sine bogtitler. Til gengæld har han nu kastet sin kærlighed på en anden genre, som dominerer hans produktion i 1980erne. Kriminalgenren har Turèll været optaget af, lige siden han var dreng, og i sit voksne liv skriver han flere artikler om Dashiell Hammett, Raymond Chandler, Arthur Conan Doyle og mange andre. I 1981 udkommer hans egen Mord i Mørket. På trods af lunkne anmeldelser, synes publikum godt om den. For Turèll handler det om at tage livtag med en trivial-genre, der har betydet meget for ham, men derudover er det også et forsøg på at skrive sig ud af en økonomisk presset situation, som han er havnet i, blandt andet takket være rod i skatteregnskaberne. Det bliver til hele tolv bøger i Mord-serien, som godt nok er fiktion, men samtidig også er en skildring af Turèlls elskede Vesterbro med en navnløs hovedperson, der i vaner og statur minder ikke så lidt om forfatteren selv. Men hvor den navnløse fra kriminalromanerne er lidt af en rodløs enspænder, er Turèll selv ved at falde mere til ro. Han er flyttet sammen med skuespilleren Inge Margrethe Svendsen (senere Chili Turèll), og sammen får de i 1979 datteren Lotus. Dan Turèll ændrer igen stil eller nogle vil sige: Påtager sig en ny maske, et nyt image udadtil; væk er flipperen med genbrugstøjet, væk er det rå look med læderjakke; nu gælder det klassisk sort og hvidt tøj med tilhørende hat han holder dog fast ved de sortlakerede negle. 12

13 Hvor firserne i det store hele står i prosaens tegn naturligvis præget af de tolv kriminalromaner bliver halvfemserne en tilbagevenden til nogle af de ting, han havde koncentreret sig om i halvfjerdserne; poesien og musikken. Overraskende for mange siger Turèll ja til at medvirke i et projekt med samplet musik, og det udmunder i to cd er med musik af den unge Halfdan E 6. Her kan man høre Turèlls stemme og rytmiske diktion, der peger i retning af hiphoppen, som på dette tidspunkt så småt er ved at få fodfæste herhjemme. Tekst-materialet er overvejende hentet fra Storby-Trilogien, som er særdeles velegnet til oplæsning. Siden dengang har det ellers været småt med digtproduktionen, men her i starten af halvfemserne udkommer en ny trilogi bestående af digtsamlingerne Himalaya Hilton (1991), Gud & Gokke (1992) og Tja-a Cha-Cha (1993). De består af korte og klare haiku-inspirerede digte, hvor man fornemmer en vis accept af tingenes tilstand. Et liv med meget alkohol og røg har tæret på forfatteren, og imod slutningen er det tydeligt at se på teksterne, at Turèll godt ved, han ikke har langt igen. Han får konstateret strubekræft, og den 15. oktober 1993 dør han på Rigshospitalet nøjagtig 24 år efter, at han beslutter sig for at blive forfatter. MenneskeMyteMaskinen On the Road Da en anmelder engang kalder Turèll for en amerikaner-dansker, reagerer han således: Jeg er amerikaner-dansker. Og en meget stor del af min generation og de fleste af mine venner er amerikanerdanskere 7. Der er for ham ingen grund til at skjule, i hvor høj grad han er og har været under amerikansk indflydelse, og han mener, at det samme gør sig gældende for hovedparten af dem, der er vokset op med Anders And, med Rock Around the Clock, med James Dean, Elvis og Coca Cola. Kulturpåvirkningen fra USA intensiveres i 1950erne, og den appellerer især til de unge. Turèll har været med på vognen lige fra starten, og han udvikler et indgående kendskab til en række personer og fænomener i den amerikanske kultur ikke mindst inden for den del, man normalt vil kalde populær- eller massekulturen. Og han gør god brug af de impulser, han får fra USA; som nævnt bliver han som ung jazz-anmelder, og han bliver ved med at 6 Pas på pengene udkommer i 1993, mens Glad i åbningstiden udgives posthumt i Dan Turèll: $torebror $am in Politiken, januar

14 skrive artikler, hvor han introducerer forskellige personer eller strømninger, som måske er ukendt for den brede danske offentlighed, eller han anlægger nye vinkler på noget, som folk allerede kender i forvejen. Sådan gør han for eksempel i sin kronik fra 1975 Hver tirsdag Anders And s teologi, hvor historierne om den uheldige and blandt andet holdes op imod Bibelen, Odyséen og Shakespeares dramaer, og som ender med at konkludere, at Disney-figurens liv burde sige den almindelige mand mindst ligeså meget som de nævnte værker. Det, at Anders kommer igen med fornyet kraft hver tirsdag selvom han har været igennem et hav af nederlag og ydmygelser burde tjene som et eksempel for alle, og dermed har Anders And-bladene en opbyggelighed, som er på linje med de gængse religioner. Denne lyst og evne til at se kvaliteter i ting, som andre måske affærdiger som lavkultur, er speciel for Turèll, og det er en tendens, som han også bringer med sig i sin lyriske produktion. Turèll ser sig selv mere som introducør og afspejler end som anmelder og kritiker 8, og det er da også i denne rolle, at han befinder sig bedst. I bogen Amerikanske Ansigter har han samlet et udvalg af sine artikler og radio- og TV-udsendelser fra 1970erne, hvor han skriver om alt fra tegneserier, kriminalromaner, rockstjerner til mediefænomener. Her portrætterer han blandt andet Rockens Rødder ; folk i rock n roll-historien, som på mange måder er forudsætningen for de følgende årtiers musik Jerry Lee Lewis, Little Richard, Chuck Berry og Johnny Cash og han gør det på en måde, så man forstår, hvorfor musikken lyder, som den gør, og man indser, at der er en nær sammenhæng mellem musikernes personlige historie og det udtryk, der ligger i deres musik. Det gøres klart, at miljøet, relationerne, de sociale, politiske og geografiske forhold alle er afgørende faktorer i forhold til det kunstneriske output, og den bevidsthed er også noget, man mærker i hans egne tekster. I det hele taget er erfaringerne fra det amerikanske populærkulturelle felt vigtige for forståelsen af Turèlls produktion, og man kan vel også sige, at han igennem sin skribentvirksomhed på en eller anden måde søger at blive associeret med de ting, han skriver om; han vil gerne kædes sammen med det, hvad det indledende citat ( jeg er amerikaner-dansker ) også tyder på, men det skal være på en måde, så han ikke intellektualiserer alt, hvad han skriver om, men tværtimod møder det i øjenhøjde eller 8 Rene Højris: Samtale og introduktion, side

15 skriver ud fra protagonistens præmisser. I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt at have for øje, at han ofte skriver til aviser og dagblade altså den brede befolkning og at han er opmærksom på ikke at skrive henover hovedet på folk. Bland andet gennem sine mange optrædener i diverse medier og gennem sine foredrags-shows er han blevet bevidst om dét, at henvende sig til et bestemt publikum, og kender derfor også konsekvenserne af at ramme ved siden af. Den USA-fascination, som Dan Turèll har opbygget lige siden barndommen, bunder i en masse forskellige ting; jo, det er derfra mange af de personligheder og fænomener, som han sætter højt, kommer fra, men det er også selve landet. Det er en masse faktorer, der har skabt grobunden for alle disse strømninger, og der er selvfølgelig en grund til, at det netop er USA, der har været rugekasse for mange af de ting inden for kunsten og den populærkulturelle sfære, som har haft stor indflydelse også udover landets egne grænser. Især som dansker er det nemt at blive fascineret af USA, fordi landet på mange måder er alt det, som Danmark ikke er; for det første er det et kæmpe land med mange flere og mange flere forskellige mennesker, landskaber, indtryk. Store vidder, høje bjerge, dybe kløfter, endeløse motorveje. Forskellige klimaområder, ørkener, sumpområder. Store sociale uligheder og klasseforskelle, mange race- og religionsspørgsmål. Og ikke mindst nogle byer af enorme proportioner, hvor alle disse uligheder og forskelle bliver trukket endnu tydeligere op, men hvor der også opstår nogle specielle miljøer, som har storbyen som fuldstændig nødvendig forudsætning. USA er på mange måder et ekstremt land ikke mindst set med danske briller og det er fra gammel tid blevet set som The land of opportunities, hvor man kan udleve The American Dream, drømmen om at skabe noget stort fra bunden. I forrige århundrede var det jorden, de store ubeboede områder, man søgte. I dag er det storbyen. Det er her, man kan skabe sig det liv, den identitet, man vil have, eller finde den niche, der kan bringe en frem i verden. Her er undergrundsmiljøer og subkulturer, hvor folk finder sammen i interessefællesskaber af enhver art, og hvor selv yderligtgående tanker og ideer ofte vil kunne finde tilhængere. I denne sammenhæng er New York svær at komme uden om, for den står for mange som storbyernes storby. En metropol, som andre metropoler måler sig efter. Storbyen som fænomen har altid virket dragende for eksempel på folk, som søger en vej til at forbedre 15

16 deres position eller muligheder i livet, og også kunstnere bruger den og finder inspiration i dens mange forskelligartede indtryk. Og få steder er indtrykkene så mange som i New York City, som har en helt særlig puls eller rytme; et særligt tempo, som man bliver opslugt af, når man bevæger sig igennem gaderne. Det er som om alle folk bevæger sig lidt hurtigere end andre steder, lidt mere bestemt, og sammenholdt med den hektiske trafik giver det indtrykket af en meget driftig by det er ikke for ingenting, at den bliver kaldt the city that never sleeps. Det neonbelyste knudepunkt Times Square står for mange som indbegrebet af New York kernehuset i Det Store Æble; her er der liv hele døgnet rundt, og de mange lysreklamer gør, at man til tider næsten føler sig hensat til en science fictionfilm. Lydkulissen er en kakofoni af motorstøj, råb, fragmenter af samtaler og musik fra gademusikanter, bilradioer eller butikker, og den går godt i spænd med de blinkende reklamer og det summende mylder af mennesker. Alt er skruet op i tempo, lyd- og lysstyrke, og går man under jorden, til subway-systemet, oplever man også her et univers præget af hektisk aktivitet, men det er også et sted, hvor mange musik- og dansegrupper optræder, hvilket skaber en særlig stemning, og nogle gange får folk til at stoppe op og sætte alt det flygtige lidt i perspektiv. Det er ikke så mærkeligt, at byen spiller en væsentlig rolle i jazzhistorien, og at flere betydningsfulde rockbands har udspring her. Man mærker tilstedeværelsen af den rytmiske musik mange steder i byen, men man forstår også, at selve byen og dens puls er og har været en kæmpe inspiration for mange; det er for eksempel svært at forestille sig beboppen have udviklet sig noget andet sted. Beboppen er en stilart inden for jazzmusikken, som er kendetegnet ved hurtige melodiske løb med mange toner og en ofte usymmetrisk og springende rytmik. Charlie Parker og Dizzy Gillespie var i sidste halvdel af 1940erne eksponenter for denne uregerlige gren af jazzen, og dens udtryk skal ses i lyset af den netop overståede verdenskrig det var en tid, som kaldte på nye former, der kunne afspejle farten og kaoset men den skal også ses som et produkt af den by, den blev undfanget i 9. Man fornemmer New Yorks puls i musikken, dens myriade af former og farver og man kan høre trafikken og de pludselige høje hvin eller hyl i blæsernes ekspressive spil. Også rockmusikken indfanger og afspejler stemningerne i metropolen. I lighed med jazzen er der elementer i rocken, som kan mime storbyen og på en anden måde udmale de mere rå og mørke sider. De forvrængede guitarlyde kan virke som musikkens svar på den 9 Eksempel-CD, skæring 1: Charlie Parker: Anthropology. 16

17 evigt kværnende trafik, og visse kunstnere fokuserer i deres tekster på livet i byens hårde miljøer. En mand i rockverdenen, der ofte bliver sat i forbindelse med New York, er Lou Reed (f. 1942), og da han kommer frem i tresserne med bandet Velvet Underground er det med en lyd, som er umiskendeligt forskellig fra de flippede bands fra de solbeskinnede vestkyststater med blomster i håret og drømmende tekster 10. Velvet Underground er lyden af den mørke undergrund, lyden af tabte illusioner og rå realisme, og selvom Dan Turèll er stor tilhænger af hippiebands som for eksempel The Grateful Dead, så tænker han alligevel, når han hører Lou Reed: Dér er mit nervesystem i stereo 11. Ligesom Lou Reed selv, er også New York en modsætningsfyldt størrelse, fyldt med paradokser; den er både meget firkantet, men også multifacetteret; indholdsmættet, men også meget overflade og mange masker. Og Turèll, der har sin daglige gang i de mindre pæne dele af det indre København, kan identificere sig med den storbyerfaring, der ligger i Lou Reeds musik, og der er nok heller ingen tvivl om, at Reeds New York-univers i visse tilfælde er med til farve Turèlls storbyskildringer. New York sætter altså sine spor i musikken; det gælder både i sounden og i teksterne, både på form- og indholdsplanet, og man mærker sammensmeltningen af miljø og musik, når man besøger nogle af de mange barer og jazzklubber, som byen byder på; selvom musikerne ofte er gode til at skabe tableauer, små eksklusive universer, som de inviterer publikum med ind i, så bliver det i høj grad New York-tableauer; deres udtryk bliver alligevel en del af den store sammenhæng, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at New York med dens mangfoldighed af folk og kulturer netop også kan rumme mange udtryk, og på den måde finder kunstneriske udsagn af enhver art nemt en facet af byen at holde sig op imod. Men sammensmeltningen foregår ofte også rent konkret, for eksempel ved at en koncert i en jazzkælder bliver akkompagneret af rumlen fra undergrundsbanen, eller omvendt at musikere søger ned i subwaysystemet for at spille. Transport og musik hører på en eller anden måde sammen i New York. I Amerikanske Ansigter finder man nogle artikler fra Turèlls rejser til New York i 1976 og 1977, hvor han blandt andet rapporterer hjem til danske blade fra byens musikscener. 10 Eksempel-CD, skæring 2: The Velvet Underground: White Light/White Heat 11 Rene Højris: Samtale og introduktion, side 102. (I øvrigt interviewede Turèll Lou Reed i New York i 1977, men det var uden den store succes; Reed var fuld og uoplagt, og Turèll, der ikke kunne fordrage rollen som interviewer, havde glemt at komme et bånd i båndoptageren. (Peder Bundgaard: Superdan, s.147, og Dan Turèll I et dobbeltspejl: Lou Reed på Hotel Plaza in Fælleden 4, 1978)). 17

18 En vigtig del af disse artikler er beskrivelser af spillestederne, af publikum og også af, hvordan musikken virker ind på tilhørerne. Efter en koncert med reggae-stjernen Jimmy Cliff skriver Turèll: Vi får henimod to timer, og det er nok, og først i sidste nummer netop, Tom: The Harder They Come får vi at vide hvad alle musikerne hedder. De hedder alle sammen Broder til fornavn. Og vi der går ud fra Palladium, ud i den beskidte grå gade igen, hedder også alle sammen lidt mere Broder og Søster til fornavn end før vi gik ind, og det er dét det hele handler om, i reggae som i rock og råliv. Og i morgen vil vi prøve igen og igen, virkelig prøve. Dette er God Musik i to betydninger. Og efter en koncert med blues-shouteren Big Joe Turner hedder det: Jeg tager hjem med Big Joe s blues som en ekstra overfrakke over mine spinkle skuldre i New York s natlige novemberkulde. All Right Now! 12 Den måde at zoome ud på er typisk for Turèll; han observerer, og derefter tager han det med ud på gaden og ud i det virkelige liv for at illustrere, at musikken rent faktisk har en betydning, der rækker ud over en koncerts tid og rum. Det er ofte det, der er projektet ikke mindst, når han skriver til aviser: At gøre det beskrevne brugbart for læserne, give folk noget, de kan spejle deres eget liv i. Og det er til dels også projektet for en anden New Yorker, der også har betydet meget for Turèll, nemlig Andy Warhol ( ), som i Amerikanske Ansigter bliver kaldt et bundt af paradokser 13 (nøjagtig samme formulering bruger Turèll i øvrigt om Lou Reed). Popkunstneren, der havde sit kunst- og mediestudie, The Factory, på Union Square i New York fik fra 1960erne og frem stor indflydelse på samtidens måde at se kunst på. Udover sin massive produktion af billeder og film, så var Warhol også manden, der kørte Velvet Underground i stilling på den amerikanske rockscene 14 ; han producerede deres plader og lavede covers, og han gjorde på den måde sin indflydelse gældende inden for et 12 Dan Turèll: Klip af Mennesker & Musik, Meditation & Miljø Glimt af New York-scenen, 1976 in Ekstra Bladet, november Dan Turèll: Candy Andy in Politiken, oktober Ifølge Lou Reed var det Andy Warhol, der tog sig af dem i en tid, hvor de gik rundt og frøs i gaderne og sov i undergrundstogene. Til gengæld blev de Warhols projekt, og han brugte dem blandt andet til at lave film med. (Interview i Politiken, den 29/4-2005). 18

19 bredt spektrum af medieverdenen. I kronikken Candy Andy 15 sammenligner Dan Turèll Warhol med den lille dreng i Kejserens nye Klæder og siger, at ingen har som Warhol dokumenteret i de sidste tyve år, at vores kunst eller om man vil: idéen med vores kunst ikke har noget på. Warhols billeder af konservesdåser og cola-flasker, Elvis er og Mona Lisa er er med til at skabe en debat om kunst, masse- og forbrugskulturen, og det er en diskussion, som Turèll byder velkommen, og man kan sige, at Turèll for eksempel med Anders And-kronikken er ude i lidt af samme ærinde, nemlig at provokere og prikke lidt til folks opfattelse af kunst eller høj - og lavkultur. I øvrigt mener han, at noget af det, han selv laver med vennerne inden for forlagsbranchen, godt kan minde lidt om Warhol s Factory 16. Men selv om gruppen omkring Warhol og The Factory var vigtig for Turèll, så er det et andet New York-kollektiv, som kommer til at spille en endnu større rolle for ham, nemlig den såkaldte Beat Generation. Der er mange spørgsmål, der byder sig til, når det drejer sig om The Beat Generation; er det for eksempel overhovedet en generation? Og hvordan skal man forstå ordet beat? Disse spørgsmål og mange flere er blevet diskuteret ivrigt siden starten af 1950erne ikke mindst af hovedpersonerne selv. I øvrigt er det misvisende at kalde beat-generationen et New York-kollektiv, men det er sådan, det starter; i 1944 mødes en flok unge mænd på Columbia University i New York, og det er her, de lægger fundamentet til det, der senere skulle blive et langt venskab, et modefænomen og en slagkraftig omdefinering af gældende litterære normer og værdier. De tre hovedaktører, Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs mødes gennem forskellige venner og fælles bekendte, og selvom det ikke er kærlighed ved første blik, så finder de hen ad vejen et fælles fodslag, og efterhånden finder de ud af, at på trods af forskellighederne, har de alligevel en del at samles om. Udover Columbia University er Times Square og Greenwich Village, som også på dette tidspunkt er kunstner- og cafékvarteret, vigtige mødesteder, og det er på sin vis meget sigende på den måde, at disse tre steder repræsenterer nogle centrale elementer i deres måde at anskue verden på; Columbia er det fine, traditionsrige universitet med gamle, klassiske bygninger omgivet af parker. Universitetet er både et videncenter med dygtige lærerkræfter, men også et sted, 15 Ibid. 16 Rene Højris: Samtale og introduktion, side

20 hvor de unge forfatterspirer møder regler, fordomme og fastlåste holdninger. Times Square er den omvendte verden, hvor de især gennem Burroughs kommer i kontakt med lommetyve og pushere, og dermed får et glimt af New Yorks kriminelle underverden. Kerouac om mødet med Times Square: When I first saw the hipsters creeping around Times Square in 1944 I didn t like them either. One of them, Huncke of Chicago, came up to me and said Man, I m beat. I knew right away what he meant somehow. 17 Her får de også indblik i det sprog, som bliver talt på gadeplan, de særlige udtryk og den særlige jargon, som de unge utilpassede hipsters taler, og det er et sprog, som beatfolkene ikke mindst Kerouac også tager til sig: It was a new language, actually spade (negro) jargon but you soon learned it ( ). Some of these hipsters were raving mad and talked continually. ( ). It was jazzy. 18 Greenwich Village er en slags syntese af de to første steder; rundt omkring i de små barer og caféer bliver der snakket intellektuelt om litteratur og kunst, men det er også et område, hvor mere eller mindre lovløse typer holder til. San Remo, en cafe på Macdougal Street, som beatfolkene ofte frekventerede, er meget passende blevet kaldt an actual Village- Bohemian-literary-artistic-underground-mafioso-pinko-revolutionary-subversiveintellectual-existentialist-anti-bourgeois café 19. Greenwich Village eller bare the Village i daglig tale er også kendt for sit homoseksuelle miljø og for sine mange små jazzklubber, og det er et sted, der har haft en vigtig social funktion. Musikere, billedkunstnere og forfattere har mødtes og udvekslet ideer, og der er blevet bygget bro mellem forskellige kunstarter. Ginsberg, Kerouac og Burroughs kommer altså i nogle vidt forskellige miljøer i 1940ernes New York, og disse miljøer har hver især været en del af deres uddannelse til forfattere, og på trods af, at de alle flytter fra byen, vedbliver den med at spille en rolle for dem. 17 Jack Kerouac: The Origins of the Beat Generation in The Permanent Playboy, side Ibid. Side Sagt af Ron Sukenick. Kilde: Bill Morgan: The Beat Generation in New York. 20

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen.

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen. Victor Borge Midt i en mindre karrierer på de danske revyscener, mærker den overarbejdsomme jødiske pianist Victor Rosenbaum at nazisterne ønsker ham død og han må flygte til USA, for at opbygge en tilværelse

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold DEN PSYKEDELISKE PLAKAT LSD, Ungdomsoprør og en ny måde at betragte kunst på, var baggrund for

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

RG Grindsted Kirke 24/ kl

RG Grindsted Kirke 24/ kl 1 RG Grindsted Kirke 24/9-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - NOW Præludium: Du regerer (se en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=d7a6gxbgmzi) Velkomst v. Steen - mulighed for bøn nævnes

Læs mere