Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev
|
|
- Freja Mathiasen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev 29. maj
2 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Herlev Kommune har velfungerende og kvalitetsorienterede skoler, hvor skole og fritidsområdet udgør et samlet hele, der understøtter børnenes udvikling både fagligt, socialt og personligt. I Herlev Kommune vil vi gerne måles på om vi opnår de mål for skolernes virksomhed, vi sætter, og vi vil være kendt for, at vores skoler løfter vore børn fagligt, socialt og personligt. Der er derfor behov for, at vi med vedtagelsen af en ny udviklingsplan, får sat nye mål og rammer for vores skolers virke og samtidig får formuleret en udviklingsplan, der tager højde for folkeskolereformens mål. Denne nye udviklingsplan Glade børn og kloge elever en stærkere skole i Herlev er en fælles kommunal ramme og en overordnet pædagogisk plan for implementering af folkeskolereformen og visionen for Herlev: Sammen skaber vi et stærkere Herlev. Målet er at skabe et godt børne- og skoleliv, der for børnene er motiverende, spændende og udfordrende, samtidig med, at folkeskolens formål opfyldes: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. At tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Denne udviklingsplan er ligeledes det fælles udgangspunkt og den fælles ramme for skoleledernes mulighed for at sætte retning og kunne prioritere indsatsområder på de enkelte skoler i samarbejde med bestyrelser, elever og medarbejdere frem til Ud fra udviklingsplanen beskriver hver skole konkret egne indsatser for at indfri de fælles kommunale mål. På denne måde skabes en klar og enkel styringskæde fra den overordnede og samlede plan for skolerne i Herlev til den enkelte skoles egen udviklingsplan og endeligt til den enkelte klasses handleplan. Vedtagelsen af denne udviklingsplan indebærer desuden, at der vil blive foretaget en ændring/justering af eksisterende politikker, strategier og øvrige retningsanvisende dokumenter på skoleområdet, hvor dette skønnes relevant. Formålet hermed er både at ajourføre tidligere dokumenter og at skabe forenkling i opgaveløsningen for vores skoler. Udviklingsplanen er dynamisk forstået således, at den revideres løbende for et år af gangen. Udviklingsplanens fire temaer Udviklingsplanen omfatter fire overordnede temaer, der knytter sig til børns læring, trivsel og deltagelsesmuligheder samt skolernes samarbejde med andre og endelig skolen som den stærke arbejdsplads. Udviklingsplanens fire temaer er: 1. Den stærke læring og undervisning. Dette tema omfatter skolens kerneydelse. Arbejdet med fagene og børnenes faglige udbytte og læring. Fokus er på børnenes læringsudbytte og udvikling, samt at der sker en progression for hvert eneste barn. 2
3 2. Det stærke fællesskab. Dette tema knytter børns trivsel og deltagelsesmuligheder i skolens fællesskab sammen. 3. Det stærke samarbejde. Dette tema handler om samarbejdet med de mange interessenter og samarbejdsparter omkring skolen, der er til glæde for børnene og fremmer deres læring og udvikling. 4. Den stærke arbejdsplads. Dette tema omhandler skolen som en attraktiv arbejdsplads for de professionelle. På de følgende sider uddybes og beskrives de fire temaer med mål og fælles indsatser. Der har været afholdt møder med medarbejderne på de enkelte skoler, der har været afholdt fællesmøde med skolebestyrelserne og med elevrådene, og der har været nedsat en referencegruppe blandt andet med deltagelse af de faglige organisationer. Dette samarbejde har givet væsentlige bidrag til indholdet i udviklingsplanen. Alle bidrag kan naturligvis heller ikke indeholdes i planen. Det har imidlertid været ambitionen med temaerne og de tilknyttede mål og indsatser at imødekomme så mange som muligt af de mange gode idéer og forslag, som er blevet rejst. Få fælles indsatser og stort lokalt råderum Udviklingsplanen er opbygget således, at der til hvert tema er en indledning, der kort redegør for temaets faglige indhold. Herefter er der en formålsbeskrivelse ledsaget af mål og fælles indsatser. I forhold til de fælles indsatser har det været afgørende, at kun områder af særlig vigtighed er med, samt at der er frihed på den enkelte skole til at definere det konkrete indhold i den lokale indsats. Det sikrer, at der stadig er et stort lokalt råderum, fordi det lokale ejerskab til indsatserne er afgørende for at de bliver til virkelighed ude i skolen. Skolerne vil i deres lokale udviklingsplaner beskrive deres egne lokale initiativer, således at de fælles indsatser og de lokale indsatser samlet er med til at styrke folkeskolen i Herlev. Til hvert tema er defineret kvantitative effektmål. Disse resultater vurderes ved den årlige evaluering af udviklingsplanen. Derudover foretages en vurdering af resultaterne af skolernes indsatser. 3
4 Den stærke læring og undervisning Børnene i vores folkeskole skal blive så dygtige som muligt. Vi skal give alle børn mulighed for at dygtiggøre sig uafhængig af deres sociale baggrund. Det handler om, at folkeskolen i Herlev fortsat skal gå på to ben. Det ene ben er det faglige ben, hvor eleverne opnår kundskaber og færdigheder. Det andet ben er dannelsesbenet, hvor eleverne forberedes til at være aktive deltagere i et demokratisk samfund. I skolens dagligdag skal alle elever op at stå på tæer, og mødes af ambitiøse og engagerede fagprofessionelle pædagoger og lærere. Eleverne skal motiveres til aktiv deltagelse, hvor de oplever glæden ved at lære og glæden ved at blive dygtigere. Folkeskolereformen rummer flere timer til eleverne end tidligere. Det har åbnet mulighed for at styrke den faglige fordybelse, at undervisningen er mere anvendelsesorienteret og rummer fokus på innovation og entreprenørskab. Desuden åbner det for en undervisning, hvor øget bevægelse en naturlig vej til at styrke eleverne læring. På den enkelte skole skal der arbejdes med at kvalificere disse indholdselementer, således at de kan indgå i undervisningen, hvor denne tilrettelægges med tæt tilknytning til de nye fælles mål for fagene. Formål Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Alle børn er motiverede for læring. Alle børn udvikler sig alsidigt. Alle børn skal udfordres. Effektmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test målt som summen af kategorierne: Fremragende, rigtig god og god. Resultaterne af de nationale test er fortrolige og kan derfor kun offentliggøres på samlet kommunalt niveau. I 2016 var resultatet for Herlevs folkeskoler opgjort i pct. og sammenholdt med landsgennemsnittet: Læsning 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. Matematik 3. kl 6. kl. Herlev Herlev DK DK Andelen af elever som starter (og bliver) på en ungdomsuddannelse skal stige med mindst et pct. point om året (målt på elever efter 9 mdr.). 4
5 Baseline er opgørelsen i foråret 2016 på baggrund af afgangseleverne sommeren 2015, som suppleres med tal fra foråret Af de 252 elever der forlod folkeskolen i Herlev sommeren 2015 var 88,9 % i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afslutningen, mens 11,1 % havde afbrudt deres uddannelse. Fælles indsatser Varieret og dynamisk undervisning med klare læringsmål Undervisningen skal være mere varieret og dynamisk og i højere grad tilgodese elever på alle niveauer. Læringsmålene skal tilpasses eleverne gennem differentierede forventninger til, hvordan de skal arbejde med målene. Hver skole skal derfor sikre, at indsatser omkring den enkelte klasse fremgår af årsplanerne for fag og klasser. Der skal være løbende opfølgning på årsplanerne i dialogen mellem ledelsen og det enkelte team omkring klassen. Lærerne udfordrer og støtter eleverne på forskellig vis og gør det dermed muligt for eleverne at arbejde med målene på forskellige måder og forskellige niveauer. Den mere varierede og dynamiske undervisning understøttes for eksempel gennem anvendelse af gæstelærere, ekskursioner, øget holddeling og anvendelse af varierede undervisningsformer og undervisningsmaterialer. Indsatserne på den enkelte skole beskrives samlet i skolernes udviklingsplan, som forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget før sommerferien Arbejdet med den åbne skole skal intensiveres Åben skole betyder, at skolerne skal åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen. Herlevs skoler har allerede gjort sig mange gode erfaringer med dette arbejde. Men vi kan blive endnu bedre. Skolerne skal naturligvis fortsat arbejde med de obligatoriske temaer under åben skole I Herlev - eksempelvis udmøntningen af partnerskabsaftalerne med idrætsforeninger, erhvervsliv og musik-og billedskole. Dette arbejde skal styrkes og intensiveres. Det gør vi ved, at arbejdet med åben skole fremover skal fremgå eksplicit af de enkelte klassers årsplaner. I skolens udviklingsplan skal det fremgå, hvordan arbejdet samlet udmøntes på skolen. Udviklingsplanen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget før sommerferien Løft af top og bund I budget 2017 har forligspartierne bag budgettet besluttet en omprioritering af midler indenfor folkeskolen for at sikre et løft af top og bund. Forligspartierne ønsker at midlerne anvendes til tiltag i forbindelse med: 5
6 Flere uddannelsesparate elever i folkeskolen via en tidligere indsats. Profilskoler ambitiøse rammer som løfter eleverne. Med begrebet profilskoler, skal forstås en målrettet profilering af de enkelte skoler og det samlede skolevæsen. Ny digital læringsportal. Den præcise udmøntning af midlerne besluttes af Kommunalbestyrelsen på baggrund af anbefalinger fra ledere og medarbejdere i skolerne. 6
7 Det stærke fællesskab Alle børn har brug for at være deltagere i fællesskaber. Derfor er arbejdet med børns fællesskaber et anliggende for alle. I børnefællesskabet sker udvikling og tilegnelse af værdier og normer, kompetencer i sociale relationer, udvikling af kommunikation, sprog og tænkning. Gennem udfordrende, spændende og sjove aktiviteter i fællesskabet udvikler børnene sig. Gennem arbejde og leg spejler børnene deres verden og omverden, hvilket er med til at styrke deres erfaringer, deres viden og relationskompetence. Samarbejdet mellem skole- og fritidsdel understøtter denne udvikling og børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet. I Herlev Kommune forstås fællesskaber som inkluderende, lærende, udviklende og forpligtende fællesskaber, hvor børnene føler sig anerkendt, bidragende og værdifulde. Derfor skal alle fagprofessionelle tage vare på børns deltagelsesmuligheder samt være opmærksomme på de fællesskaber, som børn selv etablerer. Formål I Herlev Kommune: bør alle børn og unge indgå i stærke fællesskaber, der giver muligheder for alle skal skolerne mindske betydning af social baggrund, og folkeskolen skal være det naturlige skolevalg er det attraktivt for børnene og deres forældre at være med i det fællesskab, som Herlevs skoler repræsenterer Effektmål Elevernes trivsel skal hvert år øges med 0,1. Det måles via den årlige trivselsmåling. Samlet for Herlev var tallet i ,7 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Fordeling på skolerne var følgende: Indikatorer: Eleverne i klasse - Herlev og skolerne overordnet Kategorier Social Faglig Støtte og Ro og Samlet trivsel trivsel inspiration orden Herlev byskole 4,0 3,8 3,4 3,8 3,76 Kildegårdskolen 4,0 3,7 3,3 3,6 3,65 Lindehøjskolen 4,0 3,8 3,2 3,7 3,66 Gamle 4,1 3,7 3,5 4,0 3,83 Hjortespringskole Kommunens gns. 4,0 3,8 3,3 3,7 3,70 DK Gns. 4,1 3,8 3,3 3,8 3,75 7
8 Flere børn og unge skal have lyst og engagement til at deltage i ligeværdige fællesskaber. Det måles via opgørelse af udvikling af antallet af brugere i kommunens SFO er, klubber, Unge Caféer og Ungdomsskole målt som andel af samlet antal elever. Andelen i 2016 er: SFO: 97,6% Klub: 93,8 % Ungdomsskole: 53,0 % Ungecaféer: 13,0 % Fælles indsatser Bedre overgange i børnenes skift fra dagtilbud til skole, i skoleregi og til ungdomsuddannelserne Der arbejdes allerede nu med planer og aktiviteter, der er med til at kvalificere overgangene fra dagtilbud til skole, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og fra udskoling til ungdomsuddannelserne. Der arbejdes med tydelige sammenhænge mellem indsatserne for at børnene oplever den røde tråd i skoleforløbet. Alle skoler skal have planer for overgange, som både har fokus på elever og forældre. Disse planer skal indgå, som en del af skolens udviklingsplan. Fokus på at alle elever trives Alle skoler skal udarbejde konkrete handleplaner som opfølgning på den årlige trivselsmåling. Disse handleplaner forelægges for Børne- og Uddannelsesudvalget årligt. Bedre samarbejde om inkluderende og lærende fællesskaber på tværs af skoler og institutioner Der skal i perioden arbejdes på at styrke samarbejdet: Mellem Gl. Hjortespringskole og de øvrige skoler om at understøtte arbejdet med integration af elever på normalskolerne. Mellem de pædagogiske læringscentre Gennem arbejdet med skolernes ressourcecentre. Mellem skolerne og de specialiserede ressourcer i kommunen. Elevmedbestemmelse i undervisningen Den årlige trivselsmåling afdækker i hvilket omfang eleverne føler sig medinddraget i forbindelse med indholdet i undervisningen. For hver skole skal det fremgå af handleplanen, hvordan der gives mulighed for elevmedbestemmelse. Dette skal fremgå af årsplanerne for klasser og fag. 8
9 Det stærke samarbejde Skolernes udvikling beror på et tæt samarbejde mellem alle aktører. Samarbejdet mellem skolen og dens samarbejdspartnere skal styrkes gennem øget inddragelse og åbenhed. Skolen skal invitere til samarbejdet og kommunikere til omverdenen om aktiviteter og muligheder, som de forskellige aktører kan være en del af. Særligt er samarbejdet mellem forældre og skole vitalt for fællesskabet og det enkelte barns udvikling og læring. Det kræver et fordomsfrit og ærligt samarbejde, hvor de professionelle leverer en tydelig og forståelig information om status på elevernes udvikling til forældrene. Det er samtidig vigtigt, at der etableres klare aftaler og retningslinjer for, hvordan forældrene kan støtte op om de professionelles arbejde med pædagogikken og fagenes indhold. Skolebestyrelserne har en vigtig rolle i forhold til at få defineret forventningerne til skolens forældre om deres engagement og deltagelse i de aktiviteter, der ligger rundt om den daglige undervisning. Internt på skolen er læreres og pædagogers samarbejde i teams afgørende for et fælles fokus på mål, målopfølgning og evaluering for børnene. Formål Skole, forældre og andre interessenter er sammen om at skabe de bedste forudsætninger for det gode børne- og ungeliv. Skolen samarbejder engageret, tillidsfuldt og respektfuldt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet med den åbne skole og partnerskaber er naturlige temaer i samarbejdet. Effektmål Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet øges år for år. Dette måles via antal aktiviteter i skolen, hvor eksterne aktører medvirker til at styrke læringen for eleverne. Der vil blive udarbejdet opgørelse/baseline i løbet af foråret Fælles indsatser Tydelige forventninger til forældresamarbejdet. Alle skolebestyrelser skal i løbet af 2017 udarbejde beskrivelse af gensidige forventninger til samarbejdet mellem skole og forældre og til forældrenes deltagelse i skole-hjemsamarbejdet. Styrkelse af arbejdet med partnerskaber. Ansvaret for samarbejdet er skolens i en tydelig og synlig dialog med parterne og med afsæt i den fælles kommunale ramme omkring aftaler og partnerskaber. Styrkelse af dette arbejde vil ske ved at skoler og samarbejdspartnere løbende evaluerer de tiltag, der allerede er gjort, samt at partnerne bliver mere fokuseret på elevernes læringsmål. 9
10 Styrkelse af elevdemokrati og samarbejde mellem elevrådene Elevdemokratiet skal styrkes gennem udvikling af elevrådenes arbejde på de enkelte skoler. Skolerne beskriver, hvorledes dette bedst muligt kan finde sted under hensyntagen til den enkelte skoles lokale muligheder, kutymer og ønsker. Arbejdet i elevforum styrkes via flere fælles initiativer på tværs af skolerne, der kan være med til at udvikle demokratiforståelse, initiativ og engagement. Det kan eksempelvis være Danmarks Indsamling og idrætsarrangementer. 10
11 Den stærke arbejdsplads Skolen skal være et godt sted at være ansat for de fagprofessionelle. Vores folkeskoler skal derfor kendes som arbejdspladser, hvor man som fagprofessionel kan udfolde sin faglighed og dermed have de bedste muligheder for at gøre en forskel for børnene. Skolen skal også løbende sikre sig, at man råder over de medarbejdere og kompetencer, der skal til for at kunne nå i mål med opgaverne. Skolen skal desuden sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes optimalt. Formål Der er en høj grad af respekt og tillid til skolens fagprofessionelle som vidensmedarbejdere, hvor der er plads til virkelyst og nye initiativer. Skolen er en velfungerende og moderne arbejdsplads Effektmål Herlev Kommune er en attraktiv arbejdsplads med dygtige medarbejdere, som modtager og fastholder kompetente medarbejdere. Dette måles løbende via skolernes kompetencedækning. Kompetencedækningen skal stige år for år. Den er i skoleåret 2015/2016 opgjort til 86,4 pct. Medarbejdertrivsel skal øges år for år, og personalets sygefravær skal falde. Dette måles via målingen af den sociale kapital fra skolernes APV og trivselsmåling samt tal for medarbejdernes sygefravær. Scoren for den sociale kapital i 2015 var indeks 71,13 (1-100). For hele kommunen var tallet 71,25. Det samlede sygefravær var på 5,46 pct. i 2016 og måltallet for skolerne er 5,3 pct. Sygefraværet skal falde i skoleåret 2017/2018 fra 5,46 til 5,35. Fælles indsatser Der tilrettelægges relevant efteruddannelse i forhold til skolernes behov. Hvert år i løbet af januar og februar måned afdækkes skolernes behov for at opkvalificere personalet og sikre, at undervisningstimer varetages af lærere med undervisningskompetence. Der indgås kontrakter med UCC/Metropol om afvikling af efteruddannelsesindsatser. Efteruddannelsesindsatser gennemføres i løbet af skoleåret. Handleplan for at reducere personalets sygefravær. Der udarbejdes handleplan af forvaltning og skoleledelserne til arbejdet med at nedbringe sygefraværet på skolerne. Handleplanen skal omfatte konkrete indsatser på de enkelte skoler og indgår i den løbende dialog mellem center og skoler. Udviklingen i sygefraværet på skolerne fremlægges halvårligt for Børne- og Uddannelsesudvalget. 11
12 Bedre samarbejde i fagteams. Organiseringen på skolerne er et fundament for videndeling og sikrer, at relevante faggrupper og team kan mødes. Alle skoler skal sikre, at der arbejdes med organisering og samarbejde i fagteams. Endvidere skal det sikres, at lærere og pædagoger kan mødes i løbet af hele skolens åbningstid. 12
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereCenter for Skole Skolepolitik
Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mere