Hvad sker der i august?
|
|
- Else Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad sker der i august? Materiale fra August har navn efter den romerske kejser Augustus (født år 63 f. Kr. og død år 14 e. Kr.) Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit): Temperatur 15,7 Solskinstimer 186 Solskinstimer pr. dag 7,13 Nedbør 67 mm Nedbørsdage 10 Fugtighedsgrad 79 % Antal tågedage 2 Antal tordendage 2,8 Antal snedage 0,0 Vindstyrke (0-12) 2,9 Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 2,5 Dagens længde er ved månedens begyndelse 15 timer og 58 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 11 minutter. DMI opdateret 3. oktober 2011 Solens op- og nedgangstider: Den 1. august står solen op klokken 4.17 og går ned klokken Den 15. august står solen op klokken 4.43 og går ned klokken (Sommertid: læg en time til) Laveste temperatur i august måned er målt i 1885 og var på minus 2 grader. Den koldeste august måned var i 1902 med 12,8 grader. Højeste august temperatur er målt i 1975 og var 36,4 grader. Varmeste august måned var i 1977 med 20,4 grader. Maksimum nedbør i august er 167 mm målt i Minimum nedbør i august måned er 10 mm målt i Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 1
2 Gamle danske vejrvarsler: Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler" og fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage" Generelt om månedens vejr: Er i august den første uge hed, da varer vinteren ej længe ved. Gi`r august en masse vådt, bli`r september vejret godt. Peters fængsel (1. august). Regn på Sankt Peter varsler regn i resten af måneden. Laurentius (10. august). Gråvejr eller regn på denne dag varsler en mild og fugtig vinter. Klart vejr på Sankt Laurentius lover god høst og hård vinter. Mariæ himmelfart eller Maria høstmesse, Vor Frue dag (15. august). Regn på denne dag varsler ni dages regn, og det er jo mindre heldigt for høsten. Som vejret er på denne dag, vil det også blive på den 8. september, der er Jomfru Marias fødselsdag. Hundedagene slutter (22. eller 23. august). Bartholomæus eller Sankt Bertils dag (24. august). De første efterårsstorme melder sig ofte omkring denne dag. Naturen i august Se mere nedenfor = omtales yderligere Fisk - rødspættens unger (fra februar) er nu 2-3 cm lange - ålekvabber parrer sig sent på sommeren, hunnen føder unger om fire måneder (om vinteren) - Øresundssilden gyder - tunen viser sig i vore farvande Krybdyr - Se mere om krybdyr på hjemmesiden - markfirbenets unger kryber ud af æggene - se mere nedenfor - hugormen føder unger, der er cm lange og har gifttænder - stålormen (en øgle) føder sine 8-9 cm lange unger Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 2
3 Fugle - duernes kurren høres meget - i fugtige områder træffes mudderklirer (vadefugl) på vej sydover - der er mange svaler i luften, første kuld er kommet på vingerne - i kornmarkerne ses flokke af gråspurve - hjejlen (vadefugl) trækker sydpå over landet - vældige flokke af strandskader (vadefugl) trækker sydover langs den jyske vestkyst Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 3
4 - stor regnspove (vadefugl) trækker gennem landet, ofte høres deres smukke melodiske kald - løvsangeren synger stadig - landsvalerne er/kan være i gang med andet kuld æg - toppet lappedykker forlader ynglesøerne og opsøger fiskerige søer og fjorde for at fælde - de første terner forlader landet - skovduen (ringduen) kan stadig have unger (april - september) Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 4
5 - storken trækker til Sydafrika - efter kun tre måneder i landet trækker gulbugen til Afrika - nattergalen forlader landet - de første landsvaler forlader landet sidst på måneden - mursejleren trækker sydpå - stære samles til fælles overnatning se mere nedenfor - store flokke af hættemåger opsøger danske farvande under deres fældning - rødstjerten (de første) forlader landet - hvepsevåger ses på træk sydover - tornirisk kan være i gang med tredje kuld Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 5
6 Pattedyr - pindsvinesoen har ungerne med på de natlige ture - skovmårerne parrer sig, men får først unger om 8-9 måneder (forlænget drægtighed) - husmusene kan begynde at søge indendørs - parringstid for almindelige dværgflagermus - rådyrets brunsttid slutter - nu kulminerer skovmusenes yngletid - skovrandøje (sommerfugl) har sin anden flyvetid - dagpåfugleøje begynder at flyve Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 6
7 - almindelig blåfugl (sommerfugl) har sin anden flyvetid - den gule høstsommerfugl kommer til landet sydfra - ligustersværmerlarven kan findes i liguster og syren - bøgenonnens larve er fuldvoksen (august-september) - køllesværmer (med advarselsfarver, smager forfærdeligt) ses ved vejkanter og i enge - skarnbasser er uhyre almindelige - de sorte havemyrer sværmer - gravehvepse slæber lammede sommerfuglelarver ned i deres gange (føde til deres egne larver) - træhvepse og sabelhvepse ses på solrige dage i skoven - guldbassen (bille) flyver i godt vejr - løvgræshopper synger på lune aftener - svirrefluer, svævefluer eller blomsterfluer, der kan stå stille i luften, ses overalt - ørentvister findes i stort antal Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 7
8 - højsæson for hvepse (gedehamse) - hos humlebierne klækkes der nu også hanner og unge dronninger - flodperlemuslingen gyder sine larver, der snylter på bl.a. ørred - vandmænd optræder i vældige stimer - hummerne parrer sig - korsedderkopperne parrer sig, det forudsætter en vis forsigtighed hos hannerne - der er morild i havet, den stammer fra selvlysende mikroorganismer i milliontal - hesteiglen lægger æg - almindelig kantarel er nu almindelig i skoven Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 8
9 - i skove kan man finde almindelig stinksvamp, med en gennemtrængende lugt af ådsler - solsikke er sprunget i blomst - prikbladet perikon blomstrer - almindelig gederams blomstrer Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 9
10 - eng-brandbæger blomstrer - de første brombær er modne - almindelig katost blomster med lyserøde blomster - hedelyngen blomstrer - druehylden har nu røde, giftige bær, der hænger i klaser - glat vejbred blomstrer - cikorie blomstrer med smukke blå blomster - almindelig agermåne blomstrer - skivekamille blomstrer - hybenrosens hyben er ved at være modne Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 10
11 - springbalsaminens frugter, der eksploderer ved berøring, er modne (mange i Fosdalen) - almindelig røllike står med små hvide evt. lidt rødlige blomster - rønnebærrene modnes - rønnebærrene modnes - kongelys blomstrer - almindelig torskemund står med gule maskeblomster Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 11
12 - rejnfan står med gule blomster - tagrør blomstrer med sin mørkviolette top - sommerfuglebusken, der har stor tiltrækning på sommerfugle, springer i blomst - fortsæt selv Tangnål står på lur i bevoksningerne af ålegræs langs de lavvandede kyster. Den er svær at opdage mellem planterne på grund af sin facon. Pludselig snupper den en kåre (krebsdyr), som svømmer forbi. Almindeligt firben føder unger nu. Almindeligt firben kaldes også skovfirben og det levendefødende firben, fordi ungerne klækkes fra æggene, inden hunnen lægger dem. Alle (dog ikke hugorm og stålorm) andre danske krybdyr lægger æg, som først klækker et stykke tid efter æglægningen. Skovfirben er meget almindelig, og det er som regel den, man møder. Træffes bedst i klitter, heder og skovlysninger, men også i moser og på skrænter. August er nok den bedste tid for firben herhjemme. De små øgler får størstedelen af deres energi direkte fra solen, jo mere sol, jo mere aktivitet. Derfor solbader firben, og man ser dem oftest i et glimt, på flugt. På regnvejrsdage ligger de i dvale. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 12
13 Stære i tusindvis samles til fælles overnatning. Småflokke samler sig i landskabet hen under aften. Inden mørkets frembrud slutter de sig sammen i enorme flokke, der flyver til store træer eller rørskovsområder for at sove. Den fælles overnatning betyder øget sikkerhed over for fjender. Det er en meget stor oplevelse at se disse kæmpeflokke på himlen og se dem gå til ro i rørskoven. Fænomenet kaldes for sort sol, og det er en meget rammende beskrivelse. Det hvide C er det besynderlige navn på en af vore sjældnere sommerfugle. Navnet skyldes en hvid C- formet plet på bagvingernes underside. Den generation, som flyver i sensommeren, er anden generation. Mærkeligt nok er den lidt mørkere end første generation. Vingefang mm. Flugten er lynhurtig. Sommerfuglen er sjælden. Ses i skovlysninger, skovbryn, krat og haver med brændenælder, humle og elm. Larven lever på nælde, humle og elm. Den overvintrer som voksen sommerfugl. Nøddesnudebille lever på hassel, hvor den lægger æg i nødderne. Billen er 6-8,5 mm. Snuden er meget lang og med følehorn ca. midt på snuden. Larverne, som kommer ud af æggene, æder hasselkernerne og er dem, vi kender som "orm" i nødderne. Larverne er blege uden ben og ligner maddiker. Når kernen er spist, borer larven sig ud gennem skallen og efterlader et lille hul. Den forpupper sig i jorden. Stinktæger eller bredtæger suger saft af planter, ikke mindst hindbærplanter. Som navnet siger, lugter stinktæger ikke godt, fordi de kan afgive et stinkende sekret fra nogle stinkkirtler i forkroppen. Det bevirker, at hindbærrene ofte kommer til at smage dårligt. Bredtægerne er store (5-15 mm), flade og stærkt farvede landtæger med et stort mellembryst. Almindelig ørentvist optræder nu i stort tal. Ørentvisterne er færdigt udviklede med hård hud, tang og fuld størrelse. Ørentvister lider af trangen til at føle fast bund ikke blot under fødderne, men mod alle dele af kroppen. Ørentvister er natdyr, bryder sig ikke om lys. Ørentvister er altædende, og de æder lige så gerne små insekter og mider som planter. Engang i september forsvinder ørentvisterne igen. De graver sig ned for efteråret og vinteren. Nede i den lille jordhule lægger hunnen sine æg. Til næste forår bliver de til spæde unger (nymfer) små udgaver af de voksne, som der ikke lægges meget mærke til. 5 arter af ørentvister i Danmark. Foruden almindelig ørentvist findes også lille-, skov-, sand- og buskørentvist. I hele verden omkring 1300 arter. Glem de gamle skrøner om ørentviste der bider hul i trommehinden. Vandmænd kaldes også for øregopler. I de indre farvande kan havets overflade over store områder være dækket af vandmænd. Vandmænd er svage svømmere, og vind- og strømforhold driver dem let sammen i tætte bestande. Driver vandmænd ind på stranden, kan man se, at de bærer deres navn med rette. Der er kun et par procent fast stof i en vandmand, resten er vand. I denne tid forplanter vandmændene sig. Vandmænd er ikke kun mænd, der er lige så mange hunner, og æggene befrugtes inde i hunnernes mave af sædceller, der driver derind med vandet. Æggene bliver til larver, og larverne bliver til en polyp, der sætter sig fast på Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 13
14 havbunden. Polyppen er hverken han eller hun. Polypperne overvintrer. Engang til foråret giver polyppen sig til at dele sig på tværs, så den ligner en stabel tallerkener (kun få mm). Tallerkenerne river sig løs, og hver lille tallerken er en vandmand, der efterhånden får den kendte størrelse på 25 cm. Vandmænd kan brænde, men ikke os. Deres nældeceller er for små til, at de kan trænge gennem vores hud. Ørnebregne er udbredt over store dele af verden. Ørnebregnen er en meget stor bregneart. Dens blade kan blive næsten 2 meter lange. Herhjemme vokser den ofte på sandede jorde og normalt i tætte bestande (her bliver den sjældent over 75 cm.). I Oxholm (Øland) skov bliver ørnebregnen op til et par meter. Ørnebregne er en sporeplante, og netop nu smider den sporerne, som skal vokse op til en lille forkim. På den sker der en befrugtning, og en bregneplante vokser frem fra forkimen. Ørnebregner er tidligere blevet brugt som fyld i madrasser. Ørnebregnen er almindelig i Danmark. Skærer man stængelen over, kan man med god vilje se silhuetten af en ørn, heraf navnet. Almindelig engelsød er en lille bregne, som vokser i skove og klitter. Engelsøds blade er grønne, også om vinteren, og omkring 20 cm høje. På undersiden af bladene sidder sporehushobene. Den stiller næsten ingen krav til den jord, den skal gro i. Bladene er lidt stive og læderagtige. I tørkeperioder ruller de sig sammen uden at visne. Når det bliver fugtigt, folder de sig ud igen og står friske. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 14
15 Engelsød har altid været anset for en god lægeplante. Engelsød er en almindelig plante i Danmark. Skov-padderok står i tætte bestande på fugtige steder i skovene. Nogle skov-padderokker kan blive næsten 80 cm høje. Mange planter er samlet på ét sted, fordi skov-padderokken formerer sig ved at sende mængder af udløbere ud, hvorfra nye planter skyder op (vegetativ formering). Skovpadderokken er langt finere og mere elegant end de andre padderokker. Dens sidegrene har også sidegrene. I Danmark vokser den hist og her. Arten foretrækker fugtig og næringsrig jord i skove. Kornblomst lyser op i kanten af marker og enkelte steder i kornmarker. Den trives især i åbne områder, hvor jorden regelmæssigt er under behandling af mennesker. Men den er gået kraftigt tilbage, fordi man har bekæmpet den som ukrudt i kornet. Fremtiden tegner forhåbentligt lysere på grund af braklægningerne i landbruget. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 15
16 Gaffel-vortemælk er et almindeligt ukrudt på dyrket jord og affaldspladser. Enårig cm høj urt. Ligesom alle andre slags vortemælk indeholder den en klæbrig hvid mælkesaft. Saften klæber til fingrene, når man trækker planterne op. Pas på ikke at sutte på fingrene bagefter, da saften både er bitter og giftig. Hedelyng er den vigtigste planteart på heden, en stedsegrøn dværgbusk. Hedelyng tilhører lyngfamilien. Planten bliver normalt ikke over 50 cm høj. Hedelyng begynder at dø, når den er år gammel. Man kan inddele en lyngplantes liv i 4 stadier: 1. Pionerstadiet. 2. Ungdomsstadiet. 3. Det modne stadium. 4. Alderdomsstadiet. Hedelyngen har et kraftigt rodsystem, og rødderne står i forbindelse med lange, tynde svampetråde. Hedelyngens blade er meget små og bygget på en særlig måde. Bladrandene er bøjet sammen, så bladene bliver nåleformede med en fure på undersiden. Spalteåbningerne sidder inde i furen. Fordampningen sker gennem spalteåbningerne. Under tørke er furen meget smal, og der fordamper meget lidt vand. Oversiden af bladene har et beskyttende vokslag, Disse bygningstræk gør, at hedeplanten kan overleve tørken. Lyngen sætter mange frø. Frøene spredes med vinden, da de vejer meget lidt. Spiringen er tilpasset hedebrand. Lyngens blomstringstid er august/september, hvor heden får et strålende rødt skær. Lyngheden i fuldt flor er en smuk naturoplevelse. De enkelte blomster er meget små, men der er så mange, at heden virker rød. Bestøvning kan ske ved vindens hjælp, men som regel er det bier, der samler nektar i blomsterne (lynghonning). Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 16
17 Spiselig Rørhat er kendt som én af vores bedste spisesvampe. Kaldes også Karl Johan. Den kan spises i både rå og tilberedt stand. Den kan også fryses og tørres i tynde skiver. Svampens navn stammer fra den svenske konge Karl 14. Johan, som efter sigende var meget glad for at spise den. Den er almindelig under bøg på morbund samt i granskov. Danner mykorrhiza (svamperod) med gran, bøg og eg. Kan forveksles med Galde-Rørhat (ikke giftig, men meget bitter) og Sommer- Rørhat (meget god spisesvamp). Den er almindelig fra august, men mest i september (løvskov) og oktober (nåleskov). Aktiviteter i august: sommerfugle månedens fugl månedens dyr kartoffelfælder månedens plante månedens forfatter puppebur med kålsommerfugle lav et herbarium månedens digt insekternes livscyklus tørrede blomster, græs og korn indsamling af frugter, nødder osv. hvem kommer med det første modne brombær høsttid edderkopper læs om brombær forskellige edderkoppespind/typer Fortsæt selv Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år. Med venlig hilsen Naturcenter Fosdalen God arbejdslyst Naturcenter Fosdalen Fotos: Naturcenter Fosdalen Tegninger: Erik Petersen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 17
Hvad sker der i august?
Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit):
Læs mereNaturen i august. August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Temperatur 16,3.
Naturen i august August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit): Temperatur 16,3 Solskinstimer 221 Solskinstimer
Læs mereMÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND. Den danske sang
MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND AUGUST 2013 Den danske sang Den danske sang er en ung blond pige hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige hvor bøge lytter til bølgers
Læs mereNaturen i august. August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Temperatur 16,3.
Naturen i august August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit): Temperatur 16,3 Solskinstimer 221 Solskinstimer
Læs mereNaturen i juli. Temperatur 16,6. Solskinstimer 247. Nedbørsdage 13. Fugtighedsgrad 76 % Antal tågedage 2. Antal tordendage 2,8.
Naturen i juli Denne højsommermåned har navn efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44 f. Kr. Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske til, at der i julivarmen let går orm i kødet.
Læs mereMÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015. Gi os lyset tilbage
MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015 Gi os lyset tilbage 1. Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereNaturen i juli. Temperatur 16,6. Solskinstimer 247. Nedbørsdage 13. Fugtighedsgrad 76 % Antal tågedage 2. Antal tordendage 2,8.
Naturen i juli Denne højsommermåned har navn efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44 f. Kr. Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske til, at der i julivarmen let går orm i kødet.
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereEfterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.
Hvad sker der i september? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereHvad sker der i juli?
Hvad sker der i juli? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne højsommermåned har navn efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44 f. Kr. Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereHvad sker der i juni?
Hvad sker der i juni? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen Denne måned har fået navn efter den romerske ægteskabsgudinde Juno. Man har derfor tidligere
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereNaturcenter Fosdalen Hvad sker der i maj? www.naturcenterfosdalen.dk
Hvad sker der i maj? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned.
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereNaturen i September. Temperatur 13,1. Solskinstimer 166. Nedbørsdage 14. Fugtighedsgrad 83 % Antal tågedage 3. Antal tordendage 1,4.
Naturen i September September kommer af latin septem, som betyder syv. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned. Det gamle danske
Læs mereMageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg
Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereE n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e
Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereNaturen i September. Temperatur 13,1. Solskinstimer 166. Nedbørsdage 14. Fugtighedsgrad 83 % Antal tågedage 3. Antal tordendage 1,4.
Naturen i September September kommer af latin septem, som betyder syv. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned. Det gamle danske
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereRegn i februar varsler frost i marts
Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs merenyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?
1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereJEG er din KARTOFFEL!
JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereKender du årstiderne?
Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereDansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.
Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.
Læs mere[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus
[Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere