Årsberetning 2016 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Transkript

1 Årsberetning 2016 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

2 Indledning Der har igennem 2016 været fokuseret yderligere på udvikling og drift af det tværkommunale genoptræningssamarbejde. Der er konkret arbejdet med den betydning, som den nye bekendtgørelse på området har for samarbejdet ift. arbejdsgang og serviceniveau. Derudover har der i 2016 været gennemført en brugerundersøgelse på genoptræningsområdet i alle tre kommuner, hvor man har spurgt borgerne om deres tilfreds i forbindelse med genoptræning. Desuden har kommunerne udvekslet erfaringer vedr. velfærdteknologi. Velfærdsteknologi på træningsområdet er stadigvæk i sin tidlige udvikling, og alle tre kommuner har igennem 2016 afprøvet mange forskellige velfærdsteknologiske løsninger på træningsområdet. Status på arbejdet i 2016 Udover de løbende driftsmæssige opgaver besluttede styregruppen, at der i 2016 skulle arbejdes nærmere med 4 overordnede fokus punkter: 1. Brugerundersøgelse 2. Velfærdsteknologi 3. Bekendtgørelsen fortsat fokus på opgaven 4. Forløbsprogrammer Status for arbejdet med de 4 fokus punkter er uddybet herunder. Ad 1) Brugerundersøgelse Det blev i 2015 ifm. årsberetningen besluttet, at der er i 2016 i de tre kommuner skulle gennemføres spørgeskema undersøgelse igennem KLs nye koncept for brugerundersøgelser, hvor det er muligt for kommunerne at benchmarke resultaterne imellem hinanden. Der er i respondenterne ikke skelnet imellem, hvilken kommune borgerne har bopælskommune i. Det er derfor træningsstedet, der bliver evalueret. Brøndby Kommune gennemførte brugerundersøgelse på genoptræningsområdet i perioden 28/ / (knap 4 uger). Der var 110 borgere, der blev afsluttet i undersøgelsesperioden. Der var 51 ud af 110 borgere, der deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 46,36 %. Glostrup Kommune gennemførte brugerundersøgelse på genoptræningsområdet i perioden 26/ / (5 uger). Der var 62 borgere, der blev afsluttet i undersøgelsesperioden. Der var 42 ud af 62 borgere, der deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 67,7 %. Albertslund Kommune gennemførte brugerundersøgelse på genoptræningsområdet i perioden 7/ / (3 uger). Der var 15 borgere, der blev afsluttet i perioden. Alle de 15 borgere har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 100 %. Samlet set er der blandt borgerne i det tværkommunale samarbejde en stor tilfredshed med deres genoptræning. På hovedspørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med din genoptræning? svarer borgerne således: Brøndby Kommune 90 % meget tilfreds eller tilfreds Glostrup Kommune 98 % meget tilfreds eller tilfreds Godkendt af styregruppen den 21/

3 Albertslund Kommune 100 % meget tilfreds eller tilfreds De tre rapporter med kommunernes besvarelser er vedlagt årsberetningen som bilag, hvor resultaterne af besvarelserne er uddybet. Det er i den forbindelse værd at gøre opmærksom på, at der er relativ stor forskel på den samlede population (antal afsluttede borgere) i besvarelserne i de tre kommuner, hvilket man skal holde sig for øje, når man sammenligner svarprocenten og svarene på tværs af kommunerne. Statistisk har det en betydning, at 15 borgere blev afsluttet i undersøgelsesperioden i Albertslund Kommune, imod 62 borgere i Glostrup og 110 borgere i Brøndby Kommune. Ad 2) Velfærdsteknologi De tre kommuner har i 2016 arbejdet med forskellige velfærdsteknologiske løsninger på genoptræningsområdet. Herunder ses status i de tre kommuner: Glostrup Kommune har siden starten af 2015 anvendt 2 leverandører, Mitii og BandCizer. Mitii anvendes til børn med CP (medfødt hjerneskade) samt til voksne med erhvervet hjerneskade. Mitii er et produkt, der har været på markedet i mange år. Der er tale om et driftssikkert program. Mitii anvendes af borgerne, der hjemme træner 5 gange pr. uge, altså et noget tidskrævende produkt. Der er tale om en lille gruppe, hvor det er relevant at bruge Mitii. Det er i 2016 afprøvet på 5 borgere, hvor af 2 borgere er i gang på nuværende tidspunkt. Glostrup Kommune vil fortsat anvende Mitii i BandCizer er et produkt, der var tænkt til borgere med ydelsen ikke opereret skulder. Produktet har vist sig at være et meget umodent system, hvor der har været mange driftsmæssige problemer. Det har i løbet af 2016 ikke været muligt at gennemføre et forløb, hvor borgeren har trænet med BandCizer derhjemme. Udfordringerne har været mange, og det er ikke lykkedes firmaet at løse disse problemstillinger. Glostrup Kommune har derfor opsagt kontrakten med udgangen af Primo 2017 afdækkes markedet igen, og Glostrup Kommune ønsker at afprøve 1-2 nye systemer udover Mitii. Albertslund Kommune har indført produktet Appinux, som er et velfærdsteknologisk IT system, der har flere anvendelsesmuligheder. Blandt andet bruges det i sygeplejen og i hjemmeplejen til Triagering (vurdering af en borgers aktuelle status og opsporing af kritisk sygdom). I genoptræningen har Albertslund Kommune afprøvet systemet i forbindelse med træning i eget hjem. Borgeren har fået udleveret en ipad med individuelt tilrettelagt træningsprogram, udarbejdet ved hjælp af ExorLive digitale træningsprogrammer. Borgeren instrueres forud i øvelserne og i brug af ipad på genoptræningscentret. Fysioterapeuten kan monitorere borgerens træningsintensitet undervejs i forløbet, og der er løbende kontakt mellem fysioterapeut og borger i processen. Afprøvningsperioden har varet i 3 måneder, hvor der er indgået 6 borgere. Produktet er blevet evalueret, og evalueringen viste, at det er vanskeligt for borgerne at bruge en ipad og finde rundt i systemet. Albertslund Kommune arbejder nu videre med at undersøge, om der i stedet kan bruges produktet Exorlive, da udbyderen har udviklet et lignende system til hjemmetræning, som er mere brugervenligt. Godkendt af styregruppen den 21/

4 Brøndby Kommune har besluttet at bruge Teknologisk Instituts model til vurdering af velfærdsteknologi. Modellen bruges til at synliggøre fordele, ulemper og barrierer ved en ny teknologi, inden man investerer i den. Modellen hedder VelfærdsTeknologiVurdering-modellen, og kræver, at man evaluerer teknologien med samme model. VelfærdsTeknologiVurdering-modellen fokuserer på velfærdsteknologiernes evne til at give bedre livskvalitet, forbedre arbejdsmiljøet i organisationen samt give bedre udnyttelse af ressourcer. I 2016 har Træningscenter Brøndby arbejdet med følgende velfærdsteknologi: Edero Armstøtte Icura Trainer & Activity Armstøtten understøtter borgerens armbevægelser, og aflaster terapeuten i forskellige træningssituationer. Pt. er Brøndby Kommune ved at indkøbe ekstra tilbehør for at få det optimale ud af armstøtten. Anvendes i neurologisk team. Trainer: forsøgt anvendt til THA-borgere (nye hofter), som hurtigt syntes at øvelserne blev for lette. Forsøges nu anvendt til TKA-borgere (nye knæ). Her har Brøndby Kommune været udfordret med mange tekniske problemer, som får borgerne til stoppe med at anvende Icura. Activity: Målgruppe: KOL og Diabetes forløbsprogrammer men ingen borgere har ønsket at anvende Icura. Målet er at øge det daglige aktivitetsniveau understøttet med Icura. Exorlive Strømpepåtager Doff n Donner Mottofliser Opsætningsproblemer i Exorlive. Afprøver pt at implementere Exorlives kalenderfunktion i forbindelse med individuelle borgerforløb, hvor terapeuten stadig har mulighed for at følge borgeren, selvom der går 14 dage mellem 2 træningssessioner. Strømpepåtager som er hurtigere og mere skånsom at anvende. Der er indkøbt 12 stk. som bliver afprøvet på et af kommunens plejecentre sammen med en af vores ergoterapeuter. Mottofliserne er netop indkøbt og skal afprøves i Brøndby Kommunes geriatriske team i forbindelse med balancetræning. Som det ses af ovenstående har de tre kommuner i 2016 prøvet mange forskellige velfærdsteknologiske løsninger på træningsområdet af. Det er kendetegnende for de forskellige produkter, at området ikke er så udviklet endnu, for så vidt angår velfærdteknologi. Kommunerne vil i 2017 drøfte erfaringerne fra 2016, erfaringsudveksle yderligere samt eventuelt drøfte mulighederne for samarbejde, hvis det giver mening. Erfaringsudveksling vedr. velfærdsteknologi fortsætter som et fokuspunkt for samarbejdet i Ad 3) Bekendtgørelsen fortsat fokus på opgaven Der kom i 2015 en ny bekendtgørelse for området gældende pr. 1/ Bekendtgørelsen foreskriver som tidligere, at når patienter udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, er al ambulant genoptræning et kommunalt myndighedsansvar. Det nye ved bekendtgørelsen er, at såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunen på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt niveau eller avanceret niveau. Godkendt af styregruppen den 21/

5 Der er i 2016, igennem et samarbejde imellem Region Hovedstaden og kommunerne, lavet et fælles snitfladekatalog, som beskriver, hvad der forstås ved basal og avanceret genoptræning. Kommunerne lever op til de krav, der stilles i snitfladekataloget. Det er derfor blevet vurderet, at kvalitetsstandarden i samarbejdet lever op til den nye bekendtgørelse. Ad 4) Forløbsprogrammer De tre kommuner samarbejder om forløbsprogrammerne for hjerte-kar, lænde-ryg og kræft. Den faglige og økonomiske bæredygtighed vedr. forløbsprogrammerne bliver løbende drøftet i samarbejdet, og der er fokus på, om serviceniveau overholdes og holdene/tilbuddet justeres, hvis det er nødvendigt. Udviklingen i antallet af henvisninger til forløbsprogrammer kan ses under afsnittet vedr. ledelsesinformation. Forløbsprogrammerne for kræft, hjerte-kar og lænde-ryg er primært et driftsområde nu, og fortsætter derfor ikke som et særligt udviklingspunkt for samarbejdet i Men der vil blive arbejdet med 2 fokuspunkter, der vedrører koordinering af tilbud for kroniske ryg borgere samt åben henvisning til forløbsprogrammer. Ledelsesinformation 2016 De tre kommuner trækker løbende tal på antallet af genoptræningsplaner fra hospitalet, som de tre træningscentre modtager fordelt på de tværkommunale ydelser for Albertslund- Brøndby-Glostrup borgere. Ledelsesinformationen er nedenfor samlet i en tabel, hvor de modtagne genoptræningsplaner kan aflæses for 2015 og Det skal bemærkes, at der kun fremgår tal for de tværkommunale ydelser, som de tre kommuner samarbejder om, ikke egne ydelser. Derudover fremgår til sidst ledelsesinformation for forløbsprogrammerne fra Modtagne antal genoptræningsplaner på egne borgere ift. tværkommunale ydelser Som det ses af nedenstående tabel er antallet af modtagne genoptræningsplaner på genoptræning efter Sundhedslovens 140 på de tværkommunale ydelser steget med 152 genoptræningsplaner fra 2015 til fra 1378 planer i 2015, til 1530 planer i Alle tre kommuner har oplevet stigninger, størst er stigningen på Albertslund borgere med en stigning på 76 genoptræningsplaner fra 2015 til Det er hospitalerne, der henviser borgerne til genoptræning efter Sundhedslovens 140. Kommunerne har derfor ikke direkte mulighed for at styre antallet af genoptræningsplaner. Godkendt af styregruppen den 21/

6 Årsberetning 2016 ydelsessammenligning Egne borgere Antal modtagne genoptræningsplaner på egne borgere Antal modtagne genoptræningsplaner på egne borgere Kommune Tværkommunale ydelser Albertslund Brøndby Glostrup Albertslund Brøndby Glostrup GK Skade omkring skulder GK Brud på over- og underarm GK Brud på underben og-eller ankel GK Brystopererede - individuelt GK Brystopererede -hold GK Kunstigt skulderled GK Lårbens amputationer GK Underbens amputation AL Korsbåndsopererede - hold AL Korsbåndsopererede - individuelt AL Ledbåndsskader - knæ, hold AL Ledbåndsskader - knæ, individuelt AL Menisk opererede - hold AL Menisk opererede - individuelt AL Hjerte rehabilitering - hold Al Hjerte rehabilitering - individuelt BR Kræftsygdomme (hold) BR Kræftsygdomme (individuel) BR Ryg - ikke opererede ( hold ) BR Ryg - ikke opererede (individuel) BR Ryg opererede ( individuelt ) BR Ryg opererede (hold) BR Ryg - Etnisk hold BR Ryg - almen hold BR Ufrivillig vandladning (individuel) BR Ufrivillig vandladning (hold) Fælles Bassintræning Vestbadet I alt - fordelt på kommuner I alt - alle 3 kommuner Forløbsprogrammer Herunder fremgår antal deltagere på forløbsprogrammerne for hjerte-kar, kræft og lænde-ryg heraf udvikling fra 2014 til Hjerte-kar Kommune Antal henviste Antal henviste Antal henviste borgere i 2014 borgere i 2015 borgere i 2016 Glostrup Albertslund Brøndby Godkendt af styregruppen den 21/

7 Andre 4 kommuner (Høje-Taastrup, Hvidovre, Ishøj, Vallensbæk) I alt henviste borgere Kræft Kommune Antal henviste Antal henviste Antal henviste borgere i 2014 borgere i 2015 borgere i 2016 Glostrup Albertslund Brøndby Anden kommune (Høje- Taastrup) 3 10 % I alt henviste borgere Nb. Høje-Taastrup stoppede pr. 31/ samarbejdet om forløbsprogrammet for kræft med henblik på opstart af eget tilbud. Lænde-ryg Kommune Antal henviste Antal henviste Antal henviste borgere i 2014 borgere i 2015 borgere i 2016 Glostrup Albertslund Brøndby Anden kommune (Høje- Taastrup) I alt henviste borgere Godkendt af styregruppen den 21/

8 Ovenstående tabeller viser antallet af henvisninger til de tre forløbsprogrammer (hjerte-kar, kræft og lænde-ryg) i perioden Som man kan se, har der været en stigning i antallet af henvisninger fra 2015 til 2016 på alle tre forløbsprogrammer. På hjerte-kar forløbsprogrammet oplever alle tre kommuner pæne procentvise stigninger, og det samlede antal af henvisninger er steget med 19 % fra 127 henvisninger i 2015 til 156 henvisninger i Kræft forløbsprogrammet har samlet set oplevet en stigning på 26 % i henvisninger med 84 henvisninger i 2015 til 113 henvisninger i Her har Albertslund Kommune og Glostrup Kommune mindre stigninger, imens Brøndby Kommune har oplevet en stor stigning på 31 henvisninger fra 2015 til 2016 I forhold til henvisninger til Lænde-ryg forløbsprogrammet er Albertslund og Glostrup Kommune stort set status quo, imens Brøndby Kommune også her har oplevet en større stigning på 26 henvisninger i 2016 sammenlignet med Samlet set har forløbsprogrammet oplevet en stigning på 17 % i antallet af henvisninger fra 2015 til Det skal bemærkes, at det er de praktiserende læger, der henviser til forløbsprogrammet for kræft og lænde-ryg, og hospitalet der henviser til forløbsprogrammet for hjerte-kar. Opsummering på årsberetningen 2016 Følgegruppen har igennem 2016 fokuseret på udvalgte udviklingsområder så som erfaringsudveksling vedr. velfærdsteknologi, gennemførelse af brugerundersøgelse samt fokus på den nye bekendtgørelse på området har vist, at alle tre kommuner arbejder med forskellige velfærdsteknologiske løsninger på genoptræningsområdet. Der har været afprøvet en række forskellige systemer i de tre kommuner, men det er tydeligt, at produkterne på markedet ift. genoptræning stadigvæk er under udvikling. I 2017 vil de tre kommuner fortsat arbejde med afprøvning af velfærdsteknologi og udveksle yderligere erfaringer med hinanden. Alle tre kommuner gennemførte i 2017 brugerundersøgelser på genoptræningsområdet. Brugerundersøgelserne viste, at der samlet set er stor tilfredshed fra borgernes side med den genoptræning, der modtages. Kommunerne i Region Hovedstaden har i 2016 i samarbejde med Region Hovedstaden udarbejdet et fælles snitfladekatalog, som beskriver, hvad der forstås ved basal og avanceret genoptræning i henhold til kravene i bekendtgørelsen for området. Det er blevet vurderet, at kommunerne lever op til de krav, der stilles i snitfladekataloget. Kvalitetsstandarden i samarbejdet er dermed i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Antallet af modtagne genoptræningsplaner på genoptræning efter Sundhedslovens 140 på de tværkommunale ydelser er steget med 152 genoptræningsplaner fra 2015 til 2016, fra 1378 planer i 2015 til 1530 planer i Alle tre kommuner har oplevet stigninger, størst er stigningen på Albertslund borgere med en stigning på 76 genoptræningsplaner fra 2015 til 2016 Antallet af henvisninger til de tre forløbsprogrammer, hjerte-kar, kræft og lænde-ryg, har desuden oplevet pæne stigninger i antallet af henvisninger fra 2015 til 2016 for alle tre forløbsprogrammer. Godkendt af styregruppen den 21/

9 Opgaver for følgegruppen i 2017 Udover det ansvar og de opgaver følgegruppen har ifølge samarbejdsaftalen, er det besluttet, at der i 2017 konkret skal arbejdes videre med følgende 4 fokuspunkter: 1) Anbefalinger om kroniske ryg borgere koordinering af tilbud Hvilken betydning har anbefalinger for samarbejdet områder, og hvordan koordineres disse bedst? 2) Åben henvisning til forløbsprogrammer De praktiserende læger kan fremover lave en åben henvisning til en afklarende samtale i kommunerne om relevant sundhedstilbud uden angivelse af specifikt tilbud som i dag. Der skal skabes klarhed over, hvad den nye henvisningsform betyder for de forløbsprogrammer, de tre kommuner samarbejder om 3) Satspulje midler vedr. forløbsprogrammer for cancer: Der er kommet midler ud til kommunerne igennem bloktilskuddet til forløbsprogrammet for kræft. Det skal undersøges og aftales, hvad betyder det for samarbejdet? 4) Velfærdsteknologi fortsat erfaringsudveksling Alle tre kommuner har afprøvet en række velfærdsteknologiske løsninger i I 2017 sættes der fokus på de gode og dårlige erfaringer med disse samt eventuel erfaringsudveksling af nye produkter Godkendt af styregruppen den 21/