Skole og foreningsliv i bevægelse
|
|
- Andrea Grethe Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole og foreningsliv i bevægelse - et baggrundsnotat. September 2015 Astrid Jakobsen Sofie Aabo Kirsten Grube Juul Søren Østergaard Center for Ungdomsstudier (CUR)
2 Skole og foreningsliv i bevægelse et baggrundsnotat 1.Indledning Der har blandt nationale idrætsforbund og især de lokale foreninger været en vis ambivalens i forhold til skolereformen. På den ene side har der været en udpræget positiv tilgang til de muligheder, der ligger i forbindelse med deltagelse i den del af skolereformen, der omhandler den såkaldt åbne skole (Udspil, september 2014; DIF Opinion, oktober 2014). Specielt muligheden for at komme i kontakt med de børn, der ikke aktuelt er en del af foreningslivet, er blevet fremhævet. På den anden side har det heller ikke skortet på udtalelser omkring, hvilke konsekvenser de længere skoledage vil have for børn og unges deltagelse i foreningslivet. Det store flertal af disse forudsigelser har været ret dystre! Når man googler Skolereform og foreningsliv bliver resultatet en række artikler med overskrifter som f.eks.: Medlemstal rasler ned i landets idrætsforeninger, Reform får børn til at droppe sport, og Idrætsledere råber vagt i gevær. Spørgsmålet er, om de dystre forudsigelser omkring udviklingen i medlemstallet afspejler virkeligheden i landets idrætsforeninger? Og i hvilket omfang lader de muligheder, der ligger i et samarbejde med skolen, sig realisere i praksis ind i en foreningsverden, der primært er drevet af frivillige? Notatet, der baserer sig på 1612 besvarelser fra idrætsforeninger og 60 interviews med skoleledere, idrætskonsulenter og formænd for idrætsforeninger, er første output fra udviklingsprojektet, Skole og foreningsliv i bevægelse, som er et samarbejde mellem CUR, DIF og DGI og finansieret af Nordea-fonden. Det er hensigten med notatet først og fremmest at tage temperaturen på samarbejdet mellem skole og foreningsliv efter det første ret turbulente år med skolereformen, dels at give et bud på, hvordan man i det lokale foreningsliv oplever konsekvenserne af skolereformen i relation til udviklingen i medlemstal, adgang til faciliteter m.v. Notatet skal medvirke til at kvalificere vores arbejde med at udvikle modeller for det gode samarbejde mellem skole og foreningsliv, og vi har et håb om, at notatet også kan være med til at kvalificere og stimulere diskussionen omkring skolereformens potentialer og udfordringer i forhold til idrætsforeningerne. Forsidebillede: Jan Christensen, Dansk Håndbold Forbund 2
3 2. Unge vælger ikke i højere grad foreningsidræt fra konsekvenser af folkeskolereformen Hvis vi ser på udviklingen i foreningsdeltagelsen blandt unge i udskolingen fra 2010 til 2015, er der hvis vi spørger unge ingen indikationer i retning af, at de er mindre aktive i landets idrætsforeninger. Seks ud af ti elever i klasse er foreningsaktive i såvel 2010 som i 2015 (Juul & Østergaard 2015). Der er således ikke noget, der indikerer, at skolereformen har en hverken negativ eller positiv indflydelse på andelen af danske unge, der dyrker idræt i foreningsregi. Når vi i denne undersøgelse spørger foreningerne, er udmeldingerne fra flertallet, at folkeskolereformen ikke har haft konsekvenser for hverken medlemstal, deres muligheder for at rekruttere trænere, adgang til faciliteter og ændring af træningstider. En mindre andel af foreningerne angiver, at de i hverdagen oplever konsekvenserne af skolereformen, hvilket i praksis betyder at: 24 pct. har ændret deres træningstider 17 pct. har angivet, at de har fået begrænset deres adgang til faciliteter 21 pct. angiver, at det er blevet sværere at rekruttere trænere Reelt er det sådan, at én ud af fire af de foreninger, der har valgt at deltage i undersøgelsen oplever negative konsekvenser af skolereformen. Èn ud af fire foreninger (27 pct.) angiver, at de, som konsekvens af skolereformen, har oplevet en negativ medlemsudvikling, men som anført ovenfor, er det ikke noget der har haft indvirkning på den samlede andel af børn og unge, der dyrker foreningsidræt. Omvendt er det et begrænset andel af foreninger, der kan pege på direkte positive konsekvenser af skolereformen f.eks. er der kun 7 pct. af foreningerne, der angiver, at de har fået flere medlemmer. Skolereform, piger og 9. klasse er ikke en god kombination Vi spurgte foreningslederne om, hvilke forhold ved folkeskolereformen, der havde haft en negativ indvirkning på medlemstallet. Syv ud af ti foreninger, der oplever faldende medlemsfald, peger på det forhold, at den længere skoledag gør, at børn og unge er mere pressede på tid. At en gruppe unge oplever sig pressede på tid som følge af skolereformen, bekræftes af en national survey, som Center for Ungdomsstudier (CUR) i foråret 2015 foretog blandt 1012 elever i klasse. Der blev i undersøgelsen spurgt ind til sammenhængen mellem den længere skoledag og fravalg af aktiviteter, og her angiver 29 pct. af eleverne, at de har fravalgt aktiviteter som en direkte konsekvens af en længere skoledag. Hvis man dykker lidt ned lidt ned i tallene, viser det sig ikke overraskende at det specielt er pigerne, der vælger fra. 34 pct. af pigerne angiver, at de har valgt aktiviteter fra, mens det gør sig gældende for 23 pct. af drengene. Samtidig er det primært eleverne i 9. klasse, der har fravalgt fritidsaktiviteter. I 9. klasse angiver 35 pct., at de har valgt aktiviteter fra, mens det gør sig gældende for 23 pct. i 7. klasse. 3
4 Selvom der i den nationale survey specifikt er spurgt ind til, hvorvidt længere skoledage har haft betydning i forhold til fravalg, skal man være opmærksom på, at en række undersøgelser viser, at det specielt er i klasse, at en del elever fravælger fritidsaktiviteter i forvejen. Et relevant spørgsmål er derfor, om ikke flertallet af disse elever alligevel ville have valgt fritidsaktiviteter fra og svaret på det spørgsmål er, at det havde de nok. For en gruppe udøvere er skolereformen på linje med erhvervsarbejde, lektier m.v. blot blevet en blandt flere udløsende faktorer i forhold til, at de fravælger organiseret idræt (Laub 2012; Ibsen m.fl. 2015; Østergaard 2015). Samtidig med at skolereformen for en gruppe af de ældste elever er blevet endnu en mulig plausibel forklaring på, hvorfor de vælger foreningsidræt fra, så er det dog også vigtigt at være opmærksom på, at det specielt er gruppen af selvtransporterende unge, der har oplevet ændringer i deres træningstider, således at de enten træner senere eller mindre. Hvis man gerne vil minimere frafaldsrisikoen, er det et forhold, man skal være opmærksom på at få elimineret i det omfang, det er muligt f.eks. ved at man gentænker organiseringen af træningen. Her peger denne undersøgelse på, at dette i nogle foreninger godt kan være yderst vanskeligt at ændre på træningstider for hold, der har været vant til at træne på bestemte tidspunkter. Det er primært de større foreninger, der oplever sig pressede af skolereformen! Men det er også primært de store foreninger, der byder ind, når det gælder samarbejde Når vi i denne undersøgelse ser nærmere på tallene for at komme tættere på, hvilke foreninger, der oplever, at de er specielt udfordrede, gælder det, at der ikke er den store forskel på, hvorvidt man er en forening i de store byer eller på landet, om man primært tilbyder henholdsvis individuelle eller holdidrætter m.v. Til gengæld ser foreningsstørrelse ud til at have betydning. Store foreninger med over 400 medlemmer under 18 år og dermed mange hold, træningstimer, aktiviteter og trænere føler sig naturligt i nogen grad mere pressede end mindre foreninger med et mindre aktivitetstilbud. Der er stor forskel, om man skal finde trænere til 30 hold, eller om man skal finde trænere til seks hold og dermed også stor forskel på, i hvilket omfang man oplever, at skolereformen har betydning for det konkrete arbejde med at finde trænere. Samtidig med at de store foreninger kan opleve sig mere pressede end små foreninger, så er det også store foreninger, der på grund af lidt flere ressourcer som oftest indgår i kontinuerlige samarbejder med skolerne. Når medlemstallet stiger I interviews og spørgeskemaer peges der på, at skolereformens positive konsekvenser kun i meget begrænset omfang er slået igennem i forhold til foreningslivet forstået på den måde, at foreningerne oplever, at flere er blevet foreningsaktive. Når foreningerne bliver bedt om at redegøre for, på hvilken måde de oplever, at folkeskolereformen har understøttet deres medlemsudvikling, er deres svar primært den eksponering, som det giver at komme ud på skolerne se tabel 1: 4
5 Procent Foreningens aktiviteter på skolen har været god reklame for 36,3 vores aktiviteter Skolernes øgede fokus på bevægelse fremmer generelt elevernes lyst til deltagelse i idrætslivet 17,7 Ændrede træningstider gør det muligt for flere at deltage 15,9 Vi får flere frivillige, som giver mulighed for at oprette nye 14,2 hold Tabel 1. På hvilken måde oplever foreningen, af folkeskolereformen har haft betydning for væksten i medlemstallet? Når vi ser på den gruppe af foreninger, der angiver, at de kan se en sammenhæng mellem eksponering i skolen og medlemsfremgang, er der i et vist omfang tale om foreninger, der repræsenterer nicheidrætter som f.eks. cricket, curling, skydning m.v. Børn og unges idrætsmønstre er vid udstrækning kendetegnet ved, at man går til det man kender. Når man så bliver introduceret til alternativer til mainstream, er der en gruppe elever, der oplever sig tiltrukket af aktiviteter, som de måske godt kendte eksistensen af, men ikke tidligere har stiftet praktisk bekendtskab med. Der er næppe nogen tvivl om, at der i folkeskolereformen er nogle muligheder for de mindre idrætter dels i forhold til sene startere, som efterspørger aktiviteter med andre på deres niveau, dels i forhold til den gruppe af elever, der som følge af selektion m.v. er droppet ud af de store B&U-idrætter. 3. Samarbejdet mellem skole og foreningsliv I undersøgelsen angiver 35 pct. af foreningerne, at de har samarbejder med skolerne og 12 pct. angiver, at det er under etablering. Det betyder i praksis, at 751 af foreningerne i undersøgelsen har et samarbejde med en skole. Vi kan ikke se, hvor mange af disse samarbejder, der er indgået med de samme skoler, og i hvilket omfang de også samarbejder med privatskoler og kan dermed heller ikke sige noget om, hvor stor en procentdel af landets skoler, der indgår i et forpligtende samarbejde med skolerne. Vi kan ikke ud fra undersøgelsen sige noget præcist om det samlede antal af samarbejder mellem skolerne og landets idrætsforeninger, men det er med afsæt i undersøgelsen muligt at sige, at minimum 10 pct. af landets idrætsforeninger har eller er ved at indgå et samarbejde med en skole. Der således en stor udfordring forbundet med at få flere foreninger med i samarbejdet, men heldigvis også en masse versioner af eksisterende samarbejder, som kan fungere som inspirationskilder for det videre arbejde med at udvikle samarbejdet med skolerne. Man behøver ikke vente på, at skolen ringer Hvis vi ser på, hvem der tager initiativet til at samarbejdet, så er det i fire ud af ti tilfælde foreningerne, der har kontaktet skolen og en lige så stor andel af samarbejderne er etableret som et fælles initiativ. Skolen har taget initiativet, når det gælder 14 pct. af samarbejderne, mens kommunen har taget initiativ til de resterende 6 pct. af samarbejderne. Selvom den åbne skole er en 5
6 skal-ting på skolernes dagorden, så opstår en del samarbejder, fordi det er en vil-ting på foreningernes dagsorden. Flertallet af samarbejder går langt tilbage, men der også mange nye på vej Af de nuværende samarbejder er 25 pct. mindre end et år gamle, mens 62 pct. er mere end tre år gamle, og de er dermed ikke knyttet specifikt til skolereformen. Det er dog vigtigt at holde fast i, at undersøgelsen viser, at der det sidste er år er etableret eller ved at blive etableret ca. 300 nye samarbejder mellem skoler og foreninger. Det aktuelle samarbejde har i udpræget grad stadigvæk karakter af eventsamarbejde, men det er så småt ved at ændre sig Flertallet af samarbejder er knyttet til enkeltstående begivenheder, men en voksende andel af specielt de nye samarbejder er kendetegnet ved at være mere kontinuerlige samarbejde, hvor foreninger over længere tid er engageret i skolen og byder ind i forhold til skolernes læringsdagsorden ikke kun specifikt i forhold til undervisningen i idræt, men også i forbindelse med andre fag og i forhold til at arbejde med elevernes trivsel. I undersøgelsen er vi stødt på en række forskellige udgaver af eventsamarbejder se tabel 2: Idrætsintro Stævner Konsulentbesøg Beskrivelse Fx Håndboldkaravane eller Pigeraketten. Forbund eller foreninger tager rundt til skolerne for at introducere til specifikke idrætsgrene. Foreningen hjælper skolen med at afholde stævnedage. En person fra foreningen tager ud på skolen og rådgiver skolen i forhold til, hvordan de kan bruge skolens faciliteter til bevægelse. Ses typisk hos foreninger med ansatte. Idrætsdage Foreningen medvirker til motionsdag på skolen. Nogle steder overtager foreningerne al undervisning denne dag, andre steder foregår det i et samarbejde med skolens lærere. Idrætsundervisning Foreningen deltager i en enkelt idrætstime. 41 pct. af de adspurgte foreninger indgår i sådanne samarbejder. Tabel 2. Forskellige former for eventsamarbejder. Eventsamarbejder, der har karakter af enkeltstående afsluttede forløb, handler ofte om at præsentere eleverne for foreningens idræt, hvorfor det udelukkende er foreningsinstruktørerne, som står for tilrettelæggelse og gennemførelse af idrætsdagen eller idrætsundervisningen. Der opstår derfor i de fleste tilfælde ikke reelle samarbejder mellem lærerne og de frivillige fra foreningerne forstået som rammer omkring afviklingen, en dialog omkring læringsmål m.v. Eventsamarbejder kan i det fleste tilfælde karakteriseres som en forenings PR-aktiviteter på den lokale skole og eventuelt som et afsæt for et mere kontinuerligt samarbejde med skolen. Det kræver dog, at der 6
7 medvirker repræsentanter for skolerne. Virkeligheden en del steder er dog, at man benytter muligheden for at samle lærerne til andre aktiviteter, når der er eksterne instruktører til rådighed. Samarbejdet med idrætsforeningen bliver her en praktisk ressourceforanstaltning for skolen i forhold til dens øvrige arbejde og ikke en måde, hvorpå eleverne nødvendigvis får et højere udbytte af undervisningen, som egentlig er det centrale i tænkningen omkring den åbne skole. Seks ud af ti samarbejder (63 pct.) er eventsamarbejder i form af idrætsundervisningsbesøg, stævneafholdelse og idrætsdage og en del af disse samarbejder er reelt ikke initieret i forbindelse med skolereformen, men blot en videreførsel af samarbejder, som har eksisteret igennem en årrække. Fantastisk, at man kan lære at tale engelsk samtidigt med, at man lærer at spille cricket intro til det kontinuerlige samarbejde En ud af fem af de foreninger, der angiver, at de har samarbejder med skolen med andre ord lidt over 100 lokale samarbejder, kan karakteriseres som primært et kontinuerligt samarbejde, hvor man sammen har udviklet et længerevarende forløb i enten idrætsundervisningen eller med idræt ind i andre fag. Tabel 3 giver eksempler på typer af kontinuerlige samarbejder: Uddannelsessamarbejder Ungleder/juniortræneruddannelse som valgfag. Her varetager foreningen en del af undervisningen. 13 pct. af foreningerne indgår i denne form for samarbejde. Inklusionssamarbejder Samarbejde om at integrere idrætsuvante eller svage skoleelever i idrætsforeningslivet. 14 pct. af foreningerne angiver, at de byder ind på dette. Talentudvikling Flere skoler har en eliteidrætslinje, hvor en idrætsforening er tilknyttet som samarbejdspartner. Idrætsundervisning En idrætsforening indgår i skolens idrætsundervisning over en længere periode, fx 3-4 uger. Ud over at blive introduceret til en specifik idrætsgren får eleverne også kendskab til bl.a. idrætsteori. Idræt ind i andre fag Idrætsforeningen indgår i andre fag end idræt på skolen. Idræt er her middel til at opnå læring inden for matematik, engelsk eller biologi. Tabel 3. Tabellen giver eksempler på forskellige typer af kontinuerlige samarbejder. Foreningerne er med på læringsdagsordenen Tanken bag den såkaldt åbne skole er, at eleverne skal lære det, de skal, på andre måder og de fleste foreninger forholder sig særdeles positivt til ideen om at få flere virkeligheder ind i skolen. Udfordringen opstår i det øjeblik, hvor læringsdagsordenen skal udrulles i forhold til foreningslivet, der i modsætning til en række af de andre interessenter i den åbne skole erhvervslivet, fritidsklubber og musikskoler primært bliver drevet af frivillige, der kan opleve sig særdeles udfordrede på den tid og de kompetencer, som det kræver at skulle skrive sig ind i skolernes læringsdagsorden. 7
8 Fire ud af ti foreninger angiver imidlertid, at de mener, at de har aktiviteter, der kan medvirke til at understøtte skolernes læringsdagsorden, og blandt foreningerne er der generelt tro på egne evner i forhold til at kunne medvirke til at løfte det faglige niveau, når det gælder idrætsundervisningen. Interviewene indikerer en parathed til at tænke i andre dimensioner end blot undervisning i idrætsfaget, men det er ikke helt nemt at få knækket koden i forhold til at oversætte aktiviteten til en skolesammenhæng noget, denne formand for en fodboldklub sætter ord på: Vi er jo vant til at træne fodbold, og jeg kan jo godt se, at der sagtens kan være en masse matematik i det, f.eks. hvis man introducerer til FC Barcelonas spillestil og alt sådant noget. Men det tænker man ikke rigtig på i dagligheden vi træner jo bare fodbold, så jeg tænker, at det er noget med, at man lige skal have et andet mindset. At man måske også kan bidrage med temaer i hverdagen. (Formand, fodboldklub) I foreningslivet er man gode til at tænke i at udvikle og organisere aktiviteter, mens man er knap så skarp på at få italesat den formelle og uformelle læring, der finder sted i forbindelse med deltagelse i idrætsaktiviteter. Læring er lærerens ansvar.. I forbindelse med samarbejde med idrætsforeningerne er de fleste skoler enige om, at det er lærernes ansvar at sikre, at der er et mål med idrætsforeningernes inddragelse i skolen. Der er således på skolerne ikke en forventning om, at foreningerne meget præcist kan opstille læringsmål og udarbejde en færdig undervisningsplan. Det er i god overensstemmelse med intentionen med folkeskolereformen, hvor ansvaret for den fagfaglige undervisning såvel som den understøttende undervisning ligger hos skolen (UVM). På skolerne efterspørger man i højere grad viljen til at indgå i et samarbejde forstået på den måde, at foreningerne giver udtryk for, at de vil, kan og har en idé til et samarbejdsprojekt og så er det ellers et fælles projekt at få udrullet ideen, så den passer ind i en skolekontekst. Og i sidste ende er det altid skolens ansvar, at aktiviteten kan ligge i tråd med den aktuelle læringsdagsorden. Nogle steder oplever man, at det er blevet sværere at samarbejde Der er en række foreninger, der har oplevet, at folkeskolereformen i nogle tilfælde i højere grad har vanskeliggjort et samarbejde dels fordi skolerne har haft andre dagsordener, dels fordi kravene til samarbejderne er blevet højere. Før 2014 var det muligt at arbejde sammen om konkrete aktiviteter, som foreningerne bød ind på, men efter reformen skal man have mere fokus på formålet med samarbejderne, hvilket har betydet, at man ikke har haft tilstrækkelig tid til at arbejde med det på skolerne. De øgede krav til samarbejderne har i visse tilfælde konkret betydet, at samarbejder, der har fungeret gennem en årrække efter skolereformen er blevet indstillet, fordi der blot var tale om en aktivitet uden en decideret læringsdagsorden. 8
9 Den åbne skole er et krav til skolerne, men ikke til foreningerne når foreningerne bare har en anden dagsorden! Det fremgår af interviews med både kommuner og foreninger, at en gruppe foreninger sætter spørgsmålstegn ved, om de overhovedet skal bidrage til skolernes læringsdagsorden særligt fordi det i praksis betyder, at frivillighedsbegrebet udfordres: Vi skal ikke understøtte nogen læringsmål. Vi kan tilbyde noget, som vi er gode til, og så kan vi undervise i det. Men det skal ikke være med henblik på, at vi skal opfylde et eller andet for idrætslæreren, som er lønnet og på fuldtid. Man kan ikke bede en frivillig person om, at du skal opfylde noget for mig frivilligt. (Formand, gymnastikforening) Ovenstående udsagn fremhæver oplevelsen af, at en af foreningernes kerneværdier frivilligheden kan blive truet af, at man mere eller mindre professionelt skal byde ind på skolernes læringsdagsorden. En dagsorden, der i nogle tilfælde er fundamentalt anderledes end det, som udgør drivkraften for den enkelte frivillige nemlig passionen for en bestemt idræt og ikke alt muligt udenoms. Potentialer og udfordringer ved folkeskolereformen fra et foreningsperspektiv Folkeskolereformen er først nu for alvor ved at blive til virkelighed på mange skoler. Det giver dermed også god mening at blive klogere på, hvilke potentialer og udfordringer idrætsforeningerne ser ved reformen ikke bare her og nu men også lidt længere ude i fremtiden. 21 pct. oplever flest muligheder, 29 pct. oplever flest udfordringer, og halvdelen oplever lige mange muligheder og udfordringer. De fleste foreninger oplever både muligheder og udfordringer ved reformen der er dog en lille overvægt at foreninger, der oplever flest udfordringer. Adspurgt er der tre store udfordringer for foreningerne i forbindelse med skolereformen: Konsekvenserne af skolereformen. Foreningerne oplever, at den længere skoledag gør børnene trætte, og det og får flere til at melde sig ud af foreningerne. Manglende ressourcer på de rigtige tidspunkter forstået på den måde, at foreningerne ikke kan finde frivillige, der kan indgå i samarbejder i skolernes åbningstid. Interviewene indikerer ret tydeligt, at det ikke kun handler om, at skolerne ikke kan betale det handler om, at de frivillige har svært ved at få det passet ind i forhold til eget arbejdsliv. At foreningerne oplever, at skolerne har svært ved at se, hvad foreningerne kan byde ind med og at det dermed også er vanskeligt at finde afsæt for fælles projekter. Set fra et foreningsperspektiv handler den åbne skole meget om, hvad foreningerne kan byde ind med i skolen. Da foreningslivets primære produkt er et fritidstilbud til børn og unge med en specifik interesse, der selv opsøger foreningen og et ikke et skoletilbud til børn, der skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, er det næppe overraskende, at over halvdelen har svært ved at se de store muligheder i skolereformen Når vi spørger foreningerne i forhold til, om de ser flest udfordringer eller muligheder i Folkeskolereformen, så angiver flertallet (57 pct.) at de reelt har svært ved at se mulighederne i reformen, 9
10 Til gengæld kan de sagtens pege på udfordringer trætte børn, manglende ressourcer til at indgå i et samarbejde m.v. det er sjældent økonomi, der er udfordringen. En helt oplagt udfordring består i, at foreningerne ikke kun tænker aktiviteter på skolen som en mulighed for at erhverve nye medlemmer, men også som en mulighed for at man som forening, gennem at møde andre fagligheder, bliver udfordret på både tænkning og praksis! Et ønskescenarie er vel, at skolereformen fremadrettet ikke kun handler om, hvad foreningerne kan levere i skolen i forhold til, at eleverne bliver så gode, de kan på en skolearena men at bevægelsen også går den modsatte vej, således at skolerne gennem deres input og den faglighed, de repræsenterer, hjælper idrætsforeningerne med, at endnu flere børn og unge bliver så gode, som de kan i forhold til den idræt, de dyrker. Kort om metode Vi udsendte en survey til i alt 7720 foreninger til de af DGI og DIF s idrætsforeninger, der har mindst et medlem under 18 år. I alt 1612 foreninger besvarede undersøgelsen, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 21 pct. Baseret på interviews med foreningsledere skal den lave besvarelsesprocent primært ses som en indikation af, at mange idrætsforeninger endnu ikke samarbejder med skolerne og at idrætsforeninger som det også fremgår af denne undersøgelse er særdeles påpasselige med, hvordan de prioriterer deres ressourcer herunder hvor meget tid man bruger på at besvare spørgeskemaer.. Der er i alt foretaget interviews med henholdsvis 20 skoleledere, 20 kommunale idræts- og fritidskonsulenter samt 20 bestyrelsesformænd fra idrætsforeninger. Både skoler, kommuner og idrætsforeninger er blevet udvalgt ud fra deres geografiske beliggenhed. I otte af de interviewede kommuner, henholdsvis fire DIF- kommuner og fire ikke-dif kommuner, har vi fundet frem til idrætsforeningerne, der er blevet udvalgt, ud fra den præmis, at et bredt spektrum af idrætsgrene er repræsenteret. Interviewene er blevet optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Om Skole og foreningsliv i bevægelse Udviklingsprojektet Skole og foreningsliv i bevægelse som er et samarbejde mellem DIF, DGI og Center for Ungdomsstuder (CUR) og støttet af Nordea-fonden har fokus på at få skole og foreningsliv til at bevæge sig mod og med hinanden med henblik på, at stadig flere børn og unge oplever glæden ved at bevæge sig i skolen og foreningslivet. Mere konkret har projektet der løber i perioden maj 2015-oktober 2016 til formål: At afdække skolereformens virkningshistorie i forhold til foreningslivet. At finde de lokale eksemplariske skole- og foreningssamarbejder, der kan være til inspiration for både foreninger og skoler. At udvikle konkrete inspirationsmaterialer og værktøjer, der medvirker til at gøre det enklere for idrætsforeninger og skoler at indgå samarbejdsprojekter, hvor bevægelse og læring er naturligt integreret. At afdække betydningen af de rammer, som man i landets kommuner opstiller omkring samarbejdet mellem skoler og foreningsliv. Projektet afsluttes med en konference i oktober
Flere venner - mere tid alene
Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges
Læs mereStatusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren
Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Af: Thomas Willer, Center for Ungdomsstudier, November 2017 1 Statusnotat vedr aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Hvad gjorde
Læs mereSkole og foreninger i bevægelse mod og med hinanden! Muligheder og udfordringer i mødet med den åbne skole
Skole og foreninger i bevægelse mod og med hinanden! Muligheder og udfordringer i mødet med den åbne skole Skole og foreningsliv i bevægelsen introduktion til et projekt Udviklingsprojektet Skole og foreningsliv
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereFor det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.
Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN. - Foreningshæfte
FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN - Foreningshæfte Åben Skole 'Foreningslivet ind i folkeskolen' er en fast indsats rettet mod alle folkeskoler i Roskilde Kommune, inkl. specialklasser. Kultur og Idrætsudvalget
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereAmerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser
Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs merePartnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid
Læs mereKROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE
KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.
Læs meretrivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber
trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereSeriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?
Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN
Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereÅBEN SKOLE SKAL SKABE VÆRDI FOR SÅVEL SKOLE SOM DE AKTØRER MAN ÅBNER SIG OP I MOD!
ÅBEN SKOLE SKAL SKABE VÆRDI FOR SÅVEL SKOLE SOM DE AKTØRER MAN ÅBNER SIG OP I MOD! Perspektiver på potentialerne i den åbne skole! Viborg 30.marts 2017 Verden er i forandring! og forandringshastigheden
Læs mereunge og fodbold Kolde kendsgerninger om
Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereFremtidens fritidsliv på Vesterbro. Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i klasse
Fremtidens fritidsliv på Vesterbro Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i 6.-10. klasse Ung på Vesterbro Hvordan ser det gode fritidsliv ud, når man er ung på Vesterbro? Der bor
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereBreddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann
Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Velkommen )l Workshop - foreningsliv og folkeskole Program Kort om projekterne Effekter Parternes
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereDialogmøde om skolereform. Onsdag den 2. april 2014
Dialogmøde om skolereform Onsdag den 2. april 2014 Program Kl. 18.30: Velkomst Kl. 18.40: Orientering om skolereformen Kl. 18.55: Orientering om understøttende undervisning og Fælles mål for idrætsfaget
Læs mereSamarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger
Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereEn fælles portal som vigtigt redskab
En fælles portal som vigtigt redskab Helsingør Kommune har skabt en portal, hvor skoler og foreninger kan mødes om skole- og foreningssamarbejder. Kommunen har sørget for, at kommunikationen og kvaliteten
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereForening skræddersyr forløb
Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer
Læs mereBørns og unges motionsvaner og skole-forenings-samarbejder i otte kommuner Oktober 2016
Børns og unges motionsvaner og skole-forenings-samarbejder i otte kommuner Oktober 2016 Af Kirsten G. Juul & Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier (CUR) Indholdsfortegnelse Opsummering 3 Indledning
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereFra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center
Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor
Læs mereFOLKESKOLEREFORM & FRITIDSLIV
RAPPORT UDARBEJDET AF CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER FOR UNDERVISNINGSMINISTERIET, JANUAR 2019 FOLKESKOLEREFORM & FRITIDSLIV Undersøgelse af folkeskolereformens betydning for udbud og mangfoldighed i fritidstilbud-
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet
Læs mereevaluering af 16 åben skole-piloter
evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE
BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE HVORDAN STÅR DET TIL MED REFORMEN? Folkeskolereformen kalder på nytænkning og omstilling
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereJeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus!
Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Badmintonklubben i den lille sjællandske by Dalby mistede størstedelen af sine børne- og ungdomsspillere efter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereUnges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening?
Unges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening? Workshop ved næstformand Jens Malskær, jens@malskaer.com &. Organisationskonsulent Nanna F. Kjølholt
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereSkolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014
S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger
Læs mereHAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion
HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer
Læs mereDen frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereForeningen investerer i at udvikle lokalsamfundet
Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Åben skole som en investering i, at skolen også fremadrettet er åben. Perspektiverne rækker videre til et lille lokalsamfund, som har brug for at kunne
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereNÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING
NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereMan går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!
Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er
Læs mereDet giver nok ikke nogen mening at sidde og vente på, at skolen ringer!
Det giver nok ikke nogen mening at sidde og vente på, at skolen ringer! - Videns- og inspirationskatalog, januar 2015 Skole og foreningsliv i bevægelse Center for Ungdomsstudier (CUR) Forsidebillede: Jan
Læs mereKvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd
Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereForud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.
Get2Sport/Herning Fremad 2014-2107 Herning kommune og Get2Sport Boldklubben Herning Fremad, Ringkøbingvej 78 i Herning har i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) for perioden 2006-09, 2010-13 og
Læs mereEt input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereEt nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013
HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER
Læs mereSlår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereIDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut
IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereForventningsafstemning i centrum
Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereForening i forandring?
Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mereFORENINGSLIVET I NÆSTVED KOMMUNE. Bjarne Ibsen 2019:3
FORENINGSLIVET I NÆSTVED KOMMUNE Bjarne Ibsen 2019:3 Foreningslivet i Næstved Kommune Analyse af Næstved Kommunes foreningsundersøgelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereFRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF
FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mere