gocook madpakke make over
|
|
- Bertram Holmberg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 gocook madpakke make over Lærervejledning
2 Indholdsfortegnelse Formål 2 Forenklede fælles mål 3 Lærermidlets indhold 5 Elevhæftets opbygning samt didaktiske overvejelser 6 Filmene i undervisningsmaterialet 9 Smagekassen: Indhold og brug af opskrifterne 11 Opgaver i elevhæftet 12 Plakat 12 Flyer til forældrene 12 Opskriftshæftet til hjemmet 12 Forslag til ultra kort undervisningsforløb 13 Læremidlet Madpakke-make-over er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra klassetrin. Materialet kan desuden bruges i valgfaget madkundskab på 7. klassetrin samt til natur & teknologi, samfunds- og seksualundervisning, idræt, faglig læsning i dansk og understøttende undervisning. Læremidlet er udarbejdet og redigeret af Bente Svane Nielsen, Camilla Pi Kirkegaard, Andreas Vappula Nilsson og Birthe G. S. Kyhn fra GoCook. Tak til: Kirsten Duedal Vesterlund, Maria Roslev, Signe Krogshede Barslund, Laura Helene Keiding Gregersen, Afoodie, Thomas Hergaard. Også tak til: Experimentarium, Det Grønne Museum og Fødevarestyrelsen for brug af Måltidsmærket; elever og lærer Jette Kirkegaard på Hadbjerg Skole. Elever, lærere og kokke på Skæring skole. Elever og lærere på Byskolan, Holviga Barneskola og Hveragedi skole. En særlig tak til GoCook-ambassadørerne Gorm Wisweh og Mikkel Wejdemann. Forløbet er også velegnet til it og medier. Dels kan eleverne søge efter yderligere autentisk viden om skolefrokosten i andre kulturer end Norden. De kan også søge efter eksempler på, hvordan usunde snacks og søde drikke bliver markedsført. Eleverne kan desuden producere digitalt indhold ved fx at deltage i GoCook Smagekasse-konkurrencen og/eller lægge fotos af deres fremstillede måltider på Instagram med #GoCookDK Så giver vi feedback til deres billeder. Eleverne møder også forskellige muligheder for at lære via undervisningsfilmene i elevhæftet og via inddragelse af GoCook-app en i undervisningen. Madkundskab (4.-7. klassetrin) kort version I matematik kan eleverne trække på matematiske fagligheder ved at beregne deres daglige energibehov og analysere Mikkels blodsukkerstigning efter to forskellige typer måltider. De kan også halvere portionerne fra 100 % din madpakke opskrifthæftet, så opskrifterne er egnet til undervisningen i madkundskab. I dansk kan eleverne opnå viden om fagteksters struktur ved at læse den særlige genre opskrifter. I opgave 15 inviterer vi dem også til en analyse af reklamer. Her under finder du en oversigt over, hvilke kompetenceområder og mål i nogle af ovennævnte fag, som dette lærermiddel lever op til. Læringsmål: Målet er, at eleverne (med GoCooks overordnede formuleringer) Formål Det overordnede formål med læremidlet er, at eleverne er aktive deltagere i et undervisningsforløb med fokus på den mad, de spiser, når de er på skolen. Det kan være elevernes madpakker, mellemmåltider eller maden i skolens madordning. Eleverne skal tilegne sig viden om, hvilken betydning madpakker, mellemmåltider og skolemåltider har for sundhed og trivsel. De skal også tilegne sig færdigheder i at lave deres egne madpakker og sundere mellemmåltider. Undervisningen skal forberede eleverne på at tage del i og et medansvar for frokost og mellemmåltider på skolen og i deres fritid. Det gælder både måltidets ernæringsmæssige sammensætning, men også rammerne omkring måltidet. Vi inviterer dem til at undre sig over, hvorfor vi spiser som vi gør, og i hvilke rammer. Vi ønsker også at styrke deres mulighed for selv at kunne handle på øget sundhed og trivsel. Så vores fokus er i højere grad på ernæringsfaglige indsigter frem for viden om overordnede kostmodeller. Ud over temaet omkring ernæring vil eleverne også arbejde undersøgende, praktisk, æstetisk og teoretisk med emnerne: madpakker i Norden og madpakkens historie. Læremidlet slutter af med et innovativt læringsforløb Foodlab, hvor eleverne selv kan udvikle deres bud på sundere madpakker eller mellemmåltider og formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser til andre på skolen eller den nære omverden. Vi håber også, at læremidlet vil inspirere dig som lærer til at engagere din omverden på skolen i at skabe gode betingelser for måltider på skolen. Vi håber også, at du vil engagere forældrene i skolemåltidet ved bl.a. at sørge for, at eleverne får opskrifthæftet 100 % din madpakke og forældreflyeren med hjem. Der er rig mulighed for at lade it være en vigtig del af læringsforløbet med integration af film og digitale værktøjer. Forenklede fælles mål Læremidlet er målrettet den obligatoriske undervisning i faget madkundskab. Materialet kan også bruges i valgfaget madkundskab. Det er også velegnet til tværfaglige forløb: natur & teknologi, sundheds- og seksualundervisning, dansk, idræt og understøttende undervisning. Temaet Foodlab kan også bruges i faget innovation og entrepreneurskab, da eleverne arbejder med design thinking modellen. Mad og sundhed Fødevare-bevidsthed Madlavning Sundhedsbevidsthed Ernæring og energibehov Råvarekendskab Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik - opnår en bevidsthed om nogle af de faktorer, som har indvirkning på deres madvalg, sundhed og trivsel. - opnår viden om og beregning af energibehov, herunder energitæthed. - mha. digitale platforme kan bruge kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning. - opnår kendskab til nye råvarer, deres smag og anvendelse. - Opnår viden om, at vi tidligere havde meget lidt madspild. - kan forstå, bruge og vurdere madvaredeklarationer ift. næringsstoffer og energibehov. - opnår kendskab til enkelte mærkningsordninger inden for fødevareområdet fx Måltidsmærket. - Får en indsigt i, at markedsføring påvirker vores indtag af fx mellemmåltider og læskedrikke. - opnår viden i at lave mad efter en opskrift. - opnår viden og praktiske færdigheder i at lave mad. - opnår kompetencer i at udvikle ny retter/madvarer. - opnår kompetencer i at bruge en bred vifte af grundmetoder og madteknikker. Fortsættes på næste side side 2 side 3
3 Lærermidlets indhold: Måltid og madkultur Måltidets komposition - opnår viden om opbygning af hverdagens måltider her særligt den mad, de spiser i skoletiden. Antal pr. klasse Materiale Hvor finder jeg det? 24 Elevhæfter à 32 sider Leveret til skolen i uge 39 Måltidskultur - opnår viden om mad- og måltidskulturer i Danmark og Norden med særligt fokus på skolemad. - Opnår viden om madpakkens udvikling gennem tiden og hvordan den teknologiske udvikling har påvirket det, vi spiser. 1 Lærervejledning Leveret til skolen i uge Opskriftshæfter til hjemmet Leveret til skolen i uge Flyers til forældrene Leveret til skolen i uge 39 1 Gavekort i A4-størrelse Leveret til skolen i uge 39 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klasse 1 Brev til læreren Leveret til skolen i uge 39 Målet er, at eleven 1 Plakat til klasselokalet Leveret til skolen i uge 39 Sundhed og trivsel Sundhedsfremme Livsstil - kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen (ift. måltider). - har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel. - eleven kan analysere normer og idealer for sundhed (fx kostmodeller). - eleven har viden om normer og idealer for sundhed 16 Elevark med opgaver 1 Lærerark med supplerende viden 23 Film, der hører til elevhæftet eller GoCookDK YouTube-kanal under GoCook Smagekassen. Natur & teknologi efter 6. klasse 1 GoCook Smagekassekonkurrence (løber fra mandag den 23. okt. til fredag den 1. dec.) Undersøgelse Modellering Mennesket fase 2 Mennesket fase 2 Målet er, at eleven - kan sammensætte et sundt måltid - opnår viden om kost - opnår viden om fordøjelsessystemet 1 GoCook Smagekasse med råvarer til 24 elever 1 GoCook.dk med alle opskrifter, film og leksikon 1 GoCook-kokkeskoleapp med alle opskrifter, metodefilm og leksikon. Til IOS-smartphones og ipad og Android-telefoner. Hent smagekassen i den valgte uge (43,44,45) i en Coop-butik. Husk gavekortet og bekræftelsesmailen. Idræt efter 5. klasse Krop, træning og trivsel Sundhed og trivsel fase 2 Målet er, at eleven - opnår viden om det brede, positive sundsbegreb 2 1 Vejledning i brug af GoCook-app en (video og vejledning) Videobaseret redskab til at gennemføre et innovationsforløb med udvikling af en ny snack eller madpakkeidé. side 4 side 5
4 Elevhæftets opbygning samt didaktiske overvejelser Elevhæftet er opdelt i tre overordnede afsnit: Skolefrokost i Norden, Madpakke-laboratoriet og Gorm i madpakkens fodspor. Det er bygget op som en historie, der tager eleverne med på en rejse. Forløbet starter med Madpakkerov på side 3, hvor Gorm og Mikkel etablerer problemstillingen: Der bliver dagligt smurt en masse madpakker i Danmark - mange gode og nogle måske lidt kedelige men bliver de spist i en 6. klasse? Indledningen er central for opbygningen af elevernes identifikation og engagement. Vi ønsker med indledningen at gå tæt på elevernes hverdag. Her lader vi det ske i et trygt og socialt rum, hvor man kan starte med at tale om de andre frem for sig selv og den nære omverden. Derfor er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at se film 1, hvor Gorm og Mikkel er på madpakkerov. Derefter tager Mikkel på rejse i Skolefrokost i Norden. De mødes og eksperimenterer med ernæring og kroppen i Madpakke-laboratoriet og Gorm går i madpakkens fodspor for at undersøge madpakkens historie. Til sidst kan eleverne arbejde med at udvikle deres egne bud på sunde snacks og måltider i skolen i Foodlab. Foodlab er tænkt som et selvstændigt innovationsforløb, som man evt. kan gennemføre med kantinen på skolen, skoleboden eller den lokale butik. Det kræver dog ekstra planlægning. Første gang eleverne støder på et fagligt begreb i hæftet, er det overstreget med fed. Henvisninger til fotos, illustrationer og opgaver er med kursiv. Enkelte svære og lange ord har fået en bindestreg for at fremme læsningen fx fordøjelses-system. Skolefrokost i Norden (s. 5-11): Vi vil med dette tema give eleverne en indsigt i, at måltider på skolen kan se meget forskellige ud. Selv i de nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med. Politiske beslutninger og diskurser har haft betydning for, hvad der er sket med kost og måltider i skolen. I elevopgaverne lægger vi op til, at eleverne sammenligner skolemaden på tværs af landene og inddrager egne erfaringer og også gerne andre lande udenfor Norden i deres vurdering af madordningerne. Vi håber, at rejsen til de nordiske lande vil skabe refleksion hos eleverne om, at skolemad er forskellig fra land til land og i høj grad bestemt af ydre rammer. Desuden betyder vores mad- og måltidskultur meget for, hvad vi oplever som god skolemad. Hvor mange danske børn vil fx synes, at risengrød med lever- og blodpølse er fantastisk skolemad? I Finland, Island, Norge og Sverige er der love for skolemåltidet, men ikke i Danmark. I Danmark har det altid været almindeligt, at børn havde madpakker med i skole. Skolebørn i Danmark har aldrig fået tilbudt gratis, landsdækkende skolemåltider. I Sverige og Finland har man derimod en årelang tradition for gratis skolemad til alle børn. I Sverige har man i 40 år tilbudt skolefrokost i form af en eller flere varme retter. I Sverige er man nu desuden begyndt at videreudvikle ordningen fra at være kantiner hen mod restauranter, hvor måltiderne er mere attraktive. Langt fra alle skoler er dog kommet så langt som Byskolan, som vi følger i elevhæftet. I Norge har man en madpakke-tradition, der meget ligner den danske. Skolemåltidet er hovedsageligt forældrenes ansvar. Nogle skoler har desuden et tilbud om frugt, grønt og yoghurt op til 7. klasse, og nogle har elevdrevne kantiner. Vi har besøgt en skole, hvor eleverne har madpakker med. Hvert år har man en konkurrence om, hvilken skole der er bedst til at arrangere velsmagende og sunde madpakker. I Island har man en valgfri ordning for skolemad. Det betyder, at forældrene skal betale for maden. En meget stor andel af børnene er med i madordningen på Island. I afsnittet om Danmark går vi mere i dybden med forskellige typer af madordninger. I afsnittet Vi har spisepause, sætter vi fokus på, at rammerne har stor betydning for skolemaden. Uanset om det er madpakker eller madordning, kan skolemåltiderne have en stor betydning for fællesskabet. Her i lærervejledningen kan du desuden se interviews med skolelærerne fra Sverige, Norge og Island om, hvordan henholdsvis den svenske, norske og islandske frokostordning fungerer. Del filmene med det faglige personale på din skole. Madpakke-laboratoriet (s ): I Madpakke-laboratoriet arbejder eleverne med kostens betydning for deres sundhed, da gode kostvaner bliver grundlagt i barndommen. Vi tager eleverne med på en nysgerrig rejse ind i kroppen, så de får en fornemmelse af, hvor vigtigt fordøjelsessystemet er for os. Vi introducerer dem også til kostens byggesten: fedt, kulhydrat og protein. Danske børn har et højt indtag af sukkerrige læskedrikke og mellemmåltider. Vi lægger derfor hovedvægten på at give dem en forståelse af, at en høj energitæthed med et højt fedt og/eller sukkerindhold mætter dårligere per kilojoule end en kost med et højt indhold af fiberrige kulhydrater og protein. Vi mennesker spiser en bestemt mængde mad frem for en bestemt mængde energi. Undervejs i elevhæftet gentager og opsummerer vi de faglige pointer, så eleverne får dem repeteret, men det giver også mulighed for at vælge bestemte afsnit ud. Vores formål er ikke at gøre det til børnenes eget ansvar, hvad de spiser. Vi ønsker at give dem en indsigt i, at vores hjerner ikke er skabt til et samfund med en overflod af usunde fødevarer. De møder dem ikke blot i butikken, men også via markedsføring i TV og via digitale kanaler. De skal derfor også arbejde med løsninger. Her vil vi inspirere børnene til at spise mere frugt og særligt grønt til mellemmåltiderne. Vi har derfor valgt at lægge grøntsager i smagekassen, som eleverne ikke nødvendigvis kender i forvejen. Kinaradisen kan være en udfordring, da den er bitter og stærk på samme tid. Her kan du evt. fremhæve, at vi indtil for nylig heller ikke værdsatte chilien i Danmark. Vi har fravalgt at arbejde med emner som fuldkorn, portionsstørrelser og fastfood, da pladsen ikke tillader det i elevhæftet. Desuden har vi nedtonet gennemgangen af kostmodeller til alene at være Måltidsmærket. side 6 side 7
5 Gorm i madpakkens fodspor (s ) I de historiske køkkener afprøver en klasse fire historiske madpakker, som er skrevet ind i et nutidigt forløb. Man kan med fordel opdele eleverne i 4 grupper, som har ansvaret for at formidle viden om perioden for andre grupper. Eleverne vil derefter kunne udvælge eksempler på opskrifter fra de historiske madpakker, som de kan gennemføre i skolekøkkenet. Dog kræver produktion af leverpostej en kødhakker og rugbrødsbagning er en langvarig proces. Opskrifterne ligger tilgængeligt på gocook.dk. Eleverne afslutter forløbet med at tænke i fremtidens madpakke. I den forbindelse skal de lave opskriften på pitabrød med falafel. Hvis falafler er ukendt for børnene, kan man evt. se film 24 som optakt til smagekassen. Lav dit eget foodlab (31) Hvis tiden, ressourcerne og elevernes lyst og kompetencer er til stede, er der til sidst i læremidlet mulighed for, at eleverne kan prøve kræfter med innovation. De kan nemlig gå i Foodlab, og igennem processen Design Thinking, lære at udvikle en helt ny snack eller madpakkeidé. Når I arbejder med Design Thinking, som middel til en innovationsproces, skal I igennem de 5 faser: indsigt, definition, ideudvikling, prototype og test. På hjemmesiden finder du videobaserede redskaber, inkl. en række elevark og skabeloner til at gennemføre sådan et forløb. På hjemmesiden lægger vi desuden op til, at man samarbejder med en butik, men det er ikke en nødvendig del af forløbet. Hele forløbet kan sagtens finde sted på skolen. GoCook Smagekasse-konkurrencen (s. 4): Hvis I vil deltage, skal eleverne lave retten Pitabrød med falafler (s ). Eleverne skal også tage billeder af den færdige ret og besvare nogle spørgsmål. Sidstnævnte kan de enten gøre på skrift, med billeder eller film. Alle bidrag skal lægges op på følgende hjemmeside: dk. Samme sted kan du se kriterierne for at være med samt sidste års vindere af konkurrencen, hvis I har brug for lidt inspiration. Brug konkurrencen til at lade eleverne udvikle deres egen digitale produktion som en del af it og medier. VIGTIGT Denne film er særlig vigtig at se for eleverne, hvis de skal have det fulde udbytte af læringsforløbet. Se de øvrige centrale film markeret med fed skrift på næste side. Her får du et samlet overblik: Tema Film Filmtitler Varighed Indledning Film 1 s. 3 Se, hvad Mikkel og Gorm fandt i skoletaskerne. Skolfrokost i Norden Side i elevhæftet Madpakkelaboratoriet Film 2 s. 3 Har du styr på, hvem Gorm og Mikkel er? Film 3 s. 4 Se, hvordan det gik sidste års vindere. Film 4 s. 5 Se hele Mikkels madpakke-eventyr i Norge, Sverige, Island og Danmark. Film 5 s. 6 Tag med, når Mikkel opdager, at skolemaden i Sverige vinder priser. Film 6 s. 7 Tag med Mikkel ned på havnen i Norge for at se, hvad fiskerne har fanget. Film 7 s. 8 Tag med Mikkel til Island, hvor de bruger de varme kilder i jorden til at lave mad med min Film 8 s. 9 Hør Mikkel forklare om udgangsforbudet på Skæring Skole. Film 9 s. 10 Se eksempler på, hvilken slags måltider vi spiser på skolerne i Danmark. Film 10 s. 13 Tunge, mavesæk og tarm. Gorm og Mikkel undersøger kroppens fordøjelsessystem. Film 11 s. 15 Chips eller rugbrødsmadder: Hvem får først spist op? Film 12 s. 16 Gorm og Mikkel i hamsterhjulet. Hvem skal løbe længst? Film 13 s. 18 Hulemænd på jagt efter søde sager. Film 14 s. 20 Se, hvor hurtigt sukkeret kommer ud i Mikkels blod. Smagekassen Film 15 s. 22 Kan Gorm og Mikkel lokke sunde snacks i udskolingen? Optakt til Grøntsagsstave med dip Gorm følger i madpakkens spor Film 16 s. 23 Sådan skærer du et glaskål. Film 17 s. 23 Sådan skærer du en kinaradise Film 18 s. 23 Sådan skærer du en gulerod i stave. Film 19 s. 25 Se Gorm fortælle, hvad vi skal opleve på tidsrejsen i Madens Hus Film 1: Se, hvad Mikkel og Gorm fandt i skoletaskerne. Filmene i undervisningsmaterialet I elevhæftet henviser vi til 23 små film, som understøtter indholdet. Du kan scanne QR-koderne i elevhæftet for at finde dem eller finde dem alle her: under fanen Madpakker. Du kan også finde dem på GoCooks Youtube-kanal i playlisten GoCook Smagekassen. Film markeret med fed er særligt vigtige i forhold til udbyttet. Film 20 s. 26 Se, Gorm besøge køkkenet, hvor man lavede mad ved ildstedet. Film 21 s. 26 Se Gorm besøge køkkenet, hvor man lavede mad i et brændekomfur. Film 22 s. 27 Se Gorm besøge køkkenet, hvor man lavede mad ved gaskomfuret. Film 23 s. 27 Se Gorm besøge køkkenet, hvor man lavede mad ved det elektriske komfur. Smagekassen Film 24 EKSTRA Find madmodet! Gorm tager tidsrejsen fra fedtemad til pitabrød med falafel. Hvad smager bedst? Optakt til Pitabrød med falafler Foodlab Film 25 EKSTRA Food Lab: Hvordan arbejder man med innovation? side 8 side 9
6 Film til dig som lærer. Du finder dem både her med QR-koder og på Lærer-film QR-koder Titel 1 Sådan bruger du GoCook-app en introduktionsfilm Smagekassen: Indhold og brug af opskrifterne I smagekassen finder du råvarer til 6 grupper med 4 elever i hver. I alt 24 elever. Når eleverne bager: Pitabrød med falafler (elevhæftet, s ) vil der således være 6 pitabrød og 12 falafler til 4 elever. Der er desuden råvarer til Grøntsagsstave med dip (elevhæftet, s. 24) til 24 elever. Mængderne er tilpasset madkundskab, dvs. at eleverne kan få smagsprøver, men ikke nødvendigvis spise sig mætte. Hvordan spiser man frokost i Sverige? Køkkenlederen forklarer, hvordan de arbejder med måltidet. Hvordan spiser man frokost i Norge? Klasselæreren forklarer. Hvordan spiser man frokost på Island? Afdelingslederen forklarer. Hvordan spiser man frokost på Skæring Skole? Køkkenlederen. Forklarer Du kan se, hvilke råvarer der i smagekassen samt hvilke råvarer, som du derudover skal have hjemme, på Det er forskelligt, hvor længe råvarerne i smagekassen kan holde sig. Vi anbefaler derfor, at I laver opskriften på Pitabrød med falafler i første undervisningsgang og opskriften på Grøntsagsstave med dip i anden undervisningsgang. Vær opmærksom på, at opskrifterne således ikke følger rækkefølgen i elevhæftet. Tips til opskriften Pitabrød med falafler : Pitabrødene: Vi har udarbejdet en opskrift på pitabrød med meget kort hævetid af hensyn til den begrænsede tid i madkundskab. Det er derfor vigtigt, at eleverne er særligt grundige med at ælte dejen rigtig meget, så der kommer mest muligt luft ind i dejen. Dejen skal hæve i 25 minutter + 5 minutter til at efterhæve. Men hvis der går længere tid, er det blot en fordel. Når I stiller dejen til pitabrød til hævning første gang, er det vigtigt, at I også tænder ovnen. Den skal nemlig være glohed med en temperatur på ca. 250 grader varmluft, for at I får det bedste resultat. Sørg for, at eleverne ruller pitabrødene ud som beskrevet. Hvis de bliver for tykke bliver de til boller. Hvis de bliver rullet for tynde, kommer der ikke en lomme. I kan risikere, at nogle pitabrød ikke hæver så meget i ovnen. Så må I selv skære en lomme i dem. I opskriftshæftet 100% din madpakke har vi en opskrift med længere hævetid, som tillader en højere andel af fuldkorn i opskriften. Falaflerne: I skal bruge persille i falaflerne, men det er kun meningen, at I bruger stilkene. Resten kan I bruge i fx dressingen. Til falaflerne skal I bruge en stavblender og en lille skål, da mængderne er små. Falafeldejen skal være så tyk, at det er muligt at forme små falafel-frikadeller med to skeer. Hvis I ikke har arbejdet med blender tidligere, kan det være en fordel at introducere eleverne til disse apparater i undervisningsgangen, før I skal lave opskriften. Grøntsagsstænger med dip: Glaskål og kinaradise er ingredienser i grøntsagsstængerne. Man kan dog med fordel reservere de to råvarer til eksperimenterende øvelser i opgave 18 eller bruge rester af råvarer til udviklingen af elevernes egne madpakkewraps i opgave 19. Dressing: Opskriften på thousand island-dressing er en grundopskrift. Hvis eleverne har lyst til at udvikle deres egen dressing, kan de eksperimentere med forskellige krydderier. Skolekontakten gocook madpakke make over Opgaver i elevhæftet I elevhæftet finder du en lang række elevopgaver nogle med tilhørende elevark. Opgaverne giver eleverne mulighed for at tilegne sig færdigheder og viden gennem praktisk, undersøgende, analytisk og teoretisk arbejde. Der er progression hen mod de sidste opgaver, hvor vi inviterer eleverne til at gå i Foodlab. Der kan de ved hjælp af redskabet Design Thinking lære at udvikle og teste deres egne opskrifter på snacks eller frokostretter. Du kan vælge deopgaver, du synes passer bedst til din undervisning, elevernes forudsætninger, baggrund og engagement. Du finder en oversigt over alle opgaverne, inkl. mål, arbejde og baggrund blandt lærerarkene på Plakat På plakaten er der inspiration til madpakken eller mellemmåltidet. Hæng plakaten op i madkundskabs-lokalet, i elevernes klasseværelse eller på gangen, så inspirationen kommer hjem. Flyer til forældrene Formålet er at fortælle forældrene, at deres barn i de kommende uger deltager i GoCook Smagekasseforløbet. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene bliver opmærksomme på, at de kan bakke deres børn op ved at spørge til, hvad de har lavet og lært og give dem mulighed for at prøve opskrifterne derhjemme. Flyeren indeholder også nogle tips til lidt sundere madpakker og snacks til deres barns skoledag samt en konkurrence, hvor forældrene kan vinde en snack-kasse. Opskriftshæftet til hjemmet Tanken med opskriftshæftet er, at eleverne får det med hjem efter endt undervisning og fortsætter med at lave mad derhjemme. Det er vores erfaringer, at omkring halvdelen af de elever, der får det med hjem, også bruger det. Opskrifterne i hæftet er lavet til hjemmebrug. Det vil sige, at de er til 4 personer (modsat opskrifterne i elevhæftet, som er til 4 elever). Der er altså forskel på mængderne, og i nogle tilfælde også ift. den tid, opskriften tager. Fx hævetider. Elevhæfte side 10 side 11
7 Forslag til ultra kort undervisningsforløb: Læreren gør: 1. undervisningsgang (teoretisk): Inden undervisningen starter er det en god ide at undersøge, om jeres madordning (hvis I har en sådan?) er Måltidsmærket. Læs baggrunden om skolemad her i lærervejledningen. Tal med eleverne om, hvad de spiser til frokost i skolen over en almindelig uge i opgave 1. Hvad er deres viden om emnet? Se filmene om skolefrokost i Norden og læs, hvordan elever i Sverige, Norge, Island og Danmark spiser på deres skole. Print elevark 1 og 2. Sæt dig ind i opskriften på pitabrød med falafel. 2. undervisningsgang lav opskriften Pita med falafler og deltag i konkurrencen: Du har modtaget smagekassen og åbner den med eleverne (har du haft varerne på køl inden da, så læg dem tilbage i kassen). At åbne kassen sammen giver en god start på timen og skaber nysgerrighed og engagement. Tjek op på indkøb af ekstra varer, fx gær og krydderier. Hvis falafler er meget fremmede for eleverne, kan det være en fordel at gøre dem opmærksom på, hvorfor mindre kød er en fordel i fremtidens madpakke. Lad dem se film 24 (ekstra), da eleverne her værdsætter pitabrød og falafel. Opskriften er også tilgængelig i GoCook-app en, hvor eleverne kan følge opskriften trin-for-trin med metodefilm undervejs. 3. undervisningsgang lav opskriften Grøntsagsstænger med dip : Inden undervisningen: Du sørger for, at alle varer til opskriften er hjemme. Tjek i smagekassen, og se hvad der i øvrigt skal bruges. Tal med eleverne om, hvad mellemmåltider er, og hvad de spiser imellem måltiderne. Fortæl om, hvad energi er, og hvor vi får den fra. Udfordrer eleverne på, at kinaradise er en uvant smagsoplevelse. Det var chili også for få år siden. 4. undervisningsgang: Læs baggrunden om Madpakke-laboratoriet her i lærervejledningen. Gennemgå fordøjelsessystemet med eleverne, og se filmen Grisens fordøjelsessystem. Gennemgå evt. begrebet energi igen og derefter begrebet energitæthed. Print elevark 14 til opgave 19. Suppler med råvarer, så eleverne kan udvikle deres egen wrap med rester fra smagekassen Eleven gør: Eleverne forbereder sig ved at læse s. 3,5 og ser filmene 1-8 som forberedelse. Se film 1, 2 og 4 i klassen, så alle elever er introduceret til emnet. Gennemfør opgave 1. Eleverne får hver tildelt et land, som de skal præsentere for hinanden i grupper. De sammenligner deres resultater i elevark 2 og vurderer deres egne måltider på skolen. Eleverne gennemgår opskriften på pitabrød med falafel. De ser evt. filmen med Micki Cheng i opskrifthæftet 100 % din madpakke, hvor han viser, hvordan man ruller pitabrød ud. Eleverne har læst opskriften hjemmefra og afsnittet om fremtidens madpakke på side 28. Hvis eleverne vil være med i konkurrencen, så skal de medbringe og have adgang til deres mobiltelefoner. Eleverne ser film 24 fra fedtemad til falafel (ingen QR-kode). Eleverne laver opskriften på side Til konkurrencen skal de svare på spørgsmålene og tage billede af den færdige ret. De kan supplere med flere billeder eller film af processen. Det hele uploades her: Eleverne ser film 15 om Gorms snack-hack. De ser også metodefilmene film 16 til 18. Læs om: - Hvor får du energien fra? s Hvorfor kan vi ikke bare gå sukker-amok s Lav et snack-hack s Om glaskål og kinaradisse s. 23 Eleverne afprøver snack-hacket Grøntsagsstave med dip. Se side 24. Eleverne ser film 10 om fordøjelsen. Gennemgå følgende: - Madpakke-laboratoriet, s Dine seje tarme, s Mætter mad med meget energi mere? s UNDERVISNINGS- GANGE Opgave 19, brug elevark 14: Eleverne udvikler deres egen wrap med rester fra smagekassen. Diskuter, hvilke indsigter de har fået ud af forløbet, og hvordan det afspejler sig i deres arbejde med wrap en.
100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen
100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet
Læs merelivretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen
livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget
Læs mereSkolekontakten. gocook græskar! Lærervejledning
Skolekontakten gocook græskar! Lærervejledning INDHOLDSFORTEGNELSE: Hvad er formålet med læremidlet? 3 Målgruppen for materialet 3 Elementer i læremidlet 4 Opskrifter i smagekassen 5 Risotto med græskar
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereSkolekontakten gocook madpakke make over. Elevhæfte
Skolekontakten gocook madpakke make over Elevhæfte velkommen til madpakke make over Kom med på en rejse ind i madpakkens verden. Tag med Mikkel ud i Norden og se, hvad børn spiser til frokost i Norge,
Læs merelærervejledning smagekassen
gocook lærervejledning smagekassen Lærervejledning Hvad er formålet med læremidlet? Det overordnede formål med læremidlet er, at eleverne bliver aktive deltagere i et undervisningsforløb om mad og klima.
Læs mereMadpakker! Lærervejledning. Formål med undervisningsmaterialet. Mål for undervisningen
Madpakker! Materialet GoCook madpakker! er sammensat til den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Det kan også bruges i undervisningen i valgfaget hjemkundskab. Undervisningsmaterialet
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs mereHvilke madpakker og mellemmåltider spiser I? Hvordan er frokosten på skolerne i Sverige, Norge, Island & Danmark?
Du kan i det følgende få baggrundsinformation og svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opgaverne i elevhæftet. Hvis du mangler et svar, er du og dine elever også velkomne til at skrive til
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål
Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner
Læs mereDin madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereÅrsplan 5-6. klasse 2016/2017
Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Der undervises i Madkundskab og håndværk & design i et halvt år hver. 5-6. klassetrin i to lektioner ugentligt. Eleverne er delt i 4 grupper. I faget Madkundskab vil der i
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereMåltidsmærket 12. September 2018
Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Læs meregocook madpakke make over
gocook madpakke make over Opgave 1. Hvad har I med i madpakken? Hvad mon Mikkel og Gorm ville have fundet, hvis de var gået på rov i jeres klasse? Det skal I finde ud af nu. Snak om, hvad I hver især har
Læs mereÅrsplan 5-6. klasse 2016/2017
Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Der undervises i Madkundskab og håndværk & design i et halvt år hver. 5-6. klassetrin i to lektioner ugentligt. Eleverne er delt i 4 grupper. I faget Madkundskab vil der i
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereUndervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi
Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.
Læs mereINTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab
INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereGuide til sundere mad i skolen. Måltidsmærket
Guide til sundere mad i skolen Måltidsmærket Agenda Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Måltidet Groft sagt, go mad! Trin 1: Basis på plads Trin 2: Principper for madtilbud Trin 3: Kom i mål Måltidet - mere end
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereLæseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereGoCook Smagekassen. Info om smagekasserne. SuperBrugsen okt. 2014, s. 1
GoCook Smagekassen SuperBrugsen okt. 2014, s. 1 Danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen er et af de vigtige initiativer under Madmanifestet, der skal sætte gang i de danske madværksteder. Ambitionen
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereØKOLOGI FRA JORD TIL BORD
LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereKost- og ernæringspolitik
Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs meregocook madpakke make over
gocook madpakke make over Opgave 1. Hvad har I med i madpakken? Hvad mon Mikkel og Gorm ville have fundet, hvis de var gået på rov i jeres klasse? Det skal I finde ud af nu. Snak om, hvad I hver især har
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereGoCook Smagekassen. Info om smagekasserne. Dagli og LokalBrugsen 30. sep. 2014, s. 1
GoCook Smagekassen Dagli og LokalBrugsen 30. sep. 2014, s. 1 Danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen er et af de vigtige initiativer under Madmanifestet, der skal sætte gang i de danske madværksteder.
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereDet anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.
Kostvejledning Det overordnede formål med kostvejledningen er, at sikre børnenes trivsel med sund og energi rigtigt mad i det daglige, men lige så vigtigt, at børnene lærer betydningen af at spise sundt,
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs meresmør din madpakke med sebastian Drejebog for planlægning og afvikling af aktiviteten
smør din madpakke med sebastian Drejebog for planlægning og afvikling af aktiviteten indhold Side 3-7 Aktivitetsbeskrivelse Side 8 Opgaver for butiksbestyrelsen Side 9-16 Detaljer om aktiviteten Side 17
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereObligatoriske valgfag: 7. klasse /20
Obligatoriske valgfag: 7. klasse - 2019/20 Håndværk/Design I løbet af de to år du har valgfaget håndværk/design, kommer du til at arbejde i både træ- og tekstilværkstedet og måske i Science Lab. Nogle
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereNYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE
NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereIND SKO LOMA LING IND SKO LING LOMA UNDERVISNING UNDER VISNING RUNDT OM ÆBLET CASE MED IPAD SOM LÆREMIDDEL
LA CASE LA MED IPAD S LÆREMIDDEL - MED IPAD S LÆREMIDDEL Tværfagligt forløb for 1. årgang på Filstedvejens Skole. Eleverne udviklede handlekompetence indenfor mad og sundhed i kombination med digital dannelse.
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereÅrsplan i dansk 6. A 2013/2014
Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereUndervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereÅrsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereEleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.
Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereLærervejledning - Fremtidsgrøn
Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereHillerødmesterskaber i madkundskab 2014
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mere