Turèlls blues. Specialeafhandling ved Nordisk Institut. Aarhus Universitet. Søren Brink Olsen. Årskortnummer: Afleveret 25.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turèlls blues. Specialeafhandling ved Nordisk Institut. Aarhus Universitet. Søren Brink Olsen. Årskortnummer: 19991850. Afleveret 25."

Transkript

1 Turèlls blues Specialeafhandling ved Nordisk Institut Aarhus Universitet Søren Brink Olsen Årskortnummer: Afleveret 25. juli 2005 Vejleder: Lis Norup 1

2 Turèlls blues Opgaven er en undersøgelse af det musikalske aspekt af Dan Turèlls digtning med særlig fokus på påvirkningen fra den amerikanske kultur herunder specielt beatgenerationen og dens fremtrædende forfattere. Dan Turèlls digtsamling Karma Cowboy vil være genstand for særlig analyse, da den i mange henseender er repræsentativ for tendenserne i hele forfatterskabet. 2

3 Contents: Intro 4 Turèlls Blues 6 MenneskeMyteMaskinen On the Beat 13 Karma Cowboy 33 Storbytrilogien 64 Jazz & Poetry 68 Arven efter Turèll 74 Outro 80 Coda 84 Appendiks: Abstract Litteraturliste CD med lydeksempler 3

4 INTRO Vild varm og vanvittig er teksten Den flyder ud i gaderne og blander sig med byens lyde Den når ind i barerne bordellerne beværtningerne og bæverdingerne og inden den ved af det opløses den som is i whisky og bliver til røgen under loftet kundernes knævren og tonerne fra jukeboxen Den bliver en del af rummet og byen og da Satchmo s horn lyder bliver den taget med tilbage til et sted hvor både tiden og sproget er et andet Mindernes og historiernes verden Dengang der både var noget der hed en Long John og en Jerry Lee Lewis en mælkedreng en markiseopsætter og en Thelonious Monk Jukeboxen fører den fra det nære nord til det vilde vest hvor festen fortsætter i flippede Frisco eller fortabes i tågerne i New York These vagabond shoes are longing to stray i Raymond Chandler s eller Lou Reed s rå realisme Lower East Side eller Vesterbro det betyder ingenting er man Zen har man fattet pointen En klassisk situation: En mand bevæger sig rundt i byen. Han bare går og bare ser. Føddernes rolige rytme bringer orden i byens mange lyde og inddeler verden i et system af beats og off-beats, af breaks og synkoper. Han kender området særdeles godt, det er hans 4

5 nabolag, og spørger man ind til det, vil han sige, at det også er hans natur. Trafikkens summen er for ham ligeså selvfølgelig som havets brusen er det for Thyborøn-fiskeren; den er baggrundstæppet til den scene, hvor hans liv udspiller sig, men når han går ind på et værtshus for at få en lille én og lidt tobak, så tager jukeboxen over, hvor trafikken slap. Altid er der en lydkulisse i storbyen, og det er først, hvis der bliver stille, at der spidses ører. Han kan godt lide jukeboxen. I løbet af en aften kan den bringe ham fra kulkælderen og op i skyerne, den kan få ham til at glemme alle verdens dårligdomme eller i hvert fald blive ligeglad med dem for en stund, eller den kan gøre ham melankolsk og tænksom, tage ham med på en Sentimental Journey eller få ham til at rocke rundt om uret. Musikken minder ham om, hvor mange gode historier der findes og bare venter på at blive skrevet; musikerne fortæller ikke bare en god historie, men ofte er de også en selv. Men man behøver ikke at være kunstner for at have en god historie at fortælle. Det ved han bedre end nogen anden, og det er også en af grundene til, at han godt kan lide at gå rundt og kigge på mennesker og snakke med dem. Bartenderen, luderen og taxachaufføren fortæller hver deres historie om et levet liv, og det lærer man mere af end at læse ti tons tykke bøger skrevet af bedrevidende akademikere. Der bliver sat en ny skive på. En ny tid, et nyt sted og en ny lyd. Hver sang fortæller også en historie om ham selv; han husker, hvor han var, og hvordan han levede netop dengang, da det nummer var fremme. Han husker duften af frikadeller, der sivede ud af rækkehusenes vinduer i barndommens by sammen med netop denne sang, eller dengang han så netop denne saxofonist live på jazzspillestedet, og sådan genopfriskes en masse situationer i selskab med jukeboxen. Den ene association tager den næste, og det samme gør cigaretterne og bajerne. Han går ud. Ingen grund til at gå hjem endnu, selvom det er sent. Det er en anden verden herude, og så alligevel ikke; hver gade fortæller sin egen historie, og han kan også selv fortælle en anekdote om hver gade i dette område. På den måde bliver byen en stor jukebox, fyldt med schlagere og evergreens, men i de beskidte gyder lurer også faren og uhyggen. Vold og mord er ikke ukendte fænomener på disse kanter; politisirener og udrykninger hører til dagens orden, og hver dag er der kriminalgåder, der skal løses. Det hører alt sammen med til den blues, der er storbyens. Byen er selv både sang, instrument og forstærker, både mekanisk og swingende puls, både monstrøs og menneskelig. Han 5

6 synes godt om den mangfoldighed af udtryk, der findes i storbyen, og han har det også selv bedst, når tingene ikke bliver for ensrettede eller fastlåste. Sådan har det altid været. Derfor var det heller ikke lige sagen at gå i skole, derfor flyttede han hurtigt hjemmefra, derfor har han aldrig fundet sig til rette i et 8-16-job. Han er en freelancer af hele sit væsen, og det er cool nok. Eller codylt. På gaderne møder han andre nattevandrere exchanging glances - og efter et par timer begynder det så småt at lysne. Inden han går hjem køber han lige morgenaviserne. Han falder til ro på madrassen til lyden af solsortens chase med skraldevognen, og byens stigende summen i baggrunden. Turèlls Blues Den nittende marts 1946 bliver Dan Turèll-Jensen født på Frederiksberg, men bortset fra et kort ophold på Grønland, er det i de københavnske forstæder, først og fremmest Vangede, at han træder sine barnesko. Han bliver født ind i en typisk dansk, socialdemokratisk arbejderfamilie og er den ældste i en børneflok på fem. Det franskklingende efternavn kommer fra faderen Helmuth. Hans slægt nedstammer fra huguenotterne, der blev fordrevet fra Frankrig i 1500-tallet. I øvrigt er moderen Inge af en slægt, der ganske vist langt ude både tæller Frederik Paludan-Müller og Søren Kierkegaard, så der er ikke noget at sige til, at Dan Turèll er stolt af sin baggrund 1. På trods af det er der ikke meget storladent over livet i forstadsrækkehuset; faderen arbejder som elektriker, moderen som kontorassistent, og drengen selv må arbejde i fritiden for at finansiere sine store lidenskaber: Litteratur og musik især kriminalromaner, tegneserier og jazzplader. Allerede som lille viser han gode sproglige færdigheder, men den tidlige udvikling er også stærkt medvirkende til, at skolegangen forekommer ham som en ørkenvandring, og han når da også at blive smidt ud af én skole, inden han i 1963 får sin realeksamen for derefter aldrig for alvor at vende tilbage til skolebænken. Et af de få lyspunkter i skolen er 1 Bundgaard, Peder: Superdan, s. 16 6

7 dog danskundervisningen, hvor der ind imellem er noget, der rammer plet. Da han som 10- årig hører B.S. Ingemanns Lysets Engel, besvimer han på stedet og kommer først til sig selv lidt senere, stadigt mumlende om Lysets Engel. I det hele taget siger skoletiden en del om personen Dan Turèll; han er en person, som under ingen omstændigheder kan tolerere tvang, hvorfor han hele livet igennem nærer en dyb mistro til autoriteter af enhver art, men episoden med Ingemann siger også noget om den følsomhed og evnen til at begejstres, som også er en vigtig del af ham. I teenageårene begynder digteren at vokse frem i ham; 15 år gammel sender han ambitiøst nogle digte ind til et forlag, som svarer ham, at han er for ung, hvorefter han rasende sender dem til digteren Frank Jæger, som sammen med Ivan Malinowski og Per Højholt er et af Turèlls store idoler. Jæger opfordrer ham venligt til bare at klø på 2. Turèll lægger dog lyrikken på hylden for en stund; han flytter som 17-årig hjemmefra og har i denne periode et hav af forskellige småjobs alt fra postbud til jord- og betonarbejder og selvom han føler sig som en del af arbejderklassen, må han sande, at han ikke er skabt til at være arbejdsmand. Først da han bliver ansat på Gentofte-Bladet vender han tilbage til skriveriet, og rollen som reporter passer ham fint, men også her indser hans chef, at den unge mand ikke er egnet til et fast job, men nok kan klare sig freelance 3. Turèll får foden inden for hos Kristeligt Dagblad som jazzanmelder, og han begynder at skrive artikler om jazz til forskellige tidsskrifter. I 1965 flytter han til Kgs. Lyngby med sin kæreste Kirsten Brand, som han har været forelsket i siden folkeskolen. I samme hus bor Peter Laugesen, som bliver et meget vigtigt bekendtskab for Turèll. Laugesen, der er fire år ældre, er også en digterspire, og i det hele taget har de to en del til fælles ikke mindst interessen for jazz. Laugesen har fingeren på pulsen, og han har fattet interesse for nogle amerikanske forfattere fra den såkaldte beatgeneration, som også i høj grad kommer til at præge Turèll. Disse forfattere sætter blandt andet ord på følelsen af at være outsider en følelse som mange unge går rundt med og det bliver gjort i en form og i en tone, som vi ikke er bekendt med herhjemme. Turèll, som indtil da især har dyrket den amerikanske populærkultur med film, tegneserier, kriminalromaner og musik, stifter her bekendtskab med en side af den amerikanske kultur, som er ny for ham. Beat-generationens litterære forbilleder er især de britiske og amerikanske modernister som T.S. Eliot og Ezra Pound, og det er forfattere, som Turèll 2 Bundgaard, Peder: Superdan, s.44 3 Bundgaard, Peder: Superdan, s.47 7

8 også tager til sig. Beatforfatterne åbner også Turèlls øjne for buddhismen og for den østlige filosofi og tænkemåde i øvrigt. Fra det tidspunkt bliver den amerikanske kultur og den østlige filosofi uomgængelige fikspunkter, som han bestandigt vender tilbage til. Laugesen og Turèll inspirerer hinanden og skriver digte, og i 1965 får de begge antaget nogle i det svenske tidsskrift Ord och Bild, Turèll får et digt optaget i en debutantantologi 4, og året efter skriver og udgiver Dan Turèll selv sin første digtsamling Vibrationer. Laugesen, der nu er flyttet tilbage til Jylland, synes at digtsamlingen læner sig for meget op ad Ivan Malinowskis stil, og senere sletter Turèll da også bogen af sit forfatterskab (ligesom Malinowski også tidligere har slettet et par bøger af sit forfatterskab). Årene sidst i 1960erne er eksperimenternes og protesternes tid, og Dan Turèll er med i den progressive og kreative bølge, der er en del af ungdomskulturen. Som en ægte hippie danner han med nogle venner og hustruen Kirsten et kollektiv i en nedlagt husholdningsskole på Frederiksberg. Her bliver der eksperimenteret med stoffer, med syre og tjald, og Turèll vedbliver med at være en varm fortaler for brugen og legaliseringen af stoffer. I det hele taget er han meget optaget af at udvide bevidstheden, og ethvert middel til at fremme dette han understreger, at det ikke behøver at være ved hjælp af stoffer hilser han velkommen. I kollektivet bruger han meget tid foran sin helligdom stereoanlægget som spiller både jazz og rock; som de fleste andre er Turèll optaget af de uomgængelige briter fra The Beatles og Rolling Stones, men hans øjne og ører er især rettet mod USA. Opmærksomheden gælder for eksempel en rockpoet som Bob Dylan, det gælder de flippede San Francisco-bands som Jefferson Airplane og The Grateful Dead, og også et New York-fænomen som The Velvet Underground med Lou Reed i forgrunden spiller en kæmpe rolle for ham i disse år. Han suger til sig alt, hvad han kan om disse bands, og skriver artikler til forskellige tidsskrifter og aviser. Den 15. oktober 1969 beslutter han en gang for alle, at han vil være professionel forfatter, han vil leve af at digte. Det er Poul Borums fødselsdag; og det er fra ham, Turèll 4 Der er tale om antologien En sæson i Helvede (red. Søren Christensen og Claus Egerod) Chr. Erichsens Forlag, København 1965, hvor Turèll bidrager med digtet Senecio. 8

9 får rådet: Skriv som du lever, lev som du skriver 5, som helt sikkert Borums fortjeneste eller ej har eller får sin relevans i forhold til Turèlls liv og produktion. Fra dette tidspunkt tager forfatterskabet for alvor fart, og de næste ti år udgiver han over 50 bøger. De første produktioner er undergrundshæfterne 40 ark og 40 linjer, som han selv udgiver under forlagsnavnene Dracula Poetry Inc. og Frankenstein & Frankenstein Ltd., men som senere også udkommer på etablerede forlag. Med disse udgivelser slår han et tema an, som går igennem hans værker de næste par år, nemlig en problematisering af sproget og skriften, hvor han afprøver sprogets (u-)muligheder; Dan Turèll skriver i disse år fra en position blandt andet inspireret af buddhismen hvor det store Intet fylder meget, og det er samtidig et sted, som er fyldt med paradokser og modsætninger, hvad man også kan se på hans bogtitler fra denne periode: Områder af skiftende tæthed og tomhed (1970), Bevægelser, formålsløst cirklende (1971). I de første år efter han beslutter sig for at blive digter, er hans produktioner præget af avantgardistiske eksperimenter med skriften, formen, sproget og bevidstheden. Inspireret af den amerikanske LSD-guru Timothy Leary holder Dan Turèll sig ikke tilbage med de bevidsthedsudvidende stoffer, og i hans bøger ser man den samme trang til at sprænge former og udvide og bøje begreberne i et forsøg på at finde frem til noget andet, en poesi, der bryder igennem tomheden og kommercialismen. Produktionerne tæller alt fra koncentrerede småhæfter til monstrøse og nærmest ulæselige bøger; der er dansk og engelsk, håndskrift og maskinskrift, der er løse improvisationer og faste strukturer, og i en vis forstand udgør det alt sammen en stor collage af udtryk og fremstillingsmåder, som vanskeligt lader sig indfange i et samlet billede. Fra sommeren 1971 til efteråret 1972 skriver Turèll den 250 A4-ark store sekvens af MANJANA DEN ENDELØSE SANG FLIMRENDE IGENNEM HUDENS PUPILLER, og det er en bog, som indledningsvis giver til kende, at den indeholder digte, montager, tekster, transmissioner, noter, besværgelser, hymner, projektioner, salmer, sange, fotos, performances, transkriptioner, journaler, film. Jo tak, det er en ordentlig mundfuld, og bogen er med sine kaskader af ord en del af den endeløse sang, som hans produktion udgør her i de tidlige halvfjerdsere både i de enkelte værker og overordnet set. Bogen afslører en Dan Turèll med klare antiautoritære holdninger, men sideløbende med den ungdommelige og udfarende tone er der også elementer af indadvendthed, melankoli og 5 Bundgaard, Peder: Superdan, s. 74. I efteråret 1969 starter Poul Borum sin forfatterskole, og Turèll er altså med på det første hold, der også tæller blandt andre Hans-Jørgen Nielsen, Sven Holm, Asger Schnack og Jannick Storm. 9

10 sortsyn, og læseren får lov at følge, hvordan Turèll, her som figuren Manjana, nærmest prøver at skrive sig igennem bevidstheden. Denne periode, hvor det søgende og udforskende spiller en stor rolle i teksterne, er også en tid, hvor han sammen med Kirsten Brand foretager rejser til Østtyskland, Albanien og i følgeskab med digteren Kristen Bjørnkjær tomler sig igennem Sahara. Også udseendet gennemgår en mindre forvandling; Turèll bliver klippet skaldet, og blandt andet påvirket af Lou Reed begynder han at gå med sort neglelak ganske effektive træk, hvis man gerne vil skille sig ud, og det vil han inderligt gerne. For Turèll er konformiteten selve det ondes rod, og han er god til at skabe opmærksomhed omkring sin person. Med den ene fod i pressen og den anden i det københavnske kunstnermiljø ved han godt, hvad der skal til for at provokere og brænde igennem, men det har endnu ikke ført til et folkeligt gennembrud for hans lyrik en genre, der i forvejen ikke er forvænt med de helt store oplagstal er et interessant og hyperproduktivt år for Dan Turèll; der er året, hvor sekvens af MANJANA udkommer, hvor den sorte, apokalyptiske nytårsdagbog Here Comes Your 19th Nervous Breakdown og de rene rimbøger, Lissom og Onkel Danny's dadaistiske discjokey djellaba jazzjungle joysticks, ser dagens lys. Sammen med Peter Laugesen fortsætter han skrift-eksperimenterne i deres Dobbeltskrift, men vigtigst af alt er hovedværket Karma Cowboy, som han skriver fra januar til juni 1973, men som først bliver udgivet året efter. Karma Cowboy bliver regnet som Dan Turèlls kunstneriske gennembrud. Forlaget Arena, der på det tidspunkt har udgivet flere af hans store bøger, stiller sig skeptisk overfor endnu en stor og dyr produktion, og derfor bryder han med Arena og går over til Gyldendal, der giver ham frihed til at føre sit ambitiøse projekt ud i livet. Den 300 ark store bog med det farverige omslag er på en gang en fortsættelse og forbedring af tendenserne i den tidligere produktion, men samtidig er der også elementer, der peger frem mod det, som senere skal gøre ham kendt i Danmark. Derfor er bogen meget central i forfatterskabet, og blandt andet derfor har jeg valgt at koncentrere min analyse omkring dette værk. Det er også et værk, der for alvor sætter det musikalske aspekt ved digtningen på dagsordenen, og med udgangspunkt i Karma Cowboy er det min intention at trænge dybere ned i spændingsforholdet mellem sprog, litteratur og musik i Dan Turèlls tekster. Efter Karma Cowboy går Turèll i gang med sine Vangede Digte, men da han er færdig, vil Gyldendal ikke antage den; de mener, at den 400 sider store digtsamling skal gøres 10

11 mere spiselig og opfordrer ham til at skrive den om til prosa. Turèll går modvilligt med til det, og efter nogle ugers manisk omskrivningsarbejde hos mentoren Per Højholt i Hørbylunde, foreligger i foråret 1975 manuskriptet til det, der skal blive hans store folkelige gennembrud, nemlig Vangede Billeder. Bogen er et tilbageblik på forstaden, hvor han voksede op; det handler om personerne, originalerne, institutionerne og byens steder, men selvom det i den grad handler om Vangede, så er det også et tidsbillede, et stemningsbillede og et billede af enhver forstad eller ethvert lilleby-samfund. Den er skrevet med varme og kærlighed og er holdt i et folkeligt og flydende sprog, som appellerer til en bred læserskare. Stilen passer godt til den mundtlighed, der efterhånden er kommet mere og mere ind i hans bøger; på dette tidspunkt er Turèll ved at blive en populær oplæser, og han rejser rundt i landet og optræder med sine digte, ud fra hvilke han ofte improviserer frit. Han optræder ofte i medierne, og den måde, han her bruger sproget på, virker tilbage på hans skriftproduktion, og det medvirker i høj grad til, at hans forfatterskab tager en ny drejning. I det hele taget får prosaen mere opmærksomhed nu end tidligere er året, hvor den første af hans Medie-Montager med titlen Ezra Pound/William S. Burroughs/Lou Reed udkommer. Bogen består af essays, hvor Turèll introducerer nogle af sine store inspirationskilder til offentligheden, og i de følgende år udkommer seks bind i serien, der omhandler alt fra Anders And til kriminalfilm og Rock n roll, altså primært amerikanske fænomener. Titlen Medie-Montager henviser også til, at teksterne inden de blev samlet sammen var udkommet i forskellige medier, primært tidsskrifter og dagblade. Turèll er også selv blevet mediefænomen, og han har mange jern i ilden han er i radioen og i fjernsynet, skriver stadig flittigt til dagbladene og i slutningen af 1975 er han med til at danne bandet Sølvstjernerne, som i 1977 tager på tur rundt i Danmark. I sine tekster har han altid kredset om musikken, men nu får han lov at udtrykke sig i en musikalsk sammenhæng, hvor han som frontperson fremfører sine tekster på forskellige og ofte meget ekspressive måder. I 1978 udgiver de LP en Multi Mixed Monstret Sølvstjernerne med Dan Turèll, som blander østlige og vestlige musik-traditioner med digtoplæsninger og rablende improvisationer alt sammen tilsat en god portion humor. Kollektivet på Forhåbningsholms Allé er opløst og ægteskabet med Kirsten Brand ligeså, og Turèll flytter til Istedgade, lige i hjertet af Vesterbro. Fra nu af er det herfra, hans verden går, og han får efterhånden et image som en sand storbyrotte især godt hjulpet på 11

12 vej af hans I byen-klumme i Politiken, hvor han fra 1978 rapporterer og kommenterer på løst og fast fra gadeplanet. I årene udgiver han tre digtsamlinger, Drive-In Digte, 3-D Digte og Storby-Blues, der senere kommer til at blive kendt under navnet Storby- Trilogien. Denne samling indeholder digte, som med deres klare komposition og koncentrerede og præcise sprog hører til højdepunkterne i hans lyriske produktion. Ovenpå de mange eksperimenter og endeløse tekster fra starten af halvfjerdserne virker disse digtsamlinger mere afklarede, som om han i højere grad har fundet sig til rette. Men det er også digtsamlinger, der stadig vedkender sig arven fra beat-forfatterne, specielt Allen Ginsberg. I takt med at Dan Turèll bliver mere bevidst om sin stil og sit image, får han efterhånden et navn som den folkelige fortæller Onkel Danny, som er et synonym, der især bruges, når Turèll begiver sig ud i de lettere genrer hverdagsfortællingerne, historierne, anekdoterne, de rablende rimbøger. På forfatterens trediveårs fødselsdag udkommer den første Onkel Danny fortæller, men i 1982, når Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer, er det sidste gang, han bruger synonymet i sine bogtitler. Til gengæld har han nu kastet sin kærlighed på en anden genre, som dominerer hans produktion i 1980erne. Kriminalgenren har Turèll været optaget af, lige siden han var dreng, og i sit voksne liv skriver han flere artikler om Dashiell Hammett, Raymond Chandler, Arthur Conan Doyle og mange andre. I 1981 udkommer hans egen Mord i Mørket. På trods af lunkne anmeldelser, synes publikum godt om den. For Turèll handler det om at tage livtag med en trivial-genre, der har betydet meget for ham, men derudover er det også et forsøg på at skrive sig ud af en økonomisk presset situation, som han er havnet i, blandt andet takket være rod i skatteregnskaberne. Det bliver til hele tolv bøger i Mord-serien, som godt nok er fiktion, men samtidig også er en skildring af Turèlls elskede Vesterbro med en navnløs hovedperson, der i vaner og statur minder ikke så lidt om forfatteren selv. Men hvor den navnløse fra kriminalromanerne er lidt af en rodløs enspænder, er Turèll selv ved at falde mere til ro. Han er flyttet sammen med skuespilleren Inge Margrethe Svendsen (senere Chili Turèll), og sammen får de i 1979 datteren Lotus. Dan Turèll ændrer igen stil eller nogle vil sige: Påtager sig en ny maske, et nyt image udadtil; væk er flipperen med genbrugstøjet, væk er det rå look med læderjakke; nu gælder det klassisk sort og hvidt tøj med tilhørende hat han holder dog fast ved de sortlakerede negle. 12

13 Hvor firserne i det store hele står i prosaens tegn naturligvis præget af de tolv kriminalromaner bliver halvfemserne en tilbagevenden til nogle af de ting, han havde koncentreret sig om i halvfjerdserne; poesien og musikken. Overraskende for mange siger Turèll ja til at medvirke i et projekt med samplet musik, og det udmunder i to cd er med musik af den unge Halfdan E 6. Her kan man høre Turèlls stemme og rytmiske diktion, der peger i retning af hiphoppen, som på dette tidspunkt så småt er ved at få fodfæste herhjemme. Tekst-materialet er overvejende hentet fra Storby-Trilogien, som er særdeles velegnet til oplæsning. Siden dengang har det ellers været småt med digtproduktionen, men her i starten af halvfemserne udkommer en ny trilogi bestående af digtsamlingerne Himalaya Hilton (1991), Gud & Gokke (1992) og Tja-a Cha-Cha (1993). De består af korte og klare haiku-inspirerede digte, hvor man fornemmer en vis accept af tingenes tilstand. Et liv med meget alkohol og røg har tæret på forfatteren, og imod slutningen er det tydeligt at se på teksterne, at Turèll godt ved, han ikke har langt igen. Han får konstateret strubekræft, og den 15. oktober 1993 dør han på Rigshospitalet nøjagtig 24 år efter, at han beslutter sig for at blive forfatter. MenneskeMyteMaskinen On the Road Da en anmelder engang kalder Turèll for en amerikaner-dansker, reagerer han således: Jeg er amerikaner-dansker. Og en meget stor del af min generation og de fleste af mine venner er amerikanerdanskere 7. Der er for ham ingen grund til at skjule, i hvor høj grad han er og har været under amerikansk indflydelse, og han mener, at det samme gør sig gældende for hovedparten af dem, der er vokset op med Anders And, med Rock Around the Clock, med James Dean, Elvis og Coca Cola. Kulturpåvirkningen fra USA intensiveres i 1950erne, og den appellerer især til de unge. Turèll har været med på vognen lige fra starten, og han udvikler et indgående kendskab til en række personer og fænomener i den amerikanske kultur ikke mindst inden for den del, man normalt vil kalde populær- eller massekulturen. Og han gør god brug af de impulser, han får fra USA; som nævnt bliver han som ung jazz-anmelder, og han bliver ved med at 6 Pas på pengene udkommer i 1993, mens Glad i åbningstiden udgives posthumt i Dan Turèll: $torebror $am in Politiken, januar

14 skrive artikler, hvor han introducerer forskellige personer eller strømninger, som måske er ukendt for den brede danske offentlighed, eller han anlægger nye vinkler på noget, som folk allerede kender i forvejen. Sådan gør han for eksempel i sin kronik fra 1975 Hver tirsdag Anders And s teologi, hvor historierne om den uheldige and blandt andet holdes op imod Bibelen, Odyséen og Shakespeares dramaer, og som ender med at konkludere, at Disney-figurens liv burde sige den almindelige mand mindst ligeså meget som de nævnte værker. Det, at Anders kommer igen med fornyet kraft hver tirsdag selvom han har været igennem et hav af nederlag og ydmygelser burde tjene som et eksempel for alle, og dermed har Anders And-bladene en opbyggelighed, som er på linje med de gængse religioner. Denne lyst og evne til at se kvaliteter i ting, som andre måske affærdiger som lavkultur, er speciel for Turèll, og det er en tendens, som han også bringer med sig i sin lyriske produktion. Turèll ser sig selv mere som introducør og afspejler end som anmelder og kritiker 8, og det er da også i denne rolle, at han befinder sig bedst. I bogen Amerikanske Ansigter har han samlet et udvalg af sine artikler og radio- og TV-udsendelser fra 1970erne, hvor han skriver om alt fra tegneserier, kriminalromaner, rockstjerner til mediefænomener. Her portrætterer han blandt andet Rockens Rødder ; folk i rock n roll-historien, som på mange måder er forudsætningen for de følgende årtiers musik Jerry Lee Lewis, Little Richard, Chuck Berry og Johnny Cash og han gør det på en måde, så man forstår, hvorfor musikken lyder, som den gør, og man indser, at der er en nær sammenhæng mellem musikernes personlige historie og det udtryk, der ligger i deres musik. Det gøres klart, at miljøet, relationerne, de sociale, politiske og geografiske forhold alle er afgørende faktorer i forhold til det kunstneriske output, og den bevidsthed er også noget, man mærker i hans egne tekster. I det hele taget er erfaringerne fra det amerikanske populærkulturelle felt vigtige for forståelsen af Turèlls produktion, og man kan vel også sige, at han igennem sin skribentvirksomhed på en eller anden måde søger at blive associeret med de ting, han skriver om; han vil gerne kædes sammen med det, hvad det indledende citat ( jeg er amerikaner-dansker ) også tyder på, men det skal være på en måde, så han ikke intellektualiserer alt, hvad han skriver om, men tværtimod møder det i øjenhøjde eller 8 Rene Højris: Samtale og introduktion, side

15 skriver ud fra protagonistens præmisser. I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt at have for øje, at han ofte skriver til aviser og dagblade altså den brede befolkning og at han er opmærksom på ikke at skrive henover hovedet på folk. Bland andet gennem sine mange optrædener i diverse medier og gennem sine foredrags-shows er han blevet bevidst om dét, at henvende sig til et bestemt publikum, og kender derfor også konsekvenserne af at ramme ved siden af. Den USA-fascination, som Dan Turèll har opbygget lige siden barndommen, bunder i en masse forskellige ting; jo, det er derfra mange af de personligheder og fænomener, som han sætter højt, kommer fra, men det er også selve landet. Det er en masse faktorer, der har skabt grobunden for alle disse strømninger, og der er selvfølgelig en grund til, at det netop er USA, der har været rugekasse for mange af de ting inden for kunsten og den populærkulturelle sfære, som har haft stor indflydelse også udover landets egne grænser. Især som dansker er det nemt at blive fascineret af USA, fordi landet på mange måder er alt det, som Danmark ikke er; for det første er det et kæmpe land med mange flere og mange flere forskellige mennesker, landskaber, indtryk. Store vidder, høje bjerge, dybe kløfter, endeløse motorveje. Forskellige klimaområder, ørkener, sumpområder. Store sociale uligheder og klasseforskelle, mange race- og religionsspørgsmål. Og ikke mindst nogle byer af enorme proportioner, hvor alle disse uligheder og forskelle bliver trukket endnu tydeligere op, men hvor der også opstår nogle specielle miljøer, som har storbyen som fuldstændig nødvendig forudsætning. USA er på mange måder et ekstremt land ikke mindst set med danske briller og det er fra gammel tid blevet set som The land of opportunities, hvor man kan udleve The American Dream, drømmen om at skabe noget stort fra bunden. I forrige århundrede var det jorden, de store ubeboede områder, man søgte. I dag er det storbyen. Det er her, man kan skabe sig det liv, den identitet, man vil have, eller finde den niche, der kan bringe en frem i verden. Her er undergrundsmiljøer og subkulturer, hvor folk finder sammen i interessefællesskaber af enhver art, og hvor selv yderligtgående tanker og ideer ofte vil kunne finde tilhængere. I denne sammenhæng er New York svær at komme uden om, for den står for mange som storbyernes storby. En metropol, som andre metropoler måler sig efter. Storbyen som fænomen har altid virket dragende for eksempel på folk, som søger en vej til at forbedre 15

16 deres position eller muligheder i livet, og også kunstnere bruger den og finder inspiration i dens mange forskelligartede indtryk. Og få steder er indtrykkene så mange som i New York City, som har en helt særlig puls eller rytme; et særligt tempo, som man bliver opslugt af, når man bevæger sig igennem gaderne. Det er som om alle folk bevæger sig lidt hurtigere end andre steder, lidt mere bestemt, og sammenholdt med den hektiske trafik giver det indtrykket af en meget driftig by det er ikke for ingenting, at den bliver kaldt the city that never sleeps. Det neonbelyste knudepunkt Times Square står for mange som indbegrebet af New York kernehuset i Det Store Æble; her er der liv hele døgnet rundt, og de mange lysreklamer gør, at man til tider næsten føler sig hensat til en science fictionfilm. Lydkulissen er en kakofoni af motorstøj, råb, fragmenter af samtaler og musik fra gademusikanter, bilradioer eller butikker, og den går godt i spænd med de blinkende reklamer og det summende mylder af mennesker. Alt er skruet op i tempo, lyd- og lysstyrke, og går man under jorden, til subway-systemet, oplever man også her et univers præget af hektisk aktivitet, men det er også et sted, hvor mange musik- og dansegrupper optræder, hvilket skaber en særlig stemning, og nogle gange får folk til at stoppe op og sætte alt det flygtige lidt i perspektiv. Det er ikke så mærkeligt, at byen spiller en væsentlig rolle i jazzhistorien, og at flere betydningsfulde rockbands har udspring her. Man mærker tilstedeværelsen af den rytmiske musik mange steder i byen, men man forstår også, at selve byen og dens puls er og har været en kæmpe inspiration for mange; det er for eksempel svært at forestille sig beboppen have udviklet sig noget andet sted. Beboppen er en stilart inden for jazzmusikken, som er kendetegnet ved hurtige melodiske løb med mange toner og en ofte usymmetrisk og springende rytmik. Charlie Parker og Dizzy Gillespie var i sidste halvdel af 1940erne eksponenter for denne uregerlige gren af jazzen, og dens udtryk skal ses i lyset af den netop overståede verdenskrig det var en tid, som kaldte på nye former, der kunne afspejle farten og kaoset men den skal også ses som et produkt af den by, den blev undfanget i 9. Man fornemmer New Yorks puls i musikken, dens myriade af former og farver og man kan høre trafikken og de pludselige høje hvin eller hyl i blæsernes ekspressive spil. Også rockmusikken indfanger og afspejler stemningerne i metropolen. I lighed med jazzen er der elementer i rocken, som kan mime storbyen og på en anden måde udmale de mere rå og mørke sider. De forvrængede guitarlyde kan virke som musikkens svar på den 9 Eksempel-CD, skæring 1: Charlie Parker: Anthropology. 16

17 evigt kværnende trafik, og visse kunstnere fokuserer i deres tekster på livet i byens hårde miljøer. En mand i rockverdenen, der ofte bliver sat i forbindelse med New York, er Lou Reed (f. 1942), og da han kommer frem i tresserne med bandet Velvet Underground er det med en lyd, som er umiskendeligt forskellig fra de flippede bands fra de solbeskinnede vestkyststater med blomster i håret og drømmende tekster 10. Velvet Underground er lyden af den mørke undergrund, lyden af tabte illusioner og rå realisme, og selvom Dan Turèll er stor tilhænger af hippiebands som for eksempel The Grateful Dead, så tænker han alligevel, når han hører Lou Reed: Dér er mit nervesystem i stereo 11. Ligesom Lou Reed selv, er også New York en modsætningsfyldt størrelse, fyldt med paradokser; den er både meget firkantet, men også multifacetteret; indholdsmættet, men også meget overflade og mange masker. Og Turèll, der har sin daglige gang i de mindre pæne dele af det indre København, kan identificere sig med den storbyerfaring, der ligger i Lou Reeds musik, og der er nok heller ingen tvivl om, at Reeds New York-univers i visse tilfælde er med til farve Turèlls storbyskildringer. New York sætter altså sine spor i musikken; det gælder både i sounden og i teksterne, både på form- og indholdsplanet, og man mærker sammensmeltningen af miljø og musik, når man besøger nogle af de mange barer og jazzklubber, som byen byder på; selvom musikerne ofte er gode til at skabe tableauer, små eksklusive universer, som de inviterer publikum med ind i, så bliver det i høj grad New York-tableauer; deres udtryk bliver alligevel en del af den store sammenhæng, hvilket naturligvis også hænger sammen med, at New York med dens mangfoldighed af folk og kulturer netop også kan rumme mange udtryk, og på den måde finder kunstneriske udsagn af enhver art nemt en facet af byen at holde sig op imod. Men sammensmeltningen foregår ofte også rent konkret, for eksempel ved at en koncert i en jazzkælder bliver akkompagneret af rumlen fra undergrundsbanen, eller omvendt at musikere søger ned i subwaysystemet for at spille. Transport og musik hører på en eller anden måde sammen i New York. I Amerikanske Ansigter finder man nogle artikler fra Turèlls rejser til New York i 1976 og 1977, hvor han blandt andet rapporterer hjem til danske blade fra byens musikscener. 10 Eksempel-CD, skæring 2: The Velvet Underground: White Light/White Heat 11 Rene Højris: Samtale og introduktion, side 102. (I øvrigt interviewede Turèll Lou Reed i New York i 1977, men det var uden den store succes; Reed var fuld og uoplagt, og Turèll, der ikke kunne fordrage rollen som interviewer, havde glemt at komme et bånd i båndoptageren. (Peder Bundgaard: Superdan, s.147, og Dan Turèll I et dobbeltspejl: Lou Reed på Hotel Plaza in Fælleden 4, 1978)). 17

18 En vigtig del af disse artikler er beskrivelser af spillestederne, af publikum og også af, hvordan musikken virker ind på tilhørerne. Efter en koncert med reggae-stjernen Jimmy Cliff skriver Turèll: Vi får henimod to timer, og det er nok, og først i sidste nummer netop, Tom: The Harder They Come får vi at vide hvad alle musikerne hedder. De hedder alle sammen Broder til fornavn. Og vi der går ud fra Palladium, ud i den beskidte grå gade igen, hedder også alle sammen lidt mere Broder og Søster til fornavn end før vi gik ind, og det er dét det hele handler om, i reggae som i rock og råliv. Og i morgen vil vi prøve igen og igen, virkelig prøve. Dette er God Musik i to betydninger. Og efter en koncert med blues-shouteren Big Joe Turner hedder det: Jeg tager hjem med Big Joe s blues som en ekstra overfrakke over mine spinkle skuldre i New York s natlige novemberkulde. All Right Now! 12 Den måde at zoome ud på er typisk for Turèll; han observerer, og derefter tager han det med ud på gaden og ud i det virkelige liv for at illustrere, at musikken rent faktisk har en betydning, der rækker ud over en koncerts tid og rum. Det er ofte det, der er projektet ikke mindst, når han skriver til aviser: At gøre det beskrevne brugbart for læserne, give folk noget, de kan spejle deres eget liv i. Og det er til dels også projektet for en anden New Yorker, der også har betydet meget for Turèll, nemlig Andy Warhol ( ), som i Amerikanske Ansigter bliver kaldt et bundt af paradokser 13 (nøjagtig samme formulering bruger Turèll i øvrigt om Lou Reed). Popkunstneren, der havde sit kunst- og mediestudie, The Factory, på Union Square i New York fik fra 1960erne og frem stor indflydelse på samtidens måde at se kunst på. Udover sin massive produktion af billeder og film, så var Warhol også manden, der kørte Velvet Underground i stilling på den amerikanske rockscene 14 ; han producerede deres plader og lavede covers, og han gjorde på den måde sin indflydelse gældende inden for et 12 Dan Turèll: Klip af Mennesker & Musik, Meditation & Miljø Glimt af New York-scenen, 1976 in Ekstra Bladet, november Dan Turèll: Candy Andy in Politiken, oktober Ifølge Lou Reed var det Andy Warhol, der tog sig af dem i en tid, hvor de gik rundt og frøs i gaderne og sov i undergrundstogene. Til gengæld blev de Warhols projekt, og han brugte dem blandt andet til at lave film med. (Interview i Politiken, den 29/4-2005). 18

19 bredt spektrum af medieverdenen. I kronikken Candy Andy 15 sammenligner Dan Turèll Warhol med den lille dreng i Kejserens nye Klæder og siger, at ingen har som Warhol dokumenteret i de sidste tyve år, at vores kunst eller om man vil: idéen med vores kunst ikke har noget på. Warhols billeder af konservesdåser og cola-flasker, Elvis er og Mona Lisa er er med til at skabe en debat om kunst, masse- og forbrugskulturen, og det er en diskussion, som Turèll byder velkommen, og man kan sige, at Turèll for eksempel med Anders And-kronikken er ude i lidt af samme ærinde, nemlig at provokere og prikke lidt til folks opfattelse af kunst eller høj - og lavkultur. I øvrigt mener han, at noget af det, han selv laver med vennerne inden for forlagsbranchen, godt kan minde lidt om Warhol s Factory 16. Men selv om gruppen omkring Warhol og The Factory var vigtig for Turèll, så er det et andet New York-kollektiv, som kommer til at spille en endnu større rolle for ham, nemlig den såkaldte Beat Generation. Der er mange spørgsmål, der byder sig til, når det drejer sig om The Beat Generation; er det for eksempel overhovedet en generation? Og hvordan skal man forstå ordet beat? Disse spørgsmål og mange flere er blevet diskuteret ivrigt siden starten af 1950erne ikke mindst af hovedpersonerne selv. I øvrigt er det misvisende at kalde beat-generationen et New York-kollektiv, men det er sådan, det starter; i 1944 mødes en flok unge mænd på Columbia University i New York, og det er her, de lægger fundamentet til det, der senere skulle blive et langt venskab, et modefænomen og en slagkraftig omdefinering af gældende litterære normer og værdier. De tre hovedaktører, Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs mødes gennem forskellige venner og fælles bekendte, og selvom det ikke er kærlighed ved første blik, så finder de hen ad vejen et fælles fodslag, og efterhånden finder de ud af, at på trods af forskellighederne, har de alligevel en del at samles om. Udover Columbia University er Times Square og Greenwich Village, som også på dette tidspunkt er kunstner- og cafékvarteret, vigtige mødesteder, og det er på sin vis meget sigende på den måde, at disse tre steder repræsenterer nogle centrale elementer i deres måde at anskue verden på; Columbia er det fine, traditionsrige universitet med gamle, klassiske bygninger omgivet af parker. Universitetet er både et videncenter med dygtige lærerkræfter, men også et sted, 15 Ibid. 16 Rene Højris: Samtale og introduktion, side

20 hvor de unge forfatterspirer møder regler, fordomme og fastlåste holdninger. Times Square er den omvendte verden, hvor de især gennem Burroughs kommer i kontakt med lommetyve og pushere, og dermed får et glimt af New Yorks kriminelle underverden. Kerouac om mødet med Times Square: When I first saw the hipsters creeping around Times Square in 1944 I didn t like them either. One of them, Huncke of Chicago, came up to me and said Man, I m beat. I knew right away what he meant somehow. 17 Her får de også indblik i det sprog, som bliver talt på gadeplan, de særlige udtryk og den særlige jargon, som de unge utilpassede hipsters taler, og det er et sprog, som beatfolkene ikke mindst Kerouac også tager til sig: It was a new language, actually spade (negro) jargon but you soon learned it ( ). Some of these hipsters were raving mad and talked continually. ( ). It was jazzy. 18 Greenwich Village er en slags syntese af de to første steder; rundt omkring i de små barer og caféer bliver der snakket intellektuelt om litteratur og kunst, men det er også et område, hvor mere eller mindre lovløse typer holder til. San Remo, en cafe på Macdougal Street, som beatfolkene ofte frekventerede, er meget passende blevet kaldt an actual Village- Bohemian-literary-artistic-underground-mafioso-pinko-revolutionary-subversiveintellectual-existentialist-anti-bourgeois café 19. Greenwich Village eller bare the Village i daglig tale er også kendt for sit homoseksuelle miljø og for sine mange små jazzklubber, og det er et sted, der har haft en vigtig social funktion. Musikere, billedkunstnere og forfattere har mødtes og udvekslet ideer, og der er blevet bygget bro mellem forskellige kunstarter. Ginsberg, Kerouac og Burroughs kommer altså i nogle vidt forskellige miljøer i 1940ernes New York, og disse miljøer har hver især været en del af deres uddannelse til forfattere, og på trods af, at de alle flytter fra byen, vedbliver den med at spille en rolle for dem. 17 Jack Kerouac: The Origins of the Beat Generation in The Permanent Playboy, side Ibid. Side Sagt af Ron Sukenick. Kilde: Bill Morgan: The Beat Generation in New York. 20

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kulturens amerikanisering 1945 1975

Kulturens amerikanisering 1945 1975 Kulturens amerikanisering 1945 1975 Konference på SDU, 13.-14. november, 2008 Velkommen til den første konference under forskningsprojektet Amerikansk på dansk. Program Torsdag d. 13. november, 2008 10:00:

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Billedbok. SIMON HIMMELSTRUP ANDERSEN Tekst. MARIANNE RØTHE ARNESEN Illustrasjon. Idé: Louise. Bokbinding: Erik 2 av 2. Trykk: Högskolan för Design

Billedbok. SIMON HIMMELSTRUP ANDERSEN Tekst. MARIANNE RØTHE ARNESEN Illustrasjon. Idé: Louise. Bokbinding: Erik 2 av 2. Trykk: Högskolan för Design READING ECHOES Billedbok SIMON HIMMELSTRUP ANDERSEN Tekst MARIANNE RØTHE ARNESEN Illustrasjon 2012 Eksemplar Idé: Louise Trykk: Högskolan för Design Bokbinding: Erik 2 av 2 Kempkes och Konsthantverk Hernevik

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere