ÅRSBERETNING SPILLEFILM 5 KORT- OG DOKUMENTARFILM 6 REKLAMEFILM 8 TV-PRODUKTION 9 TVFESTIVAL.DK COMPUTERSPIL 13

Transkript

1 ÅRSBERETNING SPILLEFILM 5 STANDARDKONTRAKTER PÅ PLADS HALVANDET ÅR EFTER FILMAFTALEN 5 NY FORRETNINGSORDEN FOR SPILLEFILMGRUPPEN 5 FILMPOLITISK HANDLINGSPLAN 6 KORT- OG DOKUMENTARFILM 6 STANDARDKONTRAKT FOR DOKUMENTARFILM 6 DISTRIBUTION KORT&DOK.DK 7 ONLINE-DISTRIBUTION AF DOKUMENTARFILM 7 GULDDOK REKLAMEFILM 8 10 TIMERS DAGE PÅ REKLAMEFILM 8 THE TRUE AWARD TV-PRODUKTION 9 KONTRAKTSPRAKSIS 10 PUBLIC SERVICE PULJE 10 TV 2 DANMARK I KRISE 10 TVFESTIVAL.DK TVPRISEN COMPUTERSPIL 13 DET INTERAKTIVE HUS DEN INTERAKTIVE ZONE 13 INFORMATION & CORPORATE 15 INTERNATIONALT ARBEJDE 15 BRUSSELS EU 15 1

2 CEPI 16 FIAPF 17 EGDF 17 CFP-E 18 OVERENSKOMSTER 18 INSTRUKTØRER SPILLEFILM OG DOKUMENTARFILM 19 REKLAMEFILM 10 TIMERS DAGE 20 SPILLEFILM FAF-OVERENSKOMST 21 TV-DRAMATIK - FILMARBEJDERE 21 TV-DRAMATIK SKUESPILLERE 22 BARSELS-ORDNINGER - BARSEL.DK; FILM OG TV-OMRÅDET 22 SEKUNDÆRE RETTIGHEDER, COPY DAN MV. 24 AFTALER MED DR OM UDNYTTELSE AF ARKIVGULDET 24 FILM I SKOLERNE 26 FILMKOPI 26 CAB 27 DET ORGANISATORISKE ARBEJDE I COPY DAN, FILMRET MV. 27 BESTYRELSE 28 SEKRETARIAT 28 MEDLEMMER 29 FORENINGENS REPRÆSENTANTER I BESTYRELSER, UDVALG MV.: 29 BILAG 1: PROJEKTMIDLER 2008 FRA FILMRET: ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. BILAG 2: PRODUCENTFORENINGENS PRINCIPIELLE RETSSAGER SAMT ØVRIG ADVOKATMÆSSIG ASSISTANCE (STØTTE) 2008 ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. BILAG 3: FORENINGENS AKTIVITETSREGNSKAB BOOKMARK NOT DEFINED. ERROR! 2

3 ÅRSBERETNING At levere computerspil, spillefilm, tv-programmer, dokumentarfilm, reklamefilm og virksomhedsfilm har i forvejen været et meget svært marked. Det er bredt set over alle foreningens områder et stærkt konkurrencepræget marked med mange kolleger i branchen. Marginalerne i branchen er små, og kolleger med sorte tal findes selvfølgelig, men mange lever og svinger op og ned over den berømte 0-linje. Årsagerne er selvfølgelig mange. På filmområdet er der alt for mange, der vil have økonomisk del i succesen, men der er kun producenten til at tage tabene på de film, som giver underskud hvilket er flertallet. På tv-området er konkurrencen så hård, at tv-stationerne har god mulighed for at presse priserne i bund. På reklame-området har konkurrencen været hårdt ramt af in-house-produktion, og på spil-området er den internationale konkurrence ekstremt hård, både på grund af den svage dollar, de store tilskud, som andre lande yder til området og fordi det er meget svært at finde investormidler, der forstår denne branches særlige forretningsmodel. Og så er der det med rettigheder. Producenter lever af at udvikle, producere og udnytte rettigheder til audiovisuelt materiale. Rettighederne er producentens varelager, og varelageret er forudsætningen for, at producenten vil investere i udviklingen af nye produktioner og dermed generere nye rettigheder. Der ville således ikke være en audiovisuel branche, hvis der ikke var producenter, der ville investere i at samle, udvikle og forfine rettigheder fra de enkelte rettighedshavere til en film, et tvprogram, eller et af de andre produkter som producenterne producerer. Kun i sjældne tilfælde vil kunstneren eller andre rettighedshavere i vores branche alene og selv kunne gå direkte på markedet med sine rettigheder. Det er derfor uforståeligt, at producenterne stadig i 2009 skal diskutere og nogle gange have konflikter med rettighedshavere, der basalt set ikke forstår branchens forretningsmodel og som ønsker royalties langt før producentens investering er kommet hjem. Med den holdning ødelægger man producentens incitament til at investere i at udvikle kunstnerens/rettighedshaverens værker, som jo kun er delprodukter af det samlede audiovisuelle værk. Og når producenten har fået samlet rettighederne til fx en film, eller et tvprogram, så kræver kunderne i mange tilfælde at få overdraget alle rettigheder. Ofte uden at kunderne er i stand til at udnytte rettighederne optimalt. Skal branchen være arme-og-ben-producenter, ødelægger man også investeringsincitamentet og man ødelægger derved en branche baseret på kreativ og økonomisk konkurrence. I et i forvejen svært marked er branchen selvfølgelig blevet ramt af finanskrisen. 3

4 Produktionerne er ramt, fordi kunder og finansieringskilder er ramt af krisen. Reklamemarkedet er for nedadgående, hvilket rammer både foreningens reklamemedlemmer og tv-medlemmer. Spil-producenterne opererer hovedsageligt på det internationale marked, og konkurrerer mod producenter, hvor enten hjemmemarkedet er større, eller hvor de har gavn af valutaforskel mod EURO/DKK i takt med at dollaren falder og regeringerne investerer massivt i branchen. Og det er blevet svært at få den nødvendige mellem-finansiering til produktioner og virksomhedens løbende drift, hvilket rammer alle foreningens medlemmer. Branchens situation har lagt og vil i de kommende år lægge - rammerne for Producentforeningens arbejde og aktiviteter. For at stå bedre rustet til denne udfordring er foreningen midt i en omstillingsproces med udgangspunkt i visionen, at Producentforeningen skal arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for at producenterne kan udvikle, producere og udnytte audiovisuelle produktioner. Visionen er forankret i en handlingsplan, der indeholder følgende hovedpunkter: Vi skal blive bedre til at kommunikere internt såvel som eksternt. Vi skal gøre op med konsensuspolitikken, forstået således, at foreningen bliver svag, hvis den kun kan have holdninger om det, som alle kan være enige om. Vi skal blive bedre til at prioritere. Gennem mange år har foreningen gået ganske aktivistisk til værks. Med held og succes men tiden er inde til, at vi bliver bedre til at prioritere vores arbejdsopgaver. Som alle ved, har vi i det forgangne år brugt meget tid på det organisatoriske. Medlemsgrupperne er blevet styrket, i og med at valget til bestyrelsen nu sker direkte fra medlemsmøderne, og på sigt vil der blive stillet større krav til medlemsmøderne, der årligt skal være med til at prioritere arbejdsopgaverne. Konsensus-politikken der særligt har været en udfordring på spillefilmområdet, er der gjort op med, samtidig med at man har etableret område-udvalg, der har fået større kompetence i det løbende arbejde. Og det er nu besluttet og indført i vedtægterne, at foreningen skal ledes af en direktør, der har ret og pligt til at udtale sig på foreningens vegne. Samtidig har foreningen igangsat en 3-årig handlingsplan, der med økonomisk støtte fra Filmret blandt andet skal - styrke kompetenceudviklingen af foreningens medlemmer og deres producere inden for produktion og produktionsjura. - etablere en data- og vidensbase, der skal styrke foreningens faktuelle grundlag for vores politiske arbejde og samtidig give medlemmerne konkret, statistisk viden om branchen. 4

5 - styrke udviklingen af hele computerspilsbranchen ved at etablere et center for computerspil, en såkaldt oplevelses-zone. Der er således et godt grundlag for at Producentforeningen vil blive Europas bedste producentforening, målt på hvad medlemmerne og den samlede branche direkte og indirekte får ud af foreningens aktiviteter. SPILLEFILM Standardkontrakter på plads halvandet år efter filmaftalen Selv om Filmaftalen blev vedtaget i 2006, var standardkontrakterne ikke på plads ved indgangen til I sidste årsberetning skrev vi, at vi forventede et indgreb fra Kulturministeriet, og i løbet af foråret kom der omsider et udspil fra ministeriet. Producentforeningens mandat til forhandlingerne var fra starten meget snævert og præcist: tv-stationerne kan erhverve de rettigheder, de har brug for, men kun efter særskilt forhandling og prisfastsættelse. I maj 2008 kom der endelig et dekret fra Kulturministeriet om principperne for standardkontrakterne, og DFI fik opgaven med at udfærdige de konkrete kontrakter. De endelige kontrakter trådte i kraft den 1. Juli. Forløbet med standardkontrakterne var langt og krævende. Resultatet blev en standardkontrakt, som på alle områder imødekommer producenternes interesser. Tv-stationerne er derimod ikke glade for den endelige aftale, og det kan vise sig at være uheldigt på den måde at have nået et resultat, som ikke alle parter er tilfredse med. Øremærkningen i filmaftalen af de midler, som tvstationerne skal engagere sig med i dansk film, er grundlaget for at der overhovedet er en standardkontrakt. Senest i forbindelse med TV 2s krise ved udgangen af 2008 viste det sig også, at der fortsat er et ønske fra i hvert fald TV 2 om at komme ud af den forpligtelse. Måske kunne filmpengene i højere grad have været fredet, hvis tv-stationerne havde fået blot en smule medhold i standardkontrakten. Det er tankevækkende, at standardkontrakterne fra filmforliget ikke en gang er et år gamle på det tidspunkt, hvor positioneringen frem mod det næste filmforlig begynder. Ny forretningsorden for spillefilmgruppen Forløbet med standardkontrakterne hen over foråret tog en meget stor del af foreningens ressourcer på spillefilmområdet, og arbejdet med at udarbejde en generel filmpolitik og med at begynde forberedelserne til det næste filmforlig lå 5

6 stille i lange perioder. I august holdt spillefilmgruppen medlemsmøde i Svendborg under Svendborg Filmtræf, og det medlemsmøde blev indledningen til et entusiastisk arbejde i filmpolitisk udvalg. For at kunne nå frem til en decideret filmpolitik, var det nødvendigt at få nedskrevet og defineret de spilleregler, som arbejdet i spillefilmgruppen følger. Efteråret blev således brugt til at udarbejde en forretningsorden for spillefilmgruppen en forretningsorden, som i forbindelse med vedtægtsændringerne her i begyndelsen af 2009 har dannet grundlag for den generelle forretningsorden, som nu er et bilag til vedtægterne. Den nye forretningsorden er blevet behandlet på et par medlemsmøder og er gennemskrevet af Johan Schlüter, og der er nu klare regler for hvordan man behandler emner i spillefilmgruppen og for hvilket mandat spillefilmudvalget har. Mest epokegørende er nok, at med den nye forretningsorden går gruppen fra en konsensuspolitik, hvor foreningen kun kan beslutte det, som alle er enige om, til en flertalspolitik, hvor der om nødvendigt kan stemmes om konkrete forslag. Dette skift vil gøre foreningen bedre i stand til at agere politisk og til at have en stærk stemme udadtil. Filmpolitisk handlingsplan Spillefilmudvalget har fremlagt grundskelettet til en filmpolitisk handlingsplan for medlemmerne, og det vil være den handlingsplan, som foreningen arbejder videre med i den kommende tid. Handlingsplanen er struktureret om tre søjler: Filmforlig, medieforlig og Fremtidens udnyttelsesmuligheder. Centralt i handlingsplanen er naturligvis DFI og forholdet mellem lovgivning, filminstitut og branchen, og foreningen skal arbejde for fleksibelt filmforlig, der løbende kan tilpasses udviklingen i markedet og branchens behov. Filmpolitisk udvalg har i 2008 bestået af Kim Magnusson, Nordisk Film, Sarita Christensen, Copenhagen Bombay, Louise Vesth, Zentropa samt Rasmus Thorsen, Cosmo. Kim Magnusson udtrådte af udvalget i januar KORT- OG DOKUMENTARFILM Standardkontrakt for dokumentarfilm Med filmaftalen kom der for første gang krav om, at også dokumentarfilm skulle have en standardkontrakt i forbindelse med tvstationernes engagement. De to standardkontrakter for spillefilm og for dokumentarfilm blev forhandlet samtidig, og dokumentarfilm blev derfor ramt af den meget lange proces med at finde en tilfredsstillende løsning for spillefilm. Ventetiden betød, at der ikke blev sat mange dokumentarfilm i gang i den første halvdel af 2008, og der var i det hele taget en række startvanskeligheder. Der er dog ingen tvivl om, at selve det at have en standardkontrakt for dokumentarfilm er en styrkelse af branchen og af producentens forhandlingsposition. 6

7 Distribution kort&dok.dk Danske dokumentarfilm møder især sit publikum via filminstituttets distribution til skoler og biblioteker samt via fjernsynet, og i modsætning til spillefilm er det kommercielle potentiale uudfoldet. I 2006 tog Producentforeningen initiativ til at etablere Kort&dok, hvor private kan købe dokumentarfilm på DVD eller VHS. Initiativet har været en succes i og med at det nu er muligt overhovedet at købe dokumentarfilm, men en decideret kommerciel succes kan man ikke kalde butikken. I løbet af omlagde DFI så sin distribution til skoler og biblioteker, som fremover skal hente filmene via Filmstriben. Det er nu producenten selv, der skal beslutte, om en film også skal udgives på DVD, og producenten skal selv sørge for at det sker. DFIs rolle er dermed blot at støtte udgivelsen. I forlængelse af denne omlægning faldt også grundlaget for Kort&dok bort, idet initiativet var baseret på de DVD er som DFI producerede til skoler og biblioteker. Aftalen med DBC og DFI ville derfor ved en nyforhandling blive så økonomisk ufordelagtig for Producentforeningen, at foreningen har valgt ikke at forlænge aftalen. Der kan derfor ikke tages nye film ind i Kort&dok, og butikken afvikles hen over den næste tid. Der er forhandlinger i gang med DFIs boghandel om at videreføre det fysiske salg af dokumentarfilm. Online-distribution af dokumentarfilm Producentforeningen er nu gået i gang med at undersøge mulighederne for online-salg af dokumentarfilm. Startskuddet var et seminar i oktober, hvor de forskellige aspekter af online-distribution blev belyst: De tekniske muligheder, rettighedsproblematikken, hvordan man får en forretning ud af at stille indhold gratis til rådighed for brugeren, og hvilke kanaler, der allerede eksisterer for (dokumentar)film. Der blev klart efter seminaret og de diskussioner, som fulgte, at den store hurdle for onlinesalg af dokumentarfilm er rettigheder. Producenten har ganske vist alle privatsalgs-rettigheder, men der er store forskelle på om online-rettighederne også er overdraget til producenten, eller eventuelt videregivet til fx. tv-stationen. Derfor har foreningen igangsat en undersøgelse af de film, som allerede ligger på Filmstriben til distribution til skole og biblioteker for at vurdere, hvad der skal til for at gøre filmene online-klar. Denne undersøgelse forventet afsluttet inden sommeren GuldDok 2008 I 2004 tog Producentforeningen initiativ til at arrangere en prisuddeling for årets danske produktion af dokumentarfilm GuldDok. GuldDok, som har været afholdt i forbindelse med CPH:DOX åbningsfest, er blevet godt modtaget i branchen og har ydet sit bidrag til at sætte fokus på dokumentarfilm. I 2008 valgte CPH:DOX så at supplere sine internationale priser med en dansk pris, og dermed faldt en del af grundlaget for GuldDok bort. Producentforeningen har 7

8 valgt at tage del i den nye pris via et sponsorat, og dermed var 2008 sidste år GuldDok blev afviklet. Juryen for GuldDok 2008: Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester, Københavns Kommune Thomas Marott, fotograf Anni Pape, tv-tilrettelægger, DR Tine Fischer, programchef CPH:DOX Eva Færevaag, Norsk Filminstitutt Vindere af GuldDok 2008: ÅRETS GULDDOK: Kun med hjertet, Instruktør: Ulla Boye, Koncern TV- og filmproduktion BEDSTE LANGE DOK Og det var Danmark, Instruktør: Mads Kamp Thulstrup & Carsten Søsted, SF Film Production BEDSTE KORTE DOK Fra Thailand til Thy, Instruktør: Janus Metz, Cosmo Doc BEDSTE DOK KLIP Kun med hjertet, Klip: Janus Billeskov Jansen, Stig Bilde og Mette Esmark, Koncern TV- og filmproduktion BEDSTE DOK FOTO Fra Thailand til Thy, Foto: Henrik Ipsen & Lars Skree, Cosmo Doc Organisatorisk er arbejdet med dokumentarfilm baseret på et aktivt og initiativrigt kort- og dokumentarudvalg. Udvalget har i 2008 bestået af Lise Lense-Møller, Magic Hour Film; Vibeke Vogel, Bullit Film, Ole Tornbjerg, Koncern og Louise Kjær, Barok Film. REKLAMEFILM 10 timers dage på reklamefilm Produktion af reklamefilm er nok det produktionsområde i foreningen, der først og tydeligst mærker svingninger i markedet, og den sidste del af 2008 var markant præget af finanskrisen. Hertil kommer, at inhouseproduktionen fortsat står for omkring 50% af markedet, så der er store udfordringer forude for de uafhængige producenter. I foreningsregi har reklamefilmproducenterne da også allerede i begyndelsen af 2008 taget initiativ til at tilpasse økonomien i reklamefilmproduktionen til virkeligheden og arbejde for at få etableret en overenskomst med filmarbejderne. For at få størst mulig effekt af initiativet har foreningen som en ganske unik situation inviteret inhouseproducenter og ikkemedlemmer med i projektet. Pt er forhandlingerne med FAF afbrudt, og 8

9 Producentgruppen har nu vedtaget at iværksætte ensidigt vedtagne vilkår for engagement af filmarbejdere... for at få gennemført hovedkravene. For detaljer om forhandlingerne og forløbet, se overenskomstafsnittet. The True Award 2008 I lyset af krisen er det ekstra vigtigt at sætte fokus på producentens rolle i reklamefilmproduktionen, og en måde at gøre det på er at belønne og promovere netop den gode producent. I 2007 etablerede Producentforeningen i samarbejde med Dansk Annoncørforening The True Award. De sande priser kan det naturligvis aldrig blive, da ingen prisuddeling kan være 100% objektiv, men det er målet med prisen at skabe en pris, som er troværdig og baseret på en meget høj grad af faglighed. Det særlige ved The True Award er de mange håndværkspriser, som gives til dem, der i praksis skaber de gode reklamefilm fotograf, scenograf, instruktør, VFX-artist og lydfolk. I 2008 løb The True Award af stablen for anden gang, endnu en gang på Kulturkajen Docken. Vindere af The True Award 2008: Bedste film: Puch, Annoncør: Danske Spil, bureau: BBDO Danmark, producent: BBDO Danmar Bedste kampagne 1: Oddset Annoncør: Danske Spil, bureau: BBDO Danmark, producent: BBDO Danmark Bedste kampagne 2: Rejsen til Saturn, Annoncør: A. Film A/S, Bureau: Philip Einstein Lipski, Producent: A. Film A/S Bedste viral / internet film: Rejsen til Saturn - Viralfilm - Carl-Mar, Annoncør: A. Film A/S, Bureau: Philip Einstein Lipski, Producent: A. Film A/S Bedste foto: Ulykkelig Kærlighed Fotograf: Burak Turan Bedste instruktion: Somersby "Arctic" & Estate Instruktør: Stylewar Bedste set design: Trommer Scenograf: Christian Friedländer Bedste sound design: IKEA "Home" Peter Albrecthsen, Mads Heldtberg, Morten Green, Charlie Gaugler og Peter Peter. Bedste visual effects 3D Sport - Egern Visual effects: Duckling v. Jonas Drehn Årets Annoncør: Carlsberg Danmark Årets Reklamebureau: Robert/Boisen & Like-minded Årets filmselskab: Bacon Cph TV-PRODUKTION 9

10 Kontraktspraksis Producentforeningen undersøgte i 2006 en lang række tv-kontrakter og kunne konkludere, at tv-stationerne ikke forvalter programmernes sekundære rettigheder optimalt. Tv-stationerne kræver samtlige rettigheder overdraget, men udnytter reelt kun visningsrettighederne. I foråret 2008 opdaterede foreningen så denne undersøgelse, og det billede, der tegnede sig ved gennemgangen af de nye kontrakter, var, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i indholdet af kontraktvilkårene. De vilkår, som den oprindelige undersøgelse fandt kritisable om udnyttelse af sekundære rettigheder, line-byline-budgetter, salgsrettigheder, online-rettigheder mv. - finder fortsat anvendelse i kontrakterne, på trods af producenternes uvilje til at acceptere dem. Dette er tegn på en forhandlingssituation, hvor TV2 benytter sin position som den stærke part til at gennemtvinge aftalevilkår, der ikke kunne opnås i en forhandling mellem lige parter. Producentforeningens erklærede mission på tvområdet er at opnå et sæt aftalte spilleregler, der gør forhandlingssituationen mellem producent og tv-station mere jævnbyrdig. Public service pulje Medieaftalen indførte et nyt begreb public service puljen, der støtter produktionen af drama- og dokumentarprogrammer på andre tv-stationer end DR. Med ekstra 75 mio. hen over forligsperioden er puljen et velkomment tilskud til den uafhængige tv-produktion, og bortset fra at Producentforeningen gerne havde set, at initiativretten retten til at søge om tilskud fra puljen lå hos producenten og ikke hos tv-stationen, så er der generel tilfredshed med puljen. Medlemskredsen er dog delt i spørgsmålet, idet tendensen for projekter, der støttes af puljen, er, at det primært er dramaproduktioner. Fiktionsproducenterne er derfor meget tilfredse med puljen, mens dokumentarog tv-producenterne hellere så en stærkere dokumentarprofil. Foreningen vil arbejde på at public service puljen gøres permanent. TV 2 Danmark i krise 2008 blev for tv-områdets vedkommende stærkt præget af TV 2 Danmarks krise. TV 2 kom af kendte årsager i økonomisk uføre, og det var væsentligt for Producentforeningen at arbejde for at opretholde og endda skærpe de public service krav, der er til hvad TV2 skal levere af dansk produceret stof. Public service forpligtelsen, krav om børne-tv, engagement i dansk film er alle krav til stationen om at producere noget bestemt eller på en bestemt måde, og det er klart, at en tv-station, der slet ikke har nogen bindinger af den art er lettere at drive. Men TV 2s succes er netop baseret på disse forpligtelser. Hvis ikke TV 2 var bygget over et koncept, hvor stationen skal købe hovedparten af programmerne i det uafhængige produktionsmiljø, så havde vi endnu ikke fået konkurrence kreativ og økonomisk på programproduktion i Danmark. 10

11 TV 2 er den største aftager af programmer fra de private produktionsselskaber, og TV 2 s engagement i danske spille- og dokumentarfilm er en økonomisk forudsætning for at dansk film hænger sammen; og TV 2 spiller selvfølgelig også en rolle i forhold til at have en højprofessionel reklameindustri. Det var derfor glædeligt i slutningen af januar 2009 at se, at partierne bag medieforliget indgik en aftale om en økonomisk omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og nye DR-initiativer. Grundkonceptet i redningsplanen er brugerbetaling for at se TV 2. TV 2 er altovervejende reklamefinansieret og er dermed afhængig af konjunkturer. Redningsplanen er foranlediget bl.a. af TV 2 s økonomiske eventyr, men løsningen brugerbetaling - vil kunne vise sig på lang sigt at være det, der sikrer TV 2 s overlevelse i økonomiske krisetider. Forhåbentlig kan der nu komme ro om TV 2, så stationen kan komme på fode igen. Organisatorisk, er tv-gruppen stadig ikke voldsomt aktiv med medlemsmøder mv., men der er god opbakning til foreningens arbejde, og frem mod det kommende medieforlig vil der blive etableret en arbejdsgruppe til at formulere foreningens politik og holdninger. TVFESTIVAL.DK 2008 Tvfestival.dk 2008 blev igen afholdt på IT Universitetet og varede 2 ½ dag. Festivalen åbnede onsdag d. 13. august med et arrangement om prisbelønnede internationale dokumentarprogrammer og sluttede fredag d. 15. august med uddelingen af tvprisen ved den traditionelle gallafest. I år bød festivalprogrammet på 28 sessions hvoraf halvdelen var med internationale speakere - fra USA, England, Pakistan, Irland, Australien, Portugal og Sverige. De programmæssige spor var underholdning, dokumentar, nyheder, nye medier, comedy og tv-drama. På findes i arkivet en oversigt over programmet fra Deltagernes evaluering af festivalen var overvejende positiv, ligesom festivalens styregruppes var det. Ikke det bedste år men absolut et af de bedre. Tvfestivalen har over ni år udviklet sig fra en might go event til en must go efteruddannelsesevent for danske tv-branche, sådan som vi har ønsket, at den skulle blive. Den har vist sit faglige og sociale værd, og deltagerantallet har været støt stigende med 2008 som rekord år både målt i forhold til tidligere års antal besøgende; men også målet i forhold til stigninger i deltagerantal fra år til år. I 2008 steg antallet af betalende deltagere fra 378 deltagere til 470 deltagere i Det er en årlig stigning på knap 25% mod 10 % sidste år. Med ikke- 11

12 betalende gæster (paneldeltagere, moderatorer, talere, sponsorer, styregruppemedlemmer mfl.) nåede det samlede deltagerantal op på knap 650 deltagere. Tvprisen 2008 Tvprisen blev uddelt på Kulturkajen Docken af fire værter, en fra hver af de fire tv-stationer. 550 deltog i festlighederne. Vindere af tvprisen 2008 ÅRETS DOKUMETARPROGRAM: Fra Thailand til Thy / Cosmo Doc / DR 1 ÅRETS DOKUMENTARSERIE: Politiskolen / Fridthjof Film / DR 1 ÅRETS NYHEDSHISTORIE: Afsløringen af Avask / DR / DR 1 ÅRETS AKTUALITETSPROGRAM: Valgaften/ DR/ DR 1 ÅRETS LIVSSTILSPROGRAM: Med Kniven for Struben / Strix / TV 3 ÅRETS BØRNE- OG UNGDOMSPROGRAM: Shanes Verden / Blenkov & Schønnemann / DR 1 ÅRETS TV-UNDERHOLDNING: X - Faktor / BLU / DR 1 ÅRETS TV-DRAMA: Forbrydelsen/ DR/ DR 1 ÅRETS REALITYPROGRAM: Paradis Hotel / Mastiff / TV 3 ÅRETS COMEDY: Klovn / Zentropa / TV 2 Zulu ÅRETS NYSKABELSE: Diagnose søges / DR / DR 1 ÅRETS TV-PROGRAM: Forbrydelsen / DR / DR 1 ÅRETS OTTO: Ingolf Gabold ÅRETS TV-TALENT: Simi Jan ÅRETS KVINDELIGE TV-VÆRT: Cecilie Frøkjær ÅRETS MANDLIGE TV-VÆRT: Jes Dorph-Petersen ÅRETS KVINDELIGE TV-SKUESPILLER: Sofie Gråbøl ÅRETS MANDLIGE TV-SKUESPILLER: Lars Mikkelsen Tvfestival.ekstra 2008 I 2008 blev tvfestivalens aktiviteter udvidet med to ekstra begivenheder: En nichefestival om børne-tv i januar og to fyraftensarrangementer om tvunderholdning i december. Børnetv-dag På baggrund af et ønske om at sætte fokus på børnetv-produktion i Danmark arrangerede tvfestival.dk en børnetv-dag i samarbejde med DR og TV2. På programmet var inspirerende speakere fra Danmark og England samt paneldebatter om danske forhold. Arrangementet viste sig at blive et større branchetræf end forventet. Knap 250 deltog i de 8 sessions, som dagen bød på, hvilket var mere en tre gange så mange som forventet. Fyraftensarrangement I december afholdte tvfestival.dk to fyraftensarrangementer om tvunderholdning med et program bestående af seks internationale speakere. Arrangementet var et spin-off på et samarbejde med organisationen bag Entertainment Master Classes, som var i København for at afholde workshops hos Nordisk Film. Knap 60 deltog i de to aftensarrangementer. 12

13 COMPUTERSPIL Det Interaktive Hus Den Interaktive Zone Det Interaktive Hus har gennem et par år været kernen i Producentforeningens arbejde på computerspil-området, og projektet fyldte rigtig meget i sekretariatets arbejde i løbet af Det samlede projekt bestod af Det Interaktive Hus med væksthusaktiviteter, og Den Interaktive Zone med udviklingsaktiviteter for branchen bredt set. I juni søgte Producentforeningen så om at komme i betragtning til en oplevelseszone, men fik afslag, sandsynligvis fordi projektet som beskrevet var for uddannelsestungt. Vi fik dog en klar markering af, at man ville se meget velvilligt på en ny ansøgning, hvis blot projektet blev justeret, og hen over sommeren blev projektet så splittet op i to dele igen. Den næste ansøgning til EU's strukturfonde (Regionalfonden) i Region Hovedstaden var så en ansøgning om støtte blot til Det Interaktive Hus, og i september viste det sig, at heller ikke denne ansøgning kunne imødekommes. Denne gang var det nogle statsstøtteregler, som stillede sig i vejen. Siden da er væksthusdelen af projektet Det Interaktive Hus lagt midlertidigt i skuffen og kræfterne er i stedet brugt på at gennemarbejde en ansøgning til den oplevelseszone, som er dedikeret til computerspil. Som grundlag for ansøgningen fik Producentforeningen udarbejdet en brancheanalyse, og selve ansøgningen blev også udarbejdet af et eksternt konsulentfirma. Producentforeningen søgte den 25. februar 2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen om en oplevelseszone for computerspil. Producentforeningen er projektholder for ansøgningen på vegne af et konsortium med en lang række partnere fra branchen. Det overordnede mål med oplevelseszonen er, at gøre Danmark til Nordeuropas hotspot for national og international spiludvikling. Zonen skal etablere rammerne, der gør det muligt at udvikle spilbranchen fra at være et spirende potentiale til at være en sund, internationalt orienteret branche med levedygtige virksomheder gearet til vækst. Det som zonen skal beskæftige sig med er seks forskellige aspekter: Uddannelse, forretningsudvikling, internationalisering, kapital, brancheopbygning & netværk samt formidling. Konsortiepartnere i ansøgningen er: Producentforeningen Det Danske Akademi for Interaktiv Underholdning (DADIU) The Animation Workshop (TAW) Dreamgames DI ITEK Det Danske Filminstitut (DFI) Symbion & 5te Copenhagen Capacity Connect Denmark CAT Science ESport 13

14 Nordisk Computerspilsprogram IO Interactive Deadline Games Guppyworks Apex Erhvervs- og byggestyrelsen forventes at tage stilling til ansøgningen i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Producentforeningen har tidligere arbejdet med store EU-ansøgninger, men blev alligevel endnu en gang overrasket over hvor krævende den type projekter er. I skrivende stund afventer vi svar på ansøgningen. Alle meldinger er positive, og forhåbentlig kan zonen blive en realitet allerede inden sommeren

15 INFORMATION & CORPORATE Producentforeningens arbejde på dette område er som oftest individuel sagsbehandling på baggrund af individuelle indberetninger og kontakter. INTERNATIONALT ARBEJDE Producentforeningen er medlem af følgende internationale organisationer: FIAPF CEPI EGDF CFP-E verdensorganisationen for spillefilm. den europæiske organisation for TV (og film-)producenter. den europæiske organisation for computerspilsproducenter. den europæiske organisation for reklamefilmproducenter. Karakteristisk for alle 4 organisationer er, at det er nationale producentforeninger, der er medlemmer og ikke enkeltproduktionsselskaber eller enkeltpersoner. Producentforeningen er aktivt medlemmer af de 4 organisationer, dvs at foreningen deltager i nogen udstrækning i den politiklægning og det politiske (lobby) arbejde, som de enkelte organisationer udfører. Det arbejde der lægges i organisationerne betyder, at foreningen har et betydeligt internationalt netværk, der hurtigt kan aktiveres, når der er specifikke spørgsmål eksempelvis: hvordan handles arkivstof i jeres land. Og arbejdet giver god inspiration til hvorledes man tackler politiske problemstillinger i andre lande - eksempelvis er hele foreningens terms-of-trade-målsætning baseret på engelske erfaringer. Og endelig: 85% af al lovgivning og rammebetingelser for medieindustrien er initieret fra Brussels og omegn, og det er derfor vigtigt, at Danmark er med til at påvirke processerne i den rigtige retning. Brussels EU FIAPF, CEPI og EGDF har med hver deres fokus alle udgangspunkt i, hvad der sker i Brussels. FIAPF og CEPI har overlappende interesseområde og har derfor i det forgangne år indgået aftaler om samarbejde for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Følgende større sager har været behandlet af FIAPF og/eller CEPI: 15

16 Indførelse af forlænget ophavsretslig beskyttelsestid for den audiovisuelle sektor. Den ophavsretslige beskyttelsestid er i dag 70 år, og der var forslag fra EU-parlamentet om at udvide den til 95 år. I og for sig et fornuftigt forslag set fra producentside, men forslaget havde en ikke helt gennemskuelig pris fx at producenter skulle indbetale 20% af indtægter fra produktioner, der blev udnyttet i de yderligere 25 år til en særskilt fond; at forsamlinger op til 250 personer frit skulle kunne se materialet (fx film) og andre ikke helt gennemskuelige forslag. Producentforeningen har derfor via FIAPF og CEPI arbejdet imod forslaget, i første omgang ved at anbefale, at der bliver udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Social dialogue tager afsæt i samarbejde med de europæiske mediefagforeninger og handler om at få indsigt og tilbyde de nye medlemslande organisatorisk assistance til at opbygge en medieindustri og gennem social dialog at få identificeret, hvem der kunne være producentforenings-samarbejdspartnere i de nye medlemslande. EU-kommisionens grønbog om udviklingen af en moderne økonomi i videns- og informationssamfundet, hvor man lægger op til, at fri bevægelse af viden og innovation skal være den femte frihed i EUlovgivningen (udover retten til fri bevægelse af varer, services, arbejdskraft og kapital). EUkommissionens forslag vil betyde, at mulighederne inden for EU for at handle rettigheder per territorie vil blive forbudt. Revision af reglerne om public service tv. Løbende opfølgning på MEDIA-programmet. CEPI Er lokaliseret i Brussels og har som primære opgave at monitorere alt, hvad der sker på medie-området, således at CEPI som organisation og de enkelte medlemmer er i stand til at agere. CEPIs hovedområde gennem årene har været at arbejde for øget krav til tv s udlicitering samt krav om rights retension for private producenter, og herudover var det CEPI, der i tidernes morgen opfandt MEDIA-støtteprogrammet tvdistribution, hvorfor det også bliver fulgt ret tæt. Men i takt med udviklingen er CEPI blevet nødt til at sprede sig forretningsmodellerne er blevet bredere, det er ikke længere kun tv, som producenterne producerer - det er bredt medie- og indholdsproduktion. CEPI har derfor lagt øget fokus på information og formidling til medlemmerne og det sidste nye initiativ er et månedligt nyhedsbrev om hvad der sker i EU af relevans for medie-området. 16

17 Dette nyhedsbrev vil for fremtiden blive cirkuleret til medlemmerne via Producentforeningens nyhedsbrev. FIAPF Efter et par år at have været igennem en omstruktureringsproces er FIAPF nu inde i en god gænge. FIAPF er en organisation med medlemmer fra hele verden USA, Indien, Australien m.fl. Og meldingen er entydig: hvad der sker i Europa, kommer straks efter til os derfor er det vigtigt at FIAPF er synlig i Brussels. Da der nogle gange trods alt kan være modstridende interesser mellem Europa og resten af verden fx ved indførelse af kvoter for europæisk programstof i tv kan FIAPF ikke have holdninger på alle spørgsmål. Herudover er FIAPF aktiv i WIPO FN s organisation for ophavsret, hvor ophavsrettens grundlove bliver fastsat. Det er et vigtigt område, fordi det er i WIPO, at rettighedshavere kan arbejde for at få ophavsretslige beskyttelsesmekanismer, der ofte er prohibitive for producenternes udnyttelsesmuligheder. Det er også i WIPO, at tv-stationerne kan arbejde for indførelse af bestemmelser, der skal give dem særlige rettigheder. Endelig laver FIAPF akkreditering af filmfestivaler dvs. gennemgår filmfestivalernes procedurer for at sikre garanti mod pirateri, en ordentlig behandling af filmene og lignende. EGDF Computerspil er et nyt område også i EU-regi. Kun ved hårdt arbejde fra EGDFs side lykkedes det at give computerspil en placering i MEDIA-programmet; og det var ikke fordi MEDIA-programmets medarbejdere var specielt modstandere af computerspil vi måtte blot konstatere, at uvidenheden var så stor, at det blev til en modstand. På forslag fra Producentforeningen arrangerede EGDF derfor i år i Brussel en hands on dag for EUkommissionens medarbejdere og andre interesserede. En dag hvor computerspil blev gennemgået fra a-z, vi fortalte om forretningsmodeller, forskellene på de forskellige platforme og frem for alt viste vi de forskellige genrer inden for computerspil fra musset i Holland der har lavet et interaktivt historisk spil, til det belgiske hospital, der brugte spil i behandlingen af børnekræftpatienter, over til det store konsolspil: Jamen, det er jo ligesom film, udbrød Mogens Jensen (som var inviteret med derned af Producentforeningen) da vi så et preview på et nyt fransk, meget dramatisk spil. 17

18 Effekten af dagen var stor 250 mennesker fa EU systemet fik et nyt syn på computerspil. Det er ikke bare shoot em up, interaktive digitale medier kan også noget på linje med vore traditionelle medier, film, tv mv. CFP-E Arbejdet i Commercial Film Producers of Europe CFP-E handler i højere grad om netværk og erfaringsudveksling, end om decideret politisk indflydelse via EU. Producentforeningen har siden 1999 haft sekretariatet for CFP-E, men fra begyndelsen af 2009 er sekretariatsfunktionen overladt til den engelske reklamefilmproducentforening APA. Producentforeningen arrangerer dog fortsat prisuddelingen for unge reklamefilminstruktører Young Director Award. OVERENSKOMSTER Generelt Det skal endnu engang understreges, at overenskomster er vigtige værktøjer for branchen. Hvis ikke de var der, ville den enkelte virksomhed skulle bruge mange ressourcer på at udvikle og forhandle individuelle løn- og ansættelsesvilkår. Og da overenskomster er udtryk for et forhandlingsresultat, hvor både lønmodtagerne og arbejdsgiverne har givet noget og fået noget, så er det klart, at overenskomsterne på nogle punkter bliver opfattet som en hæmsko i dagligdagen. Og på samme måde som der på ansættelser uden overenskomster opstår konflikter og uenigheder, så opstår der på de overenskomstdækkede områder også uenigheder og konflikter med medarbejdere, såvel som med fagforeningsmodparten. Producentforeningen sekretariat administrerer i dagligdagen overenskomsterne. Det er en del af Producentforeningens kernemission at hjælpe medlemmerne med at fortolke overenskomsterne, og med at løse konkrete problemer og konflikter. Det bruger vi mange ressourcer på, og vi må konstatere, at vi bruger mange ressourcer på at besvare de samme spørgsmål igen og igen, og vi bruger mange ressourcer på at hjælpe med at løse problemer, der i al respekt for medlemmernes dagligdag kunne være undgået med en smule rettidig omhu. For at styrke medlemmerne og for at frigive ressourcer i sekretariatet til andre formål arbejdes der i sekretariatet lige nu med en plan der skal - styrke kommunikationen af sekretariatets viden omkring dagligdags problemer - tilbyde medlemmerne, og især deres produktionsledere og producere, en efteruddannelse i produktionsjura ud fra en dagligdags produktionsvinkel Det er hensigten, at disse to initiativer vil blive udrullet i løbet af 2009/

19 På det indholdsmæssige plan, må vi konstatere, at der er en forholdsvis stor afstand i holdningerne mellem Producentforeningen og vores modparter til hvorledes kreative kræfter skal aflønnes og ikke mindst hvorledes der skal ske en betaling for de rettigheder, som de kreative kræfter overdrager til producenterne. Der er meget lille respekt for, at producenten er den virksomhed, der investerer i at udvikle, producere og kommercialisere kreativt indhold, og at det er en forudsætning for at producenten vil investere, at der er en god mulighed for at investeringen kommer hjem med en forrentning. Den manglende respekt kommer til udtryk i krav fra fagforeningernes side om royalty-betaling, førend producenten har fået sin investering forrentet. I den udstrækning det lykkes rettighedshaverne at komme igennem med disse synspunkter i kontrakter og overenskomster, reducerer det producentens incitament til at investere. Eller med andre ord: der bliver færre produktioner, og mindre arbejde til de kreative kræfter. Problemstillingen er i større eller mindre grad kendt på alle foreningens dækningsområder og går derfor igen i meget af Producentforeningens arbejde som arbejdsgiverorganisation. Udfordringen de kommende år bliver derfor at få formidlet til vores ærede modparter, at sunde investeringer i indholdsproduktion er en forudsætning for, at der er job i branchen. Instruktører spillefilm og dokumentarfilm Der er som bekendt ingen kollektive aftaler med Danske Filminstruktører. Det nærmeste vi kommer, er en aftale mellem sekretariatschefen for Filminstruktørerne og direktøren for Producentforeningen om, hvorledes vi som professionelle organisationer opfører os i rådgivningen af vore medlemmer. Denne aftale blev indgået i august 2008, efter en række eksempler på spillefilmområdet, der havde fået medlemsmødet til at beslutte, at man ikke længere ønskede at forhandle med Danske Filminstruktører ved indgåelse af individuelle instruktørkontrakter. Men vi kan fortsat konstatere, at Danske Filminstruktører i mange tilfælde arbejder ud fra noget, der minder om en erklæret målsætning om at dæmonisere producenten og producent-standen. Alle midler bliver anvendt for at få indført bestemmelser i de enkelte kontrakter, der i mange tilfælde er en hindring for en optimal udnyttelse af produktionen. Og vi kan konstatere at Danske Filminstruktører med held henviser til praksisser og det gør alle de andre producenter sandsynligvis uden at der er hold i påstanden. 19

20 For at blive bedre rustet til at rådgive vore medlemmer i instruktørforhandlinger er der derfor iværksat to initiativer: 1) udarbejdelse af en standardkontrakt på spillefilm-området som forventes færdig meget snart. 2) snarlig etablering af en dokumentationscentral i Producentforeningen, der bl.a. løbende skal indsamle konkrete kontrakter, således at vi hele tiden er bekendt med praksis. Men uagtet disse to vigtige initiativer så er det vigtigt at understrege, at ro på området kræver en politisk løsning. De enkelte instruktører må opfordres til at overveje, om Danske Filminstruktører i deres rådgivning i virkeligheden gør deres medlemmer en bjørne-tjeneste, og de enkelte filminstruktører må stille krav til deres forbund om at være resultatsøgende i stedet for konfliktsøgende. I den konkrete situation kan Producentforeningens sekretariat kun møde den konfliktsøgende linje fra forbundet med et forsvar, som ofte er med til at understrege og ikke løse konflikterne. Producenter og instruktører bør derfor samles for at få en fælles forståelse af markedssituationen, og for at instruere deres sekretariater i at søge resultater. Reklamefilm 10 timers dage Gennem hele 2008 har Producentforeningen forberedt og forsøgt at få gennemført nye arbejdsvilkår for filmarbejdere engageret til reklamefilm. Producentforeningen agerer på vegne af ca. 95% af reklamefilmsmarkedet i og med at vi har mandat både fra egne medlemmer og fra in-house-selskaberne. Baggrunden er, at Danmark i modsætning til andre lande ikke har 10-timers arbejdsdage for filmarbejdere. Der har over de sidste 20 år udviklet sig en praksis, hvor løn- og ansættelsesvilkår er et mix af det bedste (for filmarbejderen) fra spillefilmoverenskomsten, kombineret med lønninger, der er 30 til 50% højere end på spillefilm. Det betyder, at dansk reklamefilmproduktion har grundvilkår, der gør, at det bliver mere og mere attraktivt at producere i udlandet, og efter finanskrisen hvor annoncørerne varsler reduktion af ad-spend på tv på 30 til 40%, er en lønog omkostningstilpasning en nødvendighed for at sikre dansk reklamefilmbranches overlevelse. Andre led i reklamebranchen har lavet reduktioner, og nu må filmarbejderne også bidrage. Det er jobs, det handler om. På den baggrund har Producentforeningen udarbejdet et forhandlingsudspil, og med nogle problemer lykkedes det at aftale et forhandlingsforløb med FAF. Ud over at det ikke overraskende vækker modstand, at Producentforeningen kræver løntilpasning, viser forløbet også værdien af at have en velorganiseret forhandlingsmodpart. Filmarbejderne på reklamefilm er ikke velorganiserede, og 20

21 FAF er ikke en fælles platform, der sikrer et konstruktivt, resultatsøgende forhandlingsforløb. Efter flere forhandlingsmøder, der bedst kan beskrives som 1 skridt frem og efter mødet - 5 skridt tilbage, har FAF afbrudt forhandlingerne. Producentgruppen har skrivende stund derfor vedtaget at iværksætte ensidigt vedtagne vilkår for engagement af filmarbejdere... for at få gennemført hovedkravene. Disse træder i kraft den 2. april. Spillefilm FAF-overenskomst Overenskomsten blev nyforhandlet i 2007, og 2008 er således det første produktionsår med de nye, opblødede bemandingsregler. Kort opsummerende af reglerne: Alle film skal have en minimumsbemanding, som er beskrevet i overenskomsten. Undtaget er film der enten: 1) Er konceptfilm, eller 2) Er under 60 minutter, eller 3) Har et budget på under ,- per minut. Hvis man ikke opfylder en af disse betingelser, kan man søge dispensation, som behandles i fællesskab af FAF og Producentforeningen. Det var oprindelig tænkt a det skulle nedsættes et egentlig udvalg med medlemmer fra de to organisationer men hidtil er behandlingen sket mellem embedsmændende. Konklusionen er, at det ikke ser ikke ud til, at bemandingsreglerne har givet problemer i 2008/09. De dispensationssager, der har været, har været professionelt behandlet. Målt på antallet af sager i forhold til tidligere år kunne man forledes til at tro, at der nu er en bemandingsregel, der har den fleksibilitet, som branchen har behov for. TV-dramatik - filmarbejdere Det skal gentages: der er ikke nogen overenskomst med FAF på tv-dramatik. FAF ønsker, at man bruger spillefilmoverenskomsten, men er enige i at der ikke er nogen overenskomst på området; dvs fri forhandling. Med henblik på at indarbejde en best practise er erfaringerne fra engagegement af filmarbejdere på seriefiktion ved at blive samlet sammen. Når det er sket og bearbejdet, vil Producentforeningen udgive en best practise for engagement af filmarbejdere til seriefiktion. 21

22 TV-dramatik skuespillere Markedet for tv-dramatik har ændret sig væsentligt de seneste par år. Tvdramatik er blevet et konkurrenceparameter for alle tv-stationer, og sammen med indførelsen af public servicepuljen har det betydet et gevaldigt løft i antallet af dramaproduktioner i branchen. Der er samtidig sket det, at finansieringen af tv-dramatik har ændret sig væsentligt. Fra at tv-dramatik altovervejende har været fuldfinansieret, er det efterhånden normalt, at der er en eller anden form for privatinvestering i produktionerne på samme måde som på spillefilm. MG ere fra DVD-distributører er således normalen, og internationale coproduktioner med udenlandske pre-sales bliver der også flere og flere af. Producentforeningens overenskomst med Dansk Skuespillerforbund er omkring 15 år gammel. Overenskomsten er født ud af en DR-overenskomsttradition, hvor man betaler for hver enkelt udnyttelse: - Tv-visning på den danske tv-station betales med førstegangshonoraret. - der betales genudsendelseshonorar ud fra specifikke modeller. - andre udnyttelser honoreres særskilt ud fra en royalty-model baseret på den konkrete udnyttelse. Konsekvensen er, at producenten, der investerer i en tv-produktion, kommer ud for at skulle betale royalties til skuespillerne, førend hans/hendes egen investering er kommet hjem, og i mange situationer førend der overhovedet er kommet nogen penge hjem til producenten, og i absurde situationer: at der skal betales royalties af finansieringsbeløb. På den baggrund har Producentforeningen indledt et forhandlingsforløb med DSF. Producentforeningens ønske er at få en overenskomst baseret på samme principper som i spillefilmoverenskomsten dvs. overskudsdeling. DSF har tilkendegivet, at man er indstillet på at finde løsninger, der tager toppen af problemet, men man kan ikke gå så langt som til overskudsdeling. Der forhandles stadig. Producentforeningens medlemmer har samtidig tilkendegivet, at man er indstillet på at sælge VoD-rettighederne til tv-serier til tv-stationerne (konkret til TV2). Og det gælder både gamle produktioner og nye produktioner. Derfor forhandles der samtidig med DSF om en betalingsordning for VoD-udnyttelse. Barsels-ordninger - Barsel.dk; film og TV-området Branchen lever af fleksibilitet. Det skal være let at hyre og det skal være let at fyre. Man skal kunne hyre det personale ind til en 6-8 ugers filmproduktion, der lige netop passer til produktionen; og for at tv-stationerne hele tiden kan 22

23 optimere deres sendeflade, indgås der typisk sæson-kontrakter, der ikke bliver forlænget, eller bliver forlænget hvilket også kræver fleksibilitet i ansættelsen. Det er branchens primære konkurrenceparameter i forhold til fx DR s massive produktions-apparat. Men for at vi kan opretholde det konkurrenceparameter, er det nødvendigt, at branchen kan tilbyde løn- og ansættelsesvilkår, der matcher hvad man kan få i faste stillinger. Producentforeningen har derfor gennem de sidste 10 år insisteret på at overenskomsterne skal have en social profil, hvor en del af den samlede ramme til forhandlingerne bruges til indførelse af fx pensionsordninger. De seneste par år har det så været barsel, der har været på dagsordenen. Og vi har i overenskomster med FAF og DJ på både film- og på TV-området forsøgt at få indført forskellige barselsordninger med betaling til til formålet oprettede fonde. Men i den udstrækning at branchens ordninger skulle være on top det offentliges ordninger, kan vi i dag konstatere, at det ikke er muligt for os selv at etablere sådanne fonde, da de vil indeholde elementer af omgåelse af lovgivningen. Derfor har vi måtte suspendere aftalerne i vores overenskomster omkring at bruge en del af lønnen til barsel. Men det er stadig sådan, at branchen på samme måde som man indbetaler til ATP, indbetaler til den offentlige ordning der hedder barsel.dk. En ordning der kan give arbejdsgiverne refusion for medarbejdere, der går på barsel, på op til ,-. Men, men, men branchen er jo netop kendetegnet ved IKKE at have medarbejdere, der går på barsel og derfor kan der heller ikke ske en refusion. Konsekvensen er: - branchen indbetaler til en ordning (barsel.dk), som branchen ikke får gavn af. - branchen står i fare for at miste fleksibilitet og derved i fare for at miste et konkurrenceparameter. - og i yderste konsekvens vil en dynamisk og fleksibel branche udvikle sig til at bestå af store, ufleksible strukturer, til skade for forbrugerne af kreativt indhold. Derfor har producentforeningen valgt at bakke op om en kampagne fra Dansk Journalistforbund, der har til mål at få revideret barsel.dk-ordningen, således at free-lancere og korttids ansatte også kan få adgang til refusion fra ordningen. Ordningen evalueres lige nu af Folketinget, og der forventes at være en afklaring inden sommer. 23

24 SEKUNDÆRE RETTIGHEDER, COPY DAN MV. De sekundære indtægter fra kabel-, blankbånds-, og AVU-ordningerne udgør et væsentligt bidrag til virksomhedernes økonomi inden for både film- og tvproduktion. Indtægterne udgør forskellen på at have røde eller sorte tal på bundlinjen. Det danske system er unikt, forstået på den måde, at fx inden for kabelområdet kan enhver etablere en virksomhed som antenneforening. Man skal ikke spørge rettighedshaverne, hvad enten det er tv-stationer, producenter eller skuespillere, instruktører, journalister men da det er grupper, der lever af deres produkter og udnyttelsen af disse, så skal de have en betaling. Så den der etablerer en virksomhed som antenneforening og kabeldistributør, skal blot betale hvad der nu er fastlagt, at det skal koste. Men ophavsretten er under pres; det er politisk opportunt at angribe de i sammenhængen beskedne beløb, der bl.a. går til producenter. Og det er derfor nødvendigt, at rettighedshaverne, det vil sige også producenterne, bruger relevante anledninger til at bevise værdien af det danske system. Det forgangne år har bragt to eksempler på sådanne sager, der har bevist ophavsretssystemets samfundsnyttige værdi. Der er derfor mere end nogensinde behov for, at rettighedshaverne i forvaltningsorganisationerne tænker nyt. Det er en forudsætning for at opretholde indtjeningen til producenterne fra forvaltningsorganisationerne, at vi tænker nye forretninger. Men det er også en svær øvelse en balancegang mellem hvad det er for aftaler, som producenterne kan og skal indgå med fx tv-stationerne, og hvilke rettigheder, der ikke er klareret med de medvirkende, og som derfor kun vil kunne løses via aftalelicenssystemet i CopyDan. Aftaler med DR om udnyttelse af arkivguldet I sidste beretning omtalte vi den såkaldte Pakke 1-aftale, der giver DR lov til at anvende tv-programmer (minus film) på DR.dk konkret som det er kommet til udtryk på DR s site, der hedder Bonanza. Denne aftale vil afstedkomme nogen betaling til producenterne, men der skal først indgås en aftale med de andre rettighedshavere om fordelingen af vederlaget. Der skal i den forbindelse mindes om, at det var en del af aftalen, at producenter, der er medlem af Producentforeningen, får adgang til DR s arkiver på samme vilkår som DR s interne produktion, når man som ekstern producerer for DR. Pakke 1-aftalen var oplægget til forhandlinger om en Pakke 2-aftale. 24