Vejledning om indbrudssikring af private hjem. April 2012 Energistyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om indbrudssikring af private hjem. April 2012 Energistyrelsen"

Transkript

1 Vejledning om indbrudssikring af private hjem April 2012 Energistyrelsen 1

2 Energistyrelsen Tekst: Indholdet er udarbejdet af DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Sikringsafdeling 1. udgave, april 2012 Illustrator: Åki Martinsson Grafiker: Ziebe grafik og design

3 Indhold Forord....4 Indledning...5 Omgivelserne....6 Adgangsforhold....7 Døre....9 Låse Sikringsbeslag og hængsler Vinduer og ruder...15 Lys...17 Skur, værktøj og stiger Checkliste Gode råd...23 I vejledningen vil vi benytte timeglassene som symbol på sikring, der kan forsinke, besværliggøre eller måske hindre et indbrud. Timeglassene symboliserer derfor også, hvor du som privat boligejer/lejer kan stjæle tyvens tid. Timeglassene er placeret i illustrationen med den bedste sikring. Brandsymbolet i vejledningen betyder, at der er situationer, hvor gode råd om indbrudssikring af en bolig kolliderer med Bygningsreglementet og brandmyndighedernes krav til redning og flugtveje. I disse tilfælde anbefales det, at søge nærmere rådgivning. 3

4 Forord Som et af den forrige regerings initiativer præsenteredes i 2010 indbrudspakken Indbrud i private hjem kurven skal knækkes, med en række initiativer til en styrket indsats mod indbrud i private hjem. Indbrudspakken blev lanceret efter flere år med en markant stigning af indbrud i private hjem. Næsten hver 3. dansker har på et tidspunkt oplevet enten indbrud eller forsøg på indbrud i deres hjem. Internationale undersøgelser viser, at antallet af indbrud i private boliger i Danmark ligger højt i forhold til andre lande, og at danskernes egen sikring af deres boliger for at forebygge indbrud er dårligere, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Et af indbrudspakkens initiativer er en vejledning til boligejere og lejere af boliger om tekniske og bygningsmæssige tiltag i boligen, der kan bidrage til at forebygge indbrudskriminalitet. Vejledningen skal give et letforståeligt billede af, hvad man med enkle midler kan gøre for at sikre boligen mod indbrud. De fleste indbrud i private boliger sker, når det er muligt uforstyrret at brække vinduer, døre m.v. op, dvs. om dagen, når beboerne er på arbejde eller i ferier m.v. Derfor er tyvenes største fjender tid og støj. Jo større risiko for at blive opdaget, jo længere tid det tager at bryde ind i bygningen, og jo mere det støjer, des mindre er sandsynligheden for indbrud. Du kan simpelthen gøre det så besværligt for tyvene, at de opgiver at bryde ind i dit hjem. Denne vejledning giver dig under mottoet Stjæl tyvens tid en række råd om, hvordan du ved simple midler kan sikre dig bedre mod indbrud. Det er en god ide, inden du begynder at lave ændringer af sikringsniveauet af din bolig, at kontakte dit forsikringsselskab for at høre deres anbefalinger eller eventuelle krav. Energistyrelsen April

5 1. Indledning Denne vejledning giver en række råd og anvisninger på, hvordan man som privat boligejer eller lejer kan sikre sig bedre mod indbrud. Midlerne er enkle og tager afsæt i en målsætning om at sikre, at tyven bliver forsinket mest muligt i at komme til og ind i din bolig, ligesom det skal være vanskeligt for tyven at komme væk fra boligen igen. Derved er det mere sandsynligt, at tyven vælger netop din bolig fra. 5

6 2. Omgivelserne, herunder hegn, hæk og beplantning Det er generelt en god ide, at naboer og forbipasserende kan se, hvad der foregår på din grund og ved din bolig. Gode oversigtsforhold kan gøre det mindre attraktivt for indbrudstyve at vælge netop din bolig til et indbrud. Træer, buske og anden beplantning, som står tæt på boligen, og som eksempelvis dækker et kældervindue, bør fældes eller beskæres kraftigt, så de ikke skjuler indbrudstyvens ærinde. Hvis beplantning tæt på boligen består af seje, stride eller stikkende planter vil dette dog også kunne bidrage til at tyven vælger din bolig fra. Seje, stride eller stikkende planter og buske kan være med til at begrænse adgangen til din bolig. Man skal således overveje, om det kan få tyven til at fravælge boligen, at naboer og forbipasserende kan overskue, hvad der foregår ved din bolig. 6

7 3. Adgangsforhold Afsidesliggende huse og huse, der ikke kan ses fra naboer og vej, giver tyven mulighed for i ro og mag at skaffe sig adgang og nem flugtvej. Bevoksning eller hegn tæt på huset kan også bruges som skjul. Det er nemmest for tyven, hvis han kan køre direkte op til boligen. Huse med afsides eller ensom beliggenhed er særlig i risiko for indbrud. Bolig tæt på indkøbscentre eller bus- og togstationer har en forøget risiko for indbrud, fordi det er nemt for tyven at komme til og fra boligen. En tyv vurderer både adgangsforhold og flugtvej. Hvis omgivelserne omkring en bolig er støjende, fx midt i byen eller ved en befærdet vej, er det ikke sikkert, at naboer eller andre hører, hvis der bliver begået et indbrud fx ved at smadre en rude. Tyve vælger derfor ofte at begå indbrud i boliger med afsides beliggenhed og/eller støjende omgivelser. 7

8 Boliger med let adgang for en tyv er f.eks.: Boliger med tæt bevoksning omkring boligen Boliger med døre eller vinduer på klem eller med ringe aflåsning Boliger med dårlig mekanisk sikring, fx gamle låse og/eller svage døre Boliger med støjende omgivelser Boliger med afsides beliggenhed Tæt hæk/buskads giver tyven arbejdsro. Beskåret hæk/buskads gør det svært for tyven at få arbejdsro. Herudover er der følgende forhold, som en tyv finder attraktive ved boliger: Ingen beboere hjemme Ingen stor hund Gode flugtmuligheder Ingen eller langt til naboer Fyldt postkasse og/eller tom skraldespand/container og/eller uslået græsplæne Tegn på tyvetækkeligt indbo, fx dyr kunst, computer, smykker etc. Stillads på bygningen fx ved ombygning/renovering Tom emballage fra nye ting fx fladskærms-tv 8

9 4. Døre Man bør sikre sig, at døre og vinduer er i god og solid stand. Dvs. at de ikke uden videre kan brydes op. Døren må således ikke være rådden eller på anden måde kraftigt svækket. Alle yderdøre bør være solide og forsynet med gode og sikre låse. Ingen yderdør bør være ringere sikret end andre yderdøre tyven leder efter det svageste led at bryde ind. Yderdøre omfatter både hoveddøre, kælderdøre, terrassedøre, havedøre, køkkendøre og bagtrappedøre. Mange indbrud sker via døre. Det er dørenes og låsens konstruktion og styrke, der er afgørende for sikringen. Hvis døren skal være sikker, bør riglens fremspring være min. 20 mm. På slutblikket ses riglen øverst og fallen nederst. Riglens fremspring er den vandrette bevægelse, når man låser døren. Et sikkerhedsslutblik modvirker, at karmen flækker, hvis døren brydes op. Sikkerhedsslutblikket bør fastgøres med skråtstillede skruer ind i karmen. Det bedste resultat fås ved at forbore inden skruerne skrues i. Det er en særdeles god idé at montere et sikkerhedsslutblik i dørkarmen for at forstærke låseriglens/fallens indgreb. 9

10 Slutblikket bør være monteret med skråtstillede skruer, fordi det ved korrekt montering øger styrken ved spark/tryk mod døren væsentligt, dvs. gør døren betydeligt mere modstandsdygtig mod spark/tryk og opbrud. ca. 40 cm Indbrudssikringen øges væsentligt ved montering af 2 låse på døren monteret med ca. 40 cm afstand. Eksisterende yderdøre kan sikres på forskellig vis med specielle beslag og forstærkninger. En god dør skal være solid og slutte tæt til karmen. Karmen bør være ordentligt fastgjort til murværket. Hvis en dør ikke er solid, kan man forstærke døren ved at sætte en stålplade eller en krydsfinerplade fast på dørens inderside. Nye yderdøre kan bestilles i ekstra sikker kvalitet med bl.a. indvendige stålforstærkninger. Hoveddøren er ofte det første tyven ser, og derfor har en godt sikret hoveddør stor værdi, idet hoveddøren signalerer sikringsniveauet for resten af boligen. Alle yderdøre bør have 2 låse, som sidder med min. 40 cm afstand. Den ene af låsene bør være en sikkerhedslås, der kun kan åbnes med nøgle fra begge sider. Dette vil gøre det svært for en tyv at komme ud gennem døren. Nokker i dørens bagkant tæt ved øverste og nederste hængsel er en god og prisbillig sikringsløsning der gør det ganske vanskeligt at brække døren op. Se mere om nokker under hængsler og beslag. Bemærk, at der umiddelbart ikke kan foretages ændringer i en branddør ved fx isætning af ny lås m.v. uden at forringe dørens brandmodstandsevne og dermed dørens klassifikation, dvs. gældende myndighedskrav. I disse tilfælde anbefales det, at søge nærmere rådgivning. 10

11 Yderdøre bør have 2 låse placeret med min. 40 cm afstand. Det gør tyvens arbejde mere besværligt. Terrassedør. Lås på terrassedør. Terrassedøre i stueetager er ofte anvendt som adgangsvej for indbrudstyve, fordi døre ofte er beliggende på bagsiden af bygningen, hvor tyven kan arbejde skjult. Ofte er låsene her ganske simple og derfor lette at bryde op. Ofte knuses dørens rude af glas eller termorude, hvorefter dørgreb, nøgle eller vrider indenfor kan betjenes og giver adgang. Nyere terrassedøre kan være monteret med 3-punktslåse, dvs. 3 rigler. Hvis de 3 rigler har mindst 20 mm fremspring kan det være en udmærket sikring. Terrassedøre, kælderdøre og køkkendøre bør have sikringsglas eller termoruder med sikringsglas og være forsynet med låse der kan låses med nøgle fra begge sider. Alternativt kan disse døre være uden glas og solide. Der fås F&P godkendte låse i smalle profiler til terrassedøre med smalle rammer. Selve låsekassen bør være godkendt og kun med aflåsning på den indvendige side. Udvendigt på terrassedøre anbefales kun monteret greb. Se nærmere under 11

12 5. Låse Den vigtigste sikring af boligens yderdøre er én gerne flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven. Derfor er det altid en god idé at supplere hovedlåsen med endnu en lås. Suppleringslåsen bør monteres min. 40 cm fra hovedlåsen. Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Det er en god idé at montere en lås, der kan låses med nøgle fra begge sider. Hvis tyven er kommet ind gennem et vindue, får tyven svært ved at komme ud af huset igen med store genstande som f.eks. et tv. Det er en god ide at få låsen undersøgt og skiftet ud, hvis der er tegn på slitage. Skift helst til en lås med borebeskyttelse i cylinderhus og tromle og med høj dirke- og kopieringssikkerhed. Hvis den gamle lås er dørens eneste lås, bør du udover en udskiftning supplere med en ekstra lås. Låse fås i forskellige sikkerhedsniveauer. Det er både selve låsen og dens montering i døren der afgør, hvor sikker den er. Låse, der er ældre end 10 år, eller viser tegn på slid, bør skiftes. Det anbefales dog at udskifte låsecylinderen ca. hvert 5. år for at sikre fuld funktionsdygtighed og indbrudssikring. God nøglesikkerhed opnås ved at anvende Forsikring & Pension registrerede låse klasse blå eller rød hvor kopiering af nøgler kun kan udføres af en låsesmed mod fremlæggelse af dokumentation. Det er også vigtigt at vide, hvem der har nøgler til din bolig. Ekstranøgler bør opbevares sikkert og aldrig under måtten eller lign. steder. Det kan være en god idé at opbevare en ekstranøgle hos en god nabo, som normalt er hjemme, hvis du skulle glemme nøglen. Naboen må huske at opbevare din nøgle forsvarligt og ikke skrive din adresse eller efternavn på nøglen. Det er en meget god idé at få låsene omkodet eller udskiftet, når du får ny bolig, eller hvis du mister dine nøgler. Du bør bestemt ikke på nøglen skrive adressen, hvor den hører til. Du kan i stedet skrive fx moster. For at låsene fungerer bedst muligt, slides mindst muligt og sikres en lang levetid, bør de smøres ca. en gang hvert halve år. Selve cylinderen bør smøres med særlig låsespray. Se i øvrigt låseproducentens vedligeholdelsesvejledning. 12

13 Mange boliger er i dag forsynet med gamle låse, hvor man bruger nøgler, der ikke lever op til nutidens sikkerhedskrav. Det gør det nemt for indbrudstyve at komme ind. Tal evt. med din låsesmed om hvilke låse og nøgler, der er de rigtige at bruge. Brug ikke almindelig smøreolie, grafit eller lign. Låsespray mindsker slitage, binder ikke støv og snavs, er frostsikker og fugtfortrængende og dermed korrosionsbeskyttende. Låsenes faller og rigler smøres med låsefedt. Både låsefallen og beslaget i dørkarmen bør holdes rene og fri for maling. Udendørs låse kan evt. smøres oftere i vinterperioden. Fryser en lås fast, kan den tøs op ved brug af isopropylalkohol. Ved indflytning i en tidligere beboet bolig bør man altid få låsecylinderen omstillet til nye nøgler. I forbindelse med ombygning, renovering eller tilbygning, hvor der kan være behov for at udlevere/udlåne nøgler til fx håndværkere, bør man kun udlevere kopieringssikrede nøgler. Samtidig bør man sikre sig, at de udleverede nøgler leveres tilbage. Ikke mindst af hensyn til forsikringsdækningen. Max. 2mm Låsecylindre bør monteres således, at der ikke opstår et cylinderfremspring på mere end 2 mm. Vær opmærksom på, at der i en bolig skal være redningsåbninger i form af et vindue, en dør eller en lem for at overholde myndighedskrav til flugtveje og redning i forbindelse med brand. En redningsåbning skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj. I disse tilfælde anbefales det, at søge nærmere rådgivning. 13

14 6. Sikringsbeslag og hængsler Der findes forskellige gode sikringsbeslag på markedet, som kan forstærke sikringen og dermed gøre det meget vanskeligere for tyven at bryde ind. Sikringsbeslag findes både til vinduer og døre. Sikringsbeslag er meget effektive i sikringen mod indbrud, fordi de forsinker tyvens arbejde ved at gøre det besværligt, og samtidig er sikringsbeslag ofte ganske enkle at montere og prisbillige. De fleste sikringsbeslag til vinduer kan monteres på side- og tophængte vinduer, som åbner udad. Beslaget monteres med de medfølgende skruer, og derefter er beslaget klar til brug. Ofte får man en mærkat med ved køb af sikringsbeslag, som man kan sætte indvendigt på ruden, således at den kan ses udefra, of dermed markerer, at der her er monteret et sikringsbeslag, og at det derfor er besværligt at bryde ind. Man kan desuden fastgøre hængsler med envejsskruer, så de bliver mere besværlige at afmontere. Nokker i dørens bagkant er en god og prisbillig sikringsløsning, der gør det vanskeligere at brække døren op. Nokker er særlige sikringsbeslag der kan forstærke døren mod opbrud. Ved udvendige hængsler kan tappen i hængslet skæres over med fx en nedstryger og døren åbnes i den modsatte side. For at forhindre dette, kan man sætte ståltappe i dørens bagkant og ind i et hul i karmen, et par såkaldte nokker. Nokker monteres i hængselsiden af døren, så døren ikke kan åbnes, selv om hængslerne ødelægges. Nokker bør altid monteres. Se illustration af nokker på side

15 7. Vinduer og ruder Vinduer er en af tyvens mest benyttede adgangsveje. Selve glasset eller ruden er normalt ikke sikret, men du kan udskifte til sikringsglas, eller bede om termoruder med sikringsglas, når du bestiller nye vinduer. Der bør ikke være store åbninger mellem vinduesrammer. Er der fx for meget luft mellem vindue og karm, er det meget lettere for tyven at få fx et koben ind, og dermed bryde vinduet op. Sikringsbeslag som betjenes med 2 hænder. Moderne termoruder er tykkere end gammeldags enkeltglas. Man kan sikre moderne termoruder mod at blive pillet ud udefra ved at klæbe ruden fast i falsen med fugemasse eller lignende, så den kun kan skæres fri indefra. Selve vinduerne kan sikres med beslag og vindueslåse. Selve vinduernes rammer kan sikres mod indbrud med sikringsbeslag og vindueslåse. Vinduer og specielt døre bør sikres, så de ikke kan åbnes, selvom glasset knuses. Sikringsglas forhindrer, at ruden knuses. Hvis en rude er knust, bør den skiftes hurtigst muligt, både af hensyn til vand- og fugtskader, men også af hensyn til tyverisikringen af boligen. Hvis udskiftning af ruden tager tid, bør vinduet midlertidigt afdækkes med en plade, der tåler vand. Hvis der er risiko for indbrud, bør pladen skrues fast indefra. 15

16 Når almindeligt glas belastes over glassets brudstyrke, revner det i skarpe glas-spyd, som kan give skæreskader. Vinduer, som en tyv nemt kan benytte, bør påmonteres et eller flere solide beslag, som kan fastholde vinduet, når det er lukket. Vinduer i stueetager bør endvidere forsynes med lås, så vinduet ikke kan åbnes, hvis ruden knuses, eller vinduet brækkes op. Mange indbrud i ældre villaer begås via kældervinduer på husets bagside. Kælderdør uden sikring i glas. Kælderdør med sikringsglas. Solid kælderdør uden glasrude. Et alternativ til sikringsglas. Det er kun særlige laminerede glas, der kan benævnes som sikringsglas. Glas klassificeres bl.a. i en sikringsklasse mod indbrud. Når der stilles krav til sikringsklasse og sikringsniveau, kræves der altid lamineret glas. Dog kan de enkelte glas i laminatet i enkelte tilfælde desuden være hærdet. Hærdet glas alene er derimod ikke en tilstrækkelig sikring mod indbrud. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Dvs. glasset bør klæbes fast i falsen, så både dets eget som karm-/rammens sikringsegenskaber forbedres. For at opfylde dette bør monteringsanvisningerne være tilpasset det angivne sikringskrav, da placeringen af den laminerede glasskive afhænger af, om vinduet har udvendig eller indvendig glasliste. Det anbefales at tale med en glarmester om dette. En anden meget effektiv tyverisikring er et solidt fastgjort gitter monteret på indersiden gerne med jernstænger med en diameter på minimum 10 mm og en maskevidde på max. 150 x 150 mm. Gitre bør kun opsættes i udhuse, pulterrum eller kælderrum, der ikke er redningsåbninger Se nærmere på Forsikring- og Pensions hjemmeside Bemærk, at fx gitter og vinduesbeslag i redningsåbninger ikke må hindre en flugtvej eller brandvæsenets muligheder for redning af personer og efterfølgende røgudluftning i forbindelse med brand. I disse tilfælde anbefales det at søge nærmere rådgivning. 16

17 8. Lys Det er en god ide i forhold til tyverisikringen at installere lys rundt om huset, gerne aktiveret af bevægelsessensor. Lys rundt om huset kan også sende et signal til en tyv om, at der er nogen hjemme, eller at man kun er ganske kort tid væk. På samme måde kan lys og musik signalere, at der er nogen hjemme og dermed jage tyven væk. Det kan især være en god ide med lys og musik ved juletid og i sommerferien, hvor erfaringen viser, at tyvene er meget aktive. Det er også en god ide, hvis der er gade eller -vejbelysning, at den er tændt om natten i forhold til indbrudssikring. Hvis der ikke er gade eller vejbelysning, bør man drøfte dette med kommunen. Udendørs belysning bevirker, at tyven er synlig og dermed ikke så nemt kan gemme sig. Udendørs belysning har typisk størst sikringsværdi ved baggårde, bagsiden af huse og i haver med tæt buskads og/eller tæt hegn omkring. Mørket kan skjule en person, der forsøger at bryde ind. Lys kan synliggøre en person, der forsøger at bryde ind. 17

18 9. Skur, værktøj og stiger Det er en god ide at sikre skure, udhuse, redskabsrum, garager og carporte grundigt, således at en tyv ikke har let adgang til fx værktøj og stiger. Redskabsskure, udhuse og garager kan typisk aflåses med en Forsikring & Pension registreret lås. Valget af lås afgøres ud fra værdien af det, du ønsker at aflåse. Jo større værdi, jo bedre og kraftigere lås. Døre i skure, udhuse og garager bør sikres med solide låse. Hvis det er en solid lås, bør beslagene til låsen fastgøres med gennemgående bolte eller kraftige skruer, der ikke kan fjernes udefra som fx envejsskruer. Du kan også bruge særlige låsebeslag - fx et beslag, hvor låsebøjlen er sikret i beslaget. Et sådant beslag gør det vanskeligt og tidskrævende for en tyv at bryde ind. Det er en god ide at sikre skur, således at en tyv ikke har let adgang til fx værktøj og stiger. Redskabsskure, udhuse og garager kan typisk aflåses med en Forsikring & Pension registreret lås. Stiger bør ikke hænge uaflåst på vægge i åbne carporte, garager eller baggårde. Stiger bør opbevares i aflåste rum eller være fastlåst ved hjælp af en kraftig kæde med en solid hængelås. Affaldsstativer bør fastgøres effektivt, så de ikke kan flyttes og anvendes som stige op til vinduer eller altandøre. Mange indbrud i etagebyggeri sker gennem altandøre. Containere skal tømmes. 18

19 10. Checkliste lav din egen sikringsvurdering af din bolig 1. Omgivelserne, herunder hegn, hæk og beplantning JA NEJ Har du højt hegn, høj hæk eller mur omkring din bolig? Er det besværligt for en tyv at komme ind i din have? Er det besværligt for en tyv at komme ind i dele af din have? Er dit buskads og hæk beskåret/klippet ned, så en tyv er synlig? Er det besværligt for en tyv at komme til din kælderdør? 2. Adgangsforhold JA NEJ Bor du meget tæt på nærmeste nabo? Har du en togstation/busstoppested mere end 700 m fra din bolig? Bor du mere end 700 m fra et indkøbscenter? Er der ofte nogen hjemme i din bolig i hverdagene kl ? 19

20 3. Døre JA NEJ Er din hoveddørs dørplade solidt konstrueret? Er din hoveddør i god stand og ikke svækket af alder eller slid? Er din hoveddør sikret eller forstærket mod indbrud? Er din hoveddør forsynet med nokker i kanten af døren? Hvis du har kælder Er din kælderdørs dørplade solidt konstrueret? Er din kælderdør i god stand og ikke svækket af alder eller slid? Er din kælderdør sikret eller forstærket mod indbrud? Er din kælderdør forsynet med nokker i kanten af døren? Hvis du har terrasse Er din terrassedørs dørplade solidt konstrueret? Er din terrassedør i god stand og ikke svækket af alder eller slid? Er din terrassedør sikret eller forstærket mod indbrud? Er din terrassedør forsynet med nokker i kanten af døren? Hvis du har altan Er din altandør placeret i stue eller - 1. sals niveau? Hvis ja til forrige spørgsmål: er din altandørs dørplade solidt konstrueret? er din altandør i god stand og ikke svækket af alder eller slid? er din altandør sikret eller forstærket mod indbrud? er din altandør forsynet med nokker i kanten af døren? Hvis du har bagtrappe Er din bagtrappedørs dørplade solidt konstrueret? Er din bagtrappedør i god stand og ikke svækket af alder eller slid? Er din bagtrappedør sikret eller forstærket mod indbrud? Er din bagtrappedør forsynet med nokker i kanten af døren? 20

21 4. Låse JA NEJ Er dine låse på yderdør(e) max 5 år gammel? Er låsecylinderen på din(e) yderdør(e) udskiftet indenfor de sidste 5 år? Er der 2 låse på din(e) yderdør(e) med min. 40 cm afstand? Er dine låse på yderdør(e) Forsikring & Pension registreret i klasse gul, grøn, blå eller rød? Er dine låse blevet omkodet/udskiftet, da du flyttede ind eller sidenhen? Ved du, hvor alle nøgler til din(e) yderdør(e) er? Opbevarer du kun nøgler til din bolig på forsvarlig vis, dvs. fx ikke under måtten? 5. Hængsler og beslag JA NEJ Er der monteret sikkerhedsslutblik på din hoveddør? Er der monteret sikkerhedsslutblik på din kælderdør? Er der monteret sikkerhedsslutblik på din terrassedør? Er der monteret sikkerhedsslutblik på din altandør? Er der monteret sikkerhedsslutblik på din bagtrappedør? Er der monteret sikringsbeslag på vinduer? 6. Lys JA NEJ Er der udendørs lys uden for din bolig? Er der bevægelsesaktiveret lys uden for din bolig? 21

22 7. Vinduer, ruder og glas JA NEJ Hvis du har rude i din hoveddør: Er din hoveddør monteret med lamineret glas/sikringsglas? Hvis du har kælder: Er din kælderdør monteret med lamineret glas/sikringsglas? Hvis du har altan i stue eller 1. sals plan: Er dit vindue og din altandør monteret med lamineret glas/sikringsglas? Hvis du har vinduer og altan i stue eller 1. sals plan: Har du Forsikring & P ension godkendt lås på dit vindue og din altandør? 8. Skur, værktøj og stiger JA NEJ Er dit skur, redskabsrum, garage, carport forsvarligt aflåst? Er evt. stiger forsvarligt sikret eller aflåst? 22

23 11. Gode råd Når man har forladt huset, bør man altid have lukket vinduer og låst alle døre. Undlad at efterlade værdifulde/tyvetækkelige genstande, fx PC, mobiltelefon, kamera, smykker mv., synligt. Hvis boligen er sat til salg, bør man fjerne særligt tyvetækkeligt indbo. Hvis man ikke er hjemme, kan man lade naboen benyttes ens skraldespand, tømme ens post og benytte ens carport. Særligt i de udsatte perioder af året jul og sommer med flest indbrud, bør man være særligt opmærksom på sikringen. Om sommeren bør man således ikke efterlade vinduer åbne for at få frisk luft, når man forlader boligen. Det er klogt at have faste rutiner, så man altid husker at lukke og låse. Når man forlader boligen, bør man altid sikre, at døren er låst. Det kan også være en god idé at låse yderdøre, når man er hjemme. Få huset til at se beboet ud, selvom der ikke er nogen hjemme. 23

24 Nyttige hjemmesider og links: Energistyrelsens hjemmeside med nyttige links bl.a. til gældende Bygningsreglement. Forsikring & Pensions hjemmeside om sikring med gode råd og links. Hjemmesiden er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension og giver gode praktiske råd om bl.a. sikring af din bolig. Politiets hjemmeside med nyttige oplysninger om bl.a. indbrudstal i dit lokalområde mv. Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om bl.a. kriminalitetsforebyggelse. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts hjemmeside med oplysninger, links, uddannelse/kurser, vejledninger/publikationer og rådgivning om brand og sikring. NUSA tilbyder kurser og uddannelse inden for sikring og sikkerhed. Boligejer rummer en lang række artikler og guider inden for bolighandel og byggeri, der skal gøre det nemmere og sikrere for forbrugerne at handle bolig og bygge hus. 24

25 Egne notater: 25

26 26

27 27

28 Energistyrelsen Amaliegade København K

Går tyven ind når du går ud

Går tyven ind når du går ud HUSK! Tænk som en tyv Sæt to låse på alle yderdøre Tjek vinduerne Lås terrassedøren Lås værktøjet inde hovedkontor og fabrik uko A/S Marielundvej 20 2730 Herlev Tel: 44 54 44 54 Fax: 44 54 44 44 e-mail:

Læs mere

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT.

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT. Indhold Indledning 2 Valg af låsetyper til privatboligen 2 Checkliste før ferien 4 Andre råd 5 Regler 6 1 Indledning Ved tyverisikring af private hjem bør der specielt lægges vægt på, at den grundlæggende

Læs mere

Undgå brand - ansvaret er også dit

Undgå brand - ansvaret er også dit Undgå brand - ansvaret er også dit Forebyggelse er sund fornuft Når man bor i en lejlighed, er det ikke sikkert, man tænker over, at man selv har et ansvar for at undgå brand. På de følgende sider finder

Læs mere

3B s beboerblad. Hundeliv på Händelsvej. 3B har sparet på vand og el Side 10-11. Økologisk altan i Saxogade Side 14-15

3B s beboerblad. Hundeliv på Händelsvej. 3B har sparet på vand og el Side 10-11. Økologisk altan i Saxogade Side 14-15 3B s beboerblad 3B s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009 3B s beboerblad til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 10 Oktober 2012 3B har sparet på vand og el Side

Læs mere

Kompendium til sikkerhedskursus

Kompendium til sikkerhedskursus Kompendium til sikkerhedskursus Indhold 1 Indledning 1 2 Klatring med topsikring 4 2.1 Påtagning og tilspænding af klatresele................... 5 2.2 Syning af dobbelt ottetalsknude i selen...................

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering 1 2 Gør noget ved togstøjen Banedanmark arbejder på at gøre jernbanen

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed

Guide til mere trygge byer. Byplanlægning, der skaber tryghed Guide til mere trygge byer Byplanlægning, der skaber tryghed Byplanlægning, der skaber tryghed Indhold Forord 1 1. Tryghed og bymiljø 2 2. Anbefalinger til kriminalpræventiv byplanlægning 10 3. Organisering

Læs mere

Undgå tyverier i butikker. Kunde-, personale- og leverandørtyverier

Undgå tyverier i butikker. Kunde-, personale- og leverandørtyverier Undgå tyverier i butikker Kunde-, personale- og leverandørtyverier Kunde-, personale- og leverandørtyverier Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon: (+45) 43 44 88 88 Telefax:

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri har udgivet denne guide for at sikre en god kommunikation mellem dig og de byggevirksomheder og håndværkere, du vælger at arbejde sammen med.

Læs mere

Tag og 1. sal. Når taget alligevel skal skiftes Komplet køreplan Førstesal med udsigt Taget skal passe til huset

Tag og 1. sal. Når taget alligevel skal skiftes Komplet køreplan Førstesal med udsigt Taget skal passe til huset TAGtema d a n m a r k s k o m p l e t t e b o l i g m a g a s i n Tag og 1. sal Når taget alligevel skal skiftes Komplet køreplan Førstesal med udsigt Taget skal passe til huset tagtema 1 2 Vindskede Tagfladens

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

Udlejnings magasinet. Sådan gør du sommerhusgrunden mere attraktiv. Fornyelse og forbedringer i Fåborg. Sommerhusudlejning og fremtiden. #2.

Udlejnings magasinet. Sådan gør du sommerhusgrunden mere attraktiv. Fornyelse og forbedringer i Fåborg. Sommerhusudlejning og fremtiden. #2. Udlejnings magasinet #2. Juni 2008 Fornyelse og forbedringer i Fåborg Sommerhusudlejning og fremtiden Sådan gør du sommerhusgrunden mere attraktiv Leder af Kim Holmsted, Produktdirektør og Hans Jørgen

Læs mere

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for

Læs mere

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere