AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
|
|
- Sven Klausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Analyse og kommentarer til udkast til Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget. Svar tilføjet flere referencer. NaturErhvervsstyrelsen har den 18. februar 2014 fremsendt bestilling til DCA om analyse og kommentarer til udkast til Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, der er udarbejdet af AgroTech. Ifølge bestillingen er baggrunden: Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) anbefaler, at reguleringen af husdyrbrug fremover skal baseres på emissioner af bl.a. ammoniak, lugt og drivhusgasser ved en såkaldt emissionsbaseret anlægsregulering (EBR). Udledningerne af drivhusgasser fra husdyrproduktion reguleres ikke på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke en del af BAT-kravene. Den tværministerielle underarbejdsgruppe, der følger op på NLK s anbefalinger om ny husdyrregulering, har udarbejdet en projektbeskrivelse, der opsummerer de væsentligste udfordringer og temaer, som skal belyses af underarbejdsgruppens videre arbejde. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 13. marts 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: karl.tolstrup@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/1 En del af udfordringerne har AgroTech fået til opgave at afdække, hvilket har ført til nærværende udkast til Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, som NAER ønsker DCA s vurdering af. Svaret er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen og seniorforsker Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi samt seniorforskerne Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab og Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 Kommentarer til rapporten Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget 11 marts 2014 Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, Søren O. Petersen, Peter Lund og Troels Kristensen Indledning NaturErhvervsstyrelsen har den 18. februar 2014 bedt DCA om analyse og kommentarer til udkast til Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i landbruget, der er udarbejdet af AgroTech. Vidensyntesen har baggrund i at Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) anbefalede, at reguleringen af husdyrbrug fremover skal baseres på emissioner af bl.a. ammoniak, lugt og drivhusgasser ved en såkaldt emissionsbaseret anlægsregulering (EBR). Udledningerne af drivhusgasser fra husdyrproduktion reguleres ikke på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke en del af BAT-kravene. Den tværministerielle underarbejdsgruppe, der følger op på NLK s anbefalinger om ny husdyrregulering, har udarbejdet en projektbeskrivelse, der opsummerer de væsentligste udfordringer og temaer, som skal belyses af underarbejdsgruppens videre arbejde. Kommentarer til rapporten Udredningen fokuserer på emission af drivhusgasser fra stalde og under opbevaring. Det er til dels bestemt af opdraget, som tager udgangspunkt i en anbefaling fra NLK om at adskille regulering af emissioner fra arealer og anlæg, men det er nødvendigt at overveje konsekvenser af gødningshåndtering for den efterfølgende anvendelse af husdyrgødning. Eksempelvis vil en indsats for at reducere ammoniaktab fra stalde og lagre alt andet lige øge mængden af kvælstof, der tilføres dyrkningsjorden, uden samlet konsekvens for lattergasudledningen. Dette er ikke tilstrækkeligt reflekteret i teksten, hvor det flere steder fremgår at reduceret ammoniakfordampning reducere indirekte lattergasemissioner uden at det fremgår at emissionerne fra udbringning øges, hvis ikke der ændres på krav til gødningens virkningsgrad. Der bør som minimum gøres opmærksom på, at management og miljøteknologi påvirker gødningskvalitet og dermed potentiale for drivhusgasemissioner efter udbringning. Formålet med vidensyntesen er defineret således Der er således behov for en faglig udredning, som belyser mulighederne for at beregne emissioner af drivhusgasser fra stalde og gylleopbevaringsanlæg, samt en beskrivelse af hvordan kendte miljøteknologier og ændret management kan bidrage til reduktion af drivhusgasser fra forskellige stald- og gødningssystemer. I udredningen skal der indgå vurdering af mulige synergieffekter mellem miljø-, natur- og klimatiltag. Potentialet for at iværksætte omkostningseffektiv regulering, der udnytter disse synergieffekter, skal vurderes. De centrale udfordringer er, hvordan emissioner kan kvantificeres på anlægsniveau, samt i hvilken grad der kan skabes fleksibilitet for den enkelte landmand i forhold til at samtænke miljø-, natur- og klimatiltag. Rapporten titel indikerer at der arbejdes på ejendomsniveau dvs. stalde, lagre og mark, mens formål og indhold i rapporten kun i begrænset omfang går ud over stalde og lagre. I forhold til formålet virker omfanget af de første 4 kapitler meget omfattende, og der mangler at fokusere disse kapitler i forhold til formålet. 1
3 Der er meget få henvisninger til ikke-danske undersøgelser. Det bør som minimum begrundes. Der findes nyere international litteratur, også med danske forfattere, som ikke er nævnt (bl.a. Sommer et al., 2009; Petersen et al., 2013), og som er meget relevant for denne vidensyntese og derfor burde medtages. Der mangler i øvrigt generelt henvisninger til den litteratur, som vidensyntesen baserer sig på. En del af teksten baserer sig åbenlyst på Olesen et al. (2013), uden at dette er nævnt. Dette forekommer ikke tilfredsstillende eller rimeligt. Rapporten tager udgangspunkt i den eksisterende viden om drivhusgasemissioner, og det er udelukkende denne viden, som ligger til grund for vurderingen af muligheder for regulering. Det forekommer kortsigtet, at vidensyntesen ikke forholder sig til regulering, som rækker ud over den eksisterende viden. Man kunne have valgt at pege på potentielt interessante tiltag, eller kombinationer af tiltag, og i sammenhæng hermed beskrive behovet for dokumentation hvor den ikke er til stede. Det kunne være en hjælp til, med udgangspunkt i vidensyntesen, at definere dokumentationskrav og eventuelle tiltag til fremme af ny miljøteknologi. Der er jo heller ingen, som forventer at en arealbaseret regulering af emissioner kan indføres uden mere viden om jordbundsforhold og processer. Sammendrag Sammendraget kunne forbedres ved at fokusere på formålet med vidensyntesen og nedtone opremsningen af mulige tiltag. Det fremgår af sammendraget at vurderingen af effekt af låg på gyllebeholder baserer sig på en enkelt undersøgelse. Dette er ikke korrekt, som det også fremgår af tabel 7 og Petersen et al. (2013). 1. Indledning Dette afsnit beskriver opdraget, men det kunne være nyttigt, hvis det også indeholdt en læsevejledning i form af en kort omtale af rapportens hovedafsnit, som kan belyse hvorfor rapporten er struktureret som den er. I dette afsnit gives indledningsvist en definition af drivhusgasser og deres omregningsfaktorer til CO 2 -ækvivalenter præsenteres. De værdier der angives her er de der anvendes i den nuværende nationale emissionsopgørelse, men ikke de der for nærværende anbefales af IPCC. Der mangler ligeledes i hele rapporten en præsentation og diskussion af de ændringer i emissionsfaktorer, som IPCC har anbefalet fra 1997 til 2006, hvor der for nuværende anvendes emissionsfaktorerne fra 1997, men hvor der fremover vil blive anvendt faktorerne fra Dette er gennemgået af Olesen et al. (2013). I det hele taget er der nogen forvirring igennem vidensyntesen om hvilke emissionsfaktorer, der anvendes, idet det synes at være en blanding af emissionsfaktorerne fra 1997 og Identifikation og kvantifikation af relevante drivhusgasser i relation til husdyrproduktion Dette kapitel er udelukkende baseret på de nationale opgørelser uden nogen selvstændig vurdering eller fokusering forhold til formålet. Kapitlet anvender også kun én kilde til tekst, figurer og tabeller, og der ville derfor have været rimeligt hvis denne forfatter var inddraget i forfatterlisten (Nielsen et al., 2013 er ofte brugt igen senere i rapporten). Der kan i det hele taget stilles spørgsmål ved relevansen af afsnittet set i forhold til rapportens formål, og der mangler en diskussion af forudsætningerne vedrørende de præsenterede data. 2
4 3. Dannelse og udledning af relevante drivhusgasser Dette kapitel bidrager ikke til øget forståelse, og tabel 4 er meget vanskelig af tolke relativ udledning i forhold til hvad? Der mangler for lattergas at inddrage udledningen efter lageret. Afsnittet om metan (3.2) har meget fokus på biogas/gødningslagre, men reelt sker den største produktion af metan i drøvtyggernes vom, hvilket derfor burde være bedre beskrevet dette afsnit. Efter underafsnit om de enkelte gasser kommer der to afsnit om staldsystemer (3.4 og 3.5). Det er svært at se hvorfor staldsystemer skal trækkes frem på dette tidspunkt i rapporten. Afsnit 3.5 gennemgår Månegrisprojektet over en side. Det er i denne sammenhæng uforståeligt, at de mulige konsekvenser af staldsystemerne for emissioner under lagring, og for den samlede effektivitet af et staldsystem, ikke omtales i det mindste i principielle vendinger. Nederst s. 14 omtales temperaturafhængigheden af metanudledning under lagring. Det sker med henvisning til en eksponentiel model fra Hansen et al. (2006), hvor formlen endda præsenteres uden at den i øvrigt benyttes senere. Eftersom udgangspunktet for denne rapport er den officielle danske opgørelse, fyldigt beskrevet i afsnit 2, havde det været mere oplagt at henvise til og diskutere modellen præsenteret af Sommer et al. (2001). Dels fordi denne rapport beskriver en model for opgørelse af årsvariation in metanudledningen fra lagre, og dels fordi denne model ligger til grund for beregningen af reduceret metanemission som følge af biogasbehandling (s. 388 og Tabel 3E-11 i Nielsen et al., 2013). I øvrigt vises en figur fra Sommer et al. (2001) i denne rapport (Fig. 9), som der kunne henvises til. Diskussion af ligheder og forskelle mellem modeller ville kun styrke vidensyntesen. S. 16, 2. afsnit: For de fleste miljøteknologier gælder det dog, at teknologien kun påvirker drivhusgasemissionen i det led, den er indsat i. Gyllekøling i stalden vil således kun i meget begrænset omfang påvirke drivhusgasemissionen fra gyllelageret, og afgasning af gylle i et biogasanlæg vil normalt ikke påvirke emissionen af drivhusgasser fra stalden (Tabel 4). Sommer et al. (2004) beregnede, at køling af gyllekanaler kunne give en samlet drivhusgasreduktion på 21%. Det bør nævnes og gerne diskuteres kritisk. Den sidste sætning vedr. effekt af biogasbehandling på emissioner i stalden er ikke foreståelig. Hvad med effekter af emissioner i stalden på biogaspotentiale (omtalt s. 38, 3. afsnit i denne rapport!), og effekter af biogasbehandling på emission af metan under efterfølgende lagring? Citatet forekommer ikke retvisende. I tabel 4 sættes effekten af fordøjelsessystem på lattergas til 0. Men fodersammensætning har stor betydning for dyrenes N-balance og dermed udskillelse (omtales jo også i afsnit 4.1), så måske skulle effekten ikke sættes til 0? 4. Muligheder for at reducere drivhusgasemissionen Kapitlet er meget sporadisk, og giver ikke begrundet valg af tiltag for fodring helt primært baseret på DCA rapport nr 1 og i flere tilfælde uden reference hertil. Kapitlet om fodringstiltag er meget overordnet, og beskriver på inden måde de fodringsmæssige tiltag til reduktion af metanproduktionen. Det kan undre hvorfor man har valgt en figur med effekt af forskellige rapstyper, da dette ikke umiddelbart er et virkemiddel som oftest nævnes i litteraturen. Der mangler i øvrigt henvisning i teksten til figur 7 og 8. Generelt virker afsnittet for meget copy/paste fra AU rapporter. F.eks. afsnittet om nitrat hvor man har angivet det potentiale på 10-50% som er estimeret i Olesen et al. (2013) uden at henvise til referencen. Afsnittet om enmavede dyr er 3
5 helt uden referencer, f.eks. data i tabel 6. De 3 formler for eddikesyre, smørsyre og propionsyre er forkerte. Afsnittene om forlænget laktationsperiode og genetisk selektion er så meget kopiering at det ikke forekommer rimeligt overfor de oprindelige forfattere. F.eks. står der anført et potentiale på 15% i 2050 for genetisk selektion. Dette er anført helt uden referencer og er en kopi af Olesen et al. (2013) Afsnittet er udelukkende en kort sammenfatning af kendt viden. Man kunne også have fremhævet videnbehov, og mere principielt kravene til at dokumentere effekter af management eller teknologi til drivhusgasreduktion. Specielt gælder det behovet for at dokumentere positive eller negative vekselvirkninger mellem f.eks. stald og lager. Den type information er vel også nødvendig for at udpege effektive tiltag? I omtalen af effekten af gylleforsuring henvises (s. 23, l. 6) til resultater, som kun vedrører kvæggylle, ikke svinegylle. Dette bør rettes. Afsnittet vedr. overdækning af gylletanke (s. 25) citerer til højre og venstre, men der er ingen sammenhængende beskrivelse, som forklarer de forskellige observationer så hvad skal man bruge afsnittet til? Der bør være en konklusion, som enten afskriver alle eller dele af undersøgelserne IPCCs metoderapport fra 2006 benytter direkte resultater fra Sommer et al. (2000) i tabel vedr. emissionsfaktorer for lagret gylle, så det er ikke en ligegyldig diskussion. Hvis de omtalte undersøgelser ikke er troværdige, bør forfatterne her komme med et bud på videnbehovet. s. 27, 1. afsnit: De fleste teknologier, der er udviklet til begrænsning af ammoniakemissionen fra husdyrproduktion, fører enten til lavere eller har ingen effekt på drivhusgasemissionen. Dette udsagn er for generaliserende. Som forfatterne selv har beskrevet, så har gylleforsuring i høj grad en effekt på metanemissionen. Og gælder det samme ikke lufttæt overdækning af kompost/fibre fra separeret gylle, jfr. Hansen et al. (2006)? 5. Muligheder for at opgøre drivhusgasemissionen på ejendomsniveau (stalde og gødningslagre) Her savnes en præcisering indledningsvis af hvilke staldtyper der er relevante for de forskellige metoder og deres anslåede andel af emissionen opdelt i CH 4 og N 2 O. I ligningen på side 33 anvendes der EFh, mens forklaringen siger EFg,i Ventilationsmålingerne omtales generelt, men der mangler en omtale i forhold til anvendelse under praktiske forhold sidste sætning i afsnit 5.1 tager dette forbehold Husdyrstalde er dog normalt indrettet med et meget stort antal ventilationsafkast, meget stor ventilationskapacitet og har en betydeligt tidsmæssig variation på ventilationsydelsen. Hertil kunne lægges betydelige variationer i antal og type af dyr set over tid i mange stalde som kræver en intensiv registrering af dyreholdet for at målingerne af udledningen kan tolkes. Hele dette område bør udvides. Der mangler også en beskrivelse af usikkerheder ved målinger af drivhusgasser fra stalde og lagre, og hvilke krav der kan og må stilles i forhold til usikkerhed, herunder behov for gentagne målinger for at sikre at døgn- og årsvariation i effekter dækket ind. 4
6 Emissionsfaktorer for metan og lattergas. Tier 1 giver ikke mening på ejendomsniveau, mens tier 2 og 3 i kan anvendes, men der mangler en omtale af registreringsbehovet for at få rimeligt sikkert udtryk for emissionen på den enkelte bedrift. For lattergas mangler der omtale af markdelen, heruner effekter af gødningsudbringning og afgrødevalg. Der opstilles to alternative modeller for emissionsbaseret miljøgodkendelse, 1) dokumentation af emissionerne på den enkelte bedrift gennem målinger og 2) beregning vha. emissionsfaktorer. Med hensyn til konkrete målinger begrænses dette i praksis til stalde med aktiv ventilation. Med hensyn til brugen af emissionsfaktorer gennemgås i detaljer flere regneeksempler med henvisning til den officielle opgørelsesmetode, som kun i meget begrænset omfang afspejler management og brug af miljøteknologi. Dermed forholder man sig i denne videnudredning reelt slet ikke til, hvordan effekter af konkrete faktorer som staldindretning, gødningshåndtering, lagringsforhold eller effekter af miljøteknologi kunne dokumenteres og indgå i en regulering. BAT-systemet til godkendelse af miljøteknologi mht. effekter på ammoniak og lugt er baseret på veldefinerede dokumentationskrav som, hvis de opfyldes, gør det muligt for alle bedrifter at indføre teknologien og få effekten godskrevet. Hvorfor skulle noget tilsvarende ikke kunne lade sig gøre mht. drivhusgasemissioner? Her kunne f.eks. også teknologi til brug i kvægstalde dokumenteres i (forsøgs)stalde med aktiv ventilation. Der savnes i høj grad en diskussion af mulighederne for dokumentation af regulering af drivhusgasemissioner, som rækker ud over den aktuelle viden. 6. Muligheder for at samtænke regulering af ammoniakudledning med udbygning af bioafgasning Afsnittet angiver flere gode eksempler på vekselvirkninger med betydning for samlet drivhusgasemission. Det er ikke klart, hvorfor et enkelt eksempel på (negativ) vekselvirkning mellem to teknologier (gylleforsuring og biogasbehandling) skal behandles over 1½ side, uden at muligheden for at forsure efter biogasbehandlingen omtales. 7. Belysning af mulighederne for differentiering af miljø- og naturregulering, der har synergi med drivhusgasudledning I tabel 14 fremgår at emissioner af drivhusgasser (alt andet lige) er proportionalt med dyreholdets støgrrelse og gødningsmængderne. Dette er set i sammenhæng med vidensyntesens formål stærkt misvisende, da formålet med nye teknologier og management netop er at ændre på denne proportionalitet. Det fremgår af tabellen at efterafgrøder reducerer udledningerne af lattergas, hvilket den nyeste forskning modsiger (Brozyna et al., 2013; Olesen et al., 2013). Referencer Brozyna, M.A., Petersen, S.O., Chirinda, N., Olesen, J.E., Effects of grass-clover management and cover crops on nitrogen cycling and nitrous oxide emissions in a stockless organic crop rotation. Agriculture, Ecosystems & Environment 181, Hansen, T.L., Sommer, S.G., Gabriel, S., Christensen, T.H., Methane production during storage of anaerobically digested municipal organic waste. Journal of Environmental Quality 35, Nielsen, O.K., Plejdrup, M.S., Winter, M., Nielsen, M. et al., Denmark s national inventory report 2013, Emission inventories Submitted under the United Nations Framework 5
7 Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Scientific Report from Aarhus University DCE Danish Centre for Environment and Energy. Report no. 56. Olesen, J.E., Jørgensen, U., Hermansen, J.E., Petersen, S.O., Eriksen, J., Søegaard, K., Vinther, F.P., Elsgaard, L., Lund, P., Nørgaard, J.V., Møller, H.B., Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 27. Petersen, S.O., Blanchard, M., Chadwick, D., del Prado, A., Edouard, N., Mosquera, J., Sommer, S.G., Manure management for greenhouse gas mitigation. Animal 7:s2, Sommer, S.G., Petersen, S.O., Søgaard, H.T., Greenhouse gas emissions from stored livestock slurry. Journal of Environmental Quality 29, Sommer, S.G., Møller, H.B, Petersen, S.O., Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling. DJF rapport Husdyrbrug 31. Sommer, S.G., Petersen, S.O., Møller, H.B., Algorithms for calculating methane and nitrous oxide emissions from manure management. Nutrient Cycling in Agroecosystems 69, Sommer, S.G., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Weisbjerg, M.R., Valli, L., Rodhe, L., Béline, F., Region-specific assessment of greenhouse gas mitigation with different manure management strategies in four agroecological zones. Global Change Biology 15,
Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMetanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT
Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen
Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen Martin Nørregaard Hansen, Peter Kai & Torkild S. Birkmose Drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen
Læs mereVedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24. pct. i 2030.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Vedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan NaturErhvervstyrelsen har i en bestilling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Redegørelse for hidtidige danske klimaindsats
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereBEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION
BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN
Læs mereVurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014
Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereKlimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 5. januar
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereKategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug
Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Status vedr. mulig anvendelse af nationale emissionsopgørelser
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Status vedr. mulig anvendelse af nationale emissionsopgørelser Landbrugsstyrelsen har i en
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereBedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018
Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018 Projektleder Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk, Tlf.
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereNy husdyrregulering - perspektiver og fristelser
Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser Natur- og Miljøkonferencen 19. maj 2015 Hovedlinjer i en ny husdyrregulering Husdyr-anlægsregulering Fra antal dyr til stipladser Flere basisafgørelser
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ).
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). Departementet
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mere