Luft, klima og klimatilpasning
|
|
- Magnus Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Luft, klima og klimatilpasning Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012
2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø
3 Rapporttype Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 3 Lovgrundlag Luft Luftkvalitetskrav Emissionskrav Interne krav Eksisterende luftkvalitet Klima Klimatilpasning 9 4 Metode for undersøgelserne Luft Luftkvalitet i anlægsfasen Luftkvalitet i driftsfasen Nuværende luftkvalitet Klima Klima i anlægsfasen Klima i driftsfasen Klimatilpasning Klimascenarier 11 5 Skørping Påvirkning af luftkvalitet Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Anlægsaktiviteter og hot spots Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Klimatilpasning Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 22 6 Ombygning af Skørping Station Indledning Luft Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Anlægsaktiviteter og hot spots Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Klimatilpasning 24
4 6.3.1 Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 25 7 Ellidshøj Luft Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Anlægsaktiviteter og hot spots Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Klimatilpasning Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 28 8 Svenstrup Luft Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Anlægsaktiviteter og hot spots Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Klimatilpasning Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 31 9 Udvidelse af dæmninger Påvirkning af luftkvalitet Klimatilpasning Eksisterende broer Forstærkning af broer Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Forhøjning af kantbjælker Konsekvenser og afværgeforanstaltninger alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 39
5 1 Indledning Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er der afsat 6 mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg, med henblik på at realisere en del af timemodellen mellem Aarhus og Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den sydlige del af strækning mellem Hobro og Randers. Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastigheden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger på strækningen forberedes til den højere hastighed. Der nedlægges desuden jernbaneoverkørsler og der etableres nye veje, der krydser jernbanen som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene på Skørping Station med gangforbindelser over og under banen og perronerne afkortes. I perioden fra 11. januar til 7. marts har Banedanmark sendt en miljøredegørelse i offentlig høring og der er i den forbindelse modtaget 24 høringssvar. Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet dette fagnotat og den endelige miljøredegørelse efter de af høringen afledte undersøgelser. Desuden er der udarbejdet et høringsnotat, der mere detaljeret redegør for Banedanmarks stillingtagen til de indkomne høringssvar. Nærværende fagnotat er et bilag til VVM-redegørelsen. Fagnotatet er en beskrivelse og vurdering af opgraderingens konsekvenser for luft, klima og klimatilpasning. I fagnotatet behandles konsekvenser af de løsninger, der er vurderet som nødvendige og tilstrækkelige i forhold til gennemførelse af opgraderingen. Det drejer sig om erstatningsanlæg for de overkørsler der nedlægges, etablering af gangtunnel og gangbro på Skørping station samt forberedelse af broer og dæmninger for den højere hastighed. For en beskrivelse af fravalgte løsninger henvises til anlægsbeskrivelsen samt en tidligere udarbejdet screeningsrapport. De anviste løsningsforslag er forelagt for Rebild og Aalborg Kommune. På baggrund af kommentarer fra kommunerne samt en gennemført trafiksikkerhedsrevision er løsningerne tilpasset bl.a. i forhold til foranstaltninger for cyklister og gående. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 5
6 2 Ikke-teknisk resumé Der er i dette notat gennemgået, hvilke effekter på luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen projektet vil medføre, samt hvilke effekter af klimaændringerne som vurderes at komme til at påvirke de nye anlæg. Erstatningsanlæggene i Skørping,, Ellidshøj og Svenstrup samt dæmningsudvidelser ved Støvring vurderes som helhed ikke at påvirke luftkvaliteten væsentligt, primært på grund af aktiviteternes begrænsede omfang. Ligeledes vurderes det, at udskiftning eller forstærkning af syv broer på strækningen og forhøjning af kantbjælker ikke vil betyde væsentlige gener. Lokalt vil projektet dog medføre udledning af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. Emissionerne vil opstå på de midlertidige arbejdspladser og veje under anvendelse af entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler. Genevirkningerne forventes at være minimale, idet anlægsområderne i al væsentlighed ligger udenfor tæt bebyggede og befærdede områder, og idet der anvendes en række afværgeforanstaltninger. I kraft af de relativt begrænsede anlægsaktiviteter vil projektets bidrag til CO 2 udledning være meget begrænset, hvorfor de ikke er undersøgt nærmere i nærværende fagnotat. I forhold til påvirkning af luftkvaliteten i driftsfasen vil projektet ikke medføre nogen yderligere påvirkning i forhold til 0-alternativet, idet ændring i køreplan, togtyper, hastighed mv. er meget begrænsede. Desuden forventes en forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t på strækningen ikke at medføre en overflytning fra vejtransport til bane, som ellers udgør en potentiel reduktion i energiforbrug og CO 2 udledning. Kun såfremt projektet ses i en større sammenhæng og som en del af en generel opgradering af bane infrastrukturen og forbedring af jernbanens konkurrenceforhold i forhold til vejtransport, kan projektet have indflydelse på de nationale målsætninger på klimaområdet. Fagnotatet undersøger derfor ikke den forventede CO 2 udledning som følge af projektet. De kommende klimaændringer vil medføre ændrede krav til designgrundlaget for infrastrukturanlæg. Ved renovering eller nyanlæg af nye anlæg bør der således tages hensyn til klimaforandringerne. Det er ofte økonomisk hensigtsmæssigt at tilpasse anlæggene i designfasen frem for senere at skulle ændre udformningen på ad hoc basis. Notatet undersøger mulige effekter på anlægget af klimaændringerne i form af stigende temperaturer, øget vindhastighed, ændret nedbørsmønster og stigning i hav- og grundvandsniveau. Resultatet er, at ændringer i nedbør ud fra nationale fremskrivninger vil få en så kraftig påvirkning af anlæggene, at der skal tages hensyn til det i dimensionering og anlæggelse af erstatningsanlæg i de tre byer. Ligeledes skal det sikres, at de underførte veje ved de forstærkede broer, afvandes tilstrækkeligt. Øget nedbør medfører et ændret afstrømningsmønster i vandløb samt ændrede forudsætninger for den lokale afvanding af tilhørende vejanlæg og banen. De ændrede nedbørs- og fordampningsforhold, forårsaget af stigende temperaturer, vil ligeledes medføre ændringer i grundvandsforholdende omkring anlægget. Undlades det at tilpasse anlægget til fremtidens klima, er der risiko for, at der vil være kortere eller længere perioder med afbrydelser af anlæggenes funktionalitet. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 6
7 3 Lovgrundlag 3.1 Luft Luftkvalitetskrav De danske luftkvalitetskrav er baseret på EUs luftkvalitetsdirektiv (2008/50/EF) /1/. I Danmark er kravene implementeret via Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten/2/. Et uddrag af kravene er listet i Tabel 3.1. Tabel 3.1 Luftkvalitetskrav i Danmark /13/ Stof Grænseværdi (µg/m 3 ) Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsdato NO time 18 gange pr. år 40 - Gennemsnit, år NO X 30 - Gennemsnit, år SO time 24 gange pr. år Mennesker 2010 Mennesker 2010 Vegetation 2010 Mennesker timer 3 gange pr. år Mennesker Gennemsnit, år og vinter Økosystemer 2001 Partikler (PM2,5) Partikler (PM10) Genemsnit, år Mennesker Gennemsnit, år 20 a - Gennemsnit, år timer 35 gange pr. år 40 - Gennemsnit, år Bly (Pb) 0,5 - Gennemsnit, år Benzen 5 - Gennemsnit, år CO timer (glidende) Ozon (O 3) Maks. 8 timer (glidende) Maks. 8 timer (glidende) Mennesker 2015 Mennesker Mennesker 2005 Mennesker 2005 Mennesker 2005 Mennesker 2010 Maks. Mennesker dage pr. år gns. 3 år Mennesker dage pr. år Mennesker 2020 (referencepunkt) time Maks. Mennesker time Maks. over 3 timer (µg/m3*timer) (µg/m3*timer) Mennesker 2003 AOT40 Maj - juli Vegetation 2010 AOT40 Maj - juli Vegetation 2020 (referencepunkt) Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 7
8 1) Målværdi 2) Langsigtet målsætning 3) Tærskelværdi for information 4) Tærskelværdi for varsling a) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed Emissionskrav Emissioner fra biler og lastbiler er reguleret via de europæiske EURO-normer, som sætter en maksimumgrænse for emission af en række stoffer. Grænserne gælder for alle nye vogne og skærpes løbende specielt hvad angår emission af partikler og NO X. De sidste nuværende vedtagne grænser (EURO 6) træder i kraft i 2013/2014/2015 afhængig af om det er for personbiler, lastbiler, diesel eller benzin. Emissioner fra entreprenørmaskiner, dvs. ikke vejgående udstyr, er ikke omfattet af EUROnormerne men er reguleret via egne emissionsstandarder jf. Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv /3/. Grænserne gælder for alle nye maskiner og skærpes løbende, specielt hvad angår emission af partikler og NO X. Nye skærpede grænser (Tier 4) træder i kraft i Yderligere krav og regler som har indflydelse på den lokale emission inkluderer lokale tomgangsregulativer, miljøzone regler eventuelle regler vedrørende bygge- og anlægsarbejder gældende i de enkelte kommuner Interne krav I henhold til Banedanmarks generelle arbejdsbeskrivelser (GAB miljø), er der fastsat krav om, at entreprenøren skal varsle byggeledelsen senest 15 dage inden der igangsættes arbejder, der kan påvirke det eksterne miljø. Dette gælder også for udledninger af luftforurenende stoffer og støv fra anlægsarbejdet, således at naboer er bekendt med, hvornår det kan være nødvendigt at træffe forholdsregler, f.eks. indendørs ophold. Banedanmark forestår at sende oplysninger til naboerne efter oplysninger fra entreprenører Eksisterende luftkvalitet Den nuværende luftkvalitet for området vurderes på baggrund af det landsdækkende luftmåleprogram, som dels dækker målinger af luftkvalitet i de større byer samt måler baggrundsniveauet på en række stationer i land og kystzone. Overvågningsprogrammet, administreres af DMU. Resultaterne er rapporteret årligt /4/. Der er ikke målestationer i direkte tilknytning til anlægsområdet. De målestationer som vurderes at være mest repræsentative for anlægsområdet er dels bybaggrundsmålestationen i Aalborg og målestationen ved Lille Valby på Sjælland., som måler forureningsniveauet på landet. Bybaggrundsniveauet i Aalborg vurderes at have et højere forureningsniveau af specielt de forbrændingsrelaterede forureningskomponenter (NO X og PM 10 ) i forhold til hvad der vil findes ved anlægsområderne. Det årlige gennemsnit i 2009 i Aalborg af PM 2,5 er 15 μg/m 3 og for NO 2 17 μg /m 3, hvilket er under grænseværdien for de to stoffer. Niveauet på stationen i Lille Valby ligger under dette niveau for begge stoffer. I Aalborg lå niveauet for ozon for det maksimale 8 timers gennemsnit på 123 μg /m 3. og i Lille Valby en smule højere. Men målværdien på 120 μg /m 3 som ikke må overskrides Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 8
9 mere end 25 dage pr. år set over 3 år var ikke overskredet på nogle af stationerne for perioden Klima Danmark har en række målsætninger på klima- og energiområdet som følge af EU s klima- og energipakke: Andelen af vedvarende energi skal øges til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020 Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 20 pct. i 2020 i forhold til I forhold til nærværende projekt er den direkte relevans af de nationale målsætninger begrænset, idet en forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t på strækningen ikke forventes at medføre en markant overflytning fra vejtransport til bane, som ellers udgør en potentiel reduktion i energiforbrug og CO 2 udledning. 3.3 Klimatilpasning Klimakonsekvensvurderinger af jernbaneanlæg er ikke omfattet af et egentligt lovgrundlag. Temaet er dog omfattet af retningslinjer og anbefalinger, herunder Regerings Strategi for Klimatilpasning i Danmark fra 2008 og Transportministeriets strategi for klimatilpasning af de store infrastrukturanlæg, "Transportministeriets klimatilpasningsstrategi 2010". I strategien peges der på, at der for store infrastrukturanlæg bør tages særligt hensyn til de forestående klimaændringer allerede ifm. planlægning og udførelse, da det ofte vil være forbundet med store omkostninger at tilpasse anlæggende i en senere fase. Der er dog ikke tale om et egentligt lovgrundlag, men om en anbefaling. Grundlaget relateret til klima ifm. med opgradering af baneanlæg, udgøres af diverse normer for anlægsarbejder, herunder især banenorm BN og vejregler med særlig fokus på afvanding. I forhold til nærværende projekt, som hovedsagligt omfatter omlægning af veje, vil det være vejreglerne der er gældende. I nyeste udgave af vejreglerne er der indarbejdet Spildevandskomiteens anbefalinger om at tage hensyn til de fremtidige ændringer i nedbørsforholdene. Afvandingen af vejene vil blive udført efter disse anvisninger. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 9
10 4 Metode for undersøgelserne I de følgende afsnit beskrives metode for undersøgelse af hhv. luftkvalitet og klimapåvirkning i anlægs- og driftsfase (afsnit 4.1 og 4.2) samt klimaets potentielle påvirkning af det nye anlæg (afsnit 4.3). 4.1 Luft Luftkvalitet i anlægsfasen Vurderingen af påvirkning af luftkvaliteten sker på basis af en identifikation af anlægsaktiviteter, som vil medføre væsentlig emission af forurenende stoffer ved henholdsvis Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Der vil blive fokuseret på hovedforslagene. Identifikationen sker på basis af notat vedr. anlægsaktiviteter. Der fokuseres på diffust støv fra håndtering og kørsel med jord samt emission fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Diffust støv i forbindelse med anlægsfasen forekommer primært ved afgravning og håndtering af jord, ved nedrivning samt i forbindelse med kørsel på ikke befæstet eller "beskidt" vej. Der foretages ikke nogen kvantitativ opgørelse af påvirkningen. Gener fra støv vil opleves primært i tørre og blæsende perioder. Emissioner fra maskiner er primært forbrændingsprodukter fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NO X ), partikler, kulbrinter (HC), kulilte (CO) samt svovldioxid (SO 2 ). Påvirkning fra maskiner, transport og diffust støv er vurderet ud fra mulig genevirkning for bolig- og rekreative områder ("hot spots"), det vil sige afstand til boliger / rekreative områder og spredningsforhold er taget med i vurderingen Luftkvalitet i driftsfasen Projektets betydning for den lokale luftkvalitet under drift vil være afhængig af togtyper, hastighed og køreplan. Projektet betyder en opgradering af banen til en højere hastighed på op til 160 km/t, men der forudsættes i forhold til 0-alternativet ikke væsentlig ændring i køreplan eller ændring i togtyper på strækningen. Det vurderes at ændringen i emission fra togene som følge af hastighedsændring kun vil medføre en marginal ændring i den lokale luftkvalitet, hvorfor dette ikke behandles yderligere. Yderligere kan den lokale luftkvalitet ændres, i kraft af at erstatningsveje placeres anderledes i forhold til tidligere. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 10
11 4.1.3 Nuværende luftkvalitet Vurdering af den nuværende luftkvalitet og baggrundsniveau af NO 2, partikler mv. sker via information og rapportering fra luftkvalitetsmålinger. Luftkvalitetsmålinger udføres af DMU og rapporteres årligt se afsnit Klima Klima i anlægsfasen Projektets bidrag til klimabelastning i anlægsfasen kommer primært fra fremstilling af materialer, fra transport af materialer og jord samt fra brug af entreprenørmaskiner. I kraft af de relativt begrænsede anlægsaktiviteter vurderes klimabelastningen at være marginal og der foretages ikke yderligere vurdering af klimabelastningen af erstatningsanlægget i dette notat Klima i driftsfasen Projektets klimabelastning i driftsfasen i forhold til 0-alternativet, vil være afhængig af eventuelle hastighedsændringer, ændring i køreplan samt eventuelle reduktioner i emissioner som følge af overflytning af trafik fra vej til bane.. Opgradering af Hobro- Aalborg skal dog ses i sammenhæng med visionen om at realisere en del af timemodellen mellem Aarhus og Aalborg og kan ikke nærmere kvantificeres i nærværende fagnotat. 4.3 Klimatilpasning Klimascenarier En vurdering af klimaforandringernes konsekvenser for anlægget skal ifølge Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark tage udgangspunkt i to af FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) scenarier for udledning af klimagasser frem mod år A2 (middelhøjt) og B2 (middellavt), samt et scenarium baseret på EU s målsætning om, at den globale menneskeskabte opvarmning ikke overstiger 2 C i forhold til førindustriel tid (EU2C). Desuden bør klimakonsekvensvurderingen så vidt muligt redegøre for klimapåvirkninger på regionalt niveau, således at virkninger på lokalt niveau kan vurderes. Der har i perioden efter publikationen af IPCC s seneste state of knowledge rapport fra 2007 været en omfattende international debat om estimatet for middelvandstandende. DMI peger på, at havvandstanden vil stige langt mere end 0,15-0,75 m, som IPCC forudsagde i 2007, nemlig helt op til 1 m i 2100 /16/. Der er således en del debat om især de globale havstigninger, som formodentlig vil afspejle sig i FN s klimapanels næste og femte statusrapport, som udkommer i DMI har foretaget beregninger med globale og regionale klimamodeller, som viser den generelle udvikling i klimaet i Danmark fra 1990 erne til 2100 /5/, og GEUS har i 2006 udgivet en rapport om klimaændringers betydning for vandkredsløbet /10/. Endelig har Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 11
12 den svenske regeringskommission for klimasårbarhedsanalyse udarbejdet en redegørelse for de svenske jernbaners sårbarhed overfor klimaforandringer med en række anbefalinger om, hvordan myndighederne kan øge anlæggenes robusthed /8/. Klimaets påvirkning har altid været en vigtig faktor i planlægningen af nye baneanlæg. Danmarks omskiftelige klima har tidligere medført opmærksomhed på vind, regn, frost, sne, ekstrem varme m.m. Det nye i konsekvensvurderingen af klimaforandringer er at tage hensyn til, at klimaet ikke vil blive ved med at være, som det plejer. Et klima i forandring kan føre til såvel øget og mindsket robusthed af et anlæg i forhold til dagens klima. FN s klimapanel har påvist, at fremtidens klima med stor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer, et mærkbart ændret nedbørsmønster, stigende havniveauer og stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer. Der findes kun begrænset viden om, hvilke dele af et jernbaneanlæg, som vil blive påvirket væsentligt af et ændret klima ud fra de kendte klimascenarier, og hvornår i anlæggets levetid der er størst sandsynlighed for at det bliver påvirket. En konsekvens af dette er, at det er vanskeligt helt på forhånd at udelukke bestemte klimavariables påvirkning af anlæg. Ud fra fortidens og nutidens klimapåvirkninger har vi dog generel viden om karakteren af påvirkningen af et jernbaneanlæg som følge af klimaforandringer. Stormflod og kraftigt regnfald kan føre til oversvømmelser af jernbaner eller underminering af baneanlæg, som det skete i Sønderjylland i sommeren På plussiden gælder det, at øgede temperaturer om vinteren på længere sigt kan forventes at ville mindske problemerne med sne og is. På kortere sigt vil der stadig komme sne og is som vi har set de sidste kolde vintre i 2010 og Vores viden om, hvordan anlæggene skal udformes, så de kan klare fremtidens klimaforandringer er stadig i en begyndelsesfase, selvom den løbende bliver større. Indgangen til klimakonsekvensvurdering af Hobro-Ålborg projektet er derfor en bred, overordnet screeningstilgang, hvor det vurderes, hvordan anlægget og dets delkomponenter kan blive påvirket af klimaforandringer gennem dets levetid Screening af potentielle klimapåvirkninger Det følger af Transportministeriet strategi, at Hobro-Aalborg på grund af dets omfang og levetid er et projekt, som vurderes at kunne blive påvirket af klimaforandringerne. Klimakonsekvensvurderingens første trin består i at vurdere sandsynligheden for klimapåvirkning af anlægget ud fra de nævnte klimavariable. Tabel 2 Potentielle klimapåvirkninger af Hobro-Aalborg projektet. Kan klimaforandringerne få en indvirkning på anlægget med hensyn til følgende klimavariabler? a. Ændret nedbør b. Ændret vandføring i vandløb c. Vandstandsforhold i havet d. Ændret grundvandsstand e. Ændrede vandstandsforhold i søer og vandløb f. Vindforhold g. Temperaturforhold Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 12
13 De klimavariable, som i den indledende screening vurderes at have indvirkning på anlægget gennem dets levetid, vurderes nærmere i trin 2. For de øvrige klimavariable gives en kort begrundelse for fravalget. Transportministeriet har i klimastrategien /15/ anført et skematisk værktøj der kan anvendes til at vurdere risikoen ved de enkelte klimaændringer, som kombinationen af omfang af skader (konsekvens) og sandsynlighed for at der opstår skade på det konkrete projekt. skemaet er gengivet herunder. Figur 4.1 /15/ Vurdering af risikofaktor med tilhørende reaktionsmulighed, gengivet fra FN's klimapanel, IPCC /7/ vurderer, at der fremover må forventes klimaændringer i form af højere temperatur, generel vandstandsstigning og flere ekstreme vejrsituationer. På den baggrund har den danske regering nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe for klimatilpasning. Denne arbejdsgruppe har i 2007 udarbejdet "Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning" /17/. Kataloget angiver de forventede ændringer i Danmark, for en række forhold de næste godt 90 år frem til år I nedenstående tabel beskrives kort de forventede ændringer i klimaet for de tre scenarier. Tabel 3 Beregnet dansk klimaændring for perioden i forhold til perioden (den tværministrielle arbejdsgruppe for klimatilpasning 2007 /17/) Scenarier A2 B2 EU2C Årsmiddeltemperatur +3,1 C +2,2 C +1,4 C Vintertemperatur +3,1 C +2,1 C +2,0 C Sommertemperatur +2,8 C +2,0 C +1,3 C Årsnedbør +9 % +8 % +0 % Vinternedbør +43 % +18 % +1 % Sommernedbør -15 % -7 % -3 % Maximum døgnnedbør (sommer) +21 % +20 % +22 % Middelvind +4 % +2 % +1 % Max. Stormstyrke +10 % +1 % +1 % Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 13
14 Ændret nedbør Det forventes, som en konsekvens af klimaændringerne, at nedbørsforholdene i fremtiden vil ændre sig. Den samlede årsnedbør vil stige med op til 9 % og nedbøren i sommerperioden vil i højere grad end i dag ske som skybrud Afledning af regnvand langs banen Det nuværende grundlag for dimensionering af regnvandsafledning langs jernbaner udgøres af Banenorm BN1-11-1, afvanding af sporarealer. Normen er udgivet i Normen henviser ikke til spildevandskommiteens skrift 27 der beskriver, hvordan man anbefaler at indarbejde klimaændringerne ved dimensionering af almindelige regnvandskloaker /18/. Afvandingsgrøfterne dimensioneres normalt ud fra en dimensionsgivende 10 minutters regn med en intensitet på 140 l/s/ha. Denne regn har en gentagelsesperiode på 2 år. For baneterræner inkl. skråninger etc. anvendes normalt en afløbskoefficient på 0,4, svarende til at det forventes, at 40 % af vandmængden afstrømmer umiddelbart efter regn. I banenormen er endvidere angivet krav til grøfternes minimumsdimensioner, samt krav til maksimal fyldning. I praksis er dette så for en 3 års hændelse. For sjældnere hændelser må det således forventes, at grøfterne kan blive mere fyldte end krævet i normen. Rørunderføringer udføres efter samme principper for hydraulisk belastning, dog er der i normen angivet en minimumdiameter på 0,3 m, hvilket oftest vil være dimensionsgivende. Alternativt til grøfter, kan der etableres drænsystemer langs banen. Disse dimensioneres ud fra en tilsvarende belastning, dog således at forsinkelseseffekten gennem filterlaget medtages. Det kan således fastslås, at de gængse dimensioneringsmetoder for afvandingsanlæg langs jernbaner ikke tager hensyn til de forventede forøgede vandmængder. Konsekvensen af dette vil være, at sandsynligheden for oversvømmelser langs baneanlæg gradvist vil blive højere, end det der er grundlaget for dimensioneringen. Omfang Generelt for alle banestrækninger Sikring af skråningsanlæg Tidligere blev skråningsanlæg anlagt stejlest muligt af hensyn til udbredelse m.m. I de seneste år har der dog været fokus på risikoen for dæmningsskred forårsaget af øget nedbør. Derfor anlægges de nu med et generelt skråningsanlæg på 1:2. Problemet i forhold til fremtidige ændrede nedbørsforhold kan henføres til sandsynligheden for erosion af skråningsanlæg ved ekstrem nedbør. Det forventes, at hyppigheden af højintens regn vil øges i fremtiden. Dette vil øge sandsynligheden for erosion på skråningsanlæg. Se endvidere afsnittet vedr. grundvand, da en øget grundvandstand ligeledes kan få betydning for sikringen af skråningsanlæg. Det vil være muligt at reducere denne sandsynlighed ved anvendelse af fladere anlæg (kræver større arealer) eller ved erosionssikring af skråninger. Omfang Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 14
15 Generelt for alle banestrækninger på dæmninger eller i afgravning Dimensionering af vandafledning ved vejunderføringer, broer etc. Ved underføringer eller overføringer skal der ofte etableres en ny lokal mulighed for afvanding af regnvand. I henhold til vejreglerne /12/ er der henført til den anbefalede indarbejdelse af klimaændringer fra spildevandskomiteens skrift 27 /18/. Der tages således hensyn til de forventede mængder ved udførelse af nye anlæg. Specielt for broer og vejunderføringer kan det være væsentligt, af hensyn til den samlede økonomi, at der tages hensyn til disse forhold ved etablering af anlæggene Placering af tekniske installationer Tekniske installationer, specielt i afgravning, bør placeres under hensyntagen til sandsynlighed for oversvømmelser. Dette kan medføre, at der skal føres længere kabler fra baneanlægget til elskabe mm Ændret vandføring i vandløb Generelt Øget nedbør kan medføre forhøjet afstrømning i vandløb. Der er ikke fundet nogen normal praksis for dimensionering af vandløbskrydsninger af baneanlæg. I vejdirektoratets vejregler er angivet, at vandløbskrydsninger generelt skal dimensioneres for mindst 3 l/s/ha for vandløbsoplande over 10 ha og for mindre oplande op til 10 l/s/ha. Umiddelbart ligger disse værdier langt over det, der er observeret som maksimal døgnmiddelvandføringer i de fleste danske vandløb. Det bør dog bemærkes, at observationsperioden for kendte måleserier oftest er begrænset til år. Derudover er det en væsentlig usikkerhed på fastlæggelse af maksimumvandføringerne, da de anvendte omregningskurver (som er baseret på målt vandstand) sjældent er kalibreret for disse maksimale hændelser. Såfremt vandløbsprofilet bliver oversvømmet kan der således være tale om en væsentlig underestimering. Den øgede nedbør og grundvandsdannelse (se evt. afsnit ) vil medføre at afstrømningen i vandløbene vil stige. GEUS har påpeget at 95% fraktilen vil øges med op til 30% /10/. 95% fraktilen svarer for mange vandløb i størrelsesorden til medianmaksimum, dvs. at denne vandføring overskrides som døgnmiddelvandføring hvert andet år /9/. Generelt forventes en øget afstrømning på årsbasis i Jylland på % /11/. Klimaændringerne vil således kunne medføre, at sandsynligheden for overskridelse af kapaciteten af vandløbskrydsninger øges Omfang Generelt for alle underføringer Vandstandsforhold i havet Det forventes, at havet vil stige med op til 1,0 m frem mod år Stigningen af havspejlet vurderes ikke relevant for de fire lokaliteter (Skørping, Skørping Station, Ellidshøj og Svenstrup), der alle ligger mere end 6 meter over havets overflade og behandles ikke yderligere. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 15
16 Grundvand Ændringer i grundvandstanden i relation til de forventede klimaændringer, kan dels henføres til de kystnære områder som en konsekvens af stigningen i havvandspejlet og dels generelt til en stigning som konsekvens af den forøgede årsnedbør Generelle betragtninger Nettonedbøren (nedbør minus fordampning) forventes at stige med ca. 14% for scenarie A2 og ca. 27% for scenarie B2 (GEUS, 2006). Der foreligger ikke beregninger af ændringen i grundvandstanden (herunder nettonedbør) for EU2C scenariet endnu. Det største merbidrag vil ske i vinterhalvåret og derved bidrage til grundvandsdannelsen. Årsagen til, at nettonedbøren forventes at stige mere end årsnedbøren, skyldes, at årsnedbøren i højere grad vil stige i vinterhalvåret, som samtidigt er den periode, hvor grundvandet dannes. GEUS har i 2006 undersøgt konsekvenserne af klimascenarie A2 og B2, resultatet af disse vurderinger er afrapporteret i rapporten "Klimaændringernes betydning for vandkredsløbet i Danmark" /10/. Dette er stadig det seneste kvalitetssikrede grundlag, men der er adskillige forskningsprojekter i gang, som vil se på klimaændringernes konsekvenser i forskellige dele af landet - og landet som helhed. Der er i Sonnenborg et al. /10/ fokuseret dels på Sjælland dels på Midt-/Vestjylland, hvilket betyder, at området Hobro-Aalborg ikke er detailundersøgt. Resultaterne fra Nordsjælland repræsenterer i denne sammenhæng formentlig det bedste grundlag for at vurdere forholdene omkring Hobro-Aalborg, fordi de geologiske, hydrogeologiske og til dels klimatiske forhold er sammenlignelige i disse områder. Disse områder er begge præget af morænelersaflejringer af vekslende tykkelse overlejret den primære grundvandsressource, som udgøres af kalkaflejringer. I modsætning hertil er Midt-/Vestjylland præget af smeltevandsaflejringer ofte bestående af mere sandede formationer. Afstanden fra kysten er ligeledes sammenlignelig. Resultaterne fra Vestjylland vil i denne sammenhæng være baseret på en helt anderledes geologisk og landskabsmæssig struktur. Det fremgår af beregningerne, at de største stigninger typisk sker i områder beliggende ved regionale grundvandsskel. De største stigninger i de øvre grundvandsmagasiner i Hobro-Aalborg området vurderes på denne baggrund at være i størrelsesordnen 1-1,5 m, men der er stor lokal variation afhængig af bl.a. topografiske forhold og dræning. Alt andet lige vil grundvandspotentialet i områder, som i dag er drænet på grund af højtliggende grundvand ikke forandres; her vil klimaforandringerne føre til større drænafstrømning, da dræn netop sikrer, at det terrænnære grundvand ikke kommer for tæt på jordoverfladen. I områder, hvor grundvandspotentialet ligger under drænniveau - eller hvor der ikke er drænet i dag - kan det stige og give anledning til, at der skal drænes for at undgå, at områderne bliver vandlidende Vandstandsforhold i søer og vandløb Vandstanden kan ændre sig i søer og vandløb som en konsekvens af den ændrede grundvandstand og som en konsekvens af forøget nedbør, der direkte medfører forøget afstrømning i maksimalsituationerne Generelle betragtninger Vandstanden i vandløb vil periodisk stige som en konsekvens af en større afstrømning specielt i vinterhalvåret. Maksimalvandføringerne vil øges med op til 30%. Afhængig af Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 16
17 det aktuelle vandløbstværsnit vil det kunne give anledning til en væsentlig forøget maksimal vandstand i vandløbet. For søer vil en forøget afstrømning i vinterhalvåret ligeledes kunne medføre forhøjet vandstand. Derudover vil søer, der modtager meget regnvand, være påvirket af flere ekstreme nedbørshændelser i sensommeren. Der kan ikke anføres noget konkret i forhold til ændringerne i vandstandsforhold i hverken søer eller vandløb, da dette vil afhænge af de lokale forhold Specifikke lokaliteter der bør undersøges Alle vandløbskrydsninger Vind Ændringer i vindforhold kan have betydning for konstruktioner i form af støjskærme, køreledningsmaster mm. Det forventes, at middelvinden vil øges med op til 4% og den maksimale stormstyrke med op til 10%. Ændringerne er mest markante for A2 scenariet. For områder, der er ligger i læ, vil ændringerne følgelig være mindre Generelt Ændrede vindforhold vil få betydning for konstruktioner, hvor vindlast er en del dimensioneringsforudsætningerne. For baneanlæg vil dette primært være støjskærme og master, samt mindre tekniske anlæg som f.eks. afskærmninger ved broer etc. Ændrede vindforhold vil endvidere kunne medføre øget stormfald langs banestrækninger. Ændrede vindforhold kan derudover få betydning for snefygning og deraf følgende problemer for driften af jernbanenettet Temperatur Et af de centrale spørgsmål i klimadebatten er ændringen i temperaturforholdene. Der forventes med 90 % sandsynlighed en temperaturforøgelse frem til år 2100 på 0,7-4,6 C Generelt I forhold til dimensionering af nye baneanlæg vil det generelt ikke være den forventede temperaturstigning, der vil give problemer, men derimod det temperaturinterval som anlægget skal fungere indenfor. Det forventes ikke, at temperaturintervallet vil øges som følge af den generelle temperaturforøgelse /5/, /11/. På trods af, at det generelle temperaturinterval ikke øges, må der forventes, at der kan komme længere sommerperioder og dermed større solindstråling Sammenfatning på screening På grundlag af ovenstående gennemgang af mulige klimapåvirkninger, kan det konkluderes, at følgende klimavariables betydning for kapacitetsudvidelsen mellem Hobro og Aalborg, bør vurderes for de enkelte lokaliteter: Evt. vandløbskrydsninger Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 17
18 Ændringer i grundvandsforhold Afvandingsforhold broer/underføringer? Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 18
19 5 Skørping 5.1 Påvirkning af luftkvalitet Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke meget præcise informationer om anlægsmetoder og luftkvalitetsvurderingen er derfor baseret på identifikation af væsentlige anlægsaktiviteter tilknyttet de enkelte erstatningsanlæg samt disses lokalisering i forhold til boliger og rekreative områder. Jo mindre afstand til anlægsområdet desto større risiko for genevirkning. Kilder til påvirkning af luftkvaliteten vil være: Støv fra kørsel på ikke befæstet eller "snavset" vej Støv fra håndtering af jord ved afgravning Støv fra udlægning af materialer grus mv. Støv fra oplag af jord og andre materialer Støv fra nedrivning og andre bygge-anlægsarbejder Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra lastbiler til transport af jord og andre materialer Anlægsaktiviteter og hot spots Anlægsaktiviteter og identificerede hot spots for anlægsaktiviteter i Skørping fremgår af Tabel 5.1. Lokalitet Konstruktion/ anlægsaktivitet Hot spot Etablering af vej fra Rundkørsel til underføring under banen Nyanlæg af vej Enkelte boliger inden for en afstand af < 50m fra anlægsområde Underføring under banen Udgravning, spunsning og støbning Enkelte boliger inden for en afstand af < 50m fra anlægsområde Tilslutning til Møldrupvej Tabel 5.1 Ny anlæg af vejtilslutning Enkelte boliger inden for en afstand af < 50m fra anlægsområde Anlægsaktiviteter og hot spots for erstatningsanlægget i Skørping Der vurderes ikke at være væsentlig forskel mellem alternativer. Som det fremgår, betyder anlægget ved Skørping relativt begrænsede anlægsaktiviteter. Der forventes op til 3-5 entreprenørmaskiner i gang ad gangen fordelt over anlægsarbejdet samt 2-4 lastbiler. I det der et få boliger meget tæt på anlægsområdet <50m forventes genevirkningerne at være begrænsede og herudover også midlertidige. Yderligere kan generne fra specielt støv reduceres med de rette afværgeforanstaltninger. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 19
20 Afværgeforanstaltnigner Ved bygge- og anlægsaktiviteter kan der med rettidig planlægning og f.eks. vha. en miljøhandlingsplan laves retningslinjer for entreprenører o.a. til minimering af gener og negative påvirkninger fra projektets anlægsfase. I forhold til støv- og luftforurening vil følgende afværgeforanstaltninger kunne gennemføres: Placering af indkørsel og udkørsel til arbejdspladser sker under hensyn til omkringliggende boliger mv. Planlægning af transport til og fra arbejdspladser sker således at der sikres et kontinuert flow uden tomgang / langsomkørsel Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv. ) Fastsættelse og håndhævelse af tomgangsregler på byggepladsen Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner Alle lastbiler der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer overdækkes eller toppen af læsset skal være mindst en halv meter under toppen af ladet Brug af vandvogne eller sprinklersystemer således at luftbåren støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. Krav om øget vandingsfrekvens ved vindhastigheder over 7 m/s Jævnlig vanding af henlagt jord mv. der kan give anledning til støvgener Alle veje, indkørsler, fortove m.m, som skal have belægning, færdiggøres hurtigst muligt Stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering Fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer kan begrænses til maks. 25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen Installation af hjulvaskere, hvor køretøjer kører ud fra en ikke belagt vej til gaden, eller foretag afvaskning af lastbiler og udstyr, før de forlader området Fejning af de omkringliggende transportveje jævnligt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand bør om muligt anvendes. Information af naboer. I henhold til Banedanmarks Generelle arbejdsbeskrivelser (GAB miljø), er der fastsat krav om, at entreprenøren skal varsle byggeledelsen senest 15 dage inden der igangsættes arbejder, der kan påvirke det eksterne miljø. Dette gælder også for udledninger af luftforurenende stoffer og støv fra anlægsarbejdet, således at naboer er bekendt med, hvornår det kan være Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 20
21 nødvendigt at træffe forholdsregler, f.eks. indendørs ophold. Banedanmark forestår at sende oplysninger til naboerne efter oplysninger fra entreprenører Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Luftkvalitet Ændring i køreplan, hastighed mv. vurderes ikke at ændre luftkvaliteten generelt langs strækningen i forhold til 0-alternativet. Idet krydsningen af banen flyttes fra Himmerlandsvej til erstatningsanlæg mod syd, vil de trafikale emissioner flyttes. Effekten vurderes at være marginal set i lyset af en meget begrænset trafikmængde Eventuelt overvågningsprogram Overvågningsprogram vurderes ikke nødvendigt. 5.2 Klimatilpasning Eksisterende forhold Naturlig afstrømning Der er ingen åbne vandløb der krydser de mulige nye vejanlæg. Terrænet ved Skørping falder naturligt mod både vest og øst, og banen ligger således på kanten af en højderyg. Mod nord følger banen en hulning i terrænet, der leder vandet til Lindenborg Å Grundvand Det sekundære grundvandsspejl ligger generelt noget under terræn (2-5 m), og selv med en vandstandsstigning på 1 m vil der ikke være påvirkning fra grundvand. Det primære grundvandspotentiale ligger langt under terræn (mere end 10 m) og er styret bl.a. af vandstanden i Lindenborg Å. Der vil ikke være nogen påvirkning fra primært grundvand på grund af klimaforandringer Øvrige forhold Rebild Forsyning planlægger oversvømmet areal syd for erstatningsvejen som forsinkelsesbassin for befæstede arealer m.m. Det vurderes, at dette naboprojekt ikke vil få konsekvenser for vurderingerne i dette notat Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Naturlig afstrømning Såfremt der skal krydses rørlagte vandløb ved etablering af nye vejanlæg, bør disse opgraderes i dimension til at kunne håndtere de fremtidige afstrømninger. Der krydses dog ingen i det undersøgte løsningsforslag. Et arbejdsområde i tilknytning til traceet vil betyde, at et vandhul må nedlægges. Vandhullet vil ikke blive retabeleret, men der etableres et erstatningsvandhul. Dette er behandlet i fagnotatet om natur. Grundvand I forbindelse med erstatningsanlægget, skal der etableres en grundvandssænkning i anlægsfasen omkring tunnelen. De langsomme forventede stigninger i grundvandsstanden Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 21
22 forventes dog ikke at få indflydelse på mængden af oppumpet vand til grundvandssænkning og afsænkningsniveauer i anlægsfasen. I forbindelse med etableringen af gangbroen nord for stationen, vil der ikke være klimarelaterede påvirkninger at tage hensyn til i anlægsfasen Øvrige forhold Ingen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Afvanding af erstatningsanlægget Grøfteafvandingen skal løbende klimatilpasses. Dette kan gøres i takt med den almindelige vedligeholdelse og behov Naturlig afstrømning Såfremt der er rørlagte vandløbskrydsninger, som ikke opdimensioneres ifm. anlæg af nye veje, kan der opstå behov for senere opgradering, forårsaget af ændringer i afstrømningsmønsteret. Erstatningsanlægget er placeret på et sted, hvor der i dag ligger et vandhul. Dette vil blive nedlagt, og der vil blive etableret et erstatningsvandhul. Dette er behandlet i fagnotatet om natur Grundvand Erstatningsanlægget forventes anlagt som en tæt, opdriftsikker tunnelkonstruktion. Der bør sikres mod et stigende sekundært grundvandsspejl ved at addere en sikkerhedsmargin på 2 m til nuværende højeste niveau for det sekundære grundvandsspejl. Netop offentliggjorte resultater fra forskningsprojekter viser, at der i et område i østjylland (ved Horsens) kan forventes stigninger i det terrænnære grundvandsspejl på 0-1 m, hvis klimascenario A2 anvendes, /19/. Det konkluderes dog ligeledes, at lokale forhold kan have afgørende betydning og en sikkerhedsmargin på 2 m bør i dette lys fastholdes. Øvrige forhold Ingen. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 22
23 6 Ombygning af Skørping Station 6.1 Indledning Skørping Station er i dag udformet med tre spor med hver sin tilhørende smalle sideperron. Adgangen til perronerne sker i dag over sporene, hvilket ikke tillades ikke ved opgraderingen af hastigheden på strækningen. De tre perroner bevares, men afkortes i sydenden, da de her er for smalle i forhold til dagens krav og de interne perronovergange over sporene på stationen nedlægges. I forbindelse med ombygningen etableres der en gangtunnel ved Himmerlandsvej med to trapper og to elevatorer, og som adgang til perronerne etableres en gangbro (nord for stationen) med 3 trapper og 3 elevatorer. For beskrivelse af ombygningen af Skørping Station henvises til anlægsbeskrivelsen samt fagnotat for konsekvenser i anlægsfasen 6.2 Luft Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke meget præcise informationer om anlægsmetoder, og luftkvalitetsvurderingen er derfor baseret på identifikation af væsentlige anlægsaktiviteter tilknyttet de enkelte erstatningsanlæg samt disses lokalisering i forhold til boliger og rekreative områder. Jo mindre afstand til anlægsområdet, desto større risiko for genevirkning. Kilderne vil være: Støv fra kørsel på ikke befæstet eller "snavset" vej Støv fra håndtering af jord ved afgravning Støv fra udlægning af materialer grus mv. Støv fra oplag af jord og andre materialer Støv fra nedrivning og andre bygge-anlægsarbejder Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra lastbiler til transport af jord og andre materialer Anlægsaktiviteter og hot spots Anlægsaktiviteter og identificerede hot spots for anlægsaktiviteter ved Skørping Station fremgår af Tabel 6.1. Lokalitet Skørping station Konstruktion/ anlægsaktivitet Ombygning af perroner og etablering af gangtunnel ved Himmerlandsvej og gangbro nord for stationen Hot spot Få boliger i en afstand af < 50m Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 23
24 Tabel 6.1 Anlægsaktiviteter og hot spots for Skørping Station Som det fremgår, er der meget begrænsede anlægsaktiviteter ved Skørping Station, og der er derudover kun få boliger tæt på anlægsområdet. Der forventes op til 3-5 entreprenørmaskiner i gang ad gangen fordelt over anlægsarbejdet samt 2-4 lastbiler. I det der er få boliger tæt på anlægsområdet <50m, forventes genevirkningerne at være begrænsede og midlertidige. Yderligere kan generne fra specielt støv reduceres med de rette afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger Se afsnit Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Luftkvalitet Ændring i køreplan, hastighed mv. vurderes ikke at ændre luftkvaliteten generelt langs strækningen i forhold til 0-alternativet Eventuelt overvågningsprogram Overvågningsprogram vurderes ikke nødvendigt. 6.3 Klimatilpasning Eksisterende forhold Naturlig afstrømning Der er ingen åbne vandløb, der krydser de mulige nye vejanlæg. Terrænet ved Skørping falder naturligt mod både vest og øst, og banen og erstatningsanlægget ligger således på kanten af en højderyg. Mod nord følger banen en hulning i terrænet, der leder vandet til Lindenborg Å Grundvand Det sekundære grundvandsspejl ligger generelt noget under terræn (2-5 m) og selv med en vandstandsstigning på 1 m på grund af klimaforandringer, vil der ikke være påvirkning fra grundvand. Det primære grundvandspotentiale ligger langt under terræn (mere end 10 m) og er styret bl.a. af vandstanden i Lindenborg Å. Der vil ikke være nogen påvirkning fra primært grundvand på grund af klimaforandringer Øvrige forhold Ingen. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 24
25 6.3.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Naturlig afstrømning Såfremt der skal krydses rørlagte vandløb ved etablering af nye vejanlæg, bør disse opgraderes i dimension til at kunne håndtere de fremtidige afstrømninger Grundvand Der vil formentlig være nødvendigt med grundvandssænkning i anlægsfasen omkring anlæg af gangtunnelen. De langsomme forventede stigninger i grundvandsstanden forventes dog ikke at få indflydelse på mængden af oppumpet vand til grundvandssænkning og afsænkningsniveauer i anlægsfasen Øvrige forhold Ingen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Afvanding af erstatningsanlægget Grøfteafvandingen skal løbende klimatilpasses. Dette kan gøres i takt med den almindelige vedligeholdelse og behov Naturlig afstrømning Såfremt der er rørlagte vandløbskrydsninger, som ikke opdimensioneres ifm. anlæg af nye veje, kan der opstå behov for senere opgradering, forårsaget af ændringer i afstrømningsmønsteret Grundvand Der er lagt op til en tæt, opdriftsikker tunnelkonstruktion som gangtunnel. Der bør sikres mod et stigende sekundært grundvandsspejl ved at addere en sikkerhedsmargin på 2 m til nuværende niveau sekundært grundvandsniveau ved dimensionering af sikkerhed mod opdrift. Netop offentliggjorte resultater fra forskningsprojekter viser, at der i et område i østjylland (ved Horsens) kan forventes stigninger i det terrænnære grundvandsspejl på 0-1 m, hvis klimascenario A2 anvendes, /19/. Det konkluderes dog ligeledes, at lokale forhold kan have afgørende betydning og en sikkerhedsmargin på 2 m bør i dette lys fastholdes Øvrige forhold Ingen. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 25
26 7 Ellidshøj 7.1 Luft Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke meget præcise informationer om anlægsmetoder og luftkvalitetsvurderingen er derfor baseret på identifikation af væsentlige anlægsaktiviteter tilknyttet de enkelte alternativer samt disses lokalisering i forhold til boliger og rekreative områder. Jo mindre afstand til anlægsområdet desto større risiko for genevirkning. Kilderne vil være: Støv fra kørsel på ikke befæstet eller "snavset" vej Støv fra håndtering af jord ved afgravning Støv fra udlægning af materialer grus mv. Støv fra oplag af jord og andre materialer Støv fra nedrivning og andre bygge-anlægsarbejder Emissioner fra entreprenørmaskiner Emissioner fra lastbiler til transport af jord og andre materialer Anlægsaktiviteter og hot spots Anlægsaktiviteter og identificerede hot spots for anlægsaktiviteter i forbindelse med hovedforslaget for Ellidshøj fremgår af Tabel 7.1. Lokalitet Tilslutning til Ellidshøjvej Overføring af vej over banen Tilslutning til Mjels Brovej Konstruktion/ anlægsaktivitet Anlæg af ny rampe Etablering af vejbro Anlæg af ny rampe Hot spot Få boliger i en afstand af < 50m Få boliger i en afstand af < 50m Enkelte boliger i Dall inden for en afstand af < 50m fra anlægsområde Tabel 7.1 Anlægsaktiviteter og hot spots for erstatningsanlægget i Ellidshøj Som det fremgår, er der meget begrænsede anlægsaktiviteter ved Ellidshøj og der er derudover kun få boliger i meget tæt på anlægsområdet. Der forventes op til 3-5 entreprenørmaskiner i gang ad gangen fordelt over anlægsarbejdet samt 2-4 lastbiler. I det der et få boliger tæt på anlægsområdet <50m. forventes genevirkningerne at være begrænsede og midlertidige. Yderligere kan generne fra specielt støv reduceres med de rette afværgeforanstaltninger. Opgradering Hobro-Aalborg - Fagnotat Luft, klima og klimatilpasning 26
COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg
Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereKlimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Klimasikring - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af Write name here Senest revideret dato 2013.02.13 Senest revideret af Mette West-Petersen Klimasikring Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereLuft, Klima og Klimatilpasninger. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM)
Luft, Klima og Klimatilpasninger - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) 1 Luft, Klima og klimatilpasninger Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereLuftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereErstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning
Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereBorgermøde i Skørping. 6. februar 2012
Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning
Læs mereLuft, klima og klimatilpasning. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn
Luft, klima og klimatilpasning Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 21-02-2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 21-01-2015 Charlotte Schow Jensen Luft,
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereKlimatilpasning. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Klimatilpasning - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato 19.september 2013 Senest revideret af Sille Lyster Larsen,
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mereOpgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase
Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereKlimasikring. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Klimasikring - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af Write name here Senest revideret dato Senest revideret af 2013.02.04 Mette West-Petersen Klimasikring Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereHøringsnotat. Supplerende VVM-høring
Høringsnotat Supplerende VVM-høring Hastighedsopgradering Hobro Aalborg juli 2015 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderinghobroaalb Forord Banedanmark
Læs mereMiljøredegørelse Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 1
Miljøredegørelse Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 1 2 Opgradering Hobro-Aalborg Forord Formålet med opgraderingen er at øge hastigheden på strækningen mellem Hobro og Aalborg fra 120 til 160 km/t.
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereKlimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Klimatilpasning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Klimatilpasning Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-241-4 Klimatilpasning Indhold
Læs mereKlimatilpasningsstrategi - Banedanmark
Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark Klimatilpasningsstrategi Infrastruktur Telefon pwst@bane.dk Miljø- & Arbejdsmiljø 8234 0000 banedanmark.dk Mellem Broerne 14 Direkte 4100 Ringsted 82346523 Revideret
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereKlimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereBilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering
Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereKlimakonsekvensvurdering Trin 2 - vurdering af afvandingsforhold og vandløb Nybygnings- og 5. sporsløsningen
Klimakonsekvensvurdering Nybygnings- og 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 17. august 2009 3 Klimakonsekvensvurdering Forord Forord Dette notat omhandler klimakonsekvensvurdering samt vurdering
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereKlimatilpasning. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Klimatilpasning Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 07.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 29.01.2014 Peter Brun Madsen/Palle Grevy Klimatilpasning
Læs mereAnlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen
Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-061-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereVVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN
VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mereLuftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereAdministrationsgrundlag. for. Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune
Administrationsgrundlag for Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune Vibrationer 1. Gyldighedsområde Nærværende administrationsgrundlag omfatter alle tilfælde af
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereScreening af Vandforsyningsplan
Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan
Læs mereVVM-screening af grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med separatkloakering af Spentrup
Randers Spildevand A/S e-mail: mail@randersspildevand.dk Miljø og teknik Virksomhedskontoret Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 8915 1681 jakob.aarup@randers.dk www.randers.dk Den 17. marts 2017 VVM-screening
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereKlimatilpasning i Danmark
Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereKlimakonsekvensvurdering. - Fagnotat, maj Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Klimakonsekvensvurdering - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-014-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15
Læs mereNy Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereArkitektur og landskab, kulturhistoriske- og rekreative interesser
Arkitektur og landskab, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-062-5 Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereNOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning
NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder
Læs mereSammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade
17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING
Læs mereKlimatilpasning. Fagnotat. Elektrificering og opgradering Aarhus H
Klimatilpasning Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.08.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 19.08.2016 Gry Schwarz Klimatilpasning Banedanmark
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereRebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisk notat, Gl. Viborgvej - Kommunegrænsen T: D: Vestre Havnepromenade 9
Notat Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisk notat, Gl. Viborgvej - Kommunegrænsen INDHOLD 27. november 2015 Projekt nr. 221991 Dokument nr. 1217831540 Version 4 Udarbejdet af SKJ/GULD
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mere