Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -1 af 47

Transkript

1 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -1 af 47

2 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -2 af 47

3 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -3 af 47 Resumé Introduktion Oplevet kvalitet Kørselsvaretagelse Organisering Projektets formål Læsevejledning Hovedkonklusioner Anbefalinger Anbefalinger Risikovurdering Patienternes oplevede kvalitet Generel tilfredshed med den siddende patientbefordring Patienternes oplevelse af kørslen Service og information ved bestilling Omkostningsanalyse Samlet aktivitet og omkostninger Forgæves kørsler Prisudvikling Udvikling i følges kørsler Ledsaget kørsel Vurdering af flextrafik Udvikling i Movias flextrafik Estimat af enhedspriser ved flextrafik Markedsvurdering Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet Patentgruppen og kørslens betydning for patientforløb Konkretisering af kørselstyper Chaufførernes adfærd Oplevelsen af samarbejdet ved de nuværende ordninger Erfaringer fra Region Sjælland Erfaringer med flextrafik Central organisering af visitation og bestilling Patientbefordring med hvilesæder Mødesteder på hospitalerne Metode Patienternes oplevede kvalitet Omkostningsanalyse... 45

4 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -4 af Vurdering af flextrafik Markedsvurdering Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet Erfaringer fra Region Sjælland... 46

5 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -5 af 47 Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende siddende patientbefordring udløber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i dag opgaven i fire af Region Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca. 80% af den siddende patientbefordring i regionen. Såfremt aftalen med Movia om flextrafik skal udvides, skal dette varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, om planlægningsområderne, som aftalen med Falck dækker, skal i nyt udbud, eller om den siddende patientbefordring skal overgå til flextrafik i flere planlægningsområder end område Syd som i dag. Flextrafikken varetages af en række vognmænd, der byder ind på opgaven via Movias årlige udbudsrunder. Udbudsforpligtelsen håndteres derved af Movia. Med Budget 2017 besluttede regionsrådet også, at der skal ses nærmere på forskelle mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for eksempel organiseringen eller visitationen. Den politiske ambition er, at der kan effektiviseres for 10 mio. kr. fra Center for Økonomi har derfor gennemført nærværende analyse af den siddende patientbefordring med det formål, at etablere et videns- og beslutningsgrundlag, så der i forbindelse med forestående kontraktfornyelse af siddende patientbefordring vælges en samlet model for visitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som frigør økonomiske ressourcer og sikrer fortsat højt serviceniveau over for patienterne i Region Hovedstaden. Analysen viser, at Region Hovedstaden med de nuværende ordninger ved Falck og Movia leverer en god service til patienterne. Mellem 87% og 88% er tilfredse eller meget tilfredse med ordningerne. Samlet set kan det ikke konkluderes på baggrund af undersøgelsen, at der er forskel i den oplevede kvalitet ved de to ordninger. Børne- og ungdomspsykiatrien har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af solokørsler, af hensyn til patientgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsykiatriens personales oplevelse belyst som en del af analysen. Personalet oplever variation i kvaliteten, som er relateret til udskiftning af de chauffører, som varetager kørslen af denne patientgruppe. Kørslen af børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den samlede kørsel og 0,9% af de samlede udgifter til siddende patientbefordring. Der skal ses på servicekravene i forbindelse med kontraktfornyelse. Analysen af kørselsdata for aktivitet og økonomi viser, at regionen i alt brugte 146,5 mio. kr. på kørsler ved den siddende patientbefordring i Udgifterne svarer til en gennemsnitlig pris per kørsel på 216 kr. inklusive administrative omkostninger til Movia og Falck. Udgifterne var i 2016 på 117,9 mio. kr. til Falcks kørsel og 28,6 mio. kr. til

6 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -6 af 47 flextrafik. Herudover er der et internt ressourcetræk i forbindelse med visitation til og bestilling af kørsel, som varetages på forskellig vis i regionens planområder. Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem denne organisering og andelen af forgæves kørsler. Således ses en forgæves andel i 2016 på 3,6% i planområde Syd og 3,0% på Bornholm, som er kendetegnede ved at have centrale kørselskontorer, mens andelen var på 6,1% i Region Hovedstaden i gennemsnit. I Region Sjælland, hvor visitation og bestilling ligeledes er centraliseret i ét fællesregionalt kørselskontor, ses en andel af forgæves kørsler på 2,7%. Centraliseringen af visitation og bestilling vurderes også at give det bedste grundlag for fremadrettede effektiviseringstiltag. I Region Sjælland har man de senere år arbejdet med flere interessante tiltag på befordringsområdet. For eksempel har man indført typen hvilende patientbefordring, som har konverteret en mængede liggende patientbefordring til mindre omkostningstung befordring. Sådanne tiltag understøttes af den centraliserede model i Region Sjælland. På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det konkluderes, at tiltagene ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse. Centralisering af opgaverne omkring visitation og rejsebestilling i regionen forudsætter, at et fællesregionalt kørselskontor kan finansieres ved at flytte opgaver og ressourcer fra afdelingerne. I dag er opgaverne imidlertid fordelt på flere medarbejdere på hospitalsafdelinger, særligt i planlægningsområderne Nord, Midt og Byen. Flytning af arbejdsopgaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opgaver, kan være en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Derfor anbefales det, at de konkrete muligheder for at centralisere organiseringen for visitation og bestilling af siddende patientbefordring, i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden. En vurdering af markedet ved udbud giver et billede af et begrænset antal aktører på markedet for siddende patientbefordring, som kan levere en ydelse af samme kvalitet som ved nuværende ordning ved Falck. Movias flextrafik varetages derimod af en række lokale vognmænd, som byder ind på kørslen via årlige udbudsrunder. Der er siden 2012, hvor planområde Syd overgik til flextrafik, sket en stigning i den samlede mængde regionale og kommunale flextrafik, hvilket øger mulighederne for samkørsel. Det betyder rent praktisk, at driftsomkostningerne skal fordeles på flere passagerer. Københavns Kommune har fra 2017 indgået en aftale med Movia på socialområdet. Det øgede grundlag for samkørsel er sammen med Movias årlige udbudsrunder de primære årsager til, at der siden 2013 kan konstateres et prisfald i den gennemsnitlige pris per kørsel i planområde Syd. Prisen i planområde Syd er faldet fra 212 kr. per kørsel i 2013 til 193 kr. per kørsel i Der ses på tilsvarende vis et jævnt prisfald i Region Sjællands flextrafik, som udgør hovedparten af den siddende patientbefordring i regionen, og i Movias flextrafik samlet set. Ud fra et perspektiv om at nedbringe udgifterne til siddende patientbefordring og dermed realisere besparelser på 10 mio. kr. om året fra 2018 på den siddende patientbefordring, uden at dette sker på bekostning af patienternes oplevede kvalitet, anbefales det på baggrund af analysens resultater at udvide andelen af områder med flextrafik i Region Hovedstaden til at omfatte planområderne Nord, Midt, Byen og Syd. Planområde Bornholm

7 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -7 af 47 er ikke omfattet af muligheden for flextrafik og skal derfor fortsat i udbud minimum hvert 4. år. Samlet set svarer anbefalingen om at udbrede flextrafik og centralisering af visitation og bestilling, såfremt dette viser sig muligt, til i videst muligt omfang at udbrede den nuværende model i planlægningsområde Syd, som blev etableret i 2012 med henblik på at afprøve modellen i Region Hovedstaden. Ved realisering af anbefalingerne vil Region Hovedstaden forventeligt opnå effekter i form af færre forgæves kørsler og lavere gennemsnitlig pris per kørsel med forventning om yderligere prisfald de kommende år.

8 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -8 af 47 Af denne rapport fremgår den samlede afrapportering af projektet Siddende Patientbefordring Analyse og forberedelse af udbud, som er gennemført af administrationen i Region Hovedstaden i foråret Anledningen til projektet er, at Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende siddende patientbefordring udløber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i dag opgaven i fire af Region Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca. 80% af den siddende patientbefordring i regionen. Såfremt aftalen med Movia skal udvides, skal dette varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, om planlægningsområderne skal i nyt udbud eller om den siddende patientbefordring skal overgå til flextrafik i flere planlægningsområder end område Syd som i dag. Flextrafikken varetages af en række vognmænd, der byder ind på opgaven via Movias årlige udbudsrunder. Regionen brugte i alt 146,5 mio. kr. i 2016 på siddende patientbefordring. Heraf gik 117,9 mio. kr. til Falck for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og på Bornholm og 28,6 mio. kr. til flextrafik for planlægningsområde Syd. De 146,5 mio. kr. blev anvendt til ca kørsler svarende til en udgift på 216 kr. per kørsel. I 2015 var der 3,0 mio. ambulante besøg i Region Hovedstaden. Det svarer til, at 23% af patienternes transport til og fra hospitalet til ambulante besøg sker som siddende patienttransport. Ud over de direkte udgifter til kørsel ved Falck og Movia trækker opgaven også interne ressourcer på hospitalerne i forbindelse med visitation og bestilling af kørsel. Med Budget 2017 besluttede Regionsrådet, at der skal ses nærmere på forskelle mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for eksempel organiseringen eller visitationen 1. Det er politisk besluttet, at der skal effektiviseres for 10 mio. kr. fra Region Hovedstaden leverer med de nuværende ordninger en god service til borgerne. Det kan konstateres på baggrund af en brugerundersøgelse gennemført delvist i forbindelse med dette projekt og delvist af Movia. Undersøgelsen viser, at 87-88% af de adspurgte 1 I henhold til Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven har en person ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis personen modtager pension, afstanden til hospitalet, hvor den nødvendige behandling efter visitation kan finde sted, overstiger 50 km, eller personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.

9 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -9 af 47 patienter er tilfredse eller meget tilfredse med henholdsvis hospitalets tilbud om kørsel og flextrafik. Når der samlet set ses på andelen af tilfredse og meget tilfredse patienter, kan der ikke konstateres at være forskel på den oplevede kvalitet på tværs af ordningerne. Skelnes der mellem, hvorvidt patienterne er meget tilfredse og tilfredse, er resultaterne til Falcks fordel, mens det er til flextrafikkens fordel, hvis der fokuseres på andelen af utilfredse patienter. Brugerundersøgelsen baserer sig på oplevelsen af de nuværende ordninger. Hvilke leverandører, der vil varetage befordringen i udbudsområder fra oktober 2018, vides først efter udbudsproces i Børne- og ungdomspsykiatrien har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af solokørsler, af hensyn til patientgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsykiatriens personales oplevelse belyst som en del af analysen. Personalet oplever variation i kvaliteten, som er relateret til udskiftning af de chauffører, som varetager kørslen af denne patientgruppe. Der skal ses på servicekravene i forbindelse med kontraktfornyelse. Med Falck er der indgået en delaftale per planlægningsområde Nord, Midt, Byen og Bornholm. Udbuddet i 2012 blev gennemført som fire deludbud, hvor Falck vandt på de pågældende udbudsparametre i alle fire deludbud. Kontrakterne blev i 2016 forlænget frem til oktober 2018, og kan ikke forlænges yderligere. Afregningen med Falck sker på baggrund af faste takster per planområde for henholdsvis basiskørsler, f.eks. almindelig siddende og med egen kørestol, og for tillæg f.eks. for følges, ledsaget og solokørsel. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel mellem 297 kr. i planområde Nord og 195 kr. per kørsel i planområde Byen. Kontrakten med Movia vedrørende flextrafik for planlægningsområde Syd kan opsiges eller udvides til at omfatte et større geografisk område med et års varsel. Movia blev i forbindelse med etableringen af strukturreformen 1. januar 2007 oprettet med hjemmel i Lov om trafikselskaber med det formål at varetage offentlig servicetrafik. Movia dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Dvs. Region Hovedstaden, Region Sjælland og de heraf omfattede kommuner på nær Bornholms Regionskommune. Af Lov om trafikfikselskaber 5, stk. 5 fremgår, at Trafikselskabet kan samarbejde om opgaver, som trafikselskaberne varetager vedrørende trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning 2. Med en beslutning i Regionsrådet kan Movia således varetage regionens forpligtigelse vedrørende siddende patientbefordring. Movia varetager i dag hovedparten af den siddende patientbefordring i Region Sjælland og en større mængde kommunal flextrafik i begge regioner. Movias flextrafik disponeres på tværs af de regionale og kommunale flexordninger. Flextrafikken køres af en række private vognmænd, der byder på Movias flextrafik under årli- 2 Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber

10 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -10 af 47 ge udbudsrunder. Dermed har Movia forskellige kontrakter med flere lokale vognmænd med varierende takster. Med Movias system til kørselsdisponering sikres, at en given kørsel gennemføres inden for aftalt servicetid af den billigst egnede og tilgængelige vogn, som er til rådighed ved bestilling af en kørsel. Movias udbuds- og afregningsmodel betyder, at omkostningerne per kørsel varierer. I 2016 kostede en kørsel i gennemsnit 193 kr., hvilket er et fald fra 212 kr. per kørsel i Flextrafikken er en samkørselsordning, og Movia samkører regional og kommunal flextrafik. Grundlaget for samkørsel påvirker rent praktisk chaufførernes mulighed for at køre med flere passagerer i vognene inden for de i kontrakterne aftalte servicetider. Desto flere passagerer i en vognrundes, desto flere passagerer er der at fordele driftsomkostningerne på. Organiseringen omkring visitation og bestilling varierer i Region Hovedstaden. I Planområde Syd oprettedes Kørselsservice Syd som centralt visitations- og bestillingskontor i 2012 ved overgangen til flextrafik. Her ringer patienterne hovedsageligt selv ind og bliver visiteret og bestiller kørsel. Kørselskontoret er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og er bemandet af 5 medarbejdere alle hverdage. Udover fast vagtperiode er det personalet i Centralvisitationen, der visiterer kørsler. Personalet i Kørselsservice Syd består af kontorassistenter og lægesekretærer. Nogle hospitalsafdelinger bestiller selv kørsel til deres patienter, som skal til ambulant besøg, herunder Geriatrisk afdeling på Glostrup og Hvidovre Hospital, Dialysen på Hvidovre samt Børne- og ungdomspsykiatrien. På Bornholm visiteres patienterne til kørsel via de pågældende afdelinger, mens patienterne bestiller kørsel via rejsekontoret Patientrejser på Bornholms Hospital. Patientrejser er bemandet med 5 medarbejdere. Planlægning af patienttransport for de bornholmske patienter omfatter for en stor dels vedkommende koordination med fly, bus og færgetransport, når patienterne skal til behandling på andre hospitaler end Bornholms Hospital. I planområderne Nord, Midt og Byen er visitation og bestilling organiseret via kørselsansvarligt personale på hospitalerne og på afdelingerne. Med udgangspunkt i den forestående kontraktfornyelse samt Regionsrådets beslutning med Budget 2017 formuleres formålet med projektet således: At etablere et videns- og beslutningsgrundlag, så der i forbindelse med forestående kontraktfornyelse af siddende patientbefordring vælges en samlet model for visitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som frigør økonomiske ressourcer og sikrer fortsat højt serviceniveau over for patienterne i Region Hovedstaden.

11 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -11 af 47 Projektet er forankret med projektejerskab og styregruppeformandskab i Center for Økonomi og med en styregruppe, som repræsenterer Psykiatrien, Den Præhospitale Virksomhed, Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital. Præsentationen af analysens resultater indledes med analysens hovedkonklusioner efterfulgt af analysens anbefalinger til den kommende proces med kontraktfornyelse fra oktober Herefter følger analysens resultater, som er struktureret i seks dele: i. Patienternes oplevede kvalitet baseret på telefoninterviews, ii. Omkostningsanalyse baseret på kørselsdata vedrørende aktivitet og omkostninger , iii. Vurdering af flextrafik på baggrund af udvikling i omfang siden 2012 og estimat af enhedspriser, iv. Vurdering af markedet for siddende patientbefordring ved udbud, v. Børne- og ungdomspsykiatriens oplevede kvalitet baseret på medarbejderinterview, vi. Erfaringer fra Region Sjælland med flextrafik og centraliseret visitation og bestilling i Det Præhospitale Center. De anvendte metoder og datagrundlag beskrives i et afsluttende kapitel.

12 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -12 af 47 I Region Hovedstaden varetages den siddende patientbefordring af Falck i planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm og af Movia med flextrafik i planlægningsområde Syd. Organiseringen omkring visitation og bestilling af kørsel varierer. I planlægningsområde Syd er visitation og bestilling centraliseret i Kørselsservice Syd og på Bornholm sker bestilling og koordination med øvrig patienttransport via Patientrejser. I planlægningsområderne Nord, Midt og Byen koordineres visitation og bestilling via kørselsansvarlige medarbejdere på afdelings- eller hospitalsniveau. Samlet set kan det ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede kvalitet på tværs af planlægningsområderne i Region Hovedstaden. Andelen af patienter, der generelt er tilfredse og meget tilfredse med den siddende patientbefordring, er på 87%-88%. Med de nuværende ordninger leverer Region Hovedstaden en god service til patienterne. Det positive resultat er gennemgående i den telefoninterviewundersøgelse, der er gennemført som en del af analysen. Patienterne er blandt andet spurgt ind til service og tryghed ved kørslen samt service og informationsniveau ved bestilling. Der ses variationer i fordelingen af besvarelserne på forskellige parametre, men samlet set kan det på baggrund af undersøgelsen ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede kvalitet. Dermed må det forventes, at eventuelle ændringer i organiseringen omkring visitation og bestilling samt ændringer i varetagelse af kørslen ikke vil være på bekostning af den patientoplevede kvalitet. Dog må der i forbindelse med overgangsperioder forventes en tilpasning af drift, som vil påvirke kvaliteten. Børne- og ungdomspsykiatrien har særlige servicekrav til kørslen, for eksempel i form af solokørsler, af hensyn til patientgruppens sårbarhed. Derfor er børne- og ungdomspsykiatriens personales oplevelse belyst som en del af analysen. Personalet oplever jævnligt udfordringer med kørslen, som hovedsageligt lader til at være relateret til udskiftningen af chauffører, som dermed har manglende kendskab til patientgruppen og dennes behov. For patientgruppen gælder, at udfordringerne kan påvirke den enkelte patients behandlingsparathed og dermed effekten af og de samlede omkostninger ved et samlet behandlingsforløb. Kørslen af børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den samlede kørsel og 0,9% af de samlede udgifter til siddende patientbefordring. Særlige kvalitetskrav til befordring af patientgruppen har derfor begrænset indflydelse på de samlede udgifter til siddende patientbefordring. Der er allerede ved de nuværende ordninger særlige service-

13 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -13 af 47 krav, som bør gennemgås under forestående kontraktfornyelse med henblik på at imødekomme de oplevede udfordringer. Region Hovedstaden brugte i alt 146,5 mio. kr. på kørsler ved den siddende patientbefordring i Beløbet dækker udgifter på 117,9 mio. kr. til Falcks kørsel og 28,6 mio. kr. til flextrafik. Dertil er der et internt ressourcetræk i forbindelse med visitation til og bestilling af kørsel. Med centralisering af visitation og bestilling i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden, kan andelen af forgæves kørsler formodes at falde fra 6,1% i 2016 til ca. 3% svarende til niveauet i planområderne Bornholm, Syd og i Region Sjælland. 6,1 % af de kørsler i 2016 var forgæves kørsler. En vis andel af forgæves kørsler kan ikke undgås, når kørslerne skal koordineres med aftaletider på hospitalerne. Andelen af forgæves kørsler er lavest på Bornholm med 3,0% og i planområde Syd med 3,6%. Fælles for de to planområder er, at de har etablerede kørselskontorer, hvor det hovedsageligt er patienterne selv, der bestiller sin kørsel. Der ses en tilsvarende lav andel af forgæves kørsler i Region Sjælland på 2,7%, hvor visitation og bestilling ligeledes sker centralt via et kørselskontor i Det Præhospitale Center. Region Hovedstaden kan med flextrafik opnå en mere fordelagtig pris per kørsel med mulighed for yderligere prisfald i de kommende år. Den gennemsnitlige pris per kørsel i 2016 lå på 216 kr., inklusive administrative omkostninger til Falck og Movia, men varierer mellem planområder grundet forskelle i blandt andet geografi og trafikal trængsel. Den gennemsnitlige pris per kørsel er højest i planområde Nord og Bornholm med 297 kr. per kørsel og lavest i planområde Syd med 193 kr. per kørsel. I perioden er den gennemsnitlige pris per kørsel faldet i planområderne Nord og Syd. I planområde Syd hænger den faldende pris per kørsel sammen med faldende udbudspriser ved Movias årlige udbud samt vækst i kommunal flextrafik, som optimerer betingel-

14 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -14 af 47 serne for samkørsel og effektiv kørselsplanlægning. I Region Sjælland varetager Movia hovedparten af den siddende patientbefordring med flexordningen, og her ses et tilsvarende prisfald i driftsomkostninger per rejseminut i perioden fra 7,55 kr. per minut til 6,38 kr. per minut. Prisfald i planområde Nord kan skyldes lokale initiativer og dermed ændring i kørselsmønster. Københavns Kommune har i 2017 indgået en aftale med Movia om flextrafik, og ifølge Movia er det forventeligt, at flere kommuner i Region Hovedstaden vil indgå aftaler, såfremt Region Hovedstaden udvider aftalen om flextrafik. Dermed kan grundlaget for effektiv kørselsplanlægning optimeres yderligere over de kommende år med et ikke estimerbart men forventeligt fald i den gennemsnitlige pris per kørsel til følge. Ved udbud af planområderne kan der derimod ikke forventes en markant lavere udbudspris, end der ses i dag. Årsagen er et begrænset antal aktører på markedet, og at virksomhederne skal have kompetence og kapacitet til at varetage både administration, kørselsplanlægning og disponering samt kørsel. Et fokus på at nedbringe andelen af følges kørsler kan bidrage til at opnå en bedre servicetid over for patienterne og en lavere pris per kørsel. Andelen af følges kørsler, også betegnet servicerejser, hvor chaufføren bruger tid på at følge patienten til dørs eller til afdelingen, lå på 66,2% i Tiden chaufføren bruger på at følge patienterne øger ventetiden og den samlede kørselstid for patienterne i en vognrunde samtidig med, at det tager tid fra kørselsdisponeringen. Det kan ikke konkluderes på baggrund af analysen, at variationer i andelen af følges mellem planområder skyldes forskelle i praksis omkring visitation. I Region Sjælland er andelen af følges under 40%, og man har her oplevet et fald som følge af indretning af mødesteder, der fungerer som faste afhentnings- og afsætningssteder på hospitalerne. Andelen af ledsagede kørsler, hvor patienten selv medbringer en hjælper under kørslen, var 14,4% i 2016 med variation mellem planområderne. Ligesom med følges kørsler kan det på baggrund af analysen ikke konkluderes, at dette skyldes forskelle i praksis omkring visitation frem for reelt behov blandt patienterne. Ved en flextrafik ordning kan der være en økonomisk gevinst i at tilbyde patienterne at medbringe en ledsager frem for følges kørsel, da dette vil frigive de tidsmæssige ressourcer til kørselsdisponeringen.

15 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -15 af 47 Ud fra perspektiv om at nedbringe udgifterne til siddende patientbefordring og dermed realisere besparelser på 10 mio. kr. om året fra 2018 på den siddende patientbefordring, anbefales det på baggrund af nærværende analyse at: 1) Udvide kontrakten med Movia fra oktober 2018 så denne omfatter planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Syd. Bornholm er ikke omfattet af muligheden for Movias flextrafik og skal i udbud minimum hvert fjerde år. 2) Afdække de konkrete muligheder for at centralisere organiseringen omkring visitation og bestilling i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden. Anbefalingerne svarer til i videst muligt omfang at udbrede den nuværende model i planlægningsområde Syd, som blev etableret i 2012 for at afprøve denne i Region Hovedstaden. Ved realisering af anbefalingerne vil Region Hovedstaden forventeligt opnå effekter i form af: Reduceret andel forgæves kørsler, Gennemsnitlig lavere pris per kørsel med forventning om yderligere prisfald i de kommende år, Økonomiske og kvalitetsmæssige reducerede transaktionsomkostninger ved skift af leverandør, Bedst muligt grundlag for fremadrettede effektiviseringstiltag blandt andet med fokus på synergi mellem liggende og siddende patientbefordring. På baggrund af telefoninterviewundersøgelsen med patienterne og erfaringerne fra Region Sjælland forventes tiltagene at kunne bidrage til at nedbringe udgifterne til den siddende patientbefordring og fortsat levere patienterne i regionen en ydelse af høj kvalitet. Såfremt det er muligt at gennemføre en centralisering af de administrative opgaver forbundet med visitation og kørselsbestilling, er det oplagt at overveje at placere det fællesregionale kørselskontor på Hvidovre Hospital, hvor Kørselsservice Syd er placeret i dag, eller i Den Præhospitale Virksomhed, hvormed der potentielt kan opnås synergi med visitation til den liggende patientbefordring. Dette styrkes yderligere af anbefalingen om at flytte budgetterne med. I dag tilfalder udgifterne til den siddende patientbefordring hospitalernes budgetter, mens udgifterne til den liggende patientbefordring tilfalder Den

16 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -16 af 47 Præhospitale Virksomhed. Den økonomiske incitamentsstruktur ved den nuværende model skal undersøges nærmere, herunder den potentielle betydning for kvaliteten af kørslen for behandlingsområder, hvor kvaliteten af kørslen kan påvirke patienternes behandlingsparathed og -forløb, som i børne- og ungdomspsykiatrien. I Region Sjælland har man de senere år arbejdet med flere interessante tiltag på befordringsområdet, herunder indretning af mødesteder og indførelsen af hvilende patientbefordring. På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det konkluderes, at tiltagene ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse. Med henblik på at realisere yderligere besparelser i de kommende år anbefales det fremadrettet at arbejde med: At vurdere mulighederne for og etablere centrale mødesteder på hospitalerne med henblik på at nedbringe andelen af følges, At vurdere mulighederne for intern transport på hospitalerne med henblik på at nedbringe andelen af følges, At vurdere mulighederne i at indføre hvilesæder som i Region Sjælland, som kan konvertere liggende patientbefordringer til mindre omkostningstunge siddende patientbefordringer. Overgang til en ny ordning i 2018 er forbundet med transaktionsomkostninger. For det første skal der uanset ovenstående anbefalinger forberedes en udbudsproces, da Bornholm ikke er omfattet af muligheden for Movias flextrafik. For det andet vil overgang til flextrafik eller potentielt ny udbyder for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm være forbundet med ustabil drift i en overgangsperiode. I 2012 oplevede Region Hovedstaden ved overgang fra VBT til Falck og flextrafik, at en række vognmænd opsagde deres stilling i VBT før endeligt kontraktudløb med forringelse af serviceniveauet i en periode til følge. Der vil så vidt muligt blive taget højde for at imødekomme dette i en potentiel overgangperiode i samarbejde med nuværende og kommende leverandører. Ved at følge anbefalingen om at udvide aftalen med Movia, bidrager Region Hovedstaden til, at mindre vognmandsfirmaer får mulighed for at varetage kørslen. Samtidig bidrager regionen også til øget konkurrence på markedet. Derfor er det vigtigt at have fokus på chauførernes arbejdsvilkår ved kontraktfornyelse med Movia, således at regionen er med til at sikre, at vilkårene holdes på et rimeligt niveau, når priskonkurrencen øges.

17 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -17 af 47 Region Hovedstaden leverer med de nuværende ordninger ved Falck og med flextrafik en god service til patienterne. I alt er 87-88% af de adspurgte patienter tilfredse eller meget tilfredse med henholdsvis hospitalets tilbud om kørsel og flextrafik. Når der samlet set ses på andelen af tilfredse og meget tilfredse patienter, kan der ikke konstateres at være forskel på den oplevede kvalitet på tværs af ordningerne. Skelnes der mellem hvorvidt patienterne er meget tilfredse og tilfredse er resultaterne til Falcks fordel, mens det er til flextrafikkens fordel, hvis der fokuseres på andelen af utilfredse patienter. Dertil er variationen i resultaterne mellem planområderne lav, så der ikke bør konstateres at være forskel i eller blot en meget lille forskel i den oplevede kvalitet af ydelsen, når den almene usikkerhed ved denne type brugerundersøgelser tages i betragtning. Brugerundersøgelsen baserer sig på 200 telefoninterviews fra Movias brugerundersøgelse fra oktober 2016 samt 500 telefoninterviews gennemført i udbudsområderne i forbindelse med denne analyse. Der er i interviewene spurgt ind til forskellige forhold vedrørende den siddende patientbefordring, herunder: Den generelle tilfredshed med ordningen, Service og tryghed i forbindelse med kørslen, og Service og informationsniveau ved bestilling. Patienterne har fortrinsvis besvaret spørgsmålene ved at tilkendegive deres oplevelse på en svarskala med fem kategorier. På grund af lav svarandel er resultaterne for de to negative svarkategorier lagt sammen. Således skelnes der ikke mellem, om patienterne for eksempel er meget utilfredse eller utilfredse. Resultaterne for den generelle tilfredshed samt oplevelsen af kørslen ved henholdsvis Falck og Movia er fordelt på planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm samt planområde Syd. Dertil er resultaterne fra Movias brugerundersøgelse for Region Sjælland medtaget til sammenligning. I præsentationen af resultaterne for oplevelsen af service og information ved bestilling er planområde Bornholm skilt ud som egen kategori, da bestilling af kørsler på Bornholm sker via Patientrejser. I de kategorier, hvor flere planområder er slået sammen, er resultaterne vægtet i forhold til planområdernes kørselsandel. Resultaterne for planområde Bornholm er også vægtet i forhold til fordelingen af kørsel til behandlinger på Bornholms Hospital og kørsel til behandlinger på et hospital uden for planområdet.

18 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -18 af 47 Grundet usikkerhed i populationers svarfordeling skal det ved aflæsning af diagrammerne tages i betragtning, at resultaterne for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm har en usikkerhed på mellem +/-1,86 og +/-4,26 procentpoint afhængig af andelens størrelse, således at desto større andel, desto lavere usikkerhed. Tilsvarende er usikkerheden for planområde Syd og Region Sjælland mellem +/-3,02 og +/-6,93 procentpoint. I alle tilfælde er spørgsmålsformuleringerne ikke identiske, hvilket også bidrager med en ikke estimerbar usikkerhed i sammenligningen af resultaterne. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de generelt er tilfredse eller utilfredse med at benytte Movias Flexpatient ordning, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse er blevet spurgt, om de generelt er tilfredse eller utilfredse med at benytte hospitalets tilbud om kørsel til og fra hospital eller behandlingssted. Resultaterne fremgår af diagram 4.1 nedenfor. Diagram 4.1 Generel tilfredshed med kørselsordning Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm 58% 28% 6% 7% Planområde Syd 45% 43% 6% 5% Region Sjælland 48% 40% 8% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds og meget utilfreds Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de generelt er tilfredse med kørselsordningerne ved henholdsvis Movia og Falck er høj, og samlet set er andelen af tilfredse og meget tilfredse patienter ens for de to ordninger og sammenlignet med Region Sjælland. Resultaterne ligger på 87% - 88%. I de planområder, hvor Falck kører, er der en større andel, der placerer sig i den mest positive svarkategori. Samtidig er der også en anelse større andel, der angiver, at de er utilfredse i de planområder, hvor Falck kører. Dertil er det interessant, at planområde Syd og Region Sjælland scorer meget ens i brugerundersøgelsen, da de to områder er geografisk meget forskellige. Dermed må det formodes, at Region Hovedstaden med flextrafik kan levere samme serviceniveau i planområderne Nord, Midt og Byen.

19 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -19 af 47 Patienterne er blevet spurgt om deres oplevelse af at blive hentet til tiden, tryghed og chaufførernes service. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Movia er gode til at hente og bringe dem til tiden, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse er blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Falck eller deres underleverandører er gode til at hente og bringe dem til tiden. Resultaterne fremgår af diagram 4.2 nedenfor. Diagram 4.2 Oplevelse af at blive hentet og bragt til tiden Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm 49% 28% 14% 8% Planområde Syd 39% 40% 16% 4% Region Sjælland 38% 42% 17% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad og slet ikke Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at blive hentet og bragt til tiden, ligger mellem 77% i Falcks områder og 79% i planområde Syd. I de planområder, hvor Falck kører, er der en større andel, der placerer sig i den mest positive svarkategori, mens resultaterne ikke kan siges at adskille sig fra hinanden, når der kigges på de to mest positive svarkategorier. Medtages svarkategorien I nogen grad ligger resultaterne på 92% for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm, 95% i planområde Syd og 97% i Region Sjælland. Der er en større andel, der ligger i den negative ende af svarskalaen i Falcks områder. Når usikkerheder på andelene tages i betragtning, kan der dog ikke konstateres at være forskel i oplevelsen af at blive hentet og bragt til tiden. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Movia giver dem en tryg og sikker rejse, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse er blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at deres rejse til og fra hospitalet er tryg og sikker. Resultaterne fremgår af diagram 4.3 nedenfor.

20 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -20 af 47 Diagram 4.3 Tryghed under kørslen Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm 65% 29% 3% Planområde Syd 45% 45% 8% Region Sjælland 41% 47% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad og slet ikke Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at deres rejse er tryg og sikker, ligger samlet set mellem 94% i Falcks områder og 90% i planområde Syd. I de planområder, hvor Falck kører, er der en større andel, der placerer sig i den mest positive svarkategori, mens resultaterne ikke kan siges at adskille sig fra hinanden, når der kigges på de to mest positive svarkategorier samlet set. Medtages svarkategorien i nogen grad ligger resultaterne på 97% for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm, 98% i planområde Syd og 97% i Region Sjælland. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, i hvilken grad de synes, at Movias chauffører er gode til at yde en service, der tilgodeser deres individuelle behov, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse på tilsvarende vis er blevet spurgt, hvilken grad de synes, at chaufførerne/redderne er gode til at yde en service, der tilgodeser deres individuelle behov. Betegnelsen reddere, som Falck bruger om deres chauffører, har en anden status end betegnelsen chauffør, hvilket kan påvirker patienternes oplevelse og besvarelse af spørgsmålet. Resultaterne fremgår af diagram 4.4 nedenfor.

21 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -21 af 47 Diagram 4.4 Chaufførernes service Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm 61% 28% 8% 3% Planområde Syd 41% 41% 14% 3% Region Sjælland 41% 40% 13% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad og slet ikke Andelen af patienter, som i høj eller meget høj grad oplever, at chaufførerne yder en god service, ligger højere i Falcks område med samlet set 89%, mens resultatet i planområde Syd ligger på 82%. Når der ikke skelnes mellem I meget høj grad og I høj grad, kan der ikke siges at være forskel på oplevelsen af chaufførernes service. Dog må der siges at være en klar tendens til, at oplevelsen af Falcks service er højere. Medtages svarkategorien i nogen grad ligger resultaterne på 97% for planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm, 96% i planområde Syd og 92% i Region Sjælland. Patienterne er blevet spurgt om deres oplevelse af service ved bestilling af kørslen, information om tid og information generelt. For planområde Nord, Midt og Byen sker bestilling af kørsel via den enkelte afdeling eller det enkelte hospital. På Bornholm bestiller patienterne kørsel via Patientrejser og i planområde Syd via Kørselsservice Syd. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de oplevede servicen ved Kørselsservice Syd som god eller dårlig ved bestilling af deres seneste kørsel, mens patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse på tilsvarende vis er blevet spurgt ind til oplevelsen ved bestilling af deres seneste kørsel. Resultaterne fremgår af diagram 4.5 nedenfor.

22 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -22 af 47 Diagram 4.5 Service ved bestilling Planområde Nord, Midt og Byen 56% 39% 4% Planområde Syd 44% 55% 1% Planområde Bornholm 67% 28% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken eller Dårlig og meget dårlig Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at servicen ved bestilling af seneste rejse var god eller meget god, er høj. Der er en vis variation i fordelingen af svar mellem de to positive svarkategorier, men samlet set ligger resultaterne mellem 95% i Planområde Nord, Midt og Byen samt Bornholm og på 97% i planområde Syd, og der kan således ikke siges, at være forskel i oplevelsen af service ved bestilling. I Movias brugerundersøgelse er patienterne blevet spurgt, om de var tilfredse med den information de fik fra Kørselsservice Syd angående deres kørsel. Patienterne i undersøgelsen gennemført til nærværende analyse er på tilsvarende vis blevet spurgt, om de var tilfredse med informationen fra henholdsvis Patientrejser/Bornholms Hospital eller hospitalsafdelingen/hospitalet. Resultaterne fremgår af diagram 4.6. Diagram 4.6 Information ved bestilling Planområde Nord, Midt og Byen 56% 36% 6% 3% Planområde Syd 42% 57% 1% Planområde Bornholm 61% 32% 4% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds og meget utilfreds Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med informationen ved bestilling af seneste kørsel ligger mellem 93% i Planområde Nord, Midt

23 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -23 af 47 og Byen samt Bornholm og på 96% i planområde Syd. Dog er der en større andel i den mest positive svarkategori i Falcks områder. I begge undersøgelser er patienterne blevet spurgt, om de ved bestilling af kørsel blev informeret om, hvornår de skulle være klar. Resultaterne for Planområde Byen skiller sig ud fra de øvrige planområder. Derfor er resultaterne i diagram 4.7 fordelt på de fem planområder. Diagram 4.7 Fik information om afhentningstidspunkt ved bestilling 100% 80% 60% 40% 20% 0% 9% 3% 6% 91% 97% 94% Planområde Nord, Midt og Byen Planområde Syd Planområde Bornholm Ja Nej Andelen af patienter, som har tilkendegivet, at de ved bestilling af deres seneste kørsel blev informeret om, hvornår de skulle være klar, ligger mellem 88% i planområde Byen og 96% i planområderne Nord og Syd. Ved opdeling af resultaterne på planområder stiger usikkerheden i andelene. Således skal påtænkes en usikkerhed på ca. +/- 5 procentpoint i ovenstående diagram. Med usikkerheden taget i betragtning, kan der derfor ikke konkluderes, at der reelt er forskel mellem planområderne.

24 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -24 af 47 Af dette afsnit fremgår resultaterne af omkostningsanalysen baseret på analyse af kørselsdata fra Det omfatter en beskrivelse af den samlede aktivitet og omkostningerne samt variationer heri på tværs af planområder. Dertil beskrives udviklingen og forskelle i forgæves kørsler, gennemsnitlige omkostninger per kørsel samt følges og ledsagede kørsler. Der var i alt ca kørsler til siddende patientbefordring i 2016 i Region Hovedstaden og omkostningerne var på 146,5 mio. kr. Beløbet dækker de direkte udgifter til kørsel ved Falck og Movia inklusive fordelte administrative omkostninger. Beløbet dækker ikke det interne ressourcetræk ved visitation og bestilling. Af tabel 5.1 nedenfor fremgår det årlige antal kørsler og de årlige omkostninger fordelt på planområderne i perioden 2013 til Tabel 5.1: Antal kørsler og omkostninger Kørsler afrundet Omkostninger i mio. kr Planområde Kørsler Omk. Kørsler Omk. Kørsler Omk. Kørsler Omk. Nord , , , ,1 Midt , , , ,2 Byen , , , ,4 Syd , , , ,6 Bornholm , , , ,3 TOTAL , , , ,5 I perioden er der samlet set sket en stigning i antallet af kørsler i Region Hovedstaden fra ca kørsler i 2013 til ca kørsler i 2016, svarende til en stigning på 11%. Stigningen er særligt sket fra med størst stigning i planområde Byen. Omkostningerne er tilsvarende steget fra 136,0 mio. kr. i 2013 til 148,0 mio. kr. i 2015 for igen at være faldet til 146,5 mio. kr. i Faldet fra 2015 til 2016 er sket trods en stigning i antallet af kørsler. Hovedårsagen hertil er en faldende kørselspris i planområde Nord og Syd.

25 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -25 af 47 Af graf 5.1 nedenfor fremgår udviklingen i antallet af kørsler fra 2010 fordelt på planområder. Det er interessant at kigge på det samlede antal kørsler i et længere perspektiv med henblik på at undersøge, om ændringerne af leverandører og organisering i 2012 har haft en betydning for den samlede kørselsmængde. Dette kan ikke konstateres at være tilfældet, da stigningen i antallet af kørsler er jævn i planområdet fra Graf 5.1: Antal kørsler Antal kørsler Nord Midt Byen Syd Bornholm På grund af skift af leverandør i 2012 mangler validerede data for dette år. Graf 5.1 indeholder derfor ikke data for Den siddende patienttransport sker overvejende i forbindelse med ambulante behandlinger. Det er derfor interessant at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem udviklingen i antallet af ambulante besøg og udviklingen i antallet af kørsler. Graf 5.2: Antal ambulante besøg Antal ambulante besøg < Nord Midt Byen Syd Bornholm Data baseret på åben e-sundhed

26 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -26 af 47 Tabel 5.2: Forholdet mellem ambulante besøg og kørsler i 2013 og 2015 Planområde Nord 39% 36% Midt 33% 31% Byen 17% 16% Syd 11% 11% Bornholm 49% 43% TOTAL 23% 23% Det fremgår af graf 5.2 ovenfor, at der i perioden ligeledes er sket en stigning i antallet af ambulante behandlinger. Det fremtår af tabel 5.2, at forholdet mellem ambulante behandlinger og kørsler ikke har udviklet sig. Dermed forklarer stigningen i ambulante behandlinger udviklingen i antallet af kørsler. I 2016 var antallet af forgæves kørsler i Region Hovedstaden ca svarende til en andel på 6,1%. Der kan være flere årsager til, at kørsler er forgæves. For eksempel kan aftalen kørslen er bestilt til blive rykket eller aflyst, uden at patienten eller den pågældende afdeling får rykket aftalen for selve kørslen. En vis andel af forgæves kørsler kan formentlig ikke undgås, når kørslerne skal koordineres med aftaletider på hospitalerne. Diagram 5.1: Andel forgæves kørsler % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Forgæves kørsler ,0% 7,5% 4,9% 6,1% 3,6% 3,0% Nord Midt Byen Syd Bornholm Total Af diagrammet ovenfor fremgår andelen af forgæves kørsler i 2016 fordelt på planområder. Særligt to forhold kan have væsentlig indflydelse på andelen af forgæves kørsler, som er lavest i planområde Syd og på Bornholm.

27 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -27 af 47 For det første har de to planområder til fælles, at patienterne bestiller deres kørsel via et kørselskontor. I planområde Syd ringer patienterne til Kørselsservice Syd, som er centralt for planområdet, og på Bornholm bestilles kørsler via Patientrejser. I de øvrige planområder er det den enkelte afdeling, der har ansvaret for bestilling af kørsel. Organiseringen kan variere hospitalerne imellem. Ovenstående graf giver derfor anledning til en hypotese om, at andelen af forgæves kørsler hænger sammen med organiseringen og praksis omkring visitation og bestilling, som taler for centralisering af denne opgave. For det andet er der forskel på systemunderstøttelsen til kørselsbestilling mellem planområderne. I planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm bestilles kørslerne af Falck via systemet TAXI. I planområde Syd anvendes derimod Movias planlægningssystem Planet. I TAXI kan kørslerne bestilles op til et år inden aftalen, mens kørslen i Planet kan bestilles op til 14 dage inden. Det er en markant forskel i praksis. Det kan selvfølgelig være tidsbesparende og en fordel, når afdelingerne selv er ansvarlige for at bestille kørsel, at dette kan gøres samtidig med, der laves en aftale med patienten. Der kan imidlertid være en sammenhæng mellem andelen af forgæves kørsler og den pågældende systemunderstøttelse, hvilket dog ikke forklarer, at andelen er lavest på Bornholm, hvor TAXI anvendes. Som beskrevet indledningsvist sker afregningen med Falck på baggrund af et takstsystem med faste takster per planområde, mens flextrafik afregnes ud fra de faktiske driftsomkostninger per kørsel plus faste administrationstillæg. I 2016 blev der i alt anvendt 146,5 mio. kr. til de ca kørsler (jf. tabel 5.1), hvilket giver en gennemsnitlig pris per kørsel på 216 kr. Variationer mellem planområderne hænger blandt andet sammen med forskelle i geografi, og dermed forskellige takster i de planområder, hvor Falck varetager kørslen. Af tabel 5.3 og graf 5.3 nedenfor fremgår prisudviklingen per kørsel fordelt på planområder. De gennemsnitlige priser i planområde Syd er inklusive fordelte administrative omkostninger til Movia. Tabel 5.3: Gennemsnitlig pris per kørsel Gennemsnitlig pris per kørsel Nord Midt Byen Syd Bornholm Total Priser i hele kr.

28 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -28 af 47 Graf 5.3: Gennemsnitlig pris per kørsel Gennemsnitlig pris per kørsel Nord Midt Byen Syd Bornholm Det fremgår af tabellen og grafen ovenfor, at den gennemsnitlige pris per kørsel er højest i planområderne Nord og Bornholm. Den gennemsnitlige pris per kørsel er faldet mest i planområde Syd, hvor Movia varetager kørslen. Her er den gennemsnitlige pris per kørsel faldet fra 212 kr. i 2013 til 193 kr. per kørsel i Faldet i den gennemsnitlige pris per kørsel skyldes for det første, at Movia kører en årlig udbudsproces, som er med til at øge konkurrencen blandt vognmændene i det de byder ind på opgaven, og for det andet er der en vækst i flextrafik i perioden, hvormed mulighederne for at optimere samkørsel øges. Der ses også et fald i den gennemsnitlige pris per kørsel i planområde Nord fra 304 kr. i 2015 til 297 kr. i Som udgangspunkt er den gennemsnitlige pris i de planområder, hvor Falck varetager kørslen forholdsvis faste i perioden, da mindre udsving kun kan skyldes variationer i kørselsbehovene og dermed variationer i kørselstyper de pågældende år. Ændret kørselsbehov kan skyldes lokale initiativer. Det fremgår af tabellen og grafen ovenfor, at det planområde, hvor der er den laveste gennemsnitspris per kørsel er i Syd og at dette har udviklet sig fra i 2013 at være i planområde Byen. Selvom planområderne ikke er umiddelbart sammenlignelige pga. forskelle i geografi, trafikal trængsel og hospitalernes patientmix, giver det anledning til en hypotese om, at Movias gennemsnitlige pris per kørsel har udviklet sig til et niveau, der er mere fordelagtig for Region Hovedstaden, end der kan opnås ved EU-udbud. Følges kørsler kaldes også for servicerejser og betegner den type kørsler, hvor chaufføren bruger kørselstid på at følge patienten til og fra egen dør og til og fra hospitalsafdelingen. Hvorvidt en patient har behov for følges, vurderes ved visitation. I planområde Syd sker visitation til kørsel som udgangspunkt via Kørselsservice Syd, mens visitation i de øvrige planområder sker via de behandlende afdelinger på hospitalerne, hvor praksis kan variere.

29 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -29 af 47 I planområde Syd afregnes med tillæg i minutter til følges, mens Falck har en fast tillægstakst. Uanset afregningsform vil følges kørsler betyde længere kørselstid og en højere pris per kørt patient. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel med følges mellem 318 kr. i planområde Nord og 206 kr. i Syd. Diagram 5.2: Andel følges kørsler 2016 Følges kørsler % 80% 60% 67,1% 69,6% 67,4% 60,0% 64,2% 40% 20% 0% Nord Midt Byen Syd Bornholm Af diagram 5.2 fremgår andelen af følges kørsler i Andelen af følges var lavest i planområde Syd og højest i planområde Midt. Andelene i diagrammet ovenfor giver anledning til en hypotese om, at den centrale visitation i planområde Syd bidrager til en lavere andel af følges. Ser man nærmere på udviklingen, er der dog sket en stigning i andelen af følges kørsler især i planområde Syd og på Bornholm, mens der i de øvrige planområder ses et fald i perioden. Samlet set er andelen af følges kørsler faldet fra 68,2% i 2013 til 66,2% i Udviklingen er illustreret i graf 5.4. Graf 5.4: Følges kørsler % 80% 70% 60% 50% 40% Følges kørsler Nord Midt Byen Syd Bornholm

30 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -30 af 47 Det kan på baggrund af analysen ikke konkluderes, om forskelle i andelene af følges kørsler mellem planområder skyldes forskelle i praksis omkring visitation, eller om det er udtryk for forskelle i patientsammensætning og reelle forskelle i patienternes behov. Ved ledsaget kørsel har patienten egen hjælper, for eksempel en pårørende, med under hele kørslen. Hvorvidt en patient har behov for at medtage en ledsager under kørslen vurderes ligesom med følges kørsler ved visitationen. Hvis efterspørgsel er udtryk for et ønske, men ikke vurderes som et behov for patienten, skal den pågældende ledsager som udgangspunkt selv sørge for transport til og fra hospitalet. Diagram 5.3: Kørsler med ledsager % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kørsler med ledsager ,2% 15,5% 15,3% 13,3% 10,1% Nord Midt Byen Syd Bornholm Af diagram 5.3 fremgår andelen af kørsler med ledsager i Denne andel var højest på Bornholm og lavest i Nord. Graf 5.5: Andel kørsler med ledsager % 15% 10% 5% 0% Kørsler med ledsager Nord Midt Byen Syd Bornholm

31 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -31 af 47 Det fremgår af graf 5.5 ovenfor, at der i perioden er sket en udvikling mod flere kørsler med ledsager i planområde Syd. I planområde Byen ses et fald i perioden. Afregning for ledsaget kørsel med Falck sker med et fast tillæg på 79 kr., mens en ledsaget kørsel ved Movia pålægges et tillæg per ledsager svarende til det faste administrationstillæg på 26 kr. Uanset afregningsform betyder ledsaget kørsel en højere pris for den pågældende kørsel, da en ledsager optager et sæde i vognen. På den anden side bidrager en ledsager til at nedbringe rejsetiden for den pågældende vogn samlet set, da patienter med ledsager som udgangspunkt ikke har behov for følges. Der er dog eksempler på kørsler med både følges og ledsager. I 2016 lå den gennemsnitlige pris per kørsel med ledsager mellem 358 kr. i planområde Nord som det højeste og 255 kr. i Byen som det laveste. Da en ledsager potentielt nedbringer den samlede kørselstid for en vognrunde, kan et fokus på at tilbyde patienterne at medbringe en ledsager ved en flexordning bidrage til at nedbringe følges ture og dermed pris per kørsel. Den samme økonomiske gevinstmulighed ses ikke ved afregning efter faste takster.

32 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -32 af 47 I 2012 blev det besluttet at lade planområde Syd overgå til flextrafik, mens de øvrige planområder gik i begrænset EU-udbud. Planområde Syd blev vurderet som det geografiske område, hvor der på daværende tidspunkt var størst mulighed for at opnå synergi med den øvrige flextrafik herunder den siddende patientbefordring i Region Sjælland. I perioden er der sket et jævnt prisfald i både planområde Syd og i Region Sjælland. Et yderligere fald i den gennemsnitlige pris per kørsel i de kommende år er derfor forventeligt. Udover vækst i flextrafik og dermed øgede muligheder for samkørsel, er konkurrence i de årlige udbudsrunder samt en indsats for at nedbringe forgæves kørsler også medvirkende årsager til prisfald. Region Hovedstaden har mulighed for at udvide aftalen om flextrafik, så denne også dækker planområderne Nord, Midt og Byen. Movias flextrafik omfatter regionale og kommunale flexordninger, og Movia koordinerer og optimerer sin kørselsplanlægning på tværs af ordningerne. Siden Region Hovedstadens tilslutning til ordningen i 2012 for planområde Syd, har flere kommuner i regionen indgået aftaler med Movia om flextrafik. Kortene nedenfor illustrerer tilslutningen til flextrafikken i henholdsvis 2012 og Flextrafik i 2012 og Kilde: Movia 2017

33 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -33 af 47 Det fremgår af kortene ovenfor, at flere kommuner har tilsluttet sig flextrafik siden 2012, herunder Københavns Kommune. Ifølge Movia er der fortsat efterspørgsel fra kommuner om Region Hovedstadens tilslutning til flextrafik. Det kan derfor formodes, at flere kommuner vil tilslutte sig såfremt Region Hovedstaden udvider sin aftale med Movia. Dermed vil grundlaget for kørselsplanlægningen blive bedre i de kommende år, hvilket vil bidrage til en reduktion i pris per kørsel. Grafen nedenfor illustrer prisudviklingen i flextrafikkens driftsomkostninger per rejseminut fra Graf 6.1: Prisudvikling i flextrafik kr. 9,00 kr. 8,00 kr. 7,00 kr. 6,00 kr. 5,00 Driftsomkostninger per direkte rejseminut ekskl. administrative omkostninger 8,31 8,22 8,22 8,04 6,97 7,65 7,37 6,63 7,23 6,89 6, ,83 6,47 Gnst. Flextrafik Planområde Syd, Region Hovedstaden Region Sjælland Der er foretaget en vurdering af de forventede priser per kørsel i planområder Nord, Midt og Byen med udgangspunkt i kørselsdata for de pågældende planområder fra 2016 og 2017 ved sammenligning med Region Sjælland og Planområde Syd. Resultaterne fremgår af tabel 6.1. Det antages, at planområde Midt og Byen er sammenlignelige med Planområde Syd i forhold til andelen af Børne- og Ungepsykiatriens patienter samt trafikalt i forhold til kørselsforhold og kørselstid inden for de samme kørselsdistancer. Ligeledes antages, at planområde Nord er sammenligneligt med Region Sjælland.

34 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -34 af 47 Tabel 6.1: Estimat af pris per kørsel (eksklusive forgæves kørsler) Planområde Metode og antagelser Estimeret pris per kørsel* Nord Enhedspris er estimeret som et gennemsnit af priser i Region Sjælland vægtet ift. afstandsintervaller i 10 km priser 2017 priser Nuværende gennemsnitlig pris per kørsel** Midt Enhedspris er estimeret som et gennemsnit af priser i planområde Syd vægtet ift. afstandsintervaller i 10 km Byen Enhedspris er estimeret som et gennemsnit af priser i planområde Syd vægtet ift. afstandsintervaller i 10 km Priser i hele kr. *Inklusive fordelte administrative omkostninger til Movia **Gennemsnitlig pris afviger fra resultaterne i omkostningsanalysen. Estimaterne er baseret på data fra kørselssystemet TAXI, svarende til 97% af kørslerne i Falcks faktureringsdata, som omkostningsanalysen er baseret på. Årsagen er, at faktureringsdata ikke indeholder oplysninger om afstande mellem kørselsdestinationer. I beregning af ovenstående estimater er en langdistancekørsler ud af regionen udeladt. Denne type kørsler er der forholdsvist få af, som primært varetages af Falck. Dertil er prisen for kørslerne langt højere. Ved beregning af estimerede kørselspriser påvirker denne type kørsler derfor resultatet uhensigtsmæssigt. Estimater er forbundet med en vis usikkerhed, særligt for planområde Byen, da andelen af Børn- og ungepsykiatriens patienter og trafikale forhold, som er de faktorer, der har væsentligst indflydelse på gennemsnitsprisen per kørsel, aldrig vil være identisk med sammenligningsgrundlaget. De trafikale forhold i Byen kan betyde, at det tager længere tid per kørt kilometer end i planområde Syd. Dertil betyder forholde omkring destinationer, at det tager længere tid at følge en patient. Det betyder, at ovenstående estimater for Byen kan være underestimeret. På den anden side kan densiteten af patienter i byen give større samkørselsmuligheder, hvilket kan betyde at ovenstående gennemsnitspris for Byen er overestimeret. Den gennemsnitlige pris per kørsel har i perioden dog været i samme størrelsesorden i planområde Syd og Byen, hvilket også afspejler sig i ovenstående resultat.

35 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -35 af 47 I ovenstående estimater er der ikke taget højde for muligheder for samkørsel på tværs af planområderne. Dette forhold bidrager generelt til en overestimering af ovenstående priser per kørsel.

36 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -36 af 47 Den siddende patentbefordring var i begrænset EU-udbud i 2012 for planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm. Ved udbuddet var der en række krav, som virksomhederne skulle leve op til. Overordnet set gik opgaven på, at virksomheden skulle varetage kørselsplanlægning, -disponering og selve kørslen. Siden udbuddet i 2012 har udviklingen i antallet af aktører på markedet, der vurderes kvalificerede til at byde på opgaven i forbindelse med et udbud, været næsten uændret. Det er dermed forventeligt, at det er de samme virksomheder, der ville indsende et tilbud i forbindelse med et udbud i Tabel 7.1: Virksomheder der afgav tilbud ved udbuddet i Handicap- Befordring A/S Frederikssund Handibusser Delaftale 1 Delaftale 2 Delaftale 3 Nord Midt Byen X X X X VBT A/S X X X X Falck Danmark X X X X A/S Delaftale 4 Bornholm Ud over ovenstående virksomheder blev TaxiNord og DanTaxi Administration A/S prækvalificerede til at afgive et tilbud i 2012, men afgav ikke bud i den endelige udbudsrunde. Siden 2012 har TaxiNord ikke længere vognmænd på Bornholm, og DanTaxi Bornholm er således det eneste taxi-bestillingskontor på Bornholm. Dertil har Hovedstadens Beredskab tilkendegivet interesse for at varetage den siddende patientbefordring i hovedstadsområdet, hvor virksomheden muligvis vil byde på delaftale 3, som omfatter planlægningsområde Byen, i forbindelse med et udbud. Samlet set giver dette et billede af et begrænset antal aktører på markedet for den siddende patientbefordring og dermed en begrænset konkurrence. I 2016 gennemførte Deloittes en benchmark-analyse af patientbefordring i regionerne for Finansministeriet. På baggrund af denne analyse anbefaler Deloitte blandt andet at frem- 4 Kilde: Region Hovedstaden; Evalueringsrapport vedrørende begrænset EU-udbud nr. 2012/S ; juni 2012.

37 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -37 af 47 me konkurrencen blandt udbydere på markedet 5. Dette kan blandt andet ske ved at incource administrative og omkostningstunge dele af ydelsen, som afholder mindre virksomheder fra at byde ind på opgaven. En mulighed er at overveje perspektiverne i at overdrage ansvaret for kørselsplanlægning- og disponering til Den Præhospitale Virksomhed, som det i dag er tilfældet med den liggende patienttransport. Der er dog store forskelle i befordringstypers volumener. Den liggende patienttransport omfatter ca kørsler om året og den siddende patientbefordring ca kørsler. Dertil er der forskel i disponeringsopgaven, da den siddende befordring er en samkørselsordning. I Movias forretningsmodel drifter Movia planlægnings- og disponeringssystemerne på tværs af en række underleverandører, hvormed den enkelte vognmands udgifter begrænser sig til at omfatte selve kørslen og vedligehold af køretøjer. Modellen kan således siges at imødekomme anbefalingen om at øge konkurrencen på markedet. 5 Deloitte; Kortlægning af befordringsområder, Tilbagemelding til Region Hovedstaden; Januar 2017.

38 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -38 af 47 Denne delanalyse belyser børne- og ungdomspsykiatriens dagambulatoriers behov og udfordringer i forbindelse med kørsel. Delanalysen tydeliggør, at de nuværende krav og særaftaler for kørsel af denne patientgruppe skal gennemgås i forbindelse med forestående kontraktfornyelse. Kørslen af børne- og ungdomspsykiatriske patienter udgør 0,9% af den siddende patientbefordring og 0,9% af de samlede udgifter. Særlige kvalitetskrav for denne gruppe af patienter har således begrænset indflydelse på de samlede udgifter til siddende patientbefordring. Samtidig har kørslen og kvaliteten af denne indflydelse på patienternes behandlingsparathed og dermed de samlede omkostninger til et behandlingsforløb. Analysen er baseret på et fælles interview med udviklingschef på ambulatorierne i Glostrup, Henrik I. Andersen, og afdelingssygeplejerskerne Tanja Hedin, Rikke Tafdrup og Helle H. Rosebjerg samt telefoninterview med afdelingssygeplejerske Christine Mølskov Haarslev fra børne- og ungdomspsykiatrien i Hillerød. Ambulatorierne i Glostrup er omfattet af ordningen ved Movia, mens ambulatorierne i Hillerød er omfattet af ordningen ved Falck. Børne- og ungdomspsykiatrien har matrikler beliggende i Glostrup, Hillerød og på Bispebjerg. Dagambulatorierne retter sig mod patienter i forskellige aldersgrupper, hvor et behandlingsforløb typisk er på ca. 8 uger, med behandling dagligt i hverdagene. Ambulatoriet for spæd- og småbørn, kun beliggende i Glostrup, omfatter 0-3årige børn og deres mødre. Dertil er der ambulatorier for børn i alderen 3-7 år og for børn i alderen 6-13 år. For spæd- og småbørnsgruppen er det ofte moderen, der er patienten. I Glostrup benyttes kørsel til alle tre ovenstående grupper, mens det i Hillerød kun gælder gruppen af 6-13årige. Karakteristisk for patientgruppen er, at der er tale om psykisk sårbare patienter. Det betyder, at der er behov for forudsigelighed og kontinuitet i hverdagen, også når det gælder kørslen til og fra behandlingen i dagambulatorierne. For en patient ville det optimalt set være den samme chauffør, der varetog kørslen til og fra behandling i den periode, behandlingen tager, tidspunktet for afhentning og aflevering ville være nøjagtigt og kørselstiden så kort som muligt.

39 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -39 af 47 Ved den nuværende ordning bestilles typisk solokørsel til patienterne, hvorved der ikke er øvrige rejsende med i vognen samtidig med. Spæd- og småbørn samt 3-7årige ledsages almindeligvis af en forælder, mens den ældre gruppe børn og unge typisk rejser alene. Der er særlige krav til chaufføren ved afhentning og aflevering af patienterne. Børn og unge skal ved de nuværende aftaler afleveres til en voksen, uanset om patienten køres til behandling, hjem eller anden destination som for eksempel skole eller fritidsaktivitet. Ved den nuværende aftale med Movia er det kun nogle af vognmændene, der leverer kørsel for børne- og ungdomspsykiatrien. Personalet oplever jævnligt uheldige episoder med chauffører i Glostrup, som er omfattet af planområde Syd. Af eksempler nævner personalet, at chauffører har spurgt patienten om destinationen eller har haft øvrig samtale under kørslen. Der er også eksempler på, at patienter ikke er afleveret til en voksen, som er et servicekrav for denne patientgruppe. Som konsekvens oplever personalet for eksempel udadreagerende børn, og børn der ikke deltager aktivt i dagambulatoriets aktiviteter og dermed behandlingen. Mangelfuld kørsel af den ene eller anden årsag kan således resultere i manglende behandlingsparathed hos patienterne og dermed mindre effektive og længere behandlingsforløb. Der er således en behandlingsmæssig omkostning forbundet med sådanne hændelser. I Hillerød oplever personalet stabilitet i gruppen af chauffører, der varetager kørslen. Det betyder, at chaufførernes ansigter er velkendte for børnene, hvilket skaber tryghed. Personalet i dagambulatorierne i Glostrup har blandt andet oplevet, at chaufføren ikke er klar over, ved hvilken bygning patienten skal sættes af ved, at der ikke er barnesæde i vognen som bestilt, og at patienten ikke afleveres til en voksen som aftalt. Samtidigt beskriver personalet den nuværende kravspecifikation til kørslen som værende for løs til at kunne imødekomme kørselsbehovene for patientgruppen. De oplevede problematikker tyder på, at der er potentiale i at konkretisere kørselstyperne og destinationerne og i at gennemgå arbejdsgangen i bestillingen af kørsel for dermed at optimere kommunikationen mellem den bestillende afdeling, leverandør og chauffør. Destinationer kan konkretiseres via GPS koordinator i kørselssystemet. Kørselstyper kan muligvis konkretiseres yderligere ved at skelne mellem forskellige typer af følges. For eksempel kan man forestille sig en type følges, der indebærer, at patienten afleveres til en voksen, således at dette bliver en bestilt kørselstype frem for at være en serviceaftale for en specifik patientgruppe. Dog kan en sådan konkretisering risikere at nå en detaljeringsgrad, der øger kompleksiteten for personalet ved bestilling af kørsel. En øget detaljeringsgrad er også udtryk for øget kvalitet, hvilket kan få betydning for den gennemsnitlige pris per kørsel. Dog må det også forventes, at en yderligere konkretisering styrker forventningsafstemningen mellem personale og leverandør og dermed vil resultere i bedre kvalitet med mindre risiko for at påvirke behandlingsforløbene.

40 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -40 af 47 I Hillerød oplever personalet ikke de samme problemer og man har indtrykket af, at chaufførerne har et godt overblik over området. Der er dog også forskel på de geografiske forhold, ligesom kørselsvolumen er mindre i Hillerød. Personalet i Glostrup har oplevet uheldige situationer, der kan betragtes som manglende forståelse blandt chaufførerne for, hvilken gruppe af patienter de kører med. Af eksempler fremhæves, at patienter spørges ind til deres diagnose, at der kommenteres på behandlingen samt uheldige reaktioner på spædbarnsgråd og behov for bleskift under kørslen. Selvom der muligvis kun er få tilfælde af denne karakter, har de enkelte episoder stor konsekvens for den enkelte patients behandlingsforløb. For at forebygge sådanne episoder har børne- og ungepsykiatrien ved flere lejligheder afholdt introduktionsmøder for at informere chaufførerne om opgaven og den risiko for at påvirke behandlingsforløbene, der er forbundet med at køre med børn- og ungepsykiatriske patienter. Problemet og de ressourcer, personalet skal bruge på at forebygge uheldige hændelser, stiger desto større udskiftning, der er blandt chaufførerne. I planområde Syd er tiltaget med, at ikke alle vognmænd kører denne patientgruppe, en indsats for at imødekomme problematikken. Der er en oplevelse af, at der er færre hændelser i de områder, hvor Falck kører, hvilket kan være forbundet med en mindre udskiftning af chauffører ved denne ordning end ved Movias ordning. Nogle af de episoder, personalet fremhæver, kan også betragtes som udtryk for, at chauffører har behov for at skynde sig videre til den næste kørsel. Incitamentet hertil kan være forbundet med, at den enkelte chauffør afregnes efter fast takst per kørsel eller efter distance frem for tidsforbrug. I Hillerød bruges også ressourcer på at introducere de nye chauffører, men personalet har indtryk af en mere stabil gruppe af chauffører. Dertil oplever de at chaufførerne giver sig den tid, der skal til ved afhentning og aflevering af børnene. Det er med til at skabe tryghed blandt både børnene og deres forældre. Af fremadrettede tiltag kan der for eksempel ses på muligheden for at systematisere og styrke den indsats, der allerede er for at informere nye chauffører om patientgruppens særlige behov. Der kan også ses nærmere på klagegangen, registreringen heraf og den efterfølgende opfølgning med den pågældende chauffør efter en hændelse. Muligheden for at sikre fastholdelse af samme gruppe chauffører skal undersøges.

41 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -41 af 47 På det administrative niveau beskriver personalet samarbejdet med Movia som imødekommende og løsningsorienteret. For eksempel har man holdt månedsmøder for at finde løsninger på de oplevede problemer. For at imødekomme udfordringer med bestilling af kørsel er dette i en periode på 3 måneder sket via Movias administration. De nuværende problemer, personalet oplever med Movia, er således relateret til episoder med enkelte chauffører. I Hillerød har personalet en god oplevelse af samarbejdet både administrativt og med chaufførerne.

42 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -42 af 47 Den siddende patientbefordring i Region Sjælland omfatter kørsler med flextrafik, Taxa og patientbusser. Movia varetager siddende patientbefordring i hele regionen, hvor flextrafikken udgør ca. 93% af kørslerne, taxikørsel ca. 1% og befordring med patientbusser ca. 6% 6. I 2016 omfattede den siddende patienttransport i alt siddende kørsler, hvoraf blev kørt af flextrafik samt taxakørsel. Andelen af forgæves kørsler i Region Sjælland lå i 2016 på 2,7%, hvilket er lavere end i Region Hovedstaden, hvor andelen lå på 6,1% i Region Sjælland har også en del siddende patientbefordring ud af regionen, hvilket blandt andet omfatter kørsler til Rigshospitalet. Det er til denne befordring, at Region Sjælland har fire specialindrettede patientbusser. I 2016 udgjorde befordring med patientbusserne kørsler 6. I Region Sjælland gøres enhedsprisen på den siddende patientbefordring ved flextrafik op per rejseminut. Årsgennemsnittet på prisen per rejseminut er faldet fra 7,55 kr. i 2012 til 6,38 kr. i Det gennemsnitlige årlige prisfald i perioden 2014 til 2016 er på 3%, hvilket er samme størrelsesorden som i planområde Syd i Region Hovedstaden. Faldet er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en stigning i den gennemsnitlige rejselængde i Region Sjælland fra 35,4 km. i 2012 til 37,6 km. i Præhospital direktør Benny S. Jørgensen og sektionsleder Søren B. Jensen oplever, at Movia er effektive til at disponere og planlægge kørslerne. Dertil vurderer de, at Movias model er skalerbar, og at flextrafikken er gearet til at køre i et større geografisk område i Region Hovedstaden end i dag. Endelig bemærkes det, at Movia har vist sig som en god samarbejdspartner, når det handler om løbende at finde nye løsninger, der gør det muligt løbende at optimere driften. Af tiltag fremhæves implementeringen af hvilende kørsel og mødesteder på hospitalerne, som er beskrevet nærmere nedenfor. Til forskel fra Region Hovedstaden er både den liggende og den siddende patientbefordring i Region Sjælland organiseret med samlet budget i Det Præhospitale Center. Organiseringen med et samlet budget gør det lettere løbende at optimere ydelsen ved for eksempel at se på mulige tiltag på tværs af liggende og siddende befordring. I Region Ho- 6 Region Sjælland, Præhospitalt Center; Statusrapport for Præhospitalt Center 2016; Februar 2016

43 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -43 af 47 vedstaden afholdes udgifterne til liggende patientbefordring af Den Præhospitale Virksomhed, mens udgifter til den siddende patientbefordring afholdes af den afdeling, som bestiller kørslen. I Region Sjælland er organisering omkring visitation og bestilling til siddende patientbefordring centraliseret via enheden Befordringsservice, som udgøres af 24 fastansatte befordringskonsulenter, 11 studentermedhjælpere og en sektionsleder. De fastansatte er hovedsageligt lægesekretærer og HK ere. De ansatte behandlede i 2016 knap telefoniske henvendelser fra personale og patienter vedrørende siddende patientbefordring 7. Visitation til kørsel sker således telefonisk efter et fast skema. Befordringsservice behandler også patienters ansøgninger om befordringsgodtgørelse, og der går ca. 7 fuldtidsstillinger til denne sagsbehandling 8. Det betyder, at der er ansat ca. 4 fastansatte og 3 studentermedhjælpere per årlige kørsler. Ifølge præhospital direktør Benny S. Jørgensen og sektionsleder Søren B. Jensen har den centraliserede visitation og kørselsbestilling vist sig omkostningseffektiv i Region Sjælland, og de oplever ikke problemer med, at kontakten til patienterne er telefonisk. Dertil har centraliseringen ikke nødvendigvis medført en strammere visitation. Udgangspunktet er, at patienter bestiller kørsel med og uden følges eller ledsager, fordi de har behov for og er berettiget hertil. I Region Sjælland omfatter den siddende patientbefordring typen hvilende kørsler, hvortil nogle flexvogne har specialindrettede hvilesæder. Dette tiltag har flyttet kørsler fra den liggende patientbefordring til den mindre omkostningstunge siddende patientbefordring. Når der vurderes tiltag, hvor patienter flyttes fra én befordringstype til en anden, er det vigtigt at være opmærksom på chaufførernes rolle, og i hvilket omfang chauffører kan have et ansvar for den givne patientgruppe under befordring, eller om der bør være sundhedsfagligt personale til stede. I Region Sjælland har man i de senere år indrettet mødesteder på hospitalerne, der fungerer som af- og påsætningssteder. Movias vogne er indstillet til at køre til de pågældende mødesteder, og som udgangspunkt sættes patienterne af her. Det viser sig, at det med indretningen af faste mødesteder er lettere for patienterne at finde vej til afdelingerne selv, hvilket har reduceret andelen af følges kørsler på hospitalerne til under 40% i I Region Hovedstaden var andelen af følges kørsler på 66% i Der kan dog være andre faktorer, såsom geografi og indretning af hospitaler, der har indflydelse på andelen af føl- 7 Kilde: Region Sjælland, Præhospitalt Center; Det præhospitale område 2016; Februar Kilde: Præhospital direktør i Region Sjælland Benny S. Jørgensen

44 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -44 af 47 ges. Med en lavere andel følges kørsler er der tilsvarende mere tid til kørselsrunderne. Det betyder bedre mulighed for kørselsplanlægning inden for det pågældende servicevindue og kortere kørselstid for den enkelte patient.

45 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -45 af 47 I dette afsnit beskrives grundlaget for analysen af den siddende patientbefordring og de anvendte metoder. Analysen omfatter en brugerundersøgelse i form af telefoninterviews blandt patienter. Der er i alt gennemført 700 telefoninterviews, hvoraf de 200 telefoninterviews er med patienter i planområde Syd. De 200 interviews er gennemført i oktober 2016 som en del af Movias årlige brugerundersøgelse af flextrafik. Dertil er der gennemført 500 telefoninterviews med patienter i planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm. De 500 interviews er gennemført i juni 2017 efter samme metode og baseret på et tilpasset spørgeskema. De 500 telefoninterviews med patienter i planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm er gennemført af analyseinstituttet MEGAFON, som har gennemført den tilsvarende undersøgelse for Movia. Dermed er der sikret stringens i indsamlingsmetoden, ligesom stikprøvestørrelser og vægtning i forhold til baggrundsvariable baserer sig på de samme principper. Denne stringens i metode er vigtigt i forhold til sammenligning af resultaterne på tværs af regionens planområder og dermed også en sammenligning af patienternes oplevelse af den siddende patientbefordring varetaget af henholdsvis Movias flextrafik og Falck. Omkostningsanalysen baserer sig på kørselsdata for aktivitet og økonomi for de fire hele år i perioden Analysen begrænser sig til at kigge på aktivitets- og økonomidata for denne periode, da 2012 var en overgangsperiode med forventelige tilpasninger i driften. Data for planområde Syd leveres af Movia, som trækkes fra kørselssystemet Planet, mens data for planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm baserer sig på valideret regnskabsmateriale fra Falck. Da der er tale om data, som danner grundlag for fakturering for kørslen mellem hospitalerne og henholdsvis Movia og Falck, er data på væsentlige parametre såsom kørselstype og omkostninger af høj kvalitet og validitet.

46 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -46 af 47 Movias analyseafdeling har bidraget med kørselsdata til analysen, som muliggør estimering af enhedspriser for planområderne Nord, Midt og Byen samt vurdering af udvikling i flextrafikken. Dertil inkluderer analysen en sammenligning med Region Sjælland, hvor kørselsdata er leveret af Movia med tilladelse fra Region Sjælland. Ved estimering af enhedspriser på flextrafik anvendes data trukket fra kørselssystemet TAXI og leveret af Center for IT, Medico og Telefoni. Data er ikke lige så fyldestgørende som regnskabsmaterialet valideret af Falck, men dækker 97%. Bevæggrunden for at benytte dette materiale er, at regnskabsmaterialet ikke indeholder oplysninger om kørselsdistancer. Markedsvurderingen baserer sig på forrige udbuds evalueringsrapport samt administrationens indkøbsafdelings kendskab til markedet. Der er derfor gennemført særskilte interviews med personale fra børne- og ungdomspsykiatrien for at synliggøre patientgruppens særlige behov og udfordringer, så der kan tages højde for dette ved kontraktfornyelse. Erfaringerne fra Region Sjælland baserer sig, udover skriftligt materiale med årsopgørelser, på et besøg i Det Præhospitale Center og mødet med Benny S. Jørgensen, som er præhospital direktør i Region Sjælland, samt Søren B. Jensen, som er sektionsleder for Befordringsservice i centret.

47 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 1 - Side -47 af 47

48 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -1 af 11 Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK Hillerød BILAG 2 Opgang Blok C Afsnit 1. sal Til: Forretningsudvalget og regionsrådet Telefon Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 13. juni 2017 VURDERING AF ØKONOMISKE POTENTIALER VED EN ALTERNATIV MODEL FOR SIDDENDE PATIENTBEFORDRING I REGION HOVEDSTA- DEN FRA 2018 Region Hovedstadens kontrakter med Falck vedrørende siddende patientbefordring udløber oktober 2018 og kan ikke forlænges. Falck varetager i dag opgaven i fire af Region Hovedstadens fem planlægningsområder svarende til ca. 80% af den siddende patientbefordring i regionen. I område Syd varetages den siddende patientbefordring af Movias flextrafik, og såfremt aftalen med Movia skal udvides, skal dette ifølge kontrakten varsles et år i forvejen. Der skal derfor tages stilling til, hvilke planlægningsområder der skal i nyt udbud, eller om den siddende patientbefordring skal overgå til flextrafik i flere planlægningsområder i En brugerundersøgelse gennemført i forbindelse med administrationens analyse af siddende patientbefordring i Region Hovedstaden viser, at regionen med de nuværende ordninger ved Falck og Movia leverer en god service til patienterne. Mellem 87% og 88% er tilfredse eller meget tilfredse med ordningerne. Samlet set kan det ikke konkluderes, at der er forskel i den oplevede kvalitet ved de to ordninger. Som trafikselskab fungerer Movia således, at selskabet varetager kørselsplanlægningen, mens selve kørslen årligt udbydes til og varetages af en række private vognmænd. Dertil er Movia oprettet med hjemmel i Lov om trafikselskaber med det formål at varetage offentlig servicetrafik. Som følge heraf kan Movia med en beslutning i regionsrådet derfor varetage regionens udbudsforpligtelse vedrørende siddende patientbefordring, som det ved den nuværende ordning er tilfældet i planlægningsområde Syd. Regionsrådet har med Budget 2017 også besluttet, at der skal ses nærmere på forskelle mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere for eksempel organiseringen eller visitationen 1. Det er politisk besluttet, at der skal effektiviseres for 10 mio. kr. om året. 1 I henhold til Bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven har en person ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis personen modtager pension, afstanden til hospitalet, hvor den nødvendige

49 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -2 af 11 I dette notat præsenteres en alternativ model, som ved realisering i 2018 forventes at resultere i en gennemsnitligt lavere enhedspris per kørsel til samme serviceniveau for patienterne som i dag. Samlet set forventes en gevinst på mellem 1,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 8,9 mio. kr. og 14,1 mio. kr. i 2019 i forhold til at fortsætte med den nuværende model. Dertil forventes modellen at give de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med yderligere optimeringstiltag fremadrettet. På baggrund undersøgelsen af patienternes tilfredshed med de nuværende ordninger ved Falck og Movia forventes alternativet at kunne implementeres, uden at dette er på bekostning af den oplevede kvalitet. Den alternative model Den alternative model afspejler administrationens anbefalinger om øget andel flextrafik og centralisering af visitation og bestilling med forventning om effekt i form af færre forgæves kørsler og lavere gennemsnitlig pris per kørsel. Modellen anbefales på baggrund af en analyse gennemført med henblik på at synliggøre, hvilken samlet model for visitation, kørselsbestilling, kørselsplanlægning/-disponering og kørsel, som fremadrettet både kan frigøre økonomiske ressourcer og fortsat sikre et højt serviceniveau over for patienterne. Jf. Siddende patientbefordring, Analyse og forberedelse af udbud, April-Juni Den alternative model svarer til en udbredelse af den nuværende model i planlægningsområde Syd med flextrafik og Kørselsservice Syd, som blev etableret i 2012 med henblik på at afprøve modellen i Region Hovedstaden. Ifølge analysen har modellen vist sig at levere befordring til patienterne af høj kvalitet til færre omkostninger. Modellen indebærer en udvidelse af den nuværende aftale med Movia, således at flextrafik fra oktober 2018 dækker planlægningsområderne Nord, Midt, Byen og Syd. Kontrakten med Movia vil således dække det størst mulige geografiske område i Region Hovedstaden. Planområde Bornholm er ikke omfattet af muligheden for flextrafik og skal derfor fortsat i udbud minimum hvert 4. år. Dertil viser analysen, at der er en sammenhæng mellem organiseringen omkring visitation og bestilling samt andelen af forgæves kørsler, således at der ses en lavere andel af forgæves kørsler ved en central organisering af opgaverne. Beregningerne i dette notat baserer sig derfor på centraliseret model med en lavere andel af forgæves kørsler til følge. I dag er opgaverne imidlertid fordelt på flere medarbejdere på hospitalsafdelinger, særligt i planlægningsområderne Nord, Midt og Byen. Flytning af arbejdsopgaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opgaver, kan være en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Derfor anbefabehandling efter visitation kan finde sted, overstiger 50 km, eller personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge. Side 2

50 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -3 af 11 les, at de praktiske muligheder for centralisering af opgaverne i Region Hovedstaden afdækkes nærmere, inden der træffes beslutning herom. Lavere gennemsnitlig pris per kørsel Der er flere grunde til at anbefale en udvidelse af kontrakten med Movia. Prismæssigt kan der konstateres et jævnt fald i flextrafikken de seneste år, og et lignende prisfald kan derfor forventes i Region Hovedstaden i de kommende år. Region Hovedstaden afregner med Movia på baggrund af de faktiske driftsomkostninger samt faste administrative tillæg per kørsel. Dermed resulterer faldende priser i umiddelbar besparelse for regionen. Prisfaldet hænger både sammen med en øget konkurrence på markedet grundet Movias forretningsmodel med årlige udbudsrunder og øget grundlag for samkørsel med passagerer. Nedenstående graf viser prisudviklingen opgjort i gennemsnitlig pris per direkte rejseminut eksklusive administrative omkostninger i Region Sjælland, hvor flextrafikken 93% af den siddende patientbefordring, Planområde Syd og i flextrafikken samlet set kr. 8,50 kr. 8,00 kr. 7,50 kr. 7,00 kr. 6,50 kr. 6,00 kr. 5,50 kr. 5,00 8,31 8,22 8,22 8,04 Driftsomkostninger per direkte rejseminut ekskl. administrative omkostninger 6,97 7,65 7,37 6,63 7,23 6,89 6, ,83 6,47 Gnst. Flextrafik Planområde Syd, Region Hovedstaden Region Sjælland Administrationens analyse viser, at Movia kan gennemføre kørsler i planområde Nord, Midt og Byen til en gennemsnitligt lavere pris per kørsel inklusive fordelte administrative omkostninger end ved den nuværende aftale med Falck. Forskellen i prisen per kørsel for de tre planområder samlet set er mellem 7 kr. og 18 kr. 2 per kørsel med den største prisreduktion i planområde Nord og Midt. Det svarer til, at den gennemsnitlige pris per kørsel skal være mindst 7 kr. lavere ved udbud, end ved nuværende aftale, for at det kan svare sig fortsat at holde fast i udbudsmodellen. Den gennemsnitlige pris per kørsel ved udbud efter oktober 2018 kendes ikke, men det vurderes, at der er et begrænset antal udbydere på markeredet, som har en virksom- 2 Nedre grænse er baseret på 2016 priser og øvre grænse er baseret på 2017 priser for flextrafik. Side 3

51 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -4 af 11 hedsmæssig volumen til at varetage opgaven til samme kvalitet som ved nuværende leverandør. I en analyse gennemført af Deloitte for Finansministeriet i starten af 2017 anbefales at øge konkurrencen på markedet. Øget grundlag for samkørsel Et øget grundlag for samkørsel som følge af en øget kommunal tilslutning til Movias flextrafik de seneste år er også bidragende til flextrafikkens prisfald. Øget samkørsel betyder rent praktisk, at chaufførerne har mulighed for at køre med flere passagerer i vognene inden for de aftalte servicetider. Dermed er der flere passagerer, en vognrundes driftsomkostninger skal fordeles på. Movia har fra 2017 indgået aftale med Københavns Kommune om flextrafik på socialområdet, hvilket har øget kørslen i planlægningsområde Byen. Der forventes yderligere kommunal tilslutning til flextrafik de kommende år, såfremt Region Hovedstaden udvider aftalen med Movia. De forventelige fremadrettede samkørselsmuligheder vil bidrage til yderligere prisfald. De øgede samkørselsmuligheder en miljømæssig gevinst. Reducerede transaktionsomkostninger Overgang til flextrafik medfører fremadrettet en reduktion i de økonomiske og kvalitetsmæssige transaktionsomkostninger, der er forbundet med jævnlige Regionale udbud og potentielle skift af leverandører. Flextrafik håndterer de løbende udbud og aftaler med leverandører af selve kørslen, og der vil derfor fremadrettet skulle bruges færre ressourcer til at håndtere udbudsprocesser. Patienterne vil også i mindre omfang opleve de kvalitetsmæssige omkostninger, der er forbundet med potentielle skift af større leverandører, som det sås ved overgangen fra VBT i Ved anvendelse af flextrafik vil der fortsat være udskiftning i leverandører af kørslen, hvorimod overholdelse af servicetider over for patienterne og planlægning af kørsel håndteres af Movia. Med kontrakten med Movia vil kvalitets- og servicekrav kunne justeres ved kontraktfornyelse. Centralisering af visitation og bestilling i Region Hovedstaden Administrationens analyse viser en sammenhæng mellem organiseringen i enheder, hvor kørsel er kerneopgaven, og andelen af forgæves kørsler. Andelen af forgæves kørsler i 2016 var på 3,6% i planområde Syd, 3,0% på Bornholm og 2,7% i Region Sjælland, hvor visitation og bestilling primært varetages via kørselskontorer, mens andelen var på 6,1% i Region Hovedstaden samlet set. Den alternative model, som er vurderet i dette notat, indebærer derfor en centraliseret organisering, for eksempel via et fællesregionalt kørselskontor, med en lavere andel forgæves kørsler til følge. Sammenhængen kan skyldes, at der er en bedre forventningsafstemning med patienterne, når de så vidt muligt selv bestiller kørslen, ligesom der med kørsel som en kerneopgave sikres bedst mulig koordination mellem patienternes aftaler og kørsel. Dertil vurderes det på baggrund af analysen, at en centraliseret organisering giver bedst mu- Side 4

52 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -5 af 11 ligt grundlag for at arbejde med yderligere effektiviseringstiltag fremadrettet. Centralisering af opgaverne omkring visitation og rejsebestilling i regionen forudsætter, at et fællesregionalt kørselskontor kan finansieres ved at flytte opgaver og ressourcer fra afdelingerne. Flytning af arbejdsopgaver, som er fordelt på flere medarbejdere, der i praksis løser flere forskellige opgaver, kan være en svær proces afhængig af den lokale arbejdsfordeling. Det anbefales derfor, at de praktiske muligheder for centralisering af opgaverne i Region Hovedstaden afdækkes nærmere. Muligheder for yderligere tiltag på længere sigt Movia har vist sig samarbejdsdygtige i Region Sjælland, for så vidt angår yderligere tiltag for at optimere kørslen, for eksempel i forbindelse med indførslen af hvilende befordring, hvormed et omfang liggende kørsler er konverteret til mindre omkostningstunge befordringstyper. Lignende samarbejde kan forventes i Region Hovedstaden. Med overgang til flextrafik er der også optimalt grundlag for at overveje tværregionalt samarbejde på området. I Region Sjælland er der i de senere år indrettet mødesteder på hospitalerne, der fungerer som fælles afhentnings- og afsætningssteder. Tiltaget har vist sig at reducere andelen af ture, hvor chaufføren følger patienten til den pågældende afdeling, hvilket har betydning for den samlede kørselstid for en given vognrunde. Andelen af ture, hvor patienterne blev fulgt til afdelingerne lå i 2016 på 66% i Region Hovedstaden, mens den i Region Sjælland lå på under 40%. Mulighederne for lignende tiltag i Region Hovedstaden, uden det forringer patientoplevelsen, afhænger af de fysiske forhold på de enkelte hospitaler, hvorfor evt. gevinst ikke kan estimeres på nuværende tidspunkt. På baggrund af Movias årlige brugerundersøgelse kan det konkluderes, at tiltagene i Region Sjælland ikke har påvirket kvaliteten i den patientmæssige oplevelse. Mulighed for øget koordinering af patienternes aftaler på hospitalerne kan også være et muligt indsatsområde, der potentielt kan bidrage til at nedbringe det samlede antal kørsler. Forventede omkostninger ved den nuværende og alternative model Af tabellen nedenfor fremgår de forventede omkostninger og den forventede gevinst ved at implementere den alternative model baseret på 2016 priser. Antallet af kørsler er fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning baseret på stigningen de seneste to år. Tabel 1: Forventede omkostninger og gevinst baseret på 2016 priser OMKOSTNINGER Side 5

53 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -6 af 11 NUVÆRENDE MODEL Flextrafik: Planområde Syd Udbud: Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm Overvejende decentral organisering: I planområde Syd via Kørselsservice Syd, hvor patienterne ringer til og visiteres til og bestiller sin kørsel På Bornholm bestilles og koordineres med øvrig patienttransport via Patientrejser, I planområderne Nord, Midt og Byen visiteres og bestilles via kørselsansvarligt personale på hospitals- eller afdelingsniveau. ALTERNATIV MODEL Flextrafik: Planområde Nord, Midt, Byen og Syd Udbud: Planområde Bornholm Central organisering i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden. DIFFERENCE Total: 147,5 mio. kr. Forgæves kørsler: 7,9 mio. kr. Total: 145,7 mio. kr. Forgæves kørsler: 6,8 mio. kr. Total: 1,9 mio. kr. Total: 148,5 mio. kr. Forgæves kørsler: 7,9 mio. kr. Total: 139,6 mio. kr. Forgæves kørsler: 2,2 mio. kr. Total: 8,9 mio. kr. Forgæves kørsler: 1,0 mio. kr. Forgæves kørsler: 5,6 mio. kr. En reduktion i andelen af forgæves kørsler fra 6,1% til 3,6% er indregnet i hele Et fald i omkostningerne til forgæves kørsler i 2018 er alene udtryk for prisfald per forgæves kørsel i den alternative model. Gevinsten vil derfor være mindre på forgæves kørsler, hvis regionen opnår en reduktion af forgæves kørsler allerede i Når udgangspunktet i ovenstående tabel er 2016 priser, er det for at basere beregningerne på et årsgrundlag og for at give et robust resultat priser er imidlertid overestimeret, da der er konstateret et faktisk prisfald i flextrafik i Beregningerne er derfor gentaget i nedenstående tabel, men beregnet ud fra 2017 priser for flextrafik. Priserne er baseret på årets første fem måneder og forventes at være reelle, men kan påvirkes af sæsonudsving. Tabel 2: Forventede omkostninger og gevinst baseret på 2017 priser for flextrafik NUVÆRENDE MODEL Flextrafik: Planområde Syd Udbud: Planområde Nord, Midt, Byen og Bornholm Overvejende decentral organisering: I planområde Syd via Kørselsservice Syd, hvor patienterne ringer til og visiteres til og bestiller sin kørsel På Bornholm bestilles og koordineres med øvrig patienttransport via Patientrejser, OMKOSTNINGER Total: 145,9 mio. kr. Forgæves kørsler: 7,9 mio. kr. Total: 146,8 mio. kr. Forgæves kørsler: 7,9 mio. kr. Side 6

54 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -7 af 11 I planområderne Nord, Midt og Byen visiteres og bestilles via kørselsansvarligt personale på hospitals- eller afdelingsniveau. ALTERNATIV MODEL Flextrafik: Planområde Nord, Midt, Byen og Syd Udbud: Planområde Bornholm Central organisering i et fællesregionalt kørselskontor i Region Hovedstaden. DIFFERENCE Total: 142,7 mio. kr. Forgæves kørsler: 6,8 mio. kr. Total: 3,2 mio. kr. Total: 132,7 mio. kr. Forgæves kørsler: 2,2 mio. kr. Total: 14,1 mio. kr. Forgæves kørsler: 1,0 mio. kr. Forgæves kørsler: 5,6 mio. kr. Ovenstående beregninger viser samlet set en potentiel besparelse på mellem 1,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 8,9 mio. kr. og 14,1 mio. kr. i 2019, hvor besparelsen ventes at ligge tættest på det øvre estimat. En tilsvarende beregning af potentialet i at bibeholde den nuværende organisering og at udbrede flextrafik til hele regionen, undtagen Bornholm, vurderer det økonomiske potentiale til mellem 1,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. i 2018 og mellem 7,5 mio. kr. og 12,7 mio. kr. i Potentialet er det samme i 2018 for de to modeller, da effekten i form af færre forgæves kørsler først medregnes i De konkrete forudsætninger om implementering, effekter og estimater af kørsler og priser, som beregningerne baserer sig på beskrives nærmere i det følgende. Forudsat implementeringsplan for alternativ Beregningen af alternativets forventede omkostninger baserer sig på en implementeringsplan som skitseret i figur 1. Figur 1: Implementeringsplan Senest 1. juli: Centralisering af visitation og bestilling 1. januar: Forventet effekt i form af færre forgæves kørsler 1. oktober: Ny kørselsordning med øget flextrafik Gennemsnitligt reduceret enhedspris per kørsel Side 7

55 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -8 af 11 Centralisering af opgaver omkring visitation og bestilling samt overgang til flextrafik i planområderne Nord, Midt og Byen indebærer, at medarbejdere skal oplæres i et nyt system og en ny arbejdsgang, svarende til arbejdsgangen i Kørselsservice Syd og Patientrejser på Bornholm i den nuværende model. De forventede effekter heraf i form af færre forgæves kørsler medtages i beregningerne fra januar Pris per kørsel Nedenstående tabel giver et overblik over de prisestimater, beregningerne af omkostninger er baseret på. Blå celler indikerer prisestimater for flextrafik. Tabel 3: Overblik over priser per kørsel i beregningerne PLAN- OMRÅDE NUVÆRENDE MODEL BASERET PÅ 2016 PRISER Kørsler ekskl. forgæves Forgæves kørsler NUVÆRENDE MODEL MED FLEXTRAFIK BA- SERET PÅ 2017 PRI- SER Kørsler ekskl. forgæves Forgæves kørsler ALTERNATIV MODEL BASERET PÅ 2016 PRISER (FRA OKTOBER 2018) Kørsler ekskl. forgæves Forgæves kørsler ALTERNATIV MODEL MED FLEXTRAFIK BA- SERET PÅ 2017 PRI- SER (FRA OKTOBER 2018) Kørsler ekskl. forgæves Forgæves kørsler Nord Midt Byen Syd Bornholm Gennemsnitlige enhedspriser i hele kr. Ved estimering af alternativets gennemsnitlige pris per kørsel for flextrafik er planområde Midt og Byen sammenlignet med planområde Syd og planområde Nord er sammenlignet med Region Sjælland. Forskelle i gennemsnitlige priser for forgæves kørsler i planområde Nord, Midt og Byen skyldes forskelle i afregning heraf ved henholdsvis Movia og Falck i den nuværende model. Andelen af børne- og ungdomspsykiatriens patienter samt trafikale kørselsforhold og kørselstid er de faktorer, der har størst indflydelse på den gennemsnitlige pris per kørsel. For børne- og ungdomspsykiatrien skyldes dette særlige servicekrav af hensyn til patienterne. Alternativets gennemsnitlige priser baserer sig fra oktober 2018 således på en antagelse af, at planområde Midt og Byen er sammenlignelige med planområde Syd på disse parametre. På tilsvarende vis antages, at planområde Nord er sammenligneligt med Region Sjælland. Trafikalt er estimaterne vægtet for kørselsdistancer. Antallet af kørsler Beregningerne vedrørende antallet af kørsler i Region Hovedstaden er baseret på nedenstående antagelser. Side 8

56 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -9 af 11 Tabel 4: Overblik over kørsler og udvikling heri i beregningerne PLAN- OMRÅDE ANTAL KØRSLER 2016 VÆKST ANDEL KØRSLER/ÅR NUVÆRENDE MODEL Andel forgæves ALTERNATIV MODEL (FRA JANUAR 2019) Andel forgæves Nord ,2% 4,9% 3,6% Midt ,7% 7,0% 3,6% Byen ,1% 7,5% 3,6% Syd ,0% 3,6% 3,6% Bornholm ,7% 3,0% 3,6% Kørsler oprundet til hele tusinde Antallet af kørsler er fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning i kørsler baseret på stigningen de seneste to år. Antallet af kørsler baserer sig dertil på en antagelse af, at der opnås en lavere andel af forgæves kørsler fra januar 2019 i den alternative model, som følge af centralisering af visitation og bestilling i Der er estimeret med en gennemsnitlig reduktion fra 6,1% ved nuværende model til 3,6% i alternativet svarende til niveauet i 2016 i planområde Syd. I Region Sjælland, hvor visitation og bestilling er centraliseret, er andelen af forgæves kørsler på 2,7%, og det er derfor sandsynligt, at samme niveau kan nås i Region Hovedstaden. Beregninger fordelt på planområder Af de følgende tabeller fremgår beregningerne af forventet antal kørsler og omkostninger i 2018 og 2019 fordelt på planområder baseret på hhv og 2017 priser for flextrafikken. Side 9

57 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -10 af 11 Tabel 5:Omkosningsprognose for nuværende model i 2018 og 2019 baseret på 2016 priser Enhedstype Antal kørsler Gennemsnitlig enhedspris i hele kr. Samlede omkostninger i mio. kr Nord Kørsler ekskl. forgæves ,6 19,4 Forgæves kørsler ,0 0,9 Midt Kørsler ekskl. forgæves ,4 39,5 Forgæves kørsler ,8 2,9 Byen Kørsler ekskl. forgæves ,4 43,4 Forgæves kørsler ,4 3,4 Syd Kørsler ekskl. forgæves ,4 31,7 Forgæves kørsler ,5 0,5 Bornholm Kørsler ekskl. forgæves ,8 6,8 Forgæves kørsler ,2 0,2 Total Kørsler ekskl. forgæves ,7 140,7 Forgæves kørsler ,9 7,9 TOTAL 147,5 148,5 Tabel 6: Omkostningsprognose for alternativ model i 2018 og 2019 baseret på 2016 priser Enhedstype Antal kørsler Gennemsnitlig enhedspris i hele kr Før okt Efter okt Samlede omkostninger i mio. kr Nord Kørsler ekskl. forgæves ,8 16,0 Forgæves kørsler ,8 0,2 Midt Kørsler ekskl. forgæves ,2 38,5 Forgæves kørsler ,4 0,6 Byen Kørsler ekskl. forgæves ,6 44,5 Forgæves kørsler ,0 0,7 Syd Kørsler ekskl. forgæves ,4 31,6 Forgæves kørsler ,5 0,5 Bornholm Kørsler ekskl. forgæves ,8 6,8 Forgæves kørsler ,2 0,2 Total Kørsler ekskl. forgæves ,9 137,4 Forgæves kørsler ,8 2,2 TOTAL 145,7 139,6 Side 10

58 Punkt nr. 7 - Siddende patientbefordring - Analyse og forberedelse af udbud Bilag 2 - Side -11 af 11 Tabel 7:Omkosningsprognose for nuværende model i 2018 og 2019 baseret på 2017 priser for flextrafik Enhedstype Antal kørsler Gennemsnitlig enhedspris i hele kr. Samlede omkostninger i mio. kr Nord Kørsler ekskl. forgæves ,6 19,4 Forgæves kørsler ,0 0,9 Midt Kørsler ekskl. forgæves ,4 39,5 Forgæves kørsler ,8 2,9 Byen Kørsler ekskl. forgæves ,4 43,4 Forgæves kørsler ,4 3,4 Syd Kørsler ekskl. forgæves ,8 29,9 Forgæves kørsler ,5 0,5 Bornholm Kørsler ekskl. forgæves ,8 6,8 Forgæves kørsler ,2 0,2 Total Kørsler ekskl. forgæves ,0 139,0 Forgæves kørsler ,9 7,9 TOTAL 145,9 146,8 Tabel 8: Omkostningsprognose for alternativ model i 2018 og 2019 baseret på 2017 priser for flextrafik Enhedstype Antal kørsler Gennemsnitlig enhedspris i hele kr Før okt Efter okt Samlede omkostninger i mio. kr Nord Kørsler ekskl. forgæves ,6 15,3 Forgæves kørsler ,8 0,2 Midt Kørsler ekskl. forgæves ,7 36,4 Forgæves kørsler ,4 0,5 Byen Kørsler ekskl. forgæves ,0 42,1 Forgæves kørsler ,0 0,7 Syd Kørsler ekskl. forgæves ,8 29,9 Forgæves kørsler ,5 0,5 Bornholm Kørsler ekskl. forgæves ,8 6,8 Forgæves kørsler ,2 0,2 Total Kørsler ekskl. forgæves ,9 130,5 Forgæves kørsler ,8 2,2 TOTAL 142,7 132,7 Side 11

59 Punkt nr. 9 - Etablering af 32 særlige pladser i psykiatrien ved Frederikssund Hospital Bilag 1 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Journal nr.: Dato: 22. august 2017 Kære John Schmidt Andersen Folketinget vedtog den 3. juni 2017, at regionerne skal oprette særlige pladser på psykiatriske afdelinger primo Region Hovedstaden skal i den forbindelse i alt etablere 47 pladser. De særlige pladser på de psykiatriske afdelinger er målrettet en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser. Med pladserne skal der gives et intensivt og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringstilbud. Dette skal medvirke til at nedbringe antallet af voldsepisoder samt konflikter og dermed give bedre sikkerhed i forhold til andre patienter og i forhold til personalet. Oprettelsen af de særlige pladser skal ske primo Region Hovedstaden er derfor gået i gang med at tilvejebringe i første omgang 32 pladser på Psykiatrisk Center Nordsjælland på Frederikssund Hospital, som kan stå klar ved udgangen af første kvartal Pladserne etableres på Frederikssund, hvor der er ledige lokaler, der indtil for få år siden har været benyttet til psykiatrisk sengefunktion, og som er hensigtsmæssigt placeret ved siden af centerets ambulatorier m.m. Frederikssund Kommune er velkommen til at kontakte mig, såfremt der er spørgsmål i forbindelse med etableringen af de nye pladser på Frederikssund Hospital. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen

60 Punkt nr Ressourcepolitikken Bilag 1 - Side -1 af 3 Til: Forretningsudvalget Journal nr.: Ressourcepolitik - udkast Ref.: Anne Sigsgaard Dato: 7. september 2017 HELHEDSSYN Regions Hovedstadens ressourcepolitik Ressourcepolitikken handler om, hvordan vi anvender vores ressourcer for at nå visionen om en sund, grøn og innovativ region. Vi mener, at den bedste brug af ressourcer sker ud fra et helhedssyn. Helhedssyn hjælper os til at holde fokus på, hvordan vi på tværs af organisatoriske rammer og hierarki bedst når regionens mål. Ressourcer er økonomi og fysiske ressourcer, som fx natur, bygninger og sengepladser. Det er også ressourcer, som ikke kan måles og vejes, fx viden og samarbejde. Ressourcer er brug af borgernes tid og vores arbejdstid. Helhedssyn handler om hvordan vi anvender, udvikler og skaber ressourcerne. Medarbejderne er uden tvivl den vigtigste ressource i regionen og vil være i fokus i en ny medarbejderpolitik. For at understøtte, at helhedssynet bliver en levende værdi i regionen, skal vi sætte tydelige mål og samtidig skabe plads til at frisætte og mobilisere ressourcer. Noget arbejde kan med fordel standardiseres, men generelt vil vi gerne give frirum til at løse hverdagens opgaver for at skabe plads til nytænkning og nye løsninger. Politikken er skrevet til alle os, der arbejder i regionen. Politikken viser samtidig borgerne, hvilken adfærd de kan forvente af os. PRIORITERING Frihed til at handle Prioritering af ressourcer sker hver dag og i hver en handling, vi gør. Det kan være politikernes beslutning om at købe mere økologisk mad, eller en medarbejders beslutning om at bruge ekstra tid med en borger. Vi anvender vores ressourcer på en økonomisk bæredygtig måde. Det gør vi for at få vores ressourcer til at strække, så vi kan løse vores kerneydelser effektivt.

61 Punkt nr Ressourcepolitikken Bilag 1 - Side -2 af 3 På alle niveauer, for både politikere og medarbejdere er prioritering både nødvendigt og uundgåelig. Vi har begrænsede økonomiske midler, og der opstår løbende flere muligheder for behandling, ny teknologi mv. Nogle prioriteringer er politiske. Andre er rent faglige. Vi har alle en interesse i, at prioriteringer sker på baggrund af faglig viden og værdi for borgerne. Prioritering af en ting, betyder altid fravalg af en anden. Politikere og ledere er åbne og tydelige om de overordnede prioriteringer af ressourcer og om både til- og fravalg. Det giver medarbejdere frihed til at prioritere i hverdagen. Og medarbejderne kender de sundhedspolitiske mål og ved også, at der er et klart politisk ønske om, at vi i den sammenhæng fremmer grønne og innovative løsninger på alle meningsfulde måder. Vi skal løbende tale med hinanden om de valg, vi træffer. Ikke mindst i svære situationer, hvor vi oplever, der ikke er tid til at løse opgaven godt nok. Det er gennem dialogen, vi lærer af vores erfaringer og inspirerer hinanden. ANSVARLIGHED Pas på ressourcerne Vores handlinger har indflydelse på kolleger, borgere og samfundet omkring os. Helhedssynet hjælper os til at tænke på tværs af regionen og tænke på fremtiden ressourcer. Vi skal dele ressourcerne og hjælpe hinanden. Penge, møbler og udstyr kan måske bruges bedre eller genbruges et andet sted i regionen. Det er en del af regionens vision og mål, at vores region skal være grøn. Udover at bruge vores budgetter ansvarligt, handler vi også ud fra, hvordan vi anvender ressourcer omkring os ved fx at stille krav til eksterne samarbejdspartnere og leverandører om at medvirke til, at vi når vores mål. Ansvarlighed handler mere end noget andet om at tage patientens/borgerens tid og behov alvorligt. Vi skal ikke indkalde til samtale, hvis det ikke er værdifuldt for patienten. Vi skal undgå ventetid og have fokus på patient- eller opgaveforløbet for samfundets skyld. Det er vigtigt at forvalte andres tid og ressourcer lige så samvittighedsfuldt som vores egen. Endelig tager vi også ansvar med helhedssyn ud fra et tidsmæssigt perspektiv. Hvis vi sparer på vedligeholdelse af bygninger, undlader at investerer i forskning, ny teknologi osv., fordi vi føler os pressede i dag, kan vi stille os i en endnu sværere situation senere. INNOVATION Mindre spild giver overskud At forbedre er at arbejde med at bruge ressourcerne smartere og skabe nye ressourcer. Side 2

62 Punkt nr Ressourcepolitikken Bilag 1 - Side -3 af 3 Hvis vi igen og igen oplever ressourcespild, mister vi ikke bare penge, men også respekt og arbejdsglæde. Vi risikerer at blive ligeglade. Det påvirker kvaliteten af opgaveløsningen. Derfor skal vi arbejde benhårdt på at reducere spild. Når vi oplever spild eller uhensigtsmæssig brug af ressourcer, skal vi sige til. Som medarbejderne har vi masser af idéer til smartere løsninger. Vi skal være gode til at udveksle idéer og eksperimentere i hverdagen. Det er sammen, vi finder nye veje. Måske har en kollega, naboafdelingen eller en borger en idé til en ny løsning, der frigiver ressourcer til noget andet. Vi skal sammen opbygge en stærk innovationskultur, hvor vi tør udfordre det vante, vende tingene på hovedet og indgå nye samarbejder. Lad os finde måder at fremme den gode idé, der reducerer spild eller skaber ressourcer. Alt hvad der bidrager til det, skal værdsættes. Vi vil gerne have mest muligt for pengene og tænker derfor tit i fælles løsninger og stordriftsfordele, fx når vi som region køber ind. Dét der er en god løsning et sted, er ikke altid en god løsning et andet sted. Det handler om at finde balancen mellem fælles og lokale løsninger. Hvis strukturer og retningslinjer opleves som modstridende i arbejdet med at nå regionens mål, er det helhedssynet, vi skal handle ud fra. Side 3

63 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -1 af 9 KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018

64 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -2 af 9 Indhold s.2 s.3 Indledning s.4 Udviklingsstrategi 2018 s. 5 Fokusområder s. 6 Fælles mål s.7 Styringsaftale 2018 s.9 Bilagsliste s. 7 Nyt i Styringsaftale 2018 s. 9 Bilag til Styringsaftale s. 8 Aftale om udvikling i udgifter per dag s. 9 Bilag til Udviklingsstrategi KKR Hovedstaden Rammeaftale

65 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -3 af 9 Indledning Knap 1,8 mio. mennesker. Det er de børn, unge og voksne, der bor i hovedstadsregionen. En broget flok i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer. Omkring to promille heraf får i løbet af deres liv behov for højt specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet. Det grundlæggende ved ydelser leveret på et højt specialiseret niveau er, at de baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Kommunernes samlede ansvar for socialområdet indebærer et forsyningsansvar for højt specialiserede ydelser. Samarbejdet omkring dette forsyningsansvar sker blandt andet i regi af Rammeaftalen. Det er kommunernes ansvar at koordinere det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det højt specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Samarbejdet skal give merværdi Rammeaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Rammeaftale 2018 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Rammeaftale 2018 er gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december KKR Hovedstaden Rammeaftale

66 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -4 af 9 Udviklingsstrategi 2018 Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social- og undervisningsområde. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever generelt, at der er god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Der er derfor ikke aktuelt behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2018 (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018). Det højt specialiserede social- og undervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved,at længerevarende botilbud (Servicelovens 108) omlægges til midlertidigt botilbud (Servicelovens 107) og til almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens 105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens 85). Væsentlige årsager hertil er behovet for en tilbudsvifte, der bedst muligt understøtter kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser ud fra recovery-tankegang med henblik på at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Udviklingen inden for målgrupperne er især præget af, at kommunerne i hovedstadsregionen gennem de seneste år oplever en støt stigning i antallet inden for flere målgrupper særligt mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD og ældre mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrugsproblemer m.v. Disse tendenser har dannet baggrund for udvælgelsen af fokusområderne for 2018 (se side 5). Formålet med udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. KKR Hovedstaden Rammeaftale

67 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -5 af 9 Fokusområder Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i i 2018 Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD. Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere. Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger (jf. bilag 3 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018). KKR Hovedstaden Rammeaftale

68 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -6 af 9 I valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Fælles mål - for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats. Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De fælles mål og handleplanen for de indsatser, der skal iværksættes med henblik på implementering af målene kan findes på den fælleskommunale hjemmeside KKR Hovedstaden Rammeaftale

69 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -7 af 9 Styringsaftale 2018 Nogle kommuner og Region Hovedstaden driver tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområdet, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunktet for køb og salg af pladser på disse tilbud foregår dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen understøtter denne dialog, og er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud. Nyt i Styringsaftale 2018 Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale 2018, som har betydning for samarbejdet på området og takstberegningen for 2018: Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbud (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens samt Servicelovens (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018). KKR Hovedstaden Sammen for borgerne Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen omfatter: 1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud. 2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Rammeaftale

70 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -8 af 9 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået en flerårig aftale, gældende for 2017 og 2018 om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Aftale om udvikling i udgifter per dag 2018 At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Formålet med aftalen er at skabe rum og stabilitet til den nødvendige udvikling af de tværkommunale tilbud for at imødegå udviklingstendenserne på området, samtidig med at der skabes incitament til et fokus på at optimere driftsomkostningerne i en stram kommunal økonomi. Derudover tager aftalen højde for kommunernes og Region Hovedstadens eventuelle reduktioner i aftaleperioden Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på syv procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. Aftalerne er nærmere specificeret i bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale KKR Hovedstaden Rammeaftale

71 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -9 af 9 Bilagsliste - -Hent bilag på webben: - Bilag til Styringsaftale 2018 Bilag til Udviklingsstrategi 2018 Bilag 1: Aftaler, taksmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-/underskud. Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer. Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Bilag 7: Tilbud omfattet af Styringsaftale 2018 inkl. takster. Bilag 1: Tilbud som følges i regi af Udviklingsstrategi Bilag 2: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper fordelt på målgrupper i Udviklingsstrategi Bilag 3: Bagkatalog over projekter i regi af rammeaftalen. Bilag 4: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. KKR Hovedstaden Rammeaftale

72 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -1 af 25 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Tilbud som følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

73 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -2 af 25 Indhold 1. Indledning Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Tilbud på børne- ungeområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi Tilbud på voksenområdet som følges i regi af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet De mest specialiserede tilbud på voksenområdet

74 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1. 2 Indledning - Side -3 af 25 Som led i arbejdet med udarbejdelse af fælles mål på det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i hovedstadsregionen har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden foretaget en revision af afgrænsningen af, hvilke tilbud der er omfattet af samarbejdet mellem kommunerne og mellem kommuner og region, der har ligget til grund for Udviklingsstrategierne i Rammeaftalerne fra 2012 til Revisionen af afgræsningen er foretaget af den permanente task force, der består af nøglepersoner på området fra kommunalt og regionalt niveau. Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 er således baseret på en revideret definition af afgrænsning af tilbuddene, der omfatter en række præciseringer i forhold til tidligere med henblik på at fokusere målgruppen for den mellemkommunale opmærksomhed, koordination og samarbejde. Den nye definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 tager udgangspunkt i seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme. Definitionen er nærmere beskrevet i afsnit 2, hvor der også kan findes oversigter over de konkrete tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Udviklingsstrategien har fortsat det primære fokus på højt specialiserede tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Det er dog som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. Rammen for tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune i udgangspunktet selv for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat 3

75 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -4 af 25 specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner - ofte nabokommuner. De højt specialiserede tilbud, herunder de mest specialiserede tilbud og tilbud omfattet af Den Nationale Koordinationsfunktion, koordineres i regi af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Siden Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af de seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Nærmere beskrivelser af kriterier for de mest specialiserede tilbud kan findes under afsnit 2, hvor der også kan findes beskrivelser af de ni tilbud, der i 2018 lever op til definitionen som mest specialiseret tilbud. I bilag 6 til Styringsaftale i Rammeaftale 2018, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside er der defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. I afsnit 2 gennemgås afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen samt de konkrete højt specialiserede tilbud, som er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale I afsnit 3 gennemgås afgrænsningen af de mest specualiserede tilbud samt de konkrete tilbud, som i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 defineres som mest specialiserede. 4

76 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2. 2 Tilbud - Side omfattet -5 af 25 af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategien fokuserer primært på sociale- og undervisningsindsatser til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at indsatserne kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede sociale indsatser og specialundervisningsindsatser samt indsatser/tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt det faglige og økonomiske koordinationsbehov, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien. Definitionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 tager udgangspunkt i seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen skal imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som et tilbud med relevans for den mellemkommunale opmærksomhed, koordination og samarbejde i regi af rammeaftalen: Regel Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fire ud af samtlige seks kriterier, hvoraf de to skal være kriterium 4 og 5. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i en enkelt kommune. Defineret som i gennemsnit for målgrupper maksimalt 1 tilfælde om året pr borgere i alderen 0-64 år (svarende til ca. 1 promille). Kriterium 2 Målgrupperne skal have en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger defineret som tre eller flere samtidige funktionsnedsættelser, to eller flere diagnoser eller tre eller flere omfattende begrænsninger af længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for støtte i form af døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud. Børn, unge og voksne udredt til at have svære eller fuldstændige problemer/begrænsninger knyttet til sygdom, handicap, misbrug og/eller kriminalitet, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet. Kriterium 3 For at opretholde og udvikle de højt specialiserede indsatser er der behov for et større geografisk optageområde, som ofte vil være hele regionen. 5

77 Kriterium 4 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -6 af 25 Der er behov for faglig koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, sektorer mv. for at sikre fastholdelse af højt specialiseret viden og faglige miljøer, forskning og faglig udvikling samt måling af effekt og udvikling af evidens. Højt specialiserede indsatser tilrettelagt for det enkelte barn, ung eller voksen kræver koordinering mellem specialister, der ofte vil være placeret i forskellige sektorer (fx kommune, sundhedssektor, kriminalforsorg). Indsatser leveret på et højt specialiseret niveau kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Kriterium 5 Der er behov for organisatorisk koordinering på tværs af kommuner, sektorer m.v. for at sikre økonomisk bæredygtighed. Da indsatserne i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der typisk et større befolkningsunderlag for, at specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Min. 50 procent af pladserne skal anvendes af borgere uden fra driftskommunen målt som et gennemsnit over de seneste 3 år. Kriterium 6 Det grundlæggende i indsatser leveret på et højt specialiseret niveau er, at indsatserne baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avanceret velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Indsatserne er overordnet set tilrettelagt med udgangspunkt i døgn- og botilbud eller botilbudslignende tilbud. Revisionen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen samt den reviderede afgrænsning har betydet, at nogle tilbud, der tidligere grundet historik eller lignende var omfattet af Udviklingsstrategien, ikke er omfattet i 2018, mens andre tilbud er kommet til. Følgende tilbud er ikke omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018: Tilbud, hvor andelen af borgere fra andre kommuner udgør mindre end 50 procent målt som et gennemsnit over 3 år, jf. kriterium 5. Det drejer sig om følgende tilbud til voksne med udviklingshæmning: o Anne Anchers Vej, 105 stk. 2, Helsingør Kommune o Trekløveret, 104 og 108, Halsnæs Kommune o Boligerne på Herlufsdalsvej, 107, Hillerød Kommune o Gnisten, 104, Frederikssund Kommune. Tilbud, der ikke vurderes at leve op til definitionen af højt specialiserede tilbud, jf. kriterium 1-6: o Kirkeleddet 8, 105 stk. 2, Gribskov Kommune o Skipperstræde, 105 stk. 2, Gribskov Kommune. Specialtandplejerne i Rudersdal og Gentofte, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen. Tilbud vedr. behandling af alkoholmisbrug, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen. Falck Hjælpemiddelcenter, jf. afgræsningen i bekendtgørelsen. Følgende tilbud er fra 2018 omfattet af og/eller følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale: Kommunikationscenter Bornholm, Bornholms Regionskommune Kvindekrisecenter Bornholm, 109, Bornholms Regionskommune Kronborgsund som afdeling under Kronborghus, 105 stk. 2, Helsingør Kommune. 6

78 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -7 af 25 I afsnit 2.1 og 2.2 er de tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, der er omfattet og/eller følges i regi af Udviklingsstrategi 2018 oplistet. 2.1 TILBUD PÅ BØRNE- UNGEOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2018 På børne- og ungeområdet følges i regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale højt specialiserede døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. De højt specialiserede tilbud er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 højt specialiserede tilbud 262 døgn- og dagpladser i Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet fordel på målgrupper. Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Målgruppe Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser 2018 Psykiske vanskeligheder 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 8 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 og 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden 6 66 nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 0,1 Psykiske vanskeligheder i alt 4 42,1 Udviklingsforstyrrelser 32 Sofieskolen* Gladsaxe 8 36 Sofieskolen* Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen* Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 7 66 nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk 7 Udviklingsforstyrrelser i alt 5 64 Udviklingshæmning 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden 1 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte 16 Udviklingshæmning i alt Erhvervet hjerneskade 11, stk. 3 Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden 1 - Fysisk funktionsnedsættelse 11, stk. 3 Børneterapien Gentofte kommune 1 - Kommunikationscentre LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød - LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden - LSV CSV København - LSV Kommunikationscentrer Bornholm Bornholm - Kommunikationscentre i alt 4 - Børn og unge total ,1 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen udviklingshæmning omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Børneungecenter for Rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV). 7

79 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag Side -8 af 25 TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET SOM FØLGES I REGI AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2018 I regi af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 følges 123 døgn- og dagtilbud samt 3 ambulante tilbud til voksne med stofmisbrug efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2018 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til stofmisbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet fire kommunikationscentre, som i 2016 havde aktive sager. Oversigten nedenfor viser de højt specialiserede tilbud på voksenområdet fordel på målgrupper. Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2017 Antal pladser JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby 6 Klintegården Frederikssund 1 Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden i alt , stk. 2 Nybrogård Gladsaxe 24 Slotsvænget Lyngby-Taarbæk , stk. 2 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden 5 Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden 9 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 27 Måløvgård* Ballerup 12 Orion-Hostel Region Hovedstaden 6 Skibbyhøj Frederikssund 23 Nybrogård Refugieplads Gladsaxe i alt Juvelhuset Herlev 16 Klintegården Frederikssund 65 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 13 Parkvænget Glostrup 56 Pilekrogen Gentofte i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden 36 Fabianhus Gribskov 18 Orion - Flex Region Hovedstaden 4 Skovvænget Region Hovedstaden 30 Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Psykiske vanskeligheder total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. 8

80 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -9 af 25 Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser Espevangen Rødovre 34 Gefion Rudersdal 32 Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden 9 Stokholtbuen Ballerup 26 Vega - dagtilbud Gribskov 16 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 9 Rudersdal Dagtilbud Lærken Rudersdal Total , stk. 2 Chr. D. X Allé Lyngby-Taarbæk 50 Kellersvej 6 Gladsaxe 24 Vega - Boliger Gribskov , stk. 2 i alt Sofieskolen* Gladsaxe Total Bakkehuset Glostrup 18 Gefion Rudersdal 29 Lyngdal Region Hovedstaden 14 Lyngdal (skærmede enheder) Region Hovedstaden 1 Skovdiget* Gladsaxe 5 Stokholtbuen Ballerup 26 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup Total Udviklingsforstyrrelser total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsnedsættelse Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser Jonstrupvang* Region Hovedstaden 23 Solgaven Dagcenter* Region Hovedstaden i alt Jonstrupvang* Region Hovedstaden 46 Solgaven* Region Hovedstaden i alt Fysisk funktionsnedsættelse total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. 9

81 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -10 af 25 Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser Bredegaard Værksted* Region Hovedstaden 24 Rønnegård Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe 130 Bank-Mikkelsens Vej Gentofte 27 Birkegården* Gentofte 24 Blindenetværket Gentofte 38 Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden 18 Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør 24 Gnisten Frederikssund 64 JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby 200 Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte 170 Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov 4 Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov 6 Linden Fredensborg 18 Midgården Halsnæs 10 Pensionistklubben Ebberød Rudersdal 15 Regnbuen Hillerød 36 Rudersdal Dagtilbud Bifrost Rudersdal 23 UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 105, stk. 2 Ahornparken Gribskov 29 Bakkebo Egedal 5 Boligerne Gl. Lyngevej Allerød 12 Cathrinegården Gladsaxe 23 Følstruphusene Hillerød 59 Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov 8 Lindegården Fredensborg 24 Rosenfeldthusene Frederikssund 17 Skelhøj, Lillestræde Egedal 30 Skovgården Herlev 24 Søvænge Egedal 28 Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre 14 Rugvænget Egedal 3 Vejbo Egedal 8 Kronborghus/-Sund Helsingør , stk , stk. 2 / 108 Ebberød Rudersdal , stk. 2/ 108 i alt Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød 20 Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød 16 Hulegården Region Hovedstaden 1 Brederødvej Egedal i alt

82 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning fortsat Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -11 af 25 Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser afl. Torvevej Ballerup 12,5 107 afl. i alt 1 12,5 108 Bank-Mikkelsens Vej Gentofte 38 Blindenetværket Gentofte 38 Blomsterhusene Gentofte 42 Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby 25 Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød 17 Frøgård Alle Høje-Taastrup 24 Herstedøster Sidevej Albertslund 24 Hulegården Region Hovedstaden 40 Højsletten Herlev 24 Kamager Region Hovedstaden 40 Kellersvej 10 Gladsaxe 59 Kellersvej 8-9 Gladsaxe 42 Kobbelhusene - Gydevej Gribskov 14 Midgården Halsnæs 28 Pensionatet Lionslund Brøndby 24 Rønnegård Region Hovedstaden 24 Ved Kirkeengen Egedal 2 Bredegaard* Region Hovedstaden 33 Bredegaard Døv/Blindeafdeling* Region Hovedstaden i alt Udviklingshæmning total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser KABS Glostrup 715 Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. 11

83 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -12 af 25 Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser Frederiksværk Krisecenter* Halsnæs 8 Overgreb Hellerup Krisecenter* Gentofte 11 Kvindehuset Lyngby-Taarbæk 10 Kvindekrisecenter Bornholm* Bornholm i alt Blå Kors pensionat* Høje-Taastrup 17 Hjemløshed Lænkepensionatet Glostrup 10 Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden 67 Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden 8 Omsorgscentret Thorsgade* Region Hovedstaden 8 Overførstegården* Gentofte 23 Røde Kors Natherberg* Region Hovedstaden 27 Solvang Region Hovedstaden 33 Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård* Region Hovedstaden og 110 i alt 1 29 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Tilbud markeret med (*) er selvejende tilbud med driftsoverenskomst med kommune eller region, som følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte. Tabel 8: Oversigt over tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2018 Antal pladser Basen i Rødbo Ballerup 12 Basen Taxhuset Høje-Taastrup i alt Taxhuset Høje-Taastrup i alt Taxhuset Høje-Taastrup 50 Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt 2 90 Erhvervet hjerneskade i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 9: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Antal tilbud 2017 Antal pladser 2018 LSV Kommunikationscentret Hillerød Hillerød - LSV Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden - LSV Center for Specialundervisning for Voksne København - LSV Kommunikationscenter Bornholm Bornholm - Kommunikationscentre i alt 4 - Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018, Fælleskommunalt sekretariat,

84 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -13 af 25 Note: kommunikationscentrene er ambulante tilbud uden på forhånd fastsatte aktivitetstal, hvorfor der ikke er indberettet pladstal for disse tilbud. Kommunikationscentrene er etableret efter Lov om Specialundervisning for Voksne (LSV). 3. De mest specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2018 Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 Beskrivelse Eksempel Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-64 år. Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Grænsen er sat ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen, jf. VUM og Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (se bagerst i dokumentet). 13

85 Kriterium 3 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -14 af 25 Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. Kriterium 5 Beskrivelse For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er for 2018 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Disse tre tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategierne for Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 14

86 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -15 af 25 To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven (fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børneungecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen 1. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 1 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 15

87 Opfyldelse Tilbud: Børneungecenter for Rehabilitering Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -16 af 25 Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Der er aktuelt ingen særlig opmærksomhed. 16

88 Opfyldelse Tilbud: Nødebogård Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -17 af 25 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Der er blevet foretaget en række ændringer omkring den særlig skærmede enhed under Nødebogård, Mikkelbo. Tilbuddet er blevet sammenlagt med Haraldslund, som ligger i Bagsværd, der er blevet foretaget nogle personalemæssige ændringer med henblik på at sikre den nødvendige tværfaglighed. Derudover er der foretaget en reduktion i antallet af pladser. 17

89 Opfyldelse Tilbud: Sofieskolen Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -18 af 25 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Selvejende med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Tilbuddet planlægger en modernisering af afdelinger, der forventes færdig om et par år. 18

90 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -19 af DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD PÅ VOKSENOMRÅDET På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Disse seks tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategierne for Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). De første fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de sidste to tilbud er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling 2 Jonstrupvang 3 Rønnegård Stokholtbuen Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 2 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 3 Tilbud er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, og følges i regi af Udviklingsstrategien som en samlet del af den højt specialiserede tilbudsvifte i hovedstadsregionen. 19

91 Opfyldelse Tilbud: Blindenetværket Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -20 af 25 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Der kan på sigt forventes faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Tilbuddets er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. 20

92 Opfyldelse Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -21 af 25 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. 21

93 Opfyldelse Tilbud: Jonstrupvang Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -22 af 25 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Der er aktuelt ingen særlig opmærksomhed. 22

94 Opfyldelse Tilbud: Rønnegård Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -23 af 25 Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. - Tilbuddet har igangsat en proces med at byggemodne nabogrunden med henblik på at kunne etablere flere enkeltmandsprojekter, som der er særlig efterspørgsel på. 23

95 Opfyldelse Tilbud: Stokholtbuen Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -24 af 25 Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Ballerup Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2. 24

96 Opfyldelse Tilbud: Lyngdal Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -25 af 25 Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke op til kriterium 1 og 2. 25

97 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -1 af 19 Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2018 Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

98 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -2 af Indledning Aftale om udvikling i udgifter per dag Styrings- og udviklingstiltag for Takstmodel Takstmodellens omkostningselementer Ens omkostningsmodeller Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer Aftale om prisstruktur Flere takstniveauer (takstdifferentiering) Tillægsydelser og Abonnementsordninger Beregningsgrundlaget Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer Kendte og faste takster Efterregulering Beregning af efterregulering Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer Forhøjelse af beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL 107 og Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL 109 og Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre Kommuners overtagelse af regionale tilbud Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

99 1. INDLEDNING Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -3 af 19 Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. 1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2018 er således gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal 1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 3

100 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -4 af 19 understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. Tilbud omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse fremgår af bilag 7 til Styringsaftalen i Rammeaftale For de aktuelle tilbud og takster henvises desuden til 4

101 2. AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG 2018 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -5 af 19 Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region Hovedstaden har indgået aftalerne fra Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårige aftale om udviklingen i udgifter per dag på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Målet skal således nås i takstberegningen for Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne: Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. Kommunernes og Region Hovedstadens efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden måles som udviklingen i udgifter per dag fra 2016 til 2018 lagt sammen med den allerede foretaget analyse af udviklingen i udgifter per dag fra 2014 til Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden fremgår af Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning , som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I analysen af udvikling i udgifter per dag anvendes i skudår 365 takstdage i beregningen af udgifter per dag. Dette gøres for at sikre sammenlignelighed i udgifter per dag mellem skudåret og øvrige år STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2018 KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: 5

102 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -6 af 19 At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. 6

103 3. TAKSTMODEL Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -7 af 19 Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2018, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner af 16. december Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning, specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). 7

104 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -8 af 19 Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger INDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Målet skal således nås i takstberegningen for Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 8

105 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -9 af 19 - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 31. marts 2017 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,47 procent p.a. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret ALMINDELIGE INDTÆGTER Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.) LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 11) skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 9

106 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -10 af 19 Af bilag 3 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner FLERE TAKSTNIVEAUER (TAKSTDIFFERENTIERING) Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsevneniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsevneniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsevneniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden (VUM) eller i socialfaglige metoder som Socialstyrelsens udredningsværktøj på børnehandicapområdet for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget (fx tidsanvendelse) og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Benyttelsesgraden af dagtilbud kan også anvednes til inddeling i takstniveauer i botilbud. I afsnit og afsnit beskrives, hvordan henholdvis belægningsprocent og efterregulering skal beregnes i tilbud med flere takstniveauer. I afsnit 4.5. bekrives opfølgemekanismer for borgeres placering i takstniveauer, der fungerer som retningslinjer for samarbejdet mellem tilbud/driftsherre og handlekommune TILLÆGSYDELSER OG ABONNEMENTSORDNINGER Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. 10

107 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -11 af 19 Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter Servicelovens 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger, hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et tilbud. I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud, økonomisk BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2018 anvendes gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2015 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 3 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling EFTERREGULERING 11

108 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -12 af 19 Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år, overskuddet vedrører. Overskud under 5 procent kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af takstmodellen. Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder BEREGNING AF EFTERREGULERING Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal 12

109 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -13 af 19 driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag. 4. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE 4.1. FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 30 dage. Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2018 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL 107 OG 108 Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres betaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens 107 og

110 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -14 af 19 Tilbud/driftsherre beregner og opkræver beboeres betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Tilbud/driftsherre skal i beregningen af takster for de pågældende tilbud fratrække beboernes betaling af serviceydelser, jf. afsnit For tilbud efter Servicelovens 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger (beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes egenbetaling af boligbetaling, el og varme. For tilbud efter Servicelovens 107 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger om den maksimale boligbetaling samt el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes betaling af boligbetaling, el og varme. Af bilag 4 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling samt tilbud/driftsherres tilvejebringelse af oplysninger for tilbud efter 107 og 108. Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser. Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107 og 108 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en aftale om dette. Betalingen af boligbetaling, el og varme skal fastsættes af handlekommunen. Den af tilbuddet opkrævede betaling af boligbetaling, el og varme afregnes med handlekommunen konkret og må ikke modregnes i taksten OPKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL 109 OG 110 Regeringen og Folketingets partier eksklusiv Enhedslisten indgik den 4. november 2016 en aftale om revision af Servicelovens voksenbestemmelser. Aftalen omfatter en forenkling af reglerne for opkrævning af egenbetaling for ophold i botilbud efter Servicelovens 109 og 110, som skal træde i kraft den 1. januar Den politiske aftale omfatter følgende principper: Der fastsættes én national sats for egenbetaling for ophold på kvindekrisecenter ( 109) og én national sats for ophold på forsorgshjem ( 110). Derudover etableres hjemmel til, at opkrævningen kan foretages forud. Det bemærkes, at borgerne fortsat har mulighed for at ansøge handlekommunen om en reduktion eller bortfald af borgerens egenbetaling, såfremt særlige årsager gør sig gældende, fx at borgeren samtidig opretholder egen bolig, ikke har nogen indtægt mv. Den politiske aftale er på tidspunktet for udarbejdelse af Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 endnu ikke konkretiseret i lovgivning, der skal fastsætte de nye regler for opkrævning af egenbetaling for ophold i botilbud efter Servicelovens 109 og 110. I 2018 skal fastsættelsen og opkrævningen af egenbetaling for ophold i botilbud efter Servicelovens 109 og 110 følge reglerne i den nye lovgivning, der forventes vedtaget i OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. 14

111 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -15 af 19 Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: 15

112 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -16 af 19 Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår af bilag 5 til Styringsaftale Bilag 5 kan findes som særskilt dokument på KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele Regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 2 For valgperioden skal dette således meddeles senest den 1. januar Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for valgperioden den 1. januar Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse, påhviler det regionen at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 3 Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i 2 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli

113 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -17 af 19 kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Rudersdal Kommune har inden den 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage botilbuddet på Tyringevej i Birkerød, og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling m.v. 5. PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2018 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 4 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2018 kan findes i Bilag 1 til Udviklingsstrategi 2018 på den fælleskommunale hjemmeside 17

114 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -18 af 19 Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 6 til Styringsaftalen i Rammeaftale Bilag 6 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside 6. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 2. og 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 18

115 7. BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018: Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 KKR Hovedstaden Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -19 af 19 Bilag 1: Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over- /underskud. Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer. Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Bilag 7: Tilbud omfattet af Styringsaftale 2018 inkl. takster (bilaget foreligger medio marts 2018). Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på Bilag 5 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på i en særskilt og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete samarbejdsaftaler i. 19

116 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -1 af 12 FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

117 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -2 af 12 INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å, a t f æ l l e s h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s k u b b e p å u d v i k l i n g e n, k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n p å d e t t v æ r g å e n d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e o g s p e c i a l u n d e r v i s n i n g s - o m r å d e t. V i v i l m e d d e f æ l l e s m å l s t y r k e s a m a r b e j d e t o m b ø r n, u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t k o m p l e k s e p r o b l e m s t i l l i n g e r. Vi satser på 3 fælles mål Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle bedste praksis med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet. Kommunerne i hovedstadsregionen og region Hovedstaden satser på disse tre mål, fordi de er centrale i forhold til at kunne styrke og fokusere det eksisterende samarbejde om det højt specialiserede socialområde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats. Hvorfor vil vi styrke vores samarbejde? Formålet med de fælles mål er, at vi sammen som kommuner sætter vores egen dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor vi sammen kan give bedre og mere omkostningseffektive tilbud til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder og har et proaktivt sigte, står vi desuden langt stærkere i forhold til det nationale fokus på, hvordan kommunerne løfter deres ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser. De tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede tilbud, hvor der er et mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de fælles mål. Hovedstadsregionen består af 29 kommuner af forskellig størrelse og med forskellige forudsætninger for at opretholde højt specialiserede kompetencer inden for social- og undervisningsområdet. Da de højt specialiserede indsatser i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen, forudsættes der Side 1

118 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -3 af 12 typisk et større befolkningsunderlag for, at højt specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af kommuner samt kommuner og region om at skabe og fastholde tilbud og kompetencer til disse målgrupper. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet at arbejde ud fra en samarbejdsmodel om de højt specialiserede tilbud fremfor en ren markedsmodel. I samarbejdsmodellen er det gennem fælles aftaler lykkes kommunerne og regionen gennem en årrække at nedbringe taksterne til højt specialiserede døgn- og botilbud. Alligevel opleves det, at kommunernes samlede udgifter til det højt specialiserede socialområde fortsat er stigende. Stigningen i de samlede udgifter skyldes primært stigning i målgrupperne. Der er således behov for at udvide fokus i samarbejdet og tænke smartere sammen med henblik på at øge værdien for borgerne. Eksempelvis opleves en tendens i retning af, at der ikke er tilstrækkelige incitamenter for kommunerne til at drive højt specialiserede sociale tilbud med plads til borgere fra andre kommuner. Det er set ud fra et fagligt såvel som et økonomisk perspektiv ikke en ønskelig bevægelse. Vi tror på, at et styrket samarbejde mellem kommuner og på tværs af kommuner og region om det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet kan udgøre en drivkraft for de enkelte kommuners og regionens arbejde med at forbedre kvaliteten og øge omkostningseffektiviteten. De fælles mål understøtter de opgaver og forpligtelser, som kommunerne allerede har ansvar for i dag. Der er ikke tale om nye opgaver eller forpligtelser. Rammen for de fælles mål Samarbejde og koordination af det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet foregår i dag i regi af KKR Hovedstaden og den årlige rammeaftale. KKR arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kommune effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. Rammeaftalen er et redskab hertil. Kommunernes fælles ansvar for det højt specialiserede socialområde indebærer et forsyningsansvar for de højt specialiserede tilbud. Omkring forsyningen af de højt specialiserede indsatser bliver kommunerne én samlet spiller, der sammen skal sikre en faglig og økonomisk bæredygtig vifte af højt specialiserede kompetencer og tilbud. Vi tror på, at de fælles mål kan styrke kommunernes samarbejde på området, og dermed også vores evne til at leve op til forsyningsansvaret for de højt specialiserede sociale tilbud for regionens borgere. Figuren på næste side giver et overblik over rammen for de fælles mål. Side 2

119 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -4 af 12 Figur 1: Rammen for de fælles mål Målgruppen for de fælles mål Der bor godt 1,8 mio. børn, unge og voksne i hovedstadsregionen. Det er borgere i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer. Omkring af disse børn, unge og voksne får i løbet af deres liv behov for de højt specialiserede tilbud på social- og undervisningsområdet, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov. Det svarer ca. til samlet set 2 af borgerne i aldersgruppen 0-64 år i hovedstadsregionen. Der er tale om mennesker, der typisk har en stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger af længerevarende eller kronisk karakter. Som udgangspunkt er der tale om mennesker der har brug for støtte i form af døgn- og botilbud. Nogle af de tværgående højt specialiserede tilbud er knyttet til sygdom eller handicap, andre også i kombination med misbrug eller kriminalitet. Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i den enkelte kommune. Grundet kompleksiteten kan det være vanskeligt for den enkelte kommune at have fuldt overblik over tilbud og mulige samarbejdspartnere i andre kommuner, som kan imødekomme disse målgrupper. Nedenfor er der to eksempler på borgere, der har behov for de højt specialiserede tilbud, hvor der som udgangspunkt vil være behov for mellemkommunalt samarbejde. Eksemplerne er opdigtede, men med udgangspunkt i konkrete sager. Fotos er modelfotos, og har ingen tilknytning til sagerne. 1 Overslaget over antallet af mennesker med behov for højt specialiserede indsatser tager udgangspunkt i antallet af pladser på de tilbud i hovedstadsregionen, der i 2017 lever op til kriterierne for tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Side 3

120 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -5 af 12 Figur 2: Borger-eksempler på indsatser omfattet af det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Side 4

121 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -6 af 12 ADGANG TIL DEN HØJT SPECIALISEREDE TILBUDSVIFTE K o m m u n e r n e o g r e g i o n e n a r b e j d e r a l l e r e d e i d a g p å t v æ r s a f f a g o m r å d e r o g s e k t o r e r f o r a t s t y r k e s e l v s t æ n d i g h e d o g e g e n m e s t r i n g h o s m e n n e s k e r m e d k o m p l e k s e, h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v. D e k o m m e n d e å r v i l v i b l i v e e n d n u b e d r e t i l a t s i k r e a d g a n g t i l m å l r e t t e d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d. Når der er tale om mennesker inden for små målgrupper og med særligt komplekse behov, møder den enkelte kommune ofte kun få af disse mennesker årligt, og det gør det sværere at have viden om, hvilke højt specialiserede indsatser, der er de bedste. Gennem de seneste år er det blevet tydeligt, at gennemsigtighed i udbuddet af højt specialiserede tilbud og kompetencer og sammenhængen mellem kvalitet og pris er afgørende for samarbejdet og tilliden mellem borgere, kommuner, region og tilbud. Samtidig skaber det grundlag for koordinerede indsatser og ikke mindst læring. Men gennemsigtigheden kan blive endnu bedre, ligesom at dialogen mellem borgere, handlekommuner og de højt specialiserede tilbud og deres driftsherrer kan styrkes ved blandt andet at have fælles referencerammer, tværfaglighed og forventningsafstemning. Vi tror på, at vi i fællesskab kan samle vores viden om målgrupperne med meget komplekse og højt specialiserede behov og om hvilke højt specialiserede indsatser, der er de bedste til at imødekomme deres behov. Mål 1 Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. Vi vil sikre et større kendskab til udbuddet af højt specialiserede tilbud og kompetencer samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem kvalitet og pris. Dette kan bidrage til, at visitationen er mere målrettet, og at der opstilles relevante indsatsmål. Side 5

122 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -7 af 12 I vil vi understøtte eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder med henblik på at opbygge fælles netværk af videnspersoner, dele viden og erfaringer om, hvad der virker bedst og øge kendskabet til de forskellige højt specialiserede tilbud. I vil vi skabe overblik over den samlede højt specialiserede tilbudsvifte (inkl. højt specialiserede private tilbud). De eksisterende fælleskommunale netværk og klyngesamarbejder vil blive centrale i forhold til deling af viden og erfaringer om, hvad der virker bedst for hvilke målgrupper, udvikling, konkrete løsninger og til at styrket overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte. Overblikket over den højt specialiserede tilbudsvifte vil også blive understøttet ved, at vi vurderer tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen ud fra en ny og mere fokuseret afgrænsning over de tilbud, der har et mellemkommunalt sigte og ved at skabe et overblik over de private højt specialiserede tilbud. Side 6

123 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -8 af 12 FORPLIGTENDE SAMARBEJDE K o m m u n e r n e s f æ l l e s a n s v a r f o r d e t h ø j t s p e c i a l i s e r e d e s o c i a l o m r å d e i n d e b æ r e r e t f o r s y n i n g s a n s v a r f o r d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d. V i ø n s k e r d e r f o r a t s i k r e a d g a n g en t i l h ø j t s p e c i a l i s e r e t v i d e n o g k o m p e t e n c e r n u o g i f r e m t i d e n. M e n d e t k r æ v e r m e r e f o r p l i g t e n d e s a m a r b e j d e. Den enkelte kommune kan ikke i praksis på en økonomisk og fagligt bæredygtig måde drive tilbud, som kan imødekomme de vidt forskellige behov, som de omkring handicappede og udsatte børn, unge og voksne i hovedstadsregionen med meget komplekse og højt specialiserede behov har. For at sikre tilstedeværelsen af de tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud i hovedstadsregionen er der behov for mere forpligtende samarbejde og koordination på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og region. Mere forpligtende samarbejde skal bidrage til at styrke incitamenterne til, at kommuner, region og tilbud samarbejder om målrettede og sammenhængende højt specialiserede indsatsforløb i regi af de højt specialiserede tilbud. Mål 2 Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. For at kommunerne nu og i fremtiden kan løfte forsyningsansvaret for de højt specialiserede tilbud, vil vi skabe en struktur, der understøtter incitamentet til, at kommuner fortsat vil etablere, drive og udvikle højt specialiserede tilbud for fællesskabet. Strukturen skal samtidig understøtte, at flere eller alle kommuner efter behov kan samarbejde om at etablere nye fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud til børn, unge og voksne med specialiserede behov. I har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, der giver større incitament til at etablere højt specialiserede tilbud. I har kommunerne og regionen indgået en aftale i regi af Styringsaftalen i Rammeaftalen, hvor driftsherrer får forpligtende ansvar for early warning ved bekymringer eller vanskeligheder omkring et højt specialiseret tilbuds faglige og økonomiske bæredygtighed. De fælles mål understøtter det nationale fokus, der blandt andet udtrykkes i regi af Den Nationale Koordinationsstruktur, på formaliserede samarbejdsaftaler med henblik på at sikre vidensmiljøer til små og komplekse målgrupper. Dette skal reducere risikoen for uhensigtsmæssig afspecialisering og skabe Side 7

124 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -9 af 12 grundlag for handling såfremt det vurderes, at de nødvendige højt specialiserede tilbud til en lille og/eller kompleks målgruppe ikke eksisterer. Early warning tankegangen blev introduceret første gang i hovedstadsregionen i 2015, da kommunerne og Region Hovedstaden i regi af Rammeaftalen vedtog en samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud, den såkaldte Nødbremsemodel. Indsatsen under de fælles mål skal bidrage til at opdatere og udbrede de eksisterende procedurer i samarbejdsmodellen om early warning med henblik på at tydeliggøre driftsherrernes ansvar herfor. Side 8

125 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -10 af 12 FAST FOKUS PÅ AT ANVENDE OG UDVIKLE BEDSTE PRAKSIS K o m m u n e r n e h a r d e s e n e r e å r s t y r e t m o d m e r e k v a l i t e t f o r p e n g e n e t i l g a v n f o r b ø r n, u n g e o g v o k s n e m e d m e g e t k o m p l e k s e, h ø j t s p e c i a l i s e r e d e b e h o v o g f o r d e r e s p å r ø r e n d e. I h o v e d s t a d s r e g i o n e n t r o r v i p å, a t f æ l l e s h a n d l i n g o g o p m æ r k s o m h e d k a n s t y r k e u d v i k l i n g e n, k v a l i t e t e n o g o m k o s t n i n g s e f f e k t i v i t e t e n i d e h ø j t s p e c i a l i s e r e d e t i l b u d o g i d e e n k e l t e k o m m u n e r. Vi ved, at virkningsfulde metoder øger målretningen i indsatserne på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og dermed muligheden for progression for det enkelte menneske, når dette er muligt. Læring og forbedring af indsatserne opnås ved, at kommunerne og Region Hovedstaden har modet til at eksperimentere, og vælger at prioritere tid og ressourcer på udviklingsarbejdet. Kommunerne og regionen har en vigtig opgave i at drive denne udvikling i fællesskab, så mennesker med højt specialiserede behov kan få bedst mulig støtte, men også så kommunerne kan få mest værdi for pengene. Systematisk dokumentation af og opfølgning på indsatser i de højt specialiserede tilbud er her også en væsentlig forudsætning for at kunne udbrede viden og skabe grundlag for vidensbasering af de højt specialiserede sociale indsatser. Vi skal i fællesskab styrke udvikling, læring og udbrede bedste praksis omkring de højt specialiserede sociale indsatser og specialundervisningsforløb. Mål 3 Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle bedste praksis med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet. Vi vil i fællesskab holde et fast fokus på, at kommuner, region og højt specialiserede tilbud tager udgangspunkt i virkningsfulde metoder med afsæt i videns- og erfaringsbaserede samt evidensbaserede metoder. En væsentlig forudsætning herfor er, at vi anskuer systematisk udvikling af faglighed, metoder og velfærdsteknologi på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som et forpligtende fælles ansvar. Sammen kan vi mere! Ved at dele erfaringer, resultater og viden med Side 9

126 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -11 af 12 hinanden behøver hver enkelt kommune og højt specialiseret tilbud ikke at opfinde den dybe tallerken, men kan bruge ressourcerne på at bygge ovenpå eksisterende erfaringer og resultater til gavn for borgerne. I afholder vi i fællesskab årlige vidensdelingsaktiviteter med aktuelle temaer for at dele erfaringer og læring om, hvad der virker bedst. I arbejder vi i fællesskab på at etablere partnerskaber mellem kommuner, forskningsinstitutioner og uddannelsessteder for at bidrage til praksisnær forskning og aktivt søge indflydelse på indholdet i uddannelserne for de fagprofessionelle. Vi vil i fællesskab understøtte vidensdeling mellem de forskellige aktører på området om, hvilke højt specialiserede indsatser og metoder, der virker bedst i arbejdet med børn, unge og voksne med meget komplekse problemstillinger. Vi vil sammen positionere os i forhold til den praksisnære forskning, og med én fælles stemme gå i dialog med uddannelsesstederne om, hvor vi i hovedstadsregionen oplever behov for at styrke indholdet i uddannelserne for de fagprofessionelle på området. De fælles mål understøtter det nationale fokus på dokumenterede effekter og lovende praksis på det specialiserede socialområde med henblik på at skabe inspiration og retning for den faglige udvikling i praksisfeltet. Side 10

127 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -12 af 12 Side 11

128 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 5 - Side -1 af 1

129 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 6 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Regionshandicaprådet Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 30. juni 2017 Høring over Udkast til Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kære Regionshandicapråd Som aftalt på sidste møde i Regionshandicaprådet, får I hermed udkast til Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til høring. Kort om rammeaftalen. Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området. Området dækker blandt andet døgntilbud samt dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervisning. Regionen er driftsherre for i alt 19 tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalen for 2018 består af en: Udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Styringsaftale, hvis formål er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Som noget nyt er der udarbejdet fælles kommunale/regionale målsætninger for det tværgående højtspecialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Målet hermed er at sætte en fælles kommunal/regional dagsorden for området i perioden Kommunekontaktrådet (KKR) har på møde den 14. juni 2017 behandlet den samlede rammeaftale for 2018 og efterfølgende sendt den til godkendelse i kommuner og regionen.

130 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 6 - Side -2 af 4 Det kan oplyses at brugerorganisationerne har været inddraget i udarbejdelse af Rammeaftale 2018 via møde i Dialogforum Hovedstaden den 26. april 2017 og deltagelse i dialogmøde på administrativt niveau december Der holdes endnu et møde i Dialogforum Hovedstaden den 27. september 2017, hvor udkast til rammeaftalen vil blive behandlet. Regionshandicaprådets høringssvar bedes sendt på mail til mig senest den 1. august Regionhandicaprådets høringsvar vil blive forlagt henholdsvis Psykiatriudvalg og Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde den 29. august 2017, i forbindelse med deres behandling af sagen samt i forbindelse med Regionsrådets behandling af sagen den 19. september Har I spørgsmål til rammeaftaleudkastet er I velkommen til at kontakte mig på enten mail CCH@regionh.dk eller telefon /mobil Med venlig hilsen Conni Christiansen Chefkonsulent Region Hovedstaden Enhed for tværsektoriel udvikling cch@regionh.dk Side 2

131 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 6 - Side -3 af 4 Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedrørende: Udkast til Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Regionshandicaprådet har med interesse læst udkastet til Rammeaftalen for 2018 og har følgende bemærkninger: Regionshandicaprådet er specielt optaget af, at alle borgere med handicap oplever 1. at målene om recovery og rehabilitering følges af reel og virkningsfuld hjælp, 2. at der er sammenhæng i de kommunale og regionale indsatser for borgere med handicap, 3. at organisatoriske barrierer og vidensbarrierer ikke kommer i vejen for at løse borgernes ofte komplekse sundhedsproblemer og psykiske trivselsproblemer, samt 4. at der opleves en reel borger- og pårørendeinddragelse. Generelle bemærkninger til udkastet til rammeaftale 2018: Regionshandicaprådet noterer sig, at der nu synes at være en konkret og faglig fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering på tværs mellem kommuner og region, at selv om borgere med handicap møder barrierer i arbejdet omkring den enkelte, så er det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet i det hele taget i fokus i såvel udviklingsstrategien, styringsaftalen som i de fælles mål. Regionshandicaprådet finder de 2 valgte fokusområder børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD / ældre med handicap, psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser som meget relevante og vigtige områder, Det er begge områder hvis udviklingstendenser på forskellig vis har været beskrevet i de seneste års rammeaftaler. Det er områder hvor udfordringerne er store, så det er påkrævet at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at kunne give tilbud til disse målgrupper på et højt fagligt niveau. Udviklingsstrategien 2018: Regionshandicaprådet har noteret sig at kommunerne i Region Hovedstaden oplever en god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Samtidigt oplever kommunerne i hovedstadsregionen stadig en stigning i antallet inden for flere målgrupper (bl.a. autisme spektrum forstyrrelser, ADHD og ældre mennesker med handicap). Regionshandicaprådet har visse bekymringer for om strategien i tilstrækkelig grad støtter de kompetence- og ressourcemæssige udfordringer, der åbenlyst findes for at kunne iværksætte en optimal og sammenhængende indsats over for de ovennævnte målgrupper. Styringsaftale 2018 Regionshandicaprådet har ingen bemærkninger til rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i de

132 Punkt nr Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag omfattede 6 - Side tilbud -4 af for 4det kommende år, således som det er beskrevet i Styringsaftalen Fælles mål - for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Regionshandicaprådet finder det yderst positivt at kommunerne og Region Hovedstaden nu gennem fælles mål vil styrke samarbejdet på det tværgående højt specialiserede socialområde. At der er et stærkt behov for en styrkelse af dette samarbejde understøttes af at der i dag opleves tendenser i retning af at der ikke er tilstrækkeligt incitament for kommunerne til at drive højt specialiserede sociale tilbud med plads til borgere fra andre kommuner. I følge Regionshandicaprådets opfattelse burde der ikke være behov for et specielt incitament for kommuner til at drive disse tilbud eller stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner men en fælles ansvarsfølelse for at drive de specialiserede tilbud og en fælles ansvarsfølelse over for de borgere, der har behov for de specialiserede tilbud. Regionshandicaprådet kan kun håbe at disse fælles mål kan medvirke til at kommunerne tager deres forsyningsansvar på det højt specialiserede socialområde seriøst samt at der fremadrettet etableres forpligtende samarbejder og koordinereting på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og region, så der skabes målrettede og sammenhængende indsatsforløb på det højt specialiserede socialområde. Venlig hilsen på Regionshandicaprådets vegne Lea Jensen Anders Dinsen formand næstformand

133 Punkt nr. 14 De - største Status kommende vedrørende forbedringer implementeringen af Sundhedsplatformen af Sundhedsplatformen pr. 28. august 2017 Bilag 1 - Side -1 af 7 Emne Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance - Hvilke tiltag er iværksat Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Administrativ dokumentation Administrativ flytning af patienter Der opleves vanskeligheder i arbejdsgangene for patientflytning Der arbejdes på at forbedre flytnings workflowet. Pt arbejdes der på at man i MDA'en kan sætte ordinationer på 'hold', hvilket betyder, at lægen på 2. kvartal 2017 Orders Klinisk det nye afsnit ikke behøver genordinere før sygeplejersker kan administrere den allerede ordinerede medicin. Opgaven er afsluttet og tilgængelig i Sundhedsplatformen Administrativ dokumentation Utilsigtede aflysninger af aftaler Der leveres en løsning hvor besøg booket på andre Der er været problemer med at brugere er afdelinger end login afdeling markeres med rødt, Medio juni 2017 kommet til at aflyse aftaler, som er booket således at det er visuelt tydeligt for brugeren at på andre afdelinger ved en fejl det er aftaler, som "tilhører" andre afdelinger PAS Booking Løsningen er nu tilgængelig i Sundhedsplatformen. Der er udsendt information om ændringen via CIMTnyhedsbrevet Administrativ dokumentation Ændring af strategi for "administrative bookninger" Hidtil har strategien været at kun Der tilbydes opsætning af booking således at aktiviteter med patientfremmøde skal booking også kan understøtte interne konferencer. bookes og SP er bygget efter de Fokus er i første omgang at tilbyde denne løsning Løbende i 2017 principper. Det har været en udfordring da til Region Sjælland og så som en del af supporten de funktioner der skulle erstatte "de løbende bygge det til de afdelinger i Region administrative bookninger", som man var Hovedstaden som ønsker det vant til fra GS, ikke har været tilstrækkelige PAS Booking Løsningen blev ikke godkendt på mødet med den tværgående ekspertgruppe, men forventes godkendt i september. Administrativ dokumentation - kodning Optegning af workflow i obstetrikken I obstetrikken er der mange forskellige og ofte komplicerede patientforløb I øjeblikket giver disse arbejdsgange anledning til stor udfordring med kodningen. Der er derfor blevet arbejdet på at udfærdige et værktøj til overordnet visuelt arbejdsgangsbeskrivelse til brug 3. kvartal 2017 for afdelingsledere og registreringsmedarbejdere. Disse er sendt til faglige eksperter og navngivne medarbejdere med henblk på feedback uge 29 Kodning/Stork (Optimering) Ikke endelig valideret af de faglige eksperter, men forventes valideret 30/8. Hvordan dette skal ud til afdelingerne er ikke endeligt besluttet. Administrativ dokumentation - kodning Dokumentation af Primær Diagnose mangler på kontakter Der opsættes information og advarsel om manglende primær diagnose for både indlagte og ambulante patienter. 3. kvartal 2017 Afregning og kodning (Optimering) Opsætningen er klar, men afventer, at den kan idriftsættes ved fælles release/opdatering af rettelser i SP Administrativ dokumentation - kodning Procedure kodning i Obstetrikken Obstetrikken har store udfordringer med korrekt procedure registrering Der opsættes Smartforms der ved hjælp af knapper kan sikre både notatskrivning og kodepåsætning af procedure ved indgreb. 4. kvartal 2017 Stork Der er udarbejdet smartforms i forhold til notatskrivning og kodning for udvalgte procedurer. Dette fremlægges for de faglige eksperter på et møde, onsdag den 30. augsut 2017 Brugerrettigheder / andre rettigheder Diætisters ordinationsret Diætister har ikke ret til at ordinere ernæringsplan i best.ord., hvilket betyder at man afventer lægens godkendelse i systemet. Programstyregruppen har godkendt, at diætister gives adgang til at ordinere, og nu afventer det byg, kvalitetssikring og test. 3. kvartal 2017 Orders Klinisk Løsningen er designet for Inpatientbrugere men skal godkendes af User and Security inden bygget kan fortsætte Brugerrettigheder / andre rettigheder Bioanalytikeres adgangsrettigheder Det udestår at identificere korrekte rettigheder til bioanalytikere Bioanalytikernes behov for adgang til SP er ved at blive identificeret nærmere, og der arbejdes på en indstilling, hvorefter opsætning kan iværksættes. Alle har pt. læseadgang, men nogle behøver formentligt udvidede rettigheder. 3. kvartal 2017 Orders Klinisk Løsningsdesign udarbejdes i samarbejde med faglige eksperter FMK FMK pausering Det er pt. ikke muligt at lave pausering af lægemiddelordination ved brug af FMK i Der pågår designdiskussion og der udestår Sundhedsplatformen. Løsning af dette er beslutning om ændringsanmodning og tidsplan. På Ultimo 2017 igangsat på grund af denne baggrund forventes funktionaliteten tidligst patientsikkerhedsmæssige årsager. Der vil at blive leveret i tredje kvartal være Epic udvikling forbundet med opgaven. Willow (Optimering) Det er pt. ikke muligt at lave pausering af lægemiddelordination ved brug af FMK i Sundhedsplatformen. Løsningen af dette er igangsat på grund af det patientsikkerhedsmæssige element. SP afventer Epic-udvikling, og på denne baggrund forventes funktionaliteten tidligst at blive leveret ultimo 2107.

134 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -2 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat FMK Sygeplejerskens manglende ret til at ajourføre FMK Sundhedsplatformen er opsat således, at den følger Region Hovedstadens lægemiddelkomités beslutning om, at sygeplejersker ikke må ajourføre FMK, hvilket flere steder opleves som en hindring for et effektivt forløb, f.eks. for behandler sygeplejersker i ambulatorier. Lægemiddelkomiteen i Region Hovedstaden har taget kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik på en afklaring af ansvarsforhold, samt en revurdering af retningslinjerne for ajourføring af FMK. Sundhedsstyrelsen har meldt positivt tilbage, og lægemiddelkomiteerne arbejder nu på af konkretisere sygeplejerskens rettigheder, hvorefter SP tilrettes derefter. Sideløbende har Sundhedsdatastyrelsen åbnet for en lempelse af certificeringskravene, hvilket kan påvirke sygeplejerskernes ajourføringsforhold positivt. 3. kvartal 2017 Willow Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Løsningen forventes leveret til test indenfor den næste måned og herefter idriftsættes den såfremt test er ok. FMK Dobbeltkontakter kan ikke håndteres i FMK Dobbeltkontakter betyder, at patienten har mere end én indlæggelseskontakt, hvilket reelt kan forekomme f.eks. ved tvang i psykiatrien. Dobbeltindlæggelser kan dog også skyldes fejl i den administrative registrering af en patient, hvis en patient flyttes til en anden Der er fundet en designmæssig løsning for pt. der indlægges igennem akutmodtagelser og flyttes videre til en stamafdeling. Der blev tidligere ofte sendt to indlæggelseskontakter til FMK, men nu fjernes en kontakt automatik, så det ikke sker. Afventer deadline kontakt. Ved udskrivelse vil det kun være Der arbejdes på en løsning med den seneste kontakt, der afsluttes/fjernes. Sundhedsdatastyrelsen om at fjerne gamle I Sundhedsplatformen ser det rigtigt ud, men på FMK står kortet som 'ikke dobbeltindlæggelser, som fortsat skaber problemer i FMK (deadline er endnu uafklaret) ajourført', hvorfor hjemmepleje og plejeinstitutioner ikke må dispensere/administrere medicin fra FMK Online. Willow Deadline stadig uafklaret, da denne opgave er i samarbejde med SDS FMK Komplicerede arbejdsgange i FMK En række slutbrugere opfatter FMK arbejdsgangen, de forskellige step, som brugeren skal igennem i FMK, for at opfylde nationale krav, som kompliceret, samt at det er vanskeligt at navigere i SP, såfremt man som bruger er kommet på afveje. Konkret arbejdes på at optimere arbejdsgangen omkring pausering af medicin på baggrund af mange indberetninger om problemer med dette. Derudover arbejdes på at få optimeret teksten i nogle fejlmeddelelser, så de bliver mere handlingsrettede Deadline på pausering 4. kvartal 2017 Deadline på fejlmeddelelser er under afklaring Willow Deadline uændret Integrationer True/false begreber i patologisystemet I følge MedCom standarderne skal spørgsmål med svarmulighederne 'ja/nej' Leverandøren af Patologisystemet skal oversætte sendes til modtagersystemet med engelske true / false til ja /nej. værdierne true eller false. Patologisystemet skal sikre en tabel eller andet, som oversætter true til ja og false til nej. August 2017 Orders paraklinisk Leverandøren (CGI) har leveret en løsning som er testet, men nu mangler at blive flyttet til produktionsmiljøet. Integrationer Langsom Patobank Åbning af PatoBank i SP tager +60 sekunder Analyse viser at problemet muligvis er relateret til Orders 3. kvartal 2017 infrastruktur eller serverkonfiguration af PatoBank. paraklinisk Fortsat et problem tager sek Der arbejdes fortsat på en løsning Integrationer "Manglende" svar fra patologisystemet Ved Der foretages oprydning i SP omkring bestilling af flere forskellige ordrer på samme patient til Patologisystemet vil svaret i visse tilfælde blive sendt via eet svar. I SP fremstår det dog som om, at rekvisitioner, som aldrig bliver besvaret. Det undersøges, om der kan skabes mulighed for at Patologisystemet kan sende en slette-besked, så de ordrer, der allerede er besvaret andetsted, nogle svar ikke er besvarede, fordi svaret slettes. er sammenflettet til eet. 3. kvartal 2017 Orders paraklinisk Afventer fortsat en tilbagemelding fra CGI (leverandør af løsning). Det undersøges fra vores side om der kan opsættes en batch, som kan slette de ikke resulterede ordrer så de ikke støjer. Programstyregruppen har godkendt budget til udvikling af denne markering, som dermed kan implementeres, når Epics udvikling er modtaget Integrationer Formålet med MiBAlert er at advare klinikerne såfremt patienten inden for det sidste halve år har MibAlert ved infektionsrisiko været koloniseret eller inficeret med en Mangler markering i patientheaderen af multiresistent mikroorganisme, f.eks. MRSA eller patient med muliresistent mikroorganisme Vancomycin-resistente enterokokker (VRE). MIBAlert vil ligge i patientheaderen. MIBAlert i patientheaderen er rød, hvis der er en alarm, grøn ved ingen alarm og grå ved manglende forbindelse til MiBa (Den landsdækkende mikrobiologidatabase). MIBAlert vil fungere som det MIBAlert gjorde i OPUS. Juli 2017 Orders paraklinisk Afsluttet Integrationen er aktiv i SP Klinisk dokumentation Integration til SEI Der udestår fortsat integration til SEI vedrørende dødsattester. Programmet afventer en Epic leverance som skal testes. Under afklaring Orders Klinisk Sundhedsplatformens jurister melder, at indbertning af dødsfødte ikke er dækket af kontrakten. SP afventer derfor et estimat fra Epic på, hvornår SEI kan være leveret uden mulighed for indberetning af dødsfødsler. Integrationer Klinisk fysiologi og radiologi Automatisk integration mellem SP og røntgensystem ifbm. ordrebestillinger på klin.fys, samt integration af radiologiske undersøgelsesresultater automatisk til SP udestår. Der arbejdes intenst på de sidste test. På grund af knappe ressourcer hos blandt andre leverandøren Agfa samt CIMT, prioriteres CIMTs opgraderinge af Ultimo juni 2017 Agfa før integrationen til Sundhedsplatformen. Integrationer Afsluttet Integrationern er aktiv i SP Integrationer Integration til fosterdiagnostik, Astraia Integrationen kører på obstetrisk afdeling på HGH, men øvrige fødeafdelinger skal konsolidere databaser før ibrugtagning er mulig. Løbende 2017 Stork Under afklaring vedr. konsolidering af databaser

135 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -3 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Klinisk dokumentation ITA (intensiv) scoringssystemer er bygget i Sundhedsplatformen fra grunden, Status på optimeringerne er: fordi der ikke fandtes noget i Epics SAPS3 er bygget færdig, testet og flyttet til grundsystem. For nuværende kan produktionsmiljøet. klinikerne ikke se, hvordan scoren er Byg af SOFA er påbegyndt og forventes færdig fremkommet, hvilket er højt ønsket, da inden slutning af 3. kvartal det har vist sig, at hvis klinikerne ikke dokumenterer helt præcist, kan patientens mortalitetsrisiko blive beregnet for lav. Midten af 4. kvartal Klin Dok (Optimering) Scoringssystemerne SAPS3 færdigbygget og tilgængelig i produktionsmiljøet, og "SOFA" i gang i samarbejde med faglige eksperter og forventes testet og klar i SP inden bølge 5. Scoringssystemerne APACHE, SAPS 2 og PIM2 er fjernet fra produktion, da disse ikke skal anvendes længere. Dokumentation af væske/infusioner Klinisk dokumentation Optimering af væske/infusioner Kvalitetsikring af væskebalance beregning i forbindelse med injektioner/infusioner (løbende optimering i takt med nybyg) Ny funktionalitet til klargøring af ny infusionsblanding imens tidligere blanding fortsat løber Tværregionale vejledninger: Beskrivelse af arbejdsgang, hvis infusioner ikke er stoppet korrekt både lokalt eller fra anæstesi Udarbejde administrationsinstruks på medicininfusioner der gives ufortyndet og vises i MDA. Opgaverne løses løbende, og det forventes at de fleste opgaver er afsluttet med udgangen af 4. kvartal af Klin Dok Der er lavet optimering af anæstesiens redskaber således, at anæstesien får en pop-up besked om, at stoppe igangværende infusioner ved slut på OP. Ydermere har anæstesien fået adgang til fanen "Fejlrettelser" i MDA så ikkestoppede infusioner efterfølgende kan stoppes af anæstesien selvom patienten har forladt OP. Klinisk dokumentation Dokumentation af ernæring Der er allerede gennemført optimeringer på ernæringsområdet, men der arbejdes fortsat på en række områder for at forbedre funktinaliteterne. Sikre en fælles regional ernæringsberegning for børn. Hertil kommer blandt andet følgende specifikke leverancer: Optimering af diætisternes oversigtsrapport for at vise dokumentation fra vurderingsskemaer Optimering af simpel ernæringsdokumentation ernæring til de patienter der ikke er på kost registrering Standardisering af dokumentationsmuligheder ift. kostformer og behov for fortykningsmidler Udregning af opnået procentvise ernæringsindtag ud fra ernæringsberegningen og den indgivet mængde ernæring Opgaverne løses løbende, og det forventes at alle opgaver er afsluttet i starten af 4. kvartal af Klin Dok (Optimering) Arbejdet pågår i samarbejde med de faglige eksperter og forventes færdigt i løbet af 4. kvartal Klinisk dokumentation Dokumentation på tværs af sygeplejepersonale og terapeuter Det forsøges at sikre ensrettede dokumentationsmuligheder på tværs af disse faggrupper, hvor det er muligt og meningsfyldt ud fra faggruppernes arbejds- og vurderingsområder. Løbende i 2017 Klin dok Arbejdet er påbegyndt af de faglige eksperter Klinisk dokumentation Ambulante arbejdsgange Det opleves, at nogle af de nuværende arbejdsgange i det ambulante workflow i Sundhedsplatformen hæmmer effektiv opgavevaretagelse. Der bygges yderligere specialespecifikke værktøjer (smartsets). Dette vil blandt andet ske på baggrund af arbejdsgangsanalysen i karkirurgien i juni kvartal 2017 Ambulatory Optimeringsprojektet i Karkir affødte ikke behov for yderligere byg af smartset's.til gængæld var der behov for tilretning af Order præferenceliste, hvilket samtlige specialer højst sandsynligt vil have behov for. Endelig viste optimeringsprojektet at anvendelse af smartfrase og smarttext samt personalisering er områder, der kan forbedre arbejdsgangene i ambulatorier. Klinisk dokumentation Fosterjournal Der findes i Epic-systemet en fosterjournal. Denne er imidlertid endnu ikke bygget om til danske forhold og implementeret. Analyse er påbegyndt og validering sammen med faglige eksperter er netop opstartet. Slutningen af 2017 Stork Arbejdet er påbegyndt, men forventes ikke at kunne være færdig ved udgangen af Der er udarbejdet en føtalmedicinsk notattype, der skal bruges i moderens journal til dokumentation af foster vedr. generelle fosterundersøgelser og resultater heraf Klinisk dokumentation Sammenkæde fødselsvægt og gestationsalder, samt kunne indtaste vægt i gram. Arbejdet påbegyndes i juni. Løsningen er afhængig af leverandørens assistance og eventuel udvikling. 3. kvartal 2017 Stork Første afklaring af emnet har vist, at dette ikke er et spørgsmål om konfigurering i SP, men vil kræve udvikling fra Leverandøren, Epic. Yderligere afklaring vedr. de konkrete ønsker til funktionaliteten og dermed design af løsning er ikke påbegyndt. Udviklingen skal vurderes og prioriteres ift. andre ønsker til udvikling i SP og før dette kan blive aktuelt. Klinisk dokumentation Automatisk afsendelse af fødselsanmeldelse Der ses på muligheden for rettidig automatisk afsendelse af fødselsanmeldelse. Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring 4. kvartal 2017 Stork Der er fortsat behov for kontrakafklaring hos Epic Klinisk dokumentation Overblik over fødselsanmeldelser Forbedring af oversigt over afsendte fødselsanmeldelser ønskes En forbedret oversigt er under udarbejdelse 3. kvartal 2017 Stork Er i test hos relevante klinikere og internt i SP før endelig udrulning

136 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -4 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Fys og ergo lister Fys og ergo listerne er blevet delt op på Bispebjerg Nordsjælland, her er listerne blevet nu delt så Hillerød og Frederikssund, har egne lister. Status for Speciale specifikke lister til speciale spl, vil denne løsning gå i drift den 17 juli. Klinisk dokumentation Optimering af tilsynslisterne Der arbejdes på optimering af tilsynslisterne. Der arbejdes hele tiden med at optimere tilsyns workflowet. - Fys og Ergo listerne skal deles op, bedre overblik - Tildeling af tilsynslæge Løbende i Speciale specifikke lister til speciale spl - Vende navnene på alle tilsynslister, så specialenavnet kommer først Orders Klinisk Der er planlagt et møde den 29. august med andre hospitaler, hvor de får tilbudt samme løsning. Specialespecifikke lister Løsningen er i produktion Tildeling af tilsynslæge Det er ikke muligt at implimentere det ønskede funktion. Bruger oplever ikke problemet som stor og har accepteret at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt. Vende navnene på tilsynslister Løbende optimering Klinisk dokumentation Optimering af workflows i psykiatrien - udvikling og optimering af ECT og behandling under Tvang - udvikling af resume Der arbejdes dagligt med disse optimeringer Løbende i 2017 Orders Klinisk ECT Den nyeste opdatering en nu i PROD. Der arbejdes løbende i samarbjede med psykiatriens faglige eksperter på yderligere forbedringer Behandling Under Tvang Løsningen er i PROD og anvendes af Psyk Center Nordssjælland. Det forventes at løsningen bliver taget i brug af Psyk SJ i November. Resume Resume er udviklet og er i PROD. Kliniske databaser Automatisk overførsel af data til kvalitetsdatabaser/registre Der udestår stadig automatisk og arbejdsgangsunderstøttet overførsel af data fra SP til kliniske databaser/registre. Det er besluttet, at der laves automatisk overførsel af data til 6 kliniske registre/databaser i Cancerregistret - Fødselsregistret/Medicinsk Fødselsregister - Abortregistret - National database for Søvnapnø - Tidlig graviditet og Abort Kvalitetsdatabase - Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler 4. kvartal 2017 Sprog og klassifikationer On track Kodning - systemteknisk LPR valideringer og besøgsreglen Behov for tilrettelser for sikring af lav fejlrate i LPR Der er igangsat en valideringsproces i tæt samarbejde med CØK og de registreringsansvarlige for kvalitetssikring, som vil medføre at besøgsreglen i Sundhedsplatformen "fanger" alle korrekte kontakter og dermed korrekt afregning af 3. kvartal 2017 besøg i LPR. Regionerne har besluttet at Epic skal udvikle forbedret funktionalitet, hvorfor deadline udskydes fra 2. til 3. kvartal. LPR valideringerne er bygget og afventer endelige godkendelse af faglige eksperter i 3. kvartal. Afregning/ kodning (Optimering) Epic s udvikling på besøgsreglen er ikke endeligt godkendt af ARS og derfra skal det budgetgodkendes. Endelig deadline kendes derfor ikke. Login på virtuelle eller fysiske afdelinger Log in Sundhedsplatformen er opsat til at visse klinikere (især lægerne) logger ind på virtuelle overafdelinger svarende til specialerne. Set fra et ambulant perspektiv giver virtuelle overafdelinger brugeren færre login og gør det lettere at standardisere på specialeniveau. Det besværliggør dog adgangen til lokalt opsatte informationer, eks. præferencelister og automatisk adgang til lokale oplysninger, som er knyttet til fysiske lokale afdelinger. Den største udfordring ved at logge ind på virtuelle overafdelinger er, at klinikeren hyppigt skal aflevere oplysninger om patientforløb og kontakt i forbindelse med best/ord og dokumentation, der indeholder integration til 3. part systemer, fx. LABKA og DiPo. Der er etableret mange hardstops i de ambulante workflow for at sikre disse oplysninger. På den baggrund er det besluttet at analysere og revurdere hvorvidt der i fremtiden skal anvendes virtuelle eller fysiske afsnit. Der er gennemført en analyse, som viser, at det er muligt og relativt enkelt at skabe en løsning, som muliggør, at klinikeren ved login selv kan vælge om man vil logge på et virtuelt afsnit (hvis de skal flytte sig rundt i løbet af dagen) eller på et fysisk afsnit (fordi de skal være samme sted hele dagen, eller skal tilgå lokale præferencelister og rapporter). Det står dog ikke helt klart præcist hvilket niveau klinikerne istedet bør logge ind på (eks. afdelingsniveau eller afsnitsniveau). Dette aftestes i forbindelse med Karkir optimeringsforløb i ugerne 24 og 25 ved at enkelte læger logger ind efter forskellige nye modeller for at undersøge hvad de reelle konsekvenser for disse er. De forskellige afledte byggeopgaver bliver igangsat i 3. kvartal. Ambulatory/ Orders klinisk Der er gennemført en analyse, som viser, at det er muligt og relativt enkelt at skabe en løsning, som muliggør, at klinikeren ved login selv kan vælge, om man vil logge på et virtuelt afsnit (hvis man skal flytte sig rundt i løbet af dagen) eller på et fysisk afsnit (fordi man skal være på samme sted hele dagen, eller skal tilgå lokale præferencelister og rapporter). De forskellige afledte byggeopgaver bliver igangsat i 3. kvartal 2017

137 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -5 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat Log in En stor del af den ambulante dokumentation foregår uden at patienten Analyse sat i værk, berører store dele af er tilstede. Dette betyder at der hyppigt programment. skal linkes til patientforløb mm samt at der ikke kan anvende default opsætninger Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst 1. kvartal 2018 Ambulatory OK - se række 35 Medicinering Optimering af medicinliste til patienter Epic udvikling er lavet, og der pågår dansk tilpasning. August 2017 Klin Dok (Optimering) Afsluttet, men der arbejdes fortsat på at tydeliggøre pauseret medicin på listen, og mulighed for at gruppere medicinen anderledes. Medicinering Skanning af medicin ved udskrivelse Mulighed for at scanne medicin, som udleveres til patienten ved udskrivelse og i ambulatoriet Epic udvikling i gang 4. kvartal 2017 Klin Dok (Optimering) Design af løsningen er klar. Udvikling er under kontraktafklaring. Medicinering Dispensering og administration ved varierende doser Forbedre funktionalitet ved dispensering og administration af ordinationer med varierende doser 1) Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring. 2) Der leveres en midlertid løsning inden, som involverer synlig information i systemet, om hvordan dosis skal angives manuelt. 4. kvartal 2017 Klin Dok (Optimering) Midlertidig løsning/design er ændret, så der i stedet advares ved forsøg på dokumentation af forkert dosis. Langsigtigt løsning er under afklaring. Medicinering Sikre at infusionsgruppen ikke forsvinder 3 timer efter at infusionen er givet - når der laves engangsordinationer Det undersøges om Epic udvikling er nødvendig. 4. kvartal 2017 Klin Dok (Optimering) Der arbejdes fortsat på at undersøge muligheder der ikke kræver udvikling, så løsningen kan ske hurtigere end hvis der skal udvikling fra Epic Medicinering Overblik over dispensering Mulighed for at se, hvornår der er dispenseret, og hvem der har dokumenteret det Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring 4. kvartal 2017 Klin Dok (Optimering) En af top 5 prioriterede udviklingstiltag. Design af løsningen er klar. Udvikling er under kontraktafklaring. Medicinering Optimering af funktionaliteten i forbindelse med handlingen "dispenser" hvor man i kan dag ikke kan Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring 4. kvartal 2017 ændre hastigheden ved kontinuerlige infusioner. Klin Dok (Optimering) Sundhedsplatformen undersøger fortsat muligheder inden for den nuværende løsning, så vi kan undgå udvikling af Epic Medicinering Mulighed for dokumentation af Batch nummer i MDA ved biologiske lægemidler og evt. vaccinationer Kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring 4. kvartal 2017 Klin Dok (Optimering) Design er fortsat under afklaring Medicinering Overblik over dispensering ved medicinudskrivelse Når der dispenseres til medicinudskrivelse, kan bruger ikke se hvad der er dokumenteret, med mindre bruger åbner hver dispensering. Der udarbejdes et overblik, som afhjælper dette. Løsningen kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring. 4. kvartal 2017 Klin Dok En af top 5 prioriterede udviklingstiltag Design af løsningen er klar. Udvikling er under kontraktafklaring. Medicinering Dokumentation af patienters selvadministration af medicin Generel forbedring af arbejdsgang vedr. patientens selvadministration af medicin under indlæggelse Løsningen vedrører flere forskellige elemeneter i arbejdsgangen. Løsningen kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring. 4. kvartal 2017 Klin Dok Design er fortsat under afklaring, men flere del-løsninger er klar. Medicinering Medicin til patienter på orlov Der arbejdes på en nemmere og sikrere løsning for dokumentation af medicin til patienter på orlov. Løsningen kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring. 4. kvartal 2017 Klin Dok En af top 5 prioriterede udviklingstiltag. Design af løsningen er klar. Udvikling er under kontraktafklaring. Medicinering Advarsler ved dispensering af pn medicin Der arbejdes på at etablere en advarsel, hvis man er i gang med at give en større samlet dosis pn medicin end ordineret - eller en hyppigere frekvens af pn medicinen end ordineret.løsningen kræver Epic udvikling, under kontraktafklaring. 4. kvartal 2017 Klin Dok En af top 5 prioriterede udviklingstiltag. Design af løsningen er klar. Udvikling er under kontraktafklaring. Min Sundhedsplatform 2 Spørgeskemaer til arbejds- og socialmedicinsk Klar i produktionsmiljøet 1. juli Min SP Begge spørgeskemaer udarbejdet og tilgængelige i Sundhedsplatformen Min Sundhedsplatform 2 spørgeskemaer til søvnklinikken Klar i produktionsmiljøet 1. juli Min SP Begge spørgeskemaer udarbejdet og tilgængelige i Sundhedsplatformen Min Sundhedsplatform 2 spørgeskemaer til klinisk genetik Der udestår en afklaring af, hvordan det skal sendes ud. aug-17 Min SP Spørgeskema testes og forventes klar sidst i august Min Sundhedsplatform 1 spørgeskema til brystkirurgisk Sundhedsplatformen indhenter svar fra ledende faglige ekspert i forhold til, hvordan det skal sendes ud og om der er behov for yderligere byg. aug-17 Min SP Afventer fortsat afklaring fra faglige eksperter Min Sundhedsplatform Optimering af historikskema Der arbejdes fortsat med at optimere historik skemaerne 1. august Min SP Er tilgængeligt Oversigtsskærme Oversigtsskærme til Obstetrikken Bygges uafhængigt af de oversigtsskærme, der bygges til andre sengeafsnit. Analyse og opsætning igangsættes i august. 4. kvartal 2017 Klin Dok/ Stork Optimering pågår. Deadline forventes at være inden GoLive i Region Sjælland

138 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -6 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Oversigtsskærme Oversigtsskærme på sengeafsnit Der er endnu ikke implementeret oversigtsskærme på sengeafsnit. Der er gennemført pilotprojekt på HGH, og tilpasninger forventes gennemført i juni og august. Løbende i 2017 Klin Dok Afventer endelig udrulningsplan fra CIMT Afventer endelig udrulningsplan fra CIMT. Rapporter Ambulante Rapporter Der mangler rapporter til patientoverblik, samt en harmonisering af hvilke rapporter,d er er til rådighed 4. kvartal af Ambulatory Opgaverne løses løbende, og forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017 Rapporter Rapporter på aktivitet Administrationerne mangler mulighed for at aktivitetsstyre. I begyndelsen af juni gennemføres undervisning i funktionalitet i rapporteringsværktøjet samt workshop omkring datakonteksten i modulet. I løbet af juni og igen efter sommerferien indkaldes til udviklings- og analysesessions for lille gruppe af datamedarbejdere. oktober 2017 Rapportering Undervisning gennemført. Rapporteringsprojektet afholder fortsat ugentlige workshops med denne gruppe af datamedarbejdere. De to tekniske installationer som man har afventet, er nu på plads og testes i øjeblikket. Rapporter Definition af indikatorer i dashboards Intensiv indsats for validering af udvalgte indikatorer til dashboards For at sikre en effektiv og smidig proces for at tilvejebringe validerede data og ledelsesinformation, har Sundhedsplatformen et tæt samarbejde med de første bølger på Sundhedsplatformen. Der har været et behov for at intensivere denne proces for at sikre mere troværdighed og enighed omkring den ledelsesinformation, der præsenteres i dashboards. Fx skal flere detaljeinformationer omkring indikatoren sikre gennemsigtighed omkring, hvilke konkrete patienter, der eksempelvis er inkluderet i måltallet. Indsatsen inkluderer 15 udvalgte indikatorer. Ultimo juni 2017 Rapportering Gennemført. Meldt ud via Rapporteringsnyhedsbrev samt i berørte dashboards og indikatorkatalog. Sprog Code er oversat til kode i stedet for hjertestop Ændringen slår igennem i uge 29, og ændres dermed 76 steder. Uge 29 Sprog og klassifikationer Er implementeret Sprog Smartlinks uden meningsgivende navne Navnene på Smartlinks gennemgåes og oversættes korrekt, så det er mere intuitivt at fremsøge smartlinks. Der lægges endvidere grupperende søgeord på, så det er muligt at fremsøge smartlinks efter deres gruppe (patientinformation, Historik, Diagnose, medicin, Breve m.fl) Uge 42 Sprog og klassifikationer Grundet anden optimeringsindsats er det nødvendigt at sætte denne indsats på pause. Sprog Diagnoser er kliniske og dermed ikke egnede til patientvendt kommunikation. Der lægges patientvenlige termer på 3 diagnosekapitler, så disse kan anvendes i patientvendt kommunikation. Uge 52 Sprog og klassifikationer Der er planmæssig fremdrift. MedCom Besvar til oprindelig afsender af Korrespondancemeddelelsen IB Der arbejdes på at besvar knappen har primær I dag brydes linket til den oprindelige afsender på default afsender hvis Korrespondancemeddelelsen videresendes internt 3.kvartal 2017 MedCom IA v. Anne Mangler opdatering af Fix plan MedCom MedCom - Note Sign Validation for Non-SKS Kodede diagnoser interface error WQ 6074, 6075, 6076 Der er design for hardstop og advarsel til brugeren, epic starter udvikling, AMB, Clin.Doc og ASAP for byg af advarsel 3.kvartal 2017 MedCom IA v. Anne, Startet udvikling MedCom Besvar knap til indkommen Korrespondancemeddelelse for IP sygeplejersker mfl. Epic er i gang med design 4.kvartal 2017 MedCom IA Under design v Anne og Bjarke MedCom Hardstop på manglende modtager af Epikrisen Epic i gang med en løsning hvor det identificeres at der mangler en modtager af epikrisen, og vil advare brugeren om dette. 4.kvartal 2017 MedCom IA Under design v Anne og Bjarke Optimering Hjertestop, MAT Indholdet i hjertestop/mat dokumentationen i Sundhedsplatformen optimeres i forhold til den nationale Danarrest database og gøres lettere at bruge for klinikerne. Derudover bygges der aktuelt en rapport over inddaterede oplysninger med henblik på at lette den manuelle indtastning i databasen. Der udarbejdes desuden en oversigter/rapporter over patienter, der har haft hjertestop, for at kunne målstyre i dagligdagen. Opgaverne er afsluttet. Bølge 4 Optimering Opgaverne er afsluttet

139 Punkt nr Status vedrørende implementeringen af Sundhedsplatformen Status på løsning Problem beskrivelse - Hvad arbejdes der konkret på i relation til denne Emne - Beskrivelse af problematikken der skal løses leverance Bilag 1 - Side -7 af 7 - Hvilke tiltag er iværksat Forventet deadline - Hvornår forventes dette Ansvarlig Status pr 28. august 2017 at være løst Optimering Patientforløbsperioder (Pakkeforløb) Sundhedsplatformen repræsenterer en ny og mere patientvenlig måde at anvende forløb på, idet løsningen lægger op til, at forløb nu i langt højere grad deles på tværs af afdelinger og specialer. Denne arbejdsgang er dog ny for mange i klinikken, hvor det skaber anvendelsesudfordringer, at afdelingen/specialet ikke længere har sit eget forløb. Patientforløbsperioderne knytter sig til forløbene og funktionaliteten er svær at anvende. Der er leveret udvikling fra Epic, som nu er klar til implementering. Udviklingen gør det lettere at se hvilke forløb og kontakter, der hører sammen. 4. kvartal 2017 Optimering Der er udført betydelige forbedringer ift. navigationen til patientforløbsperioderne som især har gjort kræftpakkerne mere tilgængelige for klinikerne. Der er tillige undervist på RegH hospitalerne i forsommeren i et samarbejde med CØK og de lokale registreringsansvarlige på hospitalerne, hvor den del af undervisningen som omhandler korrekt registrering ift. patientens rettigheder blev varetaget af den lokale registreringsansvarlige, og SP varetog selve workshopdelen som handlede om navigation i systemet. Kræftpakker er omfattet optimeringsprojektet, hvor vi især vil have fokus på at brede viden om anvendelse af rapporter og dashboards. Kodning Kodning af fødselskontakter Obstetrisk kodning af fødselskontakter er tidskrævende og svær Sundhedsplatformen udvikler systemtekniske redskaber der kan, fra klinisk dokumenteret information, anbefale koder både diagnoser og procedure og hjælpe til koderegistrering. 4. kvartal 2017 Adregning/kodnin g (Optimering) Visning af arbejdsgang til møde med de faglige eksperter 30/8.

140 Punkt nr Handlingsplan for informationssikkerhed Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for It, Medico og Telefoni Systemoptimering og informationssikkerhed B Til: It- og afbureaukratiseringsudvalget Direkte Dato: 2. august 2017 Bilag 1 beslutningssag om handlingsplanen for informationssikkerhed Regionens digitale trusselsbillede Trusselsbilledet for Region Hovedstaden er et meget bredt og kompliceret billede, men ligner samtidig det billede, som andre større virksomheder, både offentlige og private, står overfor. Det er derfor delvist et velkendt billede, som regionen allerede har iværksat forskellige mitigerende tiltag overfor. Samtidig er det dog også et billede som netop nu er under forandring ikke så meget i typen af trusler men i høj grad i styrken og dygtigheden, hvormed de udføres. Der har derfor været en række eksempler de seneste måneder, hvor store virksomheder, og også hospitaler mv. i sundhedsvæsenet, lammes. Regionen har dog ikke været ramt hårdt af disse angreb, bl.a. fordi regionen ikke var blandt de primære mål, men også fordi de traditionelle sikkerhedstiltag i regionen har virket tilfredsstillende. Udviklingen i bredt funderede angreb bekræfter også, at det aldrig vil være muligt at gøre regionens netværk, systemer og data 100 pct. sikker fra truslerne. Der kan dog gøres meget for at minimere risiko for at et angreb lykkes, omfanget af et succesfuldt angreb, samt tiden det vil tage at komme tilbage til normal situation igen. Tab af arbejdstid og reduceret leveranceevne må forventes ved et succesfuldt angreb af de fleste angrebstyper. De mest almindelige eksterne trusler og angreb som regionen udsættes for er: DDoS DDoS står for distributed denial of service og er et angreb, hvor et meget stort antal maskiner sættes op til at spørge en hjemmeside eller et netværk om noget. Hjemmesiden eller netværket bliver dermed overbelastet af trafikken, og bliver enten meget langsom eller lukker ned. Det kan i regionens tilfælde betyde, at andre systemer, der er afhængige af berørte systemer eller netværk, bliver påvirket, og dermed reducerer driftssikkerheden. DDoS kan ligeledes anvendes til at redu-

141 Punkt nr Handlingsplan for informationssikkerhed Bilag 1 - Side -2 af 3 cere sikkerheden og dermed potentielt give ekstern adgang til systemer og data. Malware Malware er forskellige typer ondsindet kode med forskellige skadelige formål som fx ransomware. Ransomware krypterer filer og/eller områder på harddiske/servere, således at brugeren ikke kan tilgå dem uden en kode. Bagmændene kræver efterfølgende penge for at udlevere koden. Øget awareness hos alle regionens medarbejdere er den vigtigste foranstaltning imod malware. Det er normalt kun muligt at fjerne malwaren ved helt at slette PC/server og indlæse seneste backup. Phishing Phishing-angreb er mails, der sendes ud i stort antal i et forsøg på at få folk til at oplyse informationer, der kan misbruges det kan fx være oplysninger om brugernavn, password, kontonummer, kreditkortnummer eller andre værdifulde informationer. Som ved malware, er øget awareness hos alle medarbejdere et væsentligt element, hvorpå regionen kan reducere sandsynligheden for at et phishing-angreb lykkes. Hacking Hacking er en betegnelse for en eller flere personers aktive angreb på programmer, systemer eller netværk. Sådanne angreb sker oftest gennem svagheder eller sårbarheder i systemerne. Hacking er en mere direkte og aktiv form for angreb end de ovenstående. Idet denne type ofte benytter sig af, for de fleste, ukendte tekniske sårbarheder, og er fagligt meget dygtige, er det både vanskeligt og omkostningskrævende at være på et internationalt højt sikkerhedsniveau overfor denne form for angreb. Regionens sikkerhedstiltag I forhold til de ovennævnte trusler så har administrationen implementeret en række tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der skal gøre det så trygt som muligt for regionens medarbejdere at bruge digitale systemer og udstyr i udførelsen af deres arbejde; disse uddybes nedenfor. Regionen abonnerer på en DDoS beskyttelse hos vores internetudbyder. Produktet er en service, der både detekterer og lukker for de fleste typer udefrakommende DDoS angreb. Denne beskyttelse skal sikre, at regionens netværk kan modstå de fleste DDoS angreb, så denne type angreb så vidt muligt ikke skaber forstyrrelser på de netværksafhængige systemer, der er kritiske for driften. Idet regionen ikke kan tillade sig at lukke teknisk ned i flere dage eller en uge, er ransomware endvidere en trussel, som regionen er nødt til at prioritere. Derfor har regionen en såkaldt sandboxing service, hvortil vores firewalls uploader mistænkelige filer, der så scannes for skadelig adfærd. Yderligere abonnerer regionen på Threat Side 2

142 Punkt nr Handlingsplan for informationssikkerhed Bilag 1 - Side -3 af 3 Prevention, som ligger på vore firewalls og identificerer og klassificerer trafik med kendte trusler, som behandles i henhold til opsatte regler. De af regionens Windowsbaserede maskiner, som er administreret af CIMT, har installeret sikkerhedspakker, der dels scanner PC ere og dels forhindrer at brugere tilgår kendte skadelige websider, hvilket reducerer sandsynligheden for at malwareprogrammer kan hente yderligere skadelige programmer. Det bedste værn mod malware er dog awareness hos regionens ansatte således, at de ikke åbner filer eller klikker på links, der indeholder skadelig software. Derudover skal ansatte huske at gemme deres data på regionens fællesdrev, hvor der foretages jævnlige backup. Phishing-angreb kan potentielt være meget problematiske for regionen, hvis eksterne skaffer sig adgang til de følsomme sundhedsdata, som regionen har. Phishing-mails har en del fællestræk med spam, og regionen identificerer centralt uønskede mails og stopper dem, ligesom der centralt er spærret for at tilgå områder på internettet, der er registreret som sikkerhedsproblematiske. CEO-fraud, som er en meget specialiseret form for phishing, retter sig mere mod direkte økonomisk vinding og kræver, at regionen har gode kontroller i forhold til overførsel af penge for at mindske regionens sårbarhed. Det vigtigste middel mod phishing angreb er dog medarbejdernes adfærd. Regionen har allerede gode kontrolprocedurer til økonomistyring, det er dog stadig vigtigt, at regionens medarbejdere ved, hvordan de skal forholde sig til uventede mails. Hacking er en meget bred disciplin og kræver en målrettet indsats af hackeren. Dygtige hackere bliver aldrig opdaget, og de er meget svære at beskytte sig imod. Denne type angreb er i sundhedsregi endnu ikke normen, idet hacking normalt er enten en specifikt bestilt opgave med et specifikt formål eller hvor hackeren vil hente data, der kan sælges til en høj værdi, hvilket vi endnu ikke har set i en dansk kontekst. Forholdsregler imod hacking er opbygning af et højt teknisk sikkerhedsniveau, hvilket vil gøre det svært for mindre dygtige hackere, men ikke forhindre de dygtige i at få adgang. På denne baggrund investerer særligt udsatte virksomheder i sikkerhedssystemer, der kan se at en hacker enten er inde eller har været inde, og hvilke systemer/data, der har haft hackerens interesse. Side 3

143 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -1 af 10 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 18. august 2017 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2016 og månedsfordelt Enhed for Patientvejledning omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i de første 5 måneder af 2017 samt hele Af grafen fremgår det, at der i maj måned 2017 er viderevisiteret behandlinger. Nedenfor ses fordelingen i de første 5 måneder af 2017 mellem: - omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse

144 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -2 af 10 - omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) Nedenfor ses antallet af omvisiterede frem til og med april måned i 2016 og 2017, fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, ligger øjenoperationer og radiologiske procedurer lavere end i Side 2

145 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -3 af 10 Omvisiterede i 2017 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Side 3

146 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -4 af 10 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), uden kode, øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på øre, næse og hals, operation på fordøjelsesorganer og milt, operationer på nervesystemet og operationer på bevægeapparatet udgør 91 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet og er primært urologiske ydelser. Side 4

147 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -5 af 10 Omvisiterede i 2016 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 77 % af alle omvisiteringer stammer fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Omvisiterede i 2017 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2017 er gået til en lang række private hospitaler. 92 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (8 % af de omvisiterede) fordeler sig på 42 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5

148 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -6 af 10 Side 6

149 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -7 af 10 Udredningsret Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage. Overholdelse af udredningsretten vil være Hovedindikatoren (indikator L) i den fremadrettede nationale monitorering af udredningsretten, og vil ligeledes fremadrettet danne datagrundlaget for dette Ledelsesoverblik, Region Hovedstadens driftmålsstyring og De nationale indikatormål Den nye monitoreringsmodel baserer sig på ny registreringspraksis, og opgøres på bopælsregion i den nye model, og ikke som tidligere sygehusregion, og det er derfor ikke muligt at sammenligne direkte med tidligere offentliggørelser. Det skal bemærkes at, dokumentation af overholdelse/ikke overholdelse af udredningsretten er problematisk grundet dataproblemer ift. Sundhedsplatformen. Somatik Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt på det somatiske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det somatiske område. Side 7

150 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -8 af 10 På det somatiske område er ventetiderne til udredning korrigeret for patientinitieret ventetid. Voksen psykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt indenfor det voksenpsykiatriske område. Side 8

151 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -9 af 10 Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det voksenpsykiatriske område. Børne psykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt indenfor det børnepsykiatriske område. Side 9

152 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -10 af 10 Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb, indenfor det børn psykiatriske område. Side 10