Selv- og medbestemmelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selv- og medbestemmelse"

Transkript

1 Selv- og medbestemmelse - & Livskvalitet Pædagoguddannelsen i Odense December 2011 Fag: Individ, institution og samfund Navn: Maria Højborg Nielsen Studienummer: Holdnummer: 3210 Vejleder: Lone Tutto Iversen Dato: 5. december 2011 Antal tegn:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Problemstilling Side 3 Metode Side 4 Begreber Side 5 Etik og livskvalitet Side 6 Lovgivning Side 8 Axel Honneth Side 11 BIKVA-modellen Side 13 Virksomhedsplaner Side 15 Konklusion Side 16 Litteraturliste Side 17 Bilag 1 Udviklingshæmmede i tal Side 18 Bilag 2 Livskvalitet, model. Side 19 Bilag 3 - Artikel Side 20 Bilag 4 Citat om anerkendelse Side 21 Bilag 5 Erklæring ved aflevering af skriftlig opgave Side 22 2

3 Indledning Vi ønsker alle retten til selv at bestemme over vores egen tilværelse og hvad vi gerne vil, og det er for mig svært at forestille mig en tilværelse uden retten til selv at kunne bestemme. Da jeg i min sidste praktik var i en døgninstitution for unge autister, hvor arbejdsdagene oftest gik på at planlægge dagene for dem, har jeg valgt at udarbejde denne opgave omkring selv- og medbestemmelse for udviklingshæmmede. Det at være udviklingshæmmet betyder at ens udvikling er hæmmet. Der er omkring udviklingshæmmede i Danmark og ca bor i kommunale tilbud. 1 Udviklingshæmmede har som oftest brug for hjælp og støtte i hverdagen, men mange af dem vil også gerne være med til at bestemme hvad der skal ske i løbet af dagen. Hvordan anerkender vi det enkelte individs ret til selv at bestemme og hvor meget bør vi som pædagoger gå ind og bestemme for dem? Mange udviklingshæmmede med varigt nedsat funktionsevne, er yderligere underlagt grænser for selv- og medbestemmelse via en række institutionsbårne rammer. Jeg mener at dette emne er meget relevant, da bevidstheden omkring selv- og medbestemmelse både har indflydelse på individet, institutionen og således også samfundet. I serviceloven og FN konventionen er der beskrevet nogle lovgivninger om rettigheder og selvbestemmelse, som dog først kommer til udtryk i institutionerne ved at de bliver en del af det pædagogiske arbejde. Emnet selvbestemmelse bliver brugt rigtig mange steder, hvor der bliver arbejdet en del med begreberne. Det er en stor udfordring for pædagogerne, da det handler om at støtte dem uden at fratage dem en form for medbestemmelse. Problemstilling Hvilke love og rettigheder og samfundsmæssige bestemmelser sikrer den udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse, og hvordan kan man som pædagog medvirke til at øge brugernes livskvalitet? 1 Se bilag 1. 3

4 Metode Jeg har undersøgt betydningen af livskvalitet i forbindelse med den udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse ved at kigge på forskellig litteratur. Jeg har i min opgave belyst hvad der står i serviceloven og FN konventionen om udviklingshæmmede og deres rettigheder om brugerinddragelse og selv- og medbestemmelse. Dernæst har jeg anvendt relevant teori, hvori jeg beskriver hvilken anerkendelsesteori Axel Honneth har udviklet omkring anerkendelse og krænkelsesformer. Til sidst har jeg ud fra udvalgt litteratur kort beskrevet hvad BIKVA-modellen går ud på og derefter beskrevet hvilke fordele og ulemper der er ved sådan et evalueringsforløb. 4

5 Begreber Jeg vil kort ridse begreberne selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse op, for at få et overblik over betydningen af disse. Selvbestemmelse I serviceloven nævnes betydningen af selvbestemmelse: De gennemgående intentioner i Serviceloven er individualitet, personlig integritet og selvbestemmelse. Intentionerne i Serviceloven betyder; at alle medborgere skal have indflydelse og give samtykke i forhold, der vedrører den pågældende person selv. Disse hensyn er meget centrale i Serviceloven, og de er i princippet uafhængige af graden af nedsat funktionsevne 2 Medbestemmelse Med begrebet medbestemmelse, menes der at man træffer beslutninger sammen med andre. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd. Indirekte kan man have medbestemmelse via det repræsentative system, ved f.eks. at afgive stemme ved diverse valg. 3 Brugerinddragelse Brugerinddragelse betyder, at myndighederne inde for lovgivningen tager højde for og imødekommer socialt udsatte borgeres ønsker. Begrebet er vigtigt, da det handler om at inddrage borgerne i de beslutninger der træffes, samt lade dem komme til orde. 4 2 (Socialministeriet, 1998)

6 Etik og livskvalitet Følelsen af selv at kunne bestemme, giver en vis livskvalitet som alle mennesker har brug for i livet. Livskvalitet er af den opfattelse at det er det samme som at have et godt liv. Men det er kun den enkelte der kan gå ind og afgøre om livet har værdi. 5 For at belyse emnet livskvalitet har jeg valgt at se på teoretikeren Madis Kajandis anskuelse af livskvalitet i et samspil af indre, ydre og mellemmenneskelige vilkår. Madis Kajandi, en svensk psykolog, har formuleret livsstilsbegrebet i en model bestående af tre hovedområder: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. 6 Ydre livsvilkår: Livskvalitet har brug for en økonomisk baggrund for at kunne leve. Dvs. at der skal penge til husleje, tøj og mad. Oplevelsen af livskvalitet betyder også, at man har en bolig hvor man kan være, hvilket har betydning for de følelsesmæssige forhold i familien. De ydre livsvilkår er den materielle side af livet og er medbestemmende for oplevelsen af livskvalitet. 7 Samfundet er forpligtet til at finde relevant skoletilbud i barndommen. Der skal tages hensyn til om barnet har brug for professionel støtte og om barnet skal gå i skole med andre handicappede børn. 8 Mellemmenneskelige forhold: For de fleste mennesker er samvær med andre mennesker en nødvendig faktor for et godt liv. Kajandi nævner de vigtigste personer i et menneskes liv i modellen: partner, venner, forældre og egne børn. 9 Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer personens udfoldelsesmuligheder og udvikling. Trods problemer med at kommunikere med andre, er det vigtigt at slå fast, at de udviklingshæmmede gerne vil i kontakt med andre. De har bare svært ved det. Derfor er det vigtigt at de har det samspil i voksenlivet også, som er en forudsætning for opbygning af mellemmenneskelige relationer Livskvalitet. Side Se bilag 2. 7 Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og

7 Den indre psykologiske tilstand: For at mennesket skal føle at livet er meningsfyldt, er der en række psykologiske behov som skal tilfredsstilles. Bl.a. glæde, selvaccept, tryghed, selvtillid, frihed, energi og følelsesoplevelser er med til, at man har en følelse af livskvalitet. 11 Den enkelte udviklingshæmmedes betingelser for at opnå harmoni, selvværd og gode oplevelser, er netop den indre psykologiske tilstand. Ved at give dem værdifulde livserfaringer er det vigtigt at være lydhør overfor deres behov, ønsker og synspunkter og kunne skelne mellem egne ambitioner og måde at leve på, i forhold til hvad det enkelte individ ønsker og magter. 12 Som pædagog kan man gå ind og kigge på Madis Kajandis model under den indre psykologiske tilstand, som er et af de tre hovedpunkter som generelt handler om det enkelte menneskes personlige oplevelse af dets liv. Det er det enkelte individs udgangspunkt for opfattelsen af livskvalitet og det er her de psykologiske behov kommer ind i billedet. Følelsen og oplevelsen af disse elementer er vigtige i forhold til at den enkelte føler at livet er godt og meningsfyldt. Jeg vil afslutte dette afsnit med en kommentar fra Kasper Elsvor, med Asperger syndrom, som har følgende kommentar til livskvalitet: Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger, og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt 11 Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og

8 Lovgivning Servicelovens regler dækker alle der opholder sig lovligt i Danmark. Formålet med loven er: 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte. 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov, er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at rette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. I forbindelse med Serviceloven er der efter kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v. en paragraf som lyder: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. I Servicelovens 82 er der beskrevet samfundets forpligtelse for omsorg overfor de svage. Der er også beskrevet hvordan den enkelte borgers rettigheder er og at omsorgen skal ydes med mest mulig respekt overfor den enkeltes selvbestemmelsesret. Formålet med at yde omsorg overfor disse mennesker er, at øge det enkelte individs selv- og medbestemmelse og for at forbedre generelle handlemuligheder og livsvilkår. 13 Som udviklingshæmmet i Danmark er man omfattet Serviceloven. I 81 stk. 3 i Serviceloven står der at: 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390#k20 8

9 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. 14 Set ud fra denne paragraf, har man som udviklingshæmmet gode betingelser for livsudfoldelse. D. 13. december 2006 blev FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap vedtaget. D. 24. august 2009 trådte Konventionen i kraft i Danmark. Konventionen er med til at fremme respekten for værdigheden hos personer med et handicap. Derudover sikrer den at de får fuldt udbytte af menneskerettighederne. 15 En artikel fra FN s Handicapkonvention siger, at deltagerstaterne anerkender at alle personer med et handicap har lige ret til at have samme muligheder i samfundet som alle andre. De har ret til at blive inkluderet i samfundet. 16 I bilag 2 kan det ses, at handicappede ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. De har ret til at vælge. Den personlige bistand, som giver større mulighed for at kunne være inkluderet i samfundet har de også ret til. På denne måde forebygger man udskillelse fra samfundet. 17 I et resumé af Veje til reelt medborgerskab en kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse fra Servicestyrelsen, beskrives det hvordan undersøgelser viser, at der på trods af positiv påvirkning efter fokus på emnet selvbestemmelse stadig er en stor forskel på ideal og praksis. Kortlægningen har målgruppen unge og voksne udviklingshæmmede, og den viser at mange udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse er begrænsede idet at man mange steder i praksis bærer præg af institutionstankegangen. I nogle tilfælde får tilbuddene påbud fra myndigheden, som reelt tilsidesætter medborgerskabet. Det som kan være en barriere for selvbestemmelse hos de udviklingshæmmede kan bl.a. være arbejdstiderne på institutionerne, normeringen og/eller planlægningen i det daglige pædagogiske arbejde. Derudover kan et påbud være at de udviklingshæmmede skal spise sundt eller skal have 14 Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20serviceloven.aspx 15 Handicapkonvention/Sider/default.aspx Se bilag 3. 9

10 udarbejdet en 141 handleplan. Kortlægningen peger på at mange udviklingshæmmede mangler intellektuelle, sociale og personlige forhold. Dvs. at have selvværd, selvtillid og udøve dem i praksis. Dette peger også på en barriere og derudover har mange af dem heller ikke oplevet at skulle have en selvstændig mening eller tage et personligt ansvar. Mange pædagoger er usikre på deres rolle i forhold til at hjælpe og støtte den udviklingshæmmedes liv. Mange lader deres personlige holdninger præge arbejdet på botilbuddene og der opstår konsekvenser for de udviklingshæmmedes udvikling af borgerkompetencer. Der er simpelthen ikke klarhed over medbestemmelse, selvbestemmelse og brugerinddragelse. Dette har også konsekvenser for at sikre at lovgivningens intentioner harmonerer med hverdagens praksis

11 Axel Honneth Anerkendelsesteori Axel Honneth læner sig op af Hegels sfærebegreber når det kommer til anerkendelse. Disse sfærebegreber indeholder familie, det borgerlige samfund og stat. Honneth analyserer anerkendelsesbegrebet og opstiller tre forskellige sfærer med hver sin anerkendelsesform. Axel Honneth trækker på Daniel Sterns forskning omkring spæd- og småbørnskompetencer i interaktionen når det kommer til analysering af begrebet usynlighed. Dette begreb er forstået som når man er observeret fysisk, men socialt er usynlig, altså overset. Denne analyse bruges til det at anerkende den anden og for at se og tydeliggøre hvori anerkendelsen eller manglende på samme kan iagttages. I sfæren med familie, skaber kærlighed individuel selvtillid, som er en basis for den autonome deltagelse i det offentlige liv. Der vil ofte være tale om symmetriske relationer og får vi denne form for anerkendelse, udvikler vi selvtillid. Inspirationen har Honneth fået fra George Herbert Mead, som er en nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Borgere med agtelse og rettigheder og muligheder som alle andre, finder vi den retslige sfære. Her udvikles selvagtelse hvis vi får den form for anerkendelse. Den sidste sfære er den solidariske sfære. Her anerkendes vi for vores individuelle særegenhed, som et uerstatteligt og unikt individ. Anerkendelsen sker på baggrund af særlige funktioner og kvalifikationer. I denne sfære udvikler vi selvværdsættelse. 19 Axel Honneth har herefter efterprøvet sin teoris holdbarhed ved at se på forskellige krænkelsesformer til hver af de tre sfærer former for mangel på anerkendelse. Disse krænkelsesformer viser hvordan anerkendelsen bliver til ydmygelse, nedværdigelse, usynliggørelse, at blive overset, mm. Kærlighed og familie: Her svarer krænkelsesformer som tortur, voldtægt og misbrug. Honneth kalder denne form for psykisk død, fordi man mister selv- og omverdenstillid og reagerer med social skam. Det retslige område: Her regner man ikke med individets moralske troværdighed og man udelukkes for bestemte rettigheder. Her er der tale om tab af selvagtelse. 19 Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side

12 Det solidariske område: Her er der tale om tab af personlig selvværdsættelse og krænkelse. Denne form for anerkendelse er blevet mere og mere individualiseret. 20 Disse anerkendelsesteorier og krænkelsesformer kan bruges til at belyse bl.a. socialpædagogikkens målgrupper. Hvis man skal opnå selvvirkeliggørelse på både det individuelle og sociale plan, forudsætter det anerkendelse på de tre nævnte områder. Mange udviklingshæmmede har ikke opnået anerkendelse for det de kan og på grund af gentagne fiaskoer er deres selvværd oftest meget lav. Normeringen er i dag ofte sådan, at der på grund af manglende personale ikke er mulighed for en ekstra hjemmedag hvis en beboer er syg. 21 Honneth mener, at det i forhold til vores selvværdsættelse er væsentligt at man får lov at opleve at ens egne præstationer er værdifulde for samfundet. Se citat om anerkendelse af Axel Honneth i bilag Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side Se bilag 4 12

13 BIKVA-modellen BIKVA-modellen blev udviklet i 1997 af Hanne Kathrine Krogstrup. Formålet med modellen er at udfordre den institutionelle orden i en given indsats overfor handicappede. De handicappedes oplevelser af indsatsen har til formål at indgå i en metodeudvikling af det sociale og pædagogiske arbejde. 23 BIKVA er en forkortelse af Brugerinddragelse i Kvalitetsvurdering og er en evalueringsmodel. I modellen er teorien at brugernes vurdering bliver af den socialpolitiske indsats. De skal henholdsvis begrunde i et gruppeinterview hvorvidt de enden er tilfredse eller utilfredse med den indsats de tilbydes. 24 Interviewet bliver baggrunden for den læreproces modellen danner baggrund for. Frontmedarbejderne, som er pædagogerne, konfronteres med brugernes vurdering af indsatsen indenfor et bestemt tema på dagsordenen og bliver tvunget til at reflektere over deres egne handlingsmønstre. Ud fra refleksionerne bliver frontmedarbejdernes principper synliggjort, hvorefter der kan blive aftalt ændringer af principperne fremover. 25 Et BIKVA forløb kan karakteriseres således: 1. Brugerne definerer hvilke problemstillinger der rejses i evalueringen. 2. Samtlige trin gennemføres i det omfang, de nævnte interessenter har indflydelse på implementeringen af indsatsen. 3. Der er tale om et sammenhængende evalueringsforløb. 26 Altså har brugerne, som ellers har svært ved at sætte dagsorden i den sociale politik fået stemme og har på den måde påvirket den sociale indsats. I den største del af evalueringen er brugerne med til at dele sine oplevelser og på denne måde kommer de også til orde til mødet med frontpersonalet. Som regel vil det være en pårørende som taler på vegne af den udviklingshæmmede, men her har de altså selv en stemme. 23 Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side

14 Efter denne gennemgang af BIKVA-modellen, vil jeg her komme med nogle fordele og ulemper, set fra den udviklingshæmmedes synspunkt i dette forløb. Fordele: Fordelene ved dette forløb er at de handicappede kommer til orde. De får altså deres egne personlige meninger og holdninger frem. Frontpersonalet er med til at lytte til dem og de kommer i dialog med hinanden. Ved at deltage i dette forløb/møde, føler den handicappede sig også meget mere på lige fod som alle andre Ulemper: Ulempen ved dette forløb kan være, at man som regel har nogle sproglige problemer som handicappet. Det kan betyde at de kan have svært ved at udtrykke sig og få forståelse. Da det er et forløb der stiller store krav til kommunikation, kan det besværliggøre selve processen og udviklingen i evalueringen. Et forslag kunne være at inddrage billedkommunikation eller anden form for metode for at en handicappet med sprog- og kommunikationsproblemer får mulighed for at kunne være med til at påvirke den sociale indsats. 14

15 Virksomhedsplaner Ved at kigge på to virksomhedsplaner fra to forskellige bosteder, vil jeg kort præsentere hvilke beskrivelser de har med i deres planer omkring selv- og medbestemmelse og livskvalitet. Støttecentret Hjørnehuset ligger i Ørbæk, og er et botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse personer har brug for verbal og praktisk støtte i hverdagen. Gl. Vindingevej i Nyborg, er et bosted for mennesker med betydelige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Støttecentret Hjørnehuset: Deres værdier og målsætninger for beboerne er at vise respekt og støtte til at kunne opnå trivsel og livskvalitet. De vil øge beboernes medbestemmelse og ansvar for deres eget liv. Derudover vil bostedet gerne arbejde med brugerinddragelse ved at tale med beboerne på beboermøderne om hvad de gerne vil have indflydelse på. Personalet arbejder også med anerkendelse i form af supervision med en professionel terapeut. 27 Gl. Vindingevej: Botilbuddets værdier og målsætninger er at give beboerne livskvalitet i form af trygge rammer og medansvar for deres eget liv. Støtte til at udleve drømme og træffe egne valg er også et mål. Personalet sikrer at beboerne føler sig hørt og forstået, så der er tillid imellem dem. Her arbejder personalet også med anerkendelse ved at acceptere og respektere hinandens forskelligheder. I begge disse virksomhedsplaner, kan man læse om deres værdier og mål for beboerne. De minder meget om hinanden idet at de begge vil give beboerne medindflydelse og ansvar. Begge steder arbejder de med anerkendelse i det daglige arbejde, hvilket selvfølgelig er en god ting i arbejdet med udviklingshæmmede. Generelt udtrykker de fleste bosteder at de gerne vil give deres beboer medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Spørgsmålet er så, om alle lever op til disse mål, eller om nogle pædagoger tager over og bestemmer for dem appsykiatri/virksomhedsplan%202010%20hj%c3%b8rnehuset.ashx 28 appsykiatri/virksomhedsplan%202010%20gl%20%20vindingevej2010.ashx 15

16 Konklusion I det socialpædagogiske arbejde handler det om at være med til at øge brugernes livskvalitet. Brugerne skal kunne føle, at de har samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det vigtigt at brugerne føler sig anerkendt og at de føler sig respekteret for det de er. Det at kunne bestemme over sit eget liv, eller at have indflydelse blandt andre mennesker, er en meget vigtig faktor for de udviklingshæmmede. Derfor er det vigtigt at pædagogerne støtter dem i det ved f.eks. at lytte til dem og få dem til at føle sig respekteret, så de tør at kommunikere deres holdninger ud. Dette kan gøres i en kvalitetsvurdering, hvor brugerne bliver inddraget i den sociale indsats ved at kunne dele deres meninger og oplevelser med frontpersonalet. Dette er med til at udvikle brugernes selv- og medbestemmelse. Men hvad hvis kommunikationen fejler og de udviklingshæmmede ikke kommer til orde på den måde der var ment pga. sprog- og kommunikationsproblemer? Går man så stadig ind og hjælper dem ved andre metoder, eller har man en tendens til at tage over? Da de fleste udviklingshæmmede ikke har oplevet at have en selvstændig mening, er det vigtigste som pædagog, at huske at anerkende de udviklingshæmmede ved at lytte til dem og hjælpe, så tilliden samtidig bliver bevaret. Derved er man stadig med til at give dem en følelse af livskvalitet i form af rettigheder, selvtillid og selvværdsættelse. 16

17 Litteraturliste Bøger: Haracopus Demetrious, 2003: Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme. Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag. Kathrine Krogstrup, Hanne (1997); Brugerinddragelse og Organisatorisk læring i den sociale sektor, 1. udgave, 1. oplag. Systime forlaget. Bengtssom, Steen. Storgaard Bonfils, Inge. Olsen, Leif (2003); Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF forlaget. Hviid Jacobsen, Michael. Willig, Rasmus (2008); Anerkendelsespolitik. Syddansk Univeritetsforlag. Internetsider: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390#k20 Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20se rviceloven.aspx Handicapkonvention/Sider/default.aspx /Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Hj%C3%B8rnehuset.ashx /Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Gl%20%20Vindingevej2010.ashx Artiker: 17

18 Bilag 1 Udviklingshæmning i tal Der er ca udviklingshæmmede i Danmark. Det bliver ganske vist ikke registreret i Danmark, om man er udviklingshæmmet eller ej, så et helt præcist tal for antallet af mennesker med udviklingshæmning findes ikke. Men i 2003 blev der gennemført en stor undersøgelse i Ribe Amt og heraf fremgik det, at der var 1512 udviklingshæmmede i amtet. Supplerende undersøgelser har vist, at befolkningssammensætningen i Ribe Amt ikke adskiller sig væsentligt fra resten af landets. Så når man sætter Ribes befolkningsantal i forhold til hele Danmarks, er der altså ca udviklingshæmmede i Danmark. Af disse udviklingshæmmede vil anslået personer under 15 år bor hos forældrene personer over 14 år bor hos forældrene voksne personer bor kommunale bofællesskaber voksne personer bor i amtslige tilbud 400 voksne personer bor i amtslige tilbud for børn 500 børn bo i amtslige tilbud for børn. Dette giver i alt cirka personer, der har brug for betydelig støtte for at kunne leve en normal tilværelse. 18

19 Bilag 2 Livskvalitet model Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi. Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Partner, venner, forældre, egne børn Den indre psykologiske tilstand Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde 19

20 Bilag 3 Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform, b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. 20

21 Bilag 4 Vores integritet står og falder med det bifald eller den anerkendelse, vi modtager fra andre. [Negative begreber som fornærmelse eller nedværdigelse ] er knyttet til forskellige former for ringeagt, til nægtelsen af anerkendelse. [De] bruges til at karakterisere en form for adfærd, der ikke kun repræsenterer en uretfærdighed, fordi den indskrænker personers bevægelsesfrihed eller skader dem, men snarere er ødelæggende, fordi den svækker disse mennesker i deres positive selvforståelse en forståelse, der opnås ad intersubjektiv vej Anerkendelsespolitik. Side

22 Bilag 5 ERKLÆRING VED AFLEVERING AF SKRIFTLIG OPGAVE Blanketten skal underskrives og indsætte i opgaverne som allersidste side - bortset fra ved eksaminer med prøvenr., hvor erklæringen IKKE skal indsættes i opgaven, men afleveres til eksamenskontoret sammen med opgaven. Studerendes navn: Maria Højborg Nielsen Hold/Studienr.: Hold: 3210 Studienummer: Prøve: Individ, institution og samfund Jeg erklærer herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: 5. december 2011 Underskrift: Maria Højborg Nielsen 22

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Kommunikation med børn og unge med autisme

Kommunikation med børn og unge med autisme Kommunikation med børn og unge med autisme Maria Højborg Nielsen Studienummer: 22110184 Prøvenummer: 1071 Vejleder: Lene Münster Censor: Jan Ole Nielsen Fag: Dansk, kultur og kommunikation Tegn inkl. Mellemrum

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Livskvalitet i arbejdet med voksne udviklingshæmmede

Livskvalitet i arbejdet med voksne udviklingshæmmede UC Syddanmark Pædagoguddannelsen Campus Esbjerg Bachelor Forside eller opgavens side 2 Studienr.(e): PE39114 Navn(e): Camilla Koch Vejleder: Glenn Dyrholm Dato: 28.05.2014 Livskvalitet i arbejdet med voksne

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives. Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Page 1 of 6 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Jernbanegade Kvalitetsstandard/Servicedeklaration for : BOFÆLLESSKABET

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Handicappolitik Med plads til alle

Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013 Servicedeklaration Frederikshavn kommune Handicapafdelingens Bofællesskaber Administrationen: Gl. Skagensvej 13 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 45 92 29 Præsentation af bofællesskaberne: Bofællesskaberne i

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen Beskrivelse af Aalborg for Døve: Aalborg for Døve er en del af Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere