Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?"

Transkript

1 IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier Vejleder: KathrineRavnJørgensen DepartmentofInternationalBusinessCommunication CopenhagenBusinessSchool September2013 Antaltypeenhedermedmellemrum: svarendetil70,2normalsider

2 DerIslaminEuropa einebedrohungfürdieeuropäischedemokratie? EineAnalysederVereinbarkeitdesIslamsundChristentumsmitwestlichen Freiheitsrechten Zusammenfassung DerIslamhatimVergleichzumChristentumnichtdieselbenVoraussetzungen,um sichmitdenwestlichenfreiheitsrechtenund wertenvereinbarenzukönnen.die KombinationeinerwachsendenislamischenBevölkerungundeinemzunehmenden KulturrelativismuskannzurBedrohungfürdieDemokratiewerden. DieseHypotheseistHintergrundderhiervorliegendenMasterarbeit.Sieanalysiert aufsolidergrundlage,obeinesolchebedrohungfürunserfreiheitsverständnisund unseredemokratierealist. können,stützeichmichmitmeineranalyseaufkaisørlander,rodneystarkund MarcelloPeraalstheoretischeGrundlage.Siebetonen,dassdasChristentumbeider EntwicklungderwestlichenFreiheitsrechteeinentscheidenderFaktorgewesensei, UmdieVereinbarkeitdergenanntenReligioneninBezugaufRedefreiheit,Religionsfreiheit,GleichberechtigungderGeschlechterundWissenschaftsfreiheitbeurteilenzu daesimgegensatzzumislamimmerneueundzeitgemäßeinterpretationenzugelas senhat.dieverkündigungjesuimneuentestamentmacht,imvergleichzudenwor tenundtatenmohammedsimkoran,auslegungen,diemitdemokratieundgleich BeimVergleichdermuslimischenundchristlichenBevölkerunginDänemark, DeutschlandundGroßbritannienwirdklar,dassdiemuslimischeBevölkerungein wertigkeitallermenschenharmonieren,wesentlicheinfacher.diereformationillu striertdieseinneredynamikdeschristentums,diesowohldenaufstandgegendie katholischekirche,alsauchdiespätereformulierungdermenschenrechteermöglichte. bedeutendgeringeresverständnisfürdiewestlichenfreiheitsrechteaufweisen.dar überhinauszeigtsicheineausgeprägtekorrelationzwischendeninhaltendesko ransunddergeringendemokratiezustimmungvielermuslime.diesbestätigtdiefeh 2

3 lendevereinbarkeitvonindividuellenrechtenmitderaufdenkoranundhadithaufbauendenscharia. UnterdendreiLändernistdergrößteAbstandzwischendenFreiheitsrechtennach europäischenverständnisunddenwertendermuslimischenbürgeringroßbritannienzukonstatieren.großbritannienhatinbezugaufdenislameinenmultikulturalistischenwegverfolgt.diesereingeschlagenewegresultiertineinergleichstellung vommuslimischenundchristlichenwerteverständnis.diegesellschaftlicheanerkennungvonscharia GerichtenillustriertdieseinGroßbritannienvorherrschende relativistischeauffassungvonkultur.dasintolerantewirdtoleriertundgruppenrechtsetztsichgegenindividuellesrechtdurch. Insgesamtlässtsichschlussfolgern,dassderwachsendenPräsenzdesIslaminEuropanichtmitKulturrelativismusbegegnetwerdensollte,sondernmiteinerVerfechtungderinEuropavorherrschendenFreiheitsrechte;derFreiheitsrechte,diefürdie EtablierungdereuropäischenDemokratieentscheidendwaren. 3

4 Indholdsfortegnelse Zusammenfassung Indledning Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Kulturrelativisme Metode Teori Kristendomogislam:tomodsatrettedeværdisæt Kristendommenogfrihedsrettighederne Kristendommensindredynamik Islamogfrihedsrettighederne Islamsindredynamik Forholdettilfornuften Kristendommenmuliggjordevelstandogmenneskeligtligeværd Kristendom:denrationellereligion Kristendommensbetydningforvidenskaben Kristendomogmenneskerettigheder Etikke kristenteuropaerentrusselmodfriheden Kristendomogdemokrati Dennyesekularisme Multikulturalismen Teorienvurderetilysetafandreforfattere,forskereogfilosoffer Antikkensbetydning Harmoniseringenafkristendomoggræskfilosofi Katolicismeogklassisknaturret Dennyenaturretogmenneskerettigheder Denindredynamik JesusoverforMuhammed Sekulariseringenafkristendomogislam Kulturernesligeværdighed Forholdettilmenneskerettigheder Tolerancensgrænser Analyse Danmark Ytringsfrihed Religionsfrihed Ligestillingmellemkønnene Tyskland Ytringsfrihed Religionsfrihed Ligestillingmellemkønnene

5 4.3Storbritannien Ytringsfrihed Religionsfrihed Ligestillingmellemkønnene Betingelsernefordenfrievidenskab SynetpåDarwiniDanmark,TysklandogStorbritannien SynetpåDarwinidenmuslimskeverden Diskussion Landesammenligning Religiøsellersekulæridentitet Ytringsfrihedogreligionsfrihed Ligestillingogvidenskab Islamogkristendom Betydningenafdehelligetekster Islamsogkristendommensfokuspåindividet SynetpåGudsvæsen Teoriernesforklaringskraft Holdningerneblandtmuslimer Holdningerneblandtkristne Konklusion Litteraturliste

6 1.0Indledning IEuropaerderbredkonsensusomkringopbakningentildetliberaledemokratiog dettedemokratiharsatsigigennem.idennediskussionspillerkristendommenen centralrolle.spørgsmåleter,omdemokratietharudvikletsigpågrundafellerpå trodsafdennereligion,derharværetenfaktorideteuropæiskesamfundgennemde oplysningstidensfokuspårationalitetogfornuftsomfaktorerafstørrebetydning. Dennedebatharoplevetenyderligereintensiveringindenfordesenesteårtier,hvor Europaharoplevet,atdenmuslimskebefolkningsandelervoksetmarkant. Atderogsåpåvorebreddegraderfindesindivideroggrupperafmuslimer,someri oppositiontilenvestligforståelseaffrihedsrettighederne,blevtydeligtdemonstreret frihedsrettighederne,hvorpådeterbygget.anderledesdivergerendeeropfattelserne,nårdebattendrejesindpå,hvadoghvilkefaktorer,derskaltildelesærenfor,at seneste2000år.nogleargumentererforkristendommensbetydningfordemokratietsogfrihedsrettighedernessejr,hvorimodandrepegerpårøddernefraantikkenog iforbindelsemedmuhammedkrisen,derfulgteikølvandetpåjyllandspostenspubli ceringaf12karikaturerafprofetenmuhammedi2005.dennehandlingvaktebetyde ligvredeidanskemuslimskekredse;envredederåreteftervarvidereformidlettil denislamiskeverdenmedvoldsommeoptøjerogetstortantaldræbtetilfølge. HvordandeeuropæiskenationalstaterogEuropasomhelhedskalforholdesigover forislam,der,somdenlovreligiondener,ervæsensforskelligfrakristendommen,er etafvortidsmestomdiskuteredespørgsmål.eterdogsikkert:eteuropa,derønsker atforsvarefriheden,ernødsagettilatsefordomsfritpåkildernetildetdemokrati,vi europæerenydergodtafidagsamtpånøgternvisanalysereeventuelletruslermod det.foratkunnevurdereomislamudgørentrusselmodfriheden,måmankende islamisåvelteorisomipraksis,ligesometforsvarfordennefrihedforudsætteret kendskabtildensrødder.spørgsmåleter,omeuropabesidderetsådantkendskab. 6

7 1.1Problemformulering DenislamiskeverdenadskillersigmarkantfraEuropa,hvadangårdemokratiogfrihedsrettigheder.IlysetafislamsvoksendetilstedeværelseiEuropahardettefaktum motiveretmigtilatundersøgesåvelkristendommensbetydningforudviklingenafde vestligefrihedsrettighedersomislamsindvirkningpådetmoderneeuropæiskesamfund.somfølgeherafvilspecialetbliveudarbejdetudfrafølgendehypotese: Islamharikkedesammeforudsætningersomkristendommenforatforligesigmedde vestligefrihedsrettighederogdentolerance,somdeteuropæiskedemokratibyggerpå. IslamsvoksendetilstedeværelseiEuropaudgørsammenmedkulturrelativismenderfor entrusselmoddeværdier,derergrundlagetfordeteuropæiskedemokrati. Førstviljegundersøgekristendommensbetydningforudviklingenafdevestligefrihedsrettigheder,samtihvilkengradislamadskillersigfradisse.Dernæstviljeg,på baggrundafdiverserapporterogundersøgelser,gøreislamstilstedeværelseieuropa tilgenstandforenanalyse,hvisformåldeteratafdække,ihvorhøjgradværdierne blandtmuslimerieuropaharmonerermedvestensfrihedsrettigheder. ResultaterneafovenståendeanalyseobjektervilkastelysovereventuelleværdiforskellemellemEuropasmuslimerogikke muslimer.dennevidenvilieneuropæisk kontekstværeanvendeligibestræbelsernepåatforståogløsedeudfordringer,der erforbundetmedintegrationenafmuslimskemedborgere.ietstørreperspektivvil resultaterneafnærværendeafhandlingkunnebidragetilenøgetindsigti,hvadder liggertilgrundforbegivenhederne,somdeudspillersigidenislamiskeverden,hvilketietvestligtøjemedligeledesvilværeanvendeligtibestræbelsernepåatreagere mesthensigtsmæssigtherpå. 1.2Afgrænsning Enundersøgelseafholdningentildevestligefrihedsrettighederblandtmuslimeri Europaåbneropforatsættefokuspåenlangrækkerettigheder.Deterimidlertid afgørendefornærværendespeciale,atderforefindesempiriskmateriale,deritilstrækkeliggradbelyseropbakningentilhverenkeltfrihedsrettighed.afdenneårsag afgrænsesafhandlingentilatbehandledenmuslimskeopbakningtilytringsfrihed, 7

8 religionsfrihed,ligestillingmellemkønnenesamtvidenskabsfrihed.opbakningentil 1.3Begrebsafklaring 1.3.1Kulturrelativisme definererbegrebetsomdetanvendesinærværendespeciale: rettighedersomeksempelvisforsamlingsfrihedogforeningsfrihedvilikkeblivebehandlet. Dabegrebetkulturrelativismeindgårihypotesen,erennærmeredefinitionafafgørendebetydning.Nedenståendedefinition,hentetfraDenStoreDanskeEncyklopædi, Kulturrelativisme,kulturopfattelse,derbetragterenhverkulturmeddenssærligeskikke,normerogværdiersomenintegrerethelhed,ogsomderforhævder,at enkultursenkeltfænomenerkunkantolkesogvurderesudfradenpågældende kultursegneforudsætningerogikkepågrundlagafdenkulturellebaggrund, somdenudenforståendeiagttagerhar(ramløv2009). 8

9 2.0Metode Idettespecialetagesderudgangspunktitreteoretikeres KaiSørlander,Rodney StarkogMarcelloPera synpåkristendommenshistoriskebetydningfordemokratietieuropasamtderessynpå,hvordanislamudfordrerdefrihedsrettigheder,som Europasdemokratierbyggetpå.Iteorikapitletviljegdesudeninddrageandreforfattere,forskereogfilosofferfordervedatvurdereteoriernesgyldighed. Påbaggrundafteorikapitletfølgerdernæstopgavensanalysedel,hvorjegvilanalyse reislamieuropa.pågrundlagafrapporteromhandlendemuslimersværdieridan mark,tysklandogstorbritannienanalyseresdet,ihvilkengraddenmuslimskebe folkningieuroparespektererdeeuropæiskefrihedsrettigheder,ogomderkankon stateresensammenhængmellemislamshelligeteksterogdeværdier,derkommertil udtrykblandteuropasmuslimer.ydermerevilderblivesammenlignetmedholdnin gerneblandtlandeneskristneindbyggereellermeddenøvrigebefolkningsomhel mindremængdetilgængeligempiri,behandlerdetrelandeunderét,ligesomder suppleresmedkvantitativedatafraislamiskelande. Rapporterne,derbenyttestilatbelyseværdierneblandtmuslimeridenævntelande, erudarbejdetafministerier,opinionsinstituttersamtafprivatetænketankeogeraf hed.hvertlandbehandlesforsigiforholdtilytringsfrihed,religionsfrihedogligestil lingmellemkønnene,hvorimodafsnittetomhandlendevidenskabsfrihed,grundeten såvelkvalitativsomafkvantitativkarakter.hovedvægtenvilblivelagtpådekvantita tivedataiforsøgetpåatafdækkedemuslimskerespondenterssynpådevestligefri Pågrundlagafanalysedelenfølgerdiskussionskapitlet,hvorforskellenelandene hedsrettigheder,samtihvilkengradderkankonstateresenafvigelsemellemmusli mersogikke muslimersopbakningtildeomtalterettigheder.dekvalitativedeleaf rapporternevilblivebenyttet,hvorde,viaenuddybningafenkeltståendeinterviewpersonersholdninger,kankasteyderligerelysoverdenanvendtekvantitativedata. imellemvilblivediskuteret,ligesombetydningenafdetoreligionersforskelligeindholdvilblivedet.slutteligtvilderidettekapitelværeendiskussionafdebenyttede teoretikeresevnetilatforklaredenanvendteempiri.hypotesenvilderpåkunnebe ellerafkræftes,ogafhandlingenskonklusionfølger. 9

10 3.0Teori KaiSørlander,RodneyStarkogMarcelloPeraerallepersoner,derideresegenskaber somhenholdsvisfilosof(sørlanderogpera)ogreligionsforsker(stark)harmangeårs 3.1Kristendomogislam:tomodsatrettedeværdisæt studierafkristendomogislambagsig.derforerderesteoriervalgtsomudgangspunktfornærværendespeciale. DendanskefilosofKaiSørlanderskrevi2008bogenForsvarforRationaliteten Reli for,atdemokratieteretrationeltideal,dersamtidighardetindbyggededilemma,at gionogpolitikifilosofiskperspektivogi2011denpolitiskeforpligtelse DetFilosofi skefundamentfordemokratiskstillingtagen.sørlanderargumentereridissebøger detkunerkonsistent,hvisetflertalerindstilletpåatopretholdedet.udfradettedi lemmaargumenterersørlanderfor,hvordanvisomborgerebørhandleforatrealise re/opretholdedetteideal.sørlanderpegerpå,atårsagentilviivestenernåetså langtmedhensyntilatrealiseredemokratiet,er,atviharhaftenreligion,kristen 3.1.1Kristendommenogfrihedsrettighederne Sørlanderargumentererfor,atkristendommenharværetenforudsætningfor,atvii denvestligeverdenharkunnetrealisereidealetomenrationeldemokratiskorden. er,oggud,hvadgudser viser,athanskelnermellemgudsogkejserens/statens rige(ibid:s.70).hansøgerikkepolitiskindflydelse,menopfordreristedetfolktilat overholdestatenslove.kravenejesusstillererganskeenkeltforradikaletil,atde dommen,derharunderstøttetdennerealisering.omvendtforholderdetsigmedis lam,derpågrundafsinindrelogikdræbereventuelledemokratiskespirer. HanserJesulivogforkyndelse,somdenerbeskrevetiDetNyeTestamente,somafgørendefor,atdetsekulæresamfundervoksetfrem.Kravsom ( )slårnogendigpå dinhøjrekind,såvendogsådenandentil kaningenstatsmagtgøretilpolitik(sørlander2011:s.70).ogsåjesusynpåskattebetaling Sågivkejseren,hvadkejserens kanimplementeresietpolitiskprogram(ibid:s.70).sørlanderunderstregerdesuden,atjesuordunderstøtterdetpolitiskeligeværdmellemmennesker.daalleerlige overforgud,kaningenpåberåbesigensærstilling.dermedliggerder,ifølgesørlander,ikristendommenenimplicitopbakningtildetsekulæredemokratiskesamfund 10

11 (ibid:s.71).ietsådantsamfundprægetafpolitiskligeværdighedharallerettilat ytresineholdningerogingenharmagttilatholdebestemteytringerude(ibid:s.54). Ydermerekaningenforbydesattroogtænkefrit.Dettegør,argumentererSørlander, atalleharfrihedentilatbekendesigtilenhvilkensomhelstreligion,mensamtidig ogsåharfrihedentilatvælgereligionfra.sørlanderpåpeger,atetsamfundsreligionsfrihedophører,hvisdetbenytterreligionsombegrundelsefor,hvordanlovenei samfundetbørudfærdiges.dettevilnemligværedetsammesomatsige,atandre skalunderlæggesigenlovbegrundetienreligion,deikketilhører,hvilketeren krænkelseafreligionsfriheden(ibid:s.59) Kristendommensindredynamik Sørlanderpointerer,atdererensammenhængmellemJesuforkyndelseogliv.Jesus giverheltafkaldpåpolitiskmagt,prædikeratondtskalgengældesmedgodtogundladeratgøremodstand,dahanslivertruet.sørlanderfremhæver,atdettegiverkristendommenensærligindredynamik.etland,derharkristendommensomstatsreligionvilbevægesigiretningafenadskillelseafreligionogpolitiksomkonsekvensaf, atjesulivogordumuligtkangørestilpraktiskpolitik(sørlander2008:s.31).daalle menneskerikristendommenerligeforvorherre,ogingenderforkanpåberåbesigen særligrettildenpolitiskemagt,viletkristentland,ifølgesørlander,ogsåuundgåeligt bevægesigiretningafdemokrati.sørlanderpegerpåreformationenforateksemplificeredennedynamikindenforkristendommen.herblevdergjortopmedpavekirkenspolitiskemagt,ogdetpersonligegudsforholdkomicentrum.denneinderlig og personliggørelseafreligionenmuliggjorde,ifølgesørlander,samtidigdenrationaliseringafpolitikken,derisidsteendemundedeudidetsekulæredemokratisompolitiskideal(ibid:s.120).sørlanderunderstregerdog,atderogsåindenfordenprotestantiskekirkevarkræfter,derkæmpedeimodsekulariseringen,menfremhæver,at detinteressanteer,atdemåttegiveefter.intetmagthierarkikanbegrundesigselvpå Jesuforkyndelse,ogmedReformationenblevevangeliernenetopgjortoffentligttilgængelige(ibid:s.39). 11

12 3.1.3Islamogfrihedsrettighederne Islamsforholdtilfrihedsrettighederneerafgørendeforskelligtfradetkristne,vurdererSørlander.Hannævnerdereligiøsekilder,Koranenoghadith samlingerne,som envæsentligforklaringpådette.dakoranenifølgeislamerallahsåbenbaredeord,og hadithudgørberetningeromprofetenmuhammedsordoggerninger,harytringsfrihedensværevilkår.detatudøvekoran kritikersamtidigatkritisereallah(ibid:s ),ogSørlandernævnermordetpådenhollandskefilminstruktørTheovanGogh someteksempelpåsammenstødetmellemdevestligesamfundsrettilytringsfrihed ogdetmuslimskeforbudmodatkrænkeislam(ibid:s.169).sørlanderpåpeger,atde islamiskeloveikkeermenneskeskabte,menderimodharsitgrundlagiislam,hvilket stridermodidealetomreligionsfrihed(ibid:s.189).vedatpegepåkoranenunderstregersørlanderdennepointeyderligere,samtidigmeddenmanglendeligestilling mellemkønnenefremhæves: OgiKoranenkanvilæse,atderfaktiskervers,sompåbyderatgøreforskelmellemmuslimerogvantroogmellemmændogkvinder.Degørvantrosekundærei forholdtilmuslimer,ogdegørkvindersekundæreiforholdtilmænd(ibid:s. 189) Islamsindredynamik Sørlanderserislamsindredynamiksomværendeheltforskelligfradenkristne.Hvor detindenforkristendommenerumuligtatomsættejesuordtilpraktiskpolitik,argumenterersørlanderfor,atdetforholdersiganderledesmedislam.hanseradskillelsenafreligionogpolitiksomværendemegetvanskeligatrealisereietislamisk land,ogdenviligivetfaldskepåtrodsafogikkepågrundafreligionen(ibid:s.59). DetteargumentererSørlanderforvedblandtandetatsepåprofetenMuhammedsliv ogforkyndelse.sørlanderunderstreger,atmuhammedikkeblotvarreligiøsleder, menathanogsåvarsåvelhærførersompolitiskleder.muhammedspolitiskebudvar samtidigreligiøse,ligesomhansreligiøsebudvarpolitiske(ibid:s.23).deislamiske lovesreligiøsenaturernetopdet,derumuliggørdemokratiskelovprocedurer,understregersørlander. 12

13 Fornårlovenblotskaluddragesafdereligiøsekilder frakoranenoghadithsamlingerne såkandenikkeafhængeafenalmindeligdemokratiskafstemning.såerdetdem,derforstårkilderne,somkanfortælle,hvadlovener(ibid:s. 33). Dette,pointererSørlander,låserislamfastitidenomkringår622,dadenguddommeligeogdermedufejlbarligelovblevfastlagt(ibid:s.32).Atlovenliggerfasterensbetydendemed,atderlukkesafforendemokratiskafstemningomdensudformning. Videre,vurdererSørlander,åbnerdetopfor,atskriftkloge,derforstårkilderne,kan sættesigpåmagten,elleratmagttoppenforegiveratværerettroendesometmiddel tilatbeholdemagten.sørlanderunderstreger,atensådanindredynamikerimodstridmedidealetompolitiskligeværd(ibid:s.33).faktisk,nævnersørlander,oplevedeislamenoplysningstididentidligemiddelalder,menunderstregersamtidig,at denikkesattesigafgørendesporidenmuslimskeverden.somforklaringpådette påpegersørlander,atderiløbetaf900 talletudvikledesenopfattelseaf,atdenislamiskesharia 1 varendeligtudformet,ogderderforikkevarpladstilnyfortolkning. Dettemedførtejuridiskimitationogsocialstagnation,hvilketkvalteenhveroplysningstanke(ibid:s.41) Forholdettilfornuften Kristendommenogislamhar,ifølgeSørlander,tovidtforskelligesynpåforholdet mellemgudsvæsenogdenmenneskeligerationalitet.indenforkristendommenblivergudmenneske,hvilket,betonersørlander,gør,athanunderlæggersigdenverden,hanselvharskabt.eftersomgudstillermennesketfrit,giverhandetogsåden rationalitet,dergørdetmuligtatafdækkedegudgivnelove,somverdenogmenneskeliveterunderlagt(ibid:s.137).sørlanderfremhæverreformationensometyderligereskridtidenvidenskabeligeudvikling,daprotestantiskkristendombevægersig vækfrapavekirkensopfattelseafreligionensomfornuftensgrundlag,hvilketgørfornuftenegenrådig(ibid:s.162).imodsætningtilkristendommenforkasterislamtankenomgudsommenneske,hvilketmedføreretradikaltanderledesbilledeafgud 1 Shariaerdenislamiskelovgivning,derregulererlivetformuslimer. 13

14 somværendehøjthævetoverdenmenneskeligefornuft.hanerfuldstændigfritilat handlefradeteneøjebliktildetandet,hvilketgør,atderderforingenloveer,derkan afdækkesviafornuften(ibid:s.137).sørlanderserdissesammenhængesomafgørendefor,atdenvidenskabeligerevolutionhavdehjemmeidetkristneeuropafrem foridenislamiskeverden,dadenneganskeenkeltikkehavdenogentilskyndelsetil atdrivevidenskab(ibid:s.136). 3.2Kristendommenmuliggjordevelstandogmenneskeligtligeværd I2005skrevdenamerikanskereligionsforskerRodneyStarkbogenTheVictoryof Reason HowChristianityLedtoFreedom,Capitalism,andWesternSuccess.Starkargumentererfor,atVestensdemokrati,velstandogvidenskabeligeudviklingskyldes, atkristendommen,imodsætningtilandrereligioner,støtterfornuftenogdenlogiske tænkning Kristendom:denrationellereligion IfølgeStarkerkristendommenkendetegnetveddensrationalitet.Hanfremhæver,at synetpågudsometrationeltvæsenvarnøglen,deråbnedeopforvidenskabeniden kristneverden.eftersomgudblevopfattetsomrationel,såmåtteuniverset,dervar skabtafgud,nødvendigvishaveenlovformigstruktur,somkunneafdækkesafmennesket(stark2005:s.11 12).Denneopfattelse,påpegerStark,erårsagtil,atteologienkunerfuldtudvikletidenkristneverden,indenforhvilkendenharenlanghistorie(ibid:s.6).KerneniteologienerræsonnementeroverogensøgenefterGudsnatur,intentioner,kravogspørgsmåletom,hvordandissedefinererforholdetmellem Gudogmenneske(ibid:s.5).Imodsætningtilkristendommensesdehelligetekster indenforislamsomlove,derskalforståsogfølges.starkkalderislamforen orthopraxreligion,netopfordivægtenlæggespådenkorrektepraksis.samfundslivet reguleresudfradenhelligetekst,hvilketgørislamtilenlovreligion.kristendommen beskriverstarkderimodsomenorthodoxreligion,hvorvægtenlæggespådenkorrektemening(ibid:s.8).dermed,påpegerstark,åbnerkristendommenopforenrationelteologi,hvordetermuligtatopnåenbedreforståelseafgudsnatur.ifølge Starkgiverdettetoheltforskelligesynpåfremtiden.Medmulighedenforatnåen størreforståelseafgudåbnerkristendommenforfremskridt,hvorimodislamerlåst 14

15 fastifortiden,dadenbasererlovenepågudsord,somdeblevsagti600 tallet.stark nævner,atmuhammedudtaltefølgende: Thebestgenerationismygeneration,then theonethatfollowsit,andthentheonethatfollowsthat (ibid:s.9) Kristendommensbetydningforvidenskaben Starkmenerikkeblot,atkristendomogvidenskabpassersammen;hanmener,atde ligefremvaruadskilleligeiforbindelsemedvidenskabensopståen(ibid:s.12).da videnskaberetproduktafbådeteoriogresearch,anerkenderhanikke,hverkenantikkensellerøstensintellektuellepræstationersomvidenskab,dadeentenudelukkendevarbaseretpåteoriellerempiri(ibid:s.13).ligeledesanerkenderstarkikke densåkaldtevidenskabeligerevolutionidet16.århundrede,dersessometsekulært forsøgpåatoptegneetfalsktbilledeafeniboendekonfliktmellemreligionogvidenskab.starkpåpegerderimod,atrigtigvidenskabharsinoprindelseimiddelalderens skolastik,derblevgodtunderstøttetaf1000 talletskristneopfindelse,universitetet (ibid:s.12).påtrodsafatantikkenblevtagetopiskolastikken,argumentererhanfor, atdeningenindflydelsehavdepåudviklingenafvidenskaben,eftersomantikkens tankervarimodstridmedtankernebagdenne.starkfremhæveretcitatfrafilosoffen ogmatematikerenalfrednorthwhitehead: Thegreatestcontributionofmedievalismtotheformationofthescientificmovement(was)theinexpugnablebelief that...thereisasecret,asecretwhichcanbeunveiled (ibid:s.15).denneoverbevisning,argumentererstark,bunderitroenpå,atderfindesenrationelperfektgud, derharskabtetuniversmedenuforanderligstruktur,sommennesketviavidenskabenkanfåindsigtivedatbrugedetsgudgivneevnetilatobservereogræsonnere (ibid:s.22 23). Starkmenerikke,atislamhardesammeforudsætningerforvidenskabsomkristendommen.Allahharikkeskabtuniversetefteruforanderligenaturlove,mengriber derimodaktivtind,nårdetskønnesnødvendigt.dette,påpegerstark,harførttilet forbudindenforislammodatformulerenaturlove,dadesessometforsøgpåatnæg teallahmulighedenforathandlefrit.naturlovesesderforsomblasfemi(ibid:s.20 21). 15

16 3.2.3Kristendomogmenneskerettigheder Starktillæggerkristendommenærenforudviklingenafdeindividuellemenneskerettigheder.Disse,vurdererStark,ståristærkmodsætningtilmerekollektivistiskesamfund,hvorrettighederernoget,dergivestilgrupper,ogførstviagruppennårdet enkelteindivid.starkunderstreger,atsådannesamfunderprægetafenfatalistisk tilgangtillivet,hvordenenkeltesskæbneafgøresafydrekræfter.ikristendommen erdetenkeltemenneskederimodselvherreoversinfrelse,dadetbesidderenfri viljetilatvælgemellemgodeogondegerninger.selvomgudved,hvilkehandlinger mennesketvilforetage,sågriberhanikkeind(ibid:s.23 24).Starkerafdenopfattelse,atdenkristneteologisevnetilatfremsættenyefortolkningerafBibelensorduden atblivebeskyldtforkætterivarafgørendeiforbindelsemedslaverietsophævelse. Slaves,beobedienttothosewhoareyourearthlymasters,infearandtrembling, insinglenessofheart,astochrist knowingthatwhatevergoodanyonedoes, hewillreceivethesameagainfromthelord,whetherheisslaveorfree(ibid:s. 29). Disseord,skrevetafPaulusibrevettilEfeserne,varidenkristnekirkestidligehistoriemedtilatlegitimereslaveriet.Senere,ogisærefterRomerrigetsfald,voksededen kristnemodstand.starkfremhæver,atdennemodstandvaretresultatafenvoksendeopfattelseaf,atallemenneskererligeigudsøjne. Masters,dothesametothem, andforbearthreatening,knowingthathewhoisboththeirmasterandyoursisin heaven,andthatthereisnopartialitywithhim (ibid:s.29).dettecitat,frasamme kapitelipaulus brevtilefesernesomdetførstnævnte,erifølgestarkenafgørende årsagtil,atopfattelsenafmenneskenesomligeværdigeiforholdtilgudkunnevinde frem.starkfremhæverisammekontekst,atdennenyfortolkningkunnevindefrem, fordider,imodsætningtilandrereligioner,indenforkristendommenerfokuspå menneskerettighederogikkeblotmenneskepligter.starkvurderer,atdensamme bevægelseiholdningentilslaveriikkeermuligindenforislam,damuhammedbåde købte,ejedeogsolgteslaver.dermederdetiislamikkemuligtatfordømmeslaveri (ibid:s.31). 16

17 3.3Etikke kristenteuropaerentrusselmodfriheden I2008skrevdenitalienskefilosofMarcelloPerabogenWhyWeShouldCallOurselves Christians TheReligiousRootsofFreeSocieties.Peraspåstander,atEuropaharmistetforståelsenforkristendommensbetydningforskabelsenogopretholdelsenafdet liberaledemokrati.peraargumentererfor,atdettesvækkereuropasevnetilatforsvarefrihedsrettighederneimødetmedandrekulturer Kristendomogdemokrati Peraerafdenopfattelse,atkristendommenudgørgrundlagetfordenvestligeverdensliberalesamfund(Pera2011:s.8).Detafgørendeersynetpå,atmennesketer skabtigudsbillede,ogatgudblevmenneskeoggennemgiklidelsesometsådant. Thisbaptismalactisthehistoricalandconceptualfoundationofliberalism (ibid:s. 4).Perafremhæver,atdamennesketerskabtiGudsbillede,ermenneskerettighederneuniverselle,eftersomdesessomengavefraGudtilethvertmenneske.Dermed blivermenneskerettighedernefør politiskeafnatur,hvilketunderstregerderesuniversalitet.dissetanker,fremhæverpera,varkernenidenpolitiskeliberalisme,der bekæmpedeogovervandtmiddelalderenshierarkiskesamfundsopbygning(ibid:s. 4).Peraunderstregerkristendommensbetydningforopretholdelsenafsamfundets sammenhængskraft.ifølgeperaerenbevarelseafdetliberalesamfundafhængigaf enkristenbefolkning,derfølersigforpligtetpådekristneværdier. IfhefindsthatGodhasmadehimandallothermeninastatewhereintheycannotsubsistwithoutsocietyandhasgiventhemjudgmenttodiscernwhatiscapableofpreservingthatsociety,canhebutconcludeheisobligedandthatGod requireshimtofollowthoseruleswhichconducetothepreservationofsociety (ibid:s.40)? OvenståendecitatafdenengelskefilosofJohnLockefra1678benytterPeratilateksemplificeredennekristneforpligtelse.Kristendommenerdetetiskefundament,der sikrerdenliberalestatsoverlevelse.udentroenpåallemenneskerslighed,værdighed,frihedogansvar,vildet,vurdererpera,ikkeværemuligtforliberalismenatforsvaredeuniversellemenneskerettigheder.kristendomogliberalismehængersam 17

18 men:hvismanfjernerkristendommenfraliberalismen,vildenneogsåforsvinde (ibid:s.45) Dennyesekularisme Peramener,atdenvestligeverdenbefindersigienåndeligogmoralskkrisepågrund afenmistettropåegenværdi;enkrisederforstærkesaf,atdennedelafverdenhar vendtkristendommenryggen(ibid:s.2).denneudviklingforklarerperamed,atman ivestenerunderindflydelseafennyformforsekularisme.dentraditionellesekularismevar,ifølgepera,bevidstom,atdensfundamentvarkristendommen. Traditionalsecularism,likeclassicalliberalism,knewthatitoweditsoriginsand foundationstochristiantheologybecauseitwaschristianitythatfirstinvented, longbeforepracticed,thedivisionbetweencaesarandgod,throneandaltar,the CityofManandtheCityofGod(ibid:s.6). Dennetraditionellesekularisme,argumentererPera,modsættersigteokrati,statens underkastelseafetgejstligthierarkisamtkirkensindblandingidemokratiskebeslutninger.hvaddenderimodikkemodsættersig,erreligion,hvilket,ifølgepera,adskillerdenmarkantfradensekularisme,deridagerfremherskendeieuropa.sekularismenafidag,fremhæverpera,serreligionsomovertroogsomenforhindringforvidenskabeligogteknologiskudvikling(ibid:s.7).vedatbenægtekristendommens betydningfordannelsenogopretholdelsenafdetliberaleeuropæiskesamfundhar denmodernesekularisme,ifølgepera,visketeuropasidentitetbort: Secularismoffersusonlyanegativeidentity:ittellsuswhatwearenot,whatwedon twanttobe, butdoesn tsayanythingaboutwhoweareorwhatwebelievein (ibid:s.99).pera understreger,atfraværetafeneuropæiskidentitetvilgøredetsværereforeuropas befolkningeratlevefredeligtsammen.denmodernesekularismemedfører,argumentererpera,enværdirelativisme,der,påtrodsafgodeintentioner,vanskeliggør integrationenafandrekulturer.denmanglendetropåegneværdiergøreuropatøvendeiforholdtilatkrævetroskaboverfordem.dermedvurdererpera,atdenmodernesekularismeforvandlereuropatilenarenaforreligiøsekonflikter(ibid:s.7). 18

19 3.3.3Multikulturalismen Somnævntiafsnit3.3.2serPeraværdirelativismensomenfølgeafdetliberalesamfundsafvisningafreligionsomkildetilnogetgodt.Hanafviserselvdennerelativismespåstandom,atdeterumuligtatsammenlignekulturerogvurdere,omdenene erbedreenddenanden(ibid:s.117).ifølgeperagørrelativismendetumuligtatforsvaredeuniversellemenneskerettigheder,dakulturer,derikkerespektererdisse, vurderessomværendeligesågodesomdenkultur,deropdagedeoganerkendte menneskerettighederne.dermed,argumentererpera,harrelativismenskabtetmultikultureltsamfund,hvorallekulturermedligestorretkankræve,atdereskultur skalrespekteres.konsekvensenafdetteerblevet,ateuropaerbegyndtatgiveefter, dadetivoksendeomfangsersinegenkulturogreligionsomnoget,derstårivejen forandrekulturerogreligioner: Intheendwefindourselvesconcludingthatthe religionofthemajorityisanobstacletothereligionofgroups.thusthegreatersocietygiveswayunderpressurebecauseitfeelsitiswrong (ibid:s.123). SomnævntafviserPerarelativismen,ogsomfølgederafmenerhan,atdetermuligt atvurdereomenkulturerbedreendenanden.vedatsammenlignedekulturelle konsekvenservedislammeddekulturellekonsekvenserkristendommenharført medsig,konkludererpera,atkulturen,derudledesafislam,ikkeerligesågodsom denkultur,dereretresultatafkristendommen(ibid:s.139).førstnævnteanerkenderogrespektererikkeisammegraddeuniverselleværdierogdedemokratiskeinstitutioner,hvilket,understregerpera,præciserdetgrundlag,kulturerneskalvurderesudfra: By better, wemeanthatitrecognizesandrespectsmorefundamental rights,satisfiesmoreexpectations,allowsformoreefficient,transparent,democratic institutions,andsoon (ibid:s.137). 3.4Teorienvurderetilysetafandreforfattere,forskereogfilosoffer DetteafsnitharsomformålatpræcisereSørlanders,StarksogPerasargumenterindenanalysen.Dettegøresvedatinddrageandreforfattere,forskereogfilosofferfor dervedpåetbrederegrundlagatkunnevurderedenanvendteteorispålidelighed. 19

20 3.4.1Antikkensbetydning Dadenantikkeverdenbrødsammenogmiddelalderentogsinbegyndelse,blevden græskefilosofiogkristendommenførtsammen.hvaddetbetødforkristendommen, belysesidetteafsnit Harmoniseringenafkristendomoggræskfilosofi Augustin( )varenafdeførstekristneteologer,derformidledesyntesenmellemantikkenogkristendom.NilsGiljeogGunnarSkirbekknævneriFilosofiensHistorie,atdekristneideerviadennesyntesegjordederesindtogifilosofien,hvordeerstattededegræske.F.eks.erstattedeideerneommennesketssyndogfrelsedengræskeforestillingomdydogdetgodeliv(Gilje&Skirbekk1995:s.154).PaveBenedikt XVIpegerisintalepåuniversitetetiRegensburgi2006på,atmødetmellemkristendommenogdengræskefilosofivarnaturligt,eftersomkristendommenisinnaturer åbenforfornuften.hangørdetudfradenbyzantinskekejsermanueliipalæologos dialogmedendannetperseromkringår1400.kejseren,dervarvoksetopmedgræsk filosofi,fremhæver,atdeterimodgudsnaturathandleufornuftigt.pavebenedikt XVIkommentererdetteudsagnpåfølgendevis: Jegtror, atderpådetpunktvisersig enfuldkommenharmonimellemdetbedsteidengræsketankeogdentropågud, sombyggerpåbibelen (BenediktXVI/Ratzinger2010:s.139)og: Dybestsetdrejerdetsigderommødetmellemtroogfornuft,mellemdenrette oplysningogreligion.manueliikunnesige:deterimodgudsvæsenikkeat handle medlogos.dermedudtaltehansigudfradenkristnetrosinderstevæsenogsamtidigudfradengræsketankesvæsen,somvarsmeltetsammenmed troen(ibid:s ). SomnævntanerkenderStarkikke,atantikkenskullespilleenrolleiforbindelsemed videnskabensudvikling.detteerenholdning,derergrundtilatbetvivle,eftersom skolastikkennetoptogdengræskefilosofioppåuniversiteterne.thomasaquinas ( ) ogsåenafmiddelalderensstoreteologer fortolkedearistoteles tankerindienkristenforståelsesramme. Denthomistiskesynteseafkristendomog aristotelismeerprægetafenharmoniserendebestræbelse,nemligharmoniseringen mellemgudogverdenogmellemtroogfornuft (Gilje&Skirbekk1995:s.180).Lige 20

21 somaristoteles universvarhierarkisk,varaquinas detogså;dogmeddenforskel,at detøverstelediførstnævntesrepræsenteredesafenupersonliggud(ibid:s.103). Fællesfordetouniverservardesudentroenpåmulighedenfor viafornuften at bevægesignærmere,elleratopnåenstørreforståelsefor,detøversteledihierarkiet. NårsåvelSørlandersomStarkogPeranævnerkristendommensomfornuftensreligion,harmonererdetgodtmedskolastikkenstropådenmenneskeligefornuftsomet redskabtilatopnåenstørreerkendelseafverdenogafgud.derforsynesstarksdom overantikkenatværeforhård,nårhanheltafskriverdenenrolleforvidenskaben Katolicismeogklassisknaturret Hans JørgenSchanzskriveribogenModernitetogReligion,atkristendommensharmoniseringmeddenantikkefilosofibetød,atdensamtidigovertogdenklassiskenaturret,derpågrundafsinhierarkiskeopbygningudgjordeeneffektivstopklodsfor udviklingogfremskridt(schanz2008:s.61).dettekanmåskesynesimodstridmed Starkspåstandom,atmiddelalderenskristendomvarprægetaffremskridtstro,men hererdetvigtigtatsondremellemfremskridtindenfordeenkeltesocialelagogså fremskridtiforholdtilatavanceretilenandensocialgruppe.somgiljeogskirbekk påpeger,såeralletingidetaristoteliskeuniversudstyretmeden stræbenmod oven,ogdeharallesomderesmålatvirkeliggøre(aktualisere)deresanlæg.deskrivervidere: Dennestræbenogforandrendeaktualiseringerlokaliseretidenenkelte ting;hverartharsinrettepladsiuniverset (Gilje&Skirbekk1995:s.103).IAquinas middelaldersamfunderderligeledesetklartfastlagtsocialthierarki,mennår Starktaleromfremskridt,såerdetiforholdtiloverbevisningenom,atmanviafornuftenkunnenærmesigenbedreforståelseafdeGudgivnelove.Bådederforogpå grundafstarksspecifikkefremhævelseafvidenskabeligefremskridtidetfeudale middelaldersamfundsyneshansfremstillingtroværdig. Denklassiskenaturretåbnedeopfor,atvidenskabenkunneblomstre.Anderledes, påpegerschanz,serdetudmeddetkatolskesamfundsforholdtilmenneskerettighederne.eftersomkatolicismenogklassisknaturretharværetsammenflettedestørrelser,hardetfordenkatolskeverdenikkeværetmuligtatbevægesigiretningafmenneskerettigheder(schanz2008:s.64).starkogperaargumentereroverbevisende 21

22 for,atmennesketsskabelseigudsbilledeerkildentilmenneskerettighederne,men detskalunderstreges,atdeharværetsværtrealiserbareindenforkatolicismen. FørstmedDetAndetVatikanerkoncil( )åbnededenkatolskekirkeopfor individuellerettigheder.opfattelsenafatethvertmenneskeharenindbyggetværdigheduansetdetsreligiøsetilhørsforholdførtetilenanerkendelseafreligionsfriheden,ligesomkonciletmundedeudienbeslutningomatafhierarkiserepavekirken (Pedersen2012).IsindialogmedHabermasi2004satteJosephRatzingerordpåden modernekatolskekirkesafstandtagentilklassisknaturretogtydeliggjordedermed densstørreåbenhedoverformenneskerettigheder: Ideenomnaturrettenforudsatteetbegrebomnaturenhvornaturenogfornuftengriberindihinanden,ja,hvornaturenselverfornuftig.Dettesynpånaturen blevmedevolutionsteorienssejrslåetistykker.naturenerifølgedenneteoriikkefornuftig,ogdéthellerikkeselvomderinaturenfindesfornuftigadfærd:det erdendiagnosevipræsenteresfor,ogsomidagstortsetsynesuimodsigelig (Habermas&Ratzinger2006:s.55) Dennyenaturretogmenneskerettigheder DenellersreligionskritiskeJürgenHabermasbakkeribogenFornuftogreligionop omsynetpåmennesketsskabelseigudsbilledesomkildetilmenneskerettighederne, hvilketdermedunderstøtterstarksogperasargumenteriforholdtildettespørgsmål. Habermasargumentererfor,athelleniseringenafkristendommenhargivetfilosofien etkristentindhold,derharstyrketrespektenfordetenkeltemenneske(ibid:s.37). Schanzpåpegerimidlertid,atmenneskerettighederneførstkunneformuleresmed dennyenaturret,dadenklassiskeoghierarkiskeikkegavmulighedforligeværd. Spørgsmåletommennesketssocialiteterdenafgørendeforskelpåklassiskognynaturret.Idennyeermennesketssocialeklasseikkenaturbestemt,hvilketåbneropfor ensocialmobilitet(schanz2008:s.61 62).SørlandersStarksogPerasopfattelseaf islamsmanglendeforudsætningerforatrespekteremenneskerettighedernebakkes opafschanz.schanzvurdererislamsskelmellemtroendeogikke troendetilatvære enuovervindeligforhindringogfinderydermere,atislamharmonerermedklassisk naturret.hanargumentererfor,atreligioner,derikkehargennemgåetenreformati 22

23 on,ikkekangiveimpulsertilmenneskerettighederne.følgeligerschanzafdenopfattelse,atdenreformerteudgaveafkristendommen isamklangmeddennyenaturret varenforudsætningforrealiseringenafmenneskerettighederne.protestantismens understregningafatenhverkristenersinegenpræst,ogatalleerlige udenmellemliggendeinstanser overforgudtydeliggørdenafhierarkisering,dergjordeformuleringenafmenneskerettighedernemulig(ibid:s.64 65). EnafdefremmestefortalerefordennyenaturretvarJohnLocke,dervarafdenopfattelse,atallemenneskerfødesligeogbesidderumisteligeGudgivnerettigheder (ibid:s.63).detfaktumatlockestankernævnteseksplicitiudformningenafden amerikanskeuafhængighedserklæring,understøtterstarksogperasvurderingaf,at synetpåmennesketsomskabtigudsbilledevarafgørendefor,atmenneskerettighedernebleverklæret Denindredynamik HvorkristendommenhvilerpåBibelensNyeTestamente,derhvilerislampåKoranen samthadith.hvilkesamfundsmæssigekonsekvenserdettefaktumharforhenholdsvisdenkristneogdenmuslimskeverdenbehandlesidetteafsnit JesusoverforMuhammed EtafSørlandersargumenterforatislamersværtforeneligmeddemokrati,er,atopfattelsenafhadithogshariasomguddommeligebesværliggørennyfortolkningafteksterne.IbogenProblemetmedislampåpegerdenmuslimskeforfatterIrshadManji,at deflestemuslimersersharia lovensomhellig.hunstøtterdermedsynetpåislam somenreligion,derervanskeligatforenemeddemokrati,menunderstregersamtidig,atsharia lovenerskabtafmenneskerogderforburdekunnegørestilgenstand forbredfortolkning(manji2004:s.63).erikbjeragerargumentereribogengudbevaredanmarkfor,atkristendommennetoperblevetgjorttilgenstandforensådan fortolkning,oghanunderstøttersørlander,nårhanskriver,atdetnyetestamenteer resultatetaf27tekststykkerskrevetafenrækkeforskelligeforfattere.hermed,vurdererbjerager,erenoversættelseogfortolkningindidenenkeltekulturogdenshistoriskevirkelighedblevetmulig(bjerager2006:s.90).ibjergprædikenskinnerdet igennem,atjesusikkestræberefterjordiskmagt,damanherfinderfordringerneom 23

24 atelskesinefjenderogvendedenandenkindtil,hvismanbliverslåetpådenene (Bibelen1995:s.1226).Dissekraver,somSørlanderpåpeger,forradikaletilatdannegrundlagforenjordisklov.Bjeragerfremhæver,atJesusstodindifferentoverfor staten.jesusprædikedegudsrigeogafvisteatladedenverdsligemyndighederstatte afethelligtstyre(bjerager2006:s.171),hvilketillustreresafjesuordomatgivekejseren,hvadkejserenser,oggud,hvadgudser,jf.afsnit ForMuhammedvarsagenenanden,somdetsesiKåreBluitgensKoranenogprofetensMuhammedsliv,dahanikraftafAllahsåbenbaringerudstakenmængdelove, derreguleredehverdagslivet(bluitgen2006:s.239).straffenforutugtvar100 piskeslag,somdetfremgårafkoranen(koranen2009:s.270),menafhadithses,at Muhammedbeordredesteningfordenneforbrydelse,hvisdervartaleomgiftepersoner(Bluitgen2006:s.107).DaJesusafdeskriftklogeogfarisæernestillesoverfor atskulletagestillingtilsammeforbrydelse,svarerhan: Denafjer,dererudensynd, skalkastedenførstestenpåhende (Bibelen1995:s.1346).TildenutrokvindesagdeJesus: Gåogsyndfranuafikkemere (ibid:s.1346).sørlanderssynpåatislam harenindredynamik,derførervækfraligeværdmellemmenneskerfinderstøttei Koranen,hvorAllahtalertilMuhammedomkravettilkvinderstildækning: Sigtildetroendekvinder,atdeskalholdeøjneneforsigselvogvogteoverderes køn;demåikkefremvisederespryd,bortsetfradetderaf,derersynligt,ogde skallæggedereshovedslørhenoverdereshalsudskæring( )(Koranen2009:s. 272). Endvidereudtrykkesmanglenpåligeværdeksplicitiordene Mændståroverkvinder,fordiGudhargivetnoglefortrinfremforandre( ).De,frahvemIfrygtergenstridighed,skalIformane,ladealeneisengenogslå( ) (ibid:s.71),hvilketogsåer tilfældetihadith,hvormuhammedudtaler,atdetertilladtforenmandatslåsinkone,hvishanfrygter,hunikkeviladlyde,samtatallahharskabtmænd,sådeerkvinderoverlegne(bluitgen2006:s.229).ibibelenses,atjesusikkeanvenderellerprædikervold;hellerikkemodreligiøsemodstandere.dahanforrådesafjudasogtages tilfange,huggerenafjesus støtteretøreafypperstepræstenstjener.jesusreagerer vedatopfordresinemændtilatholdeinde,hvorpåhanhelbredertjeneren(bibelen 24

25 1995:s.1330).Bluitgenviser,atdetomvendtegjordesiggældendeforMuhammed, dahanirollensomhærføreriadskilligetilfældebenyttedesværdettilatbekæmpe sinemodstandere.bluitgennævneretangrebpådenjødiskebykhaybar: Allahakbar!Guderstor! råbtemuhammed,ogmuslimernesvaredemedkrigsråbet: Isejrende,dræb,dræb! (Bluitgen2006:s.186).Manjinævner,atMuhammedefterdette slagtillodjøderneatdyrkederesland,dogkunsomlejere.endviderekrævedehan halvdelenafdereshøstogforbeholdtsigrettilatdrivedembort,nårhanmåtteønskedet(manji2004:s.65).bluitgenfremhæver,athadithikkeprædikerligestilling mellemreligionerne,eftersommuhammedudtalte,atjøderogkristneskullebetale foratopnåsikkerhedunderislam: Densomikkebetaler,erGuds,Hanssendebuds ogalletroendesfjender (Bluitgen2006:s.228).Koranennævnerligeledeskravet ombetalingfrakristneogjøder: ( )ogblandtdem,derharfåetskriften 2,skalIbekæmpedem,derikkebekendersigtildensandereligion,indtildekueterredetilat betaleskat! (Koranen2009:s.146).HvorSkriftensfolkkunnebetalesigtilsikkerhed,sesderiKoranenoghadithmedstrengereøjnepåateisterogandregrupperaf ikke muslimer,derikoranenomtalessomvantro. Profet!Bekæmpdevantrooghyklerne!Værskånselsløsmoddem!DeresherbergbliverHelvede.Hvilketondtendeligt! (ibid:s.150). Afhadithfremgårdet,atMuhammedistartenrespekteredejøderne,mendadisse ikkevilleanerkendehamsomprofet,forbandedehandem,ligesomhangjordemed dekristne(bluitgen2006:s.115).ikoranenopfordrerallah: I,dertror!Tagjerikke jøderellerkristnetilvenner!deervennerindbyrdes.denafjer,dersluttervenskab meddem,bliverenafdem (Koranen2009:s.92).Muhammedsforholdtiljøderne forværredesiløbetaflivet:hankalderdemforabernesbrødre(bluitgen2006:s. 161),godkenderhenrettelsenafhundredvisaftilfangetagnejøder(ibid:s.163)ogpå sitdødslejefortaltehanaisha 3,atenjødiskkvindehavdeforgiftetham(ibid:s.245). 2 IndenforislamsesjøderogkristnesomSkriftensfolk,derharmodtagetdenenestesandeGudsåbenbaringer. 3 AishavarenafMuhammedskoner. 25

26 Sekulariseringenafkristendomogislam Sørlanderfremhæver,atlandemedkristendommensomstatsreligionheltnaturligt vilbevægesigiretningafenadskillelseafreligionogpolitik.detteeretsynspunkt, derbakkesopafbjerager,derunderstreger,at Fordikristendommenskillerdetreligiøsefradetverdslige,hardensekulariseringværetmulig,sommeddenhistoriske udviklingerendtmedatsættefolkestyretoverkirkestyret (Bjerager2006:s.177). Bjeragerslår,vedattrækkeenrødtrådframiddelalderenogfremtilidag,fast,at demokratietsrealiseringidenvestligekristenhedikkeernogentilfældighed(ibid:s. 177).GiljeogSkirbekkbetoner,atLutherstænkningi1500 talletkredsedeomforholdetmellemdenåndeligeogverdsligemagt.luthersåbeggesomindstiftetafgud, menmeddenforskel,atdenåndeligemagtangårmennesketsindreanliggenderog derforstøttersigtilgudsord,hvorimoddenverdsligemagtsopgaveeropretholdelsenafretogordenogsomfølgederafstøttersigtilsværdet(gilje&skirbekk1995:s. 206).Påtrodsafdettefrontalangrebpådendaværendemagtfuldepavekirkesatte Lutherstankersig viaprotestantismen igennem,hvilketisigselvunderstøtter antagelsenomenindresammenhængmellemkristendomogadskillelsenafreligion ogpolitik. SchanzunderstregerbetydningenafLuthersafstandstagentilafladshandelogopfattelsenaf,atmennesketkanopnåfrelsegennemslaviskatfølgeDeTiBud.Denneafstandstagengav,argumentererSchanz,detkristnefrihedsbegrebetnytindhold (Schanz2012:s.36).Mennesketsfrihedhavdesidenkristendommensvuggeværet forbundetmedfrihedgennemgudsnådeogevnentilatvælgemellemgodtogondt (ibid:s.34 35).MedLuthersbetoningaftroensomdenkristnesfrihed,understregedehan,atvejentildenmenneskeligefrelsegårviadetenkeltemenneskessjæleliv. Hermedblevkristendommentilensamvittighedsreligion,hvorindividetkomicentrum,hvilket,påpegerSchanz,banedevejenfordetmodernepolitiskefrihedsbegreb (ibid:s.36),somdeteksempelvissesidenamerikanskeuafhængighedserklæring,jf. afsnit idag,nævnerschanz,erkristendommensdirekteindflydelseipolitik minimal,hvilketendoggælderstærktkatolskelandesomitalienogpolen(schanz 2008:s.93). 26

27 DetrationelleelementikristendommenvardetcentraleipaveBenediktXVI stalepå universitetetiregensburgi2006,jf.afsnit herforholdthansigogsåindirekte tilislam,hvormanuelii sytringomatislamskaludbredesviasværdetfremhæves (BenediktXVI/Ratzinger2010:s.138).Sørlanderstøtteshermedisinpåstandom,at islamharenindredynamik,derbevægerdeislamiskesamfundvækfrademokratiog sekularisering.yderligereopbakningfinderhanhosmanji,derskriver,atintellektuelleeftermuhammedsdødkonstrueredehadith samlingerneogsharia loven,dernedgjordekvinderogjøder(manji2004:s.69 70),hvilketerioverensstemmelsemed Bluitgen,jf.afsnit Manjierafdenopfattelse,atdissekonstrueredeoverleveringervardet,dergjordeenendepåderationellestrømninger,derfandtesindenfor islamfra700 til1200 tallet.bassamtibihæftersigligeledesveddenneoplysningsperiode,hvorfilosoffersomibnrushd 4 stodbagenhellenisering,derbragterationalismenindiislam(tibi2009:s ).IbnRushdsfilosofirealiseredesdogkuni deleafislam,ogbestræbelsernepåatrodfæsterationalismenslogfejl(ibid:s.239). IoverensstemmelsemedManjiserogsåTibisharia lovensomkonstrueretogpåpegerdesuden,atdetiislamstidligsteperiodevarmuligtatforetageindividuellefortolkningerudenatblivemødtmedenanklageforkætteri.deterførstsenere,atsynet påshariasomværendegudsbefalingersattesigigennem(ibid:s ).Manjiser islamsskrøbeligetolerance forårsagetafintolerantelove somårsagentil,atoplysningenikkeslogendeligtigennem(manji2004:s.67).meddetrationelleislætude afbilledetblevdenfrietankemuftiernesprivilegium(ibid:s.63),hvilketerioverensstemmelsemedsørlandersvurderingaf,atsynetpålovensomguddommeligåbnerfordeskriftklogesvejtilmagten,jf.afsnit3.1.4.sørlandersopfattelseafislams indredynamikstøttesogsåaftibissynpådenislamiskeverdenistartenafdet21. århundrede.hersynesvalgetafstyreformikkeatståmellemdemokratiogdiktatur, menderimodmellemetsekulærtdiktaturogettotalitært,sharia baseretteokrati (Tibi2009:s.108). 4 IbnRushderogsåkendtundersitlatinskenavnAverroes. 27

28 3.4.3Kulturernesligeværdighed Somdetnetopfremgikiafsnit3.4.2viletsamfund,derbyggerpåKoranensordvære væsensforskelligtfraet,dererudledtafkristendommen.hvorvidtdissetokulturer kansigesatværeligeværdige,elleromdetkanretfærdiggøresatbenævnedenene somværendebedreenddenanden,behandlesidetteafsnit Forholdettilmenneskerettigheder Detsesiafsnit3.3.3,atPeravurdererdenkultur,derudledesafkristendommentilat værebedreendden,derudledesafislam,eftersomdenihøjeregradunderstøtter respektenformenneskerettighederne.atsynetpåmenneskerettighederidetokulturererforskelligt,bevidnerdetfaktum,athverkulturharudfærdigetderesegenudgaveafmenneskerettighederne. FN smenneskerettighedserklæringfra1948repræsenterervestensudgaveafmenneskerettighederne.i1990vedtogfællesskabetafmuslimskelande,oic,cairodeklarationen,derudgørorganisationensegenudgaveafmenneskerettighederne.et afoic småler: ReaffirmitssupportfortherightsofpeoplesasstipulatedintheUN Charterandinternationallaw (OIC1).Påtrodsafdennemålsætningkanmanved sammenligningafdetomenneskerettighedserklæringerkonstatere,atderervæsentligeforskelle.ifn smenneskerettighedserklæringbetonesdetiartikel2og7,atder ikkegøresforskeliforholdtilrettighederpåbaggrundafreligionogkøn.detteunderstregesyderligereiartikel16,derslårfast,atmændogkvinderharsammerettighederiforbindelsemedægteskabetsindgåelse,underægteskabetogveddetsopløsning,samtatreligionidennesammenhængerudenbetydning(un).icairodeklarationensartikel5beskrivesdenislamiskerettilægteskabsåledes: Thefamilyisthefoundationofsociety,andmarriageisthebasisofitsformation. Menandwomanhavetherighttomarriage,andnorestrictionsstemmingfrom race,colorornationalityshallpreventthemfromenjoyingthisright(oic2). Somdetses,nævnesreligionikkeidenkategori,derikkekanforhindreetægteskab mellemmandogkvinde.forklaringenskalfindesidetfaktum,atshariaforbyderen 28

29 muslimskkvindeatindgåægteskabmedenikke muslimskmand 5 (Hjärpe1993:s. 73).Ligeledesermandensret,jf.sharia,uindskrænketiforholdtilatkræveskilsmisse,hvorimoddenforkvindenerbegrænset(ibid:s.74). OmreligionsfrihedsigerFN smenneskerettighederiartikel18: Everyonehastherighttofreedomofthought,conscienceandreligion;thisright includesfreedomtochangehisreligionorbelief,andfreedom,eitheraloneorin communitywithothersandinpublicorprivate,tomanifesthisreligionorbelief inteaching,practice,worshipandobservance(un). ICairo deklarationensartikel10formuleresmennesketsrettighederiforholdtilreligionpådennemåde: Islamisthereligionofunspoilednature.Itisprohibitedtoexerciseanyformofcompulsiononmanortoexploithispovertyorignoranceinorder toconverthimtoanotherreligionortoatheism (OIC2).Detses,atdevestligemenneskerettighederlæggervægtpårettentilatskiftereligion,hvorimoddeislamiske beskytterrettentilatdyrkeislam.atrettentilatskiftereligionikkeernævnticairodeklarationenhængersammenmed,atapostasi,frafaldfraislam,erforbudtogfor mændensbetydendemeddødsstraf(hjärpe1993:s.74). IFN smenneskerettighederermennesketsrettilytringsfrihedformuleretiartikel19 påfølgendevis: Everyonehastherighttofreedomofopinionandexpression;this rightincludesfreedomtoholdopinionswithoutinterferenceandtoseek,receiveand impartinformationandideasthroughanymediaandregardlessoffrontiers (UN).I Cairo deklarationensartikel22afindesderimodfølgendeformuleringtilbegrebet: Everyoneshallhavetherighttoexpresshisopinionfreelyinsuchmanneraswould notbecontrarytotheprinciplesoftheshari'ah (OIC2).Derkankonstateresdenafgørendeforskelpådetoartikler,atFN smenneskerettighederikkeudtrykkernogen formerforbegrænsningiytringsfriheden,hvorimodytringeridenislamiskeverden kuntilladesforsåvidt,deikkeerimodstridmedsharia. 5 IKoranenudtrykkesfaktiskiSura2:221etforbudmodatgiftesigmedikke muslimerforbådemændogkvinder(koranen 2009:s.37). 29

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Copenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog?

Copenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? Copenhagen Business School Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? En komparativ undersøgelse af konstruerede økonomiske virkeligheder Af: Uddannelse: Tanja Brodzki Holm Cand.ling.merc.

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

I&KAMP&MOD&KRITIKKEN&

I&KAMP&MOD&KRITIKKEN& SOCIOLOGISK&INSTITUT,&KØBENHAVNS&UNIVERSITET& I&KAMP&MOD&KRITIKKEN& 2&ARBEJDSLØSE&OG&SELVKRITIK& [TYPE&THE&COMPANY&NAME] 24.$JANUAR$2014$ VEJLEDERE:&BELLA&MARCKMANN&OG&EMIL&BEGTRUP2BRIGHT&& & & ANTAL&TEGN:&83.350&

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- - Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen

Læs mere

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab Jungstypeteorisområdgivningsværktøj Kundeoptimeretrådgivning Specialeiforbindelsemedforstkandidatstudiet Udarbejdetaf:RuneBøgeskovTørnkvistNielsenSBK 07016 Dato: 31.August2009 Vejleder: ToveEnggrobBoon

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Oplevelsen som storyworld

Oplevelsen som storyworld Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda

En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda

Læs mere

Europæer bor i et sekulært, politisk system, hvor religion ikke spiller noget vigtig rolle, Konventformand Giscard d Estaing

Europæer bor i et sekulært, politisk system, hvor religion ikke spiller noget vigtig rolle, Konventformand Giscard d Estaing Speciale2008 NævnelseafGuderenvittighed TidligeresvenskvicestatsministerLenaHjem Wallén Ikkeatnævnekristendomieneuropæiskeforfatningersomatlaveenturistbrochureover ParisudenafberetteomNotre DameKatedralen

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

Fællesskab og ejerskab

Fællesskab og ejerskab Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis Kandidatafhandling MaxBank Enanalyseafarkitekturogledelsesrationalitetimoderne bankpraksis Afhandlingensengelsketitel: MaxBank Ananalysisoforganizationalarchitectureinperspectiveofcontemporary managementrationality.

Læs mere

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2014/1 LSF 206 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 13. maj 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Historieopgaven 1. HF

Historieopgaven 1. HF Historieopgaven 1. HF Opgavevejledning til kursister Opgaveaflevering: 14. april, kl. 14.00 på kontoret Historieopgave 1hf 2010-2 1. Generelt om historieopgaven Historieopgaven skrives og afleveres individuelt

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Ny#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#

Ny#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:# Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6

Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering.....4 Opgavensopbygning.... 4 Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode.... 5 Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Følg%rytmen%og%gå%RASk!%

Følg%rytmen%og%gå%RASk!% Følg%rytmen%og%gå%RASk% Et%kvantitativt%eksperimentelt%studie%af%rytmisk%auditiv% stimulation%til%facilitering%af%gangkinematik%hos%tidlig%stadie% Parkinson%patienter% Udarbejdetaf: DanielSkakMazhari5Jensen

Læs mere

MODUL 2 Prøvebestemmelse

MODUL 2 Prøvebestemmelse MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik

Læs mere

Værdiansættelse af Djurslands Bank

Værdiansættelse af Djurslands Bank HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN

FORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé(

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé( Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Peter Kornerup John Kurt Nielsen Kursusnummer 02 hold 01 Dato efteråret 2005-foråret 2006 Vejleder: Kim Gørtz

Peter Kornerup John Kurt Nielsen Kursusnummer 02 hold 01 Dato efteråret 2005-foråret 2006 Vejleder: Kim Gørtz Peter Kornerup John Kurt Nielsen Kursusnummer 02 hold 01 Dato efteråret 2005-foråret 2006 Vejleder: Kim Gørtz Introduktion...2 Problemformuleringen:...3 Definitioner og begreber...3 Metode...3 Begrænsning...5...6

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

AKADEMISK SKRIVECENTER

AKADEMISK SKRIVECENTER AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof når man kommer til mig, får man med mig at gøre Gerd Achenbach, Filosof Mai Britt Duvald 135657 - Vejledning og Vejleder efterår 2011 1 Indholdsfortegnelse: Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3

Læs mere

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING 29. November 2016 - Lektor PhD Patrick Leroyer BSS BCOM FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING CENTER FOR UNDVERVISNING OG LÆRING INSPIRATIONSDAG OM SPECIALEVEJLEDNING OG

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation

Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation ErhvervsøkonomiskInstitut Forfattere: BachelorafhandlingHAalm. JonPihl Andersen Studienr.:281187 AnneGottfredsen studienr.:280696 Vejleder: AndersGrosen Finanskrisensbetydningfordedanskebankersfundingsituation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Religion C Louise

Læs mere

FAKTABLAD / Report detail form

FAKTABLAD / Report detail form PatrickIngvardsen,DanielStrandeBørling,ChristianStenholt Øelund&JohnShinTruong Dansklinje3.Semester FAKTABLAD / Report detail form KEA Københavns Erhvervsakademi PBA - Business Economics and IT Eksamensprojekt

Læs mere

Forår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:!

Forår,2014, Retning:!Humanistisk!informatik! Fuld!for! og!efternavn!for!alle!gruppens!medlemmer!samt!underskrift:! !! Synopsisskema,/projektbeskrivelse,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Humanistisk,Informatik,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Forår,2014,! Vejleder:!Kenneth!Børgesen! Gruppenr.:!11! Semester:!2! Retning:!Humanistisk!informatik!

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?

Læs mere

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til

Læs mere

ordets magt retorisk tænkning der holder

ordets magt retorisk tænkning der holder . Christian kock ordets magt retorisk tænkning der holder. 1: før 1900 Ordets magt Christian Kock Ordets magt Retorisk tænkning der holder I: Før1900 Samfundslitteratur Christian Kock Ordets magt Retorisk

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere