F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut oktober 2017, uge 42

Transkript

1 F I N A N S U G E N Finansugen holder pause i uge 43, men er tilbage igen fredag den 3. november. 20. oktober 2017, uge 42 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 2,4% C20cap -1,1% S30 + 0,1% FTSE -0,4% DAX + 0,1% Euro 50-0,1% BRIC -0,6% 325 VIX + 1,4% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,1817 EUR/DKK - 0,0% 7,4438 USD/DKK +0,2% 6,2992 SEK/DKK - 0,1% 0,7736 NOK/DKK - 0,5% 0,7917 GBP/DKK - 0,9% 8,2554 CHF/DKK - 0,4% 6,4238 JPY/DKK - 0,6% 5,5645 Hvor meget nedtrapper ECB med? I denne uge passerede vi 30-årsdagen for historiens største krak på aktiebørsen. På én dag, den 19/ ( sorte mandag ), faldt det amerikanske aktiemarked 22,6 pct. Stemningen vendte hurtigt igen, og i dag er aktieindekset 13- doblet i forhold til dengang. Ellers var ugen præget af fortsatte kursstigninger på aktier, mens obligationsrenterne forblev lave. Næste uge: Rentemøde i ECB og amerikanske BNP-tal I eurozonen afholder ECB årets næstsidste pengepolitiske møde på torsdag, og forventningen er, at de her vil meddele, hvordan nedtrapningen af deres støtteopkøb af obligationer kommer til at foregå (se mere på side 4). Vi forventer, at annonceringen ikke vil føre til den store markedsreaktion, fordi ECB gennem lang tid har forberedt finansmarkedet på, at der kommer en beslutning. Fra eurozonen kommer desuden PMI-erhvervsbarometrene for oktober, som forventes at vise et fortsat meget højt aktivitetsniveau indenfor erhvervene. Sluttelig forventes EU-Kommissionen at udsende deres halvårlige prognose for økonomien i EU-landene, og der vil især være stor opmærksomhed omkring deres forventninger til inflationen på baggrund af fremgangen i væksten. Fra USA kommer ligeledes PMI-erhvervsbarometre for oktober (mandag), hvortil kommer tal for industriens ordreindgang (onsdag) og de foreløbige BNP-tal for tredje kvartal. BNP-tallene forventes at vise et fortsat ganske højt væksttempo til trods for de forstyrrelser, som orkanerne i det sydlige USA har forårsaget. Fra Danmark kommer der tal for forbrugerforventninger i oktober samt udlånsstatistikken for 3. kvartal fra Finans Danmark. Vi forventer, at forbrugerforventningerne holder deres høje niveau, da der en solid fremgang i dansk økonomi. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,04 1,56% US 10Y +0,04 2,36% Tysk 10Y -0,02 0,42% Dansk 10Y -0,02 0,53% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,8% Olie (WTI) - 0,0% 51 Metaller - 0,0% Opdateret per: 20. oktober Side 1 af 9

2 Indhold Tyskland spurter, Frankrig luntetraver... 2 ECB forventes at beslutte nedtrapning af støtteopkøb... 4 Dansk økonomi: Forbruget står i stampe... 6 Oversigt over AL-Banks forventninger... 8 Tyskland spurter, Frankrig luntetraver Eurozonens to største økonomier har haft en vidt forskellig udvikling i økonomien de seneste ti år. Den tyske økonomi har oplevet en stærk fremgang, hvorimod fremgangen har været langt mere afdæmpet i Frankrig. Tilsammen udgør de to lande over halvdelen af eurozonens BNP med 29 pct. til Tyskland og 22 pct. til Frankrig. Siden 2007 er den tyske økonomi vokset med 13 pct., mens den franske kun er vokset med knap 8 pct. Tysklands BNP er vokset betydeligt mere end Frankrigs Den svagere vækst i økonomien har haft en række negative sideeffekter i Frankrig. og der er skabt fire gange så mange nye arbejdspladser Eksempelvis er der kun skabt en million nye arbejdspladser i Frankrig de seneste 10 år, hvorimod der er skabt 4,4 millioner nye jobs i Tyskland. Det gør, at arbejdsløshe- Side 2 af 9

3 den fortsat er høj i Frankrig - 9,8 pct. ifølge Eurostat - hvorimod Tyskland nu har EU s næstlaveste arbejdsløshed på blot 3,6 pct. Videre har den franske økonomi været præget af kronisk store underskud på statsfinanserne, mens Tyskland har kunnet notere sig sorte tal på bundlinjen de seneste år. Faktisk har Frankrig ikke overholdt EU s budgetregel siden Frankrig har kronisk underskud på statsfinanserne, mens Tyskland har overskud De store budgetunderskud har trukket den franske statsgæld op i underkanten af 100 pct. af BNP et niveau, der kan give forøget risiko for problemer med finansieringen, når den næste økonomiske krise melder sig, hvorimod Tyskland ligger lunere i svinget med en statsgæld på 67 pct. af BNP. Tyskland høster frugterne af 00 ernes reformer mens Frankrig har ladet stå til Hvorfor denne forskel i de to landes udvikling? Alt dette er konstateringer, men hvorfor er det overhovedet nået dertil? Det korte svar er, at Tyskland disse år høster frugterne af de arbejdsmarkedsreformer, der blev gennemført i starten af 00 erne og som genrejste den tyske konkurrenceevne. Derimod har det været vanskeligt at få politisk og folkelig opbakning til reformer i Frankrig med det resultat, at deres konkurrenceevne er svag. IMF (Den Internationale Valutafond) udgiver årligt en fyldig analyse af økonomien i de forskellige lande, og den seneste analyse noterer sig disse svagheder i den franske økonomi: Høje offentlige udgifter: Frankrig har været dårligere til at rette op på de offentlige finanser end de fleste andre EU-lande med det resultat, at Frankrig nu har EU s højeste offentlige udgifter, målt i pct. af BNP. Stift arbejdsmarked som har resulteret i en høj strukturel ledighed dvs. mange langtidsledige og høj arbejdsløshed blandt unge og indvandrere. Svag konkurrenceevne på grund af relativt højere lønstigningstakt end de lande, som Frankrig konkurrerer med, hvortil kommer dyre tjenesteydelser, som er en del af inputtet til eksportsektoren. Kan der gøres noget ved det? Gabet mellem tysk og fransk økonomi kan indsnævres/lukkes på to måder: Enten ved at den tyske økonomi taber pusten, eller ved at Frankrig får gennemført de nødvendige reformer. Sandsynligvis bliver det et miks af de to muligheder. Side 3 af 9

4 Vi ser en ikke ubetydelig risiko for, at den stærke tyske økonomi på et tidspunkt støder hovedet mod loftet i den forstand, at lønstigningstakten og dermed inflationen tager til. Det vil næsten pr. definition dæmpe væksttempoet i økonomien. Macron har planerne, der kan booste væksttempoet i Frankrig Omvendt har Frankrig tidligere på året valgt Macron som præsident. Han gik til valg med en omfattende reformagenda, som vælgerne takkede ja til, og desuden har han et solidt flertal bag sig i det franske underhus. Macron har allerede fået gennemført en omfattende reform, som gør arbejdsmarkedet - herunder løndannelsen - mere smidigt end tidligere, og det er sket med opbakning fra de fleste fagforbund. Hvis det lykkes Macron at gennemføre reformer på de andre områder, der er behov for, ser vi stor sandsynlighed for, at væksttempoet i den franske økonomi kan forøges mere vedholdende de kommende år. Hvis det lykkes Frankrig at forøge væksttempoet, kan franske aktier nyde godt af det. De seneste 10 år har det tyske aktieindeks givet 53 procentpoint højere afkast end det franske: 100 kroner investeret i franske aktier primo 2007 er steget til 144 kr. i dag, hvorimod 100 kroner investeret i tyske aktier er 197 kroner værd i dag. Det gab kan blive indsnævret, hvis Macron får held til at booste væksten i fransk økonomi via reformer. Vigtigt pengepolitisk møde på torsdag Nedtrapning fordi tiderne er blevet bedre ECB forventes at beslutte nedtrapning af støtteopkøb På torsdag den 26. oktober holder ECB (Den Europæiske Centralbank) årets næstsidste pengepolitiske møde. Forventningen er, at de her vil meddele, hvordan aftrapningen af deres støtteopkøb af obligationer kommer til at foregå. I øjeblikket køber ECB obligationer op for 60 mia. euro pr. måned til og med december Støtteopkøbene er lig med en fortsat lempelse af pengepolitikken i eurozonen, idet opkøbene i princippet svarer til, at der bliver trykt for 60 mia. euro nye pengesedler hver måned. Opkøbsprogrammet blev sat i værk i marts 2015 med ét hovedformål, nemlig at presse inflationen i eurozonen op på ECB s ønskede tæt på, men ikke over 2 pct.. Da programmet blev iværksat, var inflationen negativ, altså under nul pct., og der var frygt for, at det skulle udarte sig til en deflation, populært fortolket som en vedvarende nedgang i det generelle prisniveau. Men siden da er inflationen igen be- Side 4 af 9

5 gyndt at stige, og derfor er tiden moden til, at ECB letter trykket på den pengepolitiske speeder ved at nedtrappe støtteopkøbene. En sideeffekt af støtteopkøbene har været de meget lave obligationsrenter i Europa. Aktuelt ligger den 10-årige tyske statsrente på under 0,40 pct. og den tilsvarende danske rente på under 0,50 pct. (selv om Danmark står udenfor eurosamarbejdet). Finansmarkedet hælder til en markant nedtrapning, men samtidig forlængelse over flere måneder Hvad kan ECB tænkes at gøre, og hvorfor er det overhovedet vigtigt? På finansmarkedet spekuleres selvfølgelig ivrigt i, hvordan ECB vil gribe nedtrapningen an, og buddene samler sig især om to scenarier: 1. Markant nedtrapning af støtteopkøbene, men at de så til gengæld fortsætter et pænt stykke tid endnu. Konkret tænkes på aftrapning til 20 mia. euro pr. måned fra januar 2018 og mindst ni måneder frem. Dette scenarie deler de fleste markedsdeltagere. 2. Mindre nedtrapning og hurtigere afslutning, eksempelvis nedtrapning til 40 mia. euro pr. måned og måske kun seks måneder frem. Videre er scenariet, at støtteopkøbene efter denne periode udfases helt over yderligere nogle måneder. De fleste forventer, at opkøbsprogrammet vil være helt udfaset ved udgangen af 2018, hvorefter fokus vil rette sig mod, hvornår ECB begynder at forhøje sine ledende rentesatser. Det forventes - med de nuværende udsigter for økonomien - at kunne komme på tale i Færre støtteopkøb kan presse obligationsrenterne lidt op de kommende måneder Når alt det her overhovedet er vigtigt, skyldes det, at aftrapningen sandsynligvis vil betyde lidt højere obligationsrenter end nu, fordi der kommer til at mangle en stor køber. AL-Banks prognose lyder på en 10-årig tysk statsrente om et år på 0,75-1,00 pct. og en tilsvarende dansk rente i intervallet 1,00-1,25 pct. Samtidig må det konstateres, at udsigten til færre støtteopkøb ikke har skræmt finansmarkedet, idet obligationsrenterne fortsat er meget lave. Derfor forventes markedsreaktionen at blive beskeden, når ECB offentliggør sin beslutning på torsdag. Side 5 af 9

6 Dansk økonomi: Forbruget står i stampe Meget overraskende, set i lyset af den økonomiske medvind Vi vurderer dog, at svagheden er forbigående Nye tal for dankortomsætningen: Forbruget står i stampe Meget tyder på, at privatforbruget har stået i stampe siden foråret på trods af medvind fra stort set alle økonomiske parametre. September-tallene for dankortomsætningen viser en meget moderat stigning i danskernes lyst til at svinge dankortet på bare 0,1 pct. i forhold til august, når man renser tallene for sæsonudsving. Det betyder, at dankortomsætningen ligger på stort set samme niveau som i maj måned og har praktisk talt ikke rykket sig ud af stedet over de seneste fire måneder. Det samlede billede af forbruget i år er en stigende tendens, men med en flad udvikling hen over sommeren og ind i september. Det er fortsat privatforbruget, der udgør hjørnestenen i opsvinget, og det giver anledning til panderynker, når forbrugsfremgangen står i stampe. Vores bud er dog, at svagheden er forbigående. En del af årsagen til den svage dankortomsætning skal formentlig findes i det sløje sommervejr, der lagde en dæmper på forbrugslysten i juli, samt kollapset i bilsalget i august og september inden den endelige aftale om registreringsafgiften kom i hus. Vi forventer, at bilsalget stiger igen i oktober, og derudover er der medvind til privatforbruget fra flere fronter: Beskæftigelsen fortsætter opad, og samtidig stiger lønningerne mere end priserne - det giver plads til at hæve forbruget. Vi kan desuden glæde os over et meget lavt renteniveau og en fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Vi forventer derfor, at privatforbruget vil genvinde styrken i årets sidste kvartal og vil være en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi næste år. Billund, Dragør og Høje- Taastrup sænker Grundskylden falder i to kommuner men langt de fleste skal betale mere næste år De kommunale budgetter er forhandlet på plads og dermed også de kommunale skatter, herunder grundskyldspromillen. Tre kommuner sætter grundskyldspromillen ned næste år, og det betyder, at husejere i de kommuner slipper billigere i boligskat, end de ellers ville have gjort. Til trods for det, er det kun i to ud af de tre kommuner, at den typiske husejer vil opleve et direkte fald i grundskylden næste år. I de fleste andre kommuner vil grundskylden ligeledes stige. Det skyldes, at efter to år, hvor grundskylden har været fastlåst, får grundskylden igen lov til at stige med reguleringsprocenten, der for 2018 er fastsat til 6,5 pct. Én kommune har desuden valgt at sætte grundskyldspromillen op næste år. Ifølge Kommunernes Landsforening, KL, sænker Billund, Dragør og Høje-Taastrup kommuner grundskyldspromillen næste år, mens Holbæk sætter den i vejret. For den gennemsnitlige husejer i Høje-Taastrup betyder det, at grundskylden kun stiger med 860 kroner og ikke med 990 kroner, som der ellers var udsigt til. I Dragør kommune kan den typiske husejer glæde sig over et direkte fald i grundskylden på 640 kroner og i Billund kommune et fald på 430 kroner. Har man derimod købt hus i Holbæk kommune, skal man af med flere penge i grundskyld næste år, end der var lagt op til. En typisk husejer i Holbæk kan se frem til en stigning på kroner og ikke på 560 kroner, som der ellers var udsigt til. Det sender Holbæk kommune ind i top 20 af de kommuner, hvor grundskylden står til at sti- Side 6 af 9

7 ge mest i kroner og ører i 2018 i toppen ligger Frederiksberg kommune med en gennemsnitlig grundskyldsstigning på kroner. Grundskylden stiger i to tredjedele af landets kommuner Langt de fleste kan se frem til højere boligskat næste år For landet som helhed er der udsigt til stigende grundskyld i to tredjedele af landets kommuner i Det skyldes, at der efter to år med fastfrysning af grundskylden igen tillades en stigning i de afgiftspligtige grundværdier, der endnu ikke har ramt 2011 vurderingen. Stigningsprocenten for 2018 er fastsat til 6,5 procent. Stigningen sker, fordi rigtig mange boligejere grundet skattestoppet ikke har betalt grundskyld af den fulde grundværdi siden 00 erne. Den største stigning i grundskylden møder du på Frederiksberg og i Rudersdal, men også i en række vestegnskommuner kan du opleve pæne stigninger i omegnen af kroner. I en række, overvejende jyske, kommuner har grundværdierne dog allerede ramt 2011 vurderingen og det betyder, at grundskylden vil være uændret indtil der kommer nye ejendomsvurderinger i Ingen penge op af lommen i første omgang Boligskatteaftalen sikrer, at boligejerne ikke behøver hive penge op af lommen til at betale den stigende grundskyld. Stigningen i grundskylden i perioden fra 2018 og frem skal nemlig først betales den dag, man sælger sin bolig. Her skal man dog være opmærksom på, at der løber renter på den indefrosne grundskyld, hvis ikke den betales inden Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Forbrugerforventninger Oktober Realkreditrådet Udlånsstatistikken 3. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,36 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,42 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,54 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,10 2,15-2,35 2,50-2,75 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (okt. 2020)* -0,25-0, ,20-0, ,20 F5 (juli 2022)* 0,137 0,10 0,20 0,30 0,40 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1817 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1585 1,09-1,13 1,08-1,12 DKK pr. 100 EUR 744,38 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 629, DKK pr. 100 CHF 642, *): Der er ikke taget hensyn til kursskæring og bidrag. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DKK forbrugertillid (09.00) oktober indeks 7, USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) september indeks -0,10-0,31 EUR Forbrugertillid (16.00) oktober indeks -1,1-1,2 Tirsdag JPY PM I-industri (foreløbigt tal, 03.35) oktober indeks 52, DEU Importpriser (08,00) september %m/m og år/år 0,0 / 2,1 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) oktober indeks 110 FRA PM I-industri (foreløbigt tal, 09.00) oktober indeks 56,1 FRA PM I-service (foreløbigt tal, 09.00) oktober indeks 57,0 DEU PM I-industri (foreløbigt tal, 09.30) oktober indeks 60,0 60,6 DEU PM I-service (foreløbigt tal, 09.30) oktober indeks 55,6 55,6 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) oktober indeks 57,7 58,1 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) oktober indeks 55,8 55,8 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) oktober indeks 56,5 56,7 EUR ECB's Bank Lending survey (10.00) 3. kvt USD M arkit PM I-industri (foreløbigt tal, 15.45) oktober indeks 53,0 53,1 USD M arkit-pm I, service (15.45) oktober indeks 55,0 55,3 USD M arkit-pm I, Composite (15.45) oktober indeks 54,8 Onsdag SPA PPI (09.00) september % m/m og år/år -0,1/ 3, DEU IFO-indikator (10.00) oktober indeks ,2 UK BNP-tal (10.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 1,5 0,3 / 1,5 EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) en af dagene USD durable goods orders (i alt / ex. tp 13.30) september % m/m 1,3 / 0,4 2,0 / 0,5 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) august % m/m 0,4 0,2 USD new home sales (16.00) september % m/m 550k 560k Torsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) november indeks 10,8 10, SEK Riksbankens rentemøde (09.30) ledende rente, % -0,50 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente, % 0,50 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) september % år/år 5,0 5,0 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) september % år/år ITA Forbrugertillid (10:00) oktober indeks 115,1 115,5 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) oktober indeks 110,1 110,4 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit rente, % -0,40-0,40 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD handelsbalance, kun varer (14.30) september USD mia ,3 USD pending home sales (16.00) september % m/m og år/år 0,3 / -2,6 / -3,1 Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 01.30) september % år/år 0,7 / 0,2 0,7 / 0, FRA Forbrugertillid (08.45) oktober indeks 101 SPA Detailomsætning (09.00) september % år/år 1,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD GDP (Foreløbige 14.30) 3. kvt % kvt/kvt ann. 2,5 3,1 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.00) oktober indeks ,1 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9