Delaftale for indsatsområde 1: Tryghed og trivsel

Transkript

1 Delaftale for indsatsområde 1: Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan i Vejle Aftalens parter: Opgangsambassadører: o De lokale følgegrupper i Løget og på Nørremarken Min nabo Min ven: o o o o o o o De sociale klubber, leder Jens Jørgen Korskilde Distriktsskolerne, skoleledere Susanne Fjeldgaard Christensen og Marianne Iwersen Aktivitetsleder af Beboerhuset på Nørremarken, Jørgen Ruus Institutionsledere i områderne Tværfagligt Center for Børn- og Unge TCBU, leder Karin Oudshoorn Leder af SSP, Helle Midskov Brynaa Andre relevante herunder Vejle bibliotekerne Tryghedsnetværk: - Seniorområdet, ældrechef Helle Brinch - Sundhed og forebyggelse, leder Uffe Nymark Breum Beboernetværk og traditioner: - De sociale klubber, leder Jens Jørgen Korskilde 1

2 - Kultur- og Idrætsforvaltningen - Lokale kommunale interessenter med relevant information (SSP, seniorområdet etc.) Boligsocial vicevært Psykiatri og Handicap, leder Birthe Vorsum Aktiv Fritid i Kulturforvaltningen, projektmedarbejder Marianne Petersen Problemkompleks for indsatsområdet: Beboernes trivsel, naboskab og det sociale liv i boligområderne har stor betydning for områdernes attraktivitet og dermed evne til at tiltrække ressourcestærke beboere, ligesom det øger effekten af de øvrige indsatser i den boligsociale helhedsplan. Der findes ikke præcise lokale målinger på tryghed og naboskab, men undersøgelser viser, at beboere i udsatte boligområder er mere utrygge end beboerne på landsplan (kilde: Rigspolitiet 2015), og at der i de udsatte boligområder er et dårligere naboskab end i den almene boligsektor generelt og på landsplan. Politiets Tryghedsindex for 2016 peger på, at dette også gør sig gældende i Vejle, hvor Nørremarken eksempelvist har en højere utryghed end resten af politikredsen. Dette er sammenholdt med, at beboerne på Nørremarken har en højere tillid til politiet end andre borgere i politikredsen, hvorfor det kunne tyde på, at utrygheden relaterer sig til boligområdet og naboskabet. Begge områder er præget af mange enlige beboere. I Løget består 55% af husstandende af enlige uden børn, hvor det på Nørremarken er 29% af husstandene, der består af enlige uden børn. Dette giver en øget risiko for ensomhed, hvilket kombineret med eksempelvist manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi og/eller sårbarhed kan medføre en negativ udviklingsspiral. Generelt er begge boligområder sammensatte med en stor spredning etnisk, socialt og aldersmæssigt, hvilket udfordrer den vigtige sammenhængskraft. Begge områder har omkring 50% beboere med en anden etnisk baggrund end dansk, og der er registreret op mod 50 forskellige sprog i begge boligområde, hvorfor der i sagens natur er mange grupperinger i gruppe andel af beboere. Blandt de etnisk danske beboere findes der også forskellige grupperinger med meget forskellige værdier. Dette kommer blandt andet til udtryk i en til tider endog meget hård omgangstone i boligområderne og indimellem er den generelle tolerance under pres. Derudover er en andel af beboerne udfordret af blandt andet psykisk sårbarhed og misbrug med et deraf følgende behov for støtte og hjælp. Endvidere har der løbende været et stort fokus på antallet af udsættelser i begge boligområder, særligt med de seneste ændringer på kontanthjælpsområdet og andre ydelser vurderes flere at være i risikogruppen. Der er som følge heraf i AAB etableret en 2

3 generel økonomisk rådgivningsfunktion med henblik på fastholdelse i boligen, men hvor det har været svært at få lejerne til at gøre brug af denne mulighed. Der er derfor brug for, at den sociale vicevært kan skabe denne forbindelse og lave opfølgning på tiltagene. Der er store omkostninger økonomisk, socialt og personligt forbundet med, at enlige og familier af den ene eller anden grund ikke er i stand til at betale huslejen. Ca. 95% af udsættelserne skyldes huslejerestance og er dermed også forbundet med en større efterregning. Det relative høje antal udsættelser er et udtryk for, at der er en del beboere, der har behov for et løft, hvilket kan give øget utryghed i hele boligområdet. Der er kommet mere kontakt mellem på tværs af beboergrupper i den nuværende helhedsplan, men endnu ikke kontakter, der er fuldt ud konsolideret og flere kontakter bygger på enkeltpersoner. De mange forskellige beboergrupper samt mange beboere med særlige udfordringer som psykisk sårbarhed udfordrer sammenhængskraften og følelsen af tryghed i boligområdet og kræver en særlig rummelighed og forståelse. Derfor er der brug for at styrke kendskab og venskab på tværs af disse samt et større engagement i boligområdet. Der er behov for at skabe og støtte en positiv udviklingsspiral, hvor beboernes tilhørsforhold og sociale ressourcer udvikles, og deres engagement i boligområdet styrkes, ligesom der er behov for at styrke inklusionen af udsatte grupper i fællesskabet. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Det overordnede formål med aktiviteterne er at igangsætte en positiv udvikling i boligområderne, hvor beboernes engagement og positive tilhørsforhold genererer flere aktiviteter, større fællesskab og på sigt styrker boligområdets image, så en bred gruppe af beboere bliver boende og mere ressourcestærke personer flytter ind. Mere konkret skal aktiviteterne bidrage til at: Reducere antal udsættelser Styrke samarbejdet om udsatte beboere og kommunens fokus på særligt udsatte beboere i området Reducere antal naboklager Fastholde det lave niveau for fraflytninger Bevare den gode udvikling i trygheden i boligområdet Styrke det frivillige engagement i boligområdet 3

4 Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Antal udsættelser Succeskriterium: fald på 25 % over hele perioden. Opgøres af de berørte boligorganisationer Baseline: antallet af udsættelser i Løget og Nørremarken er senest opgjort ved årsskiftet 2015/2016. Her er i alt 12 udsættelser. Antal beboere der modtager visiteret støtte fra socialpsykiatrien Socialpsykiatrien i Vejle Kommune Succeskriterium: At antallet af beboere, der modtager visiteret støtte forebygges og reduceres med 10 %. Baseline: I alt er der 34 personer (18 i Løget og 16 på Nørremarken), som er bevilget en 85 ydelse i Vejle Kommune: Der 322 der er bevilget en 85 i Vejle Kommune. Det svarer til at beboerne i de udsatte boligområder udgør 10, 56% af alle 85, der er bevilget i kommunen antallet af beboere i boligområderne udgør dog kun 2, 3% af Vejle Kommunes befolkning. Antal naboklager Succeskriterium: fald i antallet af naboklager med 20% over perioden. Opgøres af de berørte boligorganisationer Baseline i 2016: 185 naboklager i boligforeningerne tilsammen. Antal fraflytninger Opgøres af boligforeningerne. 4

5 Succeskriterium: At antallet af fraflytninger i de berørte boligområder ikke overstiger 10%. Baseline: Finlandsparken: 7,9% Moldeparken: 11,1% Lejerbo afd.140: 14,8% Løget: 10,1% Tryghed Succeskriterium: at beboerne på Nørremarken er ligeså trygge som borgerne i Sydøstjyllands Politikreds og Danmark. Rigspolitiets Tryghedsindex (dog pt kun for Finlandsparken) Baseline: I Rigspolitiets Tryghedsindex fra december 2016 er trygheden i Finlandsparken steget fra 78,1 i 2015 til 80,2 i 2016, men ligger stadig under både Sydøstjyllands Politikreds, hvor den er 90,0 og hele Danmark, hvor den er på 89,1. Note: Løget tilføjes når Rigspolitiet efter planen omfatter området i deres Tryghedsindex. Forankring Ved helhedsplanens afslutning er 75% af alle beboeraktiviteter i boligområderne (herunder Beboerbladet i Løget) forankret hos frivillige. Opgøres af den boligsociale medarbejder. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Opgangsambassadører Min nabo Min ven Tryghedsnetværk Beboernetværk og traditioner 5

6 Boligsocial vicevært Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Den kommunale indsats i boligområderne under den boligsociale helhedsplan har, udover institutionernes arbejde, primært fokus på enkelte individer, hvorfor helhedsplanens fokus på at skabe kontakt og fællesskab mellem disse individer er et reelt supplement. Flere kommunale aktører som socialpsykiatrien, kulturområdet og beskæftigelsesområdet er opmærksomme på at motivere beboere til aktiv deltagelse i boligområdernes aktiviteter og til tider følge med den enkelte beboer til aktiviteterne. Kommunale medarbejdere bruger desuden aktiviteterne som platform for positiv kontakt til beboere. Vejle Kommune har et stort fokus på at motivere alle borgere til et aktivt medborgerskab (Resilient Vejle og samskabelse). For udsatte beboere kan det være svært at deltage aktivt i de mange forskellige foreninger, forældregrupper i institutionerne og lignende. Helhedsplanen skaber trygge og støttende rammer, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt i lokalområdet på trods af forskellige udfordringer. På denne måde får beboerne nye erfaringer og tro på, at de også kan deltage aktivt i det øvrige civilsamfund. Derfor er indsatsen også er et supplement til den funktion, som civilsamfundet ofte udfylder i samfundet gennem foreningsliv. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering 973 Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Konflikter skal søges løst på det niveau, hvor den pågældende konflikt hører til. Konflikter med beboere, frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen og det boligsociale sekretariat ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt søges sparring i de lokale følgegrupper og/eller den boligsociale bestyrelse. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektledelsen håndtere denne med de kommunale repræsentanter i den boligsociale bestyrelse. Vedrører konflikten de lokale afdelingsbestyrelser håndterer denne i samarbejde med boligorganisationernes repræsentanter i bestyrelsen. 6

7 Konflikter der berører den strategiske samarbejdsaftale og dennes gennemførelse håndteres i den boligsociale bestyrelse. Aftalens parter forpligter sig til at underrette hinanden om organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for aktiviteternes fremdrift og gennemførelse. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): En revision af delaftalen kan laves på initiativ af de involverede parter. En eventuel revision skal godkendes både i de lokale følgegrupper og den boligsociale bestyrelse. De involverede parter skal involveres i processen samt ligeledes godkende ændringer såfremt de vedrører den aktivitet, de har en rolle i. En tilrettet delaftale skal sendes ud til alle involverede parter hurtigst muligt efter godkendelse og beslutning og så vidt muligt inden ændringer af aktiviteter eller praksis træder i kraft. Delaftalen gælder fra: 1/ Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Opgangsambassadører Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Opgangsambassadørerne er et korps af frivillige beboere, som byder nye naboer velkommen med en lille gave og en nyttig informationsmappe. Opgangsambassadørerne skal først og fremmest sørge for, at de nye beboere føler sig godt modtaget i boligområdet, men samtidig er de bindeled til en masse information, man som ny beboer har brug for, f.eks. hvilke aktiviteter der foregår i boligområdet, hvor vaskekælderen er, hvordan man får fat i viceværten osv. Derudover har opgangsambassadørerne også nøgle til opgangens opslagstavle, hvor de sørger for opdatering af informationer. Ambassadørkorpset samles to gange årligt til erfaringsudveksling, nye input, og 7

8 inspirationsture. Der afholdes desuden introkurser med oplæring af nye ambassadører. Det er erfaringen, at beboernes deltagelse i frivilligt arbejde i boligområdet kan være med til at styrke naboskabet. Det frivillige arbejde styrker også andelen af og indholdet i de sociale relationer samt de frivilliges kompetenceudvikling. Netværksdannelsen mellem beboere kan ligeledes forebygge utryghed og mistillid og fremme den generelle tryghed og trivsel i et boligområde. Den nye beboer får information om området, får hilst på en nabo, og bliver introduceret til fællesskabet med det samme. Dermed får de fra starten en positiv oplevelse af deres nye boligområde. Opgangsambassadørerne er et koncept, der er arbejdet med i den nuværende helhedsplan og har haft en positiv effekt på bl.a. fraflytning, kendskab og sammenhold samt tryghed og trivsel i boligområderne, hvorfor dette ønskes fastholdt og videreudviklet. Således fungerer opgangsambassadørerne som bindeled mellem beboere og agerer relationsskabere. Ligeledes er en frivillig tjans som opgangsambassadører ofte startskuddet til yderligere frivilligt arbejde i boligområderne. Aktiviteten svarer til Naboambassadører i CFBU-kataloget. Formål: Formålet med opgangsambassadør er at få nye beboere introduceret til boligområderne med det samme, og dermed sikre at alle beboere kender til de fælles normer og værdier der er i området, og at der er ejerskab og fælles ansvar for området. Målet er at få et godt naboskab, og få skabt beboerengagement således at flere bliver inddraget og involveret i boligområdets udvikling. Målgruppe(r): Beboere over 18 år Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: Antal aflagte velkomstbesøg Opgøres af den boligsociale medarbejder Succeskriterium: alle nye beboere bydes velkommen af en opgangsambassadør 8

9 Antal opgangsambassadører Opgøres af den boligsociale medarbejder Succeskriterium - todelt: 1) der er omgangsambassadører i 100% af de afdelinger helhedsplanen omfatter 2) der kommer fem nye opgangsambassadører til hvert år Organisering, ansvar og rollefordeling: Den boligsociale helhedsplan rekrutterer og organiserer de frivillige opgangsambassadører og understøtter deres virke. Den ansvarlige boligsociale medarbejder fungerer dermed som tovholder og inspirator. Der er ikke et kommunalt fagligt netværk involveret i denne aktivitet, der således understøttes via følgegrupperne. Medarbejderressourcer fra helhedsplanen: 4 timer. Aktivitetsnavn: Min nabo Min ven Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Den første fredag i marts måned er hvert år national trivselsdag på landets skoler, hvilket flere skoler i Vejle også er en del af herunder NOVAskolen på Nørremarken. På Trivselsdagen sættes fokus på trivsel på skolen bl.a. omgangstone, mobning og venskaber. På landsplan opleves positive resultater ved at sætte fokus på netop disse ting og tale med eleverne om, hvornår man er en god ven, og hvorfor det er vigtigt, net-etik og tolerance etc. De gode resultater kan dog blive bedre, hvis børnene og de unge i en længere periode bliver præget af de samme budskaber. Tanken er, at dette kan udfordre den til tider lidt hårde omgangstone, der kan præge de unge, styrke relationer på tværs af børnene/de unge med færre grupperinger til følge og i det hele taget skabe en bevidsthed om værdien af gode venner og relationer i boligområdet. Min nabo Min ven gennemføres som en årlig tema-måned i marts, hvor der på tværs af alle institutioner og aktiviteter (herunder de boligsociale) sættes fokus på emner, der relaterer sig til at være en god ven og en god nabo der arbejdes med venskaber, tolerance og selvkontrol. Hvis alle børn og unge i en hel måned mødes af det samme budskab, reflekterer over betydningen af gode forhold med omverdenen og inviteres til selv at være gode venner og gode naboer vil effekten forventeligt blive større. Hele måneden skal alle børn og unge altså være en del af aktiviteter, der handler om at samarbejde og dyrke sammenholdet, se film der handler om venskab, blive stillet spørgsmål til eftertanke osv. Et element kunne desuden være, at der hvert år i marts 9

10 uddeles en pris til en, der har gjort noget særligt for at være en god ven eller en særligt god nabo, så dette hyldes eller at der laves en film af de unge selv, der sætter ord og billeder på, hvad der er vigtigst, når man skal være en rigtig god ven, god nabo osv. Teleselskabet Call Me har i samarbejdet med Red Barnet udarbejdet undervisningsmateriale til skolebørn, der sagtens kan bruges af andre aktører. På samme måde har Vejle Kommune en del materiale og metoder (blandt andet gennem undervisningsforløbet Hvem styrer orkestret ) samt kompetencer til at udarbejde materiale, der kan bruges i mange målgrupper (herunder dagsinstitutioner og klubber). Helhedsplanen og udvalgte aktører fra kommunen vil gå sammen om at udvælge og udarbejde lettilgængeligt materiale, der kan bruges i området. Helhedsplanen vil i alle deres aktiviteter i den måned også aktiviteter for voksne sætte fokus på emnet for at styrke budskabet mest muligt. Målet er altså at så mange som muligt skal være en del af at sætte fokus på gode relationer, det gode naboskab og boligområdet. Som et led i tema-måneden indtænkes en årlig bazar, hvor beboere i området involveres i at indsamle overskudseffekter, fx børnebøger, børnetøj etc. og videregive dette til familier med særligt behov det kan også være til familier udenfor boligområdet fx nytilkomne flygtninge etc. Dette sætter fokus på glæden ved at hjælpe andre og skaber et fællesskab omkring dette, der kan involvere hele familien. Selvom temaet kun kører én måned om året, forventes det at gøre en forskel hele året. Helhedsplanen er den platform, der kan samle alle aktører og præge alle aldersgrupper samt få andre aktører med hen af vejen såsom klyngerne i AAB på Nørremarken (hvor de voksne laver aktiviteter og mange børnefamilier deltager), Kvartershuset i Løget, lokale foreninger og sportsaktiviteter og foreninger. Aktiviteten svarer til Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft i CFBU-kataloget. Formål: Formålet med Min nabo min ven er at fremme trivsel og fællesskab i og omkring boligområderne og fremme et kollektivt ønske om, at bo i et boligområde med gode relationer. Desuden er formålet at mindske konfliktniveauet i områderne, da omgangstonen ofte er problematisk. Målgruppe(r): Målgruppen er for så vidt alle beboere på i boligområder, men udgangspunktet for aktiviteten er børn og unge i områdernes institutioner og boligområdet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: 10

11 Antal aktører, der indgår i temamåneden Den boligsociale medarbejder Succeskriterium: at der hvert år kommer to nye aktører til, der ønsker at være en del af tema-måneden. Baseline: Ved opstart vil der være fem aktører tilknyttet aktiviteten. Oplevede konflikter Succeskriterium: at de professionelle oplever, at der opstår færre konflikter og tonen blandt de unge opleves som forbedret Den boligsociale medarbejder via spørgeskema til professionelle Afholdelse af bazar Opgøres af boligsociale medarbejder Succeskriterium: at der én gang i løbet af tema-måneden afholdes en bazar med det formål at hjælpe andre Organisering, ansvar og rollefordeling: Der nedsættes en lokal arbejdsgruppe i hvert område med institutionsledere mv., der planlægger månedens forløb. Ansatte i Vejle Kommune udarbejder relevant materiale, der kan bruges af de involverede her deltager medarbejderen i helhedsplanen efter behov. Det boligsociale sekretariat har ansvaret for, at indsatserne koordineres mellem de to boligområder. Det er den boligsociale medarbejder, der er ansvarlig for planlægning af lokale aktiviteter og bazaren, der dog understøttes af de relevante kommunale aktører (hvis det eksempelvis er en børnebogs-bazar involveres biblioteket/bogbussen etc.). De lokale distriktsskoler, klubber og institutioner deltager/bakker op om aktiviteten gennem deres daglige virke ved at sætte fokus på temaet. Da det er et nyt tiltag baseret på erfaringer fra andre steder, tilpasses indsatsen undervejs de lokale forhold. Kommunale samarbejdspartnere, der enten deltager i aktiviteten eller udpeger en organisationsrepræsentant til at deltage: - De sociale klubber, leder Jens Jørgen Korskilde - Distriktsskolerne, skoleledere Susanne Fjeldgaard Christensen og Marianne 11

12 Iwersen - Aktivitetsleder af beboerhuset Nørremarken, Jørgen Ruus - Institutionsledere i områderne - Tværfagligt Center for Børn- og Unge TCBU leder Karin Oudshoorn - Leder af SSP, Helle Midskov Brynaa - Andre relevante herunder Vejle bibliotekerne Medarbejderressourcer fra helhedsplanen: 6 timer. Aktivitetsnavn: Tryghedsnetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Begge boligområder har en del beboere, som bor alene og i perioder føler sig ensomme, hvorfor der er et italesat behov blandt beboerne for fællesskabs- og tryghedsfremmende aktiviteter. Tryghedsnetværket har altså fokus på ensomme, ældre og andre der sidder hjemme og gerne vil gøre nytte bl.a. ved at opstarte en telefonkæde mellem borgerne (tryghedsmæssigt), der på sigt kan udvikle venskaber. Bare ved at være med i nogens tryghedsnetværk udføres en vigtig rolle - i kraft af den tryghed, det er i at vide, at andre er lige om hjørnet, og den enkelte gør nytte. Tryghedsnetværket udvikles i samarbejde med beboerne og kan indeholde elementer, som sociale aktiviteter i og ud af boligområdet, madgrupper, der mødes og spiser aftensmad sammen, fælles deltagelse i IT-kursus etc. Kommunalt personale som sygeplejersker, hjemmehjælpere og andre med støttefunktioner i hjemmet vil have fokus på at formidle aktiviteten til relevante beboere, så netværket over tid styrkes. Aktiviteten svarer til Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft i CFBU-kataloget. Formål: Hovedformålet er styrket civilsamfund og større tryghed samt en øget oplevelse af godt 12

13 naboskab og tryghed blandt beboerne. Målgruppe(r): Målgruppen er beboerne på Nørremarken og i Løget, der har behov for og lyst til et netværk for at føle sig trygge. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: Oprettet telefonkæde Den boligsociale medarbejder Succeskriterium: at der oprettes minimum én telefonkæde med minimum 10 personer, og at der hvert år kommer minimum én ny telefonkæde. Baseline: Der er endnu ikke oprettet telefonkæder. Organisering, ansvar og rollefordeling: Det er den boligsociale helhedsplan, der faciliteter står for aktiviteter og tiltag, der blandt andet formidles af de relevante kommune medarbejdere. Medarbejderressourcer i helhedsplanen: 2 timer om ugen. Aktivitetsnavn: Beboernetværk og traditioner Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Beboernetværk og traditioner dækker over åbne aktiviteter for alle beboere og andre 13

14 interesserede (dog ikke primært), der understøtter dannelsen af positive fællesskaber. Disse aktiviteter bæres i stigende grad af frivillige understøttet af de projektansatte. De enkelte frivillige skal uddannes til på sigt selv at kunne afvikle aktiviteterne. Fælles for aktiviteterne er, at alle beboere skal kunne deltage, at de præger områdets image positivt og er aktiviteter, der er varige. Aktiviteterne er platform for fællesskab og samarbejde på tværs af beboergrupper og er en relativ nem indgang for nye beboere til områdets fællesskaber. Under dette indsatsområde er desuden sommeraktiviteter og andre ferieaktiviteter særligt målrettet områdets unge og familierne. Nørremarken har bl.a. banko, ældreklub, eid-fest, Sankt Hans fest og loppemarked. Løget har bl.a. en årlig lysfest, open by day-arrangement, banko samt en julefest og Sankt Hans fest. I hvert boligområde udkommer årligt en aktivitetskalender. I Løget laves desuden Løget By Nyt, som har eksisteret gennem mange år og er fortsat det hustandsomdelte medie, der bringer oplysninger og den gode historie til Løget beboere ved fire årlige udgivelser. Bladet bidrager til en styrket områdeidentitet og brobygning både internt og eksternt omkring Løget. Det er erfaringen, at Løget By nyt blandt andet er med til at give en stolthedsfølelse over fællesskabsaktiviteterne i boligområdet og har en positiv effekt på området image. Der er nedsat et redaktionsudvalg med boligsocial medarbejder og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der sørger for den redaktionelle linje og arbejder løbende med at gøre Løget By Nyt læseværdigt. Det er redaktionens opgave at motivere til at flere indlæggene i bladet kommer fra en bredere kreds. Det kan være afdelingsbestyrelser, andre beboere eller eksterne forfattere til at skrive indlæg i Løget By Nyt. Fx fra virksomheder i området, beboere i villakvarterne, på Søndermarken eller andre med tilknytning til området. I løbet af projektperioden skal beboerbladet gradvis gøres mere selvkørende, så det ved afslutning af den boligsociale helhedsplan drives af beboerne. Aktiviteten svarer til Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft i CFBU-kataloget. Formål: Traditionsfremmende aktiviteter skaber ejerskab for boligområdet gennem deltagelse i aktiviteter og frivilligt engagement. Disse dele skal fremme områdets sammenhængskraft og dermed tryghed og trivsel. Fællesskabsaktiviteterne er dermed direkte forbundet med opnåelse af den strategiske aftales målsætninger omkring tryghed og trivsel. Formålet med Løget By Nyt er, at beboerne er velinformerede for derved at kunne være trygge i boligområdet og gode ambassadører for at bo i Løget. Sekundært er formålet at skabe et beboerdrevet informationsorgan, der binder beboerne sammen og sikrer øget kendskab og trivsel blandt deltagere og beboerne i øvrigt. Målgruppe(r): Beboernetværk og traditioner har to primære målgrupper: 14

15 Alle beboere på tværs af religiøse, etniske, social, aldersmæssig, arbejdsmæssig baggrund Beboere og andre, der yder en frivillig indsats Målgruppen for Løget By Nyt er primært alle beboere i Løget, men også henvendt beboere i hele Søndermarken i de tilgrænsende parcelhusområder. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: Ansvarlige frivillige Opgøres af den boligsociale medarbejder 75% af aktiviteterne har frivillige ansvarlige/formænd og en aktiv frivilliggruppe. Dette stiger med 5% hvert år. Antal deltagere i fælles aktiviteter Opgøres af det boligsociale sekretariat Succeskriterium: Antallet af beboere der deltager i fælles aktiviteter øges med 10% årligt. Baseline: Der tages udgangspunkt i registreringer ud fra aktiviteterne ved starten af helhedsplanen i Forankring af Løget By Nyt Opgøres af den boligsociale medarbejder Succeskriterium: I løbet af projektperioden gøres Løget By Nyt gradvis mere selvkørende, så det ved slutningen af den boligsociale helhedsplan er 90% beboerdrevet. Den resterende del skal løses udenfor helhedsplanens regi eksempelvis af afdelingsbestyrelsen. Bredde i artiklerne i Løget by Nyt Opgøres af den boligsociale medarbejder 15

16 Succeskriterium: at min. 50% af alle artikler i Løget By nyt er skrevet af beboerne. Med en stigning på yderligere 10 % pr år. Organisering, ansvar og rollefordeling: I Løget sker afviklingen først og fremmeste i tværgående aktivitetsudvalg, der er nedsat mellem de to afdelinger, men det er en vigtig opgave at inddrage flere engagerede beboere for derved at skabe stærkere netværk. Den boligsociale medarbejder har ansvaret for at understøtte aktiviteterne og rekruttering. Løget By Nyt udarbejdes og drives af det nedsatte redaktionsudvalg bestående af frivillige, ansatte fra Vejle Kommune bidrager med relevante nyheder i brevet fx SSP, seniorområdet etc. I løbet af projektperioden skal Løget By Nyt forankres i afdelingsbestyrelserne. På Nørremarken foregår det hovedsagligt via åbne indkaldelser, hvor interesserede kan møde op eller via rekruttering i den eksisterende frivilliggruppe. I gennemførelse af ferieaktiviteter understøtter kommunale medarbejdere fra de lokale sociale klubber. Ressourceforbrug fra den boligsociale helhedsplan: 13 timer om ugen med løbende nedtrapning i ressourceforbrug henover projektperioden. Efterhånden som der sker nedtrapning i den boligsociale medarbejders timeforbrug ved denne aktivitet, optrappes timetallet ved den boligsociale viceværts funktion tilsvarende. Aktivitetsnavn: Boligsocial vicevært Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Boligområderne rummer mange udsatte beboere, heriblandt nogle som har udfordringer med f.eks. misbrug, sindslidelse og andre problematikker. En boligsocial vicevært vil kunne hjælpe de udsatte borgere med at få den rette hjælp. I praksis gøres dette ved at være opsøgende og insisterende i kontakten til beboerne. En opbygning af relation til den socialt udsatte borger kan tage tid, hvorfor tålmodighed og ihærdighed er afgørende i denne sandsynligvis længere proces. Evalueringer af erfaringer med sociale viceværter viser positive resultater i forhold til 16

17 kontakt, brobygning og klager. Særligt i forhold til forebyggelse af udsættelser viser erfaringer fra andre byer, at den boligsociale viceværts funktion kan have afgørende betydning. Den boligsociale vicevært vil i sit daglige arbejde fysisk til stede i boligområdet og er dermed meget tæt på de beboere, der har brug for hjælp. Der arbejdes individorienteret med rådgivning og vejledning til den enkelte udsatte beboer. Etablering af netværksskabende aktiviteter for og med de socialt udsatte beboere er desuden en oplagt vej at gå. Det er helt grundlæggende for den boligsociale viceværts arbejde, at personen er i stand til at skabe og opretholde tilliden til den enkelte beboer. Den boligsociale vicevært opsøger beboere med behov for hjælp og vender tilbage, hvis de støder på en lukket dør. Den individuelle rådgivning kombineres måske med tilbud om at deltage i sociale aktiviteter. Ofte vil kontakten til beboere via aktiviteter være en adgang til at åbne op for en snak om eventuelle problemer. Arbejdsgangen for den boligsociale vicevært vil typisk vil være delt op i fire faser: 1. At skabe en tillidsfuld relation til den socialt udsatte beboer 2. At danne sig et overblik over dennes situation 3. Kontakte relevante samarbejdspartnere og sørge for at der igangsættes relevante tiltag 4. Løbende at følge op Den boligsociale vicevært samarbejde desuden med kommunens opsøgende medarbejdere indenfor psykiatri-området. Aktiviteten svarer til Sociale viceværter i CFBU-kataloget. Formål: Formålet er dels at tage hånd om den enkelte beboers udfordringer, dels at forebygge utryghed og konflikter mellem den udsatte og øvrige beboere. Desuden rådgives og vejledes om videre hjælpeforanstaltninger. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er udsatte beboere med problematikker indenfor bl.a. misbrug, isolation, psykiske lidelser og lignende. Den sekundære målgruppe er alle beboere hvis trivsel og tryghed øges, når der er færre problemer blandt de mest udsatte beboere. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: 17

18 (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Datakilde: Videreformidling Opgøres af den boligsociale vicevært Andel af beboere der er opnået kontakt til og som hjælpes videre i relevante hjælpeforanstaltninger Baseline: 80% guides videre Antal kontakter Opgøres af den boligsociale vicevært Antallet af beboere som den boligsociale vicevært årligt har kontakt til skal stige med 10% om året. Baseline: Da funktionen ikke findes i dag opgøres ud fra første års registreringer. Organisering, ansvar og rollefordeling: Den boligsociale vicevært kan og skal ikke påtage sig myndighedsopgaver, som f.eks. at træffe afgørelse om ret til ydelser efter serviceloven. De sociale viceværter skal derfor være meget tydelige omkring, at de ikke handler for myndighederne. For beboeren kan grænserne opleves som flydende, og det er derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder hele tiden tager en kvalificeret vurdering af, hvorvidt en opgave ligger indenfor sit arbejdsfelt. Den boligsociale vicevært er som nævnt ikke en myndighedsperson og igangsætter derfor ikke selv indsatser, men fungerer som brobygger imellem beboeren, der trænger til hjælp, og boligorganisationen, det kommunale system og/eller andre myndigheder, der har ansvar og kompetence til at hjælpe vedkommende. Samarbejdet med gårdmænd, socialpsykiatri, misbrugscenter og andre relevante hjælpeforanstaltninger og myndigheder er således afgørende. Vejle Kommunes timeforbrug kan ikke gøres op på individniveau, da antallet og kompleksiteten af sagerne ikke er kendte. Dog forventes det, at kommunens koordinatorer på området vil bruge 1 time ugentligt på kontakt med den boligsociale vicevært. Medarbejderressourcer i helhedsplanen: 14 timer om ugen. Efterhånden som den boligsociale medarbejders timeforbrug i aktiviteten Beboernetværk og traditioner nedtrappes, optrappes timetallet ved den boligsociale vicevært tilsvarende. Dette harmonerer med at arbejdsmængden hos den boligsociale vicevært må forventes at stige 18

19 efterhånden som beboerne får tillid og kendskab til den boligsociale vicevært. 19