LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE"

Transkript

1 VEJLEDNING I LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE RAPPORT

2 VEJLEDNING I LUFTKVALITETS- VURDERING AF MOTORVEJE Rapport FORFATTERE: Denne rapport er udarbejdet af DCE- Nationalt center for Miljø og Energi for Vejdirektoratet af Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Per Løfstrøm, Thomas Becker, Helge Rørdam Olesen, Ole Hertel DATO: 2013 LAYOUT: Vejdirektoratet FOTOS: Vejdirektoratet BEDES CITERET: Jensen, S.S., Ketzel, M., Hertel, O., Becker, T., Løfstrøm, P., Olesen, H.R. (2013): Vejledning i luftkvalitetsvurdering af motorveje. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi TRYK: Vejdirektoratet ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 GRUNDKORT: Copyright Geodatastyrelsen

3 INDHOLD 1 Indledning 5 2 VVM for luftforurening 6 3 Luftforurening langs med motorveje Bidrag til luftforurening langs motorveje Kilde til partikler Kilder til kvælstofoxider Spredning Kemisk omdannelse 11 4 Sundhedseffekter og grænseværdier Grænseværdier Indikatorer for luftforurening i luftkvalitetsvurdering Sundhedseffekter af luftforurening 14 5 Miljøeffekter og tålegrænser Tålegrænser for følsom natur Kvælstofafsætning fra atmosfæren Beregningssystemet DAMOS 18 6 Luftkvalitetsvurdering med OML-Highway OML-Highway til veje i åbent terræn Anvendelsesmuligheder Input og output 31 7 Vej- og trafikgrundlag Krav til vejnettet Valg af beregningsveje og baggrundsveje Gitternet Trafi k- og vejoplysninger Emission fra trafi kken Emission fra andre kilder end trafi k 36 8 Beregningspunkter og berørte boliger Beregningspunkter inden for infl uensområde Berørte boliger og klassifi cering af luftkvalitet 40 9 Regionale koncentrationer og meteorologiske data Regional luftforurening Meteorologiske data Tunneludmundinger og luftkvalitet Fremgangsmåde for beregning af luftkvalitet omkring tunneludmundinger Luftkvalitet omkring tunneludmunding Støjskærme, støjdæmpende belægning og luftkvalitet Effekt af støjskærme Effekt af støjdæmpende vejbelægning Eksterne omkostning og samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk analyse af vejprojekter Eksterne omkostninger 48 Referencer 50 Bilag 1 Følsomme naturområder 56 Bilag 2 Luftkvalitetsvurdering for bygader 64 3

4 4

5 1. INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL Vejdirektorat har støttet udviklingen af OML-Highway 1,2, som er en GIS-baseret luftkvalitetsmodel til beregning af luftkvalitet langs motorveje og øvrige veje i åbent land. I løbet af 2011 har OML-Highway været anvendt til luftkvalitetsvurderinger i forbindelse med VVM-vurderinger for: udvidelse af motorvejen ved Odense Syd 3, ny 3. Limfjordsforbindelse 4,20 og nye motorvejs- og motortrafi kstrækninger på rute 26 mellem Aarhus og Viborg 5. Vejdirektoratet ønsker med denne rapport at formidle erfaringerne herfra, og rapporten skal ses som en vejledning i, hvordan Vejdirektoratet anbefaler at luftkvalitetsvurderinger udføres. INDHOLD AF VEJLEDNINGSRAPPORT Vejledningsrapporten beskriver baggrunden for, og hvordan man foretager luftkvalitetsvurdering i forbindelse med VVM-redegørelser langs med motorveje og øvrige veje i åbent land. Vejledningsrapporten formidler erfaringerne fra de hidtil gennemførte luftkvalitetsvurderinger i forbindelse med VVM. Dette er gjort på en tematisk form, som beskriver de overordnede problemstillinger samt metodeog datavalg i forbindelse med luftkvalitetsvurderinger. Vejledningsrapporten kan tjene som en screeningsvejledning fx inden for støjskærmes indfl ydelse på luftkvaliteten og kvælstofafsætningens betydning for følsomme naturområder. For disse områder er der udarbejdet nomogrammer, hvor det på baggrund af få oplysninger er muligt at give et overslag over betydningen for luftkvaliteten. Kapitel 2 gør kort rede for, at der i forbindelse med anlæggelse af nye motorveje eller andre større veje skal gennemføres en VVM-redegørelse. VVM står for vurdering af virkningen for miljøet. OML-Highway modellen kan være med til at forbedre informationsgrundlaget i luftkvalitetsvurderinger i VVM-redegørelser. Kapitel 3 giver en kort beskrivelse af kilderne og bidragene til luftforurening langs motorveje samt en beskrivelse af spredning og kemisk omdannelse, idet dette har betydning for at forstå, hvordan luftforureningen er langs motorveje. i luftkvalitetsvurdering af motorveje. Endvidere gøres kort rede for sundhedsbelastningen ved luftforurening. Kapitlet 5 beskriver bestemmelse af den ekstra kvælstoftilførsel til følsom natur, som trafi kken på nye linjeføringer kan give anledning til. Endvidere redegøres for de tålegrænser, der gælder for følsomme naturområder i Danmark. Kapitel 6 giver en kort beskrivelse af OML-Highway modellen og dens anvendelsesmuligheder til luftkvalitetsvurdering. Kapitel 7 giver en nærmere beskrivelse af vej- og trafi k- grundlaget for OML-Highway, og de overvejelser der ligger til grund for valg heraf. Kapitel 8 beskriver, hvordan beregningspunkter kan udlægges for at kunne beregne luftkvaliteten langs beregningsvejene for berørte boliger inden for et infl uensområde, og hvordan berørte boliger kan klassifi ceres mht. til luftkvalitet. Kapitel 9 beskriver brug af input data for regional luftforurening og meteorologiske data til OML-Highway. Kapitel 10 beskriver den forhøjet emission der er ved tunneludmundinger, og hvordan spredningen heraf påvirker luftkvaliteten i de nære omgivelser. Kapitel 11 beskriver, hvilken betydning støjskærme og støjdæmpende vejbelægning har for luftkvaliteten. Kapitel 12 beskriver, hvordan luftforurening indgår som en ekstern omkostning i samfundsøkonomiske analyser af vejprojekter. MÅLGRUPPE Målgruppen er teknikere, planlæggere og sagsbehandlere i ministerierne inden for trafi k og miljø, Vejdirektoratet, kommunerne og rådgivere inden for VVM-vurderinger og lignende, men også borgere og organisationer med interesse inden for trafi k og miljø. Kapitel 4 beskriver grænseværdierne for luftkvalitet og de indikatorer for luftkvalitet, som det anbefales at fokusere på 5

6 2. VVM FOR LUFTFORURENING I FORBINDELSE MED ANLÆGGELSE AF NYE MOTORVEJE ELLER ANDRE STØRRE VEJE SKAL DER GENNEMFØRES EN VVM-REDEGØRELSE I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE HERFOR. VVM står for vurdering af virkningen for miljøet. For øvrige nye større veje eller udbygning af eksisterende større veje kan en VVM-screening også føre til at anlægget skal gennemgå en VVM-redegørelse, hvis stat eller kommune vurderer at anlægget kan få væsentlig indfl ydelse på miljøet. I VVM-processen indgår også en høringsproces, hvor borgere og andre interessenter har mulighed for at påvirke den endelige udformning af anlægget. Formålet med VVM-processen er at beskrive forskellige alternativers påvirkning på miljøet, og hvordan afværgeforanstaltninger kan reducere miljøpåvirkningen ( I de hidtidige VVM-redegørelser er vejes påvirkning af luften helt overvejende vurderet ud fra ændring i emissioner fra trafi kken. Sundhedsrelaterede stoffer har omfattet CO, NO x, PM 10, VOC og SO 2 og klimarelaterede stoffer ved CO 2. I enkelte tilfælde er der foretaget luftkvalitetsvurdering af udvalgte veje i byområder, hvis vejudbygningen væsentligt har påvirket trafi kken i byområdet 4. Til sammenligning gennemføres der detaljeret vurdering af trafi kstøj i VVM-redegørelser, hvor støjniveauet og støjens udbredelse beregnes, antal støjbelastede boliger opgøres og sammenlignes med vejledende støjgrænser, og der gennemføres og vurderes afværgeforanstaltninger i form af støjdæmpende vejbelægning, støjskærme og -volde, samt evt. vindues- og facadestøjisolering. For at forbedre informationsgrundlaget i luftkvalitetsvurderinger i VVM-redegørelser har Vejdirektoratet støttet udvikling af OML-Highway modellen, som er en GIS-baseret model til vurdering af luftkvalitet langs motorveje og andre veje i åbent terræn 1,2. Dansk Center for Miljø & Energi (DCE) under Aarhus Universitet har stået for udvikling af OML-Highway modellen. Ud over at beskrive emissionsforhold forbedrer OML-Highway modellen informationsgrundlaget om luftkvalitet i forbindelse med VVM-vurderinger, hvor luftkvaliteten i forskellige afstande af vejen kan beregnes. OML-Highway modellen kan bruges til at vurdere nuværende og fremtidige luftkvalitetsniveauer langs med motorveje og hovedlandeveje i forhold til grænseværdier for luftkvalitet, hvor særligt NO 2 (kvælstofdioxid), PM 10 (partikler under 10 mikrometer) og PM 2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) har relevans. Herved opnås information, som i langt højere grad er relateret til sundhedsrisikoen, hvilket har berørte borgeres interesse. For klimarelaterede stoffer er det særligt CO 2 (kuldioxid), som er relevant. CO 2 opgøres alene som emission. 6

7 7

8 3. LUFTFORURENING LANGS MED MOTORVEJE I DETTE KAPITEL GIVES EN KORT BESKRIVELSE AF KILDERNE OG BIDRAGENE TIL LUFTFORURENING LANGS MOTORVEJE SAMT EN BESKRIVELSE AF SPREDNING OG KEMISK OMDANNELSE, IDET DETTE HAR BETYDNING FOR AT FORSTÅ, HVORDAN LUFTFORURENINGEN ER LANGS MOTORVEJE. 3.1 BIDRAG TIL LUFTFORURENING LANGS MOTORVEJE Luftforureningen på og langs med en motorvej er bestemt af tre bidrag: regionalt bidrag, bybaggrundsbidrag og vejbidrag. Det regionale bidrag skyldes europæiske og danske forureningskilder og bidrager til det regionale koncentrationsniveau. Antal Kondensater og andre primære partikler primært fra trafik Sekundære partikler, langtransporteret Sod (trafik) Bremsestøv (trafik) Masse Grove slidpartikler fra dæk, bremser og vejbelægning Naturlige kilder Bybaggrundsbidraget er bestemt af forureningskilder i byen. I større byer er kilderne primært vejtrafi k, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafi ktætheden. Trafi k- ken i fx Aalborg bidrager således til koncentrationen langs med motorvejsnettet omkring Aalborg og til luftforureningen ved en ny 3. Limfjordsforbindelse. For beregningspunkter længere væk fra byområder er byens bidrag mindre og baggrundsforureningen er her domineret af det regionale bidrag. Endelig er der selve vejbidraget, som kommer fra trafi kken på motorvejen. Vejbidraget afhænger af trafi kmængde, køretøjssammensætning og hastighed. Da koncentrationen af kvælstofdioxid (NO 2 ) ligger over grænseværdien på trafi kerede bygader i de største byer, og partikler (PM 10 og PM 2.5 ) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, er kilderne hertil beskrevet mere detaljeret i det følgende. 3.2 KILDE TIL PARTIKLER I Figur 3.1 er kildebidragene til de forskellige partikelstørrelser skematisk illustreret for en trafi keret vej μm Nano Ultrafine PM 2.5 PM 10 FIGUR 3.1 Skematisk oversigt over kildebidragene til de forskellige partikelstørrelser for en trafi keret vej 8. Hvis man som mål for partikelforureningen betragter antallet af partikler er forbrændingspartikler fra trafi kken dominerende. De kan klassifi ceres som nanopartikler (under 20 nm) og ultrafi ne partikler (under 100 nm). Et mål for partikelforureningen er PM 2.5 (fi ne partikler), der er massen af partikler under 2,5 mikrometer. Fra trafi k- ken bidrager især sodpartikler, men også bremsestøv til PM 2.5. En væsentlig del af PM 2.5 er langtransporterede, såkaldte sekundære partikler. Sekundære partikler er dannet i atmosfæren ved omdannelse af gasarter (bl.a. NO x, SO 2 og ammoniak) og består bl.a. af ammoniumsulfat og ammonium nitrat. 8

9 PM 10 er massen af partikler under 10 mikrometer (grove partikler), og bidraget til PM 10 er domineret af de sekundære partikler og de grove partikler. De grove partikler er mekanisk dannede fra dæk-, bremse- og vejslid samt fra naturlige kilder som fx jordstøv, havsalt og pollen. Fra trafi kken er der således et bidrag fra udstødningen, og et ikke-udstødning bidrag som består af dæk-, bremse- og vejslid samt ophvirvling heraf. Det regionale bidrag for partikler (PM 2.5, PM 10 ) er det største bidrag til koncentrationen tæt på motorvejen, efterfulgt af vejbidraget, mens bybaggrundsbidraget er beskedent. 3.3 KILDER TIL KVÆLSTOFOXIDER NO x (NO+NO 2 ) dannes i forbindelse med forbrændingsprocesser, hvor høj temperatur sammen med ilt oxiderer luftens frie kvælstof (N 2 ) til NO og NO 2. Den del som emitteres som NO 2 betegnes direkte emitteret NO 2. NO kan i atmosfæren omdannes til NO 2 i reaktioner med ozon. NO 2 er således både en direkte emitteret og en sekundær dannet luftforurening. For et tiår siden var den andel af NO x (summen af NO og NO 2 ), der udsendes fra den samlede biltrafi k i form af NO 2 ( den direkte NO 2 fraktion ), på et niveau omkring 5-10 %. Den direkte NO 2 fraktion har været stigende de seneste år. Den direkte NO 2 fraktion afhænger af køretøjstype og emissionsklasse. For de fem bygader (København, Aarhus, Odense, Aalborg), hvor der er permanente gademålestationer under NOVANA overvågningsprogrammet 10, er den gennemsnitlige direkte NO 2 fraktion fx omkring 20 % i 2010, 23 % i 2015, og 20 % i Dette er en af grundene til, at NO 2 koncentrationen i gader ikke falder så hurtigt selvom emissionen af NO x er reduceret væsentligt. Stigningen i den direkte NO 2 fraktion skyldes stigningen i dieseldrevne person- og varebiler, som er udstyret med oxidative katalysatorer, som reducerer diesellugten fra udstødningen, men som samtidig oxiderer NO til NO 2. Endvidere bidrager visse typer af partikelfi ltre til øget direkte NO 2 udslip. Bidragene til den regionale NO 2 koncentration er bestemt af nationale og internationale emissioner af NO x. Den nationale emissionsopgørelse viser, at den største kilde til NO x emission i Danmark er vejtransport efterfulgt af andre mobile kilder og forbrændingsprocesser i energisektoren hovedsageligt fra el- og varmeproduktion. Andre kilder er ikke-industrielle forbrændingsenheder (gasolie, naturgas, træ) til boligopvarmning i private hjem, samt forbrændingsprocesser i industrien 9. Danske og udenlandske NO x kilder bidrager hver med omkring halvdelen til den regionale NO 2 baggrundskoncentration 10. Bybaggrundsbidraget er bestemt af NO x kilder i byen. I større byer er kilderne domineret af vejtrafi k, og bidraget herfra er bestemt af byens udstrækning og trafi ktætheden. Vejbidraget stammer fra trafi kken, og afhænger af trafi k- mængde, køretøjssammensætning og hastighed. For NO 2 er det regionale bidrag relativt lavt, bybaggrundsbidraget betydeligt i større byer og vejbidraget størst. 3.4 SPREDNING Trafi kken på motorveje og øvrige veje i det åbne land kan være betydelig, men luftforureningsniveauerne er forholds- 9

10 Vindretning Baggrundsforurening FIGUR 3.2 Skematisk illustration af spredningsforholdene i et lukket gaderum, og for en vej i åbent land uden bygninger langs vejen. Læside Recirkuleret forurenet luft Vindside Direkte udsendt forurening Baggrundsforurening Vindretning vis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Ved åbne vejstrækninger i det åbne land er forureningsniveauet lavere ved samme trafi kmængder end i lukkede gaderum i byerne. Dels er der mere blæst, da der ikke er læ fra bygninger mv., og dels bliver den forurenede luft hurtigt transporteret væk fra vejen og ikke recirkuleret som i lukkede gaderum i byerne. Når vinden blæser på tværs af en åben vejstrækning, fi nder man de højeste koncentrationer ved vejkanten, nedstrøms. Derefter vil forureningen aftage gradvist, efterhånden som den blandes med den renere baggrundsluft. Luftforureningen aftager hurtigt med afstanden fra vejen, se Figur 3.3. FIGUR 3.3 Beregnede NO x og NO 2 koncentrationers afhængighed af afstanden fra motorvejen i 2003 på Køge Bugt Motorvejen 11. Grænseværdien for årsmiddelværdien er 40 μg/m 3 for NO 2 i 2010, og er vist som en rød stiplet linje. Grænseværdien for den 19. højeste timeværdi er 200 μg/m 3. Koncentraon (μg/m 3 ) GV 200 NO 2, 19. største, sydøst NO 2, 19. største, nordvest NO x -årsmiddel, SØ NO x -årsmiddel, NV NO 2 -årsmiddel, SØ NO 2 -årsmiddel, NV Afstand (m) 10

11 3.5 KEMISK OMDANNELSE Forureninger i atmosfæren indgår i en mangfoldighed af kemiske reaktioner, men der er en stor forskel på, hvilken betydning de har for forskellige forureningsfænomener. For forureningen, som bliver transporteret over store afstande, og hvor transporttiden regnes i dage, er der mange kemiske processer, som er af vital betydning. Eksempelvis omdannes kvælstofoxider til salpetersyre, som igen ved reaktion med ammoniak danner ammoniumnitrat. De fl este af sådanne processer er dog relativt langsomme, de foregår på en tidsskala af timer eller dage, og er derfor uden betydning for, hvad der foregår tæt på en motorvej. Hvis man betragter et konsekvensområde på nogle få hundrede meter langs en motorvej vil det kun være reaktioner mellem NO, ozon og NO 2, som kan foregå inden for den tid, det tager en luftpakke at blive transporteret over disse afstande. Bilernes udstødningsgasser indeholder en blanding af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af NO og NO 2. Indholdet af NO 2 i udstødningsgasserne i 2010 er omkring 20 % af NO x. Forholdet mellem NO 2 og NO x -koncentrationerne i luften er som regel betydeligt højere end i udstødningsgassernes. Det skyldes, at luften indeholder en anden forureningskomponent, ozon (O 3 ), som ret hurtigt reagerer med NO og omdanner denne til NO 2. De relevante kemiske reaktioner kan lidt forenklet skrives som følgende: NO O NO 3 2 NO sollys NO 2 O 3 Den anden reaktion (fotolyse af NO 2 ) indeholder faktisk nogle mellemtrin, men de er uden praktisk betydning for det endelige resultat. Mængden af NO 2 i luften er i høj grad afhængig af tilstedeværelsen af ozon. Da koncentrationen af NO på en motorvej, som regel er betydeligt højere end ozonkoncentrationen i luften, er ozon den begrænsede faktor. Som konsekvens af dette, varierer NO 2 -koncentrationen i luften meget mindre end NO x -koncentrationen. Koncentrationen af NO x, som er upåvirket af reaktionen med O 3, varierer nogenlunde i takt med trafi kkens emissioner. 11

12 4. SUNDHEDSEFFEKTER OG GRÆNSEVÆRDIER DETTE KAPITEL BESKRIVER GRÆNSEVÆRDIERNE FOR LUFTKVALITET OG DE INDIKATORER FOR LUFTKVALITET, SOM DET ANBEFALES AT FOKUSERE PÅ I LUFTKVALITETSVURDERING AF MOTORVEJE. ENDVIDERE GØRES KORT REDE FOR SUNDHEDSBELASTNINGEN VED LUFTFORURENING. 4.1 GRÆNSEVÆRDIER De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EUdirektiver. I maj 2008 er vedtaget et nyt direktiv (2008/50/EF) om Luftkvaliteten og renere luft i Europa. Det er en videreførelse af et sæt tidligere EU direktiver, og det erstatter dem næsten. De fastlægger grænseværdier, målværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer. Et af de tidligere datterdirektiver (om arsen, cadmium mv.) er stadig i kraft, mens alle øvrige direktiver er erstattet af det nye. For mere detaljeret beskrivelse af grænseværdierne henvises til hjemmesiden Grænseværdierne er juridisk bindende og fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed. Ud over et videnskabeligt grundlag indgår der også tekniske og økonomiske hensyn i den endelig fastsættelser af grænseværdier. De skal overholdes inden for en given frist, som ikke må overskrides, når grænseværdierne er nået. Overholdelse af grænseværdierne sikrer ikke nødvendigvis, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved koncentrationer under grænseværdien. For partikler er der fx tale om en risikovurdering, da der ikke formodes at være en nedre grænse for, hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser. Sigtet med at holde sig inden for en målværdi er at reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet, og målværdien skal så vidt muligt nås i løbet af en given periode. En tærskelværdi for information er et niveau, hvor der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særligt følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger. En varslingstærskelværdi er et niveau, hvor tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger. I Tabel 4.1 er der en oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier. 12

13 TABEL 4.1 Oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier Stof Grænseværdi (μg/m 3 ) Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsdato Kvælstofdioxid (NO 2 ) time 18 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kvælstofoxider (NO x ) 30 - Gennemsnit, år Vegetation 2010 Svolvdioxid (SO 2 ) time 24 gange pr. år Mennesker timer 3 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år og vinter Økosystemer 2001 Partikler under 2,5 mikrometer (PM 2.5 ) Gennemsnit, år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker a - Gennemsnit, år Mennesker (2020) Partikler under 10 mikrometer (PM 10 ) timer 35 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år Mennesker 2005 Bly 0,5 - Gennemsnit, år Mennesker 2005 Benzen 5 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kulilte (CO) timer (glidende) Maks. Mennesker 2005 Ozon Maks. 8 timer (glidende) 25 dage pr. år gns. 3 år Mennesker Maks. 8 timer (glidende) 1 dage pr. år Mennesker 2020 (referencepunkt) time Maks. Mennesker time Maks. over 3 timer Mennesker (μg/m 3 *timer) AOT40 8 Maj - juli Vegetation (μg/m 3 *timer) AOT40 8 Maj - juli Vegetation 2020 (referencepunkt) Arsen 1,5 0,006 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Cadmium 1,5 0,005 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Nikkel 1,5 0,02 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Benz(a)-pyren 1,5,7 0,001 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Kviksølv Mennesker - Fodnoter: 1) Målværdi 2) Langsigtet målsætning 3) Tærskelværdi for information 4) Tærskelværdi for varsling 5) I PM 10 6) Udviklingen følges 7) Benz(a) pyren anvendes som indikator stof for polyaromatiske kulbrinter (PAH) 8) Med AOT40 (udtrykt i μg/m 3 time) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 μg/m 3 (40 milliardtedele (ppb)) og 80 μg/m 3 i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 i perioden 1. maj juli. a) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed. 13

14 4.2 INDIKATORER FOR LUFTFORURENING I LUFT- KVALITETSVURDERING Trafi kkens udslip indeholder en lang række sundhedsskadelige forureninger. Det drejer sig især om partikler, kvælstofoxider, kulilte og en lang række kulbrinter, herunder fx benzen og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). Emissionen af svovldioxid er kraftigt reduceret, da svovlindholdet er meget lavt i brændstoffet. Trafi kken bidrager ikke længere til bly pga. blyfri benzin. Ozon dannet i atmosfæren ud fra emissioner af kvælstofoxider og kulbrinter udgør også et sundhedsproblem. Da NO 2 ligger over grænseværdien på en række trafi kerede gader i København i , og partikler (PM 10 og PM 2.5 ) anses for at udgøre den største sundhedsbelastning, vil luftkvalitetsvurderingen fokusere på disse stoffer. Trafi kkens udslip af CO 2 (kuldioxid) er ikke direkte sundhedsskadeligt at indånde, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringer, hvor de afl edte effekter af klimaforandringer kan have en lang række negative konsekvenser for samfundet og miljøet. CO 2 emissionen vil derfor også blive belyst. 4.3 SUNDHEDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Luftforurening med partikler udgør den største sundhedsbelastning fra luftforurening. Derfor vil den efterfølgende beskrivelse fokusere på partikler. Andre kritiske stoffer er ozon og til dels NO 2 samt kræftfremkaldende stoffer som benzen og PAH. Sundhedseffekter og partikler Der er fortsat usikkerhed omkring omfanget af partikelforureningens sundhedsbelastning, da der er manglende viden om præcis hvilke partikler, der forårsager de observerede effekter, og hvad præcist den biologiske virkningsmekanisme er i kroppen. Det meste af vores viden knytter sig til partikler målt som vægten af PM 10 og PM 2.5, mens der er sparsomme studier, hvor ultrafi ne partikler er anvendt som mål. Forskningen 13 viser, at størrelsen af partiklerne og den kemiske sammensætning har indfl ydelse på sundhedseffekterne. Forskerne vurderer, at de fi ne partikler (under 2,5 mikrometer) og måske de ultrafi ne er de farligste typer partikler. De grove partikler (over 2,5 og under 10 mikrometer) er mindre farlige, da de fanges i kroppens næse og svælg, mens de fi ne partikler trænger længere ned i lungerne. De allermindste partikler (ultrafi ne under 0,1 mikrometer) kan trænge ud i de yderste lungeforgreninger. I sammenligning med de større partikler er der mindre viden om de ultrafi ne partikler, og dermed også mindre viden og større usikkerhed om deres farlighed. Når man måler antallet af partikler, vil langt hovedparten være under 0,1 mikrometer dvs. det som kaldes ultrafi ne partikler. Udover partikelstørrelsen har den kemiske sammensætning også betydning, således formodes faste partikler som sod og bremsepartikler at være mere sundhedsskadelige end nukleationspartikler, som er væskedråber. Som det fremgår af kildeopgørelsen for partikler er antallet af partikler relateret til udstødningspartiklerne, men det er usikkert, hvor farlige disse er. Disse optræder i meget stort antal fx meget små nukleationspartikler med kort levetid, men bidrager meget lidt til massen. Sodpartikler og også bremsepartikler bidrager til massen af PM 2.5, mens dæk- og vejslid udgør en væsentlig del af PM 10 fra trafi kken. Bidraget fra trafi kken udgør ikke så stor en del af fx PM 2.5 koncentrationer i en gade, da den regionale forurening med sekundært dannet PM 2.5 udgør den største del. Man er således udsat for en meget kompleks sammensætning af partikler med forskellig oprindelse. Særlige risikogrupper er personer, som i forvejen lider af lunge- og hjertekarsygdomme, ældre svagelige, fostre og børn, samt personer som er udsat for forhøjede koncentrationer fx i forbindelse med stærkt trafi kerede gader. Korttidseffekter undersøges ved at undersøge samtidige udsving i helbredseffekter og forurening over tid, mens langtidseffekter undersøges ved at følge en stor velkendt befolkningsgruppe over lang tid. Kort- og langtidseffekter af luftforurening er opsummeret i Tabel 4.2. TABEL 4.2 Eksempler på kort- og langtidseffekter af partikelforurening 13 Korttidseffekter Død af hjerte- og lungesygdomme Indlæggelser for hjerte- og lungesygdomme Indlæggelser for slagtilfælde Astmaanfald (voksne og børn) Bronkitis, nedre luftvejssymp tomer, hoste (voksne og børn) Sygedage (indskrænket aktivitet) Medicinforbrug (astma) Langtidseffekter Død af hjerte- og lungesygdomme, lungekræft Nye tilfælde af lungekræft Nye tilfælde af hjerte- og lungesygdomme Fosterpåvirkning nedsat fødselsvægt Nedsat udvikling af lungefunktion hos børn 14

15 Befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem udsættelse for partikelforurening og dødelighed viser således fra amerikanske studier at dødeligheden stiger med 6-7% ved en stigning i PM 2.5 på 10 μg/m 3. På baggrund af denne type studier kan man vurdere, hvad sundhedsbelastningen er ved forskellige partikelniveauer eller vurdere, hvad effekten er af forskellige tiltag, som reducerer partikelforureningen 13. Et dansk studie 14 fra 2002 som opgjorde sundhedsbelastningen af PM 10 forureningen har vurderet, at der i Danmark årligt er omkring for tidlige dødsfald, omkring hospitalsindlæggelser, omkring tilfælde af kronisk bronkitis, omkring tilfælde af akut bronkitis, omkring astmaangreb og omkring 3 millioner sygedage (indskrænket aktivitet). Dette var baseret på at den danske befolkning skønnes at være udsat for en gennemsnitlig eksponering på ca. 22 μg/m 3 PM 10, hvoraf ca. en tredjedel skyldes naturligt skabte partikler. Embedslægeinstitutionerne i Københavnsområdet har i en vurdering i 1999 skønnet at tidlige dødsfald, og ekstra hospitalsindlæggelser per år i Storkøbenhavn kan tilskrives PM 10 forurening 15. Miljøstyrelsen anvendte i 1997 et risikoestimat baseret på befolkningsstudier og fandt, at en partikelreduktion med ca. 10 μg/m 3 PM 10 vil medføre et fald i den årlige dødelighed på 120 til 720 personer per million 16. I Miljøstilstandsrapporten fra er det skønnet, at ca danskere om året dør før tid som følge af luftforurening med partikler, og at den forventede levetid reduceres med 6-9 måneder som følge af udsættelse for PM 2.5. I forbindelse med et større forskningsprojekt CEEH Center for Energi, Miljø og Sundhed ( er der blevet gennemført beregninger over for tidlige dødsfald og sygelighed samt velfærdsøkonomiske omkostninger som følge af luftforurening 18,19. Et for tidligt dødsfald dækker i gennemsnit over cirka 10 tabte leveår. Luftforureningen i Danmark er beregnet til at forårsage omkring for tidlige dødsfald i 2000, i 2011 og i Faldet i antal for tidlige dødsfald skyldes reduktion i luftforureningen. Omkring 75 % af de totale sundhedseffekter i Danmark skyldes luftforureningskilder uden for Danmark og omkring 25 % skyldes danske kilder. Luftforureningen fra dansk vejtrafi k fører til omkring 160 for tidlige dødsfald i Danmark og omkring 750 i Europa samt øget sygelighed. Sundhedsrelaterede eksterne omkostninger fra dansk vejtrafi k i 2008 er omkring 5,7 mia. kr. i hele Europa inkl. Danmark (12 øre/ km), hvor de eksterne omkostninger i Danmark er omkring 1,0 mia. kr. 15

16 5. MILJØEFFEKTER OG TÅLEGRÆNSER KAPITLET BESKRIVER BESTEMMELSE AF DEN EKSTRA KVÆLSTOFTILFØRSEL TIL FØLSOM NATUR, SOM TRAFIKKEN PÅ NYE LINJEFØRINGER KAN GIVE ANLEDNING TIL. ENDVIDERE REDEGØRES FOR DE TÅLEGRÆNSER, DER GÆLDER FOR FØLSOMME NATUROMRÅDER I DANMARK. 5.1 TÅLEGRÆNSER FOR FØLSOM NATUR Generelt er den mest værdifulde og artrige natur samtidig den mest følsomme i forhold til blandt andet store næringsstoftilførsler. Man taler om, at disse naturtyper har en tålegrænse, se Tabel 5.1. Overstiger næringsstoftilførslen tålegrænsen, så ændres naturtyper og biodiversiteten falder man går imod mindre artsrig natur. For den terrestriske natur (naturen på land) er den primære kilde til næringsstoftilførsel afsætningen (også kaldet depositionen) af kvælstofforbindelser fra atmosfæren 21. En videnskabelig artikel i det ansete tidsskrift Science har således vist, at artsrigdommen aftager lineært med stigende atmosfærisk tilførsel af kvælstof til enge og overdrev i Storbritannien 22. En egentlig fastlæggelse af tålegrænsen for et natursystem kræver en specifi k undersøgelse for det konkrete naturområde. Det skyldes, at tålegrænsen afhænger af fl ere ting, blandt andet lokale jordbundforhold. Derfor arbejder man typisk med tålegrænseintervaller for de forskellige naturtyper. Intervallerne afspejler spredningen for den aktuelle naturtype på de eksperimentelt bestemte tålegrænser som er fundet i forskellige feltundersøgelser. Tabel 5.1 viser tålegrænseintervaller udvalgt for relevante naturtyper i Danmark. Danske undersøgelser foretaget for det tidligere Miljøcenter Århus (nu Naturstyrelsen Århus) og det tidligere Miljøcenter Roskilde (nu Naturstyrelsen Roskilde) har vist, at en række af de danske naturtyper har overskridelser af tålegrænserne. 5.2 KVÆLSTOFAFSÆTNING FRA ATMOSFÆREN Atmosfæren består af 78% frit kvælstof (N 2 ), men det er alene de reaktive kvælstofforbindelser, som bidrager til afsætningen til naturen. Kvælstof (N) er atmosfærens hovedbestanddel (ca. 78%), men det foreligger i form af inaktivt frit kvælstof (N 2 ), der kun i helt særlige tilfælde indgår som næringsstof for biologiske processer. Den atmosfæriske tilførsel af kvælstof kommer fra to reaktive grupper af forbindelser kvælstofoxiderne (NO y ) og de reducerede TABEL 5.1 Tålegrænseintervaller for forskellige naturtyper 54. Udarbejdet på baggrund af data fra Naturstyrelsen. Tallene i parentes angiver naturtypekoden for den pågældende naturtype. N står for kvælstof. Tålegrænseinterval Naturtype (kg N/ha/år) 5-10 Lobeliesøer (3110), Søbred med småurter (3130), Kransnålalgesøer (3140), Kvælstofbegrænsede næringsrige søer (3150), Brunvandede søer (3160), Højmoser (7110 og 7120) samt Hængesæk (7140), Tørvelavninger (7150) og Rigkær (7230) med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter Klitter (21xx* og 23xx*) og Skovnaturtyper (91xx*) med væsentlig forekomst af følsomme laver samt Hængesæk (7140) og Tørvelavninger (7150) uden væsentlig forekomst af følsomme højmosearter Sure overdrev (6230) og Tør hede (4030) samt alle øvrige klitter (21xx* og 23xx*) og Skovnaturtyper (91xx*) Klitlavninger (2190) og Våd hede (4010) Tørt kalksandsoverdrev (6120), Kalkoverdrev (6210), Tidvis våd eng (6410), Havs avneknippe-kær (7210), Kildevæld (7220) samt Rigkær uden væsentlig forekomst af følsomme højmosearter. * xx betegner fl ere forskellige varianter af samme overordnede naturtype + Væsentlig forekomst af følsomme højmosearter er her fortolket som rigkær der indeholder 2 eller fl ere arter af højere planter og tørvemosser, som er naturlige for højmoser. Denne fortolkning er valgt med baggrund i at UN-ECE s fastlæggelse af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år for 7230 rigkær efter DCE s mening sandsynligvis i mange tilfælde er sat for højt. 16

17 FIGUR 5.1 Illustration af kilder og styrende processer for atmosfærens reaktive kvælstofforbindelser. Reaktivt kvælstof omfatter reducerede forbindelser: ammoniak og dets reaktionsprodukt partikelbundet ammonium, samt kvælstofoxider: kvælstofmonoxid og kvælstofdioxid og deres reaktionsprodukter som bl.a. omfatter salpetersyre og partikulært nitrat. Ammoniak udledes primært som resultat af husdyrproduktion i landbruget, mens kvælstofoxiderne dannes ved forbrændingsprocesser ved energiproduktion, industri og transport. Reaktive kvælstofforbindelser tørafsættes ved direkte kontakt med overfl aden eller vådafsættes i forbindelse med nedbør 21. kvælstofforbindelser (NH x ). En detaljeret beskrivelse af de to stofgruppers afsætning til naturen og effekterne heraf er givet i en rapport 21, se Figur Kvælstofoxiderne NO y (totalt reaktivt kvælstof) er summen af NO x plus stoffer, som dannes i atmosfæren ved oxidation af NO x fx salpetersyre (HNO 3 ). Kvælstofoxiderne udledes ved praktisk talt alle former for forbrændingsprocesser, hvor det primært er frit kvælstof (N 2 ) fra atmosfæren som oxideres ved høj forbrændingstemperatur. De vigtigste kilder er derfor industri, kraftværker samt transportsektoren. Kvælstofoxiderne (NO x ) udledes som kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2 ) (summen af NO og NO 2 betegnes NO x ). NO har en ubetydelig våd- og tørafsætning, mens NO 2 tørafsættes til beplantning, men denne afsætning sker relativt langsomt. Tørafsætningen (ofte betegnet tørdeposition) er afsætningen ved luftbårne kemiske forbindelsers direkte kontakt med overfl aden. I atmosfæren omdannes NO 2 til salpetersyre (HNO 3 ); processen foregår med en typisk omdannelsesrate på ca. 5% pr. time. Derfor transporteres hovedparten af den NO x som udledes fra danske kilder ud af landet før det afsættes på overfl aden. Beregninger foretaget inden for den atmosfæriske del af overvågningsprogrammet NOVANA viser således, at kun få procent af den danske NO x udledning afsættes inden for landets grænser 23,24. HNO 3 har en hurtig tørafsætning, men ligeledes et hurtigt optag på overfl aden af luftbårne partikler. Samtidig reagerer HNO 3 hurtigt med luftens ammoniak (NH 3 ). Såvel ved optaget i luftbårne partikler, som ved reaktionen med NH 3, sker en dannelse af partikulært nitrat (NO 3 -). En meget stor del af de partikler som indeholder NO 3 - fjernes stort set alene fra luften ved nedbør (vådafsætning eller våddeposition). Fjernelsen kan ske ved opsamling i regndråber under deres fald mod overfl aden, men mere effektivt er optag i skydråber, som efterfølgende vokser til regndråber og falder til overfl a- den. Tørafsætningen af disse partikler er så langsom, at hvis ikke luftmassen møder en nedbørsepisode, så kan partiklerne have en atmosfærisk levetid på op til 10 dage og transporteres over km. Partikulært kvælstof afsat i Danmark kan derfor være udledt i Centraleuropa De reducerede kvælstofforbindelser De reducerede kvælstofforbindelser omfatter ammoniak (NH 3 ) og dets atmosfæriske reaktionsprodukt, som er partikulært ammonium (NH 4 +). NH 3 har en hurtig tørafsætning, men reagerer ligeledes hurtigt med sure gasser og partikler i atmosfæren, hvorved der dannes partikulært NH 4 +. Sker reaktionen med svovlsyre (H 2 SO 4 ) dannes ammoniumbisulfat (NH 4 HSO 4 ) og ammoniumsulfat ((NH 4 ) 2 SO 4 ) som forbliver i partikelform. Ved den tilsvarende reaktion med salpetersyre (HNO 3 ) dannes ammoniumnitrat (NH 4 NO 3 ), som imidlertid kan fordampe fra partikelform tilbage til NH 3 og HNO 3 i gasfase. Denne fordampning kan ske ved ændringer i atmosfærens luftfugtighed og temperatur. De partikler som indeholder NH 4 + har ligesom partiklerne med NO 3 - (i mange tilfælde er det de samme partikler som indeholder begge forbindelser) en langsom tørafsætning og tilsvarende lang levetid og stor transportafstand - hhv. op til 10 dage og >1000 km. De reducerede kvælstofforbindelser udledes primært i forbindelse med husdyrproduktion i landbruget, fx ved udbringning af gylle. 17

18 FIGUR 5.2 Den total årlige atmosfæriske baggrundsbelastning med kvælstof (kg N/ha/år) i Danmark i 2011 beregnet med DEHM modellen 55. Opløsning 17 km x 17 km over Danmark. 5.3 BEREGNINGSSYSTEMET DAMOS Beregninger af kvælstofafsætning foretages inden for NOVANA med DCE s DAMOS (Danish Ammonia Modelling System) system 25,26, som udgøres af en kombination af langtransportmodellen DEHM (Danish Eulerian Hemispheric Model) 27,28,29,30 og lokalskalamodellen OML-DEP 31,32. Endvidere har systemet været anvendt for Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde til vurdering af kvælstofbelastningen af udvalgte natursystemer. Den totale årlige atmosfæriske baggrundsbelastning med kvælstof i Danmark varierer mellem 10 og 18 kg N/ha (se Figur 5.2 ). Denne variation ud over land hænger sammen med dels bidrag fra lokale kilder (dvs. landbrug med husdyrhold) og dels bidraget fra langtransporteret kvælstof fra kilder i primært Centraleuropa. Den årlige kvælstofafsætning kan variere fra år til år med op mod 20 % som følge af variationer i de meteorologiske forhold, herunder frekvensen af vindretninger fra syd samt ikke mindst nedbørsmængde og frekvens. Figur 5.3 viser et eksempel på Natura2000 områder ved Viborg og Aarhus, som potentielt kan påvirkes af en kommende motorvej / motortrafi kvej mellem Viborg og Aarhus. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU ( Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EUlandene. Disse naturområder er endvidere listet i Tabel Eksempel på kvælstofafsætning til naturområderne mellem Viborg og Aarhus Afsætningen af kvælstof i baggrundsområder i Midtjylland ligger i 2009 på 15 kg N/ha/år, hvoraf tørafsætningen udgør TABEL 5.2 Natura2000 områder tæt på linjeføringer ved Viborg og Aarhus Habitatnr. Navn 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 34 Brandstrup Mose 35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker 37 Rosborg Sø 38 Bredsgård Sø 45 Gudenå og Gjern Bakker 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose 233 Brabrand Sø med omgivelser 18

19 30 33 RANDERS VIBORG BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO HADSTEN 36 ANS HAMMEL SILKEBORG AARHUS LÅSBY RY SKANDERBORG 49 FIGUR 5.3 Natura2000 områder omkring linjeføringerne ved Viborg og Aarhus. godt 7 kg N/ha/år (Ellermann et al., 2010). Usikkerheden i disse beregninger er estimeret til +/- 30% for de akvatiske områder og +/- 50% for terrestriske områder. Ud af disse 15 kg N/ha/år stammer ca. 44% fra kvælstofoxider udsendt fra forbrændingsprocesser, som blandt andet omfatter trafikkens bidrag (Ellermann et al., 2010). Imidlertid stammer den helt overvejende del af kvælstofoxidernes bidrag fra kilder i udlandet. Danske kvælstofoxider bidrager således kun med ca. 2 % af den samlede afsætning af kvælstof. Det fremgår af Tabel 5.2, at de potentielt berørte naturområder omfatter flere søer. Det er allerede tidligere beskrevet, at kvælstofoxiderne stort set ikke afsættes til våde overflader. For søerne er det lokale kvælstofbidrag fra kvælstofoxider således helt ubetydeligt. Vi fokuserer på følsomme naturområder, som omfatter moser og heder, og ser på den ekstra afsætning af atmosfæriske kvælstof, som kan relateres til linjeføringerne ved Viborg og Aarhus. De to scenarier for linjeføringen ved Viborg vil føre til en kvælstofdioxid koncentration på 10,78 μg/m3 (Viborg Syd) og 10,86 μg/m3 (Viborg Nord), som et gennemsnit over alle receptorpunkter ved Viborg, hvilket kan sammenlignes med basisscenariet med en koncentration på 10,76 μg/m3. Den ekstra koncentration som kan relateres til de to linjeføringer er således henholdsvis 0,02 og 0,10 μg/m3. Til et konservativt overslag kan vi sætte afsætningshastigheden til 0,4 cm/s, hvilket svarer til afsætningshastigheden for en eng i sommersituation i dagtimerne. Det er en høj afsætning, 19

20 FIGUR 5.4 Placering af beregningspunkter i forskellige afstande fra et vejstykke ved motorvejen syd om Odense. NO x koncentrationen i 2010 er også vist ved en årsdøgntrafi k på Beregningerne er inkl. baggrundsforurening. da afsætningen til beplantningen blandt andet sker gennem planternes spalteåbninger (stomata), og disse vil være lukkede store dele af vinteren. Den ekstra afsætning svarer til en årlig afsætning på henholdsvis 8 og 38 g N/ha/år. Dette kan sammenholdes med den tidligere nævnte baggrundsafsætning på 15 kg N/ha/år. Frem mod 2020 antages det at baggrundsafsætningen vil reduceres med ca. 25 %, men selv da vil en ekstra afsætning på 38 g N/ha/år udgøre et meget lille bidrag. De tre scenarier for linjeføringen ved Aarhus vil føre til en kvælstofdioxidkoncentration på 11,02 μg/m 3 (Aarhus Nord), 11,03 μg/m 3 (Aarhus Midt) og 11,05 μg/m 3 (Aarhus Syd), som et gennemsnit over alle receptorpunkter, hvilket kan sammenlignes med basisscenariet med en koncentration på 10,97 μg/m 3. Den ekstra koncentration som kan relateres til de tre linjeføringer er således henholdsvis 0,05, 0,06 og 0,08 μg/m 3, og den ekstra afsætning er på 19, 23 og 31 g N/ha/år. Disse bidrag er igen meget små sammenlignet med baggrundsbelastningen i området, og vurderes derfor at være uden betydning i det aktuelle eksempel Kvælstofdepositionen i forskellige afstande fra vej NO 2 koncentrationen aftager med afstanden fra en vej. Det samme gør kvælstofdepositionen, da der er en lineær sammenhæng mellem NO 2 koncentration og kvælstofdeposition. I det følgende er disse sammenhænge illustreret ved beregninger gennemført for motorvejen syd om Odense med en årsdøgntrafi k på , 11% tung trafi k, en hastighed på 90 km/t samt emissionsdata fra 2010 (Figur 5.4). Endvidere er vist den tilsvarende afhængighed for hhv. dobbelt så meget trafi k ( ) og halvt så meget trafi k (25.700). NO 2 koncentrationen afhænger af trafi kniveauet, køretøjsfordelingen og hastigheden. Udover disse parametre afhænger koncentrationen også af årstallet, idet bilparkens emission udvikler sig over tid pga. udskiftning af bilparken. Ældre mere forurenende biler udskiftes med mindre forurenende biler, da emissionskravene til køretøjer løbende er blevet skærpet igennem de såkaldte Euronormer. I Figur 5.5 er illustreret, hvordan hhv. NO x og NO 2 koncentrationen aftager med afstanden på begge sider af motorvejen. Motorvejsstykket syd om Odense er orienteret omtrentligt vest-øst på det pågældende stykke, hvor beregningerne er foretaget. Det ses, at NO 2 aftager langsommere med afstanden til vejmidten end NO x, da NO 2 dannes i reaktioner mellem NO og ozon, hvilket tager lidt tid. Endvidere kan der være situationer, hvor ozon er en begrænsende faktor for dannelse af NO 2, hvilket også vil bidrage til at NO 2 koncentrationen aftager langsommere end NO x med afstanden. Det ses, at koncentrationerne i Figur 5.5 er fordelt på omtrent den samme måde på både nord- og sydsiden af 20

21 NOx (μg/m3) afstand fra vejmidten (m) NO 2 (μg/m3) afstand fra vejmidten (m) FIGUR 5.5 Illustration af hvordan NO x (øverst) og NO 2 (nederst) aftager med afstanden i 2010 til vejmidten for motorvejen syd om Odense med en årsdøgntrafi k på , 11 % tung trafi k, og en rejsehastighed på 90 km/t. Motorvejsstykket er orienteret vest-øst. Nordsiden (venstre side af fi gur med negative afstande) og sydsiden (højre side af fi gur med positive afstande). Beregningerne er inkl. baggrundsforurening.

22 NW N NE FIGUR 5.6 Vindrose for Odense Syd. Vindrosen viser fordeling af vindretninger (i %) og vindhastighedsklasser (m/s) for den pågældende vindretning. W 5 % 10 % E < 1.4 m/s m/s m/s m/s m/s SW SE > 10 m/s S motorvejen. Det skyldes at vindretninger og vindhastigheder ligeledes er relativt jævnt fordelt omkring vejens vestøstlige retning dog med en overvægt at vindretninger fra de dominerende sydvestlige vindretninger, hvilket fremgår af vindrosen i Figur 5.6. Hvordan NO 2 koncentrationen aftager ud til m fra vejen er illustreret i Figur 5.7 for forskellige trafi kniveauer og tilsvarende for kvælstofdepositionen i Figur 5.8. Her er valgt sydsiden. 40 NO 2 (μg/m3) Reference ( ÅDT = ) 2 x ÅDT ( ) 0.5 x ÅDT (25 700) afstand fra vejmidten (m) FIGUR 5.7 NO 2 koncentrationens afhængighed af afstanden fra vejen for forskellige trafi k- niveauer. Det er kun bidraget fra trafi kken på vejen, som er medtaget, og baggrundsforureningen indgår således ikke. 22

23 16 N - deposition (kg N / ha / år) Reference ( ÅDT = ) 2 x ÅDT ( ) 0.5 x ÅDT (25 700) afstand fra vejmidten (m) FIGUR 5.8 Kvælstofdepositionens afhængighed af afstanden fra vejen for forskellige trafi kniveauer. Det er kun bidraget fra trafi kken på vejen, som er medtaget, og baggrundsforureningen indgår således ikke. Hvordan kvælstofdepositionen vil udvikle sig over tid er vist i Figur 5.9 for 2010, 2015 og 2020 under antagelse af konstant trafi k. Kvælstofdepositionen fra trafi kken vil falde, idet bilparkens emission reduceres over tid pga. udskiftning af bilparken. 10 N - deposition (kg N / ha / år) Reference (år 2010) År 2015 År afstand fra vejmidten (m) FIGUR 5.9 Kvælstofdepositionens afhængighed af afstanden fra vejen for forskellige årstal. Det er kun bidraget fra trafi kken på vejen, som er medtaget, og baggrundsforureningen indgår således ikke. Forudsætningerne er fra motorvejen syd om Odense med en årsdøgntrafi k på , 11% tung trafi k, og en rejsehastighed på 90 km/t. 23

24 5.3.3 Estimering af kvælstofdeposition i VVM vurderinger Som det fremgår af det tidligere varierer den årlige atmosfæriske baggrundsbelastning med kvælstof i Danmark i 2011 mellem 10 og 18 kg N/ha, og denne belastning kan forventes at blive reduceret med omkring 25% frem mod For en motorvej med en trafi kbelastning på omkring i døgnet i 2010 vil kvælstofbelastningen være relativ høj helt tæt på motorvejen (omkring 8 kg N/ha) men i 500 m fra motorvej omkring 1 kg N/ha. Dette skal ses i forhold til ovenstående baggrundsbelastning. Kvælstofbelastningen reduceres med tiden og i 2020 er den omkring 3 kg N/ha tæt på motorvejen og 0,5 kg N/ha 500 m fra motorvejen. Ved anlæggelse af en helt ny motorvej kan bidraget til kvælstofbelastningen således være betydelig i forhold til baggrundsbidraget helt tæt på vejen for en vej med betydelig trafi k. I mange tilfælde kan VVM vurderingen berøre udvidelse af en eksisterende vej eller omlægninger, som bevirker mere eller mindre trafi k på eksisterende vejstrækninger. I disse tilfælde skal man i VVM vurderingen estimere den ekstra kvælstofafsætning, som trafi kændringen giver anledning til. I eksemplet med strækningen Viborg - Aarhus gav denne ekstra kvælstofafsætning kun anledning til ekstra g N/ha/år, hvilket er meget lidt sammenlignet med baggrundsbelastningen i området. Den ekstra kvælstofafsætning er i dette tilfælde meget lille, da der var relativ lille forskel i trafi kken mellem referencen og alternativerne og der var langt fra vejen til naturområde. Da kvælstofbelastningen oftest vil være lille i forhold til baggrundsbelastning er det ikke nødvendigt at foretage egentlige beregninger heraf i forbindelse med VVM vurderinger. Der kan i disse tilfælde gives et overslag over kvælstofbelastningen ud fra beregnede koncentrationer af NO 2 eller af den ekstra NO 2 belastning, som et givent projekt giver anledning til. Nomogrammet over den lineære sammenhæng mellem NO 2 koncentration og kvælstofdeposition i Figur 5.10 kan bruges til at estimere kvælstofbelastningen. Berørte naturområder Potentielt berørte naturområder skal vurderes i forhold til nye eller eksisterende linjeføringer. Kvælstofoxider (summen af NO og NO 2 ) er stort set ikke vandopløselige og derfor er den atmosfæriske afsætning til vandoverfl ader ubetydelig. Hvis vi ser på vejtrafi kkens belastning med kvælstof af naturområderne i Danmark kan der således ses bort fra akvatiske økosystemer som fx søer og vandløb. De detaljerede undersøgelser af atmosfærisk kvælstoftilførsel til følsomme økosystemer i Danmark har været udført for økosystemer udvalgt af regioner og kommuner, hvor lokale miljømedarbejdere har udpeget de systemer som potentielt kunne tænkes at have overskridelser af tålegrænser. Overskridelser forekom for overdrev, højmoser, ekstremrigkær men også for en del skovområder. Helt afgørende for om der vil forekomme overskridelser er naturligvis afstanden mellem vej og natur/økosystem. I realiteten vil afsætningshastigheden (betegnes depositionshastigheden) være forskellig for forskellige naturtyper. I de viste diagrammer er anvendt en typisk afsætningshastighed på 0,4 cm/s, men den kan være større for fx skovområder, da kvælstofdioxid (som tidligere nævnt) optages gennem planternes spalteåbninger. Potentielt følsomme naturområder (Natura2000) er vist i bilag 1. N - deposition (kg N / ha / år) NO 2 koncentration i μg / m 3 FIGUR 5.10 Nomogram over den lineære sammenhæng mellem NO 2 koncentration og kvælstofdeposition. Øverst: Et eksempel, hvor en vej bidrager med 12,5 μg NO 2 /m 3, som giver en N - deposition på 4,8 kg N/ha/år. Nederst: Et eksempel, hvor en vej efter udbygning eller lignende giver en ekstra belastning på et naturområde i en vis afstand på 0,4 μg NO 2 /m 3, hvilket giver en ekstra N - deposition på 0,15 kg N/ha/år. Bemærk at den nederste fi gur har en logaritmisk skala. N - deposition (kg N / ha / år) 1 0,1 0,01 0,001 0,01 0, NO 2 koncentration i μg / m 3 24

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS

LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS LUFTKVALITETSVURDERING FOR RUTE 26 VIBORG-AARHUS VVM redegørelse Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12 2011 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Ole Hertel, Sektionsleder og Seniorforsker Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Foredrag

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland

Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 689, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder på Bornholm og Sjælland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Tom side] Danmarks

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

VVM redegørelse. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser

VVM redegørelse. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 824 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering for 3. LimfjordsFOrbindelse

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 572 Offentligt Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Juni 2017 Indhold Miljørapport om forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU nr. 165 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Luftkvalitet langs motorveje

Luftkvalitet langs motorveje Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet langs motorveje Målekampagne og modelberegninger Faglig rapport fra DMU, nr. 522 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvalitet

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( ) Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere