Medicinalfirmaer tjener godt på dansk konkurrence-regel

Transkript

1 Tabel 1: De fleste kopiprodukter og parallelimport har en indtjening, der ligger langt over normalen i dansk erhvervsliv. Tabel 2: Selvom kopipræparatet Stesolid er dyrere end originalen Valium, er Stesolid markedsførende. Medicinalvirksomheders afkastningsgrad Virksomhed Afkastningsgrad GEA 58,2 (1997) Orifarm 26,9 (1997) Paranova* 22,6 (1997) Excopharma 15,3 (1998) Dumex 13,6 (1997) Nycomed 6,8 (1997) Paranova-Gruppen* 6,4 (1997) Note*: Paranova-Gruppens danske datterselskab opviser en høj afkastningsgrad. På koncernniveau er indtjeningen mere normal. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen Novo Nordisks insulin-priser. Mm Dyrest og bedst? Prisen på identiske smertestillende midler Produkt Pris Markedsandel Apozepam 70,45 kr. 18,5 pct. Hexalid 70,45 kr. 15,0 pct. Diazepam 70,45 kr. 14,3 pct. Valaxona 70,45 kr. 12,3 pct. Valium 82,30 kr. 5,0 pct. Stesolid 87,75 kr. 34,8 pct. ERHVERV Medicinalfirmaer tjener godt på dansk konkurrence-regel Konkurrencestyrelens administration af en særregel i dansk konkurrencelov beskytter forskningstunge brancher som medicinalindustrien - Men kun omkring en fjerdedel af medicinmarkedet er forskningsbaseret - Kopister og parallelimportører forsker ikke, men ligger alligevel i ly af reglen - Ekstremt høj indtjening hos kopiproducenter - Myndighederne erkender problemet, men griber ikke ind - Analyse viser stribevis af eksempler på mærkværdige priser på medicin Mange store medicinalvirksomheder i Danmark har siden 1987 lukreret på en særregel i den danske konkurrencelov. Den såkaldte lex Novo blev i sin tid indført for at beskytte forskningstunge virksomheder mod prisindgreb fra konkurrencemyndighedernes side. Men en stribe store virksomheder i branchen, som ikke forsker, men lever af at kopiere og parallelimportere originale lægemidler, har lagt sig i ly af særreglen. Især de store producenter af kopimedicin har en indtjening, der er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet af dansk industri. Kopiproducenterne og parallelimportørerne anses af bl.a. EU-Kommissionen som en slags vagthunde for den frie konkurrence i medicinalsektoren. Men realiteten er, at de i Danmark tjener godt på konkurrencelovens beskyttelse af de forskningstunge virksomheder som f.eks. Novo Nordisk og Lundbeck. Medicinalbranchen er generelt præget af manglende konkurrence. Den er en af de 52 brancher i Danmark, som ifølge Konkurrencestyrelsen har konkurrenceproblemer. Branchen er præget af stor indtjening og stor koncentration. Den manglende konkurrence betyder højere medicinpriser for patienterne og større udgifter for den offentlige sygesikring. Mm Højt afkast på medicin Når det gælder kopiproducenter og parallelimportører, er problemet imidlertid særlig udtalt. Virksomhedernes afkastningsgrad ligger generelt meget højt i forhold til erhvervslivet generelt. Kopiproducenten GEA ligger helt oppe på 58 pct., mens parallelimportøren Orifarm opviser afkastningsgrader på knap 27 pct. Virksomhederne er dermed mere profitable end medicinal-flagskibe som Novo Nordisk og Lundbeck. De præsterer afkast på henholdsvis 15 og 24,7 pct. Se tabel 1. Men også den forskende industri har fordel af lex Novo. Der er mange eksempler på, at industrien tager meget høje priser for originale lægemidler - selvom patentet er udløbet. Det gælder f.eks. Konkurrencestyrelsen har hidtil ikke gre bet ind over for misbruget af lex Novo - selvom man godt er klar over problemet: Jeg er enig i, at de ikke-forskende virksomheder tjener mange penge - måske også for mange. Men så længe der ikke er tale om udnyttelse af dominerende stilling eller karteldannelser, er det vanskeligt for os at gribe ind, siger direktør i Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen. Medlem af Konkurrencerådet, økonom i Kilde: Konkurrencestyrelsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frans Clemmesen er uenig i denne vurdering. Hvis Konkurrencerådet definerer afgrænsningen af delmarkeder i medicinsektoren tilstræk- Nr maj

2 kelig strikst, er der mange eksempler på, at virksomheder udnytter en dominerende stilling til at tage overpriser. Det gælder f.eks. for nervemedicinen Stesolid. Trods markedets højeste pris er Stesolid markedsførende, siger han. Frans Clemmesen opfordrer derfor Konkurrencestyrelsen til at prøve disse grænser af i Konkurrencerådet. Se tabel 2. En branche med konkurrenceproblemer Konkurrencestyrelsen udpegede for nylig medicinalindustrien som én af 52 brancher i Danmark med tegn på konkurrenceproblemer. Industrien er i forhold til det øvrige EU præget af høje priser, stærk koncentration og høj indtjening. Ud over den begrænsede konkurrence fra parallelimportører og kopiproducenter er der en række årsager hertil:! Medicinalbranchen er exceptionel, fordi det offentlige yder så store tilskud til køb af dens produkter - i gennemsnit 50 pct.! Producenterne kan frit fastsætte deres priser - det offentlige følger automatisk med procentvise tilskud efter tre satser. En aftale mellem lægemiddelindustrien og Sundhedsministeriet betyder dog i princippet en vis regulering af priserne.! Det offentliges priskontrol ligger i detailleddet med bindende videresalgspriser fra grossist til apotek og fra apotek til forbruger. Bindende videresalgspriser betragtes normalt som en af de groveste overtrædelser af konkurrenceloven.! Apotekernes fortjenestemargin er offentligt reguleret og indrettet sådan, at apotekernes fortjeneste stiger, jo højere prisen er.! Siden 1987 har medicinalindustrien været beskyttet af en særregel, som tillader forskningstunge virksomheder frit at fastsætte deres priser.! På grund af de procentvise tilskud er markedsmekanismen sat ud af kraft. Prisforskelle hos producenterne slår ikke igennem hos kunderne.! De praktiserende lægers præferencer vil derfor ofte være bestemmende for valg af produkt - ikke prisen.! Lægernes præferencer er stærkt påvirket af information og reklame fra medicinalindustrien. I 1997 anvendte den danske medicinalindustri 18,7 pct. af lægemiddelomsætningen på over 9 milliarder kr. på formålet. Det er mere, end branchen bruger på forskning. 2 Nr maj 1999

3 Lex Novo beskytter alle Medicinalvirksomhederne har i en årrække været beskyttet mod indgreb fra myndighederne af en særregel, som stammer tilbage fra den gamle monopollov. Paragraffen er ganskevist ikke indført i den nye konkurrencelov, men bemærkningerne til den nye lov binder Konkurrencestyrelsen til at administrere efter ånden i den gamle monopollov. Ved Folketingets behandling af den nye konkurrencelov sidste år lagde erhvervsudvalget da også særlig vægt på, at den forskningstunge del af industrien fortsat skulle have videre rammer end andre Mangelfuld medicinkonkurrence AE har opregnet en række konkrete eksempler på mangelfuld konkurrence i medicinal-sektoren. Her er nogle af dem: Herpes-medicin med negativ mængderabat Priserne på en række herpes-præparater er et eksempel på usædvanlige prisforhold, der gør sig gældende i den danske medicinbranch. Det er eksempelvis 33 pct. dyrere pr. tablet at købe en pakke med 100 stk. Zovir fra Glaxo Wellcome end at købe fire pakker med 25 stk. i hver. I USA sælges tabletterne med mængderabat. Se tabel 5. Zovir er et ældre middel mod herpes og er ikke længere beskyttet af patent. Derfor er der to konkurrerende produkter på markedet fra kopiproducenterne GEA og Ercopharm. Af den grund kunne man forestille sig, at tilstedeværelsen af kopipræparaterne på markedet ville sænke priserne markant. Men GEA og Ercopharms produkter sælges til priser kun lidt under Glaxo Wellcomes. Og med den samme usædvanlige negative mængderabat. Dette må være langt over produktionsomkostningerne og dermed langt over, hvad prisen ville være på et marked med virksom konkurrence, som er en grundsætningerne i konkurrenceloven, siger Frans Clemmesen. Adm. direktør i GEA Karsten Skafte forklarer, at GEA normalt lægger sine priser en fast procentsats under konkurrenternes priser. Han erkender, at den negative mængderabat ser underlig ud, og oplyser, at GEA nu vil ændre prisstrukturen. Pris på sovepille fordoblet - parallelimportøren følger med At parallelimportørerne ikke er videre aktive i konkurrencen, fremgår også af f.eks. producenten Durascans sovepille Imozop. I midten af 1998 blev prisen på Imozop pludselig fordoblet. Producenten meddelte, at det skyldtes Lægemiddelindustriforeningens prisaftale med Sundhedsministeriet. Ifølge aftalen skal medicinpriserne ligge på et gennemsnit for Europa. Og det gjorde Imozop ifølge producenten ikke tidligere. Ifølge Frans Clemmesen er argumentationen misvisende, fordi sammenligningen med EU-prisniveauet kun gælder for nye præparater. Derudover finder han det bemærkelsesværdigt, at prisen på substituttet Imovane steg tilsvarende, således at Imovane og Imozop fortsat koster præcis det samme. Stesolid dyreste, men mest anvendte nervepille Lægernes ordinationspraksis og et lavt informationsniveau hos forbrugerne er medvirkende til, at den normale markedsmekanisme er sat ud af funktion. De dyreste produkter sælger bedst. Det gælder blandt andet for angstmidlet Stesolid, fremgår det af Konkurrencestyrelsens rapport om lægemiddelområdet fra begyndelsen af året. Stesolid har den markant største markedsandel i Danmark med over 34 pct. Stesolid, som fremstilles af Dumex, er i virkeligheden et kopipræparat af Valium. Fire mindre kendte kopipræparater er alle billigere end Stesolid. Men Stesolid er også dyrere end originalproduktet Valium. Se også tabel 2. Dumex-Alpharma udnytter monopol Stoffet elyzol anvendes til flere sygdomme i mange former - Men når det gælder creme og dentalgel, som anvendes til hudsygdomme og paradentose, findes der kun produkter fra Dumex- Alpharma. Af tabel 4 fremgår det, at Dumex tager en iøjnefaldende høj pris på de to produkter, hvor virksomheden har monopol. Novos insulin 30 pct. dyrere end i Sverige På trods af at Novo Nordisks insulin siden 1997 har været udsat for parallelimport, hvilket har presset Novos priser 25 pct. ned, kan en rejse fra København til Malmø spare sukkersygepatienter for mellem 20 og 40 pct. af insulinprisen - selv når der tages højde for, at de svenske medicinpriser er uden moms. Patienterne har imidlertid intet incitament til at foretage rejsen, idet insulin er det eneste lægemiddel med 100 pct. offentligt tilskud. Insulin er altså helt gratis for forbrugerne. Og Novo kan uantastet af myndighederne tage overpriser i Danmark. Kun på visse insulinprodukter er der parallelimport, hvilket udløser en beskeden egenbetaling for patienter, der ønsker Novos egen pakning. Frans Clemmesen opfordrer Konkurrencestyrelsen til at overveje, om det er rimeligt, at Novo tager så høje priser for et produkt, hvor patentet er udløbet. Nr maj

4 erhverv til frit at fastsætte sine priser. Prisniveauet på hjemmemarkedet betyder også noget for prisfastsættelsen internationalt og har dermed stor betydning for virksomhedernes samlede indtjening. Særreglen i konkurrenceloven hindrer myndighederne i at gribe ind over for forskningstunge virksomheder, selvom der måtte være mistanke om, at de udnytter deres stilling til at tage overpriser for deres produkter. Dette har eksempelvis gjort det muligt for den altdominerende udbyder af insulin, Novo Nordisk, at tage overpriser for lægemidlet i Danmark i årevis. Men konkurrencelovens fædre har tilsyneladende overset, at kopiproducenterne og parallelimportørerne ikke forsker. Disse aktører har fået lov til at fastsætte deres priser i fred. Der har hidtil heller ikke været sat fokus på priserne på de originale lægemidler, som ikke længere er patentbeskyttede og dermed i princippet tjent ind. Særreglen beskytter således hele det danske medicinmarked på 9 milliarder kr. mod konkurrence til trods for, at det i realiteten kun er en mindre del af markedet - anslået omkring en fjerdedel - der udgøres af originale patentbeskyttede lægemidler. Broderparten udgøres af kopiprodukter, parallelimporterede produkter samt originale lægemidler, som ikke længere er patentbeskyttede. Patentets udløb betyder i princippet, at virksomheden bag produktet har haft op til 15 år til at tjene forskningsinvesteringen hjem. For at Konkurrencestyrelsen kan gribe ind over for kopiproducenter og parallelimportørers høje priser, skal der være tale om enten udnyttelse af dominerende stilling på markedet eller karteldannelser. Ingen af parallelimportørerne eller kopiproducentene er tilstrækkelig store til, at de kan dominere markedet. Og den tilsyneladende samordning af priser skyldes efter vores vurdering snarere, at virksomhederne indretter sig efter 5 pct.-reglen, end at de aftaler ens priser. Det er så oplagt for dem at lægge sig præcis 5 pct. under prisen på originalproduktet, at de ikke behøver at aftale det med hinanden, siger Finn Lauritsen. Han referer til den såkaldte G-ordning, hvorefter apoteket skal udlevere det billigste af to ens præparater, hvis prisforskellen overstiger 5 pct. i prisintervallet kr. og 20 kr. for lægemidler over 400 kr. Tandløs vagthund Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har den manglende konkurrence på medicinmarkedet - i kombination med en uhensigtsmæssig offentlig regulering - skabt en unaturlig prisstruktur på det danske medicinmarked. Det giver sig blandt andet udslag i negative mængderabatter, uforklarligt høje priser på både kopiprodukter og parallelimporteret medicin samt uforklarlige forskelle på de priser, som danske producenter tager herhjemme og i udlandet. Tabel 3: I Danmark er der højst 5 pct. at spare på parallelimporteret medicin. I Sverige er der større besparelser at hente - trods lavere priser på original- produkterne. Mm Begrænsede besparelser ved dansk parallelimport Priser på mest solgte parallelimporterede lægemidler i Danmark og Sverige, DKK Pris i Danmark Pris i Sverige* Medicinalprodukt Original Parallel Forskel Original Parallel Forskel Insulin (5 x 3 ml.) 411,70 391,50 5 pct. 332,00 302,00 10 pct. Zocor (28 x 20 mg.) 418,30 398,20 5 pct. 385,00 350,00 10 pct. Selo-zok (28 x 100 mg.) 129,95 123,55 5 pct. 123,50 114,00 8 pct. Sandimum (50 x 50 mg.) 1.228, ,70 2 pct , ,00 14 pct. Imigran (6 x 100 mg.) 674,20 654,25 3 pct. 659,00 597,00 10 pct. Note*: Der er lagt 25 pct. moms på de svenske priser for at gøre dem sammenlignelige med de danske. Konkurrencemyndighederne og EU-Kommissionen hævder ofte, at parallelimportører og kopiproducenter er med til at skabe og vogte en vis af konkurrence på det indre medicinmarked i EU. Men ifølge en række analyser foretaget af AE er branchen med visse undtagelser præget af:! Kartellignende tilstande med ens priser. 4 Nr maj 1999

5 ! Optimal udnyttelse af den offentlige regulering.! Meget små prisforskelle mellem originalprodukt på den ene side og kopiprodukter og parallelimporterede produkter på den anden side. Det danske medicinmarked præget af kopier Det samlede forbrug af medicin i Danmark lå i 1997 på 9,2 milliarder kr. Sammenlignet med udlandet er det danske marked i usædvanlig høj grad præget af kopiprodukter og parallelimport. Det skyldes blandt andet de i EU-sammenhæng høje priser. Der foreligger ikke nogen eksakt statistik på området. Men eksperter i branchen vurderer, at målt på antal produkter udgør kopiprodukterne 60 pct. af det samlede forbrug. Målt i kroner og øre er andelen mellem kopier og originale lægemidler 50/50. Men ud af de 40 pct. af produkterne, som er originale lægemidler, er kun en mindre del patentbeskyttede. Eksperter anslår omkring halvdelen. Det vil sige, at det sandsynligvis kun er omkring 20 pct. af de lægemidler, som udbydes på markedet i dag, som er originale produkter, der stadig er underlagt patentbeskyttelse. Tabel 4: Dumex har udnyttet sit monopol på creme og dentalgel til at sætte prisen pr. gram Elyzol kraftigt i vejret. I modsætning til de forskende medicinalvirksomheder har kopiproducenterne in- Mm Monopoludnyttelse Pris på Elyzol i forskellige former gen udgifter til F&U og meget lave Form Pris produktionsomkostninger. Hos Novo Nordisk gik eksempelvis halvdelen af omsætningen i 1998 til produktionsomkost- Tabletter 0,6 øre pr. mg. Stikpiller 1,1 øre pr. mg. ninger samt forskning og udvikling. Hos Vagitorier 1,2 øre pr. mg. kopiproducenten GEA er der ingen Mikstur 2,9 øre pr. mg. F&U-udgifter i det seneste regnskab, og Infusionsvæske 6,6 øre pr. mg. produktionsomkostningerne er opgjort til Creme 34,0 øre pr. mg. ca. 20 pct. af omsætningen. Det gør GEA i stand til at præstere et afkast på over 44 Dentalgel 134,0 øre pr. mg. pct. Parallelimportørerne er rene handelsfirmaer, som køber lægemidler i f.eks. Sydeuropa, fragter dem til Danmark, ompakker dem og sælger dem en smule billigere end originalprodukterne. Parallelimporten udgjorde i ,2 pct. af medicinsalget. De to førende parallelimportører og de fire førende kopiproducenter hører alle til blandt de 25 største medicinalvirksomheder i Danmark og har en væsentlig del af medicinomsætningen i Danmark. Ens priser hos kopister og parallelimportører Ifølge Frans Clemmesen er årsagen til ovennævnte store indtjeningsmarginer en tydelig tendens til, at kopiproducenter og parallelimportører tager ens priser. De konkurrerer ikke indbyrdes, men kun mod originalproducenten. I Sverige er der sjældent ens priser. Det betyder, at der er en hårdere indbyrdes konkurrence på den anden side af Sundet. Et eksempel på ens priser er det antidepressive lægemiddel Fontex (såkaldte lykkepiller). Forbruget af lykkepiller er en væsentlig årsag til samfundets stigende medicinudgifter de senere år. Tilskudsprocenten er 75 pct. Tabel 5: Både hos kopiproducenter og originalproducent er det dyrere at købe en pakke med 100 stk. end fire pakker á 25 stk. Mm Negativ mængderabat Prisen på Zovir og to kopipræparater Produkt 25 stk. 100 stk. Zovir 140,90 kr. 755,00 kr. Paranova* - 771,50 kr. Geavir 134,85 kr. 737,55 kr. Orivir - 737,55 kr. Note*: Parallelimport af Zovir Som det fremgår af tabel 6, er der en række kopiproducenter til Fontex, hvis patent er udløbet. Priserne på kopipræparaterne er stort set identiske. Som det fremgår, er der ikke meget at spare på at bruge lægemidler, hvor der er kopiproducenter på banen. I Sverige er besparelsen væsentligt større. Når det gælder parallelimport, er tendensen den samme. I Danmark er priserne helt ens parallelimportørerne imellem, mens de i Sverige konkurrerer indbyrdes. Effekten af parallelimport er i det Nr maj

6 Tabel 6: Prisen på originalproduktet Fontex er lavere i Sverige end i Danmark. Og samtidiig er der større spredning i priserne på kopiprodukterne. Lykkepillen Cipramil fra Lundbeck er ligeledes væsentligt billigere i Sverige. Bemærk, at det patentbeskyttede Cipramil er billigere end Fontex, hvis patent er udløbet. hele taget begrænset. Som det fremgår af tabel 3 er prisforskellen mellem original- og parallelprodukt i Danmark væsentlig mindre end i Sverige - til trods for at originalpræparatet er billigere i Sverige. Det betyder, at prisforskellene mellem Danmark og Sverige øges fra original- til parallelprodukt. På parallelprodukterne er prisforskellen pct. Der burde være plads til mere konkurrence, men det er parallelimportørerne tilsyneladende - måske forståeligt nok - ikke interesserede i, siger Frans Clemmesen. Mm Ens kopi-priser Fontex over for ligeværdige produkter Produkt Danmark Sverige* Fontex 1.150,10 kr. 975,25 kr. Fonzac 853,50 kr. 715,00 kr. Fluoxetin 842,00 kr. 488,00 kr. Nycoflox Fondur Flutin 842,00 kr. 842,00 kr. 842,00 kr. Cipramil 925,40 kr. 818,00 kr. Note*: Der er lagt 25 pct. moms på de svenske priser for at gøre dem sammenlignelige med de danske. Parallelimporten af medicin er steget kraftigt de senere år. Baggrunden for væksten er den nævnte G-ordning. Som det fremgår af tabel 3, udnytter parallelimportørerne dette til lige netop at sætte priserne, så prisforskellen bliver større end den magiske grænse på 5 pct. Mens der således er konkurrence mellem producenten og parallelimportøren, er der ingen indbyrdes konkurrence parallelimportørerne imellem. De holder typisk nøjagtig samme pris. Både formanden for Parallelimportørforeningen i Danmark, adm. direktør i Paranova Erik Pfeiffer, og adm. direktør for en af de fire store kopivirksomheder, GEA, Karsten Skafte, bekræfter, at de fastlægger deres priser lige på 5 procentsgrænsen. Og kampen om en plads på apotekernes hylder betyder, at alle følger med, hvis en enkelt aktør ændrer sin pris. Vi yder et værdifuldt bidrag til at spare patienter og sygesikring for 5 pct., siger Erik Pfeiffer. Parallelimportøren Cross Cimilar anmeldte sidste år fire andre parallelimportører for at samordne priserne. Konkurrencestyrelsen fandt imidlertid ikke beviser nok til at gribe ind. Inden styrelsens afgørelse trak Cross Cimilar af uoplyste årsager anmeldelsen tilbage. 6 Nr maj 1999