ET BANNER FOR FOLKET. Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET BANNER FOR FOLKET. Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL"

Transkript

1

2

3 ET BANNER FOR FOLKET Fred Frihed Fremgang Sundhed Liv Lykke MENNESKETS LÆNGSLERS MAAL

4 ET BANNER FOR FOLKET Et opmuntrende Budskab fra Bibelen for. alle rettænkende Mennesker af J. F. RUTHERFORD Præsident fer International Forening for Bibelstudium Forfatter til :»Guds HarpeMillioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø*»den ideelle RegeringVerden i NødTrøst for F olket«. o, s, v., o, s, v. The Standard for the People Danish translation Printed in Switzerland Udgivet af INTERNATIONAL FORENING FOR BIBELSTUDIUM BROOKLYN, N. Y,, U. S. A. ^ Copyrighted 1926

5 ET BANNER FOR FOLKET Piilioner af Mennesker paa Jorden ønsker ærligt og oprigtigt at samles om det Banner, der garanterer dem Hjælp imod alt ondt, og som bringer dem vedvarende Velsignelser; men de er stærkt i Tvivl om, hvilket Banner de skal samle sig om. Det er min Hensigt at henlede Menneskenes Opmærksomhed paa det guddommelige Banner, thi det at kende og at følge Sandheden vil føre dem til Frihed ; og jeg er overbevist om, at vi lever i den Tid, hvor Folk vil komme til at forstaa Sandheden. I Aarhundreder har Menneskenes fælles Fjende gjort dem blinde for Sandheden j men de Begivenheder, der finder Sted nu i Tiden, viser tydeligt, at Fjenden snart vil blive fravristet sin Magt og ikke mere faa Lov til at forføre Menneskeslægten. Den store Skaber har skabt alle de Mennesker, der lever paa Jorden, af eet Blod ; det, der er af virkelig Interesse for een, er af Interesse for alle. Naar Menneskene faar lært dette og ogsaa faar lært at gaa den rette Vej, vil der aldrig mere blive Krig, og aldrig mere vil Magt gaa for Ret. Jorden vil da være et Sted, hvor det er dejligt at leve. Den store Gud har skabt Jorden, for at Menneskene skulde leve lykkeligt paa den, og den Tid maa komme, da Menneskene vil glæde sig over at være under guddommelig Omsorg- Den Kendsgerning, 3

6 4 Et Banner for Folkel at der er aabnet Adgang for Menneskene til at naa deres Længslers Maal, vil hverken kunne gavne eller glæde dem, hvis de ikke faar det at vide ; derfor er det først og fremmest nødvendigt, at de faar Kundskab derom. Man kan dele Menneskene i to Klasser, nemlig dem, der* regerer, og dem, der regere^. Menneskenes store Flertal hører til den sidste Klasse. Den første kan deles i tre Dele, den kommercielle, den politiske og den religiøse Klasse, Den regerende Klasse forandres efterhaanden, idet nogle af de regerede gaar over til at blive regerende ; men det er sjældent, at de herskendes Tænkemaade forandres. Det er saa let at forandre Tænkemaade, naar man rykker op i de regerendes Klasse ; Egenkærlighed og Egennytte er den virkelige Aarsag dertil, men denne Egenkærlighed skyldes for en stor Del vor fælles Fjende, som vi senere skal omtale nærmere. Der er ofte Sammenstød mellem de regerende og de regerede ; men under de rette Tilstande skulde dette Ikke være Tilfældet, da deres Interesser skulde være fælles og ens. Menneskemasserne ønsker Fred, Frihed, Fremgang, Sundhed, Liv og Lykke. I Aarhundreder har de følt, hvad det er at have Krig, Undertrykkelse, Fattigdom, Sorg, Sygdom og Død, Ned gennem Tiderne har Menneskene stadig anstrengt sig for at overvinde disse Vanskeligheder, saa at de kunde faa opfyldt deres inderste Ønsker og glæde sig over dem. Et Banner angiver det Sted, hvor Folk samles, og det tjener til at lede Folket paa den Vej, det skal gaa. Den regerende Klasse ønsker at holde Folket under Tvang og Kontrol, og for at naa dette opstiller de visse Idealer til Vejledning eller som et Banner for Folket og opfordrer aue til, som der siges, i egen Interesse at følge disse 'Idealer for til sidst at faa deres inderste

7 Et Banner for Folket 5 Ønsker opfyldt. Disse Bannere har været forskellige til forskellige Tider. Den kommercielle Klasses Banner bærer Indskriften;»Giv os større Rigdom og Magt, saa vil vi forbedre Levevilkaarene og gøre Jorden til et Sted, hvor det er værd at leve. Vi finansierer de store Opfindelser til Besparelse af Arbejdskraften, Transportmidlerne og Skolevæsenet, og derfor skal yi lede Folket.«Den politiske Klasse skriver følgende paa sit Banner :»Vi er i Besiddelse af overordentlige Egenskaber som Herskere. Vi organiserer og er vant til at lede. Vi giver nye Love, og vi bevarer de gode, gamle Love. Vi beskytter Folkets Frihed, Liv og Ejendom ; derfor bør Folket følge vor Ledelse og støtte os.«den religiøse Klasse, der har Gejstligheden til Talsmænd, skriver paa sit Banner ;»Vi tolker, hvad der er Guds Vilje. Menneskenes Liv, Frihed og evige Lykke afhænger af, om de følger den Kurs, vort Banner anviser dem. Vi ril tænke deres aandelige Tanker for dem, de maa kun høre, hvad der er ortodokst, fordi det er det, vi lærer dem. Lad os tage deres Sjæle i Forvaring.«Den snedige Hersker over denne onde Verden aa sin Fordel i at forene disse tre Klasser til een herskende Klasse. I Demokratiets Navn og under dets Maske forenede den kommercielle, den politiske og den gejstlige Klasse deres Interesser og opløftede deres forenede Banner for Folket. Det lyder saaledes :»De nuværende Regeringssystemer er af guddommelig Anordning, og alle Mennesker maa indordne sig under dem. Vi maa have større Skatteindtægter, for at vi kan være forberedt paa Krig og derved sikre os Fred. Vi maa centralisere al Magt i Regeringen for at sikre vor Styrke imod vore Fjender. Vi maa have en ortodoks Religion, og de kommercielle, politiske og religiøse Klasser maa støtte

8 6 Et Banner for Folket hverandre. Kirken maa inden for sine Mure have de hovedrige og mægtige Politikere, som kan forlene den med Magt og Værdighed. Alle maa som gode Borgere støtte os i Krig og Fred, saa vi kan opretholde vore nuværende Institutioner og beskytte Folkets Velfærd og Interesser. Vort Banner viser Vejen til Fred, Frihed, Fremgang, Liv og Lykke.«Men almindelige Mennesker ved af Erfaring, at disse Paastande ikke er sande. De ser, at de rige stadig bliver mere pengegridske, stadig hober større Rigdomme op til sig selv og slaar al Konkurrence ned, for at de uden Afbrydelse kan fortsætte paa deres egoistiske Vej. De ser, at Politikerne rask væk benytter Intriger, Falskhed og listige Kneb, De ved, at den Modstrid, der er mellem de forskellige Sekters Læresætninger, ikke kan være i Overensstemmelse med Sandheden ; de harmonerer ikke indbyrdes og heller ikke med, hvad der i Almindelighed og med Rette anses for at være Retfærdighedens Grundsætninger. De ser, at de kirkelige Systemer og navnlig deres Ledere er fulde af Hovmod, Indbildskhed, Vantro og Ugudelighed. Menneskene har mistet Troen paa de Programmer, som de regerende lader rejse over dem som et Banner. De ved, at de er falske, at det er uigennemførlige Ting, de forskellige Programpunkter stiller dem i Udsigt, og Erfaringen har lært dem, at de aldrig kan føre til vedvarende Fred, Frihed, Fremgang, Sundhed, Liv og Lykke, HVAD ALLE MENNESKER LÆNGES EFTER Blandt Menneskene er der madge, baade Mænd og Kvinder, der nærer et inderligt og oprigtigt Ønske om ikke blot at faa deres egne Forhold forbedrede, men /

9 Hvad alle Mennesker længes efter 7 ogsaa ønsker, at Folk i Almindelighed maa faa bedre Levevilkaar. Nogle af disse er Filantroper, der bruger mange Penge til at bygge Biblioteker og udstyre. dem med Bøger, der aldrig bliver læst, selv om de maaske nok var værd at læse. Det Banner, de opløfter for Folket, er et Krav om bedre Uddannelse for alle, og de opfordrer til at samle sig om det, idet de siger :»Her er Redningen.«Andre, der har lige saa redelige Hensigter, starter kooperative Foreninger o Andelsforetagender, idet de vil gøre gældende, at Samvirken vil bringe den ønskede Befrielse; og de opfordrer Folket til at samles om dette Banner. Faa følger Opfordringen, og Resultaterne er forsvindende. Andre, der har samme ærlige og gode Vilje, danner Foreninger, der vil indføre en Grundværdiskat og iøvrigt vil maale Værdien af alt efter ydet Arbejde ; ogsaa disse opløfter et Banner for Folket og opfordrer dem ivrigt, men dog forgæves, til at følge. Kun faa tænker alvorligt over de Bannere eller Ideer, der saaledes fremholdes for dem ; thi alle ved, at det absolut ikke er lykkedes for hele vort sociale, finansielle, politiske og gejstlige System at tilfredsstille Menneskene. Tvivl og Frygt har grebet Menneskene, og de er i Forvirring og Nød, De ser, at en ny stor Krig, endnu frygteligere og endnu mere ødelæggende end nogen tidligere Krig, truer dem ; de ønsker Fred og hader Krig, og dog bliver de tvunget til at give deres Penge til Fremstilling af de frygteligste, mest djævelske, dødbringende og ødelæggende Apparater. De lider stadig under den tyngende Vægt af onde Udbyttere, høje Skatter, troløse Politikere og falske religiøse Ledere. Hvis de Bannere, der nu opløftes for Menneskene, nogen Sinde har indgivet nogen Haab, saa bliver deres

10 8 Et Banner for Folket Forhaabninger i hvert Fald nu fuldstændig slaaet til Jorden. Folkene og Nationerne paa Jorden er i den yderste Nød, de er ikke blot rede til, men de ønsker endogsaa en Forandring til noget bedre. Dette er Guds belejlige Tid ; hans Tid er kommet. LØGN OG SANDHED Der maa være en Grund til, at alle Menneskenes Planer er slaaet fejl. Havde et af disse mange Bannere haft den alvise, retfærdige, almægtige og alkærlige Guds Billigelse, vilde det være lykkedes ad den derved anviste Vej at bringe Befrielse til Menneskene. Hvorfor har de Ideer og Programmer, som er opløftet af de kommercielle, politiske og religiøse Ledere, svigtet? Svaret er : Fordi de alle har været i Modstrid med Jehovas Plan. Ophavsmændene til disse Planer eller Bannere har slet ikke tænkt paa den sande Gud, og Fjenden har ført dem ad Mørkets Veje. I intet af de Forslag, der er blevet fremholdt som et Banner for Folket, er der taget det ringeste Hensyn til, hvad Gud vil. De er alle Resultaterne af ufuldkommen menneskelig Tænkning og en komplet Undladelse af at tage Hensyn til de klare Forskrifter, der er givet i Guds Ord. Husk paa, at det eneste Folkeslag, der har staaet under Jehovas Styrelse, er Jøderne, Det var ikke nogen egenmægtig Styrelse; thi Gud indgik en Pagt eller Overenskomst med Folket i den Hensigt at lade dem selv erfare, at Mennesket ikke kan virkeliggøre sit Hjertes inderligste Ønske uden Hjælp fra den store Jehova Gud, Israelitterne svigtede. Og hvorfor svigtede de? Fordi de glemte Gud, overtraadte deres egen Pagt og blev vildledt af den store Fjende, Det første Bud, der V

11 Den Fände Gud 9 var givet dem, var dette :»Du maa ikke have andre Guder for mig«; og dette Bud var givet Israelitterne til deres egen Fordel. Jehova Gud var deres sande og eneste Ven, og derfor befalede han dem at adlyde ham ; men de vendte sig til andre Guder og mistede alt. Alene dette skulde gøre det klart for alle, at intet Folk kan have Fremgang, og ingen kan opnaa, hvad de saa inderligt længes efter, medmindre de følger den Vej, Gud har anvist. Guds Banner er det eneste, der kan gavne Folket. Men hvem er Gud? DEN SANDE GUD Det danske Ord»Gud«er oversat fra det hebraiske Ord elohim. Elohim betyder mægtig og bliver undertiden anvendt om Øvrighedspersoner og mægtige Herskere og anvendes ogsaa om den Højeste. Den store Evige, Himmelens og Jordens Skaber, har forskellige Navne. Da Gud sendte Moses for at befri Israelitterne fra Ægypten, spurgte Moses, hvad han skulde sige til dem.»da sagde Gud til Moses : JEG ER DEN, JEG ER ; og han sagde : Saa skal du sige til Israels Børn : JEG ER har sendt mig til eder.«(2 Mosebog 3 : 14) Ikke at han var eller vil være, men.at han er nu, altid var og altid vil være, uden Begyndelse og uden Ende, fra Evighed og til Evighed. Psalme 90: 2. Da Gud oprettede en Pagt med Abraham, aabenbarede han sig for ham under Navnet Gud den Almægtige. (1 Mosebog 17: 1) Dermed mente han, at i ham bor al Magt, at han er almægtig og uimodstaaelig. Hans Vilje er hans Lov, og blot han vil noget, omsætter hans Magt det i Handling. Da Abraham blev velsignet af den

12 10 Et Banner for Folket store Præst Melkisedek, blev Gud fremstillet for ham under Navnet»den højeste Gud«. Dette bibringer os den Tanke, at han er den mægtige Skaber af Himmelen og Jorden, og viser hans Forhold til hele den guddommelige Plan. Han er den, som staar over alt, og ved Siden af ham er der ingen. Esajas 42; 5 ; 40: 12, 23. Da Farao, Ægyptens mægtige Hersker, nægtede at opfylde Moses's Anmodning om at lade Israelitterne forlade Landet, talte Gud til Moses og sagde;»jeg aabenbarede mig for Abraham, for Isak og for Jakob som den almægtige Gud ; men ved mit Navn JEHOVA var jeg ikke kendt af dem.«(2 Mosebog 6: 3 ; engelsk Oversættelse.) Dette er første Gang, han er omtalt ved Navnet Jehova, hvilket betyder : Den, der er til i Kraft af sig selv, den evige Ene og den eneste evige, hvis Navn alene er Jehova, som er højere end alt, og som er over alt. (Psalme 83: 19)»Han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se ; ham være Ære og evig Magt 1 Amen!«1 Timotheus 6: 16. Jehova, den almægtige Gud, er Himmelens og Jordens Skaber. (Esajas 45: 5) Bibelen er hans Sandheds Ord, nedskrevet efter hans Diktat af hellige Mænd, idet deres Tanker blev sat i Bevægelse og ledet ved den almægtige Guds Kraft. (2 Peter 1: 21 ; 2 Samuel 23: 2 ; 2 Timotheus 3: 16) Hans Ord er en Fremstilling af Sandheden. (Johannes 17: 17) (En mere indgaaende Behandling af dette Emne findes i Guds Harpe, Side ) Jorden er en vidunderlig Planet, og de mange forskellige Væsener, der forekommer paa den, er et Udtryk for den store Skabers Visdom og Magt. Det er paa den, at Menneskene har gjort deres Erfaringer, og det er den almægtige Gud, der har skabt den. Hvorfor mon

13 Menneskets skabelse 11 han skabte den? Hans Ord svarer:»jeg har gjort Jorden, og Menneskene har jeg skabt paa den ; mine Hænder er det, som har udspændt Himmelen, og al dens Hær har jeg frembragt... Thi saa siger Herren, som skabte Himmelen (han er Gud), som dannede Jorden og gjorde den (han grundfæstede den, ikke til at være øde skabte han den, til at bebos dannede han den) : Jeg er Herren, og ingen ydermere.«(esajas 45: 12, 18)»Slægt gaar, og Slægt kommer, men Jorden staar evindelig.«prædikeren 1: 4. MENNESKETS SKABELSE Menneskene har ikke selv gjort noget for at blive til; de er heller ikke Resultatet af en Udviklingsproces, sora nogle selvbeskikkede vise Mænd mener. Da Gud har sagt, at han skabte Jorden, for at Menneskene skulde leve paa den, saa er det ogsaa rimeligt, at Gud skabte Menneskene til at leve paa den. Beskrivelsen af Menneskets Skabelse findes tydeligt i Skriften :»Da dannede Gud Herren Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl. Og Gud Herren plantede en Have i Eden mod Østen og satte der Mennesket, som han havde dannet... Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have til at dyrke den og til at vogte den. Og Gud Herren bød Mennesket og sagde : Du maa frit æde af alle Træer i Haven, men af Træet til Kundskab om godt og, ondt, af det skal du ikke æde ; thi paa den Dag, du æder af det, skal du visselig dø.«1 Mosebog 2: 7,8, Gud skabte Kvinden som Medhjælp og Fælle for Manden. (1 Mosebog 2: 18)»Og Gud skabte Mennesket

14 12 Et Banner tor Folket i sit Billede, i Guds Billede skabte han d e t; Mand og Kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem : Vær frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden og underlæg eder den, og hersk over Havets Fisk og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som rører sig paa Jorden.«1 Mosebog 1: 27,28. Disse store fundamentale Sandheder, som Jehova her fremsætter, beviser aldeles afgjort, at han havde i Sinde at lade Menneskene leve evigt paa Jorden ; men før han vilde give Mennesket den Begunstigelse, et evigt Liv er, satte han det paa Prøve for at se, om det var rede til at sætte alt ind paa at modstaa det onde og følge det gode. Han satte Manden og Kvinden i Edens Have, et vidunderskønt Sted, hvor der var fuldt op af saadan Føde, som de syntes om, og som de behøvede til Livets Ophold. Her levede de to sammen i Fred, Frihed, Fremgang, Sundhed, Styrke, Liv og Lykke. DEN FALSKE GUD Lucifer var et Væsen, der besad stor Skønhed og Magt. Gud satte ham i Eden til at have Overopsyn med eller til at herske over Menneskene.»Du var en salvet Kerub, som skærmede, og jeg havde sat dig dertil... I Eden, Guds Have, var du.«(ezekiel 28: 14, 13) Endvidere siger Herren om Lucifer j»ustraffelig var du paa dine Veje fra den Dag, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev fundet hos dig.«(ezekiel 28: 15) Skønt Menneskets Organisme var fuldkommen, var dets Erfaringer naturligvis begrænsede, og det maatte sættes paa en Prøve, der kunde afgøre, om det vilde være lydig eller ulydig mod Guds Lov. At være ulydig mod Loven vilde være uret, at lyde vilde være ret. Det var Lucifers

15 Den falske Gud 13 ophøjede og hellige Pligt at beskytte Menneskets Interesser og lære det at være lydig mod den store evige Gud. Lucifer indtog en betroet Stilling som Mellemled mellem Gud og Mennesket og havde Pligt til at være loyal og sand mod Jehova; men Uretfærdighed blev fundet hos ham, og han faldt. Mennesket blev skabt med Trang til at tilbede et højerestaaende Væsen; naturligvis vilde det tilbede Jehova Gud, fordi det vidste, at Gud var dets Skaber og Velgører. Lucifer blev ærgerrig efter en saadan Tilbedelse, som Mennesket naturligt vilde give Jehova, og han vidste, at det fuldkomne Menneske havde faaet Evne til at frembringe en bel Menneskeslægt. I Tankerne saa han, hvorledes Jorden engang i Fremtiden vilde være opfyldt af store Menneskemængder, der maatte tilbede en eller anden. Han nærede et ærgerrigt Ønske om at blive tilbedt, og han søgte at gøre dette Ønske til Virkelighed ; for at bringe sin Plan til Udførelse var han villig til at gaa saa vidt, og han gik saa vidt, at han blev en Forræder mod Gud. Han vidste, at Straffen for Overtrædelse af Guds Lov var Døden. Gud gav denne Lov for at prøve Mennesket, førend han vilde give det evigt Liv. Dødens Vælde var overdraget Lucifer (Hebræerne 2: 14) ; det vil sige, at det vilde være hans Pligt at lade Mennesket dø, hvis det overtraadte Guds Lov. Lucifer, som vidste dette, besluttede nu, at han vilde faa Mennesket til at overtræde Guds Lov, hvorpaa han vilde vægre sig ved at lade det dø og saaledes vise Mennesket, at Guds Lov kim var en Trusel, og at Gud havde givet Mennesket denne Lov for at holde det i Uvidenhed og berøve det de Fordele, som det var berettiget til at faa. Lucifer tænkte, at det saaledes vilde være muligt for ham at faa Mennesket til at tro, at Gud er en Løgner

16 14 Et Banner for Folket og havde løjet, da han sagde ;»Paa den Dag, du æder af det, skal du visselig dø.«lucifer mente endvidere, at Mennesket saa vilde betragte ham som dets Ven og Velgører og værdig til Tilbedelse, og at den Hengivenhed, det skyldte og ogsaa viste over for Gud, da vilde blive overført paa ham. Saaledes blev Uretfærdighed fundet hos ham. Profeten siger i Bibelen om Lucifer :»Hvorledes er du faldet ned fra Himmelen, du straalende Stjerne, du Morgenrødens Søn? Hvorledes er du hugget ned til Jorden, du, som nedslog Folkeslag? Og du, du sagde i dit Hjerte : Til Himmelen vil jeg stige op, over Guds Stjerner vil jeg rejse min Trone, og jeg vil tage Sæde paa Forsamlings-Bjerget i det yderste Norden ; jeg vil stige op over Skyernes Toppe, jeg vil gøre mig den Højeste lig «Esajas 14: Lucifer bragte sin skændige Plan til Udførelse. Han brugte i dette Øjemed Slangen som sin synlige Repræsentant i Eden, Paa sin listige, bedragerske og forførende Maade nærmede han sig Eva og sagde :»Har Gud virkelig sagt : I skal ikke æde af noget Træ i Haven? Da sagde Kvinden til Slangen : Vi maa æde af Frugten paa Træerne i Haven ; men om det Træs Frugt, som er midt i Haven, har Gud sagt : I skal ikke æde deraf og ikke røre derved, for at I ikke skal dø.«hertil svarede Lucifer :»I skal visselig ikke dø ; thi Gud ved, at paa den Dag, I æder deraf, skal eders Øjne oplades, og I skal blive ligesom Gud i at kende godt og ondt.«(1 Mosebog 3: 1 5) Kvinden spiste af Frugten og overtraadte Loven, hendes Mand Adam deltog med hende i hendes Overtrædelse, (1 Timotheus 2: 14) Saaledes blev Kvinden bedraget og vildledt af den store Lucifer, den falske Gud, der var Aarsag til, at baade Manden og Kvinden overtraa dte Guds Lov.

17 DET STORE TAB I Overensstemmelse med sin retfærdige Lov dømte Gud Mennesket til Døden for dets Ulydighed. Ved denne Dom blev Retten til Livet berøvet Mennesket, og Gud lod det lide Straffen lidt efter lidt, saaledes at det først ved Slutningen af en vis Periode var fuldstændig dødt. Altsaa var Livet og Retten til Livet berøvet Adam. Alle Adams Børn blev født i Tiden mellem Dommens Afsigelse og dens endelige Fuldbyrdelse. Det var den ufuldkomne Adam, der blev Fader til Menneskeslægten, og derfor er hele Slægten blevet født ufuldkommen og uden Ret til Liv. Dette er ganske lige til og er det Resultat, Skriften kommer til. (Psalme 51:7; Romerne 5: 12) Siden den Tid har Mennesket levet i Sorg og Lidelse og har forgæves søgt Fred, Frihed, Fremgang, Liv og Lykke. Alt dette mistede Menneskene, da de overtraadte Guds Lov. Paa Grund af Lucifers Ondskab forandrede Gud hans Navn, og fra da af er ban blevet kaldt Dragen, Satan. Slangen* og Djævelen, Navne, der alle har en bestemt Betydning. Lucifer betyder Lysbærer ; han var en Lysbærer og en vidunderlig smuk Skabning. (Ezekiel 28: 17) Satan betyder Fjende eller Modstander, og lige fra Tiden i Eden til nu har Satan modsat sig alt, hvad der er ret. Drage betyder Opsluger eller Fortærer, og ned igennem Tiden har han forsøgt at gøre det af med enhver, der har prøvet paa at være retfærdig. Slange betyder Bedrager, og fra Edens Tid til i Dag har den Onde forsøgt at bedrage Menneskeslægten og at vende deres Tanker bort fra den sande og rette Gud. Djævel betyder Bagvasker, og i Aarhundredemes Løb har Djævelen stadig bagvasket Gud og faaet sine Udsendinge, der giver sig ud for at være Guds Repræsentanter, til 15

18 16 Et Banner for Folket at bagvaske ham, og baade Djævelen og hans Repræsentanter har bagvasket alle, der ærligt har forsøgt paa at tjene Gud. Dette forklarer, hvorfor de har talt saa meget ondt om dem, der ydmygt har prøvet at tjene og at repræsentere Herren. Naar vi forstaar disse Ting, kan vi se, hvorfor Je hova bliver kaldt den eneste sande Gud, og hvorfor Djævelen er den falske eller onde Gud. Den sande og retfærdige Gud kunde naar som helst have tilintetgjort Satan, Djævelen, men det var ikke hans Plan. Han gav Satan Overopsynet over Mennesket i Begyndelsen for at prøve Adam, og han tog ikke det Overopsyn fra ham, da han dømte Adam til Døden. Det var Guds Mening, at hele Menneskeslægten skulde erfare det ondes ødelæggende Virkninger, og han har tilladt det onde derved, at han ikke har forhindret Satan i at fortsætte paa sin onde Vej, og det blev da en Prøve for Menneskeslægten. Ordet Verden, som det bruges i Skriften, betyder en Sammenslutning af MennesKer i Regeringssystemer under Opsyn af en Overherre. Israels Folk var det eneste Folk, som Gud oprettede en Pagt med og organiserede, og Jehova Gud var følgelig deres Overherre. Alle andre Nationer har staaet under den falske Guds, Djævelens, Indflydelse. Senere hen kom ogsaa Israel ind under Satans, Djævelens, onde Indflydelse, og fra da af var Satan den usynlige Gud eller Hersker over hele Verden. Han har udklækket alle mulige Planer for at beholde Menneskene under sin Indflydelse, vende deres Tanker bort fra den sande og kærlige Gud og gøre dem blinde for Sandheden om den Plan, Gud havde til deres Velsignelse og Frelse. Herom er der skrevet :»Men om ogsaa vort Evangelium er tildækket, er det tildækket iblandt dem, der fortabes, dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at

19 Hvorfor Verdens Bannere er falske 17 Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede.«2 Korinthier 4: 3, 4. HVORFOR VERDENS BANNERE ER FALSKE De Bannere, som de kommercielle, de politiske og de gejstlige Klasser opløfter for Menneskene, er og har altid været falske ; thi Satan, Djævelen, har bedraget de regerende, givet dem et skævt Syn paa, baade hvad der er de rette Maal og de rette Midler, og har saaledes faaet dem til at glemme den sande og kærlige Gud og helt overse hans Plan. Disse Bannere kan med fuld Føje kaldes Satans, Bedragerens, Bannere ; thi de er bedragerske og holder ikke, hvad de lover. Israel faldt, fordi Folket glemte den sande og kærlige Gud. Vi kalder os i Dag Kristne og mener dermed, at vi tilhører de Nationer, der kalder sig kristne, men som i Virkeligheden ikke er det. I Stedet for at være kristne er de herskende og styrende Magter under Overopsyn af denne Verdens Gud. De er faldet, fordi de har givet efter for den falske Guds, Satans, Indflydelse, har overset Sandheden og er gaaet Uretfærdighedens Vej, og det uagtet de sagde sig at følge Herren deres Gud. De Planer, som Menneskene har fremsat, og som de bestemt hævder er til Menneskeslægtens Fordel, har bragt Jehovas Betydning ned til det mindst mulige. Regeringerne og de store Sammenslutninger har tydeligt lagt for Dagen, at de skammer sig over Jehova Guds Navn, og hvis hans Navn bliver nævnt, er det i en halvt undskyldende Tone. Hverken den kommercielle, den politiske eller den gejstlige Klasse er villig til at tage et utvetydigt Standpunkt til Gud og til hans Sandheds Ord. I Øjeblikket er det saa, at største Delen af Præsterne, der

20 18 Et Banner for Folket dog vil være Folkets religiøse Ledere, fornægter Gud og hans Ord og sætter deres egen Visdom i Stedet for. Satan har ikke Magt til at give Menneskeslægten Liv, og han har aldrig haft det. Hvis han havde haft en saadan Magt, vilde han utvivlsomt have givet Slægten evigt Liv og stadig haft Opsigt med den, saa at hans Herredømme kunde vare evigt. Jehova Gud er den eneste Livskilde (Johannes 17:3), han skabte Mennesket og gav det Livet; men Gud berøvede Mennesket Livet og Retten til Livet, fordi det havde overtraadt hans Lov, og han alene kan give det Liv. Hvorfor da spilde sin Tid med andre Tanker 7 Hvorfor gaa efter andre Bannere 7 Hvorfor lytte til de verdsligvise Mænds Filosofi 7 Deres Visdom er Daarskab i Guds Øjne, og den er Daarskab for enhver, der forstaar og elsker Gud. 1 Korinthier 1: 20. GENLØSNINGSPLANEN Hvis Gud fratog Mennesket Retten til Livet, fordi det havde overtraadt hans retfærdige Lov, hvorledes kunde han saa bagefter skænke det Livet uden at komme i Strid med sine egne Principper 7 Dette er et betydningsfuldt Spørgsmaal, som har voldt mange Mennesker Hovedbrud, og det er lykkedes Djævelen ved Præsternes Hjælp at gøre de fleste Mennesker blinde for det sande Svar herpaa. Gud kunde ikke forsvare at forandre sin Dom eller ophæve den og fritage Mennesket for Straf. Retfærdighed og Ret er Jehovas Trones Grundvold. (Psalme 89: 15) Gud havde fældet Dommen over Adam, og følgelig maatte Adam dø. Der var imidlertid intet, der hindrede Gud i at tillade, at et andet fuldkomment Menneske,

21 Genløsningsplanen 19 der i et og alt svarede til Adam, frivilligt døde i Stedet for Adam, og at Adam derigennem blev frigivet. Adam alene blev dømt til Døden, thi han alene var paa Prøve ; men alle Adams Børn, der tilsammen udgør hele Menneskeslægten, blev født uden Ret til Livet, idet de blev født ufuldkomne. Derfor staar der skrevet :»Alle dør i Adam.«1 Korinthier 15: 22. Det var Jehova Guds Plan, at der skulde finde en Genløsning Sted af Adam og hans Afkom, for at hele Menneskeslægten kunde faa en fuld og god Lejlighed til at vinde Livet. Naar denne Lejlighed bliver givet, vil alle, som benytter sig af den og adlyder Guds retfærdige Lov, faa evigt Liv under lykkelige Tilstande. Gud lovede, at han vilde genløse Mennesket fra Døden og købe det tilbage fra Gravens Magt. (Hoseas 13: 14) Dette kunde ifølge hans Lov ske ved, at et fuldkomment Liv blev givet for et fuldkomment Liv. (2 Mosebog 21:23) Paa hele Jorden var der imidlertid ingen, der kunde give dette; thi de var alle Adams Afkom. (Psalme 49: 8) Men Gud den Almægtiges Magt var ikke begrænset dertil ; thi i Himmelen var Logos, Guds Skabnings Begyndelse, altid i Harmoni med Jehova og altid lydig mod hans Vilje. Johannes 1: 1 4. I Guds reite Tid blev Logos overført fra Himmelen til Jorden.»Han blev Kød og tog Bolig iblandt Menneskene.«(Johannes 1: 14) Da han var her paa Jorden i en Alder af 30 Aar, havde han et fuldkomment Legeme og var fuldkommen i enhver Henseende. Gud lovede at give ham den højeste Plads i Universet, næst efter Je hova selv, hvis han bestod den Prøve, der laa foran ham. Og hvilken Prøve var det? Hel og fuld Lydighed mod Guds Lov under de mest ugunstige Omstændigheder. Hebræerne 5: 8, 9.

22 20 Et Banner for Folket Hvorfor kom han til Jorden, og hvorfor blev han Menneske? Skriften svarer : For at give sit Liv til en Genløsningsbetaling, Købesummen for Mennesket. (Matthæus 20: 28) Han kom, for at Mennesket kunde faa Liv og faa det i Overflod. (Johannes 10: 10) For at afstedkomme dette var det nødvendigt, at det fuldkomne Menneske Jesus frivilligt døde som en Synder ; det vil sige, i Stedet for Synderen, for at han kunde træde i den Synders Sted, som var død. Med Henblik paa dette sagde Jesus :»Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.«Johannes 10: 17, 18. Jesus havde Ret til at leve som Menneske ; da han døde frivilligt, opgav han sit Liv som Menneske til Fordel for Menneskeslægten.»Thi saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. i hi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.«johannes 3: 16, 17. Jesus bestod Prøven under de ugunstigste Omstændigheder :»Han fornedrede sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.«Filippenseme 2: For hvem døde Jesus? Herpaa svarer Apostelen : Han smagte Døden»for alle«. (Hebræerne 2:9) Han

23 Stenene ryddes af Vejen 21 gav sit Liv»til en Genløsningsbetaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid«. 1 Timotheus 2: 6. Det var den guddommelige Kristus Jesus, der opstod fra de døde og opfor til Himmelen. Han frembar selv den store Genløsningsbetaling i Himmelen. Hebræerne 9: 24. Lærer Præsterne da ikke, at Jesus er Menneskets Genløser, og er det ikke en Del af det Banner, som de opløfter for Menneskene? Nogle af dem lærer, at han døde for Mennesket, medens andre fuldstændig benægter det, men alle gør de den store Sandhed om Genløsningen til intet ved mange andre falske Læresætninger, som de har indbefattet i deres Læresystem, deres Banner, og som er sande Snublestene, som Menneskene er faldet over. Der er store Uoverensstemmelser mellem Katolikker og Protestanter, ingen kan faa deres Lære til at stemme overens indbyrdes eller med sig selv. Det kunstlede Sprog, de forskellige Trossamfund betjener sig af, og den Forvirring, der hersker imellem dem. saavel som den forvendte Fremstilling, de giver af Guds Plan, bevirker, at ingen kan forstaa Filosofien i den. Disse Snublestene er blevet anbragt der af Fjenden, Satan, Djævelen, for at forblinde Menneskene og vende dem bort fra Gud. STENENE RYDDES AF VEJEN Herren siger til Menneskene :»Kom dog og lad oa gaa i Rette [eng. Overs.: tale Fornuft, ræsonnere] med hverandre, siger Herren ; om eders Synder er som Pupur, ska.1 de blive hvide som Sne ; om de er røde som Skarlagen, skal de blive som Uld.«(Esajas 1: 18] Derfor kan vi vide, at Guds Plan er fornuftig, og at intet,

24 22 Et Banner for Folket som er ufornuftigt, er i Overensstemmelse med hans Plan, En af de store Snublestene, som Præsterne lægger paa Menneskenes Vej, er Læren om, at Mennesket har cn udødelig Sjæl, og at der i Virkeligheden slet ingen Død er. Tænkende Mennesker har da ræsonneret som saa : Hvis Mennesket har en udødelig Sjæl, og det altsaa ikke kan dø, hvorledes kunde da Jesu Død være en Genløsningsbetaling? Hvorledes kunde Jesus genløse en udødelig Sjæl, det vil sige en Sjæl, der ikke er i Stand til at dø? Her er det, at Præsterne gør Genløsningsbetalingen til intet. At Sjælen er udødelig, er den første Løgn, Satan har fundet paa. Gud har sagt: Mennesket skal dø. Djævelen sagde :»I skal visselig ikke dø. «Gejstligheden siger det samme. Jesus sagde, at Djævelen er en Løgner. (Johannes 8: 44) I hvilken Klasse sætter Gejstligheden da sig selv? Skriften siger, at Gud dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i dets Næse, saa at det blev til en levende Sjæl. (1 Mosebog 2: 7) Mennesket er Sjælen, det har ikke en Sjæl. Mennesket dør, en Sjæl dør. En fremstaaende Præst i New York sagde for nogen Tid siden i Radio :»Jeg kunde nok lide at faa det Skriftsted at se, der siger, at Sjælen dør.«dette viser, hvilken Uvidenhed, der raader blandt Præsterne. Skriften siger :»Den Sjæl, som synder, den skal dø.«ezekiel 18: 4 ; Psalme 89: 49, Gejstligheden lærer og det hører med til det Banner, de opløfter til Vejledning for Folket, at naar et Menneske dør, sker der kun en Forandring med ham ; og hvis han er god, gaar han et Sted hen, hvis han er ond, gaar han til et andet Sted. De siger, at nogle er i

25 Stenene ryddes af Vejen 23 Skærsilden, hvorfra Præsterne kan faa dem ud ved Bøn mod et passende Vederlag ; andre derimod er i Helvede, der siges at være et Sted, hvor de lever i evigvarende Pine. Fornuften siger os, at hvis de døde er i evig Pine, kan de aldrig blive fri for den ; thi hvis de kunde blive fri for den, vilde det bevise, at de ikke var i evig Pine ; men hvis de døde lever og bliver pint, hvorledes kan da Jesu Genløsningsbetaling gøre dem noget godt? Denne Snublesten gør ogsaa Genløsningsbetalingen til intet.»de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ikke noget, og der er ikke mere for dem nogen Løn ; thi deres Ihukommelse er glemt... Alt, hvad der kommer dig for Haanden at gøre med din Kraft, det gør! Thi der er hverken Gerning eller Klogskab eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du farer hen.«(prædikeren 9: 5, 10)»De døde lover ikke Herren, ingen af dem, som farer ned i det stille.«psalme 115: 17. Det Helvede, som Bibelen taler om, er Graven, Dødstilstanden, og ikke et Sted med Liv i Pine. Pinelæren er endnu en Snublesten, som Djævelen har faaet anbragt, og hvorved han har faaet Menneskene til at tro, at Gud er en ond Gud, som vil pine Skabningerne evigt uden Grund. Dette har virket til at vende Menneskenes Tanker bort fra den rette og sande Gud. Gejstligheden prædiker ogsaa Treenighedslæren, der siger, at Gud Fader, Gud Søn, og Gud den Helligaand er een og lige i Magt, En Smule Omtanke vil faa en til at spørge : Hvis Herren Jesus var Gud selv, hvorledes kunde han da som Gud være en Genløsningsbetaling eller en tilsvarende Løsesum for et Menneske? Igen gør de vanhellige Læresætninger Genløsningsplanen til intet. Dette har været en yderligere Snublesten* der har ledet tænkende Mennesker bort fra Skriften.

26 24 Et Banner for Folket Jehova er den eneste sande Gud, ved Siden af ham er der ingen, og han vil ikke dele sin Ære med nogen. (Esajas 42: 5, 8) Herren Jesus er den levende Guds Søn. Han siger ;»Faderen er større end jeg.«(johannes 14: 28) Og :»Jeg søger ikke min egen Vilje, men hans Vilje, som sendte mig.«(johannes 5:30) Han bad til Gud Natten før sin Korsfæstelse. (Johannes 17: 1) Vilde noget fornuftigt Menneske tænke, at han vilde bedrage andre ved at bede til sig selv? Udtrykket Gud Helligaand findes ikke i Bibelen, og Stavemaaden Helligaanden er bevidst vildledende ; der skulde staa den hellige Aand, idet det betyder Guds usynlige Kraft. Treenighedslæren er et falsk Dogme mere, der hører til denne onde Verdens Bannere. Mange af vor Tids Præster lærer og indbefatter i deres Banner Udviklingslæren, der siger, at Mennesket stammer fra Protoplasma og er Resultatet af en Udvikling. Dette fører til Benægtelse af Menneskets Skabelse, Benægtelse af, at det behøver en Genløser og Benægtelse af Værdien af Genløsningsbetalingen, Gejstligheden lærer, at denne Verdens Riger, af hvilke de selv er en Del, er Guds Rige, og at disse Riger handler med guddommelig Bemyndigelse, og de opfordrer Folket til at støtte dem. Dette er atter en Snublesten. Jesus sagde :»Mit Rige er ikke af denne Verden«; og han opfordrede Menneskene til at gøre sig rede til hans Riges Komme. Han lovede at komme tilbage for at oprette sit Rige. GENOPRETTELSESPLANEN Selv om alle erkender, at Jesus døde som Menneskets Genløser, og at han opstod fra de døde, bliver det Spørgsmaal tilbage : Hvorledes skal Menneskene faa

27 Genoprettelsesplanen 25 Gavn af det? Gejstlighedens Svar, som de gør til en Del af deres Banner, gaar ud paa, at hvis Menneskene tror, at Jesus Kristus er Guds Søn, og saa forøvrigt gaar i Kirke og holder sig til deres Lære, saa vil de blive frelst, naar de dør. Katolikkerne siger, at hvis et Menneske er jævnt godit, vil det komme i Skærsilden, hvor det bliver paa ubestemt Tid, indtil det er bedt ud af den, og saa kan det komme i Himmelen. Protestanterne siger, at de Mennesker, der hører til deres Kirke, til de dør, kommer lige op i Himmelen. Baade Protestanter og Katolikker siger, at de Mennesker, der er onde og slet ikke hører til Kirken, vil blive pint evigt. Men hvordan med de Millioner af Hedninger, der aldrig har hørt om den katolske eller den protestantiske Kirke? Hvordan med de Millioner af Mennesker, der døde, førend begge disse Kirker var dannet? Og da de katolske og de protestantiske Kirker siger i deres Programmer, at alle Mennesker, som bliver frelst, kommer i Himmelen, og at alle de andre kommer i Helvede, rejser sig endvidere det Spørgsmaal : Hvordan saa med Jorden? Guds Ord siger herom, at Gud skabte Jorden til at beboes af Mennesker. Er det Guds Mening, at Jorden altid skal være slet og ret et Sted, hvor Slægten avles, en midlertidig Bopæl, hvorfra de overgaar til et andet Rige? Kun Skriften kan give et tilfredsstillende Svar paa disse Spørgsmaal, Folk i Almindelighed kender fuldt vel til og nærer den største Afsky for de selvmodsigende Forklaringer, som Gejstligheden har føjet ind i deres Lære-Bannere som Svar paa disse Spørgsmaal. Det store fundamentale Løfte om Genløsning og Genoprettelse af Menneskeslægten er det Løfte, som Gud gav Abraham, idet han sagde ;»Alle Jordens Slægter skal velsignes i

28 26 Et Banner for Folket dig.«(1 Mosebog 12: 3) Senere sagde Gud ;»I din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes.«(1 Mosebog 22: 18) Hvis disse guddommelige Løfter er sande, og det er de, følger deraf, at»sæden«, hvorigennem Velsignelsen skal komme, først maa fremstaa, inden Menneskene kan faa Velsignelserne. Hvad er Løftets eller»forjættelsens Sæd«? Skriften svarer :»Men Abraham og hans Sæd blev Forjættelserne tilsagt ; der siges ikke :»og Sædene«, som om mange, men som om een :»og din Sæd«, hvilken er Kristus.«Galaterne 3: 16. Kristus Jesus er Kristi Hoved, Menigheden er Legemet. (Kolossenseme 1: 18) Enhver, der er sand og trofast, og som er døbt til Kristus, bliver en Del af denne»forjættelsens Sæd«. Galaterne 3: 27, 29. Ordet Menighed betyder en udvalgt Klasse. Det betyder ikke den katolske Kirke eller den protestantiske Kirke eller noget andet religiøst Parti. Det hentyder til Kristi Legeme, der bestaar af Mænd og* Kvinder, som uforbeholdent har indviet sig til at gøre Guds Vilje, og som vedbliver at gøre den lige indtil Døden. Disse er kaldede til at vandre i Jesu Fodspor, idet han er deres Hoved og Genløser, (1 Peter 2: 21) Jesus sluttede sig ikke sammen med denne Verdens Prædikanter og Politikere, heller ikke med Gejstligheden, der gav sig ud for at være Guds Repræsentanter, men som i Virkeligheden helt og holdent var Djævelens Repræsentanter. Jesu sande Efterfølgere kan heller ikke nutildags indgaa i en saadan vanhellig Forbindelse. Vor Tids Præster siger, at de maa være en Del af Verden, at de maa have Prædikanterne og Politikerne i deres Kirker, at de maa deltage i Politik og tage til Orde for Krig i Krigstider og i det hele taget hjælpe til at ordne Verdens Anliggender. Guds Ord siger til dem :»I utro I ved I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab

29 Genoprettelsesplanen 27 imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.«(Jakob 4: 4) De kaldes Horkarle, ikke fordi de er urene med det andet Køn, men fordi der er en ulovlig Forbindelse mellem dem, som paastaar, at de er Kristi Efterfølgere, og dem, der aabenlyst staar som Djævelens, den onde Guds, Repræsentanter. Den sande Kristne, der ønsker at høre med til Forjættelsens Sæd, er en saadan, som altid fast stiller sig paa Herrens Side. Til disse sande Kristne er der givet visse særlige Løfter, blandt andet følgende :»Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone.«(Aabenbaringen 2: 10) Dermed menes ikke at være trofast til Krig eller andre onde Ting, men det betyder Trofasthed mod Herren indtil Enden. Til saadanne bliver Belønningen givet i Opstandelsen ; thi Skriften siger :»De skal være Guds og Kristi Præster og skal være Konger med ham i de tusinde Aar.«(Aabenbaringen 20:6) Disse udgør sammen med deres Hoved, Kristus Jesus, Kongeætten, dem, hvem Riget tilhører. Til dem sagde Jesus :»Det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.«(Lukas 12: 32) Og endvidere siger Herren til dem :»Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig paa min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader paa hans Trone.«Aabenbaringen 3:21. Det er denne tro og sande Klasse, Abrahams Sæd, som faar Del i den første Opstandelse, og som faar deres evigt blivende Sted i Himmelen ; men de er kun ganske faa. Lukas 12: 32. Men hvad skal der blive af alle de andre Mennesker paa Jorden, Hedningerne og dem, som ikke kender Gud, og hele den store Mængde, der er blevet ført bort fra Gud paa Grund af de falske Lære-Banneres sørgeligt vildledende Fremstillinger?

30 DOMMEN Gud har bestemt en Dag eller en Tid, hvor alle disse vil faa Lejlighed til at vinde Livet ; thi, som Apostelen siger,»dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, som vil, at alle Mennesker skal frelses og komme til Sandheds [fulde] Erkendelse.«(1 Timotheus 2: 3, 4} Jesu Død tilvejebragte Frelsen, og alle og enhver maa faa Kundskab om Sandheden. Dommens Dag er Kristi tusindaarige Regering, under hvilken alle vil faa Lejlighed til at erhverve sig Retten til at leve. (Apostlenes Gerninger 17:31) Hvad vil da blive Belønningen eller Velsignelsen for dem, som er lydige, og som vil faa en gunstig Dom? Svaret er ; Genoprettelse til den fuldkomne Tilstand, som Adam havde i Eden, før han overtraadte Guds Lov og derved mistede Fuldkommenheden. Alle Profeterne, lige fra Samuel til Malakias, har vidnet om, at der vilde komme en Tid, da Menneskeslægten skulde blive genoprettet. (Apostlenes Gerninger 3: 24) Genoprettelse betyder en Tilbagegivelse af det, som var gaaet tabt. Vi saa, at Adam levede i Fred, Frihed, Fremgang, Sundhed, Liv og Lykke. Alt dette mistede han, alt dette købte Jesus tilbage, og alt dette vil Herren Jesus Kristus give tilbage til de lydige. Alle sundt tænkende Mennesker ser klart, at Jordens Folk og Nationer befinder sig i en utilfredsstillende Tilstand ; ja, selv de regerende Klasser er ængstelige og ved at fortvivle i deres Nød. Alle længes de efter en Forandring til det bedre, og de maa efter alle disse Hundreder af Aars forgæves Forsøg indrømme, at Menneskene ikke selv kan skaffe sig disse Ting. Menneskene har ikke været i Stand til at danne en tilfredsstillende Regering. Hvem har da Evnen, og hvem kan gøre det? Svaret er : Jehova Gud. Han gav Mennesket Livet, han tog det igen, 28

31 Dommen 29 og han har sørget for en Genløsning for Mennesket og en Genoprettelse til Liv. Disse Velsignelser vil han give Menneskene ved sin elskede Søn, Kristus Jesus, i hans Rige. Betyder det, at Gud under Udførelsen af sin guddommelige Plan vil give alle Mennesker evigt Liv uden Hensyn til, om de ønsker det eller ej? Gud tvinger aldrig nogen til at modtage hans Naadegaver. Der er skrevet:»thi naar paa Grund af den enes Fald Døden herskede ved den ene, da skulde meget mere de, som modtager den overvættes Naade og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus. Altsaa, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, saaledes ogsaa ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv. Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange blev til Syndere, saa skal ogsaa ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.«romerne 5: »Thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.«(Romerne 6: 23) Her svarer Apostelen paa Spørgsmaalet, idet han fremhæver, at Livet er en Gave fra Gud. En Gave maa skyldes et gensidigt Forhold, en Overenskomst. Der maa være baade en Giver og en Modtager ; den ene maa være villig til at give, og den anden maa være villig til at modtage, deres Sind maa mødes. Det er umuligt at give en Gave til et Menneske, som nægter at modtage den, og ligeledes er det umuligt at give en Gave til en, uden at vedkommende kender noget til dette Tilbud. Disse Skriftsteder viser afgjort, at Herren Jehova vil tilbyde Menneskene evigt Liv ved Jesus Kristus, og at alle de, som modtager Gaven paa de stillede Betingelser og lægger Lydighed for Dagen, ogsaa vil faa Gaven, det evige Liv.

32 30 Et Banner for Folket Det første, der maa ske, naar man vil give en Gave, er at lade vedkommende faa det at vide, man maa fremsætte sit Tilbud. Efter at Guds Rige fuldt ud er oprettet, maa Menneskene først lære at kende Sandheden, inden de kan drages til Ansvar for, om de antager eller forkaster den. Det kan ikke nytte noget, at man siger, at Menneskene gennem hele Evangelietiden har haft Lejlighed til at modtage Sandheden, naar Sandheden overhovedet ikke er blevet fortalt dem. Falske Læresætninger kundgjort i Herrens Navn kan ikke udgøre Sandheden, og saadanne Læresætninger kan heller ikke give Menneskene noget Ansvar. I 1 Thimotheus 2: 3, 4 siger Apostelen:»Gud... vil, at alle Mennesker skal frelses og komme til Sandheds Erkendelse,«til den fulde og nøjagtige Forstaaelse af Sandheden. Jesu Kristi Død aabner Mulighed for Frelsen, og Kundskab er nu det næste, der maa til. Hvorfor skal man have Kundskab, og hvad skal man have Kundskab om? Apostelen svarer :»Thi der er een Gud, og ogsaa een Mellemmand mellem Gud og Mennesket, Mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som en Genløsningsbetaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid.«(1 Thimotheus 2 : 5, 6) Det, han her lægger Vægt paa, er, at der kun er een Jehova Gud, medens Præsterne lærer, at der er tre. Han siger, at der er een Herre og Frelser Jesus Kristus, der gav sit Liv til en Genløsningsbetaling for alle, og at der i Guds rette Tid skal vidnes herom for alle, for at alle kan faa Lejlighed til enten at modtage eller at afslaa Tilbudet. Hvorfor har Menneskene ikke modtaget Sandheden i Løbet af hele Evangeliets Tidsalder? Af to afgørende Grunde : 1) Fordi Djævelen har forblindet deres Tanker, for at Sandhedens Lys ikke skulde skinne paa dem og faa dem til at tro (2 Korinthier 4 i 3, 4), og 2) fordi det

33 Dommen 31 ikke var Guds rette Tid til at lade Sandheden blive almindelig kendt. Gud gør alt i rette Tid og i god Orden, Gejstligheden har længe fortalt os, at Gud har forsøgt at omvende Verden, og at det er deres Bestilling at omvende Verden og at faa Folk til at slutte sig til Kirken. Dette er ogsaa i Bund og Grund galt. Gud forsøger slet ikke paa at gøre noget. Han simpelthen gør det, og altid efter som han selv vil. Vi bør tiltænke den store Jehova saa megen Visdom og Dygtighed, at vi end ikke et Øjeblik kan faa os selv til at tro, at han vilde overlade til ufuldkomne Mennesker det vældige Arbejde at omvende Verden og bringe den til ham. Hvorfor har Menneskene da forsøgt paa at forkynde Evangeliet? Jehova har ladet Evangeliet forkynde, for at de, som havde Øren at høre med, maatte høre, og for at tage ud af Verden et Folk for sit Navn, nemlig saadanne, som vilde være Kristi Efterfølgere, og som vilde være trofaste for derpaa at blive forenet med ham i hans Rige. Apostlenes Gerninger 15 : Gud har ikke tvunget en eneste til at modtage hans Sandhedsbudskab. Paa den anden Side siger Skriften :»Den, som har Øren, han høre.«(matthæus 13 : 9,43) Forholdsvis faa har ønsket at høre, og disse har maattet kæmpe imod Djævelens Indflydelse og har maattet vandre i Sandhedens Lys. De trofaste Kristne, som forbliver tro indtil Døden, og som faar Del i den første Opstandelse, bliver derved forvandlede fra menneskelige til aandelige Væsener. De bliver Medlemmer af Himmelens Kongeæt. Sammen med Kristus Jesus er de»forjættelsens Sæd«, den Velsignelsens Sæd, der skulde komme ifølge Guds Løfte til Abraham. (Galaterne 3:16, 27, 29) Der staar skrevet :»Men vi forventer efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.«2 Peter 3 : 13.

34 32 El Banner for Folkel Hvad er disse nye Himle og den nye Jord, som der her tales om? Det er symbolske Udtryk for Guds Rige, idet Himlene er den usynlige og Jorden den synlige Del af dette Rige. Hvorledes vil Gud, i Overensstemmelse med sit Ord, lade Menneskene faa Kundskab om Sandheden, saa at de kan modtage den som en Gave eller forkaste den? Skriften svarer, at det vil ske ved Oprettelsen af hans Retfærdsrige, hvilket igen vil sige de ovenfor omtalte nye Himle og den nye Jord, Gennem dette Rige vil Gud da lade alle komme til Kundskab om Sandheden. Præsterne lærer, at Guds Rige dannes af Jordens nuværende Riger, og de har udsendt en Proklamation, der slaar fast, at Nationernes Forbund er^det politiske Udtryk for Guds Rige paa Jorden. Er det sandt, eller er det usandt? Det er ikke alene usandt, men et grof( Falsum, Nationernes Forbund er det, der i Skriften er betegnet som»dyrets Billede«. (Aabenbaringen 13 : 14, 15) Det er atter en af Djævelens Frembringelser, ved Hjælp af hvilken han forsøger at regere Jordens Folk og Nationer og beholde dem i sin Vold og vende deres Tanker bort fra den sande og levende Gud og fra hans Rige- Da Jesus stod for Pilatus, sagde han :»Mit Rige er ikke af denne Verden.«(Johannes 18: 36) Hermed vilde han aabenbart have os til at forstaa, at Satan, Djævelen, er den nuværende Verdens Hersker, og at han er ond. Han regerer Jorden ved sine Stedfortrædere, og d ' er onde. Jesus lærte sine Disciple at bede til G ud:»komme dit Rige ; ske din Vilje, som i Himmelen, saaledes ogsaa paa Jorden.«(Matthæus 6: 10) Dette er i sig selv et Bevis for, at hans Rige ikke er af denne onde Verden og ikke vil blive oprettet, saalænge denne onde Verden bestaar. Nej, Retfærdighedens og Uretfær-

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lyt til Gud. og f a evigt liv

Lyt til Gud. og f a evigt liv Lyt til Gud og f a evigt liv Gud er som en kærlig far. 1 Peter 5:6, 7 Det er Gud der har skabt os, og han har omsorg for os. Ligesom en klog og kærlig far underviser sine børn, sådan lærer Gud mennesker

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

HVAD DE HAR BEHOV. / i S. 1 \ J ' C.i. Syv fængslende Foredrag. f Ä A l \ :jr \

HVAD DE HAR BEHOV. / i S. 1 \ J ' C.i. Syv fængslende Foredrag. f Ä A l \ :jr \ HVAD DE HAR BEHOV f Ä A l \ :jr \ / i S 1 \ J ' C.i Syv fængslende Foredrag om Menneskenes Fremtid. Alle vil fole sig tiltalt af Skønheden i disse enkle og logiske Skildringer. S ide 3 Jordens nye Herskere

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

HVOR ER DE DØDE? Bibelens Redegørelse for dette interessante og vigtige Spørgsm aal. Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB

HVOR ER DE DØDE? Bibelens Redegørelse for dette interessante og vigtige Spørgsm aal. Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB HVOR ER DE DØDE? Bibelens Redegørelse for dette interessante og vigtige Spørgsm aal. Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Teller» Tryk, H ellerup. HVOR ER DE DØDE? Herr Hans Olsen fra Fjordkøbing

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Hvilken billede og lighed, som blev tildelt Adam? Billedet og portrætfoto af udødelige Gud, som bor i et utilgængeligt lys, Paul henvist til Timoteus?

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

Tidebønner påskelørdag. Morgensang Tidebønner påskelørdag Morgensang L: Gud - Fader,Søn og Helligånd- være med os! AMEN! DDS 210 Syng højt, min sjæl, om Jesu død Bøn om Helligånden Ære være dig, vor Gud, ære være dig! Himmelske Konge, Sandhedens

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed LIV I LYKKE Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed Udgivet af: VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Bibelen skal forstaas

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på?

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? 1 Resten af det gamle testamente handler om: - Guds forhold til de mennesker som vælger at holde fast ved fortællingen om Gud 2 Resten af det

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere