Råstofplan Region Midtjylland. Råstofredegørelse. Har vi brug for en ny råstofplan? Region Midtjylland. Regional Udvikling

Transkript

1 Råstofplan 2012 Region Midtjylland Råstofredegørelse Kilde: Petri & Betz Har vi brug for en ny råstofplan? Høringsperioden løber fra 19. januar marts 2011 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer

2 Lovgrundlag Region Midtjylland har udarbejdet den vedlagte redegørelse som grundlag for en høring om i hvilket omfang, der er behov for justeringer eller revision af råstofplanlægningen, dvs. om der er behov for at udarbejde en helt ny råstofplan, Råstofplan 2012 (råstoflovens 6a, stk. 7). Bestemmelserne om råstofplanens indhold og proceduren for dens tilvejebringelse fremgår af råstoflovens 5a og 6a, jf. Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24/ Revision af råstofplan Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justering eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i otte uger. Allerede med vedtagelsen af den gældende råstofplan Råstofplan 2008 blev der lagt op til at råstofplanen for revision efter fire år, idet der af planen fremgår at: Der lægges med denne plan op til at råstofplanen skal revideres om 4 år, med den begrundelse, at denne plan er et 1. generations planforslag, og bærer præg af, at regionsrådet alene har haft godt et års tid til at udarbejde Råstofplan På baggrund af høring om redegørelsen træffer regionsrådet endelig beslutning om behov for revision af Råstofplan 2008 for Region Midtjylland. Principper for revisionen Regionsrådet lægger op til, at råstofplanen skal revideres og vil som udgangspunkt lægge hidtidige principper til grund, dvs. Planlægning med mange stråstofgrave (store og små) ). Dette betyder dels en plan med store regionale graveområder, dels små lokale grave for at opretholde en lokal forsyning bl.a. af hensyn til regionens klimastrategi med hensyn til nedbringelse af transportafstande. Bemærkninger til n kan indsendes senest 23. marts 2011 til: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg Att.: Lars Kristiansen (Mærket j. nr.: ) Elektronisk til: kontakt@regionmidtjylland.dk Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til: Region Midtjylland, Jord og Råstoffer: Geolog Lars Kristiansen, tlf.: Geolog Lars G. Ernst, tlf.: Vicedirektør Hans Fredborg, tlf.:

3 NOTAT 1 Status over råstofforsyningen i Region Midtjylland Status over råstofforsyningen i Region Midtjylland Da Råstofplan 2008 blev udarbejdet i 2007, lå landindvindingen af råstoffer på det højeste niveau i over 25 år, samlet set for hele Danmark. Siden har der været et markant fald i indvindingen. Den samme tendens ses også i råstofindvindingen i Region Midtjylland, som der fremgår af figur 1. I Region Midtjylland blev der i 2007 indvundet ca. 12,7 mio. m3 råstoffer og i 2009 blev der indvundet ca. 6,7 mio. råstoffer, et fald på næsten 50%. Tallene er alle uden indvinding af losseplads gas. Den lavere indvinding af råstoffer skyldes primært den lavere aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren (se figur 3). Figur 1 - Råstofindvinding Region Midtjylland Figur 1. Råstofindvinding i Region Midtjylland i perioden Tallene er uden indvinding af losseplads gas. Grafen viser m3 indvinding i de givne årstal. 3

4 Sand, grus og sten udgør langt den største del af de indvundne råstoffer i Region Midtjylland (se figur 2). Det er også sand, grus og sten der primært bliver brugt i bygge- og anlægssektoren. Råstofferne som indvindes i Region Midtjylland formodes først og fremmest at blive anvendt i regionen, da der for hver kilometer som råstofferne skal transporteres er med til, at fordyre prisen for byggeri og anlæg. Råstofindvinding Region Midtjylland R å so fin d vin d in g a f S a n d, g ru s o g ste n R å sto fin d vin d in g to ta l Figur 2. Råstofindvinding i Region Midtjylland i perioden

5 NOTAT 2 Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Midtjylland Den samlede årlige indvinding af råstoffer i regionen var i 2009 på ca. 7,6 mio. m3. Heraf udgjorde indvinding sand, grus og sten langt den overvejende del: Næsten 6 mio. m3. Derudover indvindes ca. ¼ mio. m3 kvartssand. Ler og plastisk ler ligger begge på godt mio. m3. Indvinding af moler, kalk/kridt og tørv/spagnum ligger omkring de mio. m3. Endelig udgør øvrige råstoffer knap 1 mio. m3 og til denne post bemærkes at mere end 99% er losseplads gas, resten er muldjord. Se også tabel 1. Med den nuværende årlige produktion giver det en restlevetid for de nuværende indvindingstilladelser i graveområderne på 12 år. Indvindingen er dog ikke jævnt fordelt i regionen, da der er stor forskel kommunerne imellem, ligesom de der er forskel på restlevetid af de forskellige råstoffer. Den samlede registrerede indvinding på havet udgør ca. 5½ mio. m3. Heraf udgør kystfodring dog den væsentligste del. Sand, grus og sten mængden, som losses i regionens havne udgør i 2009 lige godt 1 mio. m3. Dvs. at sømaterialer udgør omkring næsten 15% af den samlede sand-/ grus- og stenindvinding i Region Midtjylland i Disse materialer bliver losset i Aarhus og Horsens på østkysten og i Thyborøn på Vestkysten. TABEL 1 Indberettede råstofmængder i 2009 Råstof art Råstof Råstof Produktionen i Region mængde m3 mængde % Midtjylland i forhold til produktion i hele DK Sand / Grus / Sten ,3 31% Kvartssand ,0 80% Ler ,5 28% Plastisk ler ,8 94% Moler ,1 35% Tørv / Spagnum ,7 22% Kalk / Kridt ,6 2% Råstoffer ialt % 28% Øvrige = Losseplads gas % Råstoffer + Øvrige ialt % 30% 5

6 Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg Figur 3. Nyt fra Danmarks statistik, Nr. 476, 28. oktober På figur 3. ses, at byggeriets forventninger er steget siden 2009, men ligger fortsat på et lavt niveau. Konjunkturindikatoren er en sammenvejning af byggeriets forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen ved udgangen af den foregående måned. Grusgrav ved Trekanten i råstofgraveområde Nordby Hede, Samsø Kommune. 6

7 BEHOVSANALYSE Idet sand, grus og sten udgør langt den overvejende del af råstofindvindingen i Region Midtjylland, er der hovedsageligt denne råstofgruppe analysen går på. Indbyggertallet i Region Midtjylland har de seneste tre år ligget på ca. 1.2 mio. I samme periode har den årlige indvinding på land været ca. 8,9 mio. m3 sand, grus og sten samt gennemsnitlig ca m3 fra havet de seneste 3 år. TABEL 2 Indvundne m3 sand, grus og sten pr. indbygger i kommunen Favrskov Kommune 10,3 Hedensted Kommune 6,3 Herning Kommune 1,9 Holstebro Kommune 3,9 Horsens Kommune 3,9 Ikast-Brande Kommune 4,0 Lemvig Kommune 19,8 Norddjurs Kommune 14,4 Odder Kommune 0 Randers Kommune 4,4 Ringkøbing-Skjern Kommune 8,7 Samsø Kommune 5,5 Silkeborg Kommune 10,4 Skanderborg Kommune 7,2 Skive Kommune 3,1 Struer Kommune 4,9 Syddjurs Kommune 8,2 Viborg Kommune 6,8 Århus Kommune 0 Gns. i Region Midtjylland 4,8 7

8 Den samlede gennemsnitlige indvinding i perioden af sand, grus og sten beløber sig således til ca. 8 m3 pr. indbygger i Region Midtjylland. På landsplan regnes der med et råstofforbrug på knap 6 m3 pr. indbygger. Det vil sige at der produceres ca. 1/3 mere råstof i Region Midtjylland set i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 2. viser at nogle områder ikke producerer råstoffer, og andre producerer mere, end de forbruger. Dette betyder, at råstofferne skal transporteres, hvilket primært foregår via vejnettet. Vejdirektoratet har foretaget en forsigtig beregning, som skønner en gennemsnitlig transportafstand for råstoffer i Region Midtjylland på 30 km, som trods alt hører til blandt den laveste blandt landets regioner. Det samlede behov for sand/sten/grus i regionen skønnes ud fra tidligere erfaringer bl.a. et gennemsnit af de seneste 5 års indvinding - at være på gennemsnitlig ca. 9 mio. m3 om året i de næste 24 år. Dette giver et skønnet behov på godt 200 mio. m3 sand, grus og sten, som skal være den tilgængelige mængde råstof. Tallet siger ikke noget om lokale behov for forskellige kvaliteter af råstoffer. Tallet siger omtrentligt hvor meget det må formodes Region Midtjylland har behov for at indvinde fremover. Sandgrav i råstofgraveområde Grønbjerg i Ringkøbing-Skjern kommune. 8

9 AREALFORBRUG VED RÅSTOFINDVINDING Råstoferhvervet er et arealforbrugende erhverv. I modsætning til andre arealforbrugende interesser, beslaglægger råstofindvinding kun midlertidigt et areal, idet dette kan tilbageføres til det oprindelige formål eller andet formål, når råstofindvinding er ophørt (efter ca. 10 år). Arealforbruget varierer meget mellem de forskellige former for råstoffer, hvilket fremgår af nedenstående oversigt, som gælder for Region Midtjylland. Det er altovervejende indvindingen af sand, grus og sten, der forbruger areal - jf. tabel 3. TABEL 3 Nyt årligt arealforbrug for de forskellige råstofbrancher Råstof art Gns Gns. Nyt årligt produktion i m3 Gravedybde arealforbrug Region Midtjylland Sand / Grus / Sten m 133 ha Kvartssand m 2½ ha Ler m 7½ ha Moler m ½ ha Plastisk ler m 3½ ha Tørv m 2 ha Kalk / Kridt m ½ ha Samlet forventet råstofforbrug af kendte projekter i Region Midtjylland til statsvejprojekter og andre større projekter. Oplysningerne i tabel 4, om det samlede forventede råstofforbrug i Region Midtjylland frem til år 2020 til statsvejprojekter samt andre større projekter, er bl.a. taget fra vejdirektoratets oplysninger fra Som det kan ses af Tabel 4, forventes det samle råstofforbrug til statsvejene i Region Midtjylland at blive på godt 8,2 millioner m3, her af skal ca. 2,1 millioner m3 være stabilt grus, 3,3 millioner m3 være bundsand, mens de resterende ca. 2,8 millioner m3, skal være opfyldningssand. De opgjorte mængder er baseret på, at der i gennemsnit skal anvendes nedenstående m3 sand og grus pr. kilometer vej alt efter hvilket projekt, der er tale om. (jf. tabel 5). 9

10 TABEL 4 Samlet skønnet råstofforbrug i Region Midtjylland frem til 2020 Strækning Materialeforbrug m3 Stabilt Bundsand Opfyldningssand Opfyldningssand Samlet grus Max 16% filler Max. 22% filler forbrug Århus-Viborg Etablering af motortrafikvej Århus-Viborg Udvidelse til motortrafikvej Viborg-Skive Skive-Thisted Udvidelse til motortrafikvej Skive-Thisted Etablering af nødspor Funder-Låsby Bording Funder Holstebro Herning N Sunds Omfartsvej Søften Skødstrup SUM Vejdirektoratet kommenterer foranstående tabel 4. med, at der endnu ikke vides om der i Region Midtjylland kommer flere end de i tabellen registrerede statsvejsprojekter, men i En grøn transportpolitik er der sat penge af til en Forundersøgelse vedrørende en ny omfartsvej ved Grenå mellem rute 16 og Grenå Havn samt Opdatering af den amtsligt udarbejdede VVM-redegørelse vedr. anlæg af det Nordlige Hæng- 10

11 TABEL 5 Fordeling af m 3 sand/grus forbrug ved etablering af en 4-sporet vej Materiale Pr. km Pr. km Pr. km Pr. km Pr. km 4-sporet motor- udvidelse landevej nødspor motorvej trafikvej Stabilt grus Bundsand Opfyldningssand Ialt m sel til Djursland ved Randers i form af en motortrafikvej mellem Assentoft og Sdr. Borup. Hvis det ene eller begge af de i En grøn transportpolitik nævnte projekter bliver vedtaget, vil det forventede råstofforbrug i Region Midtjylland blive større end det der er vurderet her i notatet. Desuden kunne det med tiden udmærket tænkes, at der ville komme nogle udvidelser på motorvejsnettet lige omkring Århus. Men om disse udvidelser kommer inden for de næste to planperioder ( og ) vides endnu ikke. Dertil skal lægges en endnu ikke kendt mængde til bl.a. sygehusbyggeri. Vejskilt i Grenaa, Norddjurs Kommune. 11

12 VURDERING AF RESERVER OG RESSOURCER Vurdering af reserver og ressourcer i eksisterende råstofgraveområder. Det er vigtig at skelne mellem reserver og ressourcer. Reserver er defineret som en råstofmængde, der kan indvindes i dag det vil sige, at der forligger en indvindingstilladelse på arealet. Ressourcer er defineret som den mængde råstof, som ligger indenfor et i en Råstofplan udlagt råstofgraveområde; men hvor der (endnu) ikke er givet en tilladelse til råstofindvinding. Med andre ord: En reserve kan også betragtes som en fugl i hånden, hvor ressourcen er ti fugle på taget. TABEL 6 Reserver af sand, grus og sten, vurderet i 2010 Kommune Sand / Grus m3 Indvundet 2009 Reserve pr Antal år Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus

13 Og først når en forretningsmæssig indvinding kan etableres og den/de nødvendige tilladelser er tildelt, kan man sætte lighedstegn mellem ressourcer og reserver. Reserver af sand, grus og sten vurderet i 2010 ses i tabel 6 og figur 4. På figur 4. ses reserver af sand, grus og sten vurderet i 2010, og defineret som den råstofmængde, der kan indvindes i dag det vil sige, at der forligger en indvindingstilladelse på arealet. I 6 af de 19 kommuner er reserver til en planperiode (12 år) eller mere. I de resterende kommuner er vurderingen, at reserverne rækker til mindre end 12 år. Endvidere vises på figur 4. dels uopfordrede forslag fra lodsejere og råstofbranchen til kommende/fremtidige råstofgraveområder, dels regionsrådets egne forslag til fremtidige råstofgraveområder. Regionen har de seneste par år kortlagt en række råstofinteresseområder, og på baggrund af kortlægningen foreslår regionsrådet, at disse råstofinteresseområder opgraderes til kommende råstofgraveområder. Figur 4. 13

14 RESERVER / RESSOURCER AF ANDRE RÅSTOFFER Reserver og ressourcer af andre råstoffer vurderet i 2010: Kvartssand: Ressourcemæssigt er der ingen problemer i forhold til den årlige indvindingsmængde på gennemsnitlig m3. Regionens aktive større kvartssandsgrave findes i Horsens kommune, og der er reserver til mindst en planperiode, og ressourcer til yderlige 20 år. Ler: Her er det vigtigt at skelne mellem gulbrændende ler og rødbrændende ler. For begge typer er der ressourcemæssigt ingen problemer i forhold til den gennemsnitlige årlige indvindingsmængde på ca TABEL 7 Ressourcer af sand, grus og sten, vurderet i 2010 Kommune Sand / Grus m3 Sand / Grus m3 Indvundet 2009 Ressource pr Antal år Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus

15 m3, der fordeler sig med ca m3 gulbrændende og m3 rødbrændende. Der er rigelige reserver af gulbrændende ler, hvorimod der kun er til ca. en 1 planperiode (dvs. 12 år) af rødbrændende ler. Der er dog udlagt flere nye råstofgraveområder og derudover flere råstofinteresseområder. Regionen har kortlagt de fleste af de gældende råstofinteresseområder, og administrationen foreslår disse områder udlagt til råstofgraveområder ved revisionen af råstofplanen. Såfremt det foreslåede bliver udlagt, vil der være mulighed for at klare efterspørgslen i flere planperioder. Plastisk ler: Ressourcemæssigt er der ingen problemer i forhold til den årlige indvindingsmængde på gennemsnitlig m3. Regionens råstofgrav findes på grænsen mellem Favrskov og Randers kommuner ved Ølst/Hinge. Reservemæssigt vurderes behovet for de kommende 20 år at være dækket. Der er udlagt et råstofinteresseområde i umiddelbar nærhed. En kort- og planlægning skal i planperioden afgøre om hele eller dele af det foreslåede råstofinteresseområde skal udlægges som fremtidig råstofgraveområde. Molergrav i råstofgraveområde Midtøen på Fur, Skive Kommune. 15

16 Bentonit: Der har ikke tidligere været indvundet bentonit i regionen. Der er nu udlagt et råstofgraveområde ved Støvring og et råstofinteresseområde ved Dronningborg, begge i Randers Kommune. Råstofgraveområdet ved Støvring indeholder en ressource på mere end 1 mio. m3 bentonit og med en forventet årlig indvinding på ca m3 kan behovet dækkes i flere planperioder. Moler: Ressourcemæssigt er der ingen problemer i forhold til den årlige indvindingsmængde på små m3. Regionens aktive molergrave findes på Fur i Skive Kommune. Reservemæssigt er der - med tilladelser fra kommunen i 2010 tilstrækkelig til en planperiode (12 år). Kalk/kridt: Ressourcemæssigt er der ingen problemer i forhold til den årlige indvindingsmængde (ca m3). Regionens to kalkgrave findes i Skive- og i Randers Kommune. Derudover indvindes lidt løse kalkknolde i Glatvedområdet i Syddjurs kommune. Reservemæssigt er der ikke problemer i kalkgraven ved Batum i Skive Kommune. Reserverne i kalkgraven ved Dalbyover i Randers Kommune er til mindre end 1 planperiode, hvorfor der er udlagt et råstofinteresseområde i nærheden. En kort- og planlægning skal inden planperiodens udløb, afgøre om hele eller dele af arealet skal udlægges som fremtidig råstofgraveområde. Tørv: Ressourcemæssigt er der ingen problemer i forhold til den årlige indvindingsmængde (ca m3). Regionens to tørvegrave findes ved Pårup i Ikast Brande Kommune og i Fuglsø Mose i Norddjurs Kommune. I Fuglsø Mose indvindes ca. 99% af produktionen. Regionen påtænker ikke at udlægge nye graveområder til spagnum ud over de eksisterende arealer med indvindingstilladelse, samt hvad der måtte være af anmeldte rettigheder. Ansø Grusgrav. 16

17 Grafisk Service Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg