Livslang læring i flexicurity-perspektiv: aktuelle udfordringer og svar

Transkript

1 Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Livslang læring i flexicurity-perspektiv: aktuelle udfordringer og svar Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet mpk@dps.aau.dk Præsentation ved SOSU-skolerne og bestyrelsesforeningens årsmøde 23. maj 2017 Hotel Opus, Horsens

2 Dagsorden Baggrund: VEU-systemet i kontekst af dansk flexicurity Har vi brug for en ny kompetenceoffensiv? Behov for institutionelle ændringer og revitalisering af læringskulturen på arbejdsmarkedet Forskellige udfordringer på VEU-området. Hvilke aspekter er væsentlige for social- og sunghedsområdet?

3 VEU-systemets rolle i den danske flexicurity-model VEU Fleksibelt arbejdsmarked Arbejdsløshedsfor -sikring Aktiv beskæft.- politik

4 Har vi brug for en ny kompetenceoffensiv?

5 6 temaer 1) Behov for en bredere og mere abejdsmarkedsrettet kompetenceforståelse. 2) Mere jobrettet realkompetencevurdering. 3) Stærkere samarbejde og koordination blandt udbyderne af VEU/AMU 4) Ny budgetmodel, hvor outputstyring suppleres af større grundbevillinger men også outcome-baseret styring 5) Nedbryd siloorganiseringen på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområderne 6) Stop nedskæringer på erhvervsuddannelserne og VEU

6 plus 3 1) Mulighed for mere fleksibel udnyttelse af egne rettigheder 2) Behov for en revitalisering af læringskulturen på arbejsmarkedet, både på a- og b-siden 3) Nedbryd ufaglærte og kortuddannes uddannelsesfrygt

7 For mange ufaglærte, for få faglærte

8 AMU-aktiviteten styrtdykker Kilde: Databanken: Ministeriet for børn og undervisning

9 det gælder også for sundhedsom omsorgsområderne Kursister Årselever (sekundær akse)

10 Activated full time persons Beskæftigelsespolitik: uddannelse efterhånden en by i Rusland Figure 2 Activation of unemployment benefit recipients Education and training Work-first activation Note: Education and training includes benefit recipients receiving ordinary education or continuing vocational training. Work-first activation includes benefit recipients in wage subsidy jobs, company internships, and intensive job-seeking courses. Source: Own calculations based on Statistics Denmark's labor market database and Jobindsats.dk

11 men DK stadig i førertrøjen i EU

12 Deltagelse i VEU stadig meget høj og langt over EU-gennemsnittet

13 Spørgsmål og videnshuller Hvorfor falder AMU-aktiviteten mens VEUaktiviteten er konstant? Kompenserer øget IDV eller mere virksomhedsorganiseret efteruddannelse for fald i offentlig udbudt VEU? Er udviklingen udtryk for nye Matthæuseffekter? (dem der har meget uddannelse får mere)

14 Ufaglærtes orientering mod VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på uddannelse Mindre motiverede end andre faggrupper Relativt dårlige skoleerfaringer Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse

15 Virksomhedernes brug af VEU Både interne og eksterne faktorer har betydning Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel - rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernemedarbejdere (funktionel fleksibilitet versus hyr-fyr fleksibilitet; Vestas-eksemplet)

16 Tendenser i uddannelsessektoren Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation som individuel egenskab Manglende blik for ambivalens og aversioner mod uddannelse (som sådan) Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling

17 Ufaglærtes arbejderhabitus og manglende læringsidentiteter Arbejdet er midlet, fritiden er målet (manglende karriere- og udviklingsperspektiv) Arbejdet adler; stærk ansvarsetik (overfor arbejdsgiveren og arbejdet i sig selv) Overholdelse af sociale normer og kollegial adfærd Social kapital vigtigere end human kapital

18 Hvorfor manglende brug af VEUmuligheder? Manglende viden om egne muligheder Manglende følelse af behov for VEU Manglende tro på at man kan lære noget Kursusjunglen og godtgørelsescirkusset Uklar diskurs om behov for VEU Uddannelse / VEU ses som brud på kollektive normer eller arbejdsgivers interesser Uddannelse ses som en trussel mod egen social kapital og status

19 Hvordan kan læringsidentiteten udvikles hos ufaglærte? Kollektive uddannelsessatsninger fremfor individuelle Læring øger lysten til mere læring VEU skal give håb om styrket employability og nye beskæftigelsesmuligheder Uddannelsesbudskabet skal leveres af personer, som de ufaglærte har tillid til

20 Lindø-projektet

21 Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med øget fokus på højt specialiserede funktioner, centralisering, forskning og effektivisering af behandlinger. Primært sundhedsvæsen mere flere opgaver og øget volumen ift. forebyggelse, pleje, rehabilitering, genoptræning, osv. Opgaveglidning fra læger, til sygeplejersker, til SOSU, osv. (Fri os fra patienterne! Måske en modbølge på vej back to basic care ) Opgaveglidning fra sygehuse til nye kommunehospitaler, plejehjem, fysioterapi m.m.

22 fortsat Stigende krav til medarbejdernes kommunikative, relationelle, processuelle og faglige kompetencer. Dette gælder både ikke-faglærte, erhvervsuddannede og medarbejdere med videregående uddannelser (Fremkom) Integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet kan ske via sundhedsvæsenet Mere