25 km motor- og motortrafikveje ved Herning åbner 7. oktober 2006

Transkript

1 HERNING (åbning 7. oktober) Af projektleder Jochim Kempe, Vejdirektoratet 25 km motor- og motortrafikveje ved Herning åbner 7. oktober 2006 Fremover vil trafikken på de tre store færdselsårer, Rute 18, Holstebro - Vejle, Rute 15, Ringkøbing - Århus og Rute 12, Viborg - Varde blive forlagt uden om Herning. Samtidig etableres der motorvejsforbindelse til Herning Messecenter og SAS-arena, hvorfor de til tider kaotiske trafikforhold, som har hersket her, forhåbentlig er fortid. Knudmosesø og Herning. Baggrund 15 km motorveje og 10 km motortrafikveje (1. og 2. etape) omkring Herning åbnes for trafik den 7. oktober fra Sinding i nord til Høgild i syd og fra Vardevej til Herning Ø syd om Herning. I 2007 åbner resten af motorvejen til Brande (3. etape) og i 2008 det sidste stykke motortrafikvej til Snejbjerg (4. etape). De nye veje er led i en politisk aftale om, at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej og dermed et vigtigt skridt i at realisere en plan om på sigt at forbinde Herning med resten af motorvejsnettet i Europa. Herning har oven i købet udsigt til også at blive koblet på motorvejsnettet mod øst, når motorvejen mellem Herning og Århus står færdig. 4

2 Beslutningen om at anlægge nye højklassede veje omkring Herning blev første gang taget med vedtagelse af projekteringsloven i I 1999 blev det fulgt op med vedtagelse af anlægsloven. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej. I år dvs blev det besluttet, at strækningen syd om Herning fra Vardevej til Herning Ø også skulle skiltes som motorvej. Anlægsarbejdet begyndte i 2002, da byggeriet af de første motorvejsbroer over Herning-Bording motorvejen blev igangsat. Brobyggeriet strakte sig over de næste par år, og sommeren 2003 begyndte jordarbejderne. Fra efteråret 2005 har asfaltentreprenørerne været i gang sammen med alle færdiggørelsesarbejder, og her oktober 2006 står vejanlægget så færdig. Vejprojektet Rute 18 Den 10 km lange motortrafikvej fra Sinding til Sundsvej tager sin begyndelse nord for Herning. Motortrafikvejen forlader den eksisterende rute 18 (hldv. 422, Holstebro-Herning) i en blød bue mod sydøst. Ved Trehøjevej (ldv. 520, Vildbjerg-Tjørring) etableres det eneste tilslutningsanlæg på strækningen - herfra kan man komme enten videre mod vest eller mod Tjørring nord for Herning. Landskabet er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der er strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus. Materialer som vejanlægget har nydt stor gavn af. Herfra føres vejen mod først øst i en stor modsatrettet bue uden om Løvbjerg Plantage og videre uden om Gullestrup langs kanten af Storådalen, som Skov- og Naturstyrelsen stillede krav om ikke måtte berøres, for endelig at blive ført i gennem et moseområde, inden den krydser Sundsvej (ldv. 439, Herning-Viborg) umiddelbart sydvest for Lundhuse. Ved Sundsvej er der etableret et tilslutningsanlæg i form af en stor fordelerring. Umiddelbart nord for Sundsvej udvides vejen til 4-sporet motorvej, som den forbliver med at være de resterende 11 km til etapeafslutningen ved Høgild. I 2007 føres motorvejen videre til Brande og projektet omkring Herning sluttes i 2008 med åbning af motortrafikvejen fra Snejbjerg til Vardevej. Syd for Sundsvej føres motorvejen op på en dæmning, hvor den først krydser og tilsluttes Silkeborgvej ved Birk tæt på Herning Højskole og hernæst Herningmotorvejen. På dette sted er der etableret et stort forbindelsessanlæg, som bliver døbt Motorvejskryds Herning. Et par km længere mod syd forlægges Oversigtskort rute 15 mod vest - i første omgang som motorvej til Messecentret ved Vardevej og senere, som nævnt, som motortrafikvej til Snejbjerg. Motorvejskrydset ved rute 15- trumpetanlægget kommer til at hedde Herning Syd. Fra Motorvejskryds Herning Syd føres motorvejen øst om Lind stort set parallelt med den nuværende rute 18, passerer øst om Skærbæk, hvor den krydser den fredede Fjerderholt Ådal på en 200 m lang bro. Umiddelbart syd for Høgild er der etableret etapeafslutning, hvor motorvejen i et år føres ind på den eksisterende rute 18 indtil motorvejen til Brande står færdig. Rute 15 Den 4 km lange motorvej syd om Herning, som er en forlægning af rute 15, starter ved Motorvejskryds Herning Syd og føres mod vest nord for Lind og syd om Knudmose. Ved krydsningen med Messevejen er der etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Herfra føres vejen videre syd om Messecenteret og SAS-Arena og afsluttes midlertidigt ved Vardevej, hvor der i første omgang bliver etableret et østvendt tilslutningsanlæg. Vejen videreføres herfra som motortrafikvej til hldv. 404, Herning-Ringkøbing syd om Snejbjerg i Til den tid suppleres tilslutningsanlægget ved Vardevej med vestvendte ramper. Søer og længdeprofil Mellem Sundsvej og Kollund er motorvejen hævet op over terrænet på en 2,5 km lang 6

3 Trafikbelastningen på de større veje i Herning vil blive reduceret væsentligt, når de nye veje åbnes. Figuren viser trafikbelastningen pr. døgn (ÅDT) på en række veje i 2006 før vejene åb-nes og i 2009, når alle etaper omkring Herning er åbnet. Med etableringen af de nye motor- og motortrafikvej lægges Rute 12, 15 og 18 om, så de nu føres uden om Herning og Lind. Hastigheden på de nye veje ses af figuren. dæmning, der sine steder er op til 9 m høj. Det er normalt ikke noget vejbyggere stræber efter, da det hverken støjmæssigt, ressourcemæssigt eller visuelt er særlig optimalt. Men det har været nødvendigt, fordi motorvejen øst for Herning krydser flere større infrastrukturelle anlæg, f.eks. Silkeborgvej, Herningmotorvejen, Herning- Skanderborg banen og Herning-Brande banen. At føre motorvejen under disse anlæg har ikke været muligt på grund af, at grundvandsspejlet ligger højt omkring Herning. Til opbygning af dæmningerne har der været behov for tilførsel af enorme mængder sand og grus, og det har paradoksalt nok været en gevinst for landskabet. Sandet og gruset har i bogstavelig forstand ligget lige for (larve)fødderne af motorvejen, og der, OKTOBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

4 hvor der er gravet op, har det efterladt flere søområder - til glæde for såvel naturen som borgerne i Herning. Knudmosesø Søen, som ligger lige nord for Kollund, er den største og dækker et areal på ca. 48 ha. Udgravningen til søen har resulteret i ca. 1,3 mio. m 3 sand/grus og har efterladt et unikt naturområde. Søen har fået et særligt arkitektonisk udtryk, som har taget afsæt i forbindelsesanlægget ved Herningmotorvejens geometriske linjer - bland andet den buede poppelbeplantede tange i midten. Søen er en ren grundvandssø og er på udvalgte steder efterladt med naturlige sandstrande og henligger andre steder som naturområde. Dansk Vandskiforbund har indgået aftale med Herning Kommune om benyttelse af søen til vandskiaktiviteter og med tiden er der planer om oprettelse af et Team Danmark Center her. I det nordvestlige hjørne formes overskudsjord og muld til et voldanlæg, som kan tjene som naturlige afsæt til udkigs- og tilskuerformål. Adgang til søen kan dels ske ad Fejerskovvej og dels fra Miljøvej, hvor der etableres en P-plads, og hvorfra en stiforbindelse langs Brandebanen under motorvejen fører frem til søen. Herningsholm Sø Søen er gravet umiddelbart vest for motorvejen syd for Sundsvej og omfatter et areal på ca. 14 ha. I alt er der gravet ca m 3 sand/grus herfra. Søen får lov til at henligge som et uforstyrret naturområde til gavn for både små og større dyr samt for fuglelivet. En lokal institution har vist interesse i at følge den biologiske udvikling i søen i samarbejde med Herning Kommunes Naturforvaltning. Fuglsang Sø Fuglsang Sø, som blev indviet i 2005, er på knap 30 ha og er en del af Herning Kommunes store byudviklingsprojekt. Herfra har Vejdirektoratet fået leveret ca m 3 sand og grus til motorvejsdæmningerne. Omkring Fuglsang Sø skabes et helt nyt byområde i den nordlige del af Herning. Det er planen, at der med tiden skal opføres boliger, campingplads, badestrande, promenade og stier. Sø ved Alhedestien Søen kan ses på umiddelbart øst for motortrafikvejen ikke langt fra Alhedestien. Den er ca. 4 ha stor, og der er hentet ca m 3 sand og grus fra den. Kraftvarmesøen Udover ovennævnte søer, fik Herning allerede sin første motorvejssø tilbage i 2002 i forbindelse med anlæg af Herning-Bording motorvejen - den 7 ha store Kraftvarme sø, som med sit rene vand og sandstrande siden har været flittigt brugt af solhungrende og badeglade herningensere. Trafik I 2002 åbnede motorvejen mellem Herning og Bording, og en betydelig del af trafikken blev flyttet fra den gamle hovedlandevej gennem Ikast og Hammerum og ud på den nye motorvej. Ligeledes kunne der på en række mindre veje registreres et fald i trafikken. Samme udvikling må imødeses, når de nye motor- og motortrafikvejsstræknin- Lille, cirkulært bronzespænde med belægning af sølvblik og et indridset, stiliseret kors på forsiden. gerne åbner for trafik. Herning og Lind vil opleve en betydelig reduktion i den gennemkørende trafik, idet de nye veje vil flytte ruterne 12, 15 og 18 ud af byerne: Trafikken fra Aalborg/Viborg mod Varde/Esbjerg ad Rute 12 føres øst og syd om Herning. Trafikken fra Holstebro mod Vejle ad Rute 18 føres nord og øst om Herning og Lind. Trafikken ad Rute 15 mellem Ringkøbing og Silkeborg/Århus er delvist lagt uden om byen. Og når alle fire etaper omkring Herning er åbnet, vil Rute 15 være lagt syd om både Herning og Snejbjerg. På Sjællandsgade i Herning vil trafikken næsten blive reduceret til det halve, hvilket også vil være tilfældet på Lind Hovedgade. 8

5 På Tjørring Hovedgade forventes det, at ca. 1/3 af trafikken vil forsvinde. Reduktionen på Dronningens Boulevard vil være mere beskeden indtil 4. etape åbnes i 2008, hvorefter der forventes en reduktion i trafikken på ca. 20%. Der vil således i løbet af de kommende år blive væsentlig mere plads på de større veje i Herning, hvilket vil være til gavn for hele byen: Det bliver hurtigere og nemmere at komme rundt, lokaltrafik vil blive flyttet fra de mindre veje til de større veje, støjgener og luftforurening reduceres, og sidst men ikke mindst forbedres trafiksikkerheden og trafikkomforten. Lettere adgang til Messecenteret Trafiksituationen på vejene omkring Herning er ikke specielt spændende i tiden omkring de store messearrangementer. Dette forhold vil med åbningen af de nye veje blive ændret radikalt. Fremover bliver der motorvejsforbindelse direkte til Messecenter Hernings via det tilslutningsanlæg, der etableres på Vardevej. Det har derfor været et vigtigt mål at sikre, at kapaciteten i tilslutningsanlægget og på Vardevej er tilstrækkelig til at klare messesituationerne. Tilslutningsanlægget ved Vardevej er derfor udformet med dobbeltsporede ramper og Vardevej er blevet udvidet til fire spor hele vejen op til Messecenter Herning, hvilket er sket i et samarbejde med Ringkjøbing Amt. For at undgå, at store besøgstal i helt ekstraordinære situationer alligevel skulle påvirke trafikken på motorvejen, har Vejdirektoratet opstillet et kombineret trafikledelsessystem med variabel vejvisning og hastighedsregulering. Systemet kan styres elektronisk af Herning Politi eller fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) i København. Rejsetid og hastighed Der vil således ske en væsentlig forbedring i fremkommeligheden omkring Herning, og dette vil kunne aflæses i rejsetiderne for den gennemkørende trafik. Rejsetiden er naturligvis meget afhængig af tidspunkt på dagen - størst besparelse kan forventes i myldretiden om morgenen og om aftenen. På Rute 12 og 18 vil der allerede med åbningen af 1. og 2. etape i år ske en reduktion i rejsetiden igennem Herning på 5-10 min. Når motorvejen er helt færdig til Vejle, vil der være en reduktion i rejsetiden på mellem 20 og 25 min. For Rute 15 vil reduktionen i rejsetid først komme, når 4. etape syd om Snejbjerg er åbnet, og trafikanterne vil da kunne spare ca. 5 minutter på turen fra Ringkøbing til Silkeborg. De væsentligste årsager til, at rejsetiderne reduceres, er, at trafikanterne undgår byerne med den tættere trafik og de mange signalanlæg, samt at hastigheden på de nye Milewide støjskærm. motor- og motortrafikveje er væsentligt højere end de gamle strækninger gennem byerne. De nye motor- og motortrafikvejes skiltes med tre forskellige hastigheder, 90 km/t på motortrafikvej, 110 og 130 km/t på motorvej. På motortrafikvejsstrækningen fra Sinding til Sundsvej er hastigheden sat til 90 km/t. For at forbedre trafiksikkerheden nedfræses rumleriller i midten, hvorved trafikanterne fysisk gøres opmærksom på, at de overskrider midterlinjen. På motorvejsstrækningen fra Sundsvej til forgreningen til den nye Rute 15 motorvej nord om Lind er hastigheden sat til 110 km/t. Hastigheden kan her ikke sættes til 130 km/t på grund af de tætliggende tilslut- ningsanlæg. Der er fire tilslutningsanlæg over en strækning på kun 5,5 km. På Rute 18 motorvejsstrækningen syd for forgreningen til Rute 15 motorvejen og hele vejen til Brande sættes hastigheden til 130 km/t. På Rute 15 motorvejen nord om Lind sættes hastigheden til 110 km/t. Den reducerede hastighed skyldes her især begrænsede oversigtsforhold. Vejen forsynes, som nævnt, med variable hastighedstavler, som gradvist kan reducere hastigheden til 50 km/t ved eventuelle kødannelser ved Vardevej. Vejbredder Motortrafikvejen fra Sinding til Sundsvej udføres 2-sporet med et 15 m profil: 2 kørebaner á 4 m inkl. kantbaner á 0,5 m. OKTOBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

6 2 belagte nødspor á 2,5 m og 2 yderrabatter á 1,0 m. Motorvejene udføres 4-sporet, dels med et 27 m profil, hvor hastigheden er 110 km/t (kørebanebredde på 8,0 m), og dels med et 28 m profil, hvor hastigheden er 130 km/t (kørebanebredde på 8,5 m): 2 kørebaner à 8,0/8,5 m inkl. kantbaner à 0,5 m. 2 belagte nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Midterrabat på 4,0 m, som er belagt af hensyn til trafiksikkerheden og af driftshensyn. Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, f.eks. med dyrkningsskråninger i afgravningerne og ved brug af anlæg 3- skråninger på motorvejsdæmningerne. Syd for Silkeborgvej er den store vejdæmning udformet som terrasser for at give den et særligt landskabeligt præg. Belægning Opbygning af belægningen på vejene er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motortrafikvejen mellem Sinding og består af belægningen af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 13 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) På motorvejene består belægningen af: 2,5 cm støjreducerende slidlag (SRS) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) 17 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) Det støjreducerende slidlag (SRS) er af typen Microville fra Colas, og er ny type tyndlagsbelægning, som reducerer trafikstøjen med ca. 2-3 db(a). Når typen er valgt på 1. etape af motorvejsanlægget, skyldes det, at den pågældende strækning er bynær, og at den mindskede støjbelastning dermed kommer mange mennesker til gode. Støj Motorvejen krydser, som nævnt, Silkeborgvej på en høj dæmning. Boligerne langs med Silkeborg bliver herved påvirket af støj fra den nye motorvej. Trafikken på Silkeborgvej giver allerede i dag anledning til meget støj. For at reducere støjbelaste for områdets beboere har Vejdirektoratet foruden at anvende SRS-belægningen, foretaget støjberegninger og fundet frem til en løsning med støjafskærmning, som overholder Miljøstyrelsens anbefalinger på max. 55 db(a) ved sammenhængende bebyggelse. Projektet er udført med en kombination af en støjskærm bestående af transparente acrylplader og jordvolde. Skærmen på motorvejsdæmningen er 3 m høj og står placeret helt oppe på dæmningens top. Jordvoldene er placeret uden på de nordøstlige ramper ved sløjferampen. Dette giver også nogle lystekniske forbedringer for naboerne, som derved undgår direkte lysindfald i deres boliger fra billygter. Jordvolden har en højde fra 1,5 m til 3 m over kørebanen. Støjskærmen er af typen Milevide. Den lette og transparente skærm er blandt andet valgt af arkitektoniske årsager. En massiv skærm kunne let forstærke broens og dæmningens størrelse ved Silkeborgvejs indføring til Herning. Skærmen er tidligere blandt andet anvendt ved Herningmotorvejens afslutning før Dr. Boulevard ved Herning. Entreprenørernes arbejde Der er i alt: gravet, flyttet og indbygget 4,4 mio. kubikmeter jord/sand indbygget m 3 bundsand indbygget m 3 stabilt grus udlagt ton asfalt lagt 123 km dræn- og rørledninger sat brønde etableret 35 regnvandsbassiner, heraf 3 som nedsivningsbassiner opsat 50 km autoværn opsat 42 km vildthegn opsat 3,5 km paddehegn Der er opført 37 nye broer og tunneler på strækningen, heraf: 3 faunabroer 3 faunapassager 3 stibroer 1 stitunnel Den største bro er den 200 m lange bro henover den fredede Fjederholt Ådal. Arkæologi og kultur I perioden 2002 og frem til 2005 har Herning Museum gennemført omfattende undersøgelser og udgravninger forud for anlægsarbejderne. Arkæologerne udnyttede muligheden for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. De afdækkede adskillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt - fra den ældre stenalder (8.000 til f.kr) og frem til jernalderen (omkring år 0). Ved Gunderupvej, lidt nord for 10

7 FAKTA 15 km motorvej og 10 km motortrafikvej 2 forbindelsesanlæg 4 hele og et halvt tilslutningsanlæg 37 broer, heraf 6 som faunabroer/- passager Anlægssum: mio. kr. Hvem har været med? /De byggede vejen Projektering og tilsyn Følgende har projekteret og ført tilsyn med arbejderne Vejdirektoratet Cowi A/S Rambøll Carl Bro as Gimsing & Madsen Hansen & Henneberg Ejlskov Consult A/S Orbicon Vibeke Rønnow Landskabsarkitekt Geo Steen Thorsen Geoteknik Dissing+Weitling AmphiConsult Dansk Belægningsteknik CadPeople Århus Universitet Entreprenører Anlægsarbejdet er udført af: Jorton A/S Kaj Bech A/S Norvin & Larsen K.L. Kristensen A/S Pflug Vejskiltefabrik A/S EnergiMidt Skanska Danmark A/S M.J. Eriksson A/S NCC Roads A/S HedeDanmark MT Højgaard A/S Colas Danmark A/S NCC Roads A/S - Tavlearbejder Milewide A/S Rias A/S Dansk Autoværn A/S Århus Kommune Danfencer ApS Bravida Danmark A/S FK Entreprise A/S Strøm Hansen A/S Swarco Danmark A/S Skærbæk har museet undersøgt fire huse fra sen vikingetid eller eventuelt den tidligste del af middelalderen, ca e.kr. Bedst bevaret er et 25 m langt og 6 m bredt hus, der ligger vestøst. Huset er opdelt i tre sektioner og ligner de huse, som er fundet ved Trelleborg. Midtersektionen er størst med 13 m i længden. Denne sektion har indeholdt et ca. 2,5 x 2,5 meter stort, kvadratisk ildsted, hvor man har fundet skår og et stykke jern. I et af dørstolpehullerne i husets væg lå et lille, cirkulært bronzespænde. Det har en belægning af sølvblik og et indridset, stiliseret kors på forsiden. Men motorvejsanlægget afslørede ved Kollundvej et andet unikt fund, nemlig en år gammel istidssø fra en tidlig mellemistid. I samarbejde med blandt andet geologer fra Århus Universitet blev der optaget prøver af materiale fra søen, og undersøgelserne har nu givet ny viden om denne forhistoriske periode i Danmark og i Nordeuropa. Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Ejendomme som enten helt eller delvist har måttet afgive jord til vejene, og mange ejendomme har også fået ændret deres adgangsforhold. For at afhjælpe de gener, er der gennemført en jordfordeling med det formål at samle jordtilliggender og bygninger på sammen side af vejen. 234 ejendomme har været berørt af ekspropriation Ud af de 234 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 30 (de 27 heraf nedrives) Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted både som forlodsovertagelser efter projekteringslovens vedtagelse og som normal overtagelser efter detailbesigtigelsen. Økonomi Den samlede anlægssum for de 25 km nye motor- og motortrafikveje er i alt mio. kr. (prisniveau 2006), som fordeler sig således: Projektering og tilsyn Broarbejder Jordarbejder Belægningsarbejder Udstyr og øvrige arbejder Arealerhvervelse Anlægstilskud 175 mio. kr. 225 mio. kr. 292 mio. kr. 190 mio. kr. 101 mio. kr. 100 mio. kr. -8 mio. kr. Prisen for de ca. 10 km motortrafikvej har været 220 mio. kr. svarende til 22 mio. kr./km og prisen for de ca. 15 km motorvej 855 mio. kr. svarende til 57 mio. kr./km. 12