Selv- og medbestemmelse

Transkript

1 Selv- og medbestemmelse - & Livskvalitet Pædagoguddannelsen i Odense December 2011 Fag: Individ, institution og samfund Navn: Maria Højborg Nielsen Studienummer: Holdnummer: 3210 Vejleder: Lone Tutto Iversen Dato: 5. december 2011 Antal tegn:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Problemstilling Side 3 Metode Side 4 Begreber Side 5 Etik og livskvalitet Side 6 Lovgivning Side 8 Axel Honneth Side 11 BIKVA-modellen Side 13 Virksomhedsplaner Side 15 Konklusion Side 16 Litteraturliste Side 17 Bilag 1 Udviklingshæmmede i tal Side 18 Bilag 2 Livskvalitet, model. Side 19 Bilag 3 - Artikel Side 20 Bilag 4 Citat om anerkendelse Side 21 Bilag 5 Erklæring ved aflevering af skriftlig opgave Side 22 2

3 Indledning Vi ønsker alle retten til selv at bestemme over vores egen tilværelse og hvad vi gerne vil, og det er for mig svært at forestille mig en tilværelse uden retten til selv at kunne bestemme. Da jeg i min sidste praktik var i en døgninstitution for unge autister, hvor arbejdsdagene oftest gik på at planlægge dagene for dem, har jeg valgt at udarbejde denne opgave omkring selv- og medbestemmelse for udviklingshæmmede. Det at være udviklingshæmmet betyder at ens udvikling er hæmmet. Der er omkring udviklingshæmmede i Danmark og ca bor i kommunale tilbud. 1 Udviklingshæmmede har som oftest brug for hjælp og støtte i hverdagen, men mange af dem vil også gerne være med til at bestemme hvad der skal ske i løbet af dagen. Hvordan anerkender vi det enkelte individs ret til selv at bestemme og hvor meget bør vi som pædagoger gå ind og bestemme for dem? Mange udviklingshæmmede med varigt nedsat funktionsevne, er yderligere underlagt grænser for selv- og medbestemmelse via en række institutionsbårne rammer. Jeg mener at dette emne er meget relevant, da bevidstheden omkring selv- og medbestemmelse både har indflydelse på individet, institutionen og således også samfundet. I serviceloven og FN konventionen er der beskrevet nogle lovgivninger om rettigheder og selvbestemmelse, som dog først kommer til udtryk i institutionerne ved at de bliver en del af det pædagogiske arbejde. Emnet selvbestemmelse bliver brugt rigtig mange steder, hvor der bliver arbejdet en del med begreberne. Det er en stor udfordring for pædagogerne, da det handler om at støtte dem uden at fratage dem en form for medbestemmelse. Problemstilling Hvilke love og rettigheder og samfundsmæssige bestemmelser sikrer den udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse, og hvordan kan man som pædagog medvirke til at øge brugernes livskvalitet? 1 Se bilag 1. 3

4 Metode Jeg har undersøgt betydningen af livskvalitet i forbindelse med den udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse ved at kigge på forskellig litteratur. Jeg har i min opgave belyst hvad der står i serviceloven og FN konventionen om udviklingshæmmede og deres rettigheder om brugerinddragelse og selv- og medbestemmelse. Dernæst har jeg anvendt relevant teori, hvori jeg beskriver hvilken anerkendelsesteori Axel Honneth har udviklet omkring anerkendelse og krænkelsesformer. Til sidst har jeg ud fra udvalgt litteratur kort beskrevet hvad BIKVA-modellen går ud på og derefter beskrevet hvilke fordele og ulemper der er ved sådan et evalueringsforløb. 4

5 Begreber Jeg vil kort ridse begreberne selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse op, for at få et overblik over betydningen af disse. Selvbestemmelse I serviceloven nævnes betydningen af selvbestemmelse: De gennemgående intentioner i Serviceloven er individualitet, personlig integritet og selvbestemmelse. Intentionerne i Serviceloven betyder; at alle medborgere skal have indflydelse og give samtykke i forhold, der vedrører den pågældende person selv. Disse hensyn er meget centrale i Serviceloven, og de er i princippet uafhængige af graden af nedsat funktionsevne 2 Medbestemmelse Med begrebet medbestemmelse, menes der at man træffer beslutninger sammen med andre. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd. Indirekte kan man have medbestemmelse via det repræsentative system, ved f.eks. at afgive stemme ved diverse valg. 3 Brugerinddragelse Brugerinddragelse betyder, at myndighederne inde for lovgivningen tager højde for og imødekommer socialt udsatte borgeres ønsker. Begrebet er vigtigt, da det handler om at inddrage borgerne i de beslutninger der træffes, samt lade dem komme til orde. 4 2 (Socialministeriet, 1998)

6 Etik og livskvalitet Følelsen af selv at kunne bestemme, giver en vis livskvalitet som alle mennesker har brug for i livet. Livskvalitet er af den opfattelse at det er det samme som at have et godt liv. Men det er kun den enkelte der kan gå ind og afgøre om livet har værdi. 5 For at belyse emnet livskvalitet har jeg valgt at se på teoretikeren Madis Kajandis anskuelse af livskvalitet i et samspil af indre, ydre og mellemmenneskelige vilkår. Madis Kajandi, en svensk psykolog, har formuleret livsstilsbegrebet i en model bestående af tre hovedområder: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. 6 Ydre livsvilkår: Livskvalitet har brug for en økonomisk baggrund for at kunne leve. Dvs. at der skal penge til husleje, tøj og mad. Oplevelsen af livskvalitet betyder også, at man har en bolig hvor man kan være, hvilket har betydning for de følelsesmæssige forhold i familien. De ydre livsvilkår er den materielle side af livet og er medbestemmende for oplevelsen af livskvalitet. 7 Samfundet er forpligtet til at finde relevant skoletilbud i barndommen. Der skal tages hensyn til om barnet har brug for professionel støtte og om barnet skal gå i skole med andre handicappede børn. 8 Mellemmenneskelige forhold: For de fleste mennesker er samvær med andre mennesker en nødvendig faktor for et godt liv. Kajandi nævner de vigtigste personer i et menneskes liv i modellen: partner, venner, forældre og egne børn. 9 Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer personens udfoldelsesmuligheder og udvikling. Trods problemer med at kommunikere med andre, er det vigtigt at slå fast, at de udviklingshæmmede gerne vil i kontakt med andre. De har bare svært ved det. Derfor er det vigtigt at de har det samspil i voksenlivet også, som er en forudsætning for opbygning af mellemmenneskelige relationer Livskvalitet. Side Se bilag 2. 7 Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og

7 Den indre psykologiske tilstand: For at mennesket skal føle at livet er meningsfyldt, er der en række psykologiske behov som skal tilfredsstilles. Bl.a. glæde, selvaccept, tryghed, selvtillid, frihed, energi og følelsesoplevelser er med til, at man har en følelse af livskvalitet. 11 Den enkelte udviklingshæmmedes betingelser for at opnå harmoni, selvværd og gode oplevelser, er netop den indre psykologiske tilstand. Ved at give dem værdifulde livserfaringer er det vigtigt at være lydhør overfor deres behov, ønsker og synspunkter og kunne skelne mellem egne ambitioner og måde at leve på, i forhold til hvad det enkelte individ ønsker og magter. 12 Som pædagog kan man gå ind og kigge på Madis Kajandis model under den indre psykologiske tilstand, som er et af de tre hovedpunkter som generelt handler om det enkelte menneskes personlige oplevelse af dets liv. Det er det enkelte individs udgangspunkt for opfattelsen af livskvalitet og det er her de psykologiske behov kommer ind i billedet. Følelsen og oplevelsen af disse elementer er vigtige i forhold til at den enkelte føler at livet er godt og meningsfyldt. Jeg vil afslutte dette afsnit med en kommentar fra Kasper Elsvor, med Asperger syndrom, som har følgende kommentar til livskvalitet: Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger, og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt 11 Livskvalitet. Side Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og

8 Lovgivning Servicelovens regler dækker alle der opholder sig lovligt i Danmark. Formålet med loven er: 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte. 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov, er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at rette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. I forbindelse med Serviceloven er der efter kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v. en paragraf som lyder: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. I Servicelovens 82 er der beskrevet samfundets forpligtelse for omsorg overfor de svage. Der er også beskrevet hvordan den enkelte borgers rettigheder er og at omsorgen skal ydes med mest mulig respekt overfor den enkeltes selvbestemmelsesret. Formålet med at yde omsorg overfor disse mennesker er, at øge det enkelte individs selv- og medbestemmelse og for at forbedre generelle handlemuligheder og livsvilkår. 13 Som udviklingshæmmet i Danmark er man omfattet Serviceloven. I 81 stk. 3 i Serviceloven står der at:

9 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. 14 Set ud fra denne paragraf, har man som udviklingshæmmet gode betingelser for livsudfoldelse. D. 13. december 2006 blev FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap vedtaget. D. 24. august 2009 trådte Konventionen i kraft i Danmark. Konventionen er med til at fremme respekten for værdigheden hos personer med et handicap. Derudover sikrer den at de får fuldt udbytte af menneskerettighederne. 15 En artikel fra FN s Handicapkonvention siger, at deltagerstaterne anerkender at alle personer med et handicap har lige ret til at have samme muligheder i samfundet som alle andre. De har ret til at blive inkluderet i samfundet. 16 I bilag 2 kan det ses, at handicappede ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. De har ret til at vælge. Den personlige bistand, som giver større mulighed for at kunne være inkluderet i samfundet har de også ret til. På denne måde forebygger man udskillelse fra samfundet. 17 I et resumé af Veje til reelt medborgerskab en kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse fra Servicestyrelsen, beskrives det hvordan undersøgelser viser, at der på trods af positiv påvirkning efter fokus på emnet selvbestemmelse stadig er en stor forskel på ideal og praksis. Kortlægningen har målgruppen unge og voksne udviklingshæmmede, og den viser at mange udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse er begrænsede idet at man mange steder i praksis bærer præg af institutionstankegangen. I nogle tilfælde får tilbuddene påbud fra myndigheden, som reelt tilsidesætter medborgerskabet. Det som kan være en barriere for selvbestemmelse hos de udviklingshæmmede kan bl.a. være arbejdstiderne på institutionerne, normeringen og/eller planlægningen i det daglige pædagogiske arbejde. Derudover kan et påbud være at de udviklingshæmmede skal spise sundt eller skal have 14 Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20serviceloven.aspx 15 Handicapkonvention/Sider/default.aspx Se bilag 3. 9

10 udarbejdet en 141 handleplan. Kortlægningen peger på at mange udviklingshæmmede mangler intellektuelle, sociale og personlige forhold. Dvs. at have selvværd, selvtillid og udøve dem i praksis. Dette peger også på en barriere og derudover har mange af dem heller ikke oplevet at skulle have en selvstændig mening eller tage et personligt ansvar. Mange pædagoger er usikre på deres rolle i forhold til at hjælpe og støtte den udviklingshæmmedes liv. Mange lader deres personlige holdninger præge arbejdet på botilbuddene og der opstår konsekvenser for de udviklingshæmmedes udvikling af borgerkompetencer. Der er simpelthen ikke klarhed over medbestemmelse, selvbestemmelse og brugerinddragelse. Dette har også konsekvenser for at sikre at lovgivningens intentioner harmonerer med hverdagens praksis

11 Axel Honneth Anerkendelsesteori Axel Honneth læner sig op af Hegels sfærebegreber når det kommer til anerkendelse. Disse sfærebegreber indeholder familie, det borgerlige samfund og stat. Honneth analyserer anerkendelsesbegrebet og opstiller tre forskellige sfærer med hver sin anerkendelsesform. Axel Honneth trækker på Daniel Sterns forskning omkring spæd- og småbørnskompetencer i interaktionen når det kommer til analysering af begrebet usynlighed. Dette begreb er forstået som når man er observeret fysisk, men socialt er usynlig, altså overset. Denne analyse bruges til det at anerkende den anden og for at se og tydeliggøre hvori anerkendelsen eller manglende på samme kan iagttages. I sfæren med familie, skaber kærlighed individuel selvtillid, som er en basis for den autonome deltagelse i det offentlige liv. Der vil ofte være tale om symmetriske relationer og får vi denne form for anerkendelse, udvikler vi selvtillid. Inspirationen har Honneth fået fra George Herbert Mead, som er en nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Borgere med agtelse og rettigheder og muligheder som alle andre, finder vi den retslige sfære. Her udvikles selvagtelse hvis vi får den form for anerkendelse. Den sidste sfære er den solidariske sfære. Her anerkendes vi for vores individuelle særegenhed, som et uerstatteligt og unikt individ. Anerkendelsen sker på baggrund af særlige funktioner og kvalifikationer. I denne sfære udvikler vi selvværdsættelse. 19 Axel Honneth har herefter efterprøvet sin teoris holdbarhed ved at se på forskellige krænkelsesformer til hver af de tre sfærer former for mangel på anerkendelse. Disse krænkelsesformer viser hvordan anerkendelsen bliver til ydmygelse, nedværdigelse, usynliggørelse, at blive overset, mm. Kærlighed og familie: Her svarer krænkelsesformer som tortur, voldtægt og misbrug. Honneth kalder denne form for psykisk død, fordi man mister selv- og omverdenstillid og reagerer med social skam. Det retslige område: Her regner man ikke med individets moralske troværdighed og man udelukkes for bestemte rettigheder. Her er der tale om tab af selvagtelse. 19 Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side

12 Det solidariske område: Her er der tale om tab af personlig selvværdsættelse og krænkelse. Denne form for anerkendelse er blevet mere og mere individualiseret. 20 Disse anerkendelsesteorier og krænkelsesformer kan bruges til at belyse bl.a. socialpædagogikkens målgrupper. Hvis man skal opnå selvvirkeliggørelse på både det individuelle og sociale plan, forudsætter det anerkendelse på de tre nævnte områder. Mange udviklingshæmmede har ikke opnået anerkendelse for det de kan og på grund af gentagne fiaskoer er deres selvværd oftest meget lav. Normeringen er i dag ofte sådan, at der på grund af manglende personale ikke er mulighed for en ekstra hjemmedag hvis en beboer er syg. 21 Honneth mener, at det i forhold til vores selvværdsættelse er væsentligt at man får lov at opleve at ens egne præstationer er værdifulde for samfundet. Se citat om anerkendelse af Axel Honneth i bilag Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Side Se bilag 4 12

13 BIKVA-modellen BIKVA-modellen blev udviklet i 1997 af Hanne Kathrine Krogstrup. Formålet med modellen er at udfordre den institutionelle orden i en given indsats overfor handicappede. De handicappedes oplevelser af indsatsen har til formål at indgå i en metodeudvikling af det sociale og pædagogiske arbejde. 23 BIKVA er en forkortelse af Brugerinddragelse i Kvalitetsvurdering og er en evalueringsmodel. I modellen er teorien at brugernes vurdering bliver af den socialpolitiske indsats. De skal henholdsvis begrunde i et gruppeinterview hvorvidt de enden er tilfredse eller utilfredse med den indsats de tilbydes. 24 Interviewet bliver baggrunden for den læreproces modellen danner baggrund for. Frontmedarbejderne, som er pædagogerne, konfronteres med brugernes vurdering af indsatsen indenfor et bestemt tema på dagsordenen og bliver tvunget til at reflektere over deres egne handlingsmønstre. Ud fra refleksionerne bliver frontmedarbejdernes principper synliggjort, hvorefter der kan blive aftalt ændringer af principperne fremover. 25 Et BIKVA forløb kan karakteriseres således: 1. Brugerne definerer hvilke problemstillinger der rejses i evalueringen. 2. Samtlige trin gennemføres i det omfang, de nævnte interessenter har indflydelse på implementeringen af indsatsen. 3. Der er tale om et sammenhængende evalueringsforløb. 26 Altså har brugerne, som ellers har svært ved at sætte dagsorden i den sociale politik fået stemme og har på den måde påvirket den sociale indsats. I den største del af evalueringen er brugerne med til at dele sine oplevelser og på denne måde kommer de også til orde til mødet med frontpersonalet. Som regel vil det være en pårørende som taler på vegne af den udviklingshæmmede, men her har de altså selv en stemme. 23 Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side

14 Efter denne gennemgang af BIKVA-modellen, vil jeg her komme med nogle fordele og ulemper, set fra den udviklingshæmmedes synspunkt i dette forløb. Fordele: Fordelene ved dette forløb er at de handicappede kommer til orde. De får altså deres egne personlige meninger og holdninger frem. Frontpersonalet er med til at lytte til dem og de kommer i dialog med hinanden. Ved at deltage i dette forløb/møde, føler den handicappede sig også meget mere på lige fod som alle andre Ulemper: Ulempen ved dette forløb kan være, at man som regel har nogle sproglige problemer som handicappet. Det kan betyde at de kan have svært ved at udtrykke sig og få forståelse. Da det er et forløb der stiller store krav til kommunikation, kan det besværliggøre selve processen og udviklingen i evalueringen. Et forslag kunne være at inddrage billedkommunikation eller anden form for metode for at en handicappet med sprog- og kommunikationsproblemer får mulighed for at kunne være med til at påvirke den sociale indsats. 14

15 Virksomhedsplaner Ved at kigge på to virksomhedsplaner fra to forskellige bosteder, vil jeg kort præsentere hvilke beskrivelser de har med i deres planer omkring selv- og medbestemmelse og livskvalitet. Støttecentret Hjørnehuset ligger i Ørbæk, og er et botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse personer har brug for verbal og praktisk støtte i hverdagen. Gl. Vindingevej i Nyborg, er et bosted for mennesker med betydelige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Støttecentret Hjørnehuset: Deres værdier og målsætninger for beboerne er at vise respekt og støtte til at kunne opnå trivsel og livskvalitet. De vil øge beboernes medbestemmelse og ansvar for deres eget liv. Derudover vil bostedet gerne arbejde med brugerinddragelse ved at tale med beboerne på beboermøderne om hvad de gerne vil have indflydelse på. Personalet arbejder også med anerkendelse i form af supervision med en professionel terapeut. 27 Gl. Vindingevej: Botilbuddets værdier og målsætninger er at give beboerne livskvalitet i form af trygge rammer og medansvar for deres eget liv. Støtte til at udleve drømme og træffe egne valg er også et mål. Personalet sikrer at beboerne føler sig hørt og forstået, så der er tillid imellem dem. Her arbejder personalet også med anerkendelse ved at acceptere og respektere hinandens forskelligheder. I begge disse virksomhedsplaner, kan man læse om deres værdier og mål for beboerne. De minder meget om hinanden idet at de begge vil give beboerne medindflydelse og ansvar. Begge steder arbejder de med anerkendelse i det daglige arbejde, hvilket selvfølgelig er en god ting i arbejdet med udviklingshæmmede. Generelt udtrykker de fleste bosteder at de gerne vil give deres beboer medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Spørgsmålet er så, om alle lever op til disse mål, eller om nogle pædagoger tager over og bestemmer for dem appsykiatri/virksomhedsplan%202010%20hj%c3%b8rnehuset.ashx 28 appsykiatri/virksomhedsplan%202010%20gl%20%20vindingevej2010.ashx 15

16 Konklusion I det socialpædagogiske arbejde handler det om at være med til at øge brugernes livskvalitet. Brugerne skal kunne føle, at de har samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det vigtigt at brugerne føler sig anerkendt og at de føler sig respekteret for det de er. Det at kunne bestemme over sit eget liv, eller at have indflydelse blandt andre mennesker, er en meget vigtig faktor for de udviklingshæmmede. Derfor er det vigtigt at pædagogerne støtter dem i det ved f.eks. at lytte til dem og få dem til at føle sig respekteret, så de tør at kommunikere deres holdninger ud. Dette kan gøres i en kvalitetsvurdering, hvor brugerne bliver inddraget i den sociale indsats ved at kunne dele deres meninger og oplevelser med frontpersonalet. Dette er med til at udvikle brugernes selv- og medbestemmelse. Men hvad hvis kommunikationen fejler og de udviklingshæmmede ikke kommer til orde på den måde der var ment pga. sprog- og kommunikationsproblemer? Går man så stadig ind og hjælper dem ved andre metoder, eller har man en tendens til at tage over? Da de fleste udviklingshæmmede ikke har oplevet at have en selvstændig mening, er det vigtigste som pædagog, at huske at anerkende de udviklingshæmmede ved at lytte til dem og hjælpe, så tilliden samtidig bliver bevaret. Derved er man stadig med til at give dem en følelse af livskvalitet i form af rettigheder, selvtillid og selvværdsættelse. 16

17 Litteraturliste Bøger: Haracopus Demetrious, 2003: Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme. Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag. Kathrine Krogstrup, Hanne (1997); Brugerinddragelse og Organisatorisk læring i den sociale sektor, 1. udgave, 1. oplag. Systime forlaget. Bengtssom, Steen. Storgaard Bonfils, Inge. Olsen, Leif (2003); Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF forlaget. Hviid Jacobsen, Michael. Willig, Rasmus (2008); Anerkendelsespolitik. Syddansk Univeritetsforlag. Internetsider: Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20se rviceloven.aspx Handicapkonvention/Sider/default.aspx /Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Hj%C3%B8rnehuset.ashx /Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Gl%20%20Vindingevej2010.ashx Artiker: 17

18 Bilag 1 Udviklingshæmning i tal Der er ca udviklingshæmmede i Danmark. Det bliver ganske vist ikke registreret i Danmark, om man er udviklingshæmmet eller ej, så et helt præcist tal for antallet af mennesker med udviklingshæmning findes ikke. Men i 2003 blev der gennemført en stor undersøgelse i Ribe Amt og heraf fremgik det, at der var 1512 udviklingshæmmede i amtet. Supplerende undersøgelser har vist, at befolkningssammensætningen i Ribe Amt ikke adskiller sig væsentligt fra resten af landets. Så når man sætter Ribes befolkningsantal i forhold til hele Danmarks, er der altså ca udviklingshæmmede i Danmark. Af disse udviklingshæmmede vil anslået personer under 15 år bor hos forældrene personer over 14 år bor hos forældrene voksne personer bor kommunale bofællesskaber voksne personer bor i amtslige tilbud 400 voksne personer bor i amtslige tilbud for børn 500 børn bo i amtslige tilbud for børn. Dette giver i alt cirka personer, der har brug for betydelig støtte for at kunne leve en normal tilværelse. 18

19 Bilag 2 Livskvalitet model Ydre livsvilkår Bolig, arbejde, økonomi. Livskvalitet Mellemmenneskelige forhold Partner, venner, forældre, egne børn Den indre psykologiske tilstand Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde 19

20 Bilag 3 Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform, b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. 20

21 Bilag 4 Vores integritet står og falder med det bifald eller den anerkendelse, vi modtager fra andre. [Negative begreber som fornærmelse eller nedværdigelse ] er knyttet til forskellige former for ringeagt, til nægtelsen af anerkendelse. [De] bruges til at karakterisere en form for adfærd, der ikke kun repræsenterer en uretfærdighed, fordi den indskrænker personers bevægelsesfrihed eller skader dem, men snarere er ødelæggende, fordi den svækker disse mennesker i deres positive selvforståelse en forståelse, der opnås ad intersubjektiv vej Anerkendelsespolitik. Side

22 Bilag 5 ERKLÆRING VED AFLEVERING AF SKRIFTLIG OPGAVE Blanketten skal underskrives og indsætte i opgaverne som allersidste side - bortset fra ved eksaminer med prøvenr., hvor erklæringen IKKE skal indsættes i opgaven, men afleveres til eksamenskontoret sammen med opgaven. Studerendes navn: Maria Højborg Nielsen Hold/Studienr.: Hold: 3210 Studienummer: Prøve: Individ, institution og samfund Jeg erklærer herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: 5. december 2011 Underskrift: Maria Højborg Nielsen 22