Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?"

Transkript

1 Hvilke kommunale kan konkurrenceudsættes? 1 FORMÅL I DI s årlige faktaark om kommunernes konkurrenceudsættelse foretages der en kortlægning af kommunernes konkurrenceudsættelse i det senest afsluttede regnskabsår og en beregning af potentialet for at øge konkurrenceudsættelsen. Beregningerne er baseret på Indikator for Konkurrenceudsættelse (), som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er således den officielle indikator for kommunernes konkurrenceudsættelse af drifts. Flere kommuner har efterspurgt oplysninger om, hvilke der indgår i en. Det skal give et bedre overblik over, hvad kommunerne skal sende i udbud for at øge konkurrenceudsættelsesgraden. I dette notat forklares det derfor, hvordan en overordnet er afgrænset, og hvilke konkrete der hører under de hovedkonti i kommunernes regnskaber, der præsenteres i DI s faktaark om kommunernes konkurrenceudsættelse. 2 AFGRÆNSNING AF EN en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte drifts og den samlede mængde af udbudsegnede i en kommune. De konkurrenceudsatte består af de drifts, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud. Udregningen sker som et forhold mellem tæller og nævner. () = (Privat leverede tjenesteydelser + kommunernes egne vundne bud) ( drifts) I 2016 var der udbudsegnede i kommunerne for 230 mia. kr. De private leverandører stod for 61,4 mia. kr., mens kommunernes egne vundne bud udgjorde 0,6 mia. kr. en for kommunerne samlet set var derfor på 26,9 pct. Gribskov Kommune opnåede den højeste med 50,4 pct. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der definerer en, og dermed hvilke der medregnes i opgørelsen af kommunernes konkurrenceudsættelse. en er afgrænset til drifts. Derfor er der en lang række indkøb, som ikke indgår i en.

2 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 2 For det første indgår anlægs ikke i en. Hvis der tages et eksempel i et nybygget plejecenter, så vil alle udgifter, der relaterer sig til byggeriet, være uden for -regnskabet. Når bygningerne er taget i brug, vil det være en del af driftsudgifterne, og herfra indgår de i -regnskabet. Vareindkøb er ligeledes ikke en del af -regnskabet. Det skyldes, at ligesom med anlægs har kommunerne ikke in-house kapacitet til at producere varer, og derfor foretages vareindkøbene i den private sektor. I modsætning til drifts er produktion og levering af varer ikke en opgave, som hidtil er blevet varetaget af kommunen, og som først efter udbud bliver udsat for konkurrence fra private virksomheder. Endelig er myndigheds sorteret fra. Her er der tale om, der har karakter af drift, men som ikke har lovhjemmel til at blive konkurrenceudsat. Det drejer sig eksempelvis om sagsbehandling af personfølsomme data, folkeskolelærernes undervisning og vedrørende visitationer og afgørelser. Et eksempel er udgiftsposten Folkeskolen. Dette er en af -regnskabets større poster, men den indeholder ikke udgifter til lærere eller anden undervisning. Det er som administration, rengøring og vedligeholdelsesarbejde, der af Økonomi- og Indenrigsministeriet er defineret som udbudsegnede. Som bilag til dette notat findes Økonomi- og Indenrigsministeriets tekniske oversigt over, hvilke drifts der indgår i -regnskabet. 3 INTRODUKTION TIL HOVEDKONTI I `EN Kommunernes hovedkonti beskriver de steder i kommunernes regnskaber, hvor udgifterne registreres. Udgifterne er samlet i overordnede grupper, og de hovedkonti, der medtages i -regnskabet, er byudvikling, trafik og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhed, sociale og administration. De har hovedkontonumrene 0, 2, 3, 4, 5 og 6. Hovedkonto 1 i kommunernes regnskaber, der omhandler forsyningsområder som affaldshåndtering, drift af spildevandsanlæg og forsyning af el og varme, har tidligere indgået i en, men hovedkontoen blev udtaget af indikatoren i Det skyldes, at forsyningsområdet i stor udstrækning er blevet selskabsgjort. Udgifterne på hver hovedkonto bliver yderligere specificeret i en underinddeling kaldet hovedfunktioner. Den enkelte kommune har mulighed for at lægge budget ud fra andre overordnede kategorier eller grupper, men deres regnskab registreres inden for ovennævnte hovedkonti. Den nærme-

3 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 3 re kontoplan kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside 1. Et udbud kan omfatte, der hører under flere forskellige hovedkonti. Hvis en kommune eksempelvis udbyder rengøringen på folkeskoler, et plejecenter og på rådhuset, vil konkurrenceudsættelsen stige på hovedkontiene undervisning og kultur, sociale og administration. 4 BYUDVIKLING HOVEDKONTO 0 På denne hovedkonto finder man primært udgifter, der relaterer sig til kommunens grunde og grønne arealer. Det kan både være gartnerarbejde, administration eller miljøindsatser. Nedenstående vil være en overordnet gennemgang af de hovedfunktioner, der ligger på denne hovedkonto. hovedkonto 0 Jordforsyning 26,5 86,8 30,5 Faste ejendomme 818, ,0 35,4 Grønne områder 316, ,1 30,0 Fritidsfaciliteter 903, ,8 39,3 Kirkegårde 51,1 174,6 29,2 Naturbeskyttelse 92,9 195,4 47,5 Vandløbsvæsen 184,4 274,3 67,2 Miljøbeskyttelse 163,4 410,6 39,8 Skadedyr og skorstensfejning 237,6 737,9 32,2 Redningsberedskab 300, ,6 24,3 HK0 i Alt 3.095, ,0 35,3 Posten Faste Ejendomme indeholder flest udbudsegnede for i alt 2,3 mia. kr. Det er blandt an det kommunens udgifter til erhvervsejendomme, byfornyelse og boliger til udlændinge. Posterne Grønne Områder og Fritidsfaciliteter er drifts relateret til naturlegepladser og kommunale stadion- og idrætsfaciliteter. Sammenlagt er der udbudsegnede for over 3 mia. kr. på disse to hovedfunktioner. 1 Jævnfør budregn.oim.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kommuner/3-den-autoriserede-kontoplan/

4 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 4 Miljøindsatsen konteres på hovedfunktionerne Naturbeskyttelse, Vandløbsvæsen og Miljøbeskyttelse. Her går driftsudgifterne til skove, naturforvaltningsprojekter og håndtering af jordforurening. Som to yderligere hovedfunktioner er der Kirkegårde og Redningsberedskab. Udgifterne til redningsberedskab går til det kommunale brandvæsen. I alt var der i 2016 udbudsegnede drifts for 8,8 mia. kr. på hovedkonto 0. Heraf konkurrenceudsatte kommunerne for 3,2 mia. kr. Desuden havde kommunerne egne vundne bud for 98,6 mio. kr. på denne hovedkonto. Kommunernes egne vundne bud indgår som beskrevet i beregningen af kommunernes konkurrenceudsættelse, men de egne vundne bliver ikke specificeret på hovedfunktionsniveau. Derfor kan de egne vundne bud ikke indregnes direkte i ovenstående tabel. Dette gælder også for de følgende hovedkonti. 5 TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR HOVEDKONTO 2 Denne hovedkonto består primært af tekniske. Det er også den hovedkonto, hvor kommunerne har den højeste konkurrenceudsættelsesgrad. hovedkonto 2 drifts Fælles funktioner 660, ,0 23,1 Kommunal veje 2.511, ,3 57,0 Kollektiv trafik 3.101, ,6 78,7 Havne 98,3 221,0 44,5 HK2 i alt 6.371, ,0 55,8 Som det fremgår af tabellen, har kommunerne en på 23,1 pct. inden for den overordnede hovedfunktion Fælles funktioner. På denne post konteres udgifter til de kommunale materielparker samt driften af P- pladser og parkering. Kommunernes er væsentligt højere inden for Kommunale Veje, som omfatter vedligeholdelsesudgifterne forbundet med veje i kommu-

5 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 5 nen. På denne hovedfunktion bliver den kommunale vintertjeneste ligeledes konteret. Kommunerne har også en høj inden for posten Kollektive trafik, der dækker over kommunens drift af busser, færger, lufthavne og jernbaner. Det kan både være vedligeholdelses eller transportydelsen, der er konkurrenceudsat. Posten Havne dækker over kommunale driftsudgifter til havne for både industri og lystbåde samt kystbeskyttelse. Samlet set konkurrenceudsatte kommunerne i 2016 transport- og infrastruktur for 6,5 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 11,4 mia. kr. Egne vundne bud fra kommunerne udgjorde 107,7 mio. kr. 6 UNDERVISNING OG KULTUR HOVEDKONTO 3 Fordelingen af udgifter mellem hovedfunktionerne under hovedkonto 3 er vist i tabellen nedenfor. Her er det tydeligt, at hovedfunktionen Folkeskolen er den langt største post, som omfatter 22,3 mia. kr. af de 32,9 mia. kr., som kommunerne har konkurrenceudsat for inden for hovedkontoen. De udbudsegnede er eksempelvis gartner, kantinedrift og udgifter til administration. Det er udgifter, der varetages på folkeskoler, skolefritidsordninger og specialskoler. Den samme type udgifter konteres på posten Ungdomsuddannelser, hvor kommunerne har udbudsegnede for i alt 1,2 mia. kr. hovedkonto 3 drifts Folkeskoler 5.412, ,3 24,3 Ungdomsuddannelser 73, ,9 6,1 Folkebiblioteker 413, ,8 15,1 Kulturel virksomhed 1.609, ,1 43,0 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 1.091, ,2 37,8 Fælles Funktioner 1,7 8,1 20,8 HK3 i alt 8.602, ,4 26,2 "Udgifterne til kultur går blandt andet til hovedfunktionerne Folkebiblioteker og Kulturel Virksomhed. Det er kommunale biblioteker, museer, biografer og teatre, der hører under disse hovedfunktioner. Der er ikke

6 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 6 tale om udgifter til for eksempel udøvende kunstnere. Det er derimod de støttefunktioner, der er relateret til drift af institutionerne, som af Økonomi- og Indenrigsministeriet er defineret som udbudsegnede. Folkeoplysning og fritidsaktiviteter er posten, hvor støttefunktioner relateret til folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler, ungdomsskolevirksomhed og endvidere lokaletilskud er konteret. Samlet set var kommunernes på hovedkonto 3 i 2016 på 26,2 pct. Kommunerne konkurrenceudsatte således for 8,6 mia. kr., og der var udbudsegnede for 32,9 mia. kr. 7 SUNDHED HOVEDKONTO 4 Hovedkonto 4 indeholder udgifterne til den sundhedsindsats, der er forankret i kommunerne. Det er den mindste hovedkonto, og i 2016 udgjorde den samlet mængde udbudsegnede 7,6 mia. kr. Heraf konkurrenceudsatte kommunerne for 1,1 mia. kr. Rent teknisk består hovedkonto 4 kun af én hovedfunktion. I nedenstående tabel er det derfor vist, hvordan hovedfunktionen er underinddelt i en række funktioner. hovedkonto 4 Genoptræning og vedligeholdelse 340, ,1 13,9 Vederlagsfri fysioterapi 106,0 811,3 13,1 Kommunal tandpleje 286, ,9 14,7 Sundhedsfremme og forebyggelse 207,2 995,3 20,8 Kommunal sundhedstjeneste 79, ,5 7,5 Andre sundhedstjenester 87,7 365,6 24,0 HK4 i alt 1.106, ,7 14,5 De største poster på hovedkonto 4 er Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning og Kommunal tandpleje. Disse poster har udbudsegnede for mellem 1,9 og 2,5 mia. kr. Alle de øvrige poster har udbudsegnede for 0,4 1,1 mia. kr.

7 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 7 8 SOCIALE OPGAVER HOVEDKONTO 5 De Hovedkonto 5 er den klart største i kommunernes -regnskabet. I 2016 omfattede hovedkontoen 57,9 pct. af de samlede udbudsegnede. Samme år konkurrenceudsatte kommunerne for 34,4 mia. kr. ud af i alt 133,3 mia. kr. Kommunerne havde egne vundne bud for 248,3 mio. kr. hovedkonto 0 Dagtilbud til børn og unge 3.932, ,8 12,9 Unge med særlige behov 5.279, ,4 38,5 Ældre og handicappede , ,8 20,7 Rådgivning 68,9 479,6 14,4 Voksne med særlige behov 5.543, ,5 29,3 Tilbud til udlændinge 2.065, ,4 75,6 Førtidspensionister 41,7 42,2 98,8 Kontante 257,9 668,2 38,6 Revalidering 709,7 956,3 74,2 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 4.046, ,7 51,5 Støtte til frivilligt socialt arbejde 449,0 832,0 54,0 HK5 i alt , ,9 25,6 På hovedkonto 5 er der en lang række udgifter, der er relateret til kommunens hjælp til plejekrævende borgere. Flere udgifter forbundet med beskæftigelsesindsatsen er ligeledes konteret på hovedkonto 5. Hvor driftsudgifterne på områderne inden for hovedkonto 3 Undervisning og kultur er udgjort af støttefunktioner, så er der på denne hovedkonto i højere grad tale om selve kerneydelsen. Eksempelvis er hjemmehjælp til plejekrævende ældre af Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderet som en ydelse, der kan konkurrenceudsættes. Posterne Dagtilbud til børn og unge og Tilbud til børn og unge med særlige behov omfatter driftsudgifter til daginstitutioner, dagplejen og opholdssteder. Udgifterne på en post som denne kan relatere sig til administration, rengøring og vedligeholdelse af bygninger, men det kan også være kerneydelsen. Det vil sige, at en kan stige som et resultat af, at flere børn i kommunen bliver passet i et privat pasningstilbud. Tilbud til ældre er den største hovedfunktion i -regnskabet. I 2016 var der udbudsegnede drifts for 56,6 mia. kr. på denne post. Det er op-

8 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 8 gaver inden for den personlige pleje og praktiske hjælp, der indeholder en lang række udbudsegnede. Det er sammen med poster som hjemmesygepleje og forebyggende indsats og aflastningstilbud målrettet ældre. Tilbud til voksne med særlige behov indeholder kommunens udgifter til personer med handicap, misbrugere og andre voksne med et særligt støttebehov. Det er udgifter som kvindekrisecentre, pasning af personer med handicap og behandling af stofmisbrugere, der er blandt udgiftsposterne. Opgaver som administration og driften af botilbud, beskyttede beskæftigelsestilbud samt kontakt og ledsagerordninger konteres også på denne udgiftspost. Integrationsprogrammer og introduktionsforløb er hovedudgiften på hovedfunktionen Tilbud til udlændinge. Det drejer sig hovedsageligt om som administration og driften af diverse lovpligtige tilbud til udlændinge. Kontante er den hovedfunktion, hvor administrationen af udbetaling af sociale konteres. Herunder konteres dagpenge, boligsikring, kontanthjælp og sygedagpenge. ne Revalidering og Arbejdsmarkedsforanstaltninger indeholder den kommunale beskæftigelsesindsats. Det er her, at udgifter til administrationen af ressourceforløb, fleksjobordninger og den generelle beskæftigelsesindsats konteres. 9 ADMINISTRATION HOVEDKONTO 6 Langt hovedparten af hovedkonto 6 består af hovedfunktionen Administrativ organisation. Denne udgiftspost omfatter 34,3 mia. kr. ud af de samlede udbudsegnede på 36,2 mia. kr. Under hovedfunktionen konteres udgifter til som drift af administrationsbygninger samt kommunens fælles it og telefoni. hovedkonto 6 drifts ( mio. kr.) Administrativ organisation 7.450, ,1 21,7 Lønpuljer 587,4 873,1 67,3 Erhvervsudvikling og turisme 97, ,2 9,3 HK6 i alt 8.135, ,4 22,5

9 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 9 Hovedfunktionen Erhvervsudvikling og turisme omfatter poster som turisme, erhvervsservice og iværksætteri samt udviklingen af yder- og landdistriktsområder. Sidste hovedfunktion på hovedkonto 6 er Lønpuljer, som omfatter administrationen af løn- og barselspuljer samt tjenestemandspensioner. Det er opgaveområder, der omfatter driftsudgifter for mindre end 2 mia. kr. for kommunerne samlet set. Kommunernes 'en på hovedkonto 6 var i 2016 på 22,5 pct. Kommunerne konkurrenceudsatte således for 8,1 mia. kr., og der var udbudsegnede for 36,2 mia. kr. Ü KONKURRENCEUDSÆTTELSEN I ALT Kommunernes overordnede konkurrenceudsættelse fordelt på hovedkonto-niveau er vist i nedenstående tabel. I alt Hovedkonto Byudvikling 3,2 8,8 36,4 Transport og infrastruktur 6,5 11,4 56,7 Undervisning og kultur 8,6 32,9 26,2 Sundhed 1,1 7,6 14,5 Sociale 34,4 133,3 25,8 Administration 8,1 36,2 22,5 I alt 62,0 230,2 26,9 Tabellen understreger, hvor stor en andel de sociale fylder i det samlede kommunale udgifter. Det ses samtidig, at kommunerne har en væsentligt højere konkurrenceudsættelsesgrad inden for de tekniske hovedkonti "Byudvikling" og "Transport og infrastruktur".

10 HVILKE KOMMUNALE OPGAVER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES SEPTEMBER 2017 SIDE 10 1 BILAG -DEFINITION FRA ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET Definition af indikator for konkurrenceudsættelse Indikator for konkurrenceudsættelse udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter og ganges med 100: Tæller Bruttodriftsudgifter på: Art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2 6 (ekskl. de undtagne funktioner vist herunder). Art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion , (grp. 999 samt fra 2012 grp. 003), og (grp. 001) Art 5.9 på funktion , og Art 5.9 på positivlistens funktioner (se herunder). Til ovennævnte, som svarer til tælleren i privat-leverandør-indikatoren (PLI), tillægges kommunalt vundne udbud, som er indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet af kommunerne. Nævner Bruttodriftsudgifter på: Hovedart 1 4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2 6 ekskl. de undtagne funktioner vist, herunder (dog medtages art 4.7 og 7.7 for hovedfunktion 5.28 og 5.38). Art 5.9 på funktion , og Art 5.9 på positivlistens funktioner (se herunder). Undtagne funktioner: (hovedart 1), , , , , (art 4.0) og Positivlistens funktioner omfatter: 2016: , , , , , , , , , , , , , (grp ), og (grp. 001). Bemærk, at nøgletallet alene er baseret på regnskabstal, da budgetoplysninger på en del funktioner ikke opgøres på artsniveau, som benyttes ved opgørelsen af nøgletallet.

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg

Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler til 2018 pr. udvalg 06-04-2018 Sammendrag budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2018 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 301.967 306.119 283.135

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder

Læs mere

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg

Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler 2015 til 2016 pr. udvalg Bilag 3 Opgørelser af driftsoverførsler til 2016 pr. udvalg 08-04-2016 budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2016 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 300.374 311.156 275.864 35.292

Læs mere

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT. FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder

Læs mere

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018

Læs mere

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26

Læs mere

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6 JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

FREDERICIA 38,4 MIO. KR. FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT. SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT. KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016 soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag 2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT. FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

Bevillingsoversigt til Budget 2017

Bevillingsoversigt til Budget 2017 Bevillingsoversigt til Budget 2017 Funktion Økonomi- og Erhvervsudvalget 136.709 Kommunalbestyrelse og administration B 112.966 Rammestyring 123.855 064240 Fælles formål 88 064241 Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Opdeling i rammebelagte områder 2017

Opdeling i rammebelagte områder 2017 Økonomiudvalget 891.673-5.900 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -265 Driftsikring af boligbyggeri 2.806 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab

Læs mere

Opdeling i rammebelagte områder 2016

Opdeling i rammebelagte områder 2016 Økonomiudvalget 877.681 170.810 0 0 Byudvikling Ubestemte formål -259 Driftsikring af boligbyggeri 2.117 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab

Læs mere

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget

Budgetaftale Bevillingsoversigt 2. behandling Budget Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 56.918 56.809 56.786 56.960 10 Byudvikling 269 269 269 269 Byfornyelse 247 247 247 247 Fælles formål 2 2 2 2 Kommissioner, råd og nævn 20 20

Læs mere

Budget 2016 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2016 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune Budget2016 Budget ov er s l ags år2017-2019 Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord... 5 Hovedoversigt... 7 Resultatopgørelse... 9 Bevillingsoversigt... 11 Investeringsoversigt... 13 Artsoversigt... 15

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse

Fakta om konkurrenceudsættelse HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Nøgletal for regnskab 2015

Nøgletal for regnskab 2015 ØKONOMI OG STYRING Dato: 9. juni 2016 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.10-P05-1-16 Nøgletal for regnskab 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling

Bevillingsoversigt Budgetforslag , 1. behandling Bevillingsoversigt Budgetforslag 2017-2020, 1. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2017 2018 2019 2020 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.346 59.520 59.497 59.473 10 Byudvikling

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bevillingsoversigt Budgetaftale , 2. behandling

Bevillingsoversigt Budgetaftale , 2. behandling Bevillingsoversigt Budgetaftale 2018-2021, 2. behandling 1.000 kr. (- for indtægt) 2018 2019 2020 2021 Miljø- og Planlægningsudvalget, skattefinansieret drift BEV 59.179 58.810 59.785 58.262 10 Byudvikling

Læs mere

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig Sammenligningsgrupper for de enkelte nøgletal -I Børnepasning kr. pr. 0-5-årig Folkeskolen kr. pr. 6-16- årig Tilbud til ældre kr. pr. 17- Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr. 17- Sygedagpenge

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012 Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

SOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

AABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

GRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

GRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: GRIBSKOV 3,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: Årlige lønomkostninger for 7 pædagoger Årlige lønomkostninger for 6 skolelærere

Læs mere

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster

Budgetrapporter. Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Økonomirapporter og oversigter Budgetrapporter Drift Anlæg Finansielle poster Investeringsoversigt Personaleoversigt Takster Budgetrapport på budgetniveau Drift (udkast) Regnskab Budget Budgetforslag Budgetoverslag

Læs mere

*** BEVILLINGSOVERSIGT *** KR. 10 Teknik- og Miljøudvalget U I

*** BEVILLINGSOVERSIGT *** KR. 10 Teknik- og Miljøudvalget U I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 10 Teknik- og Miljøudvalget U 135.744 123.194 124.680 124.678 124.701 I -51.581-56.570-51.669-51.669-51.669 12 Fritidsområder mv. U 10.249 10.005 9.999 9.997 10.020 00 Byudvikling,

Læs mere

SYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SYDDJURS 23,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

GENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

GENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: GENTOFTE 63,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere