KARISE EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN

Transkript

1 KARISE EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN KURSUSÅRET 2017 / 18 Indholdsfortegnelse: Formålsbeskrivelse 2 Værdigrundlag 2 Skolens pædagogiske linje 2 Læringsmiljø 2 Individuelle undervisningsplaner 3 Individuelle elevplaner 4 Eleverne 4 Lærerne 4 Skema 5 Undervisningen 6 Skema i emneuger 6 Obligatoriske fag: 8 Fælles samling 8 Valgfag: 8 Idræt: 8 Engelsk: 9 Materiel design: 9 Musik: 9 Medborgerskab 10 Basishold 10 Linjefag I 12 Linjefag II 17 Emneuger 22 Fælles projekt 22 Afslutningsuge 23 Lejrskoler, ekskursioner 23 Kulturarrangementer 24 Køkkenundervisning 24 Eftermiddags- og aftenaktiviteter 25 Vejledning 25 Den pædagogiske virksomhed 26 1

2 Skolens formål: Indenfor rammerne af gældende regler for frie kostskoler at drive en efterskole for unge med et særligt undervisningsbehov begrundet i indlæringsmæssige vanskeligheder. At fremme elevernes hele menneskelige udvikling. At øge elevernes tillid til egne muligheder og forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. Skolens værdigrundlag: Alle mennesker har ret til et ligeværdigt liv, uanset evner og social baggrund. Det enkelte menneske skal blive så livsdueligt som muligt til både at nyde og yde i tilværelsen. Kvalitet i det menneskelige fællesskab bygger på den enkeltes engagement og medansvar. Det enkelte menneske skal opdage og udnytte sit potentiale. Skolens pædagogiske linje: Karise Efterskole definerer sig selv som en almen efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Herved tydeliggøres, at efterskolevirksomheden har fuldstændig samme hovedsigte som alle andre efterskoler, nemlig livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hele virksomheden tilrettelægges med hensyntagen til elevernes særlige læringsforudsætninger. Der er ingen tilknytning til en enkelt pædagogisk teori. Netop for at kunne tilrettelægge undervisning og samvær ud fra hver enkelt elevs særlige forudsætninger, er der stor opmærksomhed på at den enkelte elev opdager og udnytter sit potentiale. Læringsmiljø: Struktur og forudsigelighed i efterskolens hverdagsliv er væsentlige forudsætninger for at skabe et læringsrum, hvor den enkelte elev frit kan udvikle egen identitet. Det trygge og rolige skolemiljø opbygges ud fra målet om en mobbefri skole, hvor samværsform og menneskesyn baseres på anerkendende pædagogik for herigennem at medvirke til inklusion. Med udgangspunkt i en forståelse af og respekt for den enkelte elevs sociale, kundskabsmæssige og materielle præmisser arbejdes ud fra en helhedsopfattelse. Herved skabes forudsætninger for et arbejde, hvor den gode relation bliver omdrejningspunktet for boglig og faglig læring. Det betyder, at der kan arbejdes med undervisning ud fra den enkelte elevs potentialer ud fra en meningsgivende 2

3 indfaldsvinkel. Den meningsskabende undervisning danner udgangspunkt for refleksion og skaber dermed mulighed for at udvikle nye værdier og erkendelser i en ungdomskultur og dermed resultere i nye handlemuligheder bogligt, fagligt og socialt. Igennem træning af boglige og faglige færdigheder relateret til tematiske arbejdsprocesser og hverdagssituationer generelt, udvikler eleverne sig fra at være kvalificerede til at få kompetencer. Målet for den enkelte bliver at frigøre såvel boglig, faglig som social og personlig viden fra læringsprocesser til deres videre livsforløb. Vægtningen i det faglige udbud: En stor del af skolens undervisning er organiseret i Basishold og Linjefag. Undervisningen i Basishold tager udgangspunkt i elevernes behov for varierende læringsrum og indeholder undervisning i dansk, matematik, engelsk og natur/teknik med afsæt i fagligt at stå mål med Folkeskolen ved at ruste eleverne bedst muligt til videre uddannelse. Undervisning i Linjefag har i højere grad afsæt i en æstetisk tilgang til det faglige indhold, og undervisningen skal tilrettelægges sådan, at den enkelte elev opnår en erfaring af, at de grundlæggende kan lære, at de kan lære en praktisk færdighed og en erfaring af at lære i fællesskab med andre unge. Individuelle undervisningsplaner: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der udarbejdes individuelle målsætninger for hver enkelt elev. Denne inddrager målsætninger af undervisningsmæssig- såvel som af personlig- og social karakter. Karise Efterskole benytter Skoleintra, og hver elev har sin egen elevplan, hvor målsætninger formuleres, pædagogiske fokuspunkter defineres, handleplaner og evalueringer beskrives ligesom kompetencebeskrivelser kontinuerligt laves sammen med ansvarslærere, faglærere og vejledere. Elevplanen vil tillige kunne anvendes i forældresamarbejdet, i vejledning og i samarbejdet med UU-centre. Eleven vil ved afslutningen af efterskoleopholdet modtage et realkompetencebevis, der bliver udfærdiget ud fra Elevplanen. Individuelle elevplaner: Målsætning: Hver elev får lagt en individuel plan, der omhandler faglig, social og personlig udvikling Den individuelle plan lægges på Skoleintra Det er et væsentligt mål, at eleven får ejerskab af sin personlige udviklingsplan og trænes i at tage ansvar for sin udvikling Planen skal indeholde målsætninger, evalueringer og kompetencebeskrivelser for samtlige elevens fag 3

4 Planen skal endvidere indeholde konkrete udviklingsforløb og kompetencebeskrivelser for sociale og personlige forhold I de situationer, hvor eleven har behov for at udvikle nye sociale og personlige kompetencer, vil der blive lagt en handleplan for at opnå målene Organisation: Ansvarslærere, faglærere og vejledere arbejder løbende sammen med eleven om at lave målsætninger, evaluere og beskrive kompetencer. Eleverne vil typisk arbejde med sin individuelle plan fra flere sider hver uge. Eleverne: Kurset er åbent for alle der opfylder kriterierne i målsætningen. Skolen har plads til 90 elever. I sammensætningen af elevholdet tilstræbes en ligelig kønsfordeling. Skolens målgruppe er elever i aldersgruppen år, som har særlige læringsforudsætninger. Behovet for særligt tilrettelagt undervisning er en forudsætning for at blive optaget på skolen. Ligeledes forudsættes, at der foreligger en udtalelse fra PPR, der dokumenterer elevens særlige behov. Det er derfor forventeligt, at de elever, der optages, tidligere har modtaget specialundervisning enten i specialklasser, integreret i normalklasser eller i anden form. Der vil være stor forskel på elevernes læringsforudsætninger. Nogle elever vil have faglige specifikke vanskeligheder; andre vil have mere generelle. Mange vil have motoriske vanskeligheder, måske reelle mindre fysiske handicaps, som f.eks. syns- eller hørenedsættelse. Nogle elever vil kunne beskrives som udviklingshæmmede. Andre elever vil have forskellige former for udviklingsforstyrrelser relateret til autismespektret. Mange af skolens elever vil være præget af lavt selvværd med begrænset selvstændighed. Mangel på fantasi og initiativ med passivitet i forhold til egen indsats præger også skolens målgruppe. Skolen optager elever, der er selvhjulpne med hensyn til personlig pleje, og som kan deltage i efterskolens og den daglige undervisnings mange praktisk betonede gøremål. De optagne elever forventes ved hjælp af skolens indsats at kunne få udviklet lyst og evne til et aktivt liv i fællesskab med andre. Lærerne: I lærernes arbejde vil indgå undervisning, tilsyn og øvrige opgaver. Lærergruppen vil bestå af personer, der med solide faglige, pædagogiske og menneskelige egenskaber kan forestå aktiviteter, som får efterskolen til at udgøre en helhed med såvel undervisning og samvær. For at kunne etablere kvalificeret undervisning ud fra elevernes særlige læringsforudsætninger har skolen en ambitiøs efter- og videreuddannelsespolitik, således en stor gruppe af lærerne har overbygningsuddannelser og specialviden. En opbygning med en ansvarslærerordning vil have en helt central rolle i det daglige pædagogiske arbejde. Der lægges stor vægt på at skabe konstruktive og udviklende relationer mellem elev og medarbejder. Ansvarslærerne vil have en meget vigtig opgave omkring den individuelle undervisningsplan samt for elevernes tryghed, trivsel og personlige udvikling. 4

5 Ansvarslærerens opgave vil være: at drage omsorg for den enkelte. hjælp til at fastholde mål for elevens ansvar. fastholdelse af målene for elevens duelighed i hverdagen. fastholdelse af elevens indsats overfor daglige gøremål. at have fokus på elevens kammeratsituation, opførsel mm. at støtte eleven i hygiejniske forhold, evt. indtagelse af nødvendig medicin, brillevedligeholdelse mm. støtte eleven i dennes bestræbelse på at opnå det øgede selvværd og den øgede selvtillid, som er en del af skolens overordnede mål. at være kontaktperson til forældrene. at være initiativtager til samtaler om den enkelte elev, hvis opholdet på efterskolen mister sit fokus. Det er ansvarslærerens opgave at give eleven støtte til selv at overtage og videreføre forældrenes tidligere indsats på disse områder SKEMA 2017/ 18 Tidspunkter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Så er det op!! Morgenmad Værelsesoprydning Basishold Basishold Basishold Linjefag Linjefag Fælles samling Pause Basishold Basishold Basishold Linjefag Linjefag Frokost Pause 5

6 Rengøring / Basishold Valgfag Ansvarslærertid Valgfag Linjefag Medborgerskab Eftermiddagsservering Eftermiddagsaktivitet Aftensmad Pause Aftenaktivitet Aftenhygge/stilhed Gøre klar til at gå i seng På eget værelse Godnat Undervisningen: Kurset er på 41 uger, der fordeles på 31 Linjefagsuger, 4 Stamholdsuger og 6 emneuger. Timetallet opgøres i undervisningslektioner á 45 minutter. Undervisningen vil dog være tilrettelagt i forskellige længder, alt afhængig af undervisningens indhold. Fælles samling: Stamhold/emneuge: Linjefag/emneuge: Idræt/Interessefag: Medborgerskab: Fritidsaktivitet (ikke obligatorisk) 1,67 undervisningslektioner 15,67 undervisningslektioner 11,33 undervisningslektioner 5,33 undervisningslektioner 2,00 undervisningslektion 18,00 undervisningslektioner Elevernes ugentlige skema vil således udgøre min. 36,00 max. 54,00 lektioner. I emneugerne vil der være særligt skema. Skema i emneugerne 6

7 Tidspunkter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Så er det op!! Morgenmad Værelsesoprydning Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv Fælles samling Fælles samling Fælles samling Fælles samling Fælles samling Pause Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv. Emneuge uv Middag Pause Emneuge uv. Valgfag Rengøring / Ansvarslærertid Valgfag Emneuge uv. Medborgerskab Eftermiddagsservering Eftermiddagsaktivitet Aftensmad Pause Aftenaktivitet Aftenhygge/stilhed Gøre klar til at gå i seng På eget værelse Godnat 7

8 Obligatoriske fag: Fælles samling At eleven forundres. At eleven føler deltagelse i et fællesskab. At eleven udvikler evnen til at høre fortællinger. At eleven oplever glæden ved at synge med andre, og den fællesskabsfølelse der kan opstå. Faglige aktiviteter: Ugens sang. Sangene vælges fra den danske sangskat og mere moderne sange. Emner, som vil tage sit afsæt i menneskelivet, kultur og samfundsspørgsmål. Fællessang. Fortælling og anvendelse af visuelle og auditive medier. Holdstørrelse: Alle elever og alle lærere. Valgfag: Valgfag vælges af den enkelte elev i samarbejde med ansvarslærer og tager udgangspunkt i elevens egen motivation for at vælge. Fagene blander elevgruppen på tværs og vælges for et halvt år ad gangen. Vi fokuserer på motion og bevægelse og sikrer gennem vejledning, at eleven vælger mindst èn idræts aktivitet, såfremt dette ikke er dækket på anden vis. Eleverne vælger 2 fag for et halvt år ad gangen. Holdstørrelse: 90 elever og 10 lærere Idræt 8

9 Formålet med undervisning er, at eleverne oplever og erkender glæden ved at bevæge sig, og at den enkelte elev gennem undervisningen støttes i at styrke egen motivation for selvstændigt at leve et aktivt idrætsliv. Eleverne skal samtidig opleve og erkende at være en del af et interessefællesskab med udgangspunkt i motion og bevægelse. Faglige aktiviteter: Undervisning i hold, grupper og enkeltvis. Klassiske idrætsaktiviteter (div. boldspil, gymnastik, ridning, svømning osv.) Alternative motionsformer (fitness, boksning, dans og løb) Engelsk Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle Faglige aktiviteter: Undervisningen vil bestå af samtaler, individuelt såvel som gruppearbejde. Mundtlige præsentationer og samtale på engelsk ud fra digitale medier. Undervisningen vil tage højde for den enkelte elevs niveaumæssige forudsætninger. Materiel Design Faglige aktiviteter: At tage udgangspunkt i meningsfulde arbejdsprocesser/ afsæt i elevens behov og ønsker. At tage udgangspunkt i forskellige materialer, herunder bl.a. naturmaterialer. Introduktion af diverse materialer, hvor eleverne indføres i færdigheder. Musik Formålet med undervisningen er, at eleverne oplever og erkender glæden ved at deltage i korsang og sammenspil, og at den enkelte elev opnår større genrekendskab. Eleverne skal 9

10 samtidig opleve og erkende at være en del af et interessefællesskab med udgangspunkt i sang, rytmik og instrumentering. Faglige aktiviteter: Undervisning i sangteknik og korsang. Undervisning i genrekendskab og særkender for disse. Undervisning i sammenspil og grundlæggende rytmik Medborgerskab: Fagbeskrivelse: Med afsæt i hovedsigtet om, at undervisning skal have livsoplysende,- folkeligt oplysende,- og demokratisk dannende karakter danner Medborgerskab en ramme om den kritiske tænkning og den almene dannelse. Undervisningen vil dreje sig om besøg fra institutioner i samfundet som religiøse bevægelser, militæret, uddannelser, politiet og brandvæsenet, ligesom skolens grundlov og andre hverdagsregler skal udarbejdes i samarbejde med eleverne. Formål: Eleven skal igennem egen virksomhed erfare og opnå større kendskab til eget potentiale, udviklingsmuligheder og betydning i et stort fællesskab med afsæt i medborgerskabets tanke. Eleven skal endvidere erhverve konkret viden om samfundet. Undervisningen vil være forankret i individuelle opgaver, gruppearbejde og i plenum. Holdstørrelse: 90 elever, 3-5 lærere Basishold: For at kunne optimere undervisning og elevernes personlige udvikling i dansk, matematik, engelsk og naturfag og øvrige boglige/tværfaglige emner er eleverne inddelt i fem basishold. Ligeledes er ansvarslærernes arbejde organiseret på basisholdet. Undervisning på basisholdene Merkur, Saturn, Neptun og Mars: De første fem uger på efterskolen er de elever, som ikke er tilknyttet det eksamensforberedende hold delt op på fire basishold. Disse tager afsæt i efterskolelivet, fællesskab, samt de fagligepersonlige og sociale kompetencer. Basisholdende skal igennem fem ugers introduktion ruste eleverne til livet som efterskoleelev, samt danne grundlæg for en vurdering af, hvilket af de endelige basishold, der vil skabe bedst muligt grundlag for læring hos den enkelte elev. 10

11 Alle 4 basishold underviser ud fra samme afsæt med fælles tematikker. Fagene Dansk, engelsk, matematik og naturfag er alle repræsenteret enkeltvis og tværfagligt i de 5 introuger. Første uge indeholder - efterskoleliv og de daglige rutiner. Dagens/ ugens gang, år/uge/dag, Rutiner på efterskolen, hygiejne, skolen, Karise by og lokalmiljøet, værelsesregler, regler for telefoner/ipads, regler i spisesalen, tjanser, vaske tøj, stjerneløb, elevbank, fritid, vagter, savn og kontakt til mor og far, weekendrutiner, weekendsedler, mv. Anden uge indeholder - personlig vinkel Hvem er jeg? Interesser, familie, min historie, mobning, venskaber, min ynglings, øvelse i at fortælle i en gruppe, mv. Tredje uge indeholder - faglighed og test Clio online, taksonomi-skema, teknik kan man bruge computer/ipad, læseprøver mm., selvtest, mv. Fjerde uge indeholder socialt afsæt og fællesskab Venskaber, samarbejde, tillidsøvelser, spil, smålege- stå på række efter højde, alder etc. Enig/uenig-leg, hygge ved bål, lave mad sammen, aktiviteter med fokus på fællesskab, interviews med hinanden, speeddating Den femte uge indeholder kropslige kompetencer Selvhjulpen kan jeg tage tøj på, tandbørstning, trafiksikkerhed, Hvem kan lide at være udenfor, fysisk aktive, læring gennem leg, sport, teambuilding-øvelser, forstå regler, mv. Hver onsdag vil lærerne på de enkelte basishold lave en vurdering af de enkelte elevers kompetencer inden for ugens tema. De fem koordinatorer vil løbende lave en vurdering af elevsammensætningen, for bedst mulig at kunne sammensætte eleverne på de efterfølgende hold: Merkur - Selvforståelseshold Saturn - klassisk indskoleundervisning Neptun - rør & gør Mars - projektorienteret undervisning Beskrivelse af fagene: Dansk: Dansk er på Karise Efterskole et obligatorisk kommunikativt fag med udgangspunktet i det talte, læste og skrevne sprog. Danskundervisningen leder frem imod at støtte elevens menneskelige udvikling, og bibringe dem de relevante danskfaglige færdigheder, som de kan anvende i deres dagligdag. Danskundervingen differentieres, og tilrettelægges af læreren og så vidt det er muligt i samarbejde med eleven. 11

12 At fremme eleverne oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Udvikling af danskfaglige kompetencer i samtale; lytte og tale. Herunder formulere og videregive synspunkter og holdninger. Udvikling og vedligeholdelse af læsefærdigheder og skriftlige kompetencer. At agere kildekritisk i et omfang hvor eleven kan søge og sortere i artikler med mere. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Det talte sprog: Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne ud fra individuelle niveauer tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed. Udtrykke fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Lytte aktivt og forholde sig åbent og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Det skrevne sprog -læse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Afkode eller læse tekster af varierende sværhedsgrad. Arbejde selvstændigt med skriveopgaver ud fra passende niveau. Videreformidle og genfortælle en læst tekst. Matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i dagligdagen. At arbejde med matematiske emner, som for eksempel målenheder, geometri, tid og regnskaber. Opnå kendskab til matematiske hjælpemidler som lommeregner, apps samt interaktive læringsplatforme. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden 12

13 IT samt aktiv læring. Der arbejdes tværfagligt mellem matematik og naturfaglige fag som geografi, biologi og kemi. Undervisningsformen kan være undersøgende og eksperimenterende. Engelsk: At eleverne tilegner sig hverdagsgloser og små sætninger. At eleverne får et indblik i det engelske sprogs brug i det danske sprog. At opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Naturfag: Eleverne skal ud og opleve naturen. Eleverne skal indsamle genstande fra naturen og undersøge disse Eleverne tilegner sig viden om problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, miljø og sundhed og derved opnår større forståelse for sig selv i relation til naturen og verden omkring dem. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Der arbejdes eksperimenterende, observerende og dokumenterende. Holdstørrelse: 18 elever, 4 lærere Undervisning basishold Jupiter indholdsplan De første 2 uger på efterskolen følger de elever, som er tilknyttet det eksamensforberedende hold et særligt tilrettelagt forløb Disse 2 uger tager afsæt i efterskolelivet, fællesskab, samt de fagligepersonlige og sociale kompetencer. Formålet med basishold Jupiter er at give eleverne de nødvendige kompetencer til videre uddannelse. Undervisningen vil pege frem mod folkeskolens afgangsprøver i mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk. Skemaet for de 2 første uger ser således ud: Uge 33 / 1. Uge 13

14 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lærer 8.30 Præsentation de 2 introuger og strukturen på basishold Jupiter. CL Quiz og byt Efterskoleliv Hygiejne Weekend Tjanser Vasketøj Fritid Hverdagsstrukturen Intro til læsebånd E-reol Aviser Opfølgning på efterskoleliv TUR Feddet 9.45 Formiddags samling Fotosafari på skolen(ms) WOOP Fotosafari(AR) i Karise Opfølgning + Intro til fredagstur Opfølgning på fotosafari Udeaktivitet Valgfag Værelses rengøring Valgfag Uge 34 / 2. Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.30 Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd 9.00 Introduktion til ugen og til Clioonline Dansk test og evaluering af elevernes danskfaglige niveau Evaluering og opfølgning på dansk test Mat. test og evaluering af elevernes danskfaglige niveau Evaluering og opfølgning på mat. test 14

15 10.30 Introduktion til Clioonline Dansk test og evaluering af elevernes danskfaglige niveau Klassens Time Mat. test og evaluering af elevernes danskfaglige niveau Opdeling på dansk og matematik Valgfag introduceres og vælges Valgfag Værelses rengøring Valgfag Evaluering af introugerne og udeaktivitet Efter introugerne vil lærerne på basishold Jupiter lave en vurdering af de enkelt elevers kompetencer inden for de enkelte temaer. De fem koordinatorer vil løbende lave en vurdering af elevsammensætningen. Efter introugerne vil skemaet se således ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.30 Læsebånd Læsebånd Læsebånd Linjefag Linjefag 9.00 Dansk/matematik Dansk/matematik Dansk/matematik Linjefag Linjefag 15

16 10.30 Dansk/matematik Dansk/matematik Klassens Time Linjefag Linjefag Dansk/matematik Engelsk Værelses rengøring Engelsk Linjefag Beskrivelse af fagene: Dansk: Danskundervisningen vil tage udgangspunkt i Fælles Mål for dansk som beskrevet på undervisningsministeriets hjemmeside. Danskundervisningen leder frem imod at støtte elevens menneskelige udvikling, og bibringe dem de relevante danskfaglige færdigheder, som de kan anvende i deres dagligdag og videre uddannelse. Danskundervingen differentieres, og tilrettelægges af læreren og så vidt det er muligt i samarbejde med eleven. At fremme eleverne oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Udvikling af danskfaglige kompetencer i samtale; lytte og tale. Herunder formulere og videregive synspunkter og holdninger. Udvikling og vedligeholdelse af læsefærdigheder og skriftlige kompetencer. At agere kildekritisk i et omfang hvor eleven kan søge og sortere i artikler med mere. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Det talte sprog: 16

17 Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne ud fra individuelle niveauer tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed. Udtrykke fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Lytte aktivt og forholde sig åbent og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Det skrevne sprog -læse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Afkode eller læse tekster af varierende sværhedsgrad. Arbejde selvstændigt med skriveopgaver ud fra passende niveau. Videreformidle og genfortælle en læst tekst. Matematik: Matematikundervisningen vil tage udgangspunkt i Fælles Mål for matematik som beskrevet på undervisningsministeriets hjemmeside At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i dagligdagen. At arbejde med matematiske emner, som for eksempel målenheder, geometri, tid og regnskaber. Opnå kendskab til matematiske hjælpemidler som lommeregner, apps samt interaktive læringsplatforme. Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Engelsk: Engelskundervisningen vil tage udgangspunkt i Fælles Mål for engelsk som beskrevet på undervisningsministeriets hjemmeside At eleverne tilegner sig hverdagsgloser og små sætninger. At eleverne får et indblik i det engelske sprogs brug i det danske sprog. At opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle. 17

18 Undervisningsformen veksler mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningen foregår i klasselokalerne, på udendørsarealer. I undervisningen anvendes desuden IT samt aktiv læring. Holdstørrelse 18 elever, 4 lærere. Linjefag: En stor position på skemaet er linjefag, hvor eleverne vælger at blive undervist i en af disse 6 retninger: Idræt, Friluftsliv, Performance, Madkundskab, Film/Medie og Design i to perioder. Fagene skal forsøge at bidrage til elevens udvikling inden for et for eleven særligt interessefelt, og undervisningen er tværfaglig og indeholder forskellige fagelementer, men fælles for alle er, at der skal indgå et bogligt element, eleverne skal opøve konkret faglig viden/kompetencer, der skal indgå et æstetisk niveau og så skal der være et konkret produkt i form af udstilling eller fremvisning. Linjefag I er på 16 uger Linjefag II er på 15 uger Linjefag I : Film og Medie At eleverne opnår forståelse og viden om forskellige medier og mediers forskellige måder at kommunikere på At eleverne får indsigt i de forskellige begreber og værktøjer inden for egne meder, sociale medier og massemedier Faglige aktiviteter: Eleverne kan med lærerstøtte sammen producere et produkt, hvor de skal stå for ideudvikling, planlægning, optagelse, redigering og præsentation Korte forløb, hvor der arbejdes med radio, podcast, green screen, sociale medier, fotografering, film og animation 18

19 Projektarbejde Gruppe/individuelt Klasseundervisning Gæstelærere Holdstørrelse: elever, 3 lærere Design Design skal bidrage til, at eleverne udvikler kendskab til materiel kultur og formgivning, som den kommer til udtryk i omverdenen eksempelvis på skolen, lokalt eller i forbindelse med historiske perioder. Refleksion og dialog er udover praktisk anvendelse af forskellige materialer, væsentlige elementer i undervisningen. I undervisningen design skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer, håndværk og udtryksformer. Eleverne slutter af med at fremstille et selvvalgt produkt. Eleverne skal, gennem eget håndværk, blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem designprocesserne arbejder eleverne udforskende, eksperimenterende og problemløsende frem mod at kunne omsætte et indtryk til et æstetisk udtryk med fokus på at opnå tillid til egen kreativitet og udtryksformer. Faglige aktiviteter: At sætte aftryk på skolen (visuelt være med til at gøre skolen pæn/ skabe æstetik, hygge, afsæt for kreativitet...) At tage udgangspunkt i meningsfulde arbejdsprocesser/ afsæt i elevens behov og ønsker. At tage udgangspunkt i forskellige materialer. Introduktion af diverse materialer, hvor eleverne indføres i færdigheder og materialets muligheder Periodens overordnede emne er Brugskunst herunder tidsbestemt design, formgivning og udtryk Fælles undervisning. 19

20 Værkstedsundervisning. Individuelt. I grupper Holdstørrelse: elever og 3 lærere Friluftsliv Formålet med undervisningen i linjefaget friluftsliv er, at eleverne tilegner sig viden, der knytter sig til natur, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med problemstillinger, ansvarsfuld brug af naturen og sammenhæng, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt. Friluftsliv er et tværfagligt, primært udendørs fag, hvori elementerne biologi, geografi, idræt, sløjd og hjemkunstskab indgår. Faglige aktiviteter: At eleverne får et kendskab til hvad begrebet friluftsliv kan indeholde. At eleverne får en kendskab til regler, adfærd og sikkerhed omkring bål. At eleverne får kendskab til naturens spisekammer. At eleverne får en kendskab til - og indblik i at lave mad over bål. At eleverne får kendskab til anvendelse af naturens ressourcer så som kompostering og opsamling af regnvand. At eleverne får mulighed for at udfolde sig aktivt i naturen. At eleverne får en kendskab til begreberne miljø, affald og genanvendelse. At eleverne får mulighed for at arbejde med småhåndværk Ture ud af huset. Undervisningen kommer til at foregå i en vekselvirkning mellem fælles aktiviteter, aktiviteter i mindre grupper og individuelt. Hver dag vil begynde med en fælles introduktion til dagens emne, således at vi sigter mod en fælles forståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesse og motivation, og indholdet såvel som arbejdsmetoden er således dynamisk. Holdstørrelse: elever og 3 lærere 20

21 Performance At eleven oplever, hvordan man kan udtrykke sig både verbalt og i særdeleshed nonverbalt. Dette vil komme til udtryk gennem dans, mimik, tegn til tale mm. At eleven får kendskab til teatrets virke såsom hvordan man sætter en forestilling op, hvordan man agerer i forhold til medaktører, hvordan man modtager instruktion mv. At eleverne oplever glæde ved at være en del af det særlige fællesskab drama og teater kan danne rammen for. At eleven udviser stor tillid til og samarbejde med andre aktører. At eleverne opnår kendskab til forskellige dramaøvelser og teknikker. At eleverne oplever forskellige genrer indenfor performance, herunder kamptekniker, forskellige dansestilarter, tekstsekvenser og sang. At eleverne oplever det legende element i valg af opsætning, tekst og udtryk. At trække den enkeltes elevs kompetencer frem, og bruge det som en styrke i fællesskabet. Faglige aktiviteter: Daglig fysisk aktivitet i form af styrke og dans Dramaøvelser Ture ud af huset Sang Fremstilling af kostumer, rekvisitter mm. Fælles arbejde Gruppearbejde i både større og mindre grupper Individuelt Holdstørrelse: elever og 3 lærere Madkundskab Madkundskab er et tværfagligt fag med udgangspunkt i hjemkundskab. Faget er et praktisk fag hvori der indgår elementer af dansk (læse opskrifter), matematik (måle/veje/tælle), biologi (krop/natur) og geografi (årstider/lande). Faglige aktiviteter: At eleverne får en grundlæggende forståelse for hvilke råvarer der er sæson for i Danmark. 21

22 At eleverne oplever madens vej fra jord til bord. At eleverne lærer grundlæggende tekniske, håndværksmæssige og hygiejniske arbejdsprocesser i køkkenet. At eleverne stifter bekendtskab med fødevareproduktionens historie i Danmark og således bliver klogere på deres egen kultur. At eleverne stifter bekendtskab med grundlæggende ernæring. At eleverne gennem æstetiske læreprocesser oplever mad og madlavning i mange facetter. At eleverne smager, føler, dufter og lytter.. Undervisningen kommer til at foregå i en vekselvirkning mellem fælles aktiviteter og aktiviteter i mindre grupper. Hver uge vil begynde med en fælles introduktion til ugens emne således at vi sigter mod en fælles forståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesse og motivation, og indholdet såvel som arbejdsmetoden er således dynamisk. Holdstørrelse: elever, 3 lærere Idræt At eleverne oplever motion som en naturlig del af deres hverdag At eleverne får erfaring med kroppens anatomi. Her under oplever en kropsforståelse At eleverne oplever glæde ved fysisk udfoldelse At eleverne oplever at naturen kan bruges som ramme for fysisk udfoldelse At eleverne opnår et kendskab til hinandens forskelligheder. Eksempelvis hvilke fysiske begrænsninger et givent handicap kan have At eleverne udviser samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter At eleverne bliver bevidst om egen krop og fysiske grænser At have mulighed for at kunne udforske og udvikle flere idrætskompetencer 22

23 Faglige aktiviteter: Vi kommer til at arbejde med temaerne: Grundform og kropsforståelse Der vil være ture ud af huset blandt andet aktiviteter i natursport, svømmestævne, Karise Games. Obligatorisk morgenløb torsdag og fredag. Skrive logbog om egne præstationer. Atletik 60m, 200m, 400m (Coopertest) spydkast, kuglestød, boldkast (træning til Karise Games) Hockey (træning til Karise Games) Terrænløb/Orienteringsløb Praktisk teori om kroppen/anatomi Teambuildings øvelser Teknisk forståelse og færdigheder. Taktisk forståelse og færdigheder. At være holdspiller (teamforståelse) Undervisningsmetode: Læringssituationerne vil foregå på æstetisk niveau I plenum Gruppearbejde Individuelt Holdstørrelse: 15 elever, 3 lærere Linjefag II Film og Medie At eleverne opnår forståelse og viden om forskellige medier og mediers forskellige måder at kommunikere på At eleverne får indsigt i de forskellige begreber og værktøjer inden for egne medier, sociale medier og massemedier 23

24 Faglige aktiviteter: Eleverne kan med lærerstøtte sammen producere et produkt, hvor de skal stå for ideudvikling, planlægning, optagelse, redigering og præsentation Korte forløb, hvor der arbejdes med radio, podcast, green screen, sociale medier, fotografering, film og animation Projektarbejde Gruppe/individuelt Klasseundervisning Holdstørrelse: elever, 3 lærere Design Design skal bidrage til, at eleverne udvikler kendskab til materiel kultur, som den kommer til udtryk i omverdenen og tidsperioder. Refleksion og dialog er væsentlige elementer i undervisningen. I undervisningen design skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer, håndværk og udtryksformer. Eleverne slutter af med at fremstille et selvvalgt produkt. Eleverne skal, gennem eget håndværk, blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem designprocesserne arbejder eleverne udforskende, eksperimenterende og problemløsende, så en kreativ og innovativ tilgang fremmes og eleven opnår tillid til egne muligheder. Faglige aktiviteter: - at sætte aftryk på skolen (visuelt være med til at gøre skolen pæn/ skabe æstetik, hygge, afsæt for kreativitet i forskellige sammenhænge -ture ud af huset, besøg på bl.a. Christiania og kunsthåndværkere i nærområdet Arbejdsprocesser/ metode: -at tage udgangspunkt i meningsfulde arbejdsprocesser med afsæt i elevens behov, ønsker og potentiale 24

25 -Udgangspunkt i såvel hårde som bløde materialer, herunder bl.a. naturmaterialer. Introduktion af diverse materialer, hvor eleverne indføres i færdigheder og materialets muligheder, der arbejdes bl.a. med tegning og farvelære. Periodens overordnede emne er "Kunst". (egenproduktion samt oplevelser og analyse af allerede eksisterende værker) Fælles undervisning, individuelt og i grupper Holdstørrelse: Ca. 15 elever og 3 lærere Friluftsliv Formålet med undervisningen i linjefaget friluftsliv er, at eleverne tilegner sig viden, der knytter sig til natur, miljø og sundhed. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med problemstillinger, ansvarsfuld brug af naturen og sammenhæng, der er vigtige for den enkelte og for samfundet lokalt og globalt. Friluftsliv er et tværfagligt, primært udendørs fag, hvori elementerne biologi, geografi, idræt, sløjd og hjemkunstskab indgår. Faglige aktiviteter: At eleverne får et kendskab til hvad begrebet friluftsliv kan indeholde. At eleverne får en kendskab til regler, adfærd og sikkerhed omkring bål. At eleverne får kendskab til naturens spisekammer. At eleverne får en kendskab til - og indblik i at lave mad over bål. At eleverne får kendskab til anvendelse af naturens ressourcer så som kompostering og opsamling af regnvand. At eleverne får mulighed for at udfolde sig aktivt i naturen. At eleverne får en kendskab til begreberne miljø, affald og genanvendelse. At eleverne får mulighed for at arbejde med småhåndværk Ture ud af huset. Undervisningen kommer til at foregå i en vekselvirkning mellem fælles aktiviteter, aktiviteter i mindre grupper og individuelt. Hver dag vil begynde med en fælles introduktion til dagens emne, 25

26 således at vi sigter mod en fælles forståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesse og motivation, og indholdet såvel som arbejdsmetoden er således dynamisk. Holdstørrelse: elever og 3 lærere Performance At eleverne oplever hvordan cirkus kan danne ramme for en legende teaterforestilling. At eleverne får kendskab til teatrets og cirkussets virke og historie; Hvordan sætter man en forestilling op, hvordan agere man i forhold til medaktører, hvordan modtager man instruktion, hvad definerer cirkus mv. At eleverne oplever glæde ved at være del af det særlige fællesskab cirkus/teater kan danne rammen for. At eleverne udviser stor tillid og samarbejde med andre aktører. At eleverne opnår et kendskab forskellige dramaøvelser og de teknikker der bruges i cirkus. At eleverne oplever forskellige genre inden for cirkus herunder kamptekniker, trylleri, akrobatik, forskellige dansestilarter, tekstsekvenser, sang og musik. At eleverne oplever musikkens rolle i cirkus. At eleverne stifter bekendtskab med sceneteknik, lyd og lys. At trække den enkelte elevs kompetencer frem og bruge det som en styrke i fællesskabet. Faglige aktiviteter: Dramaøvelser, ture ud ad huset og sang. Musik herunder samspil og programmering. Sceneteknik herunder lys og lyd. Fremstilling af kostumer, rekvisitter mm. Fælles arbejde. Gruppearbejde i både større og mindre grupper. Individuelt. Holdstørrelse: 26

27 14-16 elever og 3 lærere. Madkundskab Fagbeskrivelse: Køkken er et tværfagligt fag med udgangspunkt i hjemkundskab. Faget er et praktisk fag hvori der indgår elementer af dansk (læse opskrifter), matematik (måle/veje/tælle), biologi (krop/natur) og geografi (årstider/lande). Fælles mål: At eleverne får en grundlæggende indføring i forskellige køkkentekniske principper; anvendelse af redskaber, stegning, bagning, kogning, snitning etc. At eleverne får en grundlæggende indføring i ernæring. At eleverne gennem æstetiske læreprocesser oplever mad og madlavning i mange facetter. At eleverne oplever nye smage og dufte. Undervisningen kommer til at foregå i en vekselvirkning mellem fælles aktiviteter og aktiviteter i mindre grupper. Hver uge vil vi starte fælles med en introduktion til ugens emne således at vi sigter mod en fælles forståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesse og motivation, og indholdet såvel som arbejdsmetoden er således dynamisk. Holdstørrelse: elever, 3 lærere Idræt At eleverne oplever motion som en naturlig del af deres hverdag At eleverne får erfaring med kroppens anatomi. Her under oplever en kropsforståelse At eleverne oplever glæde ved fysisk udfoldelse At eleverne oplever at naturen kan bruges som ramme for fysisk udfoldelse At eleverne opnår et kendskab til hinandens forskelligheder, herunder hvilke fysiske begrænsninger et givent handicap kan have At eleverne udviser samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter At eleverne bliver bevidst om egen krop og fysiske grænser 27

28 At have mulighed for at deltage i forskellige idrætsfællesskaber Faglige aktiviteter: Vi kommer til at arbejde med temaerne: Grundform og kropsforståelse Der vil være ture ud af huset blandt andet aktiviteter i holdsport, svømmestævne og Karise Games. Obligatorisk morgenløb torsdag og fredag Atletik 60m, 200m, 400m (Coopertest) spydkast, kuglestød og boldkast (træning til Karise Games) Hockey (træning til Karise Games) Boldspil/holdsport Praktisk teori om kroppen/anatomi Teknisk forståelse og færdigheder Taktisk forståelse og færdigheder Undervisningsmetode: Læringssituationerne vil foregå på praktisk niveau I plenum Gruppearbejde Individuelt Holdstørrelse: 15 elever, 3 lærere Emneuger: Emneugerne vil have en varierende karakter, hvor mål og midler derfor også er forskelligt. Generelt vil det faste skema delvist være brudt op. Dog vil valgfag og medborgerskab være på skoleskemaet hele året. Fælles projekt: 28

29 Fagbeskrivelse. Alle elever skal være med til at opsætte en fælles forestilling, der skal vises frem for et fremmed publikum. Eleverne skal have medbestemmelse på opsætningens indhold, dog er rammerne sat fra skolens side. Opsætningen vil inkludere det kreative/musiske aspekt samt drama. Formål: Eleven skal igennem egen virksomhed erfare og opnå større kendskab til eget potentiale, udviklingsmuligheder og betydning i et stort fællesskab. Eleverne skal lave et fælles slutprodukt i form af en opsætning. Eleven skal i gennem selvvirksomhed i strukturerede rammer udøve medborgerskab. Eleverne skal i gennem en demokratisk proces komme frem til et fælles indhold for en opsætning. Eleverne skal vælges sig ind på forskellige værksteder, hvor de kan producere ting til forestillingen eller på anden måde bidrage til opsætningen. De forskellige værksteder skal sigte mod at indeholde kreative og musiske fagelementer såvel som mere praktiske tilgange til undervisning. Holdstørrelse: 90 elever og 15 lærere Afslutningsuge Fagbeskrivelse: Realkompetencebevis gennemgås med den enkelte elev. Evaluering af skoleåret. Fælles aktiviteter. Planlægning og forberedelser til afslutningsfesten. Fælles mål: At eleverne gennem evaluering og vurdering får afsluttet den individuelle undervisningsplan med en personlig kompetencebeskrivelse At eleverne gennem undervisningsaktiviteter får synliggjort personlig- og faglig udvikling At efterskoleopholdet afsluttes i et stærkt fællesskab Undervisningen vil foregå i en vekselvirkning mellem fælles aktiviteter og aktiviteter i mindre grupper eller enkeltvis. Holdstørrelse: 90 elever. Aktivitetsafhængigt 29

30 20 lærere Lejrskoler og ekskursioner: På Karise Efterskole er lejrskoler og ekskursioner en prioriteret del af undervisningen, når vi planlægger undervisning af livsoplysende, folkeligt oplysende og demokratisk dannende karakter. Vi mener lejrskoler og ture styrker identiteten omkring dèt at være elev på Karise Efterskole. De vil sætte eleverne i situationer, hvor de bliver præsenteret for andre regler og strukturer, end de er vant til på skolen. De vil opleve, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder, og forskellige steder har forskellig historie, og så vil de opleve, at fællesskabet giver oplevelser, man ikke kan få alene. Vi søger gennem konkrete specialpædagogiske undervisningsforløb at ruste vores elever til at møde andre kulturer og samtidig præsentere dem for ungdomskulturer, der knytter an til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Kulturarrangementer: Vi vil på Karise Efterskole skabe forundring og oplevelser for eleverne ved at lave forskellige arrangementer, der ligger ud over den almindelige undervisning, hvor ved vi lægger os op ad hovedsigtet. Folkelig oplysning: Eleverne vil opleve emner og viden, de ikke umiddelbart kender fra deres eget liv og derved udvide deres egen bevidsthed og horisont. Livsoplysning vil være i kraft af, at de støder på ukendte emner, situationer og mennesker, som de på den ene eller anden måde bliver tvunget til at sætte i relation til egen eksistens. Ved at møde noget nyt eller ukendt, vil det skabe en utryghed hos den enkelte, der i trygge rammer kan vendes til yderligere nysgerrighed. Demokratisk dannelse: Ved større fælles arrangementer vil der være en række sociale spilleregler, der gør sig gældende i forhold til arrangementet. Dette kan erhverves gennem i praksis at prøve dem. Samt kende til dem igennem samtale eller anden form. Der vil i et større forum være respons på éns egen gøren og laden. Det vil give erfaringer, som kan bruges konstruktivt fremadrettet. Køkkenundervisning: Eleverne tager del i køkkenarbejdet i form af en uges køkkenundervisning. Undervisningen løber fra kl mandag - fredag. At give eleverne et indblik i køkkenarbejde udover madfremstilling, også samarbejde, tidsfrister og servering. At gøre eleven bevidst om, at det er vigtigt at leve og spise sundt. At lære eleverne om køkkenhygiejne. 30

31 At følge maden fra råvaren modtages i køkkenet af leverandør til maden serveres i spisesal At give eleverne mulighed for indflydelse på menuplanlægningen, så de lærer om demokrati, ansvar, forpligtelse for opgaven/gruppen. Dagene planlægges i samarbejde med eleverne. Eleverne får herigennem et pædagogisk formidlet ansvar for den daglige drift. Eleverne begynder med de udfordringer de kan magte, for senere at få større udfordringer. Eleverne skal motiveres og udfordres forskelligt. I forløbet lægges meget vægt på en sjov og kreativ hverdag, så eleverne beholder motivationen for læring og personlig udvikling. Den faglige og personlige udvikling eleven gennemgår, skulle gerne for de elever, der måske har tanker om fremtidigt arbejde indenfor køkkenverdenen, give mod og motivation til at vælge videreuddannelse. Disse elever vil blive præsenteret for et realistisk bud på fremtidsmuligheder, f.eks. om en erhvervsuddannelse indenfor køkkenfaget. Eftermiddags- og aftenaktivitet Eleverne kommer med ønsker, og planlægger i samarbejde med en ansvarslærer, et program for aktiviteter i fritiden. Skemaet er et eksempel på, hvordan et program kan se ud. Programmet vil blive ændret 3 4 gange i løbet af et skoleår. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Kl Hockey på multibanen Udeaktiviteter Fodbold Fællessang Kl Fællessang Banko Brætspil Krea Vejledning På Karise Efterskole arbejder vi ud fra at skabe en integreret vejledningsprofil. Herunder et udvidet samarbejde mellem faglærerne, ansvarslærerne og vejlederne i forhold til kompetencebeskrivelserne samt en høj grad af forældreinddragelse i forhold til de unges fremtid. 31

32 Med elevernes særlige behov, må vejledningen frem mod uddannelses- og erhvervsorientering være stærkt individualiseret. Generelt vil vejledningen dog knyttes tæt sammen med den individuelle elevplan, således at eleven opnår størst mulig sammenhæng mellem aktuel undervisning, læring og fremtidens muligheder for uddannelse. Vejledningen vil i væsentligt omfang blive opbygget efter en konstruktivistisk metodik, netop med den tætte kobling til elevplanen som omdrejningspunkt. En stor del af eleverne vil ikke have mulighed for at fortsætte på traditionelle ungdomsuddannelser, hvorfor vejledningen i høj grad også vil rette sig mod alternative tilbud. Dette kræver et tæt samarbejde med elevernes hjemlige ungdomsvejledning og de sociale myndigheder, der ofte bliver afgørende aktører i udarbejdelse af handleplaner ud fra elevernes specifikke forudsætninger. Derfor vil vejledningsindsatsen ofte også bestå af beskrivelse af elevernes kompetencer, funktionsniveau og potentiale. Vejledningsprocessen og udarbejdelse af elevernes uddannelsesplan vil blive gennemført i samarbejde mellem elev, ansvarslærere og lærere med særlige vejledningskompetencer. Som en del af vejledningen kan for nogle elever indgå kortere arbejdspraktikker i lokalområdet, samt introduktionskurser på relevante uddannelsesinstitutioner. Vejledningen foregår på stamholdene, dette som gruppevejledning lige såvel som der vil være nogle individuelle vejledningssamtaler med eleverne. Der er en vejleder tilknyttet hvert af de fem stamhold. Den pædagogiske virksomhed: Som en del af skolens formål skal aktiviteterne fremme elevens hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse. Ligeledes skal skolen øge den enkeltes tillid til egne muligheder og forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. Endelig fremhæves i skolens værdier og formål den enkeltes engagement, og at den enkelte skal blive så livsdueligt som muligt til at nyde og yde i tilværelsen Disse formål fremmes direkte ved følgende midler: Elevens deltagelse i fællesopgaverne vedrørende madlavning og rengøring, hvor ansvarlighed betones Elevens medvirken i bolivet i den boenhed, eleven bor i, hvor ansvarlighed og engagement ligeledes fremmes At eleven deltager i fælles debatter om nære emner og om indholdet af fælles aktiviteter 32

33 At eleven generelt får skærpet sin bevidsthed om fællesskabets betydning At eleven på alle hold får anledning til at stifte bekendtskab med andre unge mennesker, der kan blive en del af elevens netværk for livet, hvilket fremmer livsduelighed i almindelighed At skolen gennemfører ekskursioner i mindre grupper til det nære som det fjerne, hvor eleverne oplever ansvar for hinanden At eleverne tilbydes og fastholdes i fritidsaktiviteter. At eleverne ved deltagelse i skolens faste traditioner, som f.eks. forældredage, åben-husdage, fremlæggelser af diverse produkter for forældre og evt. også lokalsamfundets borgere bibringes en oplevelse af at være en del af en helhed, der har betydning for andre. At eleverne sammen med andre arrangerer fællesforløb for andre og deltager i fælles arrangementer af forskellige slags i fritiden. Dato: Underskrift: 33