1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012-2013"

Transkript

1

2 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011). Ligesom og resultatet for 2011 er indsat i skabelonen. På baggrund af de aktuelle udfordringer og de tidligere års resultater og måltal har skolen fastsat måltal for 2013, som lyder på hhv. 9 på grundforløb og 4 på hovedforløb. Set i lyset af de tidligere erfaringer og den nye opgørelsespraksis er det særdeles ambitiøse mål. Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering Resultat 2012 måltal ,4 16, måltal Måltallet på 10 for 2012 er fastsat i sidste års handlingsplan og i dette års handlingsplan udfyldt af MBU. Med resultatet for 2011 og i lyset af den nye opgørelsesmetode er det urealistisk at nå et mål om at max 10 % afbryder uden omvalg seks måneder efter uddannelsesstart. Skolen vurderer, at der er behov for en betydelig ekstra indsats for at have en realistisk mulighed for at nå det oprindelige mål på 10. Derfor søger skolen om medfinansiering til at et ekstra indsatsområde se tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Målsætning på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start (procent) Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Ministeriet for Børn og Undervisning Grundforløb under ét 10* 8 Frivillig Hovedforløb under ét Frivillig * Skolen vurderer, at der skal en betydelig ekstra indsats til for at nå målet på 10, hvorefter vi fastholder måltallet på 10 i 2012 med baggrund i det ekstra indsatsområde. 1 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte. 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Har skolen opfyldt sin målsætning? Måltallene vedrørende andelen af eleverne der afbryder uden omvalg seks måneder efter uddannelsesstart var i handlingsplan (HP) 2011 ambitiøst sat til hhv. 13 % på grundforløbet og 5 % på hovedforløbet. Resultaterne for elever, der er startet i skoleåret 2010/2011 viser, at der med den nye opgørelsesmetode er et afbrud uden omvalg på 16 % på grundforløb (15,4 % hvis der benyttes samme håndtering af data som sidste år) og på 7 % på hovedforløb (uanset opgørelsesmetode) målt 6 måneder efter elevernes uddannelsesstart. Målsætningen i HP 2011 er således ikke nået. For grundforløbet ligger afbruddet på niveau med året før (lidt lavere end sidste år ved benyttelse af sidste års opgørelsesmetode), mens der på hovedforløbet er sket et fald fra 8 % til 7 %. Set i forhold til andre sammenlignelige erhvervsskolers resultater og det samlede resultat på landsplan, hvor der både på grundforløb (fra 20,7 % til 21,5 %) og hovedforløb (fra 7,4 % til 9,0 %) er en stigning i antallet af elever, der afbryder uden omvalg, må skolens resultater betragtes som tilfredsstillende. Skolens resultater skal ligeledes ses i lyset af, at skolen har været igennem en fusionsproces, som har fyldt meget det forgangne år. I forhold til arbejdet med handlingsplanen har fusionen betydet, at der har været særlig fokus på koordinering af indsatsområderne på tværs af de tre uddannelsessteder med henblik på gensidig inspiration og udvikling, hvilket vi forventer at kunne se resultaterne af i de kommende år. Nedenfor fremgår elevernes status ved 6 mdr. efter uddannelsesstart fordelt på de forskellige afdelinger og uddannelser på ZBC. Grundforløb Status 6 måneder efter uddannelsesstart (i procent og hele tal) Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal ZBC Ringsted HS Merkantil 4,8% 3 19,0% 12 6,3% 4 69,8% ,0% 63 ZBC Ringsted - HS Total 4,8% 3 19,0% 12 6,3% 4 69,8% ,0% 63 ZBC Ringsted TS Produktion og udvikling 0,0% 16,7% 2 41,7% 5 41,7% 5 100,0% 12 Produktion og udvikling p 0,0% 20,0% 1 80,0% 4 0,0% 100,0% 5 Strøm, styring og it 12,2% 16 22,9% 30 6,1% 8 58,8% ,0% 131 Strøm, styring og it p 0,0% 0,0% 20,0% 1 80,0% 4 100,0% 5 Bil, fly og andre transportmidler 12,9% 4 32,3% 10 12,9% 4 41,9% ,0% 31 Merkantil 0,0% 0,0% 100,0% 1 0,0% 100,0% 1 Mad til mennesker 7,6% 7 17,4% 16 32,6% 30 42,4% ,0% 92 Mad til mennesker p 2,2% 1 15,2% 7 28,3% 13 54,3% ,0% 46 ZBC Ringsted - TS Total 8,7% 28 20,4% 66 20,4% 66 50,5% ,0% 323 ZBC Næstved Merkantil 2,6% 8 14,9% 46 21,8% 67 60,7% ,0% 308 Merkantil p 0,0% 15,0% 6 17,5% 7 67,5% ,0% 40 ZBC Næstved Total 2,3% 8 14,9% 52 21,3% 74 61,5% ,0% 348 ZBC Vordingborg Strøm, styring og it 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 1 100,0% 1 Merkantil 3,0% 5 10,1% 17 22,5% 38 64,5% ,0% 169 Merkantil p 0,0% 0,0% 100,0% 2 0,0% 100,0% 2 ZBC Vordingborg Total 2,9% 5 9,9% 17 23,3% 40 64,0% ,0% 172 Zealand Business College Total 4,9% 44 16,2% ,3% ,6% ,0% 906 Kilde: Uni-C statistik, grundforløb skoleåret 2010/2011 3

4 Ved sammenligning med resultaterne fra sidste år, fremgår det, at der på alle de tekniske grundforløb er sket et fald i andelen af elever der afbryder uden omvalg efter 6 måneder. Samlet set er afbrud uden omvalg reduceret fra 23,3 % (gl. opgørelsesmetode) til 20,4 % fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2010/2011, hvilket må betragtes som særdeles tilfredsstillende særligt set i lyset af den nye opgørelsesmetode. I forhold til de merkantile grundforløb viser en sammenligning med sidste år, at der er sket en stigning i andelen af elever der afbryder uden omvalg. Samlet set på tværs af de tre uddannelsessteder er der på de merkantile grundforløb sket en stigning fra 11,7 % til 13,9 % i andelen af elever der afbryder uden omvalg 6 måneder efter uddannelsesstart. Skelnes der mellem afdelingerne, så er Ringsted gået fra 13,9 % til 19,1 %, mens Næstved og Vordingborg er gået fra 11,5 % i 2009/2010 (tallet dækker den tidligere institution Handelsskolen Sjælland Syd og kan ikke opdeles på afdelinger) til 13,3 % i 2010/ fordelt med 14,9 % der afbryder uden omvalg i Næstved og 9,9 % i Vordingborg. Stigningen i andelen der har afbrudt uden omvalg kan i nogen grad tilskrives den nye opgørelsesmetode, hvor de elever der har fået afgangsårsagen ikke kontakt fra i år tæller med under afbrud uden omvalg, modsat sidste år, hvor elever med denne afgangsårsag blev fratrukket populationen som ikke startet. Som det ses er det særligt på det merkantile område i Ringsted og i Næstved, at der har været stigninger i andelen af elever der har afbrudt deres uddannelse uden omvalg. Egne registreringer viser, at den dominerende årsag til afbrud i Ringsted er elevernes personlige forhold, mens den primære årsag til afbrud i Næstved er, at eleverne har fortrudt deres uddannelsesvalg. Hovedforløb Status 6 måneder efter uddannelsesstart Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf I gang Hovedtotal ZBC Ringsted - HS Detailhandel med specialer 0,0% 2,7% 3 0,0% 97,3% ,0% 110 ZBC Ringsted - HS Total 0,0% 2,7% 3 0,0% 97,3% ,0% 110 ZBC Ringsted - TS Data- og kommunikations- Uddannelsen 0,0% 4,8% 2 0,0% 95,2% ,0% 42 Elektronik- og svagstrøms- Uddannelsen 0,0% 16,7% 1 0,0% 83,3% 5 100,0% 6 Frontline radio/tv supporter 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 1 100,0% 1 Bager og konditor 0,0% 11,0% 10 6,6% 6 82,4% ,0% 91 Urmager 0,0% 5,9% 1 0,0% 94,1% ,0% 17 ZBC Ringsted - TS Total 0,0% 8,9% 14 3,8% 6 87,3% ,0% 157 ZBC Næstved Kontoruddannelse med specialer 0,0% 3,5% 4 0,9% 1 95,7% ,0% 115 Sundhedsservicesekretær 0,0% 11,8% 2 0,0% 88,2% ,0% 17 Detailhandel med specialer 0,0% 15,9% 10 4,8% 3 79,4% ,0% 63 ZBC Næstved Total 0,0% 8,2% 16 2,1% 4 89,7% ,0% 195 Andre skoler* Detailhandel med specialer 0,0% 0,0% 58,3% 7 41,7% 5 100,0% 12 Zealand Business College Total 0,0% 7,0% 33 3,6% 17 89,5% ,0% 474 Kilde: Uni-C Statistik, Hovedforløb skoleåret 2010/2011 *Andre skoler dækker over elever, som er udlånt til hhv. Selandia - CEU og Tradium hhx og hg. 4

5 En sammenligning med resultaterne fra sidste år viser, at der på nogle hovedforløb er et i fald i andelen af elever der afbryder uden omvalg, mens der på andre hovedforløb er en stigning. Bl.a. er andelen der afbryder uden omvalg på Urmager faldet fra 21,4 % til 5,9 %, ligesom Sundhedsservicesekretær og Kontoruddannelse med speciale er faldet fra hhv. 18,8 % til 11,8 % og fra 6,4 % til 3,5 %. Modsat er der en stigning i antal elever, der er afbrudt uden omvalg på Detailhandel med specialer, hvilket gælder begge uddannelsessteder. Ringsted er gået fra en andel på 1,1 % til 2,7 %, mens Næstved er gået fra 10,3 % til 15,9 %. Det store afbrud på Detailhandel med specialer er især koncentreret om butiksmedhjælperuddannelsen. Uddannelsen tegner sig for 50 % af det samlede frafald på det merkantile hovedforløb. Årsagerne til afbrud er primært virksomhedskonkurser. Herudover er der tre elever, der har valgt at skifte uddannelse til et teknisk grundforløb. Som det fremgår af ovenstående er målsætningen ikke nået, men skolen er på vej i den rigtige retning. 2. Redegørelse af den opnåede effekt Zealand Business College har i 2011 haft følgende særlige indsatsområder i forbindelse med handlingsplan for øget gennemførelse: Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Indsatsområde 2: Elektronisk test-realkompetencevurdering Indsatsområde 3: Læringsstile-lærerkompetencer Indsatsområde 4: Mentoring hovedforløb Nedenfor beskrives kort de fire indsatsområder og den opnåede effekt 2. Herudover redegøres der for skolens erfaringer med indsatsområderne samt hvordan skolen vil bruge erfaringerne i det videre arbejde med øget gennemførelse. Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Beskrivelse af indsatsen Indsatsen BaseCamp version 2.0 er en videreførelse af et tidligere indsatsområde på EUC Ringsted, hvor der er etableret et særligt sted (BaseCamp) for elever der er i fare for at falde fra på deres grundforløb. Aktiviteterne under BaseCamp er kendetegnet ved at medvirke til at støtte og ruste eleverne. I Næstved og Vordingborg er der således under BaseCamp version 2.0 etableret forskellige særlige uddannelsesforløb. Se beskrivelsen nedenfor. Indsatsområdet BaseCamp version 2.0 omfatter herudover også mentorordninger, psykologordning, socialrådgivning etc. Disse er ikke beskrevet i denne korte redegørelse. 2 Det er for disse indsatsområder ikke muligt at måle en isoleret og direkte effekt af indsatsområdet. Den angivede effekt er den bedste vurdering fra de involverede i indsatsområdet. Det er muligt at også andre indsatser og aktiviteter kan have været medvirkende til at fastholde de angivne elever. 5

6 Ringsted: Frafaldstruede elever visiteres til BaseCamp af afdelingens fastholdelseskoordinator evt. i samarbejde med studievejlederen. I BaseCamp opnår eleverne ro og tryghed i forhold til fortsætte på deres uddannelse. Forløbet i BaseCamp bidrager til udviklingen af elevernes erhvervsfaglige, personlige og sociale kvalifikationer. Målet er, at eleven kommer tilbage til sin uddannelse eller alternativt en anden uddannelse så hurtigt som muligt. Der er fire lærere tilknyttet BaseCamp, heraf to vejledere. Der bliver lavet individuelle undervisningsplaner og eleverne har individuelle skemaer. Typisk følger eleverne deres klasse 2-3 dage om ugen og er 2-3 dage i BaseCamp. Der er en fast struktur i BaseCamp med morgenmad og motion hver dag og mulighed for lektielæsning. Blandt eleverne i BaseCamp er der en overrepræsentation af elever fra det merkantile grundforløb. Næstved: I Næstved er der som noget nyt under BaseCamp version 2.0 etableret et særligt Hg forløb kaldet Kickstart. Antallet af elever i klassen er på En af lærerne er studievejleder og har særligt kendskab til eleverne. Undervisningen foregår blokvist med ét fag formiddag og ét fag eftermiddag for at skabe mere ro, tryghed og sammenhæng for eleverne. Der er høj grad af undervisningsdifferentiering i klassen. I Kickstart er der morgenmad hver dag samt motion hver fredag i to timer. Hvis der er elever der ikke kommer om morgenen bliver der ringet til dem. Der er til Kickstart som til de andre klasser tilknyttet to ungementorer. Herudover er der i foråret 2011 startet fire klasser på en ny Flexlinje som består af praksisnær undervisning med fokus på afklaring af uddannelsesvalg, herunder mulighed for korte praktikophold. Kontaktlærerne er på denne linje mere opmærksomme på fravær med henblik på fastholdelse af eleverne. Vordingborg: I skoleåret 2010/2011 har der i Vordingborg under BaseCamp version 2.0 været et særligt målrettet forløb kaldet HG Xtra for syv elever (6 drenge og 1 pige). Eleverne havde i forløbet, som varede fire måneder et særligt lokale og særligt skema med de samme fag som i klassen. På HG Xtra var der særlig vægt på fremmøde, at rose eleverne og hjælpe dem til en mere hensigtsmæssig adfærd. Målet var at alle eleverne efter forløbet skulle tilbage til klassen. Af de syv elever er de fem fortsat på HG og to har valgt andre grundforløb. Den opnåede effekt De involverede i indsatsen vurderer, at indsatsen har været med til at fastholde op mod 10 % af elevgruppen på grundforløbene. Fordelt på de tre uddannelsessteder ser tallene således ud: Vordingborg: 10 elever (min) er fastholdt via HG-Xtra, kontaktlærerorganiseringen, vejledning, social rådgivning (psykologer) og mentorordning. Næstved: 20 elever (min)er fastholdt via Kickstart, Flex-linjen, kontaktlærerordning, vejledning, social rådgivning (psykologer) og mentorordning. Ringsted: 50 (min) er fastholdt via BaseCamp, fastholdelseskoordinatorer, vejledning, social rådgivning og 6

7 mentorordning. Særligt har Ringsted oplevet et stort pres på BaseCamp i løbet af efteråret 2011, hvor alene over 50 elever i denne periode har frekventeret medarbejderne i BaseCamp. Skolens erfaringer Skolens erfaringer er, at gruppen af elever med personlige, sociale og psykiske vanskeligheder fortsat er påfaldende og flere elever end tidligere søger hjælp og støtte. I planlægningen af indsatsen var der overvejelser omkring, at uddannelsesstederne i Næstved og Vordingborg ligeledes skulle etablere et fysisk sted som BaseCamp i Ringsted. Grundet forskellige forhold, som bl.a. antal elever og forskellige uddannelsestyper har det dog vist sig ikke at være hensigtsmæssigt. I stedet er der som beskrevet ovenfor oprettet særlige uddannelsesforløb målrettet eleverne på de forskellige uddannelsessteder. Aktiviteterne gennemføres ofte af ildsjæle og hviler på et engagement fra de involverede medarbejdere som er særdeles tilfredsstillende - men som også grundet involveringsgraden kan føre til risiko for udbrændthed. Brug af erfaringer i det videre arbejde Skolen har bl.a. via denne indsats opbygget et beredskab på de tre uddannelsessteder, som er i stand til at møde elever med vanskelige personlige problemer. Indsatsen er ikke alene begrænset til foranstaltning af personlig hjælp og støtte. Indsatsen har også udfordret og udviklet samværsformer og pædagogik, fx morgenmadsordning og morgenflextid samt mere dag til dag casebaseret undervisning. Erfaringer som der bygges videre på under indsatsområdet. Aktiviteterne vurderes at være af stor betydning for at understøtte gennemførelsen. Indsatsområde 2: Elektronisk test-realkompetencevurdering Beskrivelse af indsatsen Med brug af Undervisningsbankens testmateriale er alle elever på Hg 1. år i Næstved testet elektronisk i dansk, engelsk og talforståelse i forbindelse med uddannelsesstart. Ligeledes er alle grundforløbselever i Ringsted (med undtagelse af urmagerne (produktion og udvikling) testet elektronisk ved uddannelsesstart. Herudover er eleverne på hovedforløbene IT supporter og IT tekniker testet elektronisk. I Vordingborg er der planlagt et afprøvningsforløb med elektroniske tests til afvikling i foråret Ved at teste alle elever, bliver det muligt at gennemføre differentieret undervisning på et mere oplyst grundlag, ligesom det er muligt at udbyde særlige målrettede fagpakker afhængigt af elevernes faglige forudsætninger. I Ringsted er der på SSI startet tre forskellige grundforløbspakker på baggrund af testresultaterne. Et ordinært forløb på 20 uger, et støttende forløb med ekstra matematik og engelsk på 30 uger og et ekstra kvalificerende forløb med matematik og engelsk på højere niveau ligeledes på 30 uger. På de andre grundforløb i Ringsted er der etableret støttende undervisning med værksteder med tilbud om ekstra dansk, engelsk eller matematik på baggrund af testresultaterne. Der er samarbejde med VUC Roskilde om engelsk undervisning. 7

8 Fra januar 2012 etableres der i Ringsted valgfag i dansk og engelsk for svage elever på baggrund af testene. I Næstved er der iværksat supplerende obligatorisk undervisning på baggrund af testresultaterne i engelsk 1t/u, dansk 1t /u og talforståelse 2t/u. For at sikre at eleverne kommer til den supplerende undervisning lægges timerne ind i elevernes ordinære skema fra efter efterårsferien til skoleårets afslutning. På alle tre uddannelsessteder undervises der i flere niveauer i samme klasse på baggrund af de elektroniske tests og de manuelle tests i Vordingborg. Herudover er der på alle tre uddannelsessteder testet for ordblindhed. Som eks. kan nævnes, at der i Næstved er 20 elever der på baggrund heraf har fået udleveret PC rygsæk heriblandt flere elever som ikke tidligere i deres skoleforløb har været testet. Den opnåede effekt De involverede i indsatsområdet vurderer, at der på de uddannelser, der i Ringsted og Næstved har benyttet elektroniske tests, er fastholdt ca. 20 elever på baggrund af testning og efterfølgende supplerende fagpakker, heraf 9 elever i Næstved og i Ringsted. De ni elever i Næstved, som er vurderet at være fastholdt på baggrund af indsatsen, er elever som havde svage kompetencer i alle de testede fag, men som efter forespørgsel til lærerne fortsat går på uddannelsen og klarer sig rimeligt. Tidligere er der i Ringsted oplevet et stort frafald i starten af SSI grundforløbet, hvilket i år efter indførelse af elektroniske tests og målrettede fagpakker er reduceret væsentligt. Det vurderes at der er fastholdt elever i Ringsted på baggrund af denne indsats. Skolens erfaringer De elektroniske tests kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at resultaterne af testene kendes og bruges af lærerne i den almindelige undervisning samt at der etableres særlig målrettet undervisning i form af fx supplerende undervisning eller særlige fagpakker. I forhold til SSI matcher testen i talforståelse ikke de faglige krav der er til matematik på grundforløbet. Det har været overraskende, at de ordblinde elever ikke bliver fanget i de elektroniske tests. Der ligger en udfordring i at få alle elever testet inden skolestart, idet flere elever først starter efterfølgende. Det gør det svært at planlægge gennemførelsen af testene. Generelt er der tilfredshed med brugen af de elektronisk tests i Ringsted og Næstved. Brug af erfaringer i det videre arbejde Det er vigtigt fortsat at have fokus på brug af resultaterne af de elektroniske tests, dels i den daglige undervisning, dels i oprettelse af særlige målrettede fagpakker og/eller supplerende undervisning. Det betyder også, at det er vigtigt at lærerne løbende involveres og at der undervejs foregår en evaluering af de elever som i det daglige og via testresultaterne viser behov for særlig målrettet undervisning. 8

9 Indsatsområde 3: Læringsstile-lærerkompetencer Beskrivelse af indsatsen Indsatsen er primært gennemført i forhold til elever på de merkantile grundforløb på de tre uddannelsessteder. I Ringsted er alle elever på Hg testet mht. læringsstile. Der er udviklet en del materiale, bl.a. spil som eleverne selv er med til at udvikle og afprøve, fx GPS er: walk & talk, Jeopardy, Hvem vil være millionær?, orienteringsløb, Moviemaker og pressegruppe. Der tages udgangspunkt i læringsstile i engelsk, salg og service, dansk, erhvervsøkonomi, dels i introforløb og i forskellige projektforløb. Flere af lærerne på Hg benytter læringsstile. Der benyttes KREA rum og multirum i undervisningen. I Næstved er eleverne på studielinjen testet i læringsstile i forbindelse med introugen. Der er afviklet et grundforløbsprojekt på studielinjen med bl.a. en Studiecamp 2011, hvor første årgang udtænkte og planlagde en introtur for sig selv og den kommende årgang. Eleverne arbejdede målrettet med innovation og metode via KIE-modellen, der rummer alle fire læringsstile. I Vordingborg har alle elever beskrevet en god læringssituation, hvilket har dannet baggrund for opdeling i de to Hg klasser (en praktisk og en teoretisk klasse). Lærerne i praksisklassen tager højde for elevernes forskellige læringsstile i undervisningen. Der er udviklet Djeeo-materiale, som bruges til faglige orienteringsløb med GPS. Der er spørgsmål i alle fag på alle niveauer. Varighed ca. 2 timer. Materialet bruges fast i introforløbet og til brobygningslever herudover ca. en gang om året i alle klasser. Herudover er der holdt et opkvalificerende forløb på syv uger omkring læringsstile for 20 lærere på tværs af de tre uddannelsessteder, indeholdende: Lærerkvalificering og understøttende undervisningsmateriale Coach og supervisionsaktiviteter Udvikling af Best Practice materialer Den opnåede effekt I Ringsted er der bl.a. via indsatsen omkring læringsstile fastholdt fem elever. Elever som var særligt henviste til skolen og som ikke var uddannelsesparate. I Næstved er der fastholdt 3 studielinjeelever, som direkte har udtalt, at de villet have fundet en anden uddannelse, hvis ikke det var fordi, at de på deres hold havde oplevet at blive udfordret fagligt og læringsstilsmæssigt. I Vordingborg er der fastholdt 2 frafaldstruede elever ved at overføre dem til voksenholdet, hvor de fagligt og læringsstilsmæssigt har fået passende udfordringer. Skolens erfaringer Idet læringsstilsindsatsen tidligere bar præg af udelukkende at blive gennemført af ildsjæle er det godt at få opkvalificeret nogle spydspidslærere med henblik på kollegial supervision for at sikre yderligere udbredelse. 9

10 I forhold til nogle elever kan det være svært at tage udgangspunkt i læringsstile. For meget uro kan betyde, at det er nødvendigt at stramme op på undervisningen med traditionel undervisning. Det blev betragtet som en fordel at have mulighed for fysisk aktivitet som kan benyttes i forbindelse med undervisningen. Det var en pointe for alle tre afdelinger, at læringsstilsmuligheder skal udbredes til områderne uden for klasserummene. Der er langt fra at teste i læringsstile til at bruge det aktivt i undervisningen. Det er imidlertid vigtigt for at undgå demotiverede elever, at anvendelse af læringsstilstest følges op med læringsstilsbaseret undervisning. Brug af erfaringer i det videre arbejde I forhold til det videre arbejde med læringsstile er det vigtigt at få udviklet læringsstilstankegangen som en del af det pædagogiske klaviatur. Der skal skabes ejerskab hos flere lærere. Ideen er efterfølgende at anvende spydspidslærere som primus motor i en proces, hvor alle lærere indgår i kollegial supervision med fokus på anvendelse af læringsstilsteori. Evt. kan en sådan proces afsluttes med akvariemodellen. Regnskab Skolen blev i med Handlingsplan for øget gennemførelse 2010 bevilget kr. til indsatsen Læringsstile-lærerkompetencer. En del af beløbet blev godkendt overført til Handlingsplan for øget gennemførelse Regnskabet findes i bilag A. Indsatsområde 4: Mentoring hovedforløb Beskrivelse af indsatsen Målet med indsatsen er iværksættelse af en mere opsøgende og tættere dialog mellem skole/mentor, elev og praktiksted. Der er en gruppe elever der under hovedforløbet med fordel kan tilknyttes en hovedforløbsmentor, som kan bistå og støtte eleven mere kontinuerligt i forbindelse med etableringen af og gennemførelsen af hovedforløbet. Aktiviteterne under indsatsen har i den første periode fra godkendelsen af projektet ultimo juni primært været fokuseret på afdækning af området, herunder identificering af frafald og undersøgelse af best practice på de forskellige merkantile hovedforløb. På baggrund heraf er der udarbejdet et koncept for virksomhedskontakt. Under indsatsområdet har der været kontakt til forskellige virksomheder. Den opnåede effekt Aktiviteterne under indsatsområdet har ikke haft direkte betydning for fastholdelse af hovedforløbselever i Eleverne vil først direkte blive berørt af aktiviteterne under indsatsområdet i Skolens erfaringer Afdækning af frafaldet viser, at der behov for en målrettet indsats, idet frafaldet er koncentreret om enkelte af hovedforløbene, herunder Sundhedsservicesekretæruddannelsen og Detailhandel 10

11 med specialer. På SSS uddannelsen er der udtrykt ønske om mere tid til kontakt med virksomhederne. I undersøgelsen blev der givet udtryk for, at frafaldet primært sker i prøvetiden og i skolepraktikken. Begge dele peger i retning af større inddragelse af LOP funktionen. Det udarbejdede koncept for virksomhedskontakt skal konkretiseres i en spørge- og opfølgningsguide for elever på åbne hold en guide som gør det muligt at følge elevens progression. Som baggrund for guiden skal det afklares, hvad der virker i kontakten med virksomhederne, herunder hvilke behov virksomhederne har for kontakt med skolen. Brug af erfaringer i det videre arbejde Det er aftalt, at indsatsen målrettes Sundhedsservicesekretær, Detailhandel med speciale og skolepraktik/lop, idet det er her der er det største frafald. Det sidste bl.a. i forhold til at sikre et godt match mellem elev og virksomheder og for at sikre fastholdelse ud over de tre første måneders prøvetid. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I dette afsnit vil der blive redegjort for skolens udfordringer vedrørende frafaldsmønstre på skolen på baggrund af tal fra UNI*C og skolens egne registreringer. I tabellerne nedenfor fremgår udviklingen i tilgang af elever på ZBC fra skoleåret 2009/2010 til 2010/2011. Det ses, at der er et lille fald i antal elever på grundforløbet, mens der er en stigning i antal elever på hovedforløbet. Med baggrund i de aktuelle optag forventes en stigning på grundforløbet i 2011/2012, mens hovedforløbet holdes status quo. I de efterfølgende tabeller fremgår tilgangen fordelt på de forskellige uddannelser. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/10* 2010/ / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét * tallet er en sum af de to tidligere institutioner EUC Ringsted og Handelsskolen Sjælland Syd 11

12 Grundforløb Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Strøm, styring og it Mad til mennesker Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling urmager Merkantil Sum: Tallene for Strøm, styring og It samt Mad til mennesker indeholder også tal for opstart af disse to indgange på ZBC - Vordingborg Hovedforløb Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Frontline Radio/tv supporter Bager og konditor Urmager Merkantil Sum: Analyse af afbrud Nedenfor fremgår hvilke elever der afbryder uden omvalg samt hvornår og hvorfor de afbryder på henholdsvis grundforløb og hovedforløb. 12

13 Grundforløb Hvilke elever falder fra Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal ZBC Ringsted HS Merkantil 4,8% 3 19,0% 12 6,3% 4 69,8% ,0% 63 ZBC Ringsted - HS Total 4,8% 3 19,0% 12 6,3% 4 69,8% ,0% 63 ZBC Ringsted TS Produktion og udvikling 0,0% 16,7% 2 41,7% 5 41,7% 5 100,0% 12 Produktion og udvikling p 0,0% 20,0% 1 80,0% 4 0,0% 100,0% 5 Strøm, styring og it 12,2% 16 22,9% 30 6,1% 8 58,8% ,0% 131 Strøm, styring og it p 0,0% 0,0% 20,0% 1 80,0% 4 100,0% 5 Bil, fly og andre transportmidler 12,9% 4 32,3% 10 12,9% 4 41,9% ,0% 31 Merkantil 0,0% 0,0% 100,0% 1 0,0% 100,0% 1 Mad til mennesker 7,6% 7 17,4% 16 32,6% 30 42,4% ,0% 92 Mad til mennesker p 2,2% 1 15,2% 7 28,3% 13 54,3% ,0% 46 ZBC Ringsted - TS Total 8,7% 28 20,4% 66 20,4% 66 50,5% ,0% 323 ZBC Næstved Merkantil 2,6% 8 14,9% 46 21,8% 67 60,7% ,0% 308 Merkantil p 0,0% 15,0% 6 17,5% 7 67,5% ,0% 40 ZBC Næstved Total 2,3% 8 14,9% 52 21,3% 74 61,5% ,0% 348 ZBC Vordingborg Strøm, styring og it 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 1 100,0% 1 Merkantil 3,0% 5 10,1% 17 22,5% 38 64,5% ,0% 169 Merkantil p 0,0% 0,0% 100,0% 2 0,0% 100,0% 2 ZBC Vordingborg Total 2,9% 5 9,9% 17 23,3% 40 64,0% ,0% 172 Zealand Business College Total 4,9% 44 16,2% ,3% ,6% ,0% 906 Kilde: Uni-C statistik, grundforløb skoleåret 2010/2011 På det tekniske område er der et samlet afbrud uden omvalg på 20,4 % med et særligt højt frafald på BFT på 32,3 % (10 elever) og 22,9 % (30 elever) på SSI. Blandt de 10 elever der er faldet fra på BFT blev 4 af dem hentet af politiet. I denne situation kunne skolen således intet stille op for at fastholde eleverne. Tælles de elever med som er afbrudt med omvalg er andelen på BFT 45,2 % (14 elever) og 35,1 % (46 elever) på SSI. På det merkantile område er der et samlet afbrud uden omvalg på 13,9 % med den højeste andel i Ringsted på 19,0 % (12 elever), dernæst Næstved med 14,9 % (52 elever) og 9,9 % (17 elever) i Vordingborg. Køn En undersøgelse af afbrud fordelt på køn viser, at der en større andel af kvinder der falder fra på de tekniske grundforløb end blandt mændene. I hele tal drejer det sig om 3/3 (100%) på SSI og 4/5 (80%) på BFT og ¼ på PU (25 %). På det merkantile område er der en stort set lige andel af kvinder og mænd der afbryder omkring 14 %. Ringsted adskiller sig dog ved, at der her er forholdsvist flere mænd 30,4 % (7/23) mod 12,5 % kvinder (5/40), der har afbrudt uden omvalg. Alder På det merkantile område viser en fordeling på alder, at andelen der afbryder uden omvalg er størst blandt de årige i Ringsted og Næstved, mens andelen af de der afbryder uden omvalg i Vording- 13

14 borg er størst blandt de årige. På de tekniske uddannelser varierer afbruddet på tværs af alder, om end der er en tendens til, at andelen der afbryder er størst blandt de ældre elever på Produktion og udvikling (fra 20 år -) og Strøm, styring og It (fra 18 år -). Herkomst I forhold til herkomst er der på det merkantile område en større andel med dansk herkomst der afbryder uden omvalg i Ringsted og i Vordingborg, mens der er i Næstved er en større andel af efterkommere og indvandrere (24 % (5/21)) der er afbrudt uden omvalg. På det tekniske område er der en større andel blandt efterkommere og indvandrere (31 % (8/26)) der afbryder i forhold til blandt de etniske danske elever. Af de 8 elever er de 4 afbrudt fra Strøm, styring og It, 3 fra Mad til mennesker og 1 fra Produktion og udvikling. Karakter En analyse af elevernes karaktergennemsnit 3 fra grundskolen viser, at næsten halvdelen (412) af eleverne har 5 eller under i karaktergennemsnit. Herudover er der 270 elever, hvor karaktererne er ukendte. På det tekniske område er der på alle uddannelserne en større andel blandt elever med karaktergennemsnit under 5, der har afbrudt i forhold til blandt elever med højere karakterer. På det merkantile område er der i modsætning hertil i Ringsted og Vordingborg en tendens til, at det er elever med højere karakterer der afbryder uden omvalg, idet andelen her forholdsvist er større end blandt de elever med karaktergennemsnit under 5 dette kan skyldes, at de er skiftet til en gymnasial uddannelse (hvilket er tilfældet for de to elever i Vordingborg). Hvornår falder eleverne fra Afbrud uden omvalg for elever startet i skoleåret 2010/2011 målt forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart Grundforløb 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6- mdr. 9 mdr 12 mdr 18 mdr. ZBC Ringsted HS 1036 Merkantil 3,2% 7,9% 9,5% 19,0% 20,6% 22,2% 30,2% 63 ZBC Ringsted - HS Total 3,2% 7,9% 9,5% 19,0% 20,6% 22,2% 30,2% 63 ZBC Ringsted TS 1031 Produktion og udvikling 0,0% 8,3% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 12 antal total 1031 Produktion og udvikling p 0,0% 0,0% 20,0% 20,0% 20,0% 0,0% 0,0% Strøm, styring og it 9,2% 12,2% 17,6% 22,9% 33,6% 34,4% 33,6% Strøm, styring og it p 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 20,0% 20,0% 20,0% Bil, fly og andre transportmidler 3,2% 9,7% 19,4% 32,3% 38,7% 35,5% 38,7% Merkantil 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Mad til mennesker 2,2% 6,5% 9,8% 17,4% 21,7% 21,7% 19,6% Mad til mennesker p 4,3% 4,3% 6,5% 15,2% 21,7% 21,7% 21,7% 46 ZBC Ringsted - TS Total 5,3% 8,7% 13,6% 20,4% 27,9% 27,6% 26,9% 323 ZBC Næstved 1036 Merkantil 4,5% 7,5% 9,1% 14,9% 18,8% 19,5% 19,8% Merkantil p 0,0% 2,5% 7,5% 15,0% 15,0% 22,5% 17,5% 40 ZBC Næstved Total 4,0% 6,9% 8,9% 14,9% 18,4% 19,8% 19,5% 348 ZBC Vordingborg 1032 Strøm, styring og it 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Merkantil 1,2% 1,8% 6,5% 10,1% 13,6% 18,3% 20,1% Merkantil p 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2 ZBC Vordingborg Total 1,2% 1,7% 6,4% 9,9% 13,4% 18,0% 19,8% 172 ZBC total 3,9% 6,6% 10,2% 16,2% 21,0% 22,4% 23,0% Karaktergennemsnittet er beregnet af UNI*C på baggrund af elevernes enkelte standpunkts- og eksamenskarakterer, idet eleverne ikke får et samlet gennemsnit, når de forlader grundskolen. 14

15 Af ovenstående oversigt fremgår det, at elevernes afbrud på grundforløbet sker løbende efter uddannelsesstart, idet andelen der har afbrudt uddannelsen uden omvalg stiger jævnt i takt med antal måneder efter uddannelsesstart. Vordingborg adskiller sig imidlertid, idet der her er en forholdsvis stor andel, der afbryder uden omvalg efter de første seks måneder efter uddannelsesstart. Hvorfor falder eleverne fra Årsager til afbrud på ZBC Ringsted: Produktion og udvikling: De få elever, som har afbrudt uden omvalg, har skiftet til anden uddannelse uden for EUD regi. En elev er sandsynligvis udmeldt pga. fravær. Strøm, styring og it: Den dominerende årsag er personlige forhold. I skoleåret har 41 elever forladt grundforløbet med begrundelse i personlige forhold. Herudover har enkelte angivet at niveauet var for højt, og enkelte har angivet at de har fortrudt uddannelsen. En del har valgt at begynde anden uddannelse og en del har valgt at finde et arbejde. Bil, fly og andre transportmidler: Den dominerende årsag er også her de personlige forhold. 4 af eleverne har måttet afbryde uddannelsen pga. kriminelle forhold uden for skoleregi. Lidt under halvdelen af de elever som melder sig ud begrundet i personlige forhold angiver at de har fået arbejde, når vi spørger ind til frafaldsårsag. Mad til mennesker: I dette område er årsagerne mere ligeligt fordelt mellem ophævelse af praktikplads, personlige forhold, fortrudt uddannelsen, bortvisning pga. fravær og sygdom. Merkantil i Ringsted: Den dominerende årsag er også her de personlige forhold. 14 elever har angivet personlige årsager som årsag til at afbryde uddannelse. Af disse 14 har alene 2 elever meddelt at de overgår til anden uddannelse. 3 har taget arbejdet. Samlet vurdering fra Ringsted: Det samlede billede fra Ringsted viser, at den dominerende årsag til at afbryde uddannelsen er personlige forhold. Årsager til afbrud på ZBC Næstved: Frafaldet på HG i Næstved er steget i forhold til opgørelsen fra sidste handlingsplan. Tallet dækker over en massiv ændring i frafaldsårsager. Hvor den typiske frafaldsårsag ved sidste opgørelse bundede i personlige forhold, viser opgørelsen fra studievejledningen, at knap 50 % af frafaldet skyldes, at eleverne har fortrudt deres uddannelsesvalg. Hovedparten af disse elever har således valgt andre uddannelser som Hhx, STX eller VUC. Der er imidlertid en mindre gruppe af disse elever, som ikke har valgt anden uddannelse. 13 % af eleverne er faldet fra HG pga. personlige årsager, hvilket er et markant fald i forhold til tidligere. Det vurderes, at indsatsen fra dels skolens psykologordning dels skolens sociale rådgivning har haft en positiv effekt på fastholdelse. 15 % af frafaldet bunder i forhold, hvor eleven tilkendegiver, at ni- 15

16 veauet er for højt eller at eleven ikke har været uddannelsesparat. De resterende 25 % af frafaldet dækker over en række forskellige årsager som fraflyttet kommune, ophørt læreforhold (mesterlære) mm. Kønsmæssigt dækker frafaldet over 53 % kvinder og 47 % mænd. Årsager til afbrud på ZBC Vordingborg: Frafaldsårsagerne på Hg i Vordingborg grupperer sig i ganske få kategorier. Den største kategori er fortrudt uddannelsesvalg uden omvalg. Denne kategori står for 50 % af alle frafald, men indeholder elever, som bl.a. overgår til HF. 20 % af de frafaldne fortsætter på anden erhvervsuddannelse. 25 % slutter pga. personlige forhold, og de sidste 5 % slutter pga. af barsel, sygdom eller fx fængsel. Hovedforløb Hvilke elever falder fra Status 6 måneder efter uddannelsesstart Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf I gang Hovedtotal ZBC Ringsted - HS Detailhandel med specialer 0,0% 2,7% 3 0,0% 97,3% ,0% 110 ZBC Ringsted - HS Total 0,0% 2,7% 3 0,0% 97,3% ,0% 110 ZBC Ringsted - TS Data- og kommunikations- Uddannelsen 0,0% 4,8% 2 0,0% 95,2% ,0% 42 Elektronik- og svagstrøms- Uddannelsen 0,0% 16,7% 1 0,0% 83,3% 5 100,0% 6 Frontline radio/tv supporter 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 1 100,0% 1 Bager og konditor 0,0% 11,0% 10 6,6% 6 82,4% ,0% 91 Urmager 0,0% 5,9% 1 0,0% 94,1% ,0% 17 ZBC Ringsted - TS Total 0,0% 8,9% 14 3,8% 6 87,3% ,0% 157 ZBC Næstved Kontoruddannelse med specialer 0,0% 3,5% 4 0,9% 1 95,7% ,0% 115 Sundhedsservicesekretær 0,0% 11,8% 2 0,0% 88,2% ,0% 17 Detailhandel med specialer 0,0% 15,9% 10 4,8% 3 79,4% ,0% 63 ZBC Næstved Total 0,0% 8,2% 16 2,1% 4 89,7% ,0% 195 Andre skoler* Detailhandel med specialer 0,0% 0,0% 58,3% 7 41,7% 5 100,0% 12 Zealand Business College Total 0,0% 7,0% 33 3,6% 17 89,5% ,0% 474 Kilde: Uni-C Statistik, Hovedforløb skoleåret 2010/2011 *Andre skoler dækker over elever, som er udlånt til hhv. Selandia - CEU og Tradium hhx og hg. På hovedforløb er der på det merkantile område i Næstved et forholdsvist stort afbrud på Detailhandel med specialer (15,8 % (10/63)) samt på Sundhedsservicesekretær (11,76 % (2/17)). På det tekniske område er andelen, der falder fra størst på Elektronik- og svagstrømsuddannelsen (16,7 % (1/6)) og på Bager og konditor med 11,0 % (10/91). Køn Fordelt på køn ses det, at der er en større andel kvinder der afbryder uden omvalg på de mandsdominerede hovedforløb i Ringsted, mens der er en større andel af mændene der afbryder uden omvalg på de merkantile kvindedominerede hovedforløb i Næstved. 16

17 Alder På de merkantile hovedforløb er den andel der afbryder uden omvalg størst blandt de årige. På det tekniske område er der en jævn fordeling blandt elever under 25 år. I Ringsted adskiller eleverne over 25 år sig positivt, idet der her ikke er noget afbrud hverken med eller uden omvalg. Herkomst På det merkantile hovedforløb i Ringsted er der ingen af de 7 elever med anden etnisk baggrund, der er faldet fra. I Næstved er der 25 % (2/8) blandt indvandrere der har afbrudt uden omvalg, heraf en på Detailhandel med speciale og en på Kontoruddannelse med speciale. På det tekniske område er der ligeledes et relativt stort afbrud uden omvalg blandt indvandrere (28,6 % - 2/7), begge fra Bager og konditor. Karakter På stort set alle hovedforløbene er der en større andel blandt elever med karaktergennemsnit under 7, der afbryder end blandt elever med karakterer over 7. Kontoruddannelse med specialer adskiller sig imidlertid ved, at der her er den største andel (15,4 % (2/13)) der afbryder uden omvalg blandt elever med karakterer over 7. Hvornår falder eleverne fra Hovedforløb 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 18 mdr Antal Total ZBC Ringsted HS 1952 Detailhandel med specialer 1,8% 1,8% 1,8% 2,7% 4,5% 7,3% 7,3% 110 ZBC Ringsted - HS Total 1,8% 1,8% 1,8% 2,7% 4,5% 7,3% 7,3% 110 ZBC Ringsted TS 1205 Data- og kommunikations Uddannelsen 0,0% 2,4% 4,8% 4,8% 4,8% 7,1% 7,1% Elektronik- og svagstrøms Uddannelsen 0,0% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% Frontline radio/tv supporter 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Bager og konditor 8,8% 8,8% 8,8% 11,0% 11,0% 12,1% 12,1% Urmager 0,0% 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 17,6% 17,6% 17 ZBC Ringsted - TS Total 5,1% 7,0% 7,6% 8,9% 9,6% 11,5% 11,5% 157 ZBC Næstved 1912 Kontoruddannelse med Specialer 3,5% 3,5% 3,5% 3,5% 4,3% 5,2% 5,2% Sundhedsservicesekretær 0,0% 11,8% 11,8% 11,8% 23,5% 23,5% 23,5% Detailhandel med specialer 7,9% 9,5% 9,5% 15,9% 17,5% 15,9% 15,9% 63 ZBC Næstved Total 4,6% 6,2% 6,2% 8,2% 10,3% 10,3% 10,3% 195 Andre skoler* 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12 Zealand Business College Total 4,0% 5,3% 5,5% 7,0% 8,4% 9,7% 9,7% 474 Kilde: Uni-C Statistik, Hovedforløb skoleåret 2010/2011 *Andre skoler dækker over elever, som er udlånt til hhv. Selandia - CEU og Tradium hhx og hg. Af tabellen over afbrud uden omvalg målt på forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart på hovedforløbet fremgår det, at andelen der afbryder uden omvalg stiger i takt med tiden efter uddannelsesstart. Andelen der falder fra i løbet af den første måned er imidlertid forholdsvis stor på hovedforløbet generelt. På Bager og konditor er størstedelen af afbruddet uden omvalg sket inden for den første måned. Årsager til afbrud på hovedforløbet Af statistikken fremgår det at 5,5 % (26) af eleverne er afbrudt uden omvalg inden for de første 3 mdr. Dette betyder at af de 33, der har afbrudt efter 6 mdr. er størstedelen afbrudt tidligt i deres uddannel- 17

18 sesforløb. Aftaleforholdene er sandsynligvis ophævet i prøvetiden uden, at eleverne har opnået et praktikforhold et andet sted. I Næstved er afbruddet på hovedforløbet især koncentreret om butiksmedhjælperuddannelsen. Uddannelsen tegner sig for 50 % af det samlede frafald på hovedforløbet Detailhandel med specialer. Årsagerne hertil er primært (for 2/3 dels vedkommende) virksomhedskonkurser, heraf er 5/8 i mesterlæreaftaler afbrudt grundet konkurser. Årsagerne til afbrud blandt den sidste 1/3 skyldes, at eleverne ønsker at arbejde i en anden branche (blandt den sidste 1/3 er også elever, hvor praktikaftalen er opsagt pga. tyveri). 3 af elever har valgt at starte forfra på en uddannelse på et teknisk grundforløb. Herudover har særligt bager- og konditorområdet været ramt af ophævede aftaler pga. virksomhedslukninger. Konklusion Analysen af baggrundsvariablene (køn, alder, herkomst eller karakter) i forhold til afbrud viser små forskelle på tværs af de tre uddannelsessteder, men ikke nogen generel tendens, som berettiger en bestemt indsats. Derimod er der en tendens til at afbruddet er koncentreret omkring bestemte uddannelser og uddannelsessteder. På grundforløbet er der generelt sket en stor forbedring på det tekniske område. Der er imidlertid stadig en stor udfordring omkring Strøm, styring og It, idet der fortsat er mange elever der falder på dette grundforløb, herunder alle de piger der startede på uddannelsen i 2010/2011. Under evalueringen af indsatområderne kom det frem, at det store afbrud bl.a. skyldes relativt dygtige, men demotiverede elever, idet det kan være svært at finde en læreplads. Skolen vil derfor sætte ind med et indsatsområde over for denne målgruppe. Herudover er der en stor udfordring på det merkantile område, hvor der særligt i Ringsted og Næstved er forholdsvis mange elever der falder fra. Dette skyldes primært personlige årsager (Ringsted) og fortrudt uddannelsesvalg (Næstved). I forhold til eleverne der har fortrudt uddannelsesvalg er der brug for en ny indsats. Med baggrund i de seneste elevtrivselsundersøgelser er vurderingen, at der er brug for et mere inspirerende og attraktivt læringsmiljø med forskellige alsidige undervisningsformer. Eleverne der angiver personlig årsager som forklaring på afbrud vil i idet omfang det er muligt for skolen fortsat blive fastholdt via aktiviteterne under indsatsområdet BaseCamp. På hovedforløbet er der ligeledes en særlig udfordring på det merkantile område, særligt i Næstved. Analysen og erfaringerne fra indsatsen i det sidste år har vist, at det vil være relevant at målrette indsatsen Mentoring-hovedforløb mod Detailhandel med speciale, Sundhedsservicesekretær samt LOPfunktionen. 4. Særlige indsatsområder i 2012 Indsatsområder ZBC har fra sidste års handlingsplan tre indsatsområder der videreføres og udbygges i det kommende år. Det drejer sig om: 1. BaseCamp version Elektronisk test - realkompetencevurdering 3. Mentoring hovedforløb 18

19 Indsatserne er i de følgende beskrivelser målrettet med fokus på det kommende års aktiviteter ud fra den evaluering der har fundet sted på den interne evalueringsworkshop samt på baggrund af analysen i afsnit 3. Analysen af skolens udfordringer har herudover vist, at der er brug for et særligt indsatsområde omkring det tekniske grundforløb Strøm, styring og It. Desuden ønsker skolen på baggrund af erfaringerne med de tidligere års indsats omkring læringsstile samt tilbagemeldingerne på elevtrivselsundersøgelserne at søge om medfinansiering til et yderligere indsatsområde, som har fokus på elevernes læringsmiljø. Se beskrivelserne af de fem indsatsområder i skemaerne nedenfor. Indsatsområde nr.: 1 Titel: BaseCamp version 2.0 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Jf. afsnit 3 s angiver den største andel elever personlige forhold (Ringsted) samt fortrudt uddannelsesvalg (Næstved og Vordingborg) som årsager til afbrud. Skolens erfaringer er, at gruppen af elever med personlige, sociale og psykiske vanskeligheder fortsat er påfaldende og flere elever end tidligere søger hjælp og støtte. Elever på grundforløbene med personlige vanskeligheder/problemer og/eller svage faglige forudsætninger. Elever, som har brug for ekstra støtte i forhold til at gennemføre deres uddannelse. Samlet set omkring 350 elever. Foruden videreførelse af de eksisterende aktiviteter fra de tidligere år vil der i handlingsplan 2012 være særligt fokus på følgende: Udvikling af idebank med aktiviteter målrettet forskellige grupper af frafaldstruede elever inden for målgruppen. Videreudvikling og afprøvning af forskellige mentorordninger, herunder ungementorer, voksenmentorer, buddy-mentorer, læsementorer mv. Videreudvikling af andre samværsformer og pædagogik, herunder bl.a. morgenmadsordning og morgenflextid samt mere dag til dag casebaseret undervisning. Yderligere afklaring af muligheder for etablering af Ringsteds BaseCamp model i Næstved og Vordingborg med udgangspunkt i de tre uddannelsessteders forskelligheder bl.a. i lyset af de nye uddannelsesudbud i Vordingborg. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Målet med indsatsen er at ruste eleverne i målgruppen til fortsat uddannelse og efterfølgende arbejde. Forventet effekt: at max 25 % (88) af eleverne i denne særligt udsatte 19

20 målgruppe afbryder uden omvalg. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Ved løbende registrering af de elever der benytter BaseCamp-aktiviteter er det muligt afslutningsvist at evaluere effekten af indsatsen. Med erfaring og succes fra HP 2011 vil indsatsen afslutningsvist blive evalueret med fokus på indhold og effekt på en intern evalueringsworkshop på tværs af de tre uddannelsessteder med deltagelse af involverede lærere, vejledere og ledere. Planlagt starttidspunkt: Indsatsområdet er fortsat fra HP 2011 Planlagt sluttidspunkt: December 2012 Indsatsområde nr.: 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Titel: Elektroniske tests supplerende undervisning Analysen af skolens udfordringer viser, at der er en forholdsvis stor andel elever der har et karaktergennemsnit på 5 eller under fra grundskolen, jf. afsnit 3, s. 14 Med en tidlig identificering af elevernes reelle kompetenceniveau vil det give skolen mulighed for at tilbyde målrettet og differentieret undervisning og derved understøtte eleverne fagligt. Alle grundforløbselever på uddannelserne Hg og SSI på de tre uddannelsessteder (ca. 800 elever). Foruden de aktiviteter der fortsætter fra HP 2011 vil der i det kommende år være fokus på følgende: - elektroniske tests i Vordingborg med afprøvningsforløb i foråret 2012 og implementering fra skolestart august videreudvikling af forskellige former for målrettet undervisning på baggrund af testresultaterne, herunder supplerende undervisning, valgfag, målrettede grundforløbspakker og lignende undervisningsformer som er tilpasset de tre uddannelsessteders forskelligheder. - seminar ved læsevejleder med henblik på at informere de enkelte lærerteams om læsevejlederfunktionen på ZBC, samt hvilke strategier der kan anvendes for at hjælpe ordblinde og læse-/skrivesvage elever. Målet med indsatsen/ forventet effekt: - udvikling af model for involvering af lærerne i forhold til målrettet og differentieret undervisning i det daglige på baggrund af testresultaterne. Målet er på baggrund af de systematiske tests at tilbyde målrettet undervisning og dermed fastholde flere elever. Af de ca. 800 elever der testes elektronisk vil omkring 1/3 (264) blive tilbudt særlig supplerende undervisning. Forventet effekt: at max 10 % (26) af de elever der tilbydes særlig supplerende undervisning afbryder uden omvalg. 20

21 Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Registrering af og opfølgning på de elever der tilbydes særlig supplerende undervisning. Med erfaring og succes fra HP 2011 vil indsatsen afslutningsvist blive evalueret med fokus på indhold og effekt på en intern evalueringsworkshop på tværs af de tre uddannelsessteder med deltagelse af involverede lærere, vejledere og ledere. Planlagt starttidspunkt: Indsatsen er fortsat fra HP 2011 Planlagt sluttidspunkt: December 2012 Indsatsområde nr.: 3 Nyt indsatsområde Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Titel: Faglig stolthed i uddannelsen - Lyst til at lære på SSI Frafaldsanalyserne angiver, at der stadig er et uacceptabelt højt frafald blandt grundforløbseleverne på SSI, jf. afsnit 3, s. 13 I det fleksible undervisningsmiljø, vi har bygget op med løbende indtag, grundforløbspakker og Open Learning Center (OLC-miljø), har vi ingen problemer med at behandle eleverne individuelt. Det kommer i væsentlig grad de stærke og dygtige elever til gode. De fleste af de elever, der gennemfører, kommer ud med meget høje karakterer. Elever, der pga. deres faglige, sociale eller andre forudsætninger er i risiko for at falde fra, har vi opbygget et bredt beredskab til at tage sig af, og vi hjælper mange i den gruppe. Tilbage er en stor mellemgruppe, som møder frem med interesse og tilstrækkelige forudsætninger, men som mister modet og ikke mindst lysten i løbet af grundforløbet. En del af eleverne fra denne gruppe opgiver at fuldføre deres grundforløb. De befinder sig i en situation, hvor opgaven med at skaffe sig en praktikplads er uoverskuelig, det faglige niveau er højt og kravet om selvstændighed er stort. Skolens og lærernes fokus har hidtil været rettet mod eleverne med de stærkeste og de svageste forudsætninger. Der har ikke været tilstrækkelig fokus på den samlede elevgruppe. Vores undervisningsmiljø, bygget op omkring OLC en, har rigtig mange fordele og er en forudsætning for den store fleksibilitet, vi udviser, men det rummer samtidig en risiko for, at en elev, der har mistet lysten, aldrig finder den igen, hvis vi som skole og lærere ikke målbevidst hjælper ham med det. Nogle af bemærkningerne i den nyligt gennemførte elevtrivselsundersøgelse afslører for nogle elevers vedkommende utilfredshed med OLC en. Lærernes løbende evalueringer med eleverne bekræfter dette. Det er vores tese at utilfredsheden ofte hænger sammen med den forsvundne lyst til at lære. Målgruppe: Initiativer/redskaber: SSI grundforløbselever i den faglige mellemgruppe, i alt elever. Uddybende analysearbejde med inddragelse af lærere og elever med henblik på at fastlægge en prioriteret handlingsplan. 21

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 1 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Version 2, 12. april 2011 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer: 280046 Dato: 1. marts 2011 Underskrift: Vagn

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr: 089.60K.391 28. februar 2012 Underskrift: Claus

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 2012-13

Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 2012-13 Afrapportering resultatlønskontrakt for direktøren 202- I vurderingen af opfyldning af resultatlønskontrakten vil der ske en afvejning mellem udviklingen i de direkte målbare indikatorer over for de initiativer,

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand /2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 31. marts Underskrift: Benny Larsen Bestyrelsesformand

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Indhold 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt... 3 1.1 Skolens profil... 3 1.2 Elevprofiler... 4 1.3 Skolens udfordringer

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr: 089.56K.391 Dato: 29/2-2012 Underskrift:

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Erhvervsskolerne Aars Institutionsnummer: 304 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vejen Business College Institutionsnummer: 573402 Journalnr.: 093.95K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Frafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat

Frafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat 1. Opnåede resultat i 2008 og målsætning for 2009 2010 1.1. Historisk udvikling og opnåede resultater: Frafaldsprocent 2007 2008 måltal fra handlingsplanen 2008 resultat Sosu grundforløb 30,59 25 29,14

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr: Dato: 29 februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 821409 Dato: 01.03.2010 Underskrift: Preben Vestergaard Bestyrelsesformand Indsæt link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 26. februar 2009 Underskrift:

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere