INSTITUT FOR SPROG OG KOMMUNIKATION. Lisbeth Kaspersen Jytte Kjærgaard Isaksen. Evidens bag trænings- elementer i softwaren KomSim
|
|
- Joachim Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTITUT FOR SPROG OG KOMMUNIKATION Lisbeth Kaspersen Jytte Kjærgaard Isaksen Evidens bag trænings- elementer i softwaren KomSim Maj 2017
2 Indhold 1. Baggrund 2 2. Evidens bag undervisning af personer med afasi 4 3. Hvilken effekt vil træning af billedbenævnelse have på hhv. trænede og utrænede ord? 8 4. Hvilken effekt har feedback på resultatet af den sprogstimulerende intervention? Hvilken effekt har computerbaseret sprogstimulering på personer med afasi sammenlignet med traditionel logopædisk (ene-)undervisning? Hvilken effekt har dialogøvelser på sproganvendelsen hos personer med afasi? Hvilken effekt har selvreguleret hjemmetræning på sproganvendelsen hos personer med afasi? Opsamling og anbefalinger Referencer 18 1
3 1 Baggrund Denne rapport er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem folkene bag KommunikationsSimulatoren (KomSim) og medarbejder/studerende ved audiologopædiuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU). Formålet er at kortlægge evidensen bag centrale elementer i træningssoftwaren til personer med afasi, KomSim. Udgangspunktet er taget i følgende beskrivelse fra KomSim: En spilbaseret kommunikationssimulator, hvor den hjerneskadede kan arbejde med enkeltordsytringer og mere komplekse ytringer i et interaktivt feedbackmiljø. Et miljø, der giver umiddelbar feedback på ytringers kommunikative værdi og mening forskellig grad af korrekthed i udtale (tydelighed og forståelighed). Det interaktive miljø skal bygge på generelle hverdagssituationer eksempelvis: sygehusafdeling, når jeg handler dagligvarer, i køkkenet i hjemmet m.fl. Det interaktive miljø skal understøtte sociale kompetencer - coping i forhold til den nye situation som person med nedsat kommunikativ funktionsevne. Ud fra den beskrivelse er der derefter stillet nogle spørgsmål til forskningslitteraturen inspireret af såkaldte PICO-spørgsmål, som er forsøgt besvaret via litteraturen. Denne form for spørgestruktur anvendes i søgning efter bedst mulige evidens. PICO-spørgsmål er klinisk relevante spørgsmål ud fra strukturen: P I C O (problem, population) (intervention) (comparison evt.) (outcome) Fx: Personer med mode- KomSim traditionel logopædisk Øget funktionel kom- rat anomi intervention munikation 2
4 Får personer med moderat anomi øget funktionelle kommunikationsfærdigheder ved brug af KomSim fremfor traditionel logopædisk intervention. Dette PICO-spørgsmål kan ikke besvares vha. litteraturen, da det ikke er undersøgt, men i stedet kan der besvares andre klinisk relevante PICO-lignende spørgsmål relateret til ovennævnte centrale principper i KomSim. I alt er der set på fem spørgsmål relateret til centrale træningselementer/-formål i KomSim. Litteraturen, der er anvendt i besvarelsen er fundet via relevante databaser (fx PubMed, ComDisDome, PsykInfo). Den bedst tilgængelige evidens jf. Oxford Centre for Evidence Based Medicines Levels of Evidence er anvendt. Det betyder, at hvor der er lavet systematisk reviews er de anvendt i besvarelsen. Litteraturen til rapporten er søgt i efteråret Hvilket betyder at der kan være nyere studier, som ikke er inddraget ved rapportens færdiggørelsen i foråret Rapporten starter med en overordnet gennemgang af evidensen bag logopædisk undervisning af personer med afasi jf. seneste opdatering af Cochranes systematiske review (kap. 2) (Brady et al., 2016) samt en kort gennemgang af træning af afasiens kernesymptom anomi. Dernæst besvares de fem PICO-lignende spørgsmål i hver deres kapitel (kap. 3-7): Hvilken effekt vil træning af billedbenævnelse have på hhv. trænede og utrænede ord? Hvilken effekt har feedback på resultatet af den sprogstimulerende intervention? Hvilken effekt har computerbaseret sprogstimulering på personer med afasi sammenlignet med traditionel logopædisk (ene-)undervisning? Hvilken effekt har dialogøvelser på sproganvendelsen hos personer med afasi? Hvilken effekt har selvreguleret hjemmetræning på sproganvendelsen hos personer med afasi? Alle spørgsmål er fremkommet i dialog mellem de involverede parter fra KomSim og SDU. Rapporten er finansieret af en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond (nr ) - KommunikationsSimulatoren (KomSim) v/thomas K. Hansen, foruden overhead betalt af KomSim. Odense, 31. maj 2017, Lisbeth Kaspersen, Stud. mag. i Audiologopædi Jytte Kjærgaard Isaksen, Audiologopæd, PhD, Postdoc 3
5 2 Evidens bag undervisning af personer med afasi Nedenstående afsnit bygger på seneste opdatering af Cochrane-reviewet omkring logopædisk behandling af afasi: Brady, M. C., Kelly, H., Godwin, J., Enderby, P., & Campbell, P. (2016). Speech and language therapy for aphasia following stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 6. Art. No.: CD Studiet er et systematisk review, der bygger på 57 randomiserede kontrollerede forsøg. Det vil sige, at der er tale om bedste evidens jf. ovennævnte evidens-hierarki. Samt et scoping review omkring behandling af anomi, som er afasiens kernesymptom samt central komponent i KomSim: Nickels, L. (2002). Therapy for naming disorders: Revisiting, revising, and reviewing. Aphasiology, 16 (10/11), Virker computerbaseret undervisning? Ifølge Brady et al. (2016) indikerer deres systematiske review, at der ikke er nævneværdig forskel på, om interventionen leveres som direkte terapi af en professionel logopæd, eller om den leveres af en frivillig eller af et computerprogram, så længe der foreligger en undervisningsplan og interventionen er under supervision af den professionelle logopæd. Dette spørgsmål behandles yderligere i kapitel Hvilken interventionsmetode er bedst? Brady et al. (2016) fandt ingen evidens for, at én interventionsmetode var bedre end de andre. Hvilket bekræfter tidligere studier af hhv. Nickels (2002) og Wisenburn & Mahoney (2009). 4
6 2.3 Høj eller lav intensitet? De bedste resultater (forbedret sprogbrug og færre vanskeligheder i dagligdagen pga. afasien) opnås med en høj undervisningsintensitet målt på antal timer (4-15 timer pr. uge). Dog havde studierne med høj intensitet også flest deltagere, som droppede ud af studierne. Derfor skal logopæden nøje overveje, om den pågældende person med afasi vil få glæde af og kan klare at deltage i en høj-intensitets interventionsform. Også det samlede antal af undervisningstimer ser ud til at have en betydning, idet personerne med afasi, som fik mange undervisningstimer, klarede sig bedre end dem, som fik færre timer. Netop spørgsmålet omkring højintens versus lavintens intervention hos personer med afasi hænger tæt sammen med hjernens plasticitet. Jo mere hjernen stimuleres, jo bedre bliver den jf. principperne use it and improve it og use or loose it. Med den viden ved man i dag, at personer med afasi kan opnå resultater fra logopædisk intervention uanset alder, afasiens sværhedsgrad og post-onset tid. Netop kravet om en høj intensitet af interventionen kalder alternativer som supplement til den traditionelle træning, som hjemmetræning med inddragelse af pårørende som træningspartnere eller computerbaseret træning. 2.4 Benævnelsestræning Det mest dominerende symptom associeret med afasi er anomi (ordfindingsbesvær). Det gør sig gældende både i flydende tale og når personen med afasi skal identificere og/eller benævne objekt eller en aktivitet Re-organisering eller kompenserende tilgange En typisk måde tilgang til at behandle ordfindingsvanskelighederne er at facilitere benævnelse ved at reorganisere den benyttede proces, således at intakte processer kan blive brugt til at kompensere eller understøtte den skadede proces Behandling for semantiske vanskeligheder eller semantisk baserede opgaver som behandling? De fleste, hvis ikke alle, benævnelsesøvelser involverer semantisk processering, inklusiv dem som har til hensigt at fokusere på fonologi (fx gentagelse). Her er det for taleren uden hjerneskade næsten umuligt at gentage et ord uden at forstå det. Alligevel er der nogle øvelser som i højere grad fokuserer på semantisk processering, fx udvælgelse af odd one out fra en serie af billeder fra den 5
7 samme semantiske kategori eller matche et talt eller skreven ord til et ud af flere semantisk relaterede billeder. Hvis ordfindingsvanskelighederne skyldes, at personen med afasi har en skade som influerer ordenes betydning (det semantiske system) skal interventionen fokusere på betydning (fx udvælgelse af det rette billede som matcher et givent ord). Modsat vil ordfindingsbesvær som skyldes problemer med at genfinde ordenes lyde (fonologi) kræve en intervention, som er fokuseret på lyde (fx gentagelse af et talt ord). Det er derfor vigtigt at skelne mellem semantisk og fonologisk intervention, til trods der for i begge situationer er tale om behandling af anomi. Den mest succesfulde intervention er den, som ikke kun fremmer benævnelse af de trænede ord, men også for utrænede ord (se kap. 3). Mange interventionsformer kan netop påvise en vedvarende effekt på de trænede ord, mens generaliseringen til utrænede ord er sjælden og når den forekommer desuden er mindre robust. Når personen med afasi succesfuldt benævner et billede, er både den semantiske og den fonologiske repræsentation for dette ord simultant aktive. Dette vil styrke the mapping for dette ord og gøre det mere sandsynligt, at ordet vil blive produceret korrekt ved en senere lejlighed, hvilket yderligere vil styrke the mapping Konklusion af scoping review (Nickels, 2002) Det tyder altså på, at flertallet af person med afasi med ordfindingsbesvær i fonologisk form kan have gavn af øvelser som kombinerer semantisk og fonologisk aktivering. Disse øvelser kan være de samme som traditionelt er blevet kaldt semantiske (fx ord-billed-matching) eller fonologiske (fx gentagelse, fonologisk prompt, højtlæsning) og som oftest har de vedvarende effekt på de trænede ord. Disse øvelser kan desuden bruges både til personer med semantisk eller fonologisk ordfindingsbesvær. Dernæst kan personer med ordfindingsbesvær af semantiske karakter have gavn af semantiske øvelser, hvor der er direkte feedback og diskussion angående semantiske træk/egenskaber af målordet. Der er dog kun få studier vedrørende feedback. En yderligere, omend foreløbig vurdering, er, at øvelser, som kombinerer fonologi og ortografi i form af bogstaver og lydlige promt og identifikationer, og semantik i form af billeder, ofte er succesfulde i at mindske ordfindingsbesvær. De kan medvirke til generalisering for nogle personer med afasi og har effekt af trænede ord hos de fleste. 6
8 Det er evidens for, at intervention af ordfindingsbesvær kan være effektiv, men hvilken metode der fungerer bedst for hvilke afasityper og personer er forsat uklart. 7
9 3 Hvilken effekt vil træning af billedbenævnelse have på hhv. trænede og utrænede ord hos personer med afasi? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på tre studier: Conroy, P., Sage, K., & Ralph, M. L. (2009). Improved vocabulary production after naming therapy in aphasia: can gains in picture naming generalise to connected speech? International Journal of Language and Communication Disorders, 44(6), Tuomiranta, L., Grönholm-Nyman, P., Kohen, F., Rautakoski, P., Laine, M. & Martin, N. (2011). Learning and maintaining new vocabulary in persons with aphasia: Two controlled case studies. Aphasiology, 25(9), Wisenburn, B. & Mahoney, K. (2009). A metaanalysis of word-finding treatments for aphasia. Aphasiology, 23(11), Fra Conroy, Sage & Ralph (2009) Konklusionen i dette metareview er, at træning af billedbenævnelse medvirker til, at personen med afasi kan anvende de samme ord i en mere lingvistisk og kognitivt krævende kommunikationsform. Det vil sige, at personen med afasi kan overføre de lærte enkeltord til den daglige kommunikation/spontane tale. Dette studie kigger også på udtalehastigheden og konstaterer, at de ord, som personen med afasi i billedbenævnelsen udtaler med normalt taletempo (100 ord pr. minut) også vil være de ord, som kan overføres til sammenhængende tale efterfølgende. Overførsel: Dette studie viser, at ordfinding/ordforråd kan genoptrænes ved hjælp af billedbenævnelse. Efter sprogstimulationen med de visuelle stimuli, hvor man træner billedgenkendelse, er personen med afasi i stand til at bruge de trænede målord uden den visuelle stimuli, og har således fået et aktivt ordforråd, men kun på de trænede ord. 8
10 Studiet har seks deltagere og anvender et case-serie design. Studiet er velbeskrevet. Evidens: moderat. 3.2 Fra Tuomiranta et al. (2011) Personer med afasi kan tilegne sig nyt ordforråd, men evnen til spontant at bruge nye ord forsvinder nogle få uger efter træning. Studiet passer måske ikke helt til PICO-spørgsmålet, men er relevant i de (få) tilfælde, hvor de trænede ord i KomSim ikke var en del af personens ordforråd poststroke (fx nye gadgets/retter i køkkenet, som yngre mennesker bruger. Det kunne være blender eller smoothies). Det er et singlecase studie med to participanter. Evidens: lav. 3.3 Fra Wisenburn & Mahoney (2009) Evidensen peger på, at intervention, som er målrettet anomi hos personer med afasi, har effekt. Dette fund stemmer overens med tidligere reviews af Nickels og Best (1996a) og Nickels (2002). Semantiske, fonologiske og blandede interventioner gav alle sammen resultater, men semantisk terapi har sandsynligvis en større generalisering til ikke-trænede ord. Den høje standardafvigelse, som er påvist gennem dette studie, indikerer, at effekten af interventionen varierer meget. Den målbare effekt af terapien falder, når terapien er afsluttet, men der er stadig en betydelig gevinst selv tre måneder efter terapiens ophør. Metaanalysen viser, at den største gevinst ses ved trænede ord. Det positive resultat peger på, at hyppige forsøg på billedbenævnelse vil føre til sprogforbedring og at billedbenævnelse af højfrekventer ord fra dagligdagsmiljøer er effektive. Metaanalysen viser også, at personer med afasi kan opnå gode resultater, selvom skaden ligger år tilbage. Evidens: moderat (metastudie men af casestudier). 9
11 4 Hvilken effekt har feedback på resultatet af den sprogstimulerende intervention? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på dette studie: McKissock, S. & Ward, J. (2007). Do errors matter? Errorless and errorful learning in anomic picture naming. Neuropsychological Rehabilitation, 17(3), Der er ikke meget forskning om emnet/området, men spørgsmålet blev medtaget fordi feedback er en væsentlig komponent i KomSim, ligesom feedback på udførte øvelser ses som en vigtig ud fra et klinisk synspunkt. Dette studie viser, at træning, som involverer feedback, giver bedre resultater end træning, hvor der ikke er feedback. Det har derfor umiddelbart stor betydning, at KomSim giver brugeren den korrekte respons efter hver øvelse, såfremt brugeren ikke selv producerer det korrekte svar. Når simulatoren leverer et fonologisk prompt, reduceres brugerens risiko for fejlproduktion. Desuden øges muligheden for, at brugeren kan huske den initiale lyd og dermed producere det korrekte svar efterfølgende. Evidens: lav pga. kun fem participanter i studiet. 10
12 5 Hvilken effekt har computerbaseret sprogstimulering på personer med afasi sammenlignet med traditionel logopædisk (ene-)undervisning? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på to studier: Palmer, R., Enderby, P. & Paterson, G. (2013). Using computers to enable self-management of aphasia therapy exercises for word finding: the patient and carer perspective. International Journal of Language and Communication Disorders, 48(5), Zheng, C., Lynch, L.. & Taylor, N. (2016). Effect of computer therapy in aphasia: a systematic review. Aphasiology, 30(2-3), Fra Palmer, Enderby & Paterson (2013) Computerbaseret terapi bidrager til en større uafhængighed for personer med afasi, i og med at der kan sprogtrænes, når det bedst passer ind i hverdagen. Tidspunkt og varighed bidrager yderligere til at gøre denne interventionsform fleksibel. Der er også mulighed for at gentage øvelsen så ofte, det er nødvendigt. Når interventionen er personligt tilrettet personen med afasi, således at ordforrådet er personligt relevant, øger det motivationen til at øve. Både deltagere og hjælpere rapporterede om forbedringer med at finde ord og øget tale-selvtillid. Derudover rapporteredes om øget aktivitet, deltagele og velbefindende (well-being). Som i KomSim var det en logopæd som overvågede og ydede teknisk assistance i interventionen. Forsøget satte fokus på brug af frivillige/samtalepartnere, da de har en vigtig rolle i den computerbaserede terapi, og kan være med til at præge, hvor stor succes interventionen får. Mange af deltagerne rapporterede efterfølgende, at et hovedtema var muligheden for at få hjælp og støtte fra en logopæd igennem forsøget. De frivillige/samtalepartnerne registrerede også vigtigheden af at blive 11
13 korrekt instrueret i brug af softwaren fra interventionens begyndelse. Man kan diskutere, om en frivillig hjælper er bedre end et familiemedlem. Logopæden skal være opmærksom på, at øvelserne ikke er for svære, således at der personen med afasi oplever frustration, men samtidig skal øvelserne ikke være for lette, således at personen med afasi keder sig, men fortsat er motiveret for at øve. Det kan derfor være gavnligt at sætte både maksimum og minimum timeantal på træningen. Intensiv træning giver de bedste resultater, men der skal tages højde for, at personen med afasi kan blive udtrættet og at antallet/mængden af intervention/træningstid tilpasses personen med afasis og hjælpers hverdag. Til spørgsmålet om, hvorvidt personen med afasi og hjælper foretrak logopædisk eller computerbaseret intervention er svarene blandede. Nogle foretrak ansigt-til-ansigts interaktion med en logopæd på grund af præference for den sociale kontakt, mens andre foretrak muligheden for selv at kunne kontrollere træningen (self-management) med en computer. Computerprogrammer designet specielt til afasiintervention kan være en god mulighed til brug i interventionen af lang tid efter afasiens indtræden, men ikke alle klienter vil være egnede til denne type af intervention. Det er vigtigt at både personen med afasi og hjælper bliver grundigt instrueret, og at der er mulighed for at få støtte undervejs. I forhold til KomSim, hvor logopæden løbende regulerer sværhedsgraden og holder øje med resultaterne, var dette studie 100 % selvterapi/hjemmetræning, men en vigtig del af interventionen blev anset at være input fra en kompetent logopæd, således af øvelserne var passende. Interview svarene pegede på øget selvtillid/øget autonomi efter computerterapien, også for de personer med afasi som kun opnåede begrænsede lingvistiske/sproglige resultater. Evidens: Lav. Resultaterne er baseret på interviews og trods kontrolgruppe bidrager det til lav placering i evidenshierarkiet. Besvarelserne giver dog et godt indblik i, hvilke problematikker der kan opstå i computerbaseret logopædisk intervention, som delvist er afhængig af, at personen med afasi har en hjælper/samtalepartner tilstede, mens træningen pågår. 5.2 Fra Zeng, Lynch & Taylor (2016) Forfatterne stiller to forskellige spørgsmål, som de ønsker at få besvaret: (1) What is the effect of computer-based therapy in improving communication outcomes for individuals with aphasia when compared with no therapy? 12
14 (2) What is the effect of computer therapy in comparison to clinician-delivered therapy in improving communication outcomes for individuals with aphasia? Forfatterne opererer med to forskellige sammenligningskomponenter (C). I forhold til KomSim vil forskningsresultaterne som besvarer spørgsmål nr. 2 være mest interessant. Konklusionen er tydelig, idet der er sammenfaldende evidens hos de medtagne studier for, at den computerbaserede undervisning gav positive resultater på flere områder, herunder benævnelse, fonologisk og semantisk genkendelse, samt forbedret leksikalsk frembringelse, især i de tilfælde, hvor computerprogrammet responderede med feedback. Desuden indikerer den fundne evidens, at computerbaseret undervisning er gavnlig for klientens rehabilitering, ikke blot ud fra en sproglig vurdering, men også ud fra en holistisk betragtning, hvor man blandt andet kan inddrage aspekter som oplevelse af empowerment og øget livskvalitet. Desuden kan det føre til øget komplians, såfremt klienten og de pårørende føler sig involveret i tilrettelæggelsen af undervisningen. Resultaterne viser, at computerbaseret træning er lige så effektivt som traditionel logopædisk undervisning. Evidens: Moderat. Eftersom der ikke er forsket specielt meget i emnet endnu, er den fundne evidens desværre ikke underbygget af overbevisende effektstudier, men er sammensat af resultaterne fra flere mindre studier. På trods af, at den fundne evidens ikke rangerer højest på evidensstigen, repræsenterer resultaterne dog den bedst mulige tilgængelige evidens. 13
15 6 Hvilken effekt har dialogøvelser på sproganvendelsen hos personer med afasi? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på dette studie: Nobis-Bosch, R., Springer, L., Radermacher, I., & Hubera, W. (2011). Supervised Home Training of Dialogue Skills in Chronic Aphasia: A Randomized Parallel Group Study. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 54(4), Personer med afasi kan opnå betydelige forbedringer med højfrekvent træning. I et review af kontrollerede gruppe studier rapporterer Bhogal et al. (2003) at intensiv træning kræver i gennemsnit 8.8 timer om uger i 11 uger. Da dette er urealistisk for klinisk undervisning, er hjemmetræning alternativet. Dialogøvelser er træning af interaktion, og gennem dette forbedres personer med afasis sproglige evner. Som i mange andre studier sås der ikke den store generalisering til utrænede ord, men der var en vedvarende effekt på trænede ord. Evidens: moderat 14
16 7 Hvilken effekt har selvreguleret hjemmetræning på sproganvendelsen hos personer med afasi? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på to studier (dog primært Stark & Warburton, 2016): Kelly, H., Kennedy, F., Britton, H., McGuire, G., & Law, J. (2016). Narrowing the digital divide facilitating access to computer technology to enhance the lives of those with aphasia: a feasibility study. Aphasiology, 30(1-3), Stark, B. C. & Warburton, E. A. (2016). Improved language in chronic aphasia after self-delivered ipad speech therapy. Neuropsychological Rehabilitation, (e-pub ahead of print). 7.1 Fra Kelly et al. (2016) Denne artikel underbygger tesen om, at computerteknologi kan forbedre livskvaliteten, da den faciliterer selv-management. Forsøget indeholder ikke sprog-stimulering, men retter sig mod selve det at benytte en computer. Deltagerne med afasi rapporterede efterfølgende, at der var brug for supplerende støtte for at vedligeholde evnerne til at benytte teknikken. Dette kan (måske) blive en problemstilling for KomSim og logopæderne, hvis mange af brugerne løbende skal genopfriskes i, hvordan teknikken fungerer. Evidensen for denne artikel er ikke vurderet, da den som sådan ikke besvarer spørgsmålet. 7.2 Fra Stark & Warburton (2016). Dette studie af en fuldkommen egen-administreret semantisk og fonologisk sprogtrænings-app medfører forbedring ved ekspressiv kronisk afasi, og har dermed en potentiel rolle i rehabiliteringen. 15
17 I indeværende studie benyttede personer med afasi en sprogtræning-app på en ipad minimum 20 minutter om dagen, efter at de havde fået en kort introduktion til appen. Der var fire kategorier: Læsning, skrivning, benævnelse, forståelse, med adskillige opgaver indenfor hver kategori. Der var både semantiske og fonologiske cues, som kunne hjælpe personen med afasi til at løse opgaverne, og standardudgaven havde mere end 700 ord. Det var også muligt at indtaste og træne personligt ordforråd. Appen leverede også feedback til brugeren i form af korrekt/ikke korrekt svar, og der var indbygget en stigende sværhedsgrad. Der var ingen krav om, hvilke opgaver, der skulle løses, idet studiet var baseret på selvvalg. Fem af i alt ti deltagere blev testet seks måneder efter forsøget, og de sproglige forbedringer var intakte. Samtlige deltagere forbedrede deres ekspressive sprog. Deltagerene med den laveste score post-terapi viste de største forbedringer. Dette indikerer, at lige netop denne app er bedst egnet til personer med middel til svær afasi, mens personer med afasi i mild grad har brug for en anderledes sprogstimulering. Evidens: Lav (grundet lavt antal deltagere, i alt ti) 16
18 8 Opsamling og anbefalinger De opsummerede studier viser 1) god effekt også på længere sigt af trænede ord, men sjældent af utrænede ord; 2) effekt af feedback anvendt i træning; 3) computerbaseret træning har lige så god effekt som individuel logopædisk træning, men foretrækkes ikke af alle og ønskes tæt superviseret af logopæd; 4) dialogøvelser forbedrer sproget; og 5) selvregulerede computerøvelser kan øge personer med afasis selvtillid og følelse af autonomi, men bør følges tæt af en logopæd/hjælper, for at personen med afasi er i stand til at betjene programmet. Desuden peger studier på, at der i træningen bør skelnes mellem om årsagen til anomi er af fonologisk eller semantisk karakter. Disse meget grovmaskede konklusioner bygger i de fleste tilfælde på lav til moderat evidens, primært grundet lavt antal af participanter i studierne og deraf deres forskningsdesign. Der kommer dog i disse år flere og flere studier omhandlende teknologi i afasiundervisningen og denne rapport er formentlig allerede forældet. Der er i rapporten besvaret fem PICO-inspirerede spørgsmål. Andre lignende spørgsmål afledt af KomSims formål kunne være stillet, som fx Hvilken effekt har gentagelse af korrekt udtale på hhv. trænede og utrænede ord? Men eftersom mange relevante spørgsmål endnu ikke er muligt at besvare ud fra eksisterende litteratur, kan næste skridt i stedet være at begynde at undersøge effekten af KomSim. I første omgang måske i form at et feasibility-studie og senere et randomiseret kontrolleret forsøg. 17
19 Referencer Brady, M. C., Kelly, H., Godwin, J., Enderby, P., & Campbell, P. (2016). Speech and language therapy for aphasia following stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 6. Art. No.: CD Conroy, P., Sage, K., & Ralph, M. L. (2009). Improved vocabulary production after naming therapy in aphasia: can gains in picture naming generalise to connected speech? International Journal of Language and Communication Disorders, 44(6), Kelly, H., Kennedy, F., Britton, H., McGuire, G., & Law, J. (2016). Narrowing the digital divide facilitating access to computer technology to enhance the lives of those with aphasia: a feasibility study. Aphasiology, 30(1-3), McKissock, S. & Ward, J. (2007). Do errors matter? Errorless and errorful learning in anomic picture naming. Neuropsychological Rehabilitation, 17(3), Nickels, L. (2002). Therapy for naming disorders: Revisiting, revising, and reviewing. Aphasiology, 16 (10/11), Nobis-Bosch, R., Springer, L., Radermacher, I., & Hubera, W. (2011). Supervised Home Training of Dialogue Skills in Chronic Aphasia: A Randomized Parallel Group Study. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 54(4), Palmer, R., Enderby, P. & Paterson, G. (2013). Using computers to enable self-management of aphasia therapy exercises for word finding: the patient and carer perspective. International Journal of Language and Communication Disorders, 48(5), Stark, B. C. & Warburton, E. A. (2016). Improved language in chronic aphasia after self-delivered ipad speech therapy. Neuropsychological Rehabilitation, (e-pub ahead of print). Tuomiranta, L., Grönholm-Nyman, P., Kohen, F., Rautakoski, P., Laine, M. & Martin, N. (2011). Learning and maintaining new vocabulary in persons with aphasia: Two controlled case studies. Aphasiology, 25(9),
20 af Nickels og Best (1996a) Wisenburn, B. & Mahoney, K. (2009). A metaanalysis of word-finding treatments for aphasia. Aphasiology, 23(11), Zheng, C., Lynch, L.. & Taylor, N. (2016). Effect of computer therapy in aphasia: a systematic review. Aphasiology, 30(2-3),
SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse
SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA) v. Lise Randrup Jensen Lektor i Audiologopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs mereSprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade
Sprogprogrammet et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade Hjerneskade og sproglige vanskeligheder En hjerneskade kan medføre vanskeligheder med at kommunikere. Sproget og det talemotoriske kan
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereLogopæd, Dorte Steen
SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereTeknologi i eget hjem
Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereHar ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?
Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs merePernille Bisgaard, Audiologopæd - 1 -
Dias 1 Gruppe B Debat om vores traditionelle metoder. Oralmotorik vs. Artikulation Intern vs. Ekstern fokus Dias 2 Anvendte tekster Internal versus external: Oral-Motor Performance as af funktion of attentional
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereEffektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.
Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereVEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD
via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man
Læs mereSamtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer
Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereUnderstøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Læs mereLogopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine
university of copenhagen University of Copenhagen Logopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine Published in: Apopleksi : medlemsblad DOI: http://www.dsfa.dk/dokumenter/artikler/2008-2/logopaediskgenop2008_2.pdf
Læs mereIntelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.
Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereBrug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie
6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport
Læs mereTelerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter
Telerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter Implementering af telerehabiliteringsprogram i vestdanske model for hjemmetræning. Et case serie studie med fokus på gennemførbarhed.
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereMental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur
Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereSpil som vej til læring Workshop
Spil som vej til læring Workshop Program Kort oplæg v. Simon Egenfeldt-Nielsen Hvordan man kan anvende spilteknikker i sundhedssektoren Innovationsspil Opsamling Gamification I Sundhedssektoren København
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereDansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test
Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereKognitiv Stimulations Terapi (CST) med logopædi som den røde tråd
Kognitiv Stimulations Terapi (CST) med logopædi som den røde tråd Annette Johannesen, specialergoterapeut gerontologi, selvstændig Anita Munch Reul, audiologopæd, Kommunikationscentret, Region Hovedstaden
Læs mereFra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereTeknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereHøringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering
Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereRehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet
Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet Jette Thuesen postdoc v. REHPA & studieleder v. masteruddannelsen i rehabilitering, SDU. 22-11-2017 thuesen@health.sdu.dk Alle kan inddrages. Måske lige
Læs mereAnvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder
Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Om os Vi kommer fra Kommunikationscentret i Hillerød Hanne Jantzen, logopæd Michael
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereTalking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade
Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereProjekttitel: Samtalestøtte for borgere med afasi implementering af SCA -metoden på Hjerne- og Nervesygdomme (HNS), Sygehus Lillebælt Kolding
Evalueringsrapport Projekttitel: Samtalestøtte for borgere med afasi implementering af SCA -metoden på Hjerne- og Nervesygdomme (HNS), Sygehus Lillebælt Kolding Projektpartnere: Hjerne- og Nervesygdomme
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mere