En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde, når man ser på næsten 60 forskellige uddannelser, og kontrollerer for en række baggrundsforhold. Med en uddannelse kan man se frem til ca års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, hvilket svarer til, at man får 9-12 års ekstra fuldtidsbeskæftigelse set gennem livet. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon. Troels Lund Jensen 21. december 2017 Analysens hovedkonklusioner Uddannelse er en guldrandet samfundsøkonomisk investering. Det hænger i høj grad sammen med, at jobsikkerheden stiger, når man har en uddannelse. Unge, der får en uddannelse, kan forvente en beskæftigelse, der er ca. 40 procent bedre med en uddannelse i baglommen set i forhold til, hvis de ikke havde fået en uddannelse efter grundskolen. Det svarer til, at man får 9-12 års ekstra fuldtidsbeskæftigelse set gennem livet. Det er blevet markant sværere at begå sig på arbejdsmarkedet uden en uddannelse, og de seneste fremskrivninger på arbejdsmarkedet viser, at den effekt kun vil blive stærkere. Frem til 2025 risikerer vi at komme til at mangle ca med en faglært uddannelse, mens vi vil komme til at have overskud af ufaglærte. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Jobsikkerheden stiger med en uddannelse i baglommen AE har beregnet det samlede antal års fuldtidsbeskæftigelse set gennem et typisk liv for personer med forskellige uddannelser. I gennemsnit har ufaglærte, dvs. personer med enten en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse, ca. 22 års beskæftigelse fra 18 til 80 årsalderen, mens personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har års fuldtidsbeskæftigelse. Figur 1 viser antal års fuldtidsbeskæftigelse fordelt efter uddannelse. Figur 1. Antal års fuldtidsbeskæftigelse, år År År Ufaglærte Erhvervsudd. Kort vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 0 Beskæftigelse Ekstra beskæftigelse Anm: Baseret på lønmodtagerdata for For lønmodtagere er der beregnet en andel fuldtidsbeskæftigelse ud fra antallet af arbejdstimer i løbet af Alle selvstændige har automatisk fået fuld beskæftigelse i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Tager man højde for baggrundsforhold så kan man forsøge at estimere, hvor mange års ekstra beskæftigelse det giver at have fået den erhvervskompetencegivende uddannelse. Her har vi ved hjælp af propensity score matching forsøgt at estimere, hvor godt de uddannede havde klaret sig, når man ser på sammenlignelige ufaglærte. Beregningerne tager højde for flere forskellige baggrundsforhold bl.a. forældrenes uddannelsesniveau 1. Se mere i boks 1-3 sidst i analysen. Beregningerne viser, at personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse får 9-12 års ekstra beskæftigelse, når man ser på de forskellige uddannelseshovedgrupper. Mange forskellige forhold spiller ind på beskæftigelsen set over livet. Det er således både et spørgsmål om arbejdstid og om jobsikkerhed. Ser man i figur 2 på udviklingen i beskæftigelsen henover livet, så ses det at gruppen af ufaglærte er kendetegnet ved, at beskæftigelsen generelt ligger ret lavt, når man ser på gennemsnittet for gruppen. Gruppen af ufaglærte er meget stor og forskelligartet. Nogle ufaglærte går gennem livet med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre har højere beskæftigelse. 1 Når man foretager sådanne estimationer er der noget usikkerhed forbundet med estimationerne, og en del metodemæssige overvejelser. Mere om dette ses i boks

3 Figur 2. Årlige beskæftigelsesgrad, år, forskellige uddannelser Beskæftigelsesfrek. Beskæftigelsesfrek. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Ufaglærte Erhvervsudd. Kort vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Anm: Baseret på lønmodtagerdata for For lønmodtagere er der beregnet en andel fuldtidsbeskæftigelse ud fra antallet af arbejdstimer i løbet af Alle selvstændige har automatisk fået fuld beskæftigelse i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Tabel 1 viser gevinsten af en række forskellige udvalgte enkeltuddannelser. En mere detaljeret liste over samtlige uddannelser ses i bilagstabel 1. Analysen viser, at det at få en uddannelse set over hele livet, giver en markant bedre arbejdsmarkedstilknytning. En ting er, at vi kan se, at det nu er markant sværere at klare sig uden en uddannelse på arbejdsmarkedet i dag, men de seneste prognoser som AE har lavet, viser, at der er risiko for at vi vil komme til at mangle faglærte i 2025, mens vi vil have overskud af ufaglærte. Udover faglærte, så vil vi også komme til at mangle personer med enten kort eller mellemlang videregående uddannelse. 3

4 Tabel 1. Fuldtidsbeskæftigelse for udvalgte uddannelser, år Uddannelse Fuldtid Effekt ift. ufaglært Effekt i pct. År Pct. Ufaglærte 21,5 - - Erhvervsuddannelser 33,5 8,6 34,9 Elektrikere 38,3 8,0 26,2 Maskinteknik 35,1 7,7 28,4 Handel 34,8 10,4 42,9 Kokke og tjenere m.m. 32,2 9,1 39,4 SOSU 26,8 8,4 45,4 Korte videregående uddannelser 36,3 10,4 40,3 Maskinteknik og byggetekniker, KVU 37,5 7,8 26,1 Teknolog og jordbrug, KVU 36,9 10,5 39,8 Laboranter, KVU 34,3 12,3 55,8 Mellemlange videregående uddannelser 34,2 10,7 45,7 Diplomingeniør m.m., MVU 39,1 8,7 28,5 Lærer, MVU 34,6 10,7 44,9 Pædagog, MVU 31,3 10,1 47,7 Lange videregående uddannelser 37,1 12,0 47,8 Civilingeniører, LVU 40,1 10,6 35,9 Jura og politologi, LVU 39,6 14,1 55,1 Læge og tandlæge, LVU 38,9 14,6 60,2 Fysik, matematik m.m. 37,9 10,8 39,9 Humaniora, LVU 33,4 10,9 48,4 Anm: Tabellen viser den beregnede længde af arbejdslivet opgjort i fuldtidsår fra 18 til 80 årsalderen for personer med den angivne uddannelse og set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten i kolonne 3 er efter kontrol for baggrundsfaktorer dvs. beregnet vha. propensity score matching (se metodeboks). Gevinsten i procent er opgjort i forhold til kontrolpersonens fuldtidsbeskæftigelse. Baseret på lønmodtagerdata for For lønmodtagere er der beregnet en andel fuldtidsbeskæftigelse ud fra antallet af arbejdstimer i løbet af Alle selvstændige har automatisk fået fuld beskæftigelse i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 4

5 Boks 1. Sådan har vi gjort. Livsforløbene er beregnet pba. oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2016 og deres indkomstoplysninger fra Beregningerne på livsforløbene bygger på en 50-procents stikprøve af alle årige i befolkningen, der var fuldt skattepligtige i Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer, der har gennemført en gymnasial uddannelse, uden at de har gennemført en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet er baseret på lønmodtagerdata (BFL) for For lønmodtagere er der beregnet en andel fuldtidsbeskæftigelse ud fra antallet af arbejdstimer i løbet af Alle selvstændige har automatisk fået fuld beskæftigelse i året. Det er valgt at bruge denne variabel i stedet for den variabel, der hidtil har været brugt fra IDA, fordi den endnu ikke er udkommet for hverken 2014 eller Uddannelsesgrupper AE har på baggrund af DST s DISCED-gruppering (version juli ) dannet 59 forskellige uddannelsesgrupper til brug for beregningerne af livsindkomst og livsforløb. Det er gjort således, at det er sikret, at der er personer nok i alle aldersgrupper til at lave livsforløbene. Beslægtede uddannelser er lagt i samme grupper efter DST s DISCED-nomenklatur. 4 Grupperne er primært lavet ud fra de første fem cifre i den 8-cifrede forspaltekode (AUDD_HOVED_L1L2). Alle universitetsbachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede universitetsbachelorer, der ikke er i gang med en kandidatuddannelse, bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Personer der enten har, eller er i gang med en ph.d.- grad, er udeladt af analysen. Personer, der er i gang med grundforløbene på erhvervsuddannelserne, er også medregnet. Det er foregået således, at der er taget højde for en lavere indkomst i den tid, hvor man er på grundforløbet på erhvervsuddannelsen. Livsforløb Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2016) 5 og gennemsnitlige fuldførelsestider (2015) 6 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige beskæftigelsesfrekvenser forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige beskæftigelse før uddannelsen er fuldført er beregnet ved hjælp af propensity score matching ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige beskæftigelse under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske beskæftigelsesgrader for de personer, der er under uddannelsen. Her tages også højde for grundforløb på erhvervsuddannelserne. - Den gennemsnitlige beskæftigelse efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske beskæftigelsesgrader for de personer der har gennemført uddannelsen. Beregningerne tager således højde for beskæftigelse under uddannelse. 2 Nyest tilgængelige indkomstoplysninger medio Det betyder, at der er anvendt den gruppering, der fra sommeren 2017 indplacerer Politi under KVU. 4 Der er dog lavet en håndholdt korrektion for at adskille nogle store faglærte uddannelsesgrupper. 5 Kilde: Statistikbanken, tabel UDDAKT10 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2016). Enkelte steder har det været nødvendigt at korrigere starttidspunktet opad til 18 år til modellens begyndelsestidspunkt under de tekniske EUD-uddannelser. Der er tale om mindre justeringer på ca. 6 måneders forskydning. 6 Estimeret pba. registerdata for afsluttede på erhvervskompetencegivende uddannelser 1. oktober september

6 Boks 2. Overvejelser ved propensity score matching Hvorfor denne metode? I denne analyse har AE benyttet propensity score matching, som er en metode til at analysere effekten af f.eks. uddannelse. Formålet er, at konstruere et kontrafaktisk livsforløb for de personer, der rent faktisk har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dvs. efter bedste evne at sige, hvordan disse personers livsforløb ville have set ud, hvis de ikke havde opnået nogen uddannelse ud over grundskole, ved at sammenligne med personer, der på en lang række baggrundsvariable, ligner personen, men som ikke har gennemført nogen uddannelse ud over grundskole. Metoden bygger på, at estimere sandsynligheder for at have fået uddannelsen (propensity scores), konstrueret ud fra relevante baggrundsvariable. I denne analyse har vi samlet oplysninger om alder, køn, børn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau samt forældrenes uddannelsesretning for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse 7. Med udgangspunkt i denne konstruerede sandsynlighed, udvælges kontrolgruppen, blandt personer, der ikke har gennemført uddannelse ud over grundskole. Der er anvendt STATA-15 til at estimere effekterne af uddannelsen, hvor procedurerne teffects og psmatch2 er anvendt. teffects er anvendt idet det her er muligt modsat tidligere procedurer korrekt at evaluere om de estimerede effekter er signifikante. psmatch2 er anvendt til at tjekke om kontrol- og deltagerpersonerne ligner hinanden i tilstrækkelig grad. Der er for hovedgrupperne og undergrupperne blevet estimeret vha. 5 nærmeste naboer (nearest neighbor matching) menes, at hver person, der har fuldført en uddannelse, sammenlignes med de 5 personer fra kontrolgruppen, dvs. blandt gruppen af ufaglærte personer, der har en propensity score, der ligger nærmest den pågældende persons. Disse 5 personer danner grundlag for den uddannede persons kontrafaktiske indkomst og beskæftigelsesgrad. Et kontrafaktisk livsforløb, blandt personer med en bestemt uddannelse, er konstrueret som gennemsnittet af de personer fra kontrolgruppen, der er fundet som nærmeste naboer til de personer, der har gennemført uddannelsen. Kvalitet af metoden Vi har løbende undersøgt kvaliteten af de mange matchinger foretaget i modellerne bag livsindkomsten for hhv. deltagerne og kontrolpersoner. Rosenbaum og Robin (1985) har bl.a. udviklet et mål for den standardiserede afvigelse mellem personerne, der har gennemført en uddannelse og disses kontrolgruppe. Normalt siger man, at kvaliteten af matchingen er god, hvis biasen er under 20 procent for alle baggrundsvariable. Man kan også undersøge for hvor mange variable biasen mellem de to grupper er større end 2 procent. Modellerne her klarer sig generelt godt på dette mål. For hovedgrupperne er den gennemsnitlige bias 1,6 pct. for de 36 estimationer, og den maksimale bias er 17,2 pct. Estimationerne for undergrupperne er ligeledes fine. Modelteknisk er matchingen henover livsforløbene kodet op på i forskellige aldersintervaller. For de, der har fuldført en uddannelse er der lavet 5 aldersgrupper for hver af de 4 uddannelseshovedgrupper og de 59 undergrupper. For de, der er i gang med en uddannelse er der lavet 4 aldersgrupper, hvor der i hver gruppe udføres en matching. Det giver 36 estimationer for hovedgrupperne samt mere end 300 estimationer for undergrupperne. Der er udført en større mængde tests af forskellige valg i forhold til antallet af naboer, dvs. ufaglærte, der bruges til at konstruere det kontrafaktiske forløb. I forhold til estimationen af hovedgrupperne, hvor de 1,75 mio. personer fordeles i de fire hoveduddannelsesgrupper, har det vist sig, at matchingen er bedst, i forhold til at mindske variansen på baggrundsvariablene mellem kontrolpersonerne og deltagerne, ved brug af 5 naboer. Grundet det store datamateriale med omkring personer i hver af grupperne med personer med videregående uddannelser og næsten faglærte er det forventeligt, at det bedste fit opnås med relativt få naboer (Caliendo og Kopeinig, 2005) Grundskolekarakter som baggrundsvariabel Udover at kontrolgruppen skal ligne den gruppe, der har fået en uddannelse, afhænger kvaliteten af matchingen også af om de baggrundsvariable, den estimerede propensity score er beregnet ud fra, er fyldestgørende, dvs. om vi har medtaget alle de variable, som kan have indflydelse på, om man opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forhold som grundskolekarakterer er væsentlige at medtage i sådan en analyse, idet den kan give en indikation af den enkelte persons faglige evner. Grundskolekarakterer er først blevet registreret ved Danmarks Statistik fra år 2000, hvorfor det ikke er muligt at medtage grundskolekarakterer som baggrundskontrol for populationen, der dækker personer op til 80 år. I 2015 lavede AE en lignende analyse, hvor det blev undersøgt om grundskolekarakterer giver anledning til ændrede livsindkomster, for personer i aldersgruppen årige. Konklusionen var, at karakterer giver anledning til en nedjustering på ca. 2 % af gevinsten ved at tage en uddannelse ift. en ufaglært kontrolgruppe. De forventede livsindkomster for de forskellige uddannelser ændres ikke ved denne korrektion det er kun gevinsten i forhold til en ufaglært kontrolgruppe. Det ændrer altså ikke nævneværdigt ved konklusionerne. Vi har ikke benyttet korrektionen, til at beskrive den samlede gevinst ved at tage en uddannelse, over et helt livsforløb, fordi livsforløbet frem til en persons 27. leveår i ringe grad beskriver det videre livsforløb. 7 Ud fra DST s fagkode-grupperinger. 6

7 Boks 3. Følsomhedsanalyse personer med uoplyst uddannelse Der er lavet et følsomhedsstudium, hvor der er set bort fra personer med uoplyst uddannelse blandt de ufaglærte. Således indeholder ufaglærte her kun dem, der har en grundskoleuddannelse. I stikprøven på 50 pct. af befolkningen er personer ufaglærte, hvoraf har uoplyst uddannelse, mens personer har en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse (uden at være i gang med en uddannelse.) Den disponible livsindkomst for ufaglærte er 4 pct. lavere, når man ser bort fra personer med uoplyst uddannelse, mens livsværditilvæksten er 5 pct. større. Arbejdslivets længde mindskes 5 pct. Kontrolpersonernes forløb ændres marginalt, når man ser bort fra personer med uoplyst uddannelse. Kontrolpersonernes disponible livsindkomst er under 1 pct. mindre end ellers, når man ser bort fra uoplyst uddannelse, mens livsværditilvæksten er 2 procent lavere. Afvigelsen på antallet af arbejdsår er under 0,5 procentpoint. 7

8 Bilag Bilagstabel 1. Fuldtidsbeskæftigelse set gennem livet, år Uddannelse Fuldtid Effekt ift. ufaglært Effekt i pct. År Pct. Ufaglærte 21,5 - - Erhvervsuddannelser 33,5 8,6 34,9 Gartnere, landmænd m.m. 40,8 12,7 45,1 Automatik og øvrig elektronik 39,7 9,8 33,0 Mekanikere 39,3 8,9 29,4 Elektrikere 38,3 8,0 26,2 Snedkere og tømrere 37,3 6,8 22,5 VVS 36,0 6,6 22,3 Smede 35,2 6,3 21,6 Maskinteknik 35,1 7,7 28,4 Handel 34,8 10,4 42,9 Murere 34,3 4,7 15,8 Slagter m.m. 33,7 6,6 24,2 Kontor 33,7 12,0 55,5 Byggeri andet 33,4 7,7 30,0 Chauffører og reddere m.m. 33,2 7,6 29,5 Frisør m.m. 32,6 12,1 58,9 Kokke og tjenere m.m. 32,2 9,1 39,4 Grafik og medie 32,2 5,7 21,7 Øvrig merkantil 32,0 10,3 47,5 Glarmester 31,3 5,8 22,8 Øvrig sundhed og pæd. 27,8 8,3 42,2 SOSU 26,8 8,4 45,4 Andet faglært 25,7 3,6 16,3 Korte videregående uddannelser 36,3 10,4 40,3 Finansøkonom m.m., KVU 37,9 13,1 52,5 Maskinteknik og byggetekniker, KVU 37,5 7,8 26,1 Politi og andet KVU 37,3 11,1 42,6 Teknolog og jordbrug, KVU 36,9 10,5 39,8 Laboranter, KVU 34,3 12,3 55,8 Komm., grafik og kunst, KVU 30,6 8,5 38,8 Mellemlange videregående uddannelser 34,2 10,7 45,7 Diplomingeniør m.m., MVU 39,1 8,7 28,5 Bygningskonstruktør, MVU 37,7 12,8 51,3 Socialrådgivere, MVU 37,2 8,9 31,6 Andet MVU 36,2 8,5 30,6 8

9 Bachelorer i økonomi og samfund, MVU 35,4 10,5 42,2 Lærer, MVU 34,6 10,7 44,9 Journalister, tolke mm. MVU 34,4 10,8 45,5 Bioanalytiker, MVU 34,4 12,6 57,8 Sygeplejersker m.m., MVU 34,2 13,1 62,3 Bachelorer i fødevarer, jordbrug og natur, MVU 32,1 9,8 43,9 Pædagog, MVU 31,3 10,1 47,7 Komm., sprog, design, kunst, MVU 30,4 9,4 45,0 Jordemødre m.m., MVU 29,8 8,9 42,7 Lange videregående uddannelser 37,1 12,0 47,8 Civilingeniører, LVU 40,1 10,6 35,9 Jura og politologi, LVU 39,6 14,1 55,1 Økonomi, LVU 39,0 11,1 39,9 Læge og tandlæge, LVU 38,9 14,6 60,2 Jordbrug og fødevarer, LVU 38,1 12,0 46,3 Fysik, matematik m.m. 37,9 10,8 39,9 Forvaltning m.m. LVU 36,9 11,6 45,5 Psykologi og sociologi, LVU 36,8 15,0 68,4 Biotek, LVU 35,8 9,7 37,2 Arkitekt, LVU 35,5 10,2 40,3 Sundhed m.m., LVU 35,2 12,8 56,7 Kommunikation og journalistik, LVU 35,2 11,5 48,6 Pædagogik, LVU 34,3 11,7 52,1 Biologi m.m. 34,0 10,5 44,4 Humaniora, LVU 33,4 10,9 48,4 Kunst og design, LVU 28,7 6,2 27,4 Anm: Se tabel 1. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. 9

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Uddannelse er en guldrandet investering

Uddannelse er en guldrandet investering Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere