København skal genopfinde sig selv som global konferenceby

Transkript

1 Mandagmorgen 21 På få år har København tabt store markedsandele inden for global erhvervsturisme Byen kan ikke længere konkurrere på pris og kvalitet Innovative mødeprodukter, bæredygtige konferencekoncepter og tiltrækning af mødegæster fra brancher, hvor dansk erhvervsliv er særligt stærkt, skal igen gøre hovedstaden attraktiv som international messe- og konferenceby København skal genopfinde sig selv som global konferenceby der står singapore, paris, wien eller Bruxelles på billetten, når spidserne fra det globale erhvervsliv rejser til internationale konferencer, kongresser og møder. For få år siden lå Turen går til København ellers i mange erhvervsrejsendes bagage. Men siden da er antallet af internationale møder og større events, der afholdes i hovedstaden, mere end halveret, og stadig færre udenlandske erhvervsturister overnatter under danske himmelstrøg. Se figur 1. En flot placering som nummer seks på listen over verdens mest populære konferencebyer er på få år skiftet ud med en mindre glamourøs plads. Se figur 2. Antallet af byer, der gerne vil markere sig som internationale konference- og værtsbyer, er eksploderet inden for de seneste fem-syv år. Men mens de investerer store beløb i nye faciliteter og indsatsområder, sakker København markant bagud, når det gælder konkurrencen om, hvem der kan levere de mest attraktive rammebetingelser, siger Steen Jakobsen, kongreschef i Wonderful Copenhagen. Faldet er dårligt nyt for dansk turisme, for erhvervsturisterne spiller en stor rolle for branchens samlede omsætning. Mens turister på badeferie i gennemsnit forbruger 463 kr. i døgnet, lægger en erhvervsturist 3.15 kr., viser tal fra VisitDenmark. Det blev i 27 til 7,8 milliarder kr. Se figur 3. Men erhvervsturisternes svigt rammer også resten af dansk erhvervsliv. For store, internationale messer, konferencer og topmøder tilfører værtsbyen global medieomtale og internationale relationer og kontakter. De er helt afgørende for opbygningen af de globale vidensnetværk, som udviklingen i danske virksomheder og forskningsmiljøer er helt afhængig af. Samtidig betyder Københavns fald fra konferencebyernes stjernehimmel, at det kan blive vanskeligere for Danmark at tiltrække nye investeringer og udenlandske kompetencer. Når erhvervslivets spidser søger andre steder hen, går Danmark nemlig glip af oplagte muligheder for at vise sig frem som førende vidensnation. En række storstilede byggeprojekter, heriblandt etableringen af Skandinaviens største hotelkompleks og konferencefaciliteter på Kalvebod Brygge, skal i de kommende år bidrage til at genvinde nogle af de tabte markedsandele. Men hvis København skal tilbage på listen over de mest attraktive mødebyer, kan byggeinitiativer ikke stå alene, vurderer Søren Damstrup, formand for den danske afdeling af Meeting Professionals International: Vi kan ikke lege med på hverken pris eller kvalitet. Hvis vi skal kunne give travle forretningsfolk og organisationer et rigtig godt argument for at rejse til København frem for Paris, New York eller Dubai, skal vi blive langt bedre til at spille på den viden, oplevelser, relationer og produkter, som de kan få adgang til ved at lægge deres aktiviteter i lige netop København, siger Søren Damstrup, formand for den danske afdeling af Meeting Professionals International. Sammen med en række andre eksperter inden for erhvervsturisme, som Ugebrevet har talt med, peger han på, at hovedstadsområdet bør satse på følgende områder: BÆREDYGTIGE KONCEPTER. Efterspørgslen efter konference- og mødekoncepter, der lever op til krav om miljømæssig bæredygtighed, er i stor vækst. København er allere- MM Kurven er knækket Omsætning for udenlandsk mødeturisme i Danmark, løbende priser Mio. kr Antal overnatninger Figur 1: Efter år med mindre stigninger faldt antallet af udenlandske mødeturister 27. Kilde: VisitDenmark

2 22 Mandagmorgen Opkomlinge Økonomisk vækst har gjort byer i Asien, Mellemøsten og Østeuropa til erhvervsturisternes nye mekkaer. MM Nedtur Top-1 over de største konferencebyer i verden Antal 27 Møder 1. Singapore Paris Wien Bruxelles Geneve Barcelona New York Tokyo Seoul Amsterdam København Paris 2. Wien 3. Bruxelles 4. Geneve 5. Singapore 6. København 7. Barcelona 8. London 9. Berlin 1. Seoul Antal Møder Figur 2: Antallet af internationale konferencer, messer og møder i København er halveret på blot tre år. Note 1 : Optællingen inkluderer arrangementer, der varer min. tre dage med mindst 3 deltagere, heraf min. 4 pct. fra udlandet og min. fem nationaliteter repræsenteret. Kilde: Union of International Associations. de kendt som pioner inden for grøn certificering, og COP15 kan bruges som løftestang til at styrke byens ry som frontløber på bæredygtigheds- og miljøområdet. INNOVATIVE MØDEPRODUKTER. Det koster tid og penge at deltage i messer, konferencer og møder, og derfor stiller virksomhederne høje krav til deltagernes udbytte. Den danske læringstradition giver god mulighed for at udvikle innovative mødekoncepter og processer, der øger deltagernes læring. Med de rette satsninger kan København blive blandt de førende på området. MÅLRETTEDE SATSNINGER. Frem for at bruge ressourcer på at tiltrække store events som EXPO og OL bør København bør gå mod strømmen og koncentrere sig om at tiltrække og skabe unikke aktiviteter, der er skræddersyede og stærkt forankrede i regionens virksomheder og særlige vidensmiljøer. F.eks. er det oplagt at satse på konferencer om MEDICO, fordi dansk erhvervsliv allerede står stærkt på dette felt. I stedet for at forsøge at slå konkurrenterne på traditionelle parametre som lav pris og højt serviceniveau skal København altså dyrke de fortrin, byen allerede har og gøre dem til nye unikke konkurrencefordele. Priskonkurrencen er tabt Den globale konkurrence om at tiltrække større konferencer, messer og møder er skærpet markant i takt med, at økonomisk vækst har gjort det muligt for flere byer særligt i Asien, Mellemøsten og Østeuropa at udvikle attraktive mødefaciliteter og en velfungerende infrastruktur, der kan understøtte events med mange tusinde deltagere. Singapore, Dubai og Seoul er i dag blevet stærke konkurrenter til de europæiske storbyer, som traditionelt har siddet på det attraktive marked for erhvervsturisme. Byerne hjælpes godt på vej af faldende flypriser og nye lavprisflyruter. Hvis deltagerne kan flyves til den valgte værtsby for få midler, gør det knap så meget, om flyveturen bliver lidt længere. Samtidig betyder faldende rejseomkostninger, at prisen på service og hotelophold fylder relativt mere i budgettet, og det er en ulempe for byer som København, hvor den type ydelser er dyre. For at klare sig i den skærpede konkurrence vælger stadig flere byer at investere i nye mødefaciliteter. Omkring 2 nye konferencecentre er under etablering på globalt plan, heraf mere end 6 på europæisk jord. På den spanske ferieø Gran Canaria, der tidligere primært husede ferieturister, er der gang i byggeriet af tre store kongrescentre, mens der i Sverige i disse år bygges multihaller for mere end 1 milliard svenske kroner i bl.a. Stockholm og Malmø. De mange nye og lækre faciliteter, som skyder op i Danmarks nabolag, tærer på Københavns konkurrenceevne. Hovedstaden har tidligere været førende på kvalitet, men den konkurrencefordel forsvinder, efterhånden som konkurrenternes nybyggeri står færdigt. Opførelse af nye hotel- og konferencefaciliteter ved bl.a. DGI-byen, Kalvebod Brygge og Bella Center vidner om, at København også vil være med i kapløbet om de attraktive erhvervsturister. Etablering af den københavnske metro og planlægningen af en ny lavpristerminal i Kastrup er blandt de andre investeringer, der vil styrke byens konkurrencemuligheder. Men de nye tiltag er langtfra nok til at genvinde erhvervsturisternes interesse, for ud over faldende relativ kvalitet kæmper København med et prisniveau, der langt overstiger konkurrenternes. Priserne i København er allerede nu på et niveau, hvor vi har store problemer med at følge med konkurrencen. Det er efterhånden blevet meget svært at argumentere for, hvorfor vores kunder skal vælge København frem for eksem-

3 Mandagmorgen 23 pelvis Stockholm, der kan levere samme kvalitet til billigere penge, siger Søren Damstrup, Meeting Professionals International. Et øget udbud af møde- og hotelfaciliteter vil naturligvis forstærke den lokale konkurrence, og det kan muligvis skære toppen af priserne, men selv hvis det sker, vil København fortsat have svært ved at konkurrere på prisen. Kampen om at tiltrække større begivenheder har nemlig fået flere byer til at yde økonomisk tilskud til konference- og eventarrangørerne. I Barcelona udlejer myndighederne f.eks. offentligt finansierede konferencefaciliteter billigt, og hvis arrangementet vurderes at kunne kaste store summer af sig, er det ligefrem gratis at benytte faciliteterne. Da hovedparten af de danske mødefaciliteter er på private hænder, har Københavns Kommune ikke mulighed for at gøre de spanske myndigheder kunsten efter. Situationen bliver ikke bedre af, at den danske mødeindustri er underlagt en række afgifter, som er væsentligt højere end dem, de udenlandske konkurrenter skal afholde. Mens man i Sverige har valgt at sætte momsen på bl.a. hotelophold ned til 12 pct. og give erhvervskunder mulighed for at afløfte hele momsen, er momsen i Danmark 25 pct., og man kan kun afløfte en fjerdedel. Ifølge direktør i Horesta, Lone Njor Hulth, er det en væsentlig udfordring for den københavnske erhvervsturismeindustri: MM Konkurrencen vindes på orme Efterspørgslen efter bæredygtige konference- og mødeprodukter er i stærk stigning. En undersøgelse gennemført blandt professionelle mødeplanlæggere af den internationale møde- og konferenceorganisation, IMEX, viser, at 67 procent vægter miljømæssige hensyn tungt når de vælger destinationer til konferencer, messer og andre events. Men flere møder og hotelovernatninger er ikke den eneste grund til at satse hårdt på et grønt image. Londons succes med at vinde rettighederne til at være vært ved OL i 212 skal i høj grad tilskrives et særdeles ambitiøst og gennemgribende program for at gøre eventen bæredygtig. Til formålet er der blandt andet bygget et kæmpe udstillingsog kongrescenter, ExCel London, der blandt andet skal danne rammen for en række sportsdiscipliner under OLK. Centret er opbygget ud fra et koncept om genanvendelse og har blandt andet tilknyttet en ormefarm med 3. kompostorme, der fortærer og omdanne al overskydende mad til gødning, der bruges som næring til området træer, planter mv. Kilde: IMEX, ExCel London Grundlæggende betyder det, at vi skal være 25 pct. bedre til alting for at konkurrere på prisen. Men værre er, at vi i fremtiden får endnu sværere ved at tiltrække de internationale investorer, der er en forudsætning for at fastholde København om en interessant konference- og mødeby, siger hun og henviser til, at verdenskendte hotelkæder som f.eks. Sheraton allerede har fravalgt København på grund af for høje afgifter. Det er et stort tab. Ikke kun fordi det hæmmer konkurrencen på det lokale marked, men også fordi kendte hotelbrands i sig selv tiltrækker gæster og bidrager med internationale kontakter og kompetencer, som hele den københavnske møde- og turistindustri kunne nyde godt af. Unikke produkter tegner fremtiden Sat over for den voksende konkurrence på pris og kvalitet står det klart, at København skal finde nye parametre at konkurrere på. Og ifølge eksperter i erhvervsturisme skal de tage afsæt i et unikt udbud af nye produkter og oplevelser, der ikke fås andre steder. Søren Damstrup ser store muligheder for, at København kan få en bid af det voksende marked: På internationalt plan oplever vi en boomende efterspørgsel på miljøvenlige konferenceog hotelfaciliteter og grønne mødekoncepter, der kan bidrage positivt til virksomheders indsats for at forbedre deres CO2-regnskab. Det er oplagt, at København bruger sit værtskab ved klimatopmødet til at positionere sig stærkt på dette marked. Se tekstboks. Også Ole Sorang, der som nordisk markedsføringsdirektør for The Rezidor Hotel Group bl.a. står i spidsen for de to store københavnske Radisson SAS-hoteller, ser COP15 som en god mulighed for at markedsføre København som grøn mødeby : En række internationale møde- og kongresarrangører vurderer, at 8 pct. af alle internationale mødeaktiviteter om tre år vil kræve certificeringer, der stempler dem som miljørigtige. Der er tale om meget mere end en døgnflue. København kan få enormt meget ud af denne udvikling, hvis vi formår at bruge klimatopmødet som løftestang til at blive det sted i verden, som organisationer inden for miljø og CSR besøger for at lære om, hvordan man skaber bæredygtige konferencer og events, siger han. Det er ikke kun klimatopmødet, der taler for at gøre bæredygtighed til et omdrejningspunkt for den københavnske erhvervsturismeindustri. Allerede tilbage i starten af 199 erne gik en række danske turistorganisationer sammen om at Gennemsnitligt døgnforbrug, kr Omsætning, mia. kr. 2 1 MM Gyldne turister Dansk turismes forretningsområder Overnatning, mio. Figur 3: Mødeturister forbruger ca. syv gange mere end ferieturister. Det kan tydeligt ses på omsætningen. Note 1 : Omsætningen er beregnet med udgangspunkt i turisternes samlede forbrug under deres ophold i Danmark Kilde: VisitDenmark, Regeringens Turismeredegørelse 28.

4 24 Mandagmorgen Grøn til benet Hele København skal fremstå som en grøn by, hvis miljørigtige hoteller skal vinde erhvervsturisternes gunst. udvikle miljømærket Den grønne nøgle, der gives til hoteller og konferencesteder, som lever op til en lang række miljøkriterier. Konceptet er siden med stor succes blevet eksporteret til flere lande og har dermed markeret Danmark som foregangsland på området. Men ifølge Lone Njor Hulth kan København udnytte denne position langt bedre: Det handler ikke kun om at have hoteller, hvor gæsterne genbruger deres håndklæder. Den store udfordring ligger i at forankre og formidle indsatsen, så den hænger naturligt sammen med, hvad vores erhvervsturister ellers oplever, når de gæster Danmark. Når de først har passeret en vindmøllepark under indflyvningen, er det afgørende, at de får et stærkt indtryk af, at hensyn til klima og miljø gennemsyrer både byens og indbyggernes adfærd. Erindringen om vores kollektive trafik, cykler og bæredygtige energikilder skal stå stærkt, når de forlader landet igen. Men selvom København har stort potentiale for at gøre sig som grøn, kan byen forvente hård konkurrence fra bl.a. Oslo og Stockholm. Begge hovedstæder slår hårdt på den storslåede, rene natur, der fungerer som en stærk kulisse for miljøbevidste gæsters mødeaktiviteter. Alternative mødeformer, som øger deltagernes indlæring og giver dem bedre muligheder for at opbygge nye relationer, er et andet område, hvor København har et forspring. Mødeformer ne øger bl.a. deltagernes interaktion ved at skabe rammer for kritisk dialog og debat. Samtidig bruges danske læringsformer som f.eks. gruppearbejde og forskellige legeredskaber, bl.a. legoklodser, til at involvere deltagerne aktivt i læringsprocesserne. Det er ikke et tilfælde, at institutioner som Lego, Danfoss Universe og Eksperimentarium ligger i Danmark. Vi har en stærk tradition for at bruge leg som et centralt redskab i læringsprocesser, og vi har en stærk åbenhed, der stimulerer til større grad af deltagerinvolvering, siger Lone Njor Hulth og peger på, at konkurrenterne Norge og Sverige i langt højere grad præges af autoritetstro og søgen efter konsensus. Allerede i 24 gik en række konferenceudbydere og virksomheder sammen om at udvikle fremtidens mødekoncepter, og Økonomi- og Erhvervsministeriet har afsat 2 millioner kr. til projekter, der med VisitDenmark i spidsen skal styrke udvikling og markedsføring af innovative mødeprodukter frem mod 21. Ifølge Ole Sorang er tiden nu for alvor inde til, at de private udbydere skal investere massivt i at udvikle og markedsføre de nye mødekoncepter: Den enkelte medarbejders tid bliver stadig dyrere, og derfor vokser kravene til det udbytte, som vedkommende skal have ud af at bruge flere dage på en konference. Hvis vi ved at tilbyde nye mødeformer og processer kan styrke deltagernes udbytte og dermed øge deres return on investment, vil det være en måde at differentiere os på i konkurrencen med byer som Stockholm, Berlin eller Paris. Klima kan blive Københavns Rio Selvom COP15 udgør en unik mulighed for at markere København som en spændende konferenceby, er de få dage, som topmødet varer, næppe alene tilstrækkeligt til at skabe en varig effekt på erhvervsturismen mener kontorchef og leder af Branding Denmark -initiativet, Pelle Øby Andersen. I stedet for udelukkende at satse på denne type internationale gigantevents, mener han, at København også bør koncentrere sig om initiativer, der forankres i de vidensmiljøer, der allerede er stærkt til stede i hovedstadsregionen. Vi har stærke vidensmiljøer inden for miljøteknologi og medicoindustri. Det er områder som disse, der skal gøre os til en kendt konference- og mødedestination ude i verden. Vi skal gøre brug af denne faglige viden og kompetencer til at tiltrække de højst profilerede messer og konferencer, der findes inden for de givne brancher. For at styrke denne indsats har Fonden til Markedsføring af Danmark for nyligt afsat 5 millioner kr. til et konsortium, der med Wonderful Copenhagen i spidsen skal tiltrække konferencer, messer og events, der kan tilskrives en høj brand value til landet. High profile -kongresser som Den Olympiske Komites kongres og COP15 er vigtige, ikke kun fordi de sætter København og Danmark på verdenskortet, men også fordi de virker som en løftestang for værtskabet for andre kongresser og events, siger Steen Jakobsen. Søren Damstrup advarer dog mod at skyde med spredehagl og understreger behovet for en sammenhængende og fokuseret strategi, der kan tiltrække begivenheder, som specifikt relaterer sig til de kompetencemiljøer, der er til stede i hele Øresundsregionen. Mens begivenheder som EXPO og Kulturbyåret er noget, som alle større byer kan få, bare de har tilstrækkelig kapital og infrastruktur, er det for en by som København langt mere attraktivt at gå efter at udvikle og tiltrække fagspecifikke events, der er forankret i vores egne kultur og kraftcentre, og som vi kan brande under eget initiativ.

5 Mandagmorgen 25 Karnevallet i Rio er eksempel på en sådan tilbagevendende begivenhed, som Brasiliens største by har gjort til et verdenskendt vartegn for hele regionen. Ifølge Damstrup vil det i Københavns tilfælde nok være mere oplagt at tage udgangspunkt i hele miljø- og energisektoren, f.eks. i form af et internationalt klima-ol, der med deltagelse af virksomheder og vidensmiljøer fra hele verden med tiden kan udvikle sig til et globalt brand for hele regionen. Ud over at tiltrække messer, konferencer og møder til byen vil et sådant arrangement bidrage til at øge antallet af udenlandske erhvervs- og landedelegationer, der vælger at besøge København og Danmark. I dag går regionen glip af at fremvise sine virksomheder og videnscentre, fordi turen langt oftere går ud end ind i landet, når danske varer skal markedsføres internationalt. Satsningen kræver dog øget samarbejde på tværs af etablerede forskningsmiljøer, virksomheder og turismeerhvervet samt en erkendelse af, at turisme kan udgøre en central driver, når det gælder om at promovere danske kraftcentre. En styregruppe ledet af Copenhagen Business School har i denne sammenhæng taget initiativ til at oprette en dansk masteruddannelse i Meetings and events, der netop er indstillet af Akkrediteringsrådet til videre godkendelse i Undervisningsministeriet. Formålet er ifølge Ole Sorang, der er medinitiativtager, at give sektoren medarbejdere, der kan imødekomme udfordringen på et højt fagligt og strategisk niveau. Det kræver kompetencer at levere kvalitet. Hvis København skal konkurrere på produkter og oplevelser, der ikke findes i andre byer, er vi nødt til at uddanne mennesker, som kan varetage denne opgave. I dag sker dette kun sporadisk og på initiativ af den enkelte udbyder. Indsatsen skal koordineres, hvis byen overhovedet i fremtiden skal have en chance for at tiltrække erhvervsturisme. MM Ida Strand is@mm.dk Uddannelse er et must Danmark mangler arbejdskraft med forstand på erhvervsturisme.