2. Flygtninge- indvandrerpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Flygtninge- indvandrerpolitik"

Transkript

1 2. Flygtninge- indvandrerpolitik 2.0 Nuværende, se bogen s. 8 Rettelse Forslag flyttet fra punktet uddannelsespolitik, anført som pkt Forslagsstillere: Odense KU Følgende punkt tilføjes: Indfødsretsprøven Konservativ Ungdom mener, at indfødsretsprøven bør afskaffes, da statsborgerskab ikke bør bero på paratviden og smagsdommeri. I stedet bør ansøgeren vurderes på sin vilje, evne og lyst til at integrere sig i samfundet. At indfødsretsprøven skal afskaffes 2.5 Forslagsstillere: Konservativ Ungdom i København Teksten under "Nuværende politik" erstattes med teksten under "Ændringsforslag". Teksten under "Derfor mener KU" erstattes med det indsendte. Afsnittet Den danske velfærdsstat virker med sine høje og universelle velfærdsydelser som en magnet på verdens fattigste og udsatte. Dette er imidlertid ikke en problematik, der bedst afhjælpes med skrappere og skrappere regler mod indvandring til Danmark. Hvis man derimod indskrænker de danske velfærdsydelser til kun at omfatte danske statsborgere, så vil vi kunne åbne grænserne for de, der vil og kan bidrage positivt til det danske samfund, og fjerne incitamentet for ukvalificerede, der ser Danmark som et slaraffenland. udgår og erstattes af følgende: Den danske velfærdsstat virker med sine høje og universelle velfærdsydelser som en magnet på verdens fattigste og udsatte. Da den moderne masseindvandring dog har vist sig at være et problem for opretholdelsen af den danske retsstat, går Konservativ Ungdom ind for, at Danmark skal bibeholde en stram indvandringspolitik. Dertil bør de danske velfærdsydelser i andet end akutte nødstilfælde kun omfatte EU-borgere således, at den indvandring, vi får til landet, i højere grad vil til gavn for samfundet frem for at være en byrde. At den stramme indvandrerpolitik skal opretholdes At velfærdsydelser skal målrettes EU-borgere 2.6 Forslagsstillere: Århus KU Punktet "Flygtninge- og indvandrerpolitik" udgår og erstattes af følgende: "Udlændingepolitik" Verden har utallige mennesker, især i verdens fattige lande, der har et ønske at flytte til et andet land. Mange rejser frivilligt for at arbejde eller studere, nogle flytter for at bo tættere på familie, og få bliver tvunget til at flygte for at undgå forfølgelse. Men man er ikke automatisk svag og skrøbelig, fordi man krydser en landegrænse. Folk skal kunne komme til Danmark, men vores gæstfrihed forudsætter respekt for den gældende husorden og at man ikke ligger værterne til last. Indvandringen er en stor udfordring for det danske samfund. Frygten er, at det vil føre til splittelse, kriminalitet og være en økonomisk belastning for Danmark, men det er ikke givet, at det skal være sådan. Imidlertid muliggør socialstaten, at man kan leve totalt afskåret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, mens et arbejdsmarked med meget høje adgangsbarrierer og den meget høje de-facto mindsteløn - fjerner mange af de arbejdspladser, som ellers ville gøre os i stand til også at tage imod mere lavtuddannede udlændinge. Disse strukturelle vilkår kan ikke ændres gennem nok så mange mere eller mindre velgennemtænkte integrationsprojekter, som både er dyre og ineffektive. Vi må altså stille krav om selvforsørgelse. Flygtninge skal kunne søge en særlig starthjælp, men velfærdsydelser skal som udgangspunkt kun tilbydes dem, der har opnået permanent opholdstilladelse. Udlændinge, der opholder sig kort tid i Danmark, skal kunne omfattes af en særlig skatteordning, hvor man i en periode betaler en lavere skattesats mod ikke at kunne modtage offentlige ydelser. Som det gælder for alle andre sociale ydelser, skal hjælp til udlændinge være en hjælp til selvhjælp. Det skaber isolation, marginalisering og reel fattigdom, når statslige ydelser gør det muligt at leve hele sit liv 1

2 frakoblet fra det omkringliggende samfund i stedet for at indgå i et frugtbart arbejdsliv. Statsborgerskab Når Danmark giver statsborgerskab til evig arv og eje, er der tale om et privilegium aldrig en rettighed. Statsborgerskab skal tilbydes herboende udlændinge som en anerkendelse af deres vellykkede og reelle optagelse som medlemmer af det danske folk. Statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk gennem en bureaukratisk procedure, men alene gennem reel behandling af Folketinget i tråd med Grundlovens ånd og tekst. Statsborgerskab opnås ved arv fra en dansk forælder, hvad enten man er født i Danmark eller, under nærmere definerede omstændigheder, i udlandet. Herboende udlændinges børn opnår ikke automatisk indfødsret. Statsborgerskab skal kunne gives til herboende udlændinge, som har boet fast i Danmark i 7 år, ikke har taget imod sociale ydelser eller begået grov personfarlig kriminalitet, og vigtigst af alt - som mestrer det danske sprog på et højt niveau. At få dansk statsborgerskab er at blive adopteret af Danmark, og udgør en permanent kontrakt mellem Danmark og den pågældende udlænding og hans eller hendes efterslægt. Det er en kontrakt, der kræver gensidig tillid og respekt. Opholdstilladelse Frygten for kriminalitet rammer også herboende udlændinge, som oplever mindre tillid end de ellers ville kunne nyde godt af. Vores gæstfrihed er betinget af gensidig respekt. Bliver en tilflytter idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, skal vedkommende udvises. Udvisningen kan gøres betinget, hvis helt særlige forhold taler for det, men udgangspunktet er og skal altid være, at grov kriminalitet fører til udvisning. Udviste skal så vidt muligt afsone i deres hjemland. Det giver ikke mening at bruge tid, kræfter og penge på at rehabilitere mennesker, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket. Udlændingepolitik og udenrigspolitik Danmark eksisterer ikke i et geografisk eller kulturelt vakuum. Tværtimod har vi glæde af nære og velfungerende samarbejder med lande, der både ligger os nært først og fremmest de andre nordiske lande men også fjernt, f.eks. Japan, USA og Australien. Når vi har et særligt godt forhold til et land, bliver det også nemmere for os at åbne grænserne for folk fra det pågældende land det gælder både i forhold til udstedt et midlertidigt turistvisum og til at etablere sig fast i Danmark. Har vi gode erfaringer med at tage imod besøgende og tilflyttere fra et givet land, skal det være nemmere at komme til Danmark derfra. Mennesket er naturligt stolt af sin kultur, sprog og herkomst, og ønsker at bevare tilknytningen til sit hjemland Det gælder både for udlændinge, der bor i Danmark, og danskere, der bor i udlandet, at de meget ofte gør en stor indsats for at fastholde deres herkomst. For dem, der ønsker at bevare et stærkt tilhørsforhold til et andet land, men alligevel ønsker at bo og leve i Danmark, er permanent opholdstilladelse det naturlige endemål for deres juridiske integration i Danmark. Permanent opholdstilladelse giver adgang til de rettigheder og muligheder, der skal til for, at man kan føre et stabilt, produktivt og trygt liv i Danmark. Permanent opholdstilladelse er slutmålet for vellykket integration, mens statsborgerskab er slutmålet for dem, der ønsker at integrere sig helt også kulturelt og socialt i Danmark. Kriminalitet og social tillid At det er naturligt, at man kan ønske at bevare sin kulturelle identitet, samtidig med at man bor i et landet land At velfærdsstaten gør det særligt vanskeligt at tage imod udlændinge At indfødsret skal være betinget af, at man er selvforsøgende og ustraffet i grove sager At kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal udvises fra Danmark og afsone i hjemlandet At integration skal foregå gennem indkludering i arbejdslivet, ikke gennem hovedløse småprojekter. Den største trussel mod integrationen i Danmark er ikke racisme hos danskere, manglende hensyn til nytilflytteres kultur eller manglende respekt for mangfoldigheden, men den omfattende kriminalitet, der desværre udgår fra mange udenlandske miljøer. 2

3 6. Retspolitik 6.0 Nuværende, se bogen s Forslagsstillere: Odense KU, Anja Rindom Bøndergaard (Djursland KU), Jonathan Bitzow Pedersen (Odense KU) Mikkel Ballegaard Pedersen (Silkeborg KU), Sophia Krøldrup (Hjørring KU), Katharina Fræer Grundholm (Ålborg KU), Nicolai Svejdal (Forretningsudvalgsmedlem) Det eksisterende programpunkt udgår og erstattes af følgende: En velfungerende og retfærdig retspolitik, er for Konservativ Ungdom en af de væsentlige forudsætninger for, at vi kan leve side om side i et demokratisk samfund, som indebærer både lige frihedsrettigheder for alle, men også lighed for loven. Konservativ Ungdom mener, at Danmark har brug for en stram, men fair retspolitik, der på den ene side rummer forebyggelse og på den anden side udviser konsekvens. Konservativ Ungdom anerkender, at det ikke er individet, men handlingen, der skal være genstand for en eventuel straf. Endvidere er Konservativ Ungdom opmærksom på, at en effektiv og retfærdig retspolitik, ikke udelukkende kan basere sig på retsfølelsen, enten i befolkningen eller hos det enkelte individ. Det skal altid være domstolene, der har den endegyldige kompetence til bestemme og udmåle en sanktion. Strafudmåling: Straf handler ikke om et enkelt individs anerkendelse efter et overgreb, men om anerkendelse af den generelle retsfølelsen, som den er udtrykt i loven, samt fortolkning af den danske straffelov. Konservativ Ungdom finder det foruroligende, at retspraksis på sanktionerne for personligfarlig kriminalitet, herunder blandt andet seksuel krænkelse af børn, voldtægt og overfald er meget lav set i forhold til hvad strafferammen for hver enkelt overtrædelse hjemler. Det virker paradoksalt, at tolerancen over for økonomisk kriminalitet er meget lavere end over for personfarlig kriminalitet, hvor ofre bliver mærket fysisk og psykisk resten af livet. Konservativ Ungdom mener derfor, at domstolene i højere grad bør udnytte strafferammerne og dermed sanktionere hårdere i tilfælde med personfarlig kriminalitet. Domstolene bør stadig have en skønsmulighed ved fastsættelsen af straffen inden for en politisk fastsat strafferamme. Familien er en vigtig del af det danske samfund, og det er i familien vi alle bør kunne føle os trygge. Derfor finder Konservativ Ungdom, at kriminalitet inden for familien skal indgå som en skærpende omstændighed i strafudmålingen. Konservativ Ungdom er imod indføring af dødsstraf, der skaber et juridisk dilemma, som det danske retssystem ikke skal eksperimentere med. Strafafsoning, herunder prøveløsladelse: I dag er der en ordning, hvor folk, der har domme på over 3 måneder, kan ansøge om prøveløsladelse når 2/3 af straffen er afsonet. Konservativ Ungdom anerkender, at dette er en nødvendig ordning med hensyn til resocialisering i samfundet. Imidlertid finder Konservativ Ungdom, at prøveløsladelse til folk, der er dømt for vold eller på anden måde har udøvet vold mod andre, skal afskaffes ud fra det synspunkt, at vold mod andre mennesker skal straffes tilstrækkeligt og effektivt. Konservativ Ungdom mener, at strafafsoning skal være effektiv, og ikke som et hotelophold. Der skal indføres flere tvungne pligter i fængslet samt kurser i alment dannende fag såsom samfundsfag og økonomi til husbehov, så de indsatte er bedre rustede til en hverdag uden for fængslet og ikke har lyst til at komme tilbage i fængsel. Desuden bør man i højere grad end i dag kan anvende forskellige former for samfundstjeneste i forbindelse med afsoningen. På den måde kan de indsatte i fængslerne gøre sig nyttige for samfundet, og på den måde bidrage til nogle af de omkostninger, som altid vil blive påført samfundet i forbindelse med et fængselsophold. Det kriminalpræventive arbejde: Det kriminalpræventive arbejde er et stort gode for samfundet, idet det forbygger kriminalitet, og sørger for, at færrest mulige starter en kriminel løbebane. Derfor mener Konservativ Ungdom at dette arbejde bør prioriteres højt da dette vil sikre et land med mindre kriminalitet og færre kriminelle. Desuden er kriminalpræventivt arbejde meget vigtigt 3

4 med hensyn til kriminelle efter endt afsoning. Det er derfor vigtigt, at der gøres en særlig indsats på dette område, for at sikre, at færrest muligt vender tilbage til det kriminelle miljø. Dette kan gøres ved hjælp udslusningscentre og anvendelse af fodlænker ved mindre forseelser, der udløser kortere domme. Terror og overvågning Konservativ Ungdom tager kraftig afstand fra unødvendig terrorlovgivning, som begrænser individets frihed, i forsøget på at skabe og sikre tryghed. Terrorbekæmpelse skal varetages gennem et effektivt efterretningsvæsen og ikke ved hjælp af øget overvågning. Konservativ Ungdom vender sig i øvrigt imod de voldsomt øgede beføjelser politiet har fået i denne forbindelse, og bakker op om nødvendigheden af dommerkendelser forud for ransagninger. Overvågning skaber en falsk form for tryghed og flytter kun problemer. Det er symptombehandling, men ikke problemløsning. Konservativ Ungdom mener, at man skal kunne færdes frit i det offentlige rum, uden at blive mistænkeliggjort og at sporadisk elektronisk overvågning skal forbydes. 4

5 7. Sikkerheds- og forsvarspolitik 7.0 Nuværende, se bogen s Forslagsstillere: KU Aalborg "Værnepligt suspenderes" til "frivillighed i stedet for pligt." samt "At værnepligten skal afskaffes" udgå og erstattes af følgende: Universel Værnepligt Værnepligten er essentiel for, at der er en fælles forståelse mellem folk og forsvar, således, at forsvarsviljen opretholdes. Alle borgere i et land bør have de samme rettigheder og pligter uanset hvem de er. Konservativ Ungdom anerkender, at der er forskel på mennesker, og at det kun er dem, der erklæres egnet til tjeneste, der skal tjene dette bør dermed være uagtet køn og etnicitet. Verden er under konstant forandring og vi bør være forberedt på ændringer af det sikkerhedspolitiske landskab. Ved at indføre værnepligt gældende for alle, uanset køn og etnicitet, vil Danmark være bedst forberedt på klare disse udfordringer samt levere en seriøs indsats. at værnepligt er for alle, uagtet køn og etnicitet. 7.5 Forslagsstillere: Espen Krogh (Holstebro KU) Værnepligt suspenderes Konservativ Ungdom anerkender at der ikke er nogen nærstående trussel mod Danmarks sikkerhed. Derfor mener vi at værnepligten, i den situation som vi er i nu, er overflødig. I Konservativ Ungdom, mener vi at værnepligten skal suspenderes, indtil Danmarks sikkerhed på ny er truet. Konservativ Ungdom ønsker derfor at suspendere værnepligten og skabe et tidssvarende forsvar baseret på frivillighed i stedet for pligt. 5

6 8. Socialpolitik 8.0 Nuværende, se bogen s. 17 Kommentar: Forslaget er med i bogen, s , men er her sat op som de øvrige forslag. 8.2 Forslagsstillere: Benjamin Rugholm Jensen (Hjørring KU), Daniel Brink (Hjørring KU), Martina Junker (KU i Stor-Århus), André Flyvholm Povlsen (Herning KU), Kristoffer Bøgelund (Holstebro KU), Philip Læborg (Helsingør KU), Næstformand Kristoffer Beck (Gladsaxe KU), Sophia Krøldrup (Hjørring KU), Gitte Rahmberg (KU i Aalborg), Lotte Nielsen (KU i Aalborg) og Martin Lang (Roskilde KU). Følgende afsnit tilføjes: Sociale ydelser Danmark minder mest af alt om en velfærdsbuffet, hvor man frit kan vælge, samt rage til sig af velfærdsydelser, som man efter egen overbevisning føler sig berettiget til. Denne mentalitet, der eksisterer blandt et overtal af de danske borgere, vil Konservativ Ungdom ændre, da vi mener, at man skal afskaffe alle velfærdsydelser og indføre én social ydelse, som man ved personlig henvendelse kan søge om, under forudsætning af, at man opfylder opstillede kriterier. Herefter bevilliges den enkelte person socialhjælp, på baggrund af dennes levevilkår. En erstatning af alle universelle velfærdsydelser vil være betinget af, at det generelle skattetryk sænkes, så borgerne beholder flere af deres egne penge. Derfor mener KU, at: At alle sociale ydelser afskaffes og der oprettes en, som bevilliges på bagrund individets levevilkår 6

7 9. Sundhedspolitik 9.0 Nuværende, se bogen s Forslagsstillere: Konservativ Ungdom i København Den eksisterende tekst udgår, og erstattes med indsendte. Konservativ Ungdom mener ikke, at offentlig sundhedsforsikring bør være en universel velfærdsydelse, men at den bør målrettes dem med lavest indkomst kun de fattigste bør få deres sundhedsforsikring dækket af staten, som betaler for ydelser fra privathospitalerne. Disse penge bør følge patienten rundt, hvor lægefagligt personale vurderer, at de bedste behandlinger kan gives. Resten af befolkningen bør og kan selv være ansvarlig for at sikre sig selv og sin familie. At offentlig sundhedsforsikring ikke bør være en universel velfærdsydelse, men udelukkende for de fattigste i samfundet At pengene skal følge patienten for at sikre et reelt valg. At forebyggelse om sundhed ikke er statens opgave At offentlige sygehuse bør overgå til private hænder Et mere funktionelt sundhedsvæsen bør opnås igennem en fuldstændig privatisering af sygehusene, da en øget konkurrence vil nedbringe ventelisterne samt øge kvaliteten på behandlingerne. For at højne kvaliteten generelt samt sikre, at patienten får en behandling af høj kvalitet, bør der indføres kvalitetssikring på alle de behandlingssteder, som modtager penge fra den offentlige sygesikring. Derudover skal der eksistere et uafhængigt tilsyn, som skal være med til at sikre, at patienterne får en ordentlig behandling, så længe staten betaler. Konservativ Ungdom vender sig på det kraftigste mod en offentlig forebyggelsespolitik så som rygelov, fedtskat og differentieret moms. Det er på ingen måde statens opgave at beskytte borgerne mod deres egne handlinger, kun at beskytte dem mod andres handlinger. I Danmark er prisen på medicin uacceptabelt høj. Det skyldes dels apotekernes monopol på salg af medicin og dels et system, der ikke fremmer den frie konkurrence. På længere sigt bør apotekernes eneret på salg af den receptpligtige medicin ligeledes ophæves, således at medicin kan købes overalt, hvor der er kompetente folk til at håndtere et salg af receptpligtig medicin. 7

8 11. Uddannelsespolitik 11.0 Nuværende, se bogen s Forslagsstillere: Konservativ Ungdom i København Overskriften "Folkeskolen" erstattes af "Grundskolen", og afsnit 1, 3, og 4 af den oprindelige tekst erstattes hhv. af afsnit 1, 2, og 3 i den nye tekst. Konservativ Ungdom er af den opfattelse, at forældre til børn i grundskolen skal have den største valgfrihed mellem skoler, af hensyn til barnets tarv. Vi tror, at forældre som udgangspunkt selv ved hvad der er bedst for deres børn, og derfor også selv bør stå for at vælge den skole som de finder bedst. Vi anerkender samtidig, at indbyrdes konkurrence er med til at sikre højere kvalitet og omkostningseffektivitet. Vi mener derfor, at danske forældre er bedre tjent med et såkaldt voucher-ordning, som giver forældrene en offentligt finansieret undervisningsbillet, som de så kan indløse hos den skole som de finder bedst til deres barn. Dette giver forældrene den største valgfrihed, og samtidig giver dette skolerne incitament for at tilbyde den kvalitet og den profil som forældrene efterspørger. Dette vil give gode skoler mulighed for at udvide deres undervisningspraksis i landet. På sigt er målet, at grundskolen skal være privat drevet, da dette placerer ansvaret hos skoleledelsen i stedet for hos kommunen og staten. Samtidig vil voucher-ordningen sikre, at alle forældre, uanset indtægt, kan få deres børn i den skole de ønsker. Der kan dog være områder i landet hvor antallet af skolebørn ikke vil kunne understøtte en privat drevet skole. Vi mener her, at staten må gå ind og subsidiere for at sikre undervisning også i yderområderne. Derudover ser vi det som et problem, at dansk lovgivning afholder succesfulde privatskoler fra at udvide. Har en skoleledelse eller privat virksomhed vist sig succesfulde i at levere undervisning af høj kvalitet, så skal lovgivning ikke holde dem fra at gentage succesen andre steder i landet. Konservativ Ungdom anser det for vigtig, at eleverne har et kulturelt holdepunkt i en globaliseret verden. Derfor ønsker Konservativ Ungdom kulturbærende fag som dansk, historie og religionsundervisning styrket, bl.a. ved indførsel af et bindende nationalt pensum i de pågældende fag. Derudover skal undervisning i frihedsrettigheder gøres til en fast del af pensum i undervisningen. Niveaudeling i grundskolen er essentiel for at den enkelte elevs evner identificeres og prioriteres. Gennem niveaudeling skal man sørge for, at den svage elevs behov tilgodeses, samtidig med at den stærke elev udfordres. Man skal turde anerkende vores forskelligheder, og ikke ensrette undervisningen gennem masseindlæring. Konservativ Ungdom mener, at niveaudeling vil sikre et højere niveau for både de stærke og de svage, modsat en dyr folkeskole, med middelmådige resultater, som er tilfældet i dagens Danmark. Vejledningen i grundskolen skal ligeledes tage udgangspunkt i hvordan den enkelte elev bedst kan bruge sine evner i erhvervsarbejde eller et videre uddannelsesforløb Forslagsstillere: Konservativ Ungdom i København Teksten under punktet "Videregående uddannelser" erstattes. Videregående uddannelser Konservativ Ungdom erkender, at det ikke er alle der egner sig til en videregående uddannelse. Vi anerkender dog også, at dette kan ændre sig med tiden. Vi udvikler os forskelligt, og vores uddannelsessystem bør ikke være så rigidt, at en dårlig karakter i et, for det fremtidige studie, ikkeafgørende fag, skal afgøre en mulig students kommende fremtid. Vi mener derfor, at videregående uddannelser ikke bør have adgangskrav i form af karaktergennemsnit, men derimod direkte adgangsprøver. Vi mener også, at kvote 2 bør afskaffes, da det ikke nødvendigvis kvalificerer en til at studere en videregående uddannelse, at man har rejst i østen eller været på højskole. Konservativ Ungdom mener desuden, at vi bør indføre en mindre brugerbetaling på videregående uddannelser. Det viser sig, at flere og flere studerende tilkøber sig ekstraundervisning og eksamensforberedelse hos private udbydere. Samtidig viser eleverne mindre interesse for universiteternes forelæsninger. En mindre brugerbetaling f.eks kr. årligt - vil få de studerende til at stille højere krav til deres uddannelsesinstitution, og få dem til at engagere sig mere man vil med andre ord gå mere op i at få noget for pengene. Dette vil resultere i at færre tager en uddannelse som fører til arbejdsløshed, og frafaldet vil være mindre. For at sikre mod social skævhed, så kan staten tilbyde den studerende et studielån. Dette vil også resultere i, at de studerende fokuserer på, om deres uddannelse resulterer i et job og en god indtjening. Den øgede brugerbetaling kan bruges til at sænke skattetrykket, således at brugerbetalingen ikke vil være en 8

9 skattestigning. Det private erhvervsliv skal også på de videregående uddannelser spille en større rolle. Man skal opfordre det private erhvervsliv til at bruge de studerende til f.eks. konkrete forskningsopgaver, og til et mere udbredt praktikantsystem. Det private erhvervslivs muligheder for at sponsorere en studerendes uddannelse skal gøres mere attraktive, således at de studerende også ser det mere attraktivt at vælge et studie, som der er brug for i samfundet. 9

10 15. Grundholdning 15.0 nuværende Konservatismen tager sit udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og dennes ret til forskellighed. Konservativ Ungdom betragter retten til at tale, tro, forsamles, mene og eje, hvad man vil som både naturgivne og ukrænkelige rettigheder. Konservativ Ungdom mener derfor, at alle mennesker skal have deres frihed til at søge lykken, hvor og hvordan de vil samt forme deres tilværelse, som de ønsker indenfor de grænser, som hensynet til andre mennesker kræver. Konservatismen vender sig imod ideologierne, da disse altid har ført til totalitarisme, undertrykkelse og umyndiggørelse, som det gør sig gældende ved socialismen samt kommunismen - og til egoisme og sociale katastrofer som ved liberalismen. Konservatismen tager sit udgangspunkt i mennesker og individer og ikke i systemer og ideologier, der påstår at have patentet på "det rigtige samfund". Konservativ Ungdom vender sig kraftigt imod de, der mener, at konservatismen er en blanding af liberalismens individdyrkelse og frihed samt socialismens sociale indignation. Konservatismen er skabt som modstykke til ideologierne og er som sådan ikke bestående af brudstykker af disse. Konservatismen vender sig endvidere kraftigt imod revolutioner i samfundet. Historien har gang på gang vist hvor ødelæggende, nedrivende og katastrofale, revolutioner har været for samfundet og ikke mindst dets indbyggere. Vi anerkender selvfølgelig behovet for løbende ændringer af samfundet, men disse skal ske i en hastighed, så alle mennesker kan følge med - Ikke ved pludselige omvæltninger, men ved harmoniske og naturlige ændringer. Et af de væsentligste elementer i konservatismen er "kontrakten mellem generationerne". Denne bygger på samhørigheden med de døde, de levende og de kommende generationer. Vi skal altså videregive naturen, samfundet osv. til vores børn i samme - eller gerne bedre - stand end vi modtog disse fra vore forældre. I modsætning til liberalisterne mener Konservativ Ungdom derfor ikke, at hver generation har frihed til at gøre præcis, hvad den ønsker. Deres handlinger skal foretages i respekt for de kommende generationer. For Konservativ Ungdom skal politik altid være baseret på balancegangen mellem hensynet til den personlige frihed og vore rettigheder på den ene side og så nødvendigheden af en statsmagt, som på visse punkter krænker disse friheder, på den anden. Vi ønsker derfor at tage stilling til, hvilke opgaver staten skal have - og vigtigst - ikke skal have. Konservativ Ungdom anerkender behovet for en stat med de krænkende og undertrykkende følger, dette har. Konservatismen har i modsætning til ideologierne ikke en bestemt holdning til, hvor stor staten skal være, blot denne ikke bliver dominerende i forhold til individet. Samfundet ændrer sig konstant, hvorfor statens opgaver, størrelse og form hverken kan eller skal fastsættes statisk. For KU er der - når dette er fremhævet - dog nogle grundelementer i statens eksistensberettigelse. Den skal primært sikre borgernes retssikkerhed. Dette både borgerne imellem og i forhold til statsmagten selv. Herudover skal den opretholde et forsvar for nationens frihed mod ydre militære angreb. Det offentlige skal ligeledes via en socialpolitik, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, sikre, at alle uanset sygdom, evner eller sociale omstændigheder kan opretholde et rimeligt liv. Ingen skal sulte eller være hjemløse i et konservativt samfund. Konservativ Ungdom arbejder ikke med politik for at skabe et utopisk samfund men for at sikre en bedre tilværelse for det enkelte individ. Det, mener Konservativ Ungdom, gøres bedst ved at give mennesket størst mulig indflydelse på eget liv samt tage hensyn til alles forskellighed. Konservativ Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed samt giver borgerne den bedste garanti mod overgreb. I ønsket om at sikre borgernes rettigheder er en utvetydig tredeling af magten nødvendig, ligesom det er essentielt, at Danmark atter får et lovgivende tokammersystem. Hvordan folk lever, og hvorfor de har indrettet deres tilværelse, som de har, ønsker Konservativ Ungdom ikke, at nogen hverken staten eller private skal blande sig i. Kun den enkelte selv kan afgøre, hvad der er godt eller skidt for vedkommende og skal have ret til at gøre, hvad denne vil under forudsætning af, at handlingerne ikke krænker andres. Konservativ Ungdom mener, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition, som har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem 10

11 tiderne. Vores kongehus er et af Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være fuldstændig i strid med sund fornuft. Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde. Netop dette samt folkelige monarker har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt. Som konservative har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki Forslagsstillere: Konservativ Ungdom i Stor-Århus Sætningen" Konservatismen vender sig imod ideologierne(...)der påstår at have patentet på "det rigtige samfund"." udgår og erstattes af følgende: Fra den franske revolutions guillotineterror til det 20. århundredes arbejdslejre og ødelæggende krige har kollektivistiske masseideologier kun plaget menneskeheden gennem totalitarisme, undertrykkelse og umyndiggørelse. Det gælder, hvad enten ideologien hedder socialisme, nazisme eller religiøs fanatisme. Konservatismen tager sit udgangspunkt i mennesker og individer, ikke i systemer og ideologier, der påstår at have patentet på det rigtige samfund. 11

12 16. Religionspolitik 16.0 Nuværende En fundamental menneskeret er religionsfriheden. Enhver har ret til at have den religiøse tro, vedkommende ønsker. For Konservativ Ungdom er det derfor afgørende, at alle religionsretninger er ligestillede i Danmark forstået på den måde, at ingen favoriseres frem for andre. Konservativ Ungdom vender sig imod, at den evangelisk-lutherske kirke i kraft af Grundloven gøres til statsreligion og understøttes økonomisk og politisk af staten. Kirke og stat bør være adskilt, således at ingen trosretning favoriseres eller diskrimineres. Som følge heraf må kirkeministeriet nedlægges, og samtlige trosretninger - inklusive folkekirken - overlades til det private initiativ. Bevaringsværdige kirker og andre religiøse bygninger mv. bør herefter behandles som alle andre bevaringsværdige kulturelle monomenter. Konservativ Ungdom anerkender, at en sådan adskillelse ikke kan ske fra den ene dag til den anen. Derfor foreslår vi, at der nedsættes en kommission, der kan se på Folkekirkens struktur med henblik på en reformering af dennes struktur, således at Folkekirken bliver tidssvarende og mere effektiv. siges, at alle religioner er lige i størrelse og betydning for det danske samfund. Hverken historisk, kulturelt, pligtmæssigt eller på demokratisk vis. Således mener vi, at Folkekirken, der varetager mange forskellige opgaver for det danske samfund, og endvidere repræsenterer et stort flertal af befolkningen, bør bevare sin særstatus. Konservativ Ungdom finder det desuden praktisk, at den kirkelige ordning i Danmark er indrettet på en måde, så den forhindrer teologisk kamp i det offentlige rum med politiske midler om den rette vej eller sandhed. Konservativ Ungdom vil ikke finde sig i, at enkeltpersoner tager patent på den rette tro og bruger dette patent som et middel til at føre politik og lovhåndhævelse. Endvidere mener vi, at et opgør med folkekirkens status, også vil føre til den logiske konsekvens, at andre kristne højtideligheder og symboler bør fjernes helt fra det offentlige rum. Dermed er det også et farvel til juleferie, jellingestenen på passet og meget mere. Dette mener Konservativ Ungdom ikke er værdigt for et land med en så lang kristen tradition som den danske. Sidst mener vi, at det er nødvendigt at kigge på grundlovens bestemmelser vedr. en uafhængig grundlov for Folkekirken, således at denne kan opnå større autonomi og kontrol med indre anliggender udenom Folketinget. Derfor mener Konservativ Ungdom: At religion er en privat sag for det enkelte individ. At kirke og stat skal adskilles. At kirkeministeriet skal nedlægges At religionsfrihed er en fundamental ret At folkekirken skal bevares At muligheden for en forfatning for folkekirken bør afsøges. At kristendommen har en særstatus i Danmark 16.1 Forslagsstillere: Århus KU, KU Sydvestjylland, Carsten Seindal Eilertzen(Skive KU) Det eksisterende programpunkt Religionspolitik udgår, og erstattes af følgende: Religionspolitik En fundamental menneskeret er religionsfriheden. Enhver har ret til at have den religiøse tro, vedkommende ønsker. Imidlertid finder vi ikke, at det med rimelighed kan 12

13 17. Skattepolitik 17.0 Nuværende Et bæredygtigt samfund Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder. Skatten på arbejdsindkomsten er et de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Det progressive skattesystem med bund-, mellem- og topskat har mange negative konsekvenser, der i sidste ende rammer den danske vækst og dermed hele samfundets udviklingspotentiale. Konservativ Ungdom finder det nuværende skattetryk og det progressive skattesystem uacceptabelt. Staten må fortsat fokusere på at nedbringe sin gæld, således at renteudgifterne hertil ikke tynger økonomien og derved fastlåser skatteniveauet på samme niveau som i dag. Flad skat Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. Disse forhold finder Konservativ Ungdom usmagelige. Konservativ Ungdom ønsker derfor, at der indføres en flad skat, der beskatter alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet skal være gennemskueligt, hvorfor alle fradrag skal fjernes og erstattes af et højt bundfradrag, der tilgodeser de svageste i samfundet. Andre skatter og afgifter Alle andre skatter og afgifter, end den flade skat, er Konservativ Ungdom imod. Hvis sådanne indføres skal de have en direkte forbindelse til en udgift i det offentlige, og kun lægges på varer, der påvirker disse udgifter i det offentlige. At skattebetaling er nødvendigt for at opretholde et velfærdssamfund At det nuværende skattetryk er for højt At det progressive skattesystem erstattes af en flad skat At et højt bundfradrag, skal erstatte alle andre fradrag for at gøre systemet gennemskueligt At særskatter skal have direkte forbindelse til en offentlig udgift At særskatter skal bruges i et mindre omgang end i dag At momsen fjernes og der indføres særskatter på sundhedsfarlige varer 17.1 Forslagsstillere: Kasper Grubak, Henrik Lystbæk, Lukas Lambert, Alexander Rensbro og yderligre: Morten Peder Scheelsbeck(Storkreds Sjælland), Annemette Simone Møller (Storkreds Sjælland), Annsofie Lybaek (Storkreds Sjælland), Kenni Amdi Worm (KU København), Martin Lang (Storkreds Sjælland), Johan Schaff (Herlev-Rødovre KU), Camilla Kaiser Dalgaard (Frederiksberg KU), Morten Bordrup (Herlev-Rødovre KU) En udvigelse med et punkt for neden ønskes hvori at punkt med: *"Konservativ Ungdom mener at Tvungen indbetaling til feriekonto skal afskaffes." Feriepenge Det er ikke retfærdigt at staten skal opkræve 12,5 % af borgernes bruttoløn for at vejlede om hvad denne skal bruges til. Dette er en umyndiggørelse borgeren. Hvis borgeren ønsker at holde ferien, må det være dennes personlige ansvar, at opspare penge til dette. Derfor mener KU, at: At tvungen indbetaling til en feriekonto afskaffes. 13

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

KristenDemokraternes Valgprogram 2018

KristenDemokraternes Valgprogram 2018 Side 1 af 5 KristenDemokraternes Valgprogram 2018 O2018-01 Valgprogram 2018 Historik Forslagsstiller/ Udvalg Dato Vedtaget/forkastet Hovedbestyrelsen 2018.05.26 Vedtaget Side 2 af 5 Det Gode Liv for Børn

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. marts 2018 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. marts 2018 Sag 236/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 28. april

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat 5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. juni 2017 Sag 56/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 26. april

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt

Læs mere

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indhold. 1. Indledning

Indhold. 1. Indledning Tillæg til redegørelsen for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015 justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen Indhold 1. Indledning... 1 2. Den konkrete sag,

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn) Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0024 Dok.: 1134183 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Det kulturelle område

Det kulturelle område Det kulturelle område Idræt Idræts- og fritidslivet er en vigtig del af vort samfundsmønster. Idrættens primære opgave er at tilbyde fornuftige og sunde fritidsaktiviteter til alle borgere børn, unge og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10 Partiprogram Indholdsfortegnelse Partiprogram for CenterPartiet...3 Vækst og velstand...4 Skat...4 Udlændinge og integration...4 Socialt ansvar...5 Erhverv...6 Indenrigs- og kommunalpolitik...7 Retspolitik...7

Læs mere

1250 medlemmer og 40 lokalforeninger. Bogen

1250 medlemmer og 40 lokalforeninger. Bogen 1250 medlemmer og 40 lokalforeninger Bogen 1 Indhold VELKOMMEN TIL LANDSRÅD 2011 Det er en fornøjelse atter at kunne slå dørene op til landsråd i Konservativ Ungdom. I år afholdes landsrådet i samarbejde

Læs mere

Gallup til Berlingske om Kandidattest

Gallup til Berlingske om Kandidattest Feltperiode: Den 09. - 14. april 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.021 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

etik i pædagogisk praksis debat

etik i pædagogisk praksis debat etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA

VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED 2017 VENSTRE I FREDERICIA Vision Fremtidens Fredericia skal være centrum for udvikling og vækst. Med stolthed skal vi i Fredericia gå endnu

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

1 De 50% beregnes ud fra mindstesatsen gældende for alle udeboende på en videregående uddannelse som den

1 De 50% beregnes ud fra mindstesatsen gældende for alle udeboende på en videregående uddannelse som den 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 BOLIGPOLITIK Dette er DSF s politikpapir om boligpolitik, der vil opridse de problemstillinger, som studerende står overfor

Læs mere

MÆRKESAG 1: BØRNENE OG FAMILIENS PARTI

MÆRKESAG 1: BØRNENE OG FAMILIENS PARTI MÆRKESAG 1: BØRNENE OG FAMILIENS PARTI KristenDemokraterne er Danmarks børne- og familieparti. Vi opfatter familien og børnene som kernen i vores samfund. Børn giver livet indhold og værdi, hvorfor det

Læs mere

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side. RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere