Dagsorden til formandskabsmøde nr. 1/14 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen. Tirsdag den 28. januar 2014 kl

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Til formandskabet i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen 21. januar 2014 Dagsorden til formandskabsmøde nr. 1/14 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Tirsdag den 28. januar 2014 kl Mødet afholdes i Uddannelsesnævnet, 4. sal, i det Blå mødelokale. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Gensidig orientering 2.1 Aktivitetsliste 2.2 Orientering om ansøgninger 2.3 Status på Handelsuddannelsens facebookside 3. Status på talentprojektet 4. De handelsuddannedes brug af akademiuddannelser (VVU) 5. Handelsøkonom (KVU) 6. Nye læresteder i specialet Indkøbsassistent 7. Eventuelt Venlig hilsen Lone Hansen Fuldmægtig Dir. tlf lh@uddannelsesnaevnet.dk Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 FN 1/14 Handel Punkt 2.1 Aktivitetsliste Aktivitet Status/kommentarer Praktikpladsstatistik For hele året 2013 er der en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på 1 % svarende til 782 aftaler mod 776 i Den helt store stigning på 18 % er sket inden for specialet Indkøbsassistent, hvor der i 2013 blev indgået 110 uddannelsesaftaler. Der er tilbagegang inden for specialet Handelsassistent, salg uden branche samt inden for nogle af brancherne. Skolerne udbud Fordelingen af elever på de specialer skolerne udbyder samt hvor eleverne står i lære. Projektansøgning til FoU-puljen om talentudvikling Udvalget har i samarbejde med Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne har fået midler til et FoU-puljen vedrørende talentudvikling. Projektets formål er at udvikle og afprøve et talentforløbet, der dels udfordrer stærke elever (talentudvikling) og dels motiverer til at gå i gang med en akademiuddannelse (brobygning). Talentforløbet er målrettet opgaver inden for forsyningskæden/værdikæden. Se bilag Sekretariatet undersøger om det er muligt, eventuelt i EasyP, at finde data, der understøtter fordelingen af elever pr. skole/speciale. Der har været afholdt 3. styregruppemøde i projektet. Projektet følger den fastlagte plan. Resultaterne af projektet præsenteres på FoU-konferencen i Odense den 24. og 25. februar Se punkt 3. Udvalgsmøder i 2014 Møde 1. torsdag den 15. maj kl Møde 2. mandag den 15- september kl Møde 3. tirsdag den 25. november kl med frokost ude i byen bagefter Møde med specialefagskolerne er torsdag den 12. juni kl med frokost bagefter. Mødet holdes hos DI (København). Strategiplan Udvalget godkendte på mødet den 17. september 2013 strategiplan for perioden På mødet den 26. november godkendte udvalget de konkrete forslåede handlinger herunder tidsfastsættelse af handlingerne. Samtidig bad udvalget om at formandskabet og sekretariatet udarbejder endelige beskrivelse af indsatsområder, samt en handlingsplan/tidsplan for indsatsområdernes behandling, som udvalget kan behandle på mødet den 15. maj Opfølgning på informationsindsats i forhold til justering af uddannelsen For at sikre, at ændringerne i uddannelsen og de nye fleksible muligheder er slået igennem på skolerne, hos virksomheder og elever, er skolerne blevet kontaktet for at høre om deres erfaringer. Ordbog til LOP På opfordring af praktikpladskonsulenter er udarbejdet en lille ordbog, som forklarer begreber og forkortelser, der optræder i godkendelsesskemaerne. AER-projekt Store virksomheder og handelsuddannelsen Projektet blev afsluttet endeligt den 20. februar På baggrund af tilbagemeldingerne fra den opsøgende indsats er det blevet do- Der udarbejdes et nyt forslag til handlingsplan/tidsplan for indsatsområdernes behandling på formandskabsmøde den 4. marts Tilbagemeldingen fra skolerne er, at man ikke har haft den store erfaring med brug af ordbog eller ansøgningsskemaerne, fordi der ikke har været den store efterspørgsel efter nye godkendelser inden for Handelsuddannelsen. De praktikpladskonsulenter, der har brugt godkendelsesskemaerne, synes det fungerer godt. Virksomhederne forstår opbygningen, begreberne i godkendelsesskemaerne og har ikke svært ved at se sig selv i dem. Ifølge tilbagemeldingen fra skolerne har ordbogen kun været brugt ganske lidt. Se ovenstående om behov for nye godkendelser inden for Handelsuddannelsen. Ud over det arbejde BC Syd har igangsat som opfølgning på projektet har sekretariatet udarbejdet en liste (et landkort) over de virksomheder på 28. januar 2014 Side 1 / 2

3 FN 1/14 Handel Punkt 2.1 Aktivitet kumenteret, at der et potentiale for flere elevansættelser inden for handelsuddannelsens 3 specialer men også, at der skal følges op på de etablerede kontakter i for at få så mange af de positive tilkendegivelser som muligt vekslet til konkrete elevansættelser. Derfor har Det faglige udvalg for Handelsuddannelsen besluttet at arbejde videre med de etablerede kontakter ud fra en model, hvor det faglige udvalg med hjælp fra relevante skoler sikrer, at de 165 virksomheder, der har udtrykt ønske om, at de kunne være interesseret i en elev på sigt også bliver tilbudt et opfølgende møde efter projektets afslutning. Praktikcentre Undervisningsministeriet har udpeget praktikcentrene. Af de skoler, som udbyder Handelsuddannelsen, er det kun Erhvervsskolerne Aars, som ikke er blevet godkendt som praktikcenter. Praktik i Udlandet Sekretariatet har fået oplyst tal fra Styrelsen for International Uddannelse omkring brugen af udstationeringer. PIU ordningen kan bruges på to forskellige måder. 1. Uden dansk praktikplads og altså direkte fra skolen. 2. Med en dansk praktikplads, hvor eleven udstationeres af virksomheden i en aftalt periode i elevtiden. I 2010 er 135 elever blevet udstationeret af skolen inden for Handelsuddannelsen. I 2012 har der været 174 elever udstationeret af skolen. For begge år gælder, at elever på Handelsuddannelsen er de hyppigste bruger af denne mulighed. Hvem bruger uddannelsen Handelsøkonom? Antallet af elever har været stigende de sidste par år på uddannelsen til Handelsøkonom. Uddannelsen til Handelsøkonom er kendetegnet ved at have 1 års praktik i uddannelsen. Sekretariatet undersøger, om det er muligt at finde ud af hvilke virksomheder, der bruger uddannelsen til Handelsøkonom, og om søgningen påvirker elevstrømmene i forhold til Handelsuddannelsen. Status/kommentarer Sjælland, der er blevet kontaktet via udvalgets AER-projektet. Listen er sendt til de sjællandske handelsskoler efter aftale, så andre handelsskoler end BC Syd kan få mulighed for at deltage i opfølgningen på projektet. Skolerne har vist positiv interesse for at medvirke i opfølgningen på AERprojektet, og vil orientere udvalget om resultaterne af opfølgningen. Sekretariatet følger senere op på, om virksomhederne nu er blevet parat til at ansætte en elev/elever. Sekretariatet afholder møde med Styrelsen for International Uddannelse tirsdag den 21. januar. Efter mødet udarbejder sekretariatet et mindre notat om det samlede forløb og resultaterne af indsatsen for med at tilvejebringe oplysninger om de elever, der har anvendt ordningen og været udsendt under Handelsuddannelsen. Se pkt. 5. Nye læresteder i specialet Indkøbsassistent Se pkt. 6 Vejledende kompetencekrav Sekretariatet arbejder i øjeblikket på at finde en form, der kan synliggøre hvilke kompetencer, der kræves for at nå slutmålene i Handelsuddannelsen. Informationsindsats rettet mod praktikpladskonsulenter Udarbejdelse af en pjece målrettet praktikpladskonsulenter og virksomheder, som har igangværende elever. Jobprofilanalyse for faglærte, merkantile medarbejdere Arbejdet er i gang og resultaterne forventes først at være endeligt på plads i starten af det nye år. Med afsæt i pjecen Tillykke med uddannelsesaftalen udarbejdes et materiale, så flest mulige får kendskab til fleksibiliteten i Handelsuddannelsen. Målgruppen for pjecen er praktikpladskonsulenter og virksomheder, der har igangværende elever. Der er aftalt skolemøde den 27. februar 2014 på Tietgenskolen, hvor resultaterne af analysen samt jobprofiler vil blive præsenteret for de skoler, som udbyder FKB Handel og logistik, FKB Administration og FKB Administrative funktioner i HR. 28. januar 2014 Side 2 / 2

4 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 2.1 Praktikpladsstatistik pr. 31. december januar 2014 Side 1 af 2

5 FN 1/14 Handel Punkt 2.2. Punkt Orientering om sager til behandling i udvalget Behandling Til orientering Kommentarer Nedsat en skolepraktikelevs uddannelsestid trin 1, Kundekontakt samt fastsat uddannelsestiden for trin 2, Handelsassistent, salg (til og med fagprøvedatoen 27. oktober 2015), på baggrund af, at eleven før uddannelsestiden starter har været beskæftiget med relevante arbejdsopgaver inden for uddannelsesområdet. Elevens samlede uddannelsestid kommer ikke til at overstige ikke to år. 28. januar 2014 Side 1 / 1

6 FN 1/14 Handel Punkt 2.3. Punkt Status på Handelsuddannelses facebookside Behandling Til orientering Kommentarer For at skabe opmærksomhed om Handelsuddannelsen over for unge/potentielle elever blev der i regi af Udviklings- og samarbejdsfonden mellem DI og HK den 1. februar 2011 igangsat en kampagne målrettet unge/potentielle elever. Kampagnen er en brandingkampagne og omdrejningspunktet er en hjemmeside en facebookside og en youtube-kanal Status er, at Udviklings- og samarbejdsfonden fortsat finansierer driften af facebooksiden, mens hjemmesiden og youtube-kanalen driftes af Uddannelsesnævnet for Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen. Hjemmesiden Hjemmesiden er en statisk side. Det betyder at materialet ikke bliver justeret, hvilket der også er taget højde for i udviklingen af siden. Vi har ikke koblet et værktøj til siden, så vi kan se hvor mange besøg der er på siden. Hjemmesiden anvendes primært til at opbevare materiale til facebooksiden, som er den mest dynamiske af de tre værktøjer. YouTube Udvalget har som konsekvens af, at der findes rigtig meget videomateriale om Handelsuddannelsen, valgt at oprette en YouTubekanal, hvor relevante videoklip samles, herunder det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med kampagnen målrettet Handelsuddannelsen. Status på Handelsuddannelsens YouTubekanal er, at de videoer udvalget har lagt op på kanalen er blevet set af personer. Facebook Status er, at der er 415 personer, som Synes godt om Handelsuddannelsen, og tallet har ligget nogenlunde stabilt siden oprettelsen af siden. Det højeste antal personer, der Synes godt om siden var 444 personer. Siden er mest populær blandt de årige. 33% af dem, der kan lide siden er kvinder, mens 66 % er mænd. Hovedparten af de besøgende på siden bor i de større danske byer, med Odense som den by, hvor flest kan lide siden. Der har været dialog på siden 1 gang siden oprettelsen, hvor en potentiel elev havde nogle spørgsmål om uddannelsen. Dette var tilbage i juni Der postes ca. 1 ny historie hver uge. 28. januar 2014 Side 1 / 1

7 FN 1/14 Handel Punkt 3 Punkt Behandling Bilag Kommentarer Status på talentprojektet Drøftelse af status på projektet, herunder plan for evaluering af projektet samt kommunikationsplan Plan for evaluering af talentforsøg Kommunikationsplan Status på projektet Eleverne har netop afsluttet 2. skoleperiode. Der er endnu en elev, der er stoppet på talentforløbet en handelselev. Eleven har angivet, at arbejdspresset har været for stort. Ikke i projektet men på hans arbejdsplads, så det ikke har været muligt for ham at fortsætte på talentsporet. Eleverne er generelt mere glade for at deltage på talentsporet efter 2. skoleperiode, end de var efter 1. skoleperiode. Hovedparten af eleverne forventer at gå til akademieksamen. Der er ca. 4 som er i tvivl om de kan bestå. Det er underviserens vurdering, at alle disse 4 godt kan bestå eksamen på akademiniveau, mens et par af de øvrige, der gerne vil gå til eksamen, der har fået at vide, at de skal løfte deres niveau, hvis de skal bestå akademifaget. Nyhedsbrev for 2. skoleperiode udsendes primo uge 5. Sekretariatet er ved at lave aftale med virksomhederne om evaluering. Plan for evaluering af projektet Planen er justeret og taget i drift. Kommunikationsplan Er medtaget til drøftelse. Projektet og resultaterne af projektet vil blive præsenteret på Undervisningsministeriets FoU-konference 2014, som afholdes 24. og 25. februar 2014 i Odense. 28. januar 2014 Side 1

8 GUIDE TIL EVALUERING Talentspor 2013/2014 Formål med evalueringen I projektet er allerede udpeget, hvad der skal evalueres og afrapporteres. Det er derfor vigtigt, at vi under hele forsøget indsamler de relevante og nødvendige data til evalueringen. Jf. projektansøgningen har evalueringen fokus på at afdække, om forsøget har haft den tilsigtede effekt i forhold til de fire formål, som forsøget har, at: Elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse Tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen Øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder Kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til et meningsfyldt job og karriere. I afrapporteringen til Undervisningsministeriet skal evalueringen alene omfatte elever med et merkantilt grundforløb, og det er også relevant for de faglige udvalg. Men evalueringen og afrapporteringen internt skal primært have fokus på, hvad der har fungeret, og hvad der eventuelt skal mere fokus på for, at talentsporet kan idriftsættes, herunder i særlig grad et fokus på virksomhedernes og elevernes syn på afviklingsformen. I sekretariatets plan for evalueringen er indgået følgende overvejelser: Hvilke aktører skal bidrage til evaluering? (elever, virksomheder, faglige udvalg, skoler, undervisere) Hvilke metoder skal anvendes til indsamling af viden? (spørgeskema, interview) Hvilke spørgsmål skal stilles? Hvornår skal der evalueres? I forhold til metoden for indsamling af data anvendes to metoder. Når der skal evalueres på talentsporet som uddannelsestilbud samt i forhold til formålet med projektet, anvendes interview-formen, mens spørgeskemaer anvendes, når eleverne skal vurdere det konkrete forløb både de enkelte uger og det samlede forløb. Målgrupper for evalueringen 1. Eleverne på talentsporet a. Efter hvert af de tre skoleophold b. Umiddelbart efter sidste skoleophold c. Efter forløbet er afsluttet d. Efter AU-udprøvningen 2. De deltagende virksomheder a. Under/efter skoleophold 2 og 3 b. Efter forløbet er afsluttet c. Efter AU-udprøvningen 3. Skolerne a. Skolerepræsentanter b. Underviserne 4. Underviseren fra AU 5. De faglige Udvalg GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 1/8

9 Tidsfastsættelse af evaluering Evaluering Hvem og Hvor Hvornår Hvordan 1.a BC Syd/BC Syd Efter hvert af de tre skoleophold Avenquest.- spørgeskema 1.b Styregruppen/BC Syd 19. februar 2014 Erfaringsopsamling - mundtlig 1.c BC Syd/elektronisk Marts 2014 Avenquest - spørgeskema 1.d Styregruppen/på virksomheden 2.a Styregruppen/på virksomheden eller pr. telefon 2.b Styregruppen/på virksomheden eller pr. telefon 2.c Styregruppen/på virksomheden eller pr. telefon 3.a Styregruppen/BC Syd 3.b Styregruppen/BC Syd 4 BC Syd, Erhvervsakademi Sydvest Efter eksamen Mundtlig evaluering, gennemført som telefoninterview Når eleven er på skole Enkelte dybdegående interview pejlemærker Efter forløbet er afsluttet (24. februar) Efter eksamen Efter forløbet er afsluttet (24. februar) Efter forløbet er afsluttet (24. februar) Efter endt AU-eksamen 5 På udvalgsmøde Møde 3 i 2013 og Møde 2 i 2014 Telefoninterview ud fra en semistruktureret interviewguide. Interview ud fra en semistruktureret interviewguide, alternativt telefoninterview Mundtlig evaluering ud fra en semistruktureret interviewguide. Mundtlig evaluering ud fra en semistruktureret interviewguide. Skriftlig opsamling ud fra en semistruktureret interviewguide. Drøftelsespunkt på udvalgsmøde I det følgende er beskrevet, hvem der skal interviews, hvordan og hvilke spørgsmål som skal indgå. Desuden er medtaget et formål og et forventet resultat. GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 2/8

10 1.a Eleverne på talentsporet Efter hvert af de tre skoleophold Evalueringen har til formål at afdække elevernes vurdering af den undervisning, som de har fået i den pågældende skoleperiode. Til denne evaluering anvendes skolens evalueringssystem, der anvendes på samtlige skoleophold på BC Syd, og som anvendes af de fleste erhvervsskoler. Spørgeskema via Avenquest gentages efter hvert af de tre skoleophold, og er det standard-spørgeskema, skolerne anvender til alle skoleophold. - Hvordan vurdere du skole som helhed? - I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre? - Jeg har fået opfyldt mine forventninger til undervisningen? - Hvordan vurderer du din egen indsats i undervisningen? - Hvordan vurderer du din lyst til at lære nyt? - Hvordan vurderer du sammenhængen, mellem det du lærer i skolen og på din praktik/læreplads? - Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleopholdet? - Undervisningsmaterialerne er relevante for mit arbejde? - Hvordan vurderer du lærernes faglige dygtighed? - Hvordan vurderer du lærernes engagement i undervisningen? - Hvordan vurderer du lærernes evne til at forklare tingene, så du forstår? - Lærerne virker godt forberedte? Det forventes, at eleverne tilkendegiver, at de bliver udfordret i forløbet og gerne mere end de plejer. Et særligt opmærksomhedspunkt skal rettes mod elevernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det, de lærer i skolen og i virksomheden. 1.a Eleverne på talentsporet - Umiddelbart efter sidste skoleophold Eleverne har sidste Skoledag i forløbet den 19. februar, hvor styregruppen deltager. Evalueringen vil foregå som et fokusgruppeinterview med semistruktureret interviewguide. Da der er 21 elever opdeles eleverne i 2 grupper. Formålet er at få elevernes umiddelbare reaktion på forløbet som gruppe og få dem til at sætte ord på, hvad de vil fremhæve i forløbet over for elever, som fremadrettet skal i gang med forløbet. Herunder kommer eleverne forhåbentligt til at sætte ord på styrker og svagheder ved forløbet, samt hvilke forventninger deltagelse i forløbet har skabt hos dem. Evalueringen forventes at tage 1 time. Af hensyn til eleverne vil fokus være på, hvordan vi kan sælge forløbet til det næste hold elever. På den måde får vi nyttig viden fra eleverne om markedsføring samt mulige forbedringer. Endvidere slipper eleverne for at tale direkte om dem selv, men kan i stedet tale ud fra deres oplevelse af forløbet i en fremadrettet kontekst. Det vil for nogen gøre det lidt lettere at komme med en eventuel kritik, da de kan tale indirekte om deres forløb. Overordnet vil evalueringen tage afsæt i et ønske fra vores side om, at eleverne kan give indspil til udformningen af markedsføringen af talentforløbet, herunder om der i vores projekt har været nogle steder, hvor projektet har været lidt tyndt i kanten. Det giver følgende spørgsmål: Hvordan kan vi sælge talentforløbet fremadrettet? Hvad skal vi bevare i forløbet? Hvad skal vi lave mere af i forløbet? Hvad skal vi blive bedre til i forløbet? Hvad mangler der i forløbet? Spørgsmålene er relativ brede, men det giver også mulighed for at spørge ind til: Hvad er et talent? Betyder det noget for jer at blive udpeget som talent? GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 3/8

11 Er talent det rigtige ord og hvordan virker det at blive udpeget som talent? Hvorfor skal med deltage i forløbet? Hvilke forventninger skal vi skabe til forløbet? Hvordan skal rekrutteringsprocessen foregå? Er forløbet noget særligt? Hvis ja er det så anderledes i forhold til Det faglige niveau Undervisningsformen Relationen til de andre elever Jeres udbytte på skoleopholdene og i virksomheden - Giver det noget ekstra eller noget andet at sætte dygtige unge sammen? o Hvis ja, hvad? - Giver sammensætningen af elever på tværs af værdikæden og på tværs af virksomheder en øget værdi for jer fx i form af netværk og samarbejdsrelationer? Det forventede resultat er, at eleverne giver en positiv tilbagemelding på forløbet. At de kan sætte ord på nogle af de elementer, som har motiveret dem til at deltage på talentforløbet, og hvad vi kan slå på fremadrettet. Endvidere forventes det også, at den umiddelbare tilbagemelding vil give os nogle fingerpeg om, hvor vi skal blive bedre set fra et elevperspektiv. 1.b Eleverne på talentsporet Efter forløbet er afsluttet For at få elevernes individuelle tilbagemeldinger udsendes et spørgeskema om deres vurdering af forløbet, efter de er kommet lidt på afstand af det. Spørgeskemaet vil blive udarbejdet i Avenquest efter den spørgsmål/svar skabelon, der er opbygget i dette univers. BC Syd står for udsendelse af spørgeskemaet. Spørgsmålene herunder vil blive justeret i forhold til spørgsmål/svar kategorierne i Avenquest. Spørgeskema Dine forventninger - Hvad betyder det for dig at blive udpeget til talentsporet? - I hvilken grad vil du anbefale talentsporet til andre? - I hvilken grad vurderer du, at talentsporet er med til at øge uddannelsens prestige? - I hvilken grad har du fået opfyldt dine forventninger til undervisningen? Det faglige udbytte - I hvilken grad vurderer du, at dine elevkollegaer og deres indspil har gjort undervisningen bedre end forventet? - I hvilken grad giver sammensætningen af elever på tværs af værdikæden og på tværs af virksomheder en øget værdi for dig fx i form af netværk og samarbejdsrelationer? - I hvilken grad kan du anvende det, som du har lært på skolen i dit arbejde? - Hvordan er din samlede vurdering af samspillet mellem skole og virksomhedspraktik? - I hvilken grad vurderer du, at virksomheden har støttet op omkring modullet? - I hvilken grad vurderer du, at afviklingsformen virker (fx 3 dage i skole og 2 dage i virksomheden)? o Hvis negativt svar hvorfor ikke? - Hvordan vurdere du det samlede udbytte af talentsporet? Forløbet set i forhold til fortsat kompetenceudvikling - I hvilken grad giver forløbet lyst til videreuddannelse? - Går du til AU-eksamen? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor? Arbejdsbyrden er for stor? - Kan du give eksempler på, hvad der har været godt ved talentsporet: - Kan du give eksempler på, hvad der ikke har fungeret ved talentsporet: - Forventer du at fortsætte i virksomheden efter endt uddannelse? - Hvor ser du dig selv henne om 3-5 år? Det forventede resultat er, at vi ser at eleverne er glade for at have deltaget i forløbet, og at det giver mening i forhold til deres hverdag. Eleverne må også meget gerne have lyst til at anbefale forløbet og uddannelsen til GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 4/8

12 andre. Centralt er også at få set på deres vurdering af, om 3+2 modellen virker, og om det har været muligt for dem at fastholde over for sig selv og virksomheden, at de to dage i virksomheden skulle anvendes som skoledage. 1.c Eleverne på talentsporet - Efter AU-udprøvningen Formålet med spørgsmålene er at få klarlagt om muligheden for at gå til eksamen i AU-faget virker motiverende på eleverne, og om forløbet klæder eleverne nok på i forhold til at kunne bestå et fag på AU-niveau. Endvidere skal evalueringen også dokumentere, om eleverne har fået mod på at fortsætte med at dygtiggøre sig uddannelsesmæssigt. Det forventes, at eleverne kommer til eksamen på forskellige dage, og derfor er det mest sandsynligt at evalueringen kommer til at blive gennemført som telefoninterview. - Føler du at du gennem talentsporet har fået de nødvendige faglige forudsætninger for at gå til AUeksamen? - Hvordan var oplevelsen med at gå til eksamen? - Hvordan klarede du dig? - I hvor høj grad virker tilbuddet om at gå til AU-eksamen motiverende for at deltage i talentsporet? - Giver det mening at gå til AU-eksamen efter forløbet? - Støtter virksomheden dig i, at du skulle gå til eksamen i AU-faget? - Hvem finansierer, at du går til eksamen i AU-faget? - Har forløbet givet dig mod på at tage en fuld akademiuddannelse? o Hvad skal der til for, at AU bliver attraktiv for eleverne? Det forventede resultat er, at eleverne oplever, at de har været under meget pres i forhold til at skrive tre opgaver inden for meget kort tid. Forhåbentlig har byrden været til at overskue, for der er ikke rigtig nogen alternativ løsning på denne udfordring. Muligheden for at gå til AU-eksamen må meget gerne anerkendes at elevens som en gulerod og inspiration til videreuddannelse inden for branchen. 2. a De deltagende virksomheder under/efter skoleophold 2 og 3 Formålet med interview med virksomhederne er at få nogle temperaturmålinger fra enkelte (2-3) af de deltagende virksomheder for at finde egnede emner til de case beskrivelser, der skal anvendes i synliggørelsen af projektet, og den værdi, det skaber for virksomhederne. Interview foregår enten telefonisk eller på virksomheden. - Hvorfor ville I gerne have jeres elev med i forløbet? - Hvad var jeres forventninger til et talentspor? - Hvad betyder det for virksomheden, at en eller flere af jeres elever blev udpeget til talentforløbet? - På baggrund af de første erfaringer overvejer I så at få elever på næste talentforløb? - Har det (muligheden for talentforløb) betydning for jeres rekruttering af elever? - Vil det give eleverne bedre mulighed for at blive i virksomheden efter endt uddannelse? - Giver det en bedre markedsføringsværdi for virksomheden at have elever med i talentforløbet? - Oplever I, at talentsporet har øget elevens kompetencer i forhold til de ordinære forløb? 1. Er det faglige niveau øget? 2. Har undervisningsformen øget samspillet mellem skole og elevens arbejdsopgaver i virksomheden? 3. Har talentforløbet tilført ny viden til jeres virksomhed? - Har det givet jeres elev noget ekstra eller noget andet at eleven har været sat sammen med andre dygtige elever? o Hvis ja, Hvad? - Har talentsporet det rigtige tema? - Giver sammensætningen af eleverne på tværs af værdikæden og på tværs af virksomheder en øget værdi for jer som virksomhed fx i form af netværk og samarbejdsrelationer? GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 5/8

13 - Er elevernes evne/lyst til fortsat efter-/videreuddannelse blevet øget med dette forløb? Det forventede resultat af interviewene er at få nogle her og nu tilbagemeldinger og materiale, der kan anvendes i en markedsføringsmæssig kontekst. 2. b De deltagende virksomheder efter forløbet er afsluttet Formålet med interviews med alle virksomheder er at få deres vurdering af det samlede forløb, uanset om eleven benytter sig af tilbuddet om at gå til eksamen i AU-faget. Evalueringen vil foregå som telefoninterview. - Hvad var jeres forventninger til et talentspor, og fik I dem indfriet? - Hvad betyder det for virksomheden, at en eller flere af jeres elever bliver udpeget til talentforløbet? - Vil I anvende talentsporet fremadrettet? - Har talentsporet det rigtige tema? - Er der sammenhæng mellem de arbejdsopgaver, som eleven har i virksomheden, og det, som eleven har arbejdet med på skoleperioderne? - Giver sammensætningen af eleverne på tværs af værdikæden og på tværs af virksomheder en øget værdi for jer som virksomhed fx i form af netværk og samarbejdsrelationer? - Er elevernes evne/lyst til fortsat efter-/videreuddannelse blevet øget med dette forløb? Det faglige udbytte - Oplever I, at talentsporet har øget elevens kompetencer i forhold til de ordinære forløb? o Er det faglige niveau tilpas? o Har afviklingsformen givet problemer (fx 3 dage på skole og 2 dage i virksomheden)? Som rekrutteringsmodel - Er det med talentsporet blevet mere relevant for jer at benytte uddannelsen til at rekruttere nye medarbejdere? - Kan tilbuddet om talentspor have betydning for jeres mulighed for at rekruttere dygtige elever til jeres virksomhed? Som fortsat kompetenceudvikling - Er den tætte relation til akademiuddannelsen relevant for jeres virksomhed som en efter/videreuddannelsesmulighed for jeres medarbejdere? - Er emnet om værdi- og forsyningskæder relevant i forhold til jeres virksomhed? - Kan I se andre emner, der kunne være relevante som talentspor? Hvilke kriterier skal benyttet for at spotte talenterne? - Hvem skal spotte talenterne fremadrettet? - Hvem skal kontaktes i forbindelse med rekrutteringen? - Hvornår skal der foretages en kontakt? Det forventede resultat er, at virksomheder vurderer at talentsporet er rigtigt, og at det er centralt for både dem og deres elever, samt at eleverne bliver maksimalt udfordret i deres uddannelse. En række virksomheder vil sandsynligvis melde tilbage, at 3+2 modellen er svær at håndtere. 2. c De deltagende virksomheder efter AU-udprøvningen? Formålet med spørgsmålene er at afdække, om virksomhederne ser en relevans i muligheden for at eleven gå til eksamen i AU-faget i forhold til elevens fortsatte karriere. - Hvad betyder muligheden for at gå til eksamen på AU-niveau for virksomheden? GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 6/8

14 - Støtter virksomheden eleven i at gå til eksamen i AU-faget? - Hvem finansierer, at eleven går til eksamen i AU-faget? - Er egenfinansieringen en barriere for, at elever kan gå til eksamen på AU-faget? - Øger eleven sine mulighederne for fortsat karriere i virksomheden ved at tage fag på AU-niveau? Det forventede resultat er, at virksomhederne gerne bakker op om eleven, og at deltagerbetalingen finansieres af virksomheden, som ikke ser noget problem heri. 3.a. Skolerne - Skoleledelsen Skolens rolle er central i gennemførelsen af talentsporet. Skolen spiller også en rolle i forhold til rekrutteringen af elever, ligesom skolen har en stor rolle i forbindelse med valg af specialefag, der har vist sig at være en praktisk barriere for deltagelse i talensporet. Evalueringen foregår mundtlig ud fra en semistruktureret interviewguide. - Hvilke kriterier skal benyttes for at spotte talenterne? o Hvem skal spotte talenterne fremadrettet? o Hvem skal kontaktes i forbindelse med rekrutteringen? o Hvornår skal der foretages en kontakt? - Hvornår skal talenterne være spottet i forhold til valg af valgfrie specialefag? - Kan 3+2 modellen fastholdes? - Hvad angav eleverne/virksomhederne som begrundelse for deres interesse/manglende interesse i at deltage i forløbet? - Giver det, at to uddannelsesretninger skal indgå i samme forløb, udfordringer på sigt? o Hvad skal der gøres for at løse denne udfordring? - Giver forløbet status på skolen? - Giver det status for underviseren at blive udpeget til at undervise på Talentforløbet? - Giver arbejdet med talentforløb bedre undervisere? - Er skolen interesseret i at fortsætte med at udbyde talensporet? Det forventede resultat af evalueringen er, at der gives nogle håndfaste tilbagemeldinger på de udfordringer, skolen ser for en fremtidig idriftsættelse af talensporet. 3.b. Skolerne - Underviseren Eleverne vurderer løbende underviseren, så der er et relativt stort materiale, der tegner et billede af underviserens niveau vurderet af eleverne. Den mundtlige evaluering går således ikke på underviserens evner, men mere på underviserens vurdering af materialet, egen rolle og en generel vurdering af om noget i forløbet skal justeres. - Giver det status for underviseren at blive udpeget til at undervise på Talentforløbet? - Føler du, at du igennem arbejdet med talentforløb er blevet en bedre underviser? - Hvordan vurdere du 3+2 modellen? - Giver det mening at have elever fra to uddannelsesretninger (kontor og handel) i samme forløb? - Skal der tages særlige hensyn til elever fra de to uddannelsesområder? o Hvis ja, hvilke? - Er undervisningsformen mulig fremadrettet? - Har du emner, du mener, der skal justeres i forløbet med henblik på et bedre output? - Hvordan er den optimale elevsammensætning? Det forventede resultat er, at deltagelsen i talentforløbet har løftet underviseren og udfordret underviseren, da formen og elevmaterialet er anderledes end normalt. GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 7/8

15 4. Underviseren fra AU I forbindelse med forsøget er det centralt at få klarlagt, om eleverne har de faglige forudsætninger for at gå fra EUD-forløbet og til at bestå et fag på akademiniveau. Herunder om der er elementer i undervisningen, faget eller tilrettelæggelsen på talentsporet, der skal justeres for at give et bedre resultat i forhold til overgangen fra EUD til AU. Formen bliver en mundtlig evaluering ud fra en semistruktureret interviewguide. Da der i forløbet har været et parløb mellem underviseren på AU og talentsporet, vil BC Syd stå for en opsamling, der udmønter sig i svar på nedenstående spørgsmål: - Hvordan vurderer du faget i forhold til AU-faget? o Er der nogen som skal justeres? - Hvordan vurderer du niveauet i undervisningen og undervisernes kompetence i forhold til, at eleverne skal kunne gå til eksamen i AU-faget? - Hvordan vurderer du elevernes kompetence i forhold til kunne gå til eksamen i AU-faget? o Er der noget, der skal arbejdes med i forhold til at øge elevernes muligheder for at bestå faget på AU-niveauet? - Hvordan vurderer du generelt elevernes studieegnethed? o Har forløbet øget elevernes studieegnethed? o Er der andre barrierer for overgange, der skal arbejdes med? Det forventede resultat er, at det viser sig at eleverne er på relativt højt niveau, og at de magter at gå til eksamen og bestå. 5. De faglige Udvalg De faglige udvalg skal på baggrund af de erfaringer, der er høstet i projektet drøftet og komme med indspil til, hvorvidt/hvordan forløbet idriftsættes. Drøftelsespunkt på udvalgsmøde. - Hvem er relevant målgruppe for dette forløb? o Hvad er et talent? o Hvilke kriterier skal benyttes for at spotte talenterne? For hvilke virksomhedstyper er talentforløbet relevant? - Hvordan skal der rekrutteres elever til dette forløb? o Hvem skal spotte talenterne fremadrettet? o Hvornår skal skolerne evt. kontakte relevante? - Er forløbet beskrevet rigtigt? o Skal undervisningsformen justeres i forhold til 3+2 modellen? - Skal det være muligt at blive godskrevet 1-2 uger valgfrie specialefag, hvis en elev falder fra det 3 ugers Talentforløb? - Hvordan skal talentsporet markedsføres? - Skal der udarbejdes andre/flere talentspor? Det forventede resultat af drøftelserne er en beslutning om, hvordan talentsporet idriftsættes. GUIDE TIL EVALUERING TALENTSPOR 2013/2014 8/8

16 Uddannelsesnævnet Projekt Talentspor Kommunikationsplan for Talentspor i Handels- og kontoruddannelserne Interne Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig Eleven og Information om det konkrete forløb BC Syd den Indkaldelse og plan for hele forløbet og information om de Brev/mail Før start BC Syd uddannelsesansvarlige praktiske forløb Information forud for hvert af de 3 skoleophold Mail 1 2 uger før BC Syd Information til de uddannelsesansvarlige forud for Mail Onsdag i de 3 BC Syd virksomhedsdagene og efter skoledagene uger Invitation til at deltage i evaluering Brev/mail Efter forløbet Sekretariatet Tak for jeres deltagelse i talentsporet Brev/mail Efter evaluering Sekretariatet De faglige udvalg Statusopdateringer Invitation til at deltage på 1. skoledag den 28. oktober Mail Sekretariatet Status efter første skolehold den 30. oktober Mail 7. oktober Sekretariatet Status efter sidste skoledag den 19. februar Mail Sekretariatet Evaluering af projektet Mail sekretariatet Ministeriet Evaluering af projektet Rapport Sekretariatet Eksterne Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig Potentielle praktikvirksomh eder Generelt at skabe interesse for at ansætte elever og specifikt at vise, at man via talentforløbet kan uddanne elever på et højt fagligt niveau inden for den nyeste viden om værdi og forsyningskæder Invitation til pressedækning på første skoledag, 28. okt., sidste skoledag, 19. feb., samt evt. eksamensdag på akademiet DI og DE s medlemsblade, nyhedsmails, hjemmesider Oktober Januar Februar Sekretariatet via DI og DE 1. oktober 2013 Side 1 af 4

17 Uddannelsesnævnet Projekt Talentspor Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig (incl. baggrundmateriale og status) De to skolers hjemmesider De to skoler Potentielle elever Vinkler på historierne: 1. Fokus på forsyningskæde i erhvervsuddannelserne udfordringer for stærke elever 2. Fokus på talenter og samarbejde på tværs af virksomheder og uddannelser 3. Brobygning mellem EUD og AU (hvor mange bestod akademifaget) 4. Forløbet bliver gjort permanent få meldt elever til det næste forløb Cases til interview med en eller flere elever og virksomheder fra projektet (incl. baggrundmateriale og status) Vinkler på historierne: 1. Fokus på forsyningskæde i erhvervsuddannelserne udfordringer for stærke elever 2. Fokus på talenter og samarbejde på tværs af virksomheder og uddannelser Generelt at skabe interesse for elevuddannelserne og specifikt at vise, at man via talentforløbet kan komme godt i gang med en karriere Invitation til pressedækning på første skoledag, 28. okt., sidste skoledag, 19. feb., samt evt. eksamensdag på akademiet (incl. baggrundmateriale og status) Vinkler på historierne: 1. Fokus på forsyningskæde i erhvervsuddannelserne udfordringer for stærke elever DI og DE s medlemsblade, nyhedsmails, hjemmesider De to skolers hjemmesider HK Privat og HK Handels medlemsblade, nyhedsmails, hjemmesider De to skolers hjemmesider November Oktober Sekretariatet via DI og DE De to skoler Sekretariatet via HK Privat og HK Handel De to skoler 1. oktober 2013 Side 2 af 4

18 Uddannelsesnævnet Projekt Talentspor Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig 2. Fokus på talenter og samarbejde på tværs af virksomheder og uddannelser 3. Brobygning mellem EUD og AU (hvor mange bestod akademifaget) 4. Forløbet bliver gjort permanent få meldt elever til det næste forløb Cases til interview med en eller flere elever og virksomheder fra projektet (incl. baggrundmateriale og status) HK Privat og HK Handels medlemsblade, nyhedsmails, hjemmesider November Sekretariatet via HK Privat og HK Handel Vinkler på historierne: 1. Fokus på forsyningskæde i erhvervsuddannelserne udfordringer for stærke elever 2. Fokus på talenter og samarbejde på tværs af virksomheder og uddannelser Case med elev, der gennemfører eksamen på akademiet (incl. baggrundmateriale og status) Vinkler på historierne: 1. Brobygning mellem EUD og AU (hvor mange bestod akademifaget) De to skolers hjemmesider HK Privat og HK Handels medlemsblade, nyhedsmails, hjemmesider De to skolers hjemmesider De to skoler? Sekretariatet via HK Privat og HK Handel De to skoler Skolernes LOP Facebook opdateringer fra eleverne på holdet Vinkel 1. Hvad sker der på talentforløbet? 2. Virksomhedsbesøg Skolernes praktikservice skal været orienteret om talentsporet, så de kan svare på spørgsmål fra interesserede virksomheder og elever Status på projektet med oversigt over deltagerne virksomheder Facebook for Uddannelsesnævnet, skolerne og for Handelsuddannelsen Oktober, januar, februar. BC Syd og sekretariatet Mail Medio oktober Sekretariatet 1. oktober 2013 Side 3 af 4

19 Uddannelsesnævnet Projekt Talentspor Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig Uddannelsesledere Akademier Faktablad om talentspor Marts Sekretariatet Uddannelseslederne på de godkendte skoler inden for U info Sekretariatet Kontor og Handel skal orienteres om talentsporet og mulighederne for selv at oprette hold fra og med efteråret 2014 Generelt om forsøget, evalueringen og i driftsættelse U info dec. mar. og maj Sekretariatet Muligheder og rammer for ordinære forløb, udviklet Mail Marts/april Sekretariatet undervisningsmateriale Orientering og drøftelse med udbydende skoler inden for Årligt møde med Juni FN Handel og Handel Specialefagsskolerne Handel sekretariatet Skal de faglige udvalg orientere dem om forsøget, eller lade det være op til de enkelte skoler? Andre kanaler til kommunikation Målgruppe (HVEM) Budskab og interesse (HVAD) Medie/kanaler (HVORDAN) Tidsplan (HVORNÅR) Ansvarlig Erhvervsmagasi net SCM.dk Samme budskab som ovenfor til potentielle praktikvirksomheder (Erhvervsmagasinet SCM er nyhedsmedie for professionelle om ledelse af hele forsyningskæden) Artikel? Sekretariatet og BC Syd UU centre Faktablad om talentspor Marts Sekretariatet Ug.dk? Andre skoler, udvalg mfl. Præsentation af projektets resultater Konference for FoU projekter februar Sekretariatet og BC Syd 1. oktober 2013 Side 4 af 4

20 FN 1/14 Handel Punkt 4 Punkt Behandling De handelsuddannedes brug af akademiuddannelser (VVU) Til orientering og drøftelse Bilag VVU rapport Kommentar Nyuddannedes brug af akademiuddannelse som karrierespor I det vedlagte notat behandles handelsuddannedes brug af akademiuddannelser i de første 1-3 år efter, at de har færdiggjort deres kontoruddannelse. 20,5 % af de færdiguddannede er gået i gang med et modul på en akademiuddannelse, og det er særligt de obligatoriske moduler inden for akademiuddannelserne til - International handel og markedsføring - Ledelse - Økonomi- og ressourcestyring Data om akademiuddannelserne kan understøtte Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsens drøftelser af, hvorvidt der er behov for yderligere initiativer i forhold til de stærke elever, og eventuelt i hvilken retning disse initiativer skal gå. Formel brobygning til akademierne Uddannelsesminister Morten Østergaard har den 20. december 2013 indgået en aftale med de øvrige partier om at fremme talentindsatsen på de videregående uddannelser. I denne aftale indgår også, at eleverne på ungdomsuddannelserne skal have bedre mulighed for at tyvstarte på de videregående uddannelser via brobygningsaktiviteter. Det kommende lovforslag vil vise, hvorvidt man her også har tænkt på erhvervsuddannelseselevers mulighed for at starte på moduler fra akademiuddannelserne. 28. januar 2014 Side 1

21 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 4 De handelsuddannedes brug af akademiuddannelser (VVU) I det følgende præsenteres de handelsuddannede elevers brug af AU-moduler. Dataene er via New Insight udtrukket af Danmarks Statistik ultimo Nyuddannede elevers brug af akademiuddannelser Undersøgelsen er gennemført for 3 årgange af merkantile elever, der er blevet færdiguddannede i skoleår 1. okt sep. i årene 08/09, 09/10 og 10/11: Skema 1. Antal færdiguddannede EUD elever, der er indgået i undersøgelsen I alt Detailuddannelsen med specialer Eventkoordinater Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Sundhedsservicesekretæruddannelsen I alt I de følgende opgørelser er de nyuddannede medtaget samlet for alle 3 årgange. For de ældste er der målt på overgang til AU i en 3 årig periode fra oktober 2008 til september 2012, mens der for den yngste årgang er målt på en 1 årig periode fra oktober 2011 til september Formålet har været at undersøge relevante karrierespor, hvorfor der alene er udtrukket data om overgang til følgende 10 akademiuddannelser: Akademimerkonom, international handel-markedsføring Akademimerkonom, kommunikation-formidling Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring Akademiuddannelse, finansiel rådgivning Akademiuddannelse, human ressource Akademiuddannelse, international transport Akademiuddannelse, ledelse Akademiuddannelse, oplevelsesøkonomi Akademiuddannelse, retail Akademiuddannelse, statonom NB. Som bilag er medtaget en oversigt over modulerne i de 5 mest søgte AU ere. NB: Den kommunale Kommunom er ikke oprettet som akademiuddannelse og indgår derfor ikke i opgørelsen De 3 årgange af færdiguddannede har påbegyndt moduler inden for de 10 AU. Antallet er udtryk for antal påbegyndte moduler, mens det ikke er muligt på baggrund af dataene at oplyse, hvor mange forskellige personer, der har påbegyndt de januar 2014 Side 1 af 7

22 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 4 2. Hvilke AU moduler har de nyuddannede valgt Særligt de kontor- og handelsuddannede har påbegyndt et AU modul i umiddelbart forlængelse af, at de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse. Mere end hver fjerde kontoruddannede er gået i gang med mindst et AU modul, mens det er tilfældet for hver 5. handelsuddannelse og kun for 8 % af de detailhandelsuddannede. Skema 2. Antal påbegyndte AU moduler fordelt på erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Antal % af uddannede Detailuddannelsen med specialer 727 8,2 % Eventkoordinater 1 11,1 % Handelsuddannelse med specialer ,5 % Kontoruddannelse med specialer ,2 % Sundhedsservicesekretæruddannelsen 8 0,7 % I alt ,1 % De moduler fordeler sig på følgende AU ere med størst aktivitet på Økonomi-ressourcestyring: Skema 3. Mest søgte AU ere Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 988 Akademimerkonom, international handel-markedsføring 778 Akademiuddannelse, ledelse 672 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 423 Akademiuddannelse, international transport 351 Akademiuddannelse, retail 325 Akademimerkonom, kommunikation-formidling 230 Akademiuddannelse, statonom 43 Akademiuddannelse, human ressource 9 Akademiuddannelse, oplevelsesøkonomi 3 I alt Særligt de kontor- og handelsuddannede har som nævnt valgt at videreuddanne sig via AU, og de kontoruddannede udgør ud af de påbegyndte moduler, hvilket er 70 % af hele aktiviteten. Skema 4. AU moduler fordelt på erhvervsuddannelser AU Detail Event Handel Kontor SSS I alt International handel-markedsføring Kommunikation-formidling Økonomi-ressourcestyring Finansiel rådgivning Human ressource 9 9 International transport Ledelse Oplevelsesøkonomi 3 3 Retail Statonom I alt januar 2014 Side 2 af 7

23 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 4 3. VVU til Handelsuddannede Der er uddannet i alt elever inden for handelsuddannelsen i de 3 år, som undersøgelsen dækker, og der er påbegyndt 398 AU moduler med handelsuddannelsen som baggrund. Det betyder, at ca. hver 5. nyuddannede er gået i gang med et AU modul umiddelbart efter, at de har afsluttet deres handelsuddannelse. De mest søgte akademiuddannelser De 3 mest benyttede AU er International handel, Ledelse og Økonomi-ressourcestyring, hvor International handel har klart den største søgning: Skema 5. AU uddannelser fordelt på Handelsuddannede Akademimerkonom, international handel-markedsføring 179 Akademiuddannelse, ledelse 108 Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 55 Akademimerkonom, kommunikation-formidling 27 Akademiuddannelse, international transport 17 Akademiuddannelse, finansiel rådgivning 11 Akademiuddannelse, retail 1 I alt 398 Det er værd at bemærke, at International transport, som indgår i udvalgets FoU projekt om Supply Chain Management, ikke har markant søgning af nyuddannede fra Handelsuddannelsen (Søgningen på 17 er primært til det obligatoriske modul Logistik). De mest søgte moduler Når man ser nærmere på modulerne inden for de 3 mest populære AU ere, er det typisk de obligatoriske moduler, der har oplevet størst søgning. Det kunne antyde, at de nyuddannede er gået i gang med AU en for at gennemføre en hel AU og ikke blot har valgt et modul som enkeltfag, fordi det havde særlig faglig relevans. Inden for Handel og markedsføring er det de to obligatoriske moduler, der har haft klart størst søgning. Inden for Ledelse har det også været 2 af de obligatoriske moduler, der har haft størst søgning. Men forskellen mellem søgningen til de obligatoriske moduler, og valgfagene er ikke helt så markant som på International handel og markedsføring og kunne derfor antyde, at flere har søgt modulerne som enkeltfag. F.eks. har valgfaget Projektstyring haft 3. største søgning. Økonomi- og ressourcestyring har en noget lavere søgning end de to forudgående. Det er ganske vist et af de obligatoriske moduler, der har haft størst søgning, men det er valgfaget Global økonomi, der kommer ind på andenpladsen. Skema 6. De 3 mest populære AU opgjort på moduler i forhold til Handels-uddannede Akademimerkonom, international handel-markedsføring 179 Afsætningsstrategi (obl.) 65 Markedsføring (obl.) 50 Salgspsykologi (valgfag gammel ordning) 15 Indkøb (valgfag gammel ordning) 13 Erhvervsret 12 Salgsteknik (valgfag gammel ordning) 7 Specialeforløb for int. handel og markedsf. 5 Organisation 5 Afgangsprojekt for int. Handel og markedsføring 2 Statistik januar 2014 Side 3 af 7

24 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 4 Global økonomi 1 Kundeforståelse og salgsplanlægning 1 Akademiuddannelse, ledelse 108 Ledelse i praksis (obl. både ny og gammel ordning) 33 Organisation (obl. gl. ordning) 22 Projektstyring 15 Lederskab (obl. gl. ordning) 11 Human Ressource 6 Afgangsprojekt for ledelse 2 Coaching i organisationer 4 LEAN-ledelse i praksis 4 Det strategiske lederskab (obl. ny ordning) 3 Projektstyring i praksis 3 Specialeforløb for ledelse 3 Afgangsprojekt for ledelse 2 Organisation og arbejdspsykologi (obl. ny ordning) 2 Akademimerkonom, økonomi-ressourcestyring 55 Erhvervsøkonomi (obl.) 36 Global økonomi 10 Økonomistyring i praksis (obl.) 4 Statistik 2 IT og økonomi 1 Afgangsprojekt for økonomi- og ressourcestyr. 1 Logistik 1 Hvis aktiviteten på AU fordeles på Danmarks Statistiks Afsluttende uddannelseskode (som næsten svarer til specialer og brancheretninger), er der følgende fordeling: Skema 7. AU opgjort på Danmark Statistiks afsluttende uddannelseskode (specialeniveau) Internat. handel-markedsføring Kommunikation-formidling Økonomi-ressourcestyring Finansiel rådgivning International transport Ledelse Retail I alt Auto reservedele El Jern-stål Landbrugsmaskiner 1 1 Manufaktur januar 2014 Side 4 af 7

25 FN 1/14 Handel Bilag til punkt 4 Trælast mv Vvs-branchen Værktøj-maskiner Handelsassistent, salg og service (uden branche) Indkøbsassistent Logistikassistent I alt Den største aktivitet er på Handelsassistent, salg og service uden brancheretning og mest markant inden for International handel og markedsføring. De to specialer Indkøbsassistent og Logistikassistent har kun haft begrænset overgang til AU. Der er selvfølgelig færre uddannede inden for de to specialer end inden for Handelsassistent, service og salg (med og uden brancheretning), men det kan også skyldes, at eleverne fra disse specialer i stedet typisk fortsætter med HD efter endt uddannelse. Sekretariatet har dog ikke data for overgangen til HD. Hvilke moduler benyttes i størst omfang af de handelsuddannelse? En opgørelse af de handelsuddannedes overgang til AU moduler på tværs af de enkelte AU og på tværs af specialer og brancheretninger, giver følgende top 10. I forhold til de 5 mest benyttede AU er det kun modulet Kommunikation i praksis, der kommer fra en anden AU, nemlig Akademimerkonom Kommunikation og formidling: Skema 8. De 10 mest populære AU moduler for handelsuddannede 1. Afsætningsstrategi Obligatorisk på Internat. handel Markedsføring Obligatorisk på Internat. handel Erhvervsøkonomi Obligatorisk Øk. og ressource Ledelse i praksis Obligatorisk på Ledelse Organisation Obligatorisk på Ledelse Kommunikation i praksis Obligatorisk på Komm. og formidl Projektstyring Valgfag på Ledelse Salgspsykologi Valgfag på Internat. handel Indkøb Valgfag på Internat. handel Logistik Valgfag på Internat. Transport og Øk. og ressource januar 2014 Side 5 af 7