Spildevandsplan for Brøndby Kommune for miljø, sundhed og sikkerhed

Transkript

1 Spildevandsplan for Brøndby Kommune for miljø, sundhed og sikkerhed 1

2 Spildevandsplan for Brøndby Kommune Planperiode: Forsidefoto: Brøndby Kommune Foto side 32: Veg Tech November

3 Indholdsfortegnelse En plan for fremtiden... 5 Serviceniveau, sundhed og sikkerhed... 9 Kloakfornyelse Status Plan Klimaproblematikken Ejendomme i det åbne land Overfladevand og grundvand Renseanlæg Dialog og formidling Sammen om at løse udfordringerne Tid og Økonomi Økonomi i planperioden Det økonomiske perspektiv Miljøvurdering af spildevandsplanen Forhold til øvrig planlægning Kloakerede oplande Kloakeringsprincipper Ejerforhold Afløbssystemet Plan Funktionskrav og serviceniveau Eksisterende kloakområder, der ikke ændres Nye kloakanlæg og kloakrenovering Sikkerhedstillæg Håndtering af regnvand på egen grund Nye tilslutninger Eksisterende tilslutninger Maksimal afløbskoefficient Klimatilpasning Lokale løsninger for regnvand Hvor samler vandet sig? Plan Administrationspraksis Kommunens og grundejerens forpligtigelser Tilslutning til offentlige spildevandsanlæg Kloakforsyningens økonomi Udtræden af kloakforsyningen Fællesprivate spildevandsanlæg Ejendomme i det åbne land Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Ordliste Bilag 2: Regnvandsbetingede udledninger Bilag 3: Bassiner og overløb Bilag 4: Pumpestationer Et godt vandmiljø Målsætninger og miljøtilstand Regnbetingede udløb Plan Bilag 5: Overløbsbygværker Uvedkommende vand Målsætninger fra Spildevandscenter Avedøre Status Plan

4 4

5 En plan for fremtiden En god spildevandsplan skal være med til at gøre Brøndby Kommune til et godt sted at være. En ny langsigtet og fremsynet spildevandsplan vil kunne støtte op om Brøndby Kommunes mål om at arbejde for en helhedsorienteret udvikling samt være på forkant med klimaforandringerne. Spildevandsplanen lægger grundlaget for, hvordan et flercifret millionbeløb skal administreres og handler om forhold, der kommer tæt på borgere og virksomheder. Det handler om badevandskvalitet, klima, natur, sundhed og ikke mindst serviceniveau og sikkerhed. Spildevandsplanen vil blive forankret i kommuneplanlægningen for at sikre bæredygtighed på tværs af vandkredsløbet. Det er vigtigt at sikre borgernes og erhvervslivets opbakning og medejerskab i forhold til den nye spildevandsplan. Mange tiltag vil kræve en fælles indsats, og at alle tager ansvar. Brøndby Kommune vil derfor fokusere særligt på en åben dialog og formidling i gennemførelse af spildevandsplanen. Vision Den bærende vision for spildevandsplanlægningen i Brøndby Kommune, er at sikre et tilfredsstillende serviceniveau og økonomi samt en miljømæssig sammenhæng på tværs af vandkredsløbet, og i tæt forankring med den øvrige planlægning i kommunen. I spildevandsplanen fokuserer vi derfor særligt på: Serviceniveau og sundhedsmæssige forhold Klimaproblematikken tilpasning og forebyggelse Forbedring af kommunens områder med overfladevand og sikring af grundvand Dialog og formidling inddragelse af borgere og virksomheder Serviceniveau Serviceniveauet beskriver, hvilken service kloakforsyningen tilbyder borgerne og virksomhederne i Brøndby Kommune. Serviceniveau handler om hvor ofte kommunen vil acceptere at en given begivenhed indtræffer set i hydraulisk perspektiv. F.eks. hvor hyppigt vil kommunen tillade opstuvning af vand på terræn. 5

6 Baggrund Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen kræver, at Brøndby Kommune skal udarbejde en samlet plan for at bortskaffe spildevandet. Spildevandsplanlægningen udmønter visionerne i Brøndby Kommunes planstrategi 2007/16/, virksomhedsplan for Teknisk Forvaltning 2009, Agenda 21 samt klimastrategi 2008/17/, og vil derfor samvirke med den øvrige dynamiske planlægning i Brøndby Kommune. I de efterfølgende afsnit beskrives formål og indsatser for de politiske visioner for nærværende spildevandsplan. Brøndby Kommunes vision for spildevandsplanen udmøntes i formål samt en uddybning af indsatserne for at leve op til visionen. Beskrivelse af indsatserne, hvormed Brøndby Kommune vil møde udfordringerne i den kommende 4-årige planperiode samt den efterfølgende perspektivperiode Brøndby Kommune fremhæver især afsnittet om det serviceniveau vi tilbyder, samt afsnittene omkring håndtering af vand på egen grund og klimaforandringer. 6

7 7

8 8

9 Serviceniveau, sundhed og sikkerhed Spildevandsplanen skal være med til at sikre hygiejne og sundhed og at borgere og virksomheder kan komme af med regn- og spildevandet. Derfor skal vi: Sikre ensartet serviceniveau for borgere og erhvervsliv i Brøndby Kommune. Sikre at kloaksystemet er af en høj driftsikkerhed, og ikke udgør en risiko for borgernes sundhed. Undgå at kraftige regnhændelser eller driftsudfald på kloakken, forårsager opstuvning og oversvømmelse med efterfølgende omfattende skader på ejendomme og anlæg eller skaber uhygiejniske forhold. Begrænse udbredelsen af rotter i kloaksystemerne for at reducere risikoen for sundhedsproblemer. Vi vil renovere kloakken, og derved reducere risikoen for bl.a. sammenbrud og udbredelsen af rotter i afløbssystemet. Vi udarbejder en dynamisk plan for kloakfornyelse, som opdateres og justeres på baggrund af den seneste viden. Vi vil udarbejde en beredskabsplan for kloaksystemet. Et velinstrueret og velfungerende beredskab, kan minimere konsekvenserne ved oversvømmelser eller driftsudfald på kloakken. Skrift Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, er en anbefaling af ny fælles dansk praksis for, hvorledes afløbssystemer skal fungere under regn. Blandt meget andet lægger skriftet op til: Mindste gentagelsesperiode for opstuvning til valgt kritisk kote. Indsats Udgangspunkt i den oplevede effekt og ikke i den beregningsmæssige. Brøndby Kommune vil sætte fokus på serviceniveau og de sundhedsmæssige forhold med følgende konkrete spildevandstekniske tiltag: Vi vil sikre et opdateret videngrundlag og overblik over kommunens kloaksystem ved bl.a TVinspektion, opmålinger samt behandling af data ved at anvende de bedst tilgængelige teknologier. Derved sikrer vi det bedste udgangspunkt for at planlægge bl.a. kloakrenovering, beredskab for kloaksystemet samt optimering af kloaksystemet. Driftsudfald og oversvømmelser Driftsudfald på kloakken kan skyldes strømnedbrud, forstoppelse, sammenbrud på kloakken mm.. Konsekvenserne kan være opstuvning af spildevand på terræn eller i kældre, oversvømmelser, gener i trafikken eller sammenbrud af vejanlæg. Vi vil opstille funktionskrav til kloaksystemet, og serviceniveau overfor borgere og virksomheder med udgangspunkt i Spildevandskomitéens skrift 27/9/. 9

10 10

11 Klimaproblematikken Vi skal sikre, at fremtidens regnhændelser og vandstandsstigninger kan håndteres i kommunen ved at: Være på forkant med udviklingen i klimaet og andre påvirkninger, og sikre at kloaksystemet stadig fungerer i fremtiden. Sikre vandløb, kanaler og badevand mod forurening. Leve op til målsætningerne i Brøndby Kommunes klimastrategi om generelt at sænke energiforbruget i kommunen. Bl.a. ved at reducere afledningen af vand til Spildevandscenter Avedøre. Sammen med Spildevandscentret være en aktiv medspiller i den samlede indsats om tiltag for klimatilpasning i hele interessentskabet. Indsats Brøndby Kommune vil sætte fokus på klimaproblematikken med følgende konkrete spildevandstekniske tiltag indenfor hhv. klimatilpasning og forebyggelse. Tilpasning: Opdatering af datagrundlag, overblik og viden om kommunens kloaksystem. Dette for at sikre bedst mulige udgangspunkt for beregning af kapacitet samt hydrauliske beregninger på fremtidens regnhændelser. Udarbejde risikoanalyse for oversvømmelser. Udføre hydrauliske beregninger af afløbssystemet med udgangspunkt i Spildevandskomitéens skrift 29/8/, se afsnit om sikkerhedstillæg. Udarbejde klimatilpasningsstrategi for håndtering af fremtidens regnhændelser, med udgangspunkt i bl.a. risikoanalyse, hydrauliske beregninger, beredskabsplan for kloaksystemet, lokal afledning og/eller håndtering af regnvand på terræn. Fokusere på rekreativ anvendelse af regnvand ved at gøre vandet synligt og nyttigt i bymiljøet. Iværksætte forundersøgelser og planlægning for hel eller delvis separering af regnvandsafledningen. Koordinere og tilpasse regnvandsafledningen med byudviklingen gennem overordnet planlægning. Forebyggelse: Reducere uvedkommende regnvand og grundvand i spildevandssystemet, bl.a. ved kloakrenovering. Arbejde aktivt for Spildevandscentrets målsætning for uvedkommende vand. Iværksætte forundersøgelser for uvedkommende vand i spildevandssystemet, bl.a. ved TVinspektion og kildesporing. Sikre effektiviteten på kloakforsyningens anlæg, bl.a. pumper mv. med henblik på energioptimering. Løbende drift- og vedligeholdelsesarbejder på kloakforsyningens anlæg skal bidrage til energioptimering i Brøndby Kommune. Energiforbrug Mindre uvedkommende vand vil sænke energiforbruget på pumper og renseanlæg. Afledningen af vand til Spildevandscenter Avedøre kan reduceres ved kloakrenovering, undersøgelser og udbedring af fejltilslutninger samt separering af fælleskloak. 11

12 Billede til overfladevandafsnit 12

13 Overfladevand og grundvand Brøndby Kommune ønsker at fremme den biologiske mangfoldighed og sikre et vandmiljø der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser. Brøndby Kommune skal sikre at fastlagte krav til badevandskvaliteten til stadighed opfyldes jf. bekendtgørelse om badevand og badeområder samt at det blå flag kan hejses på Brøndby Strand. Det skal være sikkert og sundt at bade ved Brøndby Strand. Vandløb, søer og badevand skal sikres mod forurening fra regn- og spildevandsafledning, således at vi kan opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten i de primære og sekundære recipienter. Brøndby Kommune ønsker et samlet syn på vandets kredsløb for at sikre en god vandkvalitet. Brøndby Kommune vil i så høj grad som muligt integrere vandet i byen og bruge vandet til rekreative formål og derved opnå så stor grundvandsdannelse som muligt. Brøndby Kommune vil bidrage til den koordinerede indsats i samarbejde med Spildevandscenter Avedøre for at forbedre forholdene for natur og miljø, herunder reduktion af bl.a. udledninger og overløb fra renseanlægget. Indsats Brøndby Kommune vil sætte fokus på overfladevand og grundvand med følgende konkrete spildevandstekniske tiltag: Vi reducerer uvedkommende regnvand og grundvand i spildevandssystemet. Det vil begrænse overløb med spildevand til recipienterne samt udledningerne fra renseanlægget. Vi vil etablere en arbejdsgruppe mellem Spildevandscentret og Brøndby og Glostrup Kommune, for koordinering og udvikling af løsningsforslag til sikring af overholdelse af Spildevandscentrets serviceniveau. Vi vil sikre udbedring af konstaterede fejlkoblinger. Vi fjerner fejltilsluttet spildevand på regnvandssystemet, så der ikke udledes urenset spildevand direkte til recipienterne i Brøndby Kommune. Vi renoverer kloaksystemet. Derved sikrer vi grundvandet mod forurening fra udsivning af spildevand, og indsivning af grundvand i kloaksystemet og dermed reduceres udledningen fra renseanlægget. Vi fokuserer på muligheder for nedsivning af regnvand. Derved kan mængden af regnvand i kloaksystemet begrænses, hvilket vil resultere i færre overløb og mindre udledning fra renseanlægget. Vi vil fokusere på rekreativ anvendelse af regnvand i bymiljøerne, bl.a. ved forsøgsprojekter. For at reducere udledninger, skal ledningssystemets og bassiners kapacitet vurderes med henblik på evt. opgradering eller omlægning. Dette vil ske med udgangspunkt i hydrauliske beregninger. Vi vil renovere og vedligeholde bassiner og udløb til recipienterne og sikre et opdateret kendskab til funktion og tilstand. Vi vil fortsætte samarbejdet mellem I/S Køge Bugt Strandpark, Spildevandscenter Avedøre og badevandsmyndighederne i Køge Bugt Strandpark. Samarbejdet omfatter bl.a. varsling af overløb, renholdelse af stranden efter overløb, orientering af livreddere og badegæster mv.. 13

14 14

15 Dialog og formidling Brøndby Kommune ønsker, at borgere og erhvervsliv er med til at løse fremtidens problemer i forhold til klimaproblematikken og vandmiljøet. Vi vil offentliggøre planer og tiltag i Miljøavisen samt den øvrige lokalpresse Viden og inddragelse vil sikre bedre forståelse og opbakning for de tiltag, der er nødvendige. Derfor vil Brøndby Kommune inspirere til inddragelse og forankring af et fælles ansvar for bæredygtighed hos borgere og virksomheder. Så kan vi i fællesskab leve op til målsætningerne i Brøndby Kommunes Agenda 21, om at fremme bæredygtighed og samspillet mellem beslutningerne vedrørende bl.a. miljømæssige forhold. Miljørepræsentantskab Brøndby Kommune har et Miljørepræsentantskab, som gennemgår politiske sager på det miljømæssige og tekniske område. Det er delt op efter de 3 bydele og består af max 50 medlemmer fra diverse organisationer med bopæl i Brøndby Kommune. Grupperne mødes hver især hver tredje måned. I samarbejdet mellem Spildevandscenter Avedøre og Brøndby Kommune sikres indflydelse ved samarbejde og dialog, og ved at bidrage til videndeling mv. om spildevandsteknik og vandmiljø i samarbejdet. Indsats Brøndby Kommune vil fokusere på dialog og formidling med følgende konkrete tiltag: Vi vil afholde borgermøder om klimatilpasning, bl.a. om lokal nedsivning af regnvand på matrikler og i bymiljøet. Vi vil inddrage miljørepræsentantskabet i gennemførelse af de spildevandstekniske tiltag jf. spildevandsplanen. Miljøavisen I Miljøavisen videregiver kommunen miljørelevante informationer til virksomhederne fire gange årligt. Informationerne omhandler love og bekendtgørelser samt råd og tips på miljøområdet. Vi vil igangsætte tværfagligt samarbejde mellem spildevandsplanlægningen og kommuneplanlægningen i den kommunale organisation. Vi vil udarbejde letlæseligt informationsmateriale om spildevandsplanlægningen, og sikre adgang til spildevandsplanen på kommunens hjemmeside. 15

16 16

17 Sammen om at løse udfordringerne Kloakforsyningen udfordres fra mange sider disse år. Serviceeftersynet kræver, at kloakforsyningen bliver udskilt fra kommunen som selvstændigt selskab senest Det vil medføre en række ændringer for kloakforsyningens personale og krav til effektivisering. Fremtidens klimaændringer stiller krav til kloakforsyningen på grund af øgede regnmængder. Det er ikke længere et spørgsmål om det sker, men nærmere hvor hurtigt og hvor kraftigt vi mærker fremtidens regnhændelser som følge af klimaforandringerne. Derfor skal der ske ændringer af kloaksystemet, og foretages overvejelser om alternative afledningsmuligheder for regnvandet. Der vil være krav til serviceniveau for borgere og virksomheder krav til sikring af borgernes sundhed. Det ny vandrammedirektiv fra EU, stiller øgede krav til den økologiske tilstand vandmiljø og grundvand, samt mål om hvornår kravene skal være overholdt i vandløb søer og grundvand. Dette skal bl.a. ske ved at kommunerne udarbejder konkrete handleplaner for at nå de opstillede krav. I planstrategi Brøndby i bevægelse 2007, er der planer for større byudviklingsprojekter, som især omhandler intensivering af området samt skaber mere bymæssige kvaliteter. Sådan vil vi møde udfordringerne Brøndby Kommune foreslår, at løse udfordringerne for kloakforsyningen i samspil med de øvrige udfordringer, kommunen står overfor. Der skal tænkes på tværs af vandkredsløbet og dermed kommunalforvaltningen og findes løsninger, der kan give mere værdi til flere borgere. Kloakforsyningen vil arbejde for en åben dialog og nye samarbejder med bl.a. borgere, erhvervsliv og kommunens øvrige forvaltninger. Udfordringerne skal mødes med multifunktionelle og bæredygtige løsninger, der ofte vil have flere og anderledes værdier end traditionelle metoder til afvanding af regnvand. Spildevandsplanen vil blive forankret i kommunalplanlægningen for at sikre bæredygtighed på tværs af vandkredsløbet. Serviceeftersynet Serviceeftersynet blev gennemført med regeringens udspil Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene fra april 2003, hvor det blev tilkendegivet, at vandsektorens organisering skulle gennemgås med henblik på at vurdere, om sektoren kan opnå øget omkostningseffektivitet, og om der kan skabes mere konkurrence i sektoren. Serviceeftersynet har resulteret i Vandsektorloven. Vandsektorloven indeholder bl.a. følgende punkter: - Krav om benchmarking - Selskabsgørelse - Anvendelse af årsregnskabsloven - Økonomisk regulering baseret på prisloft 17

18 Planperioden I planperioden fokuseres på de umiddelbare udfordringer for kloakforsyningen, blandt andet udledninger til vandmiljøet, uvedkommende vand og sikring af grundvandet ved tætning af kloakledninger. Desuden udføres grundige forundersøgelser for at afklare, hvordan Brøndby Kommune på sigt kan klare klimatilpasningen. fremme samspil mellem beslutninger på tværs i kommunen være opdateret med hensyn til ny viden og lovgivning anvende bedst tilgængelig teknologi dynamisk og langsigtet planlægning til den mest effektive økonomi Perspektivperioden I perspektivperioden forventer Brøndby Kommune at arbejde med bæredygtige løsninger, hvor regnvandet holdes på overfladen, som for eksempel regnvandssøer, der fungerer som element i grønne områder og kanaler, der gennemløber byen. Herved får vi kapacitet til forøgede regnmængder, nye rekreative områder og mindre belastning af vandløb og renseanlæg. Multifunktionelle løsninger En multifunktionel løsning vil både kunne reducere udledninger, give muligheder for vandområder i byen (rekreative områder) og forøge grundvandsdannelsen samt indgå i klimatilpasningen, så vi kan håndtere de ekstreme regnhændelser i fremtiden. Planerne for byudvikling i Priorparken, Kirkeholm og Brøndby Strand vil først blive gennemført i perspektivperioden (efter 2014). Planlægning og analyser af klimaeffekten på afløbssystemet, samt planerne for byudviklingen vil blive koordineret. Brøndby Kommune ser følgende overskrifter for det kommende arbejde: løbende vedligeholdelse af kloaksystemet fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse tænke i multifunktionelle løsninger inddrage borgere og erhvervsliv Håndter regnvandet lokalt Ved fortsat fortætning af byområder, vil det være fordelagtigt at overveje krav til alternativ afledning af regnvand. Det kan være via gennemtrængelige overflader eller faskiner for at fremme nedsivning og kontrollere afledning på terræn. 18

19 Figur fra kommuneplanen , der viser de større udviklingsområder. 19

20 20

21 Miljøvurdering af spildevandsplanen Brøndby Kommune har foretaget en indledende screening af forslaget til spildevandsplanen. Planen sætter ikke rammer for anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 i miljøvurderingsloven/7/ eller til projekter i det hele taget. Planen påvirker heller ikke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Derfor vurderer kommunen, at spildevandsplanen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. I forhold til miljø omhandler spildevandsplanen kloakfornyelse og afskæring af uvedkommende vand samt separering af vejvand til nyt udløb ved Stubbe Sø. Den omhandler ikke udvidelser eller etablering af renseanlæg. 21

22 22

23 Kloakerede oplande Kloakeringsprincipper Af historiske årsager er der forskellige kloakeringsprincipper i Brøndby Kommune: Separatsystem, hvor regnvand og spildevand ledes i hver sit ledningssystem i alt 194 km. Fællessystem, hvor regnvand og spildevand ledes i samme ledningssystem i alt 72 km. Separatsystem hvor alt regnvand (tag- og vejvand)nedsives lokalt. Rødovre Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Fælleskloak Separatkloak Separatkloak m. nedsivning Figuren viser hvilke kloakeringsprincipper der gælder for områderne i Brøndby Kommune. Den præcise afgrænsning mellem oplandene fremgår af Brøndby Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. 23

24 I Brøndby Kommune er i alt ca. 266 km kloakledninger. Ejerforhold Da amterne blev nedlagt i 2006 overtog Brøndby Kommune ca. 20 km kloakledninger beliggende i Avedøre Havnevej, Gammel Køge Landevej, Søndre Ringvej og Roskildevej. Rødovre Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Kloakforsyningen Stat - Vejdirektoratet Privat - planlagt Privat Figuren viser kloakoplande i Brøndby Kommune, hvor ledningssystemet ejes, drives og vedligeholdes af andre end Brøndby Kommune. Den præcise afgrænsning mellem oplandene fremgår af Brøndby Kommunes digitale kort, der kan ses på kommunens hjemmeside. 24

25 Spildevandsledning Regnvandsledning Fællesledning (regn- og spildevand) Transmissionssystem Spildevandscentret 25

26 Afløbssystemet Omfanget af Brøndby Kommunes offentlige ledningsanlæg, se kortet på forrige side: Afløbssystem Omfang komponent Regnvandsledninger 130 km Spildevandsledninger Fællesledninger Kommunale stikledninger, regnvand Kommunale stikledninger, spildevand 64 km 72 km Ca stk. Ca stk. Bassiner 32 stk. / m 3 Overløbsbygværker 26 stk. Olieudskillere 21 stk. Pumpestationer, spildevand 25 stk. Pumpestationer, fællessystem 2 stk. Pumpestationer, regnvand 34 stk. 26

27 Plan I planperioden vil følgende tiltag have indflydelse på de afledte mængder spildevand til spildevandscentret og recipienterne: Ny kloakering Afgivelse af areal eller pålagt servitut Ingen områder forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut i forbindelse med gennemførelse af projekter i planperioden. Lillegården Haveforening - privatejet Brøndby Kommune skal sikre stiktilslutning fra det offentlige kloaksystem til Lillegården. Nærmeste offentlige ledning beliggende tæt på og parallelt med Brøndbyvester Boulevard, ejes af Spildevandscenter Avedøre og der skal derfor søges om tilladelse til tilslutning hos Spildevandscenter Avedøre. Brøndby Kommune forventer ikke at kloakere nye områder i planperioden. Separering af fælleskloak Vejvand fra området omkring Silervej samt en del af Gammel Køge Landevej separeres fra øvrigt spildevand. Vejvandet planlægges afledt til nyt udløb ved Stubbe Sø efter rensning i henhold til udledningstilladelse. Anlægsarbejder for separeringen er udført i I planperioden skal ske omkobling fra fællesledning til udløb. Se afsnit om regnbetingede udløb. I planperioden forventer kloakforsyningen at udarbejde en plan for fremtidige muligheder for separering af oplande med fællessystem. Se figur på side 23, der viser kloakeringsprincipper, og hvor områder med fællessystem er angivet. Plan for fornyelse af kloakken er beskrevet i afsnit om kloakfornyelse senere i planen. 27

28 28

29 Funktionskrav og serviceniveau Eksisterende kloakområder, der ikke ændres De eksisterende kloakanlæg er dimensioneret efter følgende regler/praksis: Fælleskloakken er dimensioneret, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. Separatkloakken er dimensioneret, så regnvandsledningerne højest bliver overbelastet én gang årligt. Ved fremtidig punktrenovering og spredt renovering, ændres ikke på den eksisterende dimensionering. Der gælder: Arealanvendelse Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet. Fælleskloak for regn- og spildevand: Bolig- og erhvervsområder 2 år Separatkloak, regnvandsdel: Bolig- og erhvervsområder 1 år Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 1 år Tabel 1: Funktionskrav gældende for eksisterende kloakanlæg Nye kloakanlæg og kloakrenovering Nye afløbssystemer skal som minimum dimensioneres så de lever op til de funktionskrav der er beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27/9/. Skrift 27 knytter sig til håndteringen af 5 og 10 års regnhændelser og til funktionskrav om minimums gentagelsesperiode for opstuvning til terræn angivet i tabel 2. Arealanvendelse Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn. Fælleskloak for regn- og spildevand: Bolig- og erhvervsområder 10 år Separatkloak, regnvandsdel: Bolig- og erhvervsområder 5 år Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 5 år Tabel 2: Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen. Minimumskravene er de anbefalede af Spildevandskomiteens Skrift 27/9/. Skrift 27 tager udgangspunkt i de konstaterede opstuvningshændelser og ikke som tidligere i de opstillede beregninger (til fuld rørkapacitet). Ovenstående minimumskrav i tabel 2 for opstuvning til terræn skønnes jf. Skrift 27 /9/ at svare til værdier i tabel 1 for fuld udnyttelse af rørkapacitet. I perspektivperioden vil der i de eksisterende kloakområder blive taget højde for fremtidens klimaforandringer ved tiltag som håndtering af regnvand på terræn, hel eller delvis separering eller andre tiltag som beskrevet i afsnit om klimatilpasning. 29

30 Sikkerhedstillæg For at tage højde for de kommende klimaændringer og statistisk modelusikkerhed, har Spildevandskomitéen udarbejdet Skrift 29 /8/. Her er beskrevet sikkerhedstillæg som bør indgå i beregninger ved fremtidig dimensionering. Afhængig af beregningsmodel, anlæggets funktion og levetid skal anvendes sikkerhedstillæg i intervallet 1,26 1,43, som ganges på regnmængden. Skrift Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer. Angiver forslag til klimafaktorer ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 5-10 % Klimaforandringer % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger 0,25-1 meter Tabel 3 Sikkerhedstillæg ved dimensionering af nye kloakanlæg og ved sammenhængende renoverede områder. Tillæg for klimaforandringer jf. skrift 29 /8/. Alle beregninger skal udføres med edb-modellen MIKE Urban jf. Spildevandskomitéens Skrift

31 31

32 32

33 Håndtering af regnvand på egen grund Det er Brøndby Kommunes mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken. For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, skal overfladevand fra egen matrikel nedsives på egen grund eller forsinkes, før det afledes til kloaksystemet. Hvor jordbunden er egnet og grundvandet ikke skades, skal tag- og overfladevand bortskaffes ved nedsivning på den enkelte grund. Det påhviler bygherren ved forundersøgelser, at tag- og overfladevand kan nedsives lovligt for hver enkelt ejendom i bebyggelsen. Dispensation for ikke at etablere nedsivning, kræver dokumentation for at nedsivning ikke er mulig. Hvis det kun er muligt at nedsive for en del af overfladevandet (f.eks. for tagvand alene) kan der også dispenseres ved, at der f.eks. etableres nedsivning med overløb til kloakken. Nedsivningsanlæg for regnvand skal dimensioneres efter leverandørens anvisninger eller efter Spildevandskomitéens Skrift nr. 25 /10/. Teknologisk Institut har udgivet Rørcenter-anvisning 009 nedsivning af regnvand i faskiner. /11/. Nye tilslutninger Ved nye tilslutninger i hidtil kloakerede områder gælder følgende. Hvor det ikke er muligt at nedsive, skal overfladevandet forsinkes på ejendommen inden det ledes til kloaksystemet. Den samlede tilledning fra bebyggede og befæstede områder, herunder veje, til det offentlige kloaksystem, skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1 l/sek./ha. tilladelser, som miljømyndigheden har meddelt til udledningerne fra det offentlige kloaksystem. Eksisterende tilslutninger Ved eksisterende tilslutninger fra allerede kloakerede grunde gælder følgende. Såfremt der ikke etableres nedsivning ved tilbygninger o. lign. til eksisterende tilslutninger, er der fastsat grænser for, hvor meget forskellige typer arealer må afvande til kloaksystemet, ved en maksimal afløbskoefficient, se tabel næste side. Når borgere og virksomheder søger om byggetilladelse, må den fastsatte afløbskoefficient ikke overskrides Det betyder, at der er krav til, hvor meget regnvand der må afledes til kloaksystemet fra f.eks. tage, indkørsler, flisebelagte arealer mv. Den befæstede andel af grunden, som leder overfladevand direkte til kloakken, må højest svare til maksimale afløbskoefficient angivet for den respektive arealtype jf. tabel i efterfølgende afsnit. En tilbygning til den eksisterende tilsluttede ejendom medfører større mængder overfladevand fra matriklen. Hvis den eksisterende afløbskoefficient er større end angivet i tabellen, må tilbygninger o.lign. ikke give anledning til at den samlede afledningsmængde fra matriklen overstiger hvad den samlede eksisterende afledningsmængde var før tilbygningen m.m.. Denne begrænsning er nødvendig for, at Kloakforsyningen kan overholde de krav, der er fastsat i de 33

34 Maksimal afløbskoefficient Overskridelse af den maksimale afløbskoefficient De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til ifølge kommuneplan og lokalplaner. Afløbskoefficienten angiver, hvor meget overfladevand, der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra matriklens samlede areal uden forsinkelse. En afløbskoefficient på 0% svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet, mens en maksimal afløbskoefficient på 50% svarer til, at overfladevand fra halvdelen af matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse. Evt. dispensation for de maksimale afløbskoefficienter ansøges af grundejeren i forbindelse med byggetilladelser. Det er grundejerns ansvar at afledning af regnvand lever op til ovenstående retningslinjer, hvis ikke skal ejeren for egen regning etablere foranstaltninger til reduktion af afledningen. Ejeren kan f.eks.: Mindske det befæstede areal (F.eks. reducere areal m. asfalt eller fliser) Nedsive tag- og overfladevand Etablere forsinkelse på grunden, f. eks. et bassin. Arealanvendelse jf. kommuneplan Maksimalt tilladelige afløbskoefficient Boligområder, åben og tæt/lav 30 % Boligområder, etage 50 % Centerområder 50 % Industri og transport 60 % Industri og håndværk 60 % Skole, institutioner, idræt, plejehjem og ældreboliger o.l. 40 % Parker og grønne områder 0 % Maksimal tilladte afløbskoefficient efter arealanvendelsen på grunden ved eksisterende tilslutninger. jf. kommuneplan. 34

35 Eksempel på håndtering af regnvand på egen grund ved etablering af grønt tag.foto: Veg Tech 35

36 Flere ekstreme vejrsituationer i form af 36

37 Klimatilpasning Flere ekstreme vejrsituationer i form af permanente havspejlsstigninger, kraftigere og længerevarende nedbør og voldsommere storme, er blot nogle af konsekvenserne som eksperterne forudser, er relateret til klimaforandringerne. Kommunerne har en forpligtigelse til at tage højde for dette i planlægningen og driften, både i forhold til akutte løsninger ved håndteringen af de ødelæggelser og skader som klimaudviklingen kan forvolde, men også i forhold til den mere langsigtede planlægning. Der har de seneste år været flere eksempler på hvordan klimaforandringerne bl.a. i form af ekstreme regnhændelser, kan have skadevoldene effekter f.eks. i Greve. Brøndby Kommune har endnu ikke oplevet konsekvenser af samme omfang, men har dog haft enkelte store oversvømmelser lokale steder i forbindelse med det kraftige regnskyl i Vi har ikke i samme grad som andre, mere belastede kommuner, et stort behov for at udarbejde kortsigtede løsninger for presserende problemer set i forhold til klimaforandringerne. De voldsomme regnskyl har ikke givet konsekvenser af akut karakter i et særligt stort omfang af kommunens opland, men har kun resulteret i enkelte nødvendige nu-og-her udrykninger. Vi ser det derfor mere som en nødvendighed at udarbejde en langsigtet handlingsplan der satser på en fremtidssikret kommune, samtidig med at de enkelte presserende problemer løses nu og her. Både isoleret set, i forhold til de forsyningsmæssige forhold, dvs. ved traditionel kapacitetsudvidelse af bassiner og ledninger, men også integreret og med en tværfaglig tilgang hvor andre i forvaltningen bliver inddraget i planlægningen, f.eks. ved rekreativ synliggørelse af vandet gennem byplanlægningen. Samtidig ser vi det som en nødvendighed at opbygge et solidt beredskab, der kan begrænse skader på liv, ejendom og miljø i nødsituationer. Brøndby Kommune ønsker at se fremtidens vandhåndtering i lyset af både klimatilpasning og vandrammedirektivet, der stiller krav til udledningen i recipienterne. Operationelle og realiserbare muligheder for at inddrage det komplette vandkredsløb og tænke vand i hele planlægningen fra starten, vil i sidste ende resultere i den bedste løsning. Anlægs- samt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne ved traditionel udbygning, kapacitetsudvidelse og separering af det eksisterende kloakanlæg er væsentlig højere end, ved en kombineret løsning, hvor vandet inddrages rekreativt i bymiljøet. En rekreativ og multifunktionel løsning vil bidrage til at bevare vandets kredsløb med større grundvandsdannelse som modstykke til fremtidens flere tørre somre, desuden reducere belastningen af kloaknettet og betyde færre overløb til recipienterne i sidste ende en miljømæssig og økonomisk gevinst. I de fælleskloakerede områder vil nedsivning og vand i bymiljøet ved grønne oaser nedsætte tilledningen til kloaksystemet og dermed reducere udgifterne til renseanlægget. De samlede anlægsudgifter til rør og bassiner er langt højere end til faskiner eller grønne regnbede, sø-anlæg, oaser o.lign. Samtidig er vedligeholdelsesudgifterne væsentligt lavere. Lokale løsninger for regnvand Brøndby Kommune ønsker at se klimaforandringerne som en mulighed for at udvikle rekreative bymiljøer, øge nedsivning til grundvandet og samtidig sikre borgerne mod oversvømmelser. For en del kloakkers vedkommende er det usandsynligt at de kan tage imod yderligere regnmængder end ved normal nedbør. Udvidelse og renove- 37

38 ring af det eksisterende system i kommunen, kan ikke alene løse problemerne med håndteringen af de ekstreme regnmængder og er samtidig også en økonomisk uholdbar løsning. En bæredygtig løsning er en kombineret løsning af flere muligheder, som f. eks. følgende: traditionel udvidelse af kloaksystemet, rekreativ anvendelse af vandmængderne, magasinering af overskudsvand, nedsivning og lokal infiltration af regnvand via faskiner, grøfter, regnbede ( raingardens ), gennemtrængelige (permeable) belægninger m.m., forsinkelse af vandet i rekreative bassiner (søer, vådområder), anvendelse af regnvand til wc-skyl og tøjvask, og meget mere på egen grund, ved en spørgeskemaundersøgelse samt ved udarbejdelse af et mulighedskort der kan bidrage til at få klarlagt mulighederne i oplandet for nedsivning. Hvor samler vandet sig? Kommer der mere regn bliver de eksisterende kloaksystemer gradvist mere belastede, og flere steder vil der ikke være kapacitet nok til vandet hvilket vil betyde vand på terræn oftere end tidligere. Ikke alle steder vil det give problemer, de fleste steder vil vandet bare blive liggende på vejen og andre steder, til der er plads i systemet igen. Men hvor der er lavninger vil vandet samle sig og om der er risiko for oversvømmelse afhænger af veje fortove, grønne områder, parcellen, boligen, kloaksystemet mv.. De befæstede arealer vokser og det er kommunens ønske at bremse denne udvikling ved f.eks. at stille større krav til virksomheder og borgere, og inddrage rekreative løsninger i den tidlige planlægningsfase ved f.eks. lokalplanlægning o.lign. (Priorparken, Brøndbystrand Centrum m.m.). En multifunktionel løsning vil både kunne reducere skader fra oversvømmelser, give muligheder for vandområder i byen og forøge grundvandsdannelsen. Et mulighedskort er en kortlægning af egnede områder i kommunen for nedsivning af regnvand. På baggrund af informationer om jordbundsforhold, infiltrationsundersøgelse, afstand til nærmeste vandindvinding m.m. vil vi udarbejde et mulighedskort for nedsivning af regnvand. Med et mulighedskort vurderer vi at kunne opnå et bedre grundlag og en gennemskuelighed i forsyningen f.eks. i forbindelse med tilbud om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand, krav om nedsivning ved nyanlæg og tilbygning m.m.. Vi vil i planperioden afdække interessen for nedsivning af regnvand Brøndbyvester Boulevard. Foto: 38

39 Bluespots På baggrund af terrænhældning og et punkts opland, beregnes områder hvor sandsynligheden for at vand på overfladen vil samle sig. Jo lysere blå des lavere sandsynlighed. Der kan vises yderligere niveau for sandsynlighed, det vil dog være områder med lavere sandsynlighed end vist her. De angivne områder betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer nu eller i fremtiden, blot at der i disse områder er stor sandsynlighed for at vandet vil samle sig. Figuren viser terrænanalyse ved bluespots i Brøndby Kommune. Kloakforsyningen har fået udarbejdet en screening for, hvor i terrænet der er risiko for at vandet samler sig ved oversvømmelser og opstuvning, angivet ved bluespots. Dette er beskrevet i notat om bluespot /22/. De blå områder på kortet angiver sandsynlighed for oversvømmelse, hvor mørkere blå, angiver større sandsynlighed. De angivne områder betyder ikke nødvendigvis, at der er problemer nu eller i fremtiden, blot at der i disse områder er stor sandsynlighed for at vandet 39

40 vil samle sig. Kortet skal derfor anvendes i den indledende fase til at udvælge områder hvor der er behov for yderligere undersøgelser. Det kan f.eks. være en undersøgelse af om det blå område er ubebygget og evt. egnet til opmagasinering af overskudsvand i forbindelse med ekstrem regn. Eller om området vil være kritisk for belastning af oversvømmelser, f.eks. ved et boligområde. Kloakforsyningen ønsker et tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen, for at kunne gennemføre de mest optimale tiltag for klimatilpasningen. Billede af kanal i byområde til opmagasinering og forsinkelse af ekstra regnmængder. 40

41 Plan Af hensyn til en målrettet analyse og indsats er det vigtigt først at kortlægge risikoområderne ved bluespots. Dernæst udarbejde datamodeller og yderligere analyser med henblik på at kunne beskrive konsekvenser og mulige løsninger i de enkelte områder. Vurderingen af konsekvenserne af fremtidens oversvømmelser, både menneskeligt og økonomisk kan ske med udgangspunkt i type af område, beboelse, erhverv, institutioner, fortidsminder eller lign. mv. For at kunne målrette klimatilpasningen, er det nødvendigt at prioritere områderne i kommunen ud fra disse anskuelser. Vi ønsker derfor at strategi for klimatilpasning baseres på baggrund af flere undersøgelser, som vil blive gennemført i planperioden. Resultatet af undersøgelserne vil være en række prioriterede områder, hvor det vil være nødvendigt at gennemføre konkrete tiltag. Når disse områder er udpeget er der godt grundlag for at udarbejde en helhedsorienteret plan for klimatilpasning i Brøndby Kommune. I planperioden vil kloakforsyningen gennemføre følgende: Udarbejde risikoanalyse for kloaksystemet jf.danvas klimakogebog/30/, herunder Opbygge en hydrodynamisk afløbsmodel (MIKE URBAN) Gennemføre hydrauliske beregninger for afløbssystemet i MIKE URBAN med fremskrivning af regnbelastningen Udarbejde overflademodel for udvalgte områder (Mike Flood) Spørgeskemaundersøgelse for frivillige aftaler om nedsivning af tagvand På basis af bluespots og de hydrauliske beregninger, udarbejde en beredskabsplan for afløbssystemet for håndtering af oversvømmelser indtil de konkrete tiltag er gennemført Udarbejde en plan for klimatilpasning med beskrivelse af konkrete tiltag for afløbssystemet. Afholde workshop i Brøndby Kommune på tværs af forvaltninger med henblik på en fælles forståelse/indsats for klimatilpasning i kommunen. Nærmere beskrivelse for udarbejdelse af planmæssige tiltag med øvrige afdelinger i forvaltningen Afholde dialogmøder for borgere og virksomheder i forbindelse med resultaterne fra undersøgelser. Målet for planperioden er at vi har grundlag for at udarbejde en strategi til udførelse i perspektivperioden. Strategien vil blive udarbejdet med udgangspunkt i en solid viden omkring konsekvenserne ved ekstremnedbør med baggrund i risikoanalyser ved datamodeller, bluespots m.m. Samtidig vil vi få et geografisk, geologisk og miljømæssigt kendskab til oplandet til brug i forbindelse med udvælgelse af egnede områder for rekreative tiltag i samarbejdet med byplanlægningen. Grundlaget vil i sidste ende kunne udpege hvor det vil være relevant at kortlægge interessen i kommunen for lokale regnvandsløsninger som nedsivning. Mulighedskort for nedsivning af tagvand 41

42 42

43 Et godt vandmiljø Målsatte recipienter For Brøndby Kommune er der følgende relevante recipienter, som er specifikt målsatte vandforekomster ifølge HUR s Regionplan 2005/12/. Regionplan 2005 er gældende indtil vandplanerne er vedtaget, se afsnit om anden planlægning. Vandforekomsternes miljøtilstand vurderes på baggrund af: Vandløb: Smådyrsfaunaen vha. Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI), samt fisk og fysiske forhold m.v.. Vandløb Søer Bækrenden Store Vejle Å Vandløb i Brøndbyskoven Ringebæk sø Stubbe sø Maglebæk sø Søer: Fosforkoncentration og undervandsvegetation, fisk, fauna og sigtdybde m.v.. Kystnære farvande: Kvælstof og fosforkoncentration, sigtdybde & udbredelse af ålegræs. far- Kystnære vande Holme sø Fæstningskanalen * Køge Bugt *Fæstningskanalen er målsat som en række søer/12/. Recipienterne fremgår ligeledes af figuren på efterfølgende side. Derudover eksisterer flere søer i Brøndby Kommune som ikke er specifikt, men generelt målsat. Dette gælder for søer større end 100 m 2, hvor der jf. generel målsætning skal være et karakteristisk plante- og dyreliv for den pågældende søtype. DVFI: Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI) bygger smådyrsfaunaens sammensætning. Artssammensætningen af smådyr (insektlarver, biller, orme m.v.) i et vandløb afspejler vandkvaliteten det foregående år. Mængden af vand og de fysiske forhold i vandløbet spiller også en rolle for smådyrsfaunaens sammensætning. DVFI antager værdier (faunaklasser) fra 1 til 7 hvor værdien 7 angiver den bedste tilstand. Målsætninger og miljøtilstand Der er i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen udarbejdet notat med henblik på en beskrivelse af recipienterne og forholdet til det spildevandstekniske område i Brøndby Kommune /23/. Vandløb I Brøndby Kommune er der ingen længere vandløbsstrækninger. Brøndby Kommune afleder dog regnvand til Bækrenden og Store Vejle Å, beliggende i Vallensbæk Kommune, samt et mindre vandløb i Brøndbyskoven. Se figur på side 45. HUR angiver at alle Brøndby Kommunes primære og sekundære vandløbsrecipienter er regulerede og påvirket af spildevand fra regnbetingede udløb. Ovenstående vandløbsstrækninger, som har påvirkning fra Brøndby Kommune, vurderes at være vandløb hvor DVFI-klassen er én klasse fra målsætningskravet. For disse vandløb vurderes det 43

44 overordnet, at de har potentiale for målopfyldelse, og at målopfyldelse kan opnås ved en kombination af spildevandstiltag og forbedring af de fysiske forhold. Søer I regionplanen /12/ og basis analysen del 2 /14/ fremgår det at hverken Strandparksøerne eller Fæstningskanalen opfylder regionplanmålsætningen i dag og ej heller forventes at opfylde målsætningen i Endvidere er angivet Amtets vurdering af hvilke påvirkninger der er skyld i manglende opfyldelse af målsætning: Regnbetingede udledninger. I Brøndby Kommune vil tiltag på spildevandsområdet medføre en mindre reduktion af kvælstofbelastningen til Køge Bugt. Figuren på næste side viser målsætning for vandløb og søer, som kloaksystemet i Brøndby Kommune har udledning til, enten som primær recipient eller sekundær recipient. Derudover er de regnvandsbetingede udløb placeret med angivelse af ejerforhold. Spildevandsudløb til Strandparksøerne fra oplandet har betydning for tilstanden i søerne. Der er dog ikke en entydig årsagsvirkende sammenhæng, da andre faktorer som salinitet, fiskebestand mv. også indvirker på målopfyldelsen. Virkningen af de forskellige faktorer kendes endnu ikke, men skal analyseres nærmere. Mht. Fæstningskanalen er der observeret udledning af spildevand direkte til recipienten. Disse fejlkoblinger skal bringes i orden evt. kombineret med bedre forrensning på eksisterende regnvandsbetingede udløb. Endelig kan den interne belastning nedbringes ved sedimentoprensning, hvilket umiddelbart vurderes at være en omkostningstung løsning. Køge Bugt Køge Bugt, hvortil Brøndby Kommune afvander til, opfylder p.t. ikke sin målsætning primært på grund af en for stor kvælstofbelastning. Brøndby Kommunes areal udgør beskedne 2 % af det samlede opland til Køge Bugt. 44

45 Rødovre Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Ejerforhold Brøndby Kommune Vejdirektoratet Spildevandscenter Avedøre Målsætning (Regionplan) C-målsat vandløb B3-målsat vandløb Generelt målsat sø Figuren viser målsatte vandløb og søer samt udløbenes placering og ejerforhold i Brøndby Kommune. 45

46 Regnbetingede udløb Regnbetingede udløb fra kloaksystemet til vandområderne sker ved udløb af regnvand fra separatkloakerede områder og ved overløb af regnvand som er blandet med spildevand fra de fælleskloakerede områder. I forbindelse med overløb fra fællessystemer er der som regel anlagt et bassin, der har til formål at begrænse udløb af spildevand til vandområderne. Ved flere separate regnvandsudledninger er der ligeledes anlagt bassiner og olieudskillere for rensning og forsinkelse af regnvandet inden udledning til vandområderne. RR4 RR3 Rødovre Kommune Glostrup Kommune F15 F16 RR2 RR1 Albertslund Kommune B2 F13 F12 RH1 F11 OB Brøndbyskoven F7 RH2 B1 F2 Hvidovre Kommune BV Vallensbæk Kommune Udløb fra regnvandskloak Udløb fra regnvandsbassin Overløb fra fælleskloak K1 K4 K2 K3 Planlagt udløb fra regnvandskloak Figuren viser placering samt type udløb ejet af Brøndby Kommune. 46

47 Bilag 2 er en liste over udledninger til recipienter og skønnede mængder af udledning af næringsstoffer fra de regnbetingede udledninger. Det skal bemærkes at værdierne for belastningerne afviger fra de tidligere afrapporterede værdier på Miljøportalen, hvilket skyldes en revurdering af oplandsarealer og befæstede arealer i oplandende. I forbindelse med forundersøgelserne til klimatilpasningerne vil der blive opstillet en forbedret beregningsmodel for beregning af udledte næringsstoffer fra de regnbetingede udløb i Brøndby Kommune. Udløbene i Brøndby Kommune har forskellige ejerforhold, Spildevandscenter Avedøre, Vejdirektoratet og Brøndby Kommune. De forskellige ejerforhold fremgår ligeledes af figuren på side 45. Den samlede indsats for vandområderne, vil derfor være en kombination af tiltag som Spildevandscentret, Vejdirektoratet og Brøndby Kommune gennemfører. 47

48 Status på bassiner Der er i alt 32 bassiner i Brøndby Kommune fordelt med 10 bassiner på regnvandssystemet og 22 bassiner på fællessystemet (hvor af 14 er rørbassiner). Bassinerne er listet i bilag 3. vurderingsskala på 1-3, hvor karakteren 3 udbedring snarest i dag er udbedret. Karakteristikken af bassinernes tilstand i dag vurderes at være af god stand. Regnvandsbassinet i Priorparken ejes og vedligeholdes af Glostrup Kommune. Spildevandscenter Avedøre har i årene overtaget ca. 8,32 km ledning og 4 bassiner, og ejer og forestår nu driften og vedligeholdelsen af i alt ca. 20 km spildevandsledninger samt 4 bassiner i tilknytning hertil beliggende i Brøndby Kommune. Bassinerne er beliggende på hhv. Glosemosevej som 2 overdækkede bassiner (i alt m³), i den Grønne Kile ( m³) og ved Strandporten (i alt m³) hvor de to sidstnævnte indgår i Spildevandscenter Avedøres overordnede computerbaserede styring af ledningsnettet. I tilknytning til bassinet i Strandporten, ejer Spildevandscentret ca m³ rørbassin. Bassinet i den Grønne Kile. Ejes i dag af Spildevandscenter Avedøre. Med styringen af regnafstrømningen mellem Spildevandscentrets bassiner, opnås en bedre udnyttelse af bassinvolumen således at aflastningen til recipienterne begrænses og tilledningen til renseanlægget udjævnes. Før overdragelsen af bassinet i Den Grønne Kile, var ejerforholdet fordelt mellem Glostrup og Brøndby Kommuner med hhv. 44,54 % og 55,46 %. Bassiner og bygværker tilses jævnligt over året efter en fast rutine med henblik på at vurdere bygningsdelenes tilstand. Der blev i 2001 foretaget en mere gennemgribende tilstandskarakteristik af samtlige bassiner og overløbsbygværker i kommunen /21/. Tilstanden blev registreret efter en skala fra 1-5 hvor 1 havde karakter af ingen udbedring og 5 havde karakteren alarm. En samlet konklusion på tilstandskarakteristikken dengang blev en 48

49 Plan På spildevandsområdet vil der i planperioden være fokus på at fjerne direkte udledninger af spildevand til recipienterne (fejlkoblinger) samt til udsivning af spildevand fra utætte kloakledninger til grundvandet. Disse udfordringer indgår i planlægning af kloakfornyelse og udbedres i forbindelse med renovering af ledningerne. Se afsnit om kloakfornyelse. Antallet af udledninger og overløb fra regn- og fællessystem til recipienterne vil blive undersøgt ved beregning af hydrauliske afløbsmodeller. Der vil i planperioden blive opstillet hydraulisk afløbsmodel for Brøndby Kommune og der vil blive gennemført beregninger med henblik på at minimere antallet af udledninger fra afløbssystemet. Kloakforsyningen ønsker at gennemføre projektering af udløb og renseløsning med udgangspunkt i den seneste viden indenfor området, og er indstillet på at løsningen kan indgå som et forsøgsprojekt i arbejdet med bæredygtige og rekreative løsninger i Brøndby Kommune. Der vil i samarbejde med miljømyndigheden blive udarbejdet en renseløsning der lever op til udlederkravene i Strandpark Søerne. Når der er nærmere kendskab til detailprojekt for rensning og udløb, vil det blive vurderet om der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Renovering eller ombygning af bassiner eller bygværker skal fremover sikre godt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold for driftspersonalet i kloakforsyningen. Brøndby Kommune forventer på længere sigt at mindske stofbelastningerne og udløbsmængderne fra fælleskloak og separatkloak til vandområder ved ændringer i afløbssystemet. Planperioden vil derfor blive anvendt til at udarbejde grundige forundersøgelser for at finde bæredygtige løsninger, der ikke bare løser de konkrete problemer, men også vil være en del af kommunens klimatilpasning. I planperioden skal der etableres et nyt udløb til Stubbe Sø. Udløbet skal udlede separat vejvand fra området v/silervej samt en del af Køge Landevej. Anlægsarbejder i forbindelse med separeringen er udført i 2009, i første omgang kobles vejvandet på fællessystemet, indtil udløbet er etableret. 49

50 50

51 Uvedkommende vand Uvedkommende vand i spildevandssystemet kan skyldes: Indsivning af grundvand og drænvand (langsomt uvedkommende vand) Nedsivende regnvand i brønde Overlækning mellem regn- og spildevandsledningerne (hurtig uvedkommende vand) Ansvar Indsivning, nedsivning og overlækning i ledninger og brønde på kloaksystemet, er kloak-forsyningens ansvar, og udbedres ved kloakrenovering. Korrekt tilslutning til det offentlige kloaksystem er den enkelte grundejers ansvar. Konstaterede fejltilslutninger vil derfor ved påbud kræves udbedret af den ansvarlige grundejer. Fejltilslutninger (hurtigt uvedkommende vand) Uvedkommende vand i regnvandssystemet: Dette skyldes især fejltilslutninger af spildevand på regnvandssystemet. Der er konstateret udledning af spildevand til recipienterne, selv om der ikke har været overløb fra fællessystemet eller renseanlægget. Derfor må der forventes at være fejltilslutninger på systemet. Uvedkommende vand Fejltilsluttet spildevand på regnvandskloak, der fører vandet direkte til vandløb uden rensning. Regnvand eller grundvand i spildevandskloak, giver stor vandmængde i ledningerne i forhold til dimensionen samt for meget vand til renseanlægget. 51

52 Målsætninger fra Spildevandscenter Avedøre Kommunernes årlige indberetninger til Spildevandscenter Avedøre, der omfatter en samlet oversigt over årets investeringer i forundersøgelser og saneringstiltag samt en opgørelse over tilledt bidragspligtig vandmængde er bl.a. med det formål, at vurdere hvorvidt den fælles målsætning for uvedkommende vand er opfyldt. De enkelte kommuners mængder af uvedkommende vand, opgøres på grundlag af metodikken beskrevet i opfølgningsnotat fra Spildevandscentret/25/ og tidligere års opfølgning. Målsætningen for uvedkommende vand opstod tilbage i 1994, hvor udlederkravene på Spildevandscentret ikke kunne overholdes. Sidenhen er der gennem årene blevet udarbejdet handlingsplaner både i samarbejde med Københavns Amt og internt med aftaler om fælles målsætninger for en periode, der løbende er blevet justeret. Alt sammen med det formål at reducere mængden af uvedkommende vand til renseanlægget. Rejsehold mod uvedkommende vand Rejseholdet indgår i Spildevandscentrets kapacitetsprojekt og har gennem 2008 målt uvedkommende vand i afløbssystemet til spildevandscentret med mobile flowmålere. Rejseholdet servicerer desuden flere af interessentkommunernes egne flowmålere. På baggrund af kommunernes indberetning til Spildevandscentret, er det konkluderet at bl.a. Brøndby Kommune ikke har overholdt målsætningen for uvedkommende vand. Det drejer sig hovedsageligt om langsomt uvedkommende vand, som kan skyldes indsivning, men også hurtigt uvedkommende vand som bl.a. kan skyldes fejltilslutninger. Se graf på næste side der viser Brøndby Kommunes andel af uvedkommende i forhold til målsætningerne. Spildevandscenter Avedøre har siden 2003 etableret et system af målere i afløbssystemet. Målinger herfra og fra kommunernes egne målere bidrager bl.a. til overblik over forekomsten af uvedkommende vand til renseanlægget. Den seneste justering af den interne målsætning fra juni 2007, har betydet at: målsætningen for hurtigt uvedkommende vand er bortfaldet, men den årlige opgørelse over det hurtigt uvedkommende vand er bibeholdt for de enkelte kommuner. Spildevandscentret har etableret et rejsehold i 2008 med mobile flowmålere til opsporing af uvedkommende vand i hele oplandet. 52

53 Status Brøndby Kommune konstaterede i 2000 fejlkoblinger i flere af boligområderne i Dammene (Grønnedammen, Klosterdammen, Munkedammen, Parkedammen, Lysedammen, Jæger-dammen, Hyrdedammen, Rytterdammen og Bryggerdammen). Der blev efterfølgende foretaget renovering og opretning af fejlkoblingerne i 2001 og området er erklæret fri for fejl. I 2008 er konstateret fejlkoblinger i flere områder i Brøndby Strand (Agerlunden, Flintelunden. Englunden og Kildelunden). Fejlene er udbedret og færdigrenoveret i Den seneste opgørelse over målingerne fra Spildevandscentrets og kommunens målestationer, viser at der er målt større vandmængder i ledningerne fra industriområdet nord for Vallensbækvej og på Park Allé der bl.a. modtager vand fra Brøndby Nord. Plan Fejltilslutninger lokaliseres ved bl.a. TV-inspektion samt supplerende undersøgelser ved tilsyn på de enkelte ejendomme. Kloakforsyningen vil udarbejde en handlingsplan inden 2012 for lokalisering og fjernelse af uvedkommende vand i spildevandssystemet og regnvandssystemet. Planen udarbejdes bl.a. på grundlag af opgørelsen over Spildevandscentrets flowmålinger i oplandet udført af rejseholdet, herunder Brøndby Nord og Vallensbækvej. Indsatsområderne for uvedkommende vand fremgår af figur på side 58. Se desuden tidsplan for indsats mod uvedkommende vand på side 59. Grafen illustrerer omfanget af uvedkommende vand i m 3 pr. ha., som spildevandscentret har registreret fra Brøndby Kommune, i forhold til målsætningen. 53

54 54

55 Kloakfornyelse Status I Brøndby Kommune er der ca. 266 km kloakledninger. Kloakledningerne er anlagt siden 1925 med hovedparten anlagt i perioden , ca. 58 %, 40 % før 1960 og 2 % efter I perioden fra er hele Brøndby Kommunes afløbssystem (ekskl. stikledninger) blevet TVinspiceret. Undersøgelserne viste at især ledningsanlæg udført i årene var i temmelig dårlig stand, pga. dårlige materialer under byggeboomet. Renoveringsarbejdet startede i 1989 med punktrenoveringer og først i 2005 begyndte kommunen at udføre større ledningsrenoveringer. Prioriteringen af renoveringsegnede områder skete med udgangspunkt i ledninger med dårlig tilstand (fysisk indeks mellem 8 og 10). De kritiske områder blev dernæst prioriteret ud fra, hvor man kunne tilgodese flest brugere på systemet. I 2005 begyndte kommunen at TV-inspicere stik også, og kunne da konstatere at der specielt i de gamle fælleskloakerede områder, var alvorlige skader på kloaksystemet. Kommunen har siden prioriteret indsatser på kloakrenovering på baggrund af følgende: Fysisk indeks sammenholdt med videooptagelse Anmeldelse af rotter Planlægning af byggemodninger i oplandet Planlægning af renovering af veje og koordinering hermed Af figuren ses tilstanden af kloaksystemet i Brøndby Kommune. For ca. 35 % af kloaksystemet er der ikke angivet fysisk indeks i kommunens datagrundlag, og tilstanden for disse ledninger er derfor ukendt i dag. Ledninger med fysisk indeks mellem 8-10 har store skader, der bør udbedres snarest. Ledninger med fysisk indeks 6-8 her medium tilstand, der bør udbedres på kort sigt. 55

56 Kloakrenovering en strømpeforing, hvor et nyt rør i form af en strømpe, trækkes ind i det gamle og defekte rør. Kloakrenoveringen i Brøndby Kommune gennemføres for at sikre tilstanden og dermed funktionen af afløbssystemet samt borgerne sikkerhed og sundhed. Følgende har indvirkning på tilstanden af afløbssystemet: Alder Skader og utætheder i ledninger og brønde Rotter Indsivning af grundvand Aggressivt industrispildevand Fejlkoblinger Kraftige regnhændelser Dårlige materialer eller anlægsforhold Dårlig tilstand af afløbssystemet vil give anledning til brud/kollaps på kloakken, som vil forårsage opstuvninger, underminering eller sammenbrud af veje samt øvrige driftsudfald. Desuden er der i et afløbssystem med dårlig tilstand bedre levesteder for rotter, som vil forværre tilstanden yderligere, og ikke mindst vil der ske en negativ påvirkning af miljøet grundet udsivning fra utætheder mv. Kloaksystemet har i sin levetid behov for løbende opmærksomhed i form af tilsyn, vedligehold, reparation og renovering. Mange af disse arbejder kan udføres uden opgravning med teknologier, der er udviklet gennem de sidste 20 år til kloakrenovering. For eksempel med 56

57 Rotter Flere områder i Brøndby Kommune er stærkt plaget af rotter. Kloakforsyningen registrerer alle borgerhenvendelser om rotter og kan konstatere at antallet af anmeldelser i perioden er femdoblet. Rotter benytter kloaksystemet som transportnet. På terræn bekæmpes rotter med gift. Rottefælderne placeres i kloaksystemet og i forbindelse med udryddelsen af et område foretages en TV-inspektion. Området afsluttes med kloakrenovering. Derved fjernes rotterne med det samme og gemmesteder eller adgange til kloakledningerne fjernes ved kloakrenoveringen. Kloakforsyningen prioriterer rottebekæmpelsen ud fra intensiteten af registrerede borgerhenvendelser om rotter. Se figur på næste side over registrerede henvendelser pr. maj Kloakforsyningen tager hånd om problemet med rotter og har derfor igangsat en effektiv indsats i bekæmpelsen af rotter. Der er investeret i rottespydfælder som registrerer og dræber rotterne nede i kloakken. Rotte spydfælden placeres i en brønd og består af en sensor øverst, der registrerer rotten og spydmekanismen nederst. På billedet ses en død rotte under fælden. 57

58 58

59 Plan Kloakrenovering i planperioden Store skader Brøndby Kommune vil lægge særlig stor vægt på først og fremmest at udbedre samtlige spildevandsledninger med den dårligste tilstand, for at forebygge sammenbrud og driftsudfald hvor der er risiko for sundhedsmæssige konsekvenser. Dernæst håndteres samtlige regnvandsledninger med den dårligste tilstand, for at undgå kritiske sammenbrud. Dette vil vi sikre ved hurtigst muligt at gennemgå alle ledninger med fysisk indeks over 8. Dette fokus betyder at vi håber at standse ulykken, inden den indtræffer. Bekæmpelse af rotter Kloaksystemets fysiske tilstand sammenholdt med kendskabet til rotteplagede områder og områder særligt belastet af uvedkommende vand, vil være afgørende for den videre kloakrenovering i planperioden. Kloakforsyningen vil derfor i perioden forberede samt gennemføre kloakrenovering i rotteplagede områder. I første omgang vil der ske en indsats i følgende områder: Brøndbyøster (Dammene og Ved Lillelund) Brøndby Strand (den sydligste del øst og vest for Brøndbyvester Boulevard) Området vest for Priorparken - Lodderne Brøndby Nord ned gennem Munkedammen Arbejdet koordineres med opstilling af rottefælder, og et nærmere tilsyn af de private stikledninger, så rotter ikke forbliver der. Offentlige stikledninger renoveres i samme omgang. Arbejdet afsluttes med en anbefaling til grundejerne om etablering af rottespærrer i skelbrønden. Rottespærren ejes af grundejer selv. Prioriteringen foretages dernæst med fokus på hvilke områder der er markant plaget af rotter eller uvedkommende vand og er afgørende for rækkefølgen. Tidsplanen for gennemførslen af kloakrenovering i hele Brøndby Kommune tager hensyn til prioritering af skaderne Prioritering Dårlig tilstand Spildevandsledninger Fællesledninger Regnvandsledninger TV-inspektion Rotter Uvedkommende vand Medium tilstand 59

60 TV-inspektioner Foruden TV-inspektion i de rotteplagede områder, forventer kloakforsyningen i perioden at få TV-inspiceret hovedledninger i områder hvor tilstanden i dag er ukendt, for at kunne udarbejde en plan for kloakfornyelse på et samlet grundlag for hele Brøndby Kommune. Handlingsplan for kloakfornyelse I planperioden vil vi udarbejde en langsigtet handlingsplan for kloakfornyelse i Brøndby Kommune. Følgende forhold inddrages i den langsigtede planlægning af kloakrenovering: Ledningernes fysiske tilstand ledningssystemet er med hensyn til de forventede klimaændringer. Sammen med beregninger af ledningernes kapacitet og kendskabet til problemer i området danner tv-inspektionerne herefter grundlag for planlægningen af den fremtidige kloakrenovering i kommunen. For at kunne vælge den mest bæredygtige løsning ved renovering af fælles- og regnvandsledninger for et område, er det nødvendigt at afvente resultaterne af forundersøgelserne for klimatilpasning, der forventes udført i 2010 og Ved sammenhængende renoverede områder gælder funktionskrav som beskrevet i foregående afsnit. Rotteproblemer Uvedkommende vand i spildevandssystemet kapacitetsprojekt fra Spildevandscentret. Fejltilslutninger af spildevand til regnvandssystemet udledte spildevandsmængder til kommunens recipienter Sikring af grundvandsforekomster mod udsivning fra spildevandssystemet Behov for reduktion af regnbetingede udløb til søer, vandløb og kystvande Kloaksystemets samlede kapacitet. Hvis kapaciteten i forvejen er for lille skal der ske andre tiltag en blot renovering. Før kloakrenovering iværksættes på regn- og fællessystemet, skal der udføres hydrauliske beregninger for området, for at vurdere, hvor robust 60

61 61

62 Ejendomme i det åbne land I Brøndby Kommune er der i alt 18 ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet bliver i stedet renset i samletanke for toiletvand og septiktanke for det grå spildevand. Der er tømningsordning på samletankene. Septiktankene derimod afleder til markdræn eller nedsives. Adresse Nr. Brøndby Haveby afd. 1 40, 136, 240 Rosen Haveforening afd , 94 Brøndby Haveby afd b, 206, 213 Tavlestien 24 Langenvej 10 Midlergårdsvej 44, 46, 48, 50 Midlergårdsvej 70, 74 Brøndbyvej 150 Voldgaden 21 a-m Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har i 2001 vedtaget Regionplan 2001 /12/ hvori der er udpeget oplande til vandløb og søer, hvor forbedret rensning af spildevand fra enkeltudledere er nødvendig for at recipienterne kan opfylde målsætningen. Alle ovennævnte ejendomme er beliggende i oplande med ingen krav til renseklasse jf. Regionplanen. Der er ingen planer om tiltag for de ovennævnte ejendomme. 62

63 Renseanlæg Alt spildevand i Brøndby Kommune ledes til rensning på Spildevandscenter Avedøre I/S, både fra fælleskloakerede og separatkloakerede oplande. Slam fra tømningsordning håndteres på Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. Brøndby Kommunes andel af interessentskabet udgør 15,7 %. Det er Spildevandscentret, der på interessentkommunernes vegne er ansvarlig for at renseanlæggets aktuelle kapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Beskrivelse af Spildevandscentrets hovedaktiviteter findes i Spildevandscentrets afløbsplan /24/. Foto: Brøndby Strand og Spildevandscenter Avedøre 63

64 64

65 Tid og Økonomi Nedenstående oversigt viser hvilke aktiviteter Kloakforsyningen vil gennemføre i planperioden , udover den almindelige drift. I oversigten er desuden angivet et økonomisk overslag samt tidsplan for aktiviteterne i planperioden. For at fremhæve hvilke aktiviteter i planperioden der er konkret afledt af visionen og de indsatsområder der er fokus på, er der i venstre side af skemaet en afmærkning af hvilket indsatsområde den enkelte aktivitet har betydning for. Indsatsområde Service Klima Natur Dialog Tids og aktivitetsplan (mio kr. ekskl. moms i 2010 priser) Planperiode De kloakerede oplande 0,1 x Stik til Lillegården 0,1 Kloakfornyelse 7,4 8,3 14,8 14,7 x x x Handlingsplan for kloakfornyelse 0,5 x TV inspektion 0,6 0,5 0,5 0,4 x x x Kloakfornyelse 1) 5,8 7,5 14,0 14,0 x x x Uvedkommende vand strategi og undersøgelser 0,5 0,3 0,3 0,3 Spildevandscentret Avedøre 2,1 3,1 1,0 1,0 x Bidrag til indløbspumpestation til spildevandscentret 2) 2,1 2,1 x Bidrag til renovering Den grønne Kile 2) og 3) 1,0 1,0 1,0 Bassiner og udløb til vandområder 5,4 5,0 1,0 1,0 x x Renovering af bygværker og bassiner 1,0 1,0 x x Nyt udløb og bassin til Stubbe Sø (fra separering Silervej) 4) 5,4 5,0 Klimatilpasning og forundersøgelser 0,8 1,3 1,1 1,1 x x Risikoanalyse jf. klimakogebog MOUSE 0,5 0,5 x x x Kort over mulighed for nedsivning 0,5 x x Afklaring af beredskab / plan for oversvømmelser 0,3 0,3 x x Plan for klimatilpasning 0,4 0,4 x x Dispositionsforslag for fællesbassiner og overløb 0,5 x x Strategi for separering af fælleskloak 0,5 x Opfølgning på tiltag ved tunellerne 0,2 0,2 x x Klimatilpasning udførelse/anlægsarbejder Perspektivperioden Andre aktiviteter 1,1 0,3 0,1 0,7 x Ny driftdatabase 0,2 x Dialog og formidling 0,1 0,3 0,1 0,3 x Etablering af nyt forsyningsselskab 0,8 x x x x Spildevandsplan, næste revision 0,4 65

66 Økonomi i planperioden 1) Udgifter til kloakfornyelse, handler om at standse ulykken og omfatter renovering af de dårligste ledninger inden de falder sammen. Vi starter med at renovere 4 km spildevand- og fællesledninger og 6½ km regnvandsledning. Efterfølgende fortsætter kloakfornyelse i takt med afskrivningerne. Se desuden afsnit om kloakfornyelse tidligere i rapporten. Budgetoverslag (mio kr. ekskl. moms i 2010 priser) Planperiode Anlæg og planlægning 16,9 18,0 18,0 18,5 Samlede driftsudgifter 20,6 20,6 20,6 20,6 Sum 37,5 38,6 38,6 39,1 2) Aktiviteter om indløbspumpestation og bassin v/ Den Grønne Kile, er aktiviteter som er igangsat af Spildevandscentret og vil resultere i en opkrævning af anlægsbidrag i planperioden. Brøndby Kommune deltager i arbejderne omkring anlægsaktiviteterne. 3) I forbindelse med anlægsbidragene ved projekter med Spildevandscentret, er der i tidligere afsat 6 mio. kr. til renovering af den Grønne Kile. Udgiften på de 6 mio. kr. er endnu ikke afholdt, men er bevilget og altså udover de samlede 3 mio. kr. i skemaet. 4) Udløb og bassin for rensning og udledning af vejvand, se nærmere i afsnit om udløb og bassiner. Anlægsarbejder i forbindelse med selve separeringen af Silervej er opstartet i 2009, og forventes afsluttet i Kommentarer til økonomi Kloakforsyningen er brugerfinansieret ved takster. Det betyder, at de viste projekter skal betales via blandt andet vandafledningsafgifter og tilslutningsbidrag. Den nuværende lov for kloakforsyningen kræver, at kloakfondens budget skal hvile-i-sig-selv over en årrække. Det vil sige at indtægter og udgifter skal balancere og der ikke må være gæld eller opsparring gennem flere år. Forvaltningen har i 2008 beregnet en nødvendig takststigning der er trådt i kraft i I forbindelse med den kommende selskabsdannelse af kloakforsyningen pr. 1. januar 2010, vil reglerne for fastsættelse af vandafledningsafgiften blive ændret efter nærmere regler. Kloakfondens udgifter i perioden har været vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen. Der er især lagt vægt på fornyelse af kloaksystemet, i takt med afskrivninger, og de kommende udfordringer til klimatilpasning. 66

67 Det økonomiske perspektiv Spildevandsplanens perspektivperiode er Opgaven med at håndtere spildevand og regnvand i Brøndby Kommune, er påvirket af flere nye udfordringer, og disse skal allerede nu indgå i den planlægning der foretages i dag. Dette drejer sig bl.a. om service overfor borgerne, både set i lyset af kloakkens funktion men også klimaforandringerne og de øgede krav til et bedre vandmiljø. De nye udfordringer, som er uddybet nedenfor har indflydelse på økonomien og investeringsbehovet i kloakforsyningen og dermed også i det nye forsyningsselskab i fremtiden og særligt i perspektivperioden Klimatilpasning Investeringer i forhold til klimatilpasning kan på nuværende grundlag, skønnes ud fra generel forudsætning om at der falder ca. 30 % mere regnvand i fremtiden. Hvis man antager, at kloakforsyningen skal håndtere al den ekstra regnmængde kan omfanget af investeringsbehov anskues som en ny ledning ved siden af det eksisterende fællessystem til at håndtere de forventede ekstra regnmængder. Udgifterne er skønsmæssigt beregnet, og vil være i størrelsesordenen ca. 400 mio. kr. og fordelt over de næste 30 år, dermed en årlig investering på kr. 13 mio. kr. I planperioden forventes udarbejdet grundige forundersøgelser og analyser, se afsnit om klimatilpasning, der vil kunne give et mere nøjagtigt billede af de kommende økonomiske udfordringer i forbindelse med klimatilpasning. Kloakfornyelse Kloakken i Brøndby Kommune er anlagt med ca. 40 % før 1960 og 58 % i perioden fra Generelt vurderes kloakanlæg anlagt før 1980 at have en levetid på 75 år. Der er erfaring for at kloakanlæg anlagt i 60 erne og 70 erne er af særlig ringe kvalitet, og at kloak anlagt i industriområder kan have reduceret levetid. Investeringer til kloakfornyelse, set ud fra dette perspektiv, betyder at de nødvendige investeringer i vedligehold og fornyelse skal foretages i et noget hurtigere tempo, hvis vi skal følge med levetiderne. Med en levetid på kloakken fra 60 erne og 70 erne på for eksempel 55 år, kræver det øget investeringsbehov i perioden fra Vandrammedirektiv EU s vandrammedirektiv skal sikre beskyttelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Der er fastlagt en stram tidsplan, hvor målet er, at vandområderne i Europa generelt har opnået god tilstand inden år 2015, hvor 2027 er den ultimative frist for opfyldelse af miljømål. Udover kloakforsyningens indsats, ligger der et stort arbejde hos miljøforvaltningen i Brøndby Kommune, for at opfylde vandrammedirektivet. I 2007 vurderede kloakforsyningen en gennemsnitlig restlevetid for hele kloakken på 55 år, hvilket svarer til en lineær årlig afskrivning på 14 mio. kr. pr. år, og vil være det forventede investeringsbehov i perspektivperioden. 67

68 68

69 Forhold til øvrig planlægning Regionplanen Regionplan 2005 udstikker rammerne for den fysiske planlægning i Hovedstadsregionen, hvilket blandt andet omfatter Brøndby Kommune. Den gældende regionplan er udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Regionplanen fastlægger de overordnede rammer for byudvikling, erhvervsudvikling, infrastruktur og miljø i regionen frem til Af relevante forhold for spildevandsplanlægningen er blandt andet krav til hensynet til vandmiljøet og regionplanen indeholder målsætninger for kystvande, søer og vandløb samt krav om forbedret rensning til en række ejendomme i det åbne land. Generelle og specifikke retningslinjer for spildevandhåndtering. Prognoser for befolknings- og byudvikling. Stedspecifikke krav for regnbetingede udledninger. Kvalitetskrav for målsatte vandløb, søer og kystnære farvande. Som følge af kommunalreformen og gennemførelse af vandrammedirektivet bliver regionplanen fremover erstattet af et landsplandirektiv, 34 kommuneplaner og vandplanerne, som skal udarbejdes i Fingerplan 2007 Dele af Regionplan 2005 vil blive erstattet af landsplandirektivet Fingerplan 2007, der som fastlagt i planloven indeholder bindende regler for byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, transportkorridorer, trafik- og forsyningsanlæg, som er særlige for hovedstadsområdet. Den resterende del af Regionplan 2005 med retningslinjer for bl.a. landområdet, vand, støj mv. vil ligeledes få retsvirkning som et landsplandirektiv, men vil blive ophævet i takt med, at kommunerne i 2009 vedtager nye kommuneplaner. De to landsplandirektiver: Fingerplan 2007 og Regionplan 2005 vil sammen med en landsdækkende oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 udgøre det overordnede grundlag for kommunernes arbejde med planstrategier og for næste generation af kommuneplaner. Miljømålsloven Vandrammedirektivet EU's vandrammedirektiv skal sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Målet er, at vandområderne i Europa generelt har opnået god økologisk tilstand inden år Som navnet klart siger, er vandrammedirektivet en rammelov, der fastsætter en række miljømål der skal opfyldes inden for en fastsat frist, og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur, for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Hvordan rammerne udfyldes, er i vid udstrækning overladt til de enkelte medlemslande. Direktivets definition af miljømålet "god tilstand" er specielt for overfladevand og er ikke fastlagt endnu, men der forventes ikke en generel skærpelse af kravene til danske vandområder. Dansk lovgivning vil fremover kræve, at myndighederne iværksætter de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene. Dette er nyt og afgørende i forhold til den tidligere lovgivning, der var forholdsvis blødt formuleret med hensyn til myndighedernes ansvar 69

70 for gennemførelse af regionplanens retningslinjer for blandt andet kvaliteten af vandløb, søer og kystvande. Miljømålsloven er et led i gennemførelse af vandrammedirektivet i dansk lovgivning. Miljømålsloven indeholder blandt andet overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning. Arbejdsplanen for vandrammedirektivet er beskrevet i hæftet Ny vandplanlægning i Danmark fra Miljøministeriet og består af følgende planlægninger: Spildevandsplanen er udarbejdet på baggrund af målsætningerne i Regionplan 2005, der er gældende indtil vandplanerne er vedtaget. Vandplanen og indsatsplanen vil indeholde tiltag på spildevandsområdet, og skal derfor indarbejdes i spildevandsplanens revision. Brøndby Kommune har fremsendt input til miljømålslovens idéfase til Miljøcenter Roskilde. Brøndby Kommune hører til: Vanddistrikt II Sjælland, Hovedvandsopland II, 4 Køge Bugt. Bidraget omhandler Fæstningskanalen, oplandet til Køge Bugt og Brøndby Kommunes arealer. Vi kender pt. ikke de endelige mål og aktiviteter for at nå målene, fordi Vandplan samt handlingsplan ikke er udarbejdet endnu. Basisanalyser Basisanalyserne er gennemført af alle EU-lande som led i at tilvejebringe et ensartet grundlag for vandplanlægningen i Europa. Basisanalyserne for hovedstadsområdet er udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). De danske basisanalyser er opdelt i to rapporter: I del I har vanddistriktsmyndighederne foretaget en kortlægning af vandforekomsterne og af de kilder, der påvirker dem, mens del II er en vurdering af risikoen for at vandforekomsterne ikke vil kunne opnå de gældende regionplaners målsætninger inden Vandplanen I henhold til miljømålsloven skal staten ved miljøcentrene udarbejde en vandplan, som skal vedtages i Vandplanerne skal sikre, at kravene i EU s vandrammedirektiv gennemføres i Danmark. Brøndby Kommune skal på den baggrund udarbejde en indsatsplan, der viser, hvordan man vil leve op til målsætningerne for vandområder og grundvand. Kommuneplan, kommuneplanstrategi og Agenda 21 Kommuneplanen for Brøndby Kommune fastlægger hovedstrukturen for udvikling og arealanvendelsen i kommunen. Det vil for eksempel sige udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Kommuneplanen tager afsæt i planstrategi 2007 Kommuneplanstrategien udstikker de fysiske rammer som kloakforsyningen skal operere indenfor og desuden beskriver byrådet her målsætninger for kerneydelser, demokrati, udvikling af kommunen, der også er indarbejdet i kloakforsyningens målsætninger. I Planstrategi 2007 vil kommunalbestyrelsen sætte fokus på følgende seks temaer: Infrastruktur og tilgængelighed Byomdannelse og byudvikling Sundhed 70

71 Børn, unge uddannelse Erhvervsudvikling Kultur Derudover beskrives Brøndby Kommunes rolle i Vestegnssamarbejdet, kommunens økonomiske udgangspunkt samt mål og handlinger på agenda 21 området. Ved udarbejdelse af spildevandsplanen er specielt følgende strategier og visioner inddraget: Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for fortætning af eksisterende erhvervsområder, med særligt fokus på Priorparken, Kirkebjerg og Vibeholm samt Brøndby Strand Centrum. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at skabe levende og attraktive bymiljøer med moderne erhverv, service og i varieret omfang boliger. Fortsat formidling og dialog med borgere og virksomheder om miljøarbejdet. Miljøbelastningen skal mindskes ved fremme af bæredygtige løsninger i kommunen og der skal være en sammenhæng af indsatser for sundhed og bæredygtighed. Mangfoldig natur. Kommunen vil arbejde for at landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtige principper og tilgodese balance mellem beskyttelse og benyttelse. Kommunalbestyrelsen vil i Vestegnssamarbejdet arbejde for Vestvolden som attraktion i verdensklasse samt sikre helhedsorienteret udvikling af hele vestegnen. Klimastrategi for Brøndby Kommune Ved udarbejdelse af spildevandsplanen er Klimastrategi for Brøndby Kommune, indarbejdet. Brøndby Kommunes klimatilpasningsstrategi beskriver hvordan Brøndby Kommune vil forholde sig til klimaudfordringerne indenfor emnerne reduktion, tilpasning, finansiering og kommunikation. I strategien er opstillet målsætninger for reduktion af udledningen af drivhusgasser samt tilpasningen til forandringerne i klimaet: Samlet udledning af CO 2 skal reduceres med 20% inden 2020 Udledning fra Brøndby Kommune som virksomhed skal reduceres med 25% inden 2020 Inden 2010 har Brøndby Kommune indarbejdet klimatilpasning i de relevante planer og procedurer. Brøndby Kommune har inden 2020 igangsat de nødvendige initiativer for at sikre en tilpasning til de forandringer i klimaet, der er kendskab til. Strategien arbejder med et kort sigte ( ) og et langt sigte ( ), hvor fokus på kort sigt er at få klimaarbejdet godt i gang, beskrevet samt forankret i kommunen. De største udgifter med tilpasningen kan hovedsageligt relateres til spildevand, som er et takstfinansieret område. Klimatilpasning vil være med til at sikre borgere og virksomheder i Brøndby Kommune mod mange gener og udgifter forbundet med oversvømmelser mv., der er derfor tale om forebyggende foranstaltninger der på sigt minimerer de økonomiske og praktiske byrder for Brøndby Kommune. I udarbejdelsen af spildevandsplanen, er klimaarbejdet indarbejdet ved i planperioden at gennemfø- 71

72 re forundersøgelser, analyser og beregninger samt have fokus på løbende kommunikation og formidling overfor borgere og virksomheder i kommunen med resultaterne fra undersøgelserne. til at vandforsyningen ikke vurderer utætte kloakker som en umiddelbar forureningstrussel. Spildevandscenter Avedøre I/S I afløbsplan , forholder Spildevandscentret sig indledningsvis til ny funktionspraksis og beskriver funktionskravet for transmissionssystemet som et serviceniveau der tilbydes interessent kommunerne. Spildevandscentret lægger op til en fælles vurdering af funktionspraksis mellem kommunerne og spildevandscentret. Spildevandscentret har siden 2003 haft et system af målere i afløbssystemet, for bl.a. at få overblik over mængden af uvedkommende vand der ledes til renseanlægget. I udarbejdelsen af nærværende spildevandsplan er både funktionskrav samt tiltag for uvedkommende vand indarbejdet. Vandforsyningsplanen Brøndby Kommunes vandforsyningsplan fra 1997 /20/ indeholder målsætninger og planer for den fremtidige vandindvinding og vandforsyning. I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresser vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg. Desuden har planlægningen af nedsivning af vejvand stor indflydelse. Vandforsyningen angiver industrigrunde, sprøjtemidler og utætte kloakker som potentielle forureningstrusler. Dog vurderes at kloakeringen af kolonihaveområderne, som er udført i de foregående år, samt en målrettet kloakfornyelse at være med 72

73 Administrationspraksis Kommunens og grundejerens forpligtigelser Kommunen skal udarbejde en spildevandsplan for kommunens eksisterende og planlagte spildevandshåndtering. føre stik frem til grundgrænse og sikre at grundejer kan aflede spildevand fra stueplan ved gravitation eller bekoste nødvendige foranstaltninger, så spildevand kan afledes ved tryksætning eller lignende. fastsætte serviceniveau udtrykt ved minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav og overholde dette. sikre overensstemmelse mellem kommunale planer og angive i spildevandsplan, hvilke krav borgeren kan gøre gældende overfor kommunen. Grundejeren skal / bør holde sig orienteret om det gældende serviceniveau i kommunen. tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg når stik er ført frem til grundgrænsen. sikre at spildevandet fra kælderen kan ledes til kloakken. sikre foranstaltninger mod opstuvning i kælder, såfremt der ønskes sikkerhed udover det af kommunen fastsatte niveau. Tilslutning til offentlige spildevandsanlæg Kommunalbestyrelsen har ansvaret for etablering, drift og vedligeholdelse af det offentlige spildevandsanlæg. Ejeren af fast ejendom indenfor spildevandsplanens kloakoplande er forpligtiget til at tilslutte ejendommens afløb til det offentlige kloaksystem (via skelbrønd), når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Kloakforsyningen tillader som hovedregel kun én stikledning til en ejendom der ikke tidligere har været tilsluttet det offentlige kloaksystem. Det er kloakforsyningen der anlægger stikledningen til ejendommen uden udgift for grundejeren. I enkelte tilfælde kan der dispenseres for denne begrænsning, og i den forbindelse afholdes udgifterne til anlæg af ekstra stikledninger eller flytning af eksisterende stikledninger, af grundejeren. Ændring af kloakeringsforhold på ejendom eller område Kloakering indenfor kloakerede oplande Kloakering af større udstykninger indenfor et kloakeret opland sker på udstykkerens foranledning og de etablerede spildevandsanlæg får status af fælles privat kloak. Der er mulighed for efter aftale, at spildevandsanlæggene efter færdiggørelsen kan overgå til offentlige kloakker. Denne aftale skal være på plads inden anlægget udføres. Kloakering udenfor kloakerede oplande For at nye områder udenfor kloakerede oplande kan kloakeres skal der udarbejdes et tillæg til spil- 73

74 devandsplanen. Nye områder vil blive etableret som offentlig kloak. Der vil udelukkende blive etableret kloak for husspildevand. Ændring af kloakeringsforhold på ejendom eller område Kloakering indenfor kloakerede oplande Kloakering af større udstykninger indenfor et kloakeret opland sker på udstykkerens foranledning og de etablerede spildevandsanlæg får status af fælles privat kloak. Der er mulighed for efter aftale, at spildevandsanlæggene efter færdiggørelsen kan overgå til offentlige kloakker. Denne aftale skal være på plads inden anlægget udføres. Kloakering udenfor kloakerede oplande For at nye områder udenfor kloakerede oplande kan kloakeres skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Nye områder vil blive etableret som offentlig kloak. Der vil udelukkende blive etableret kloak for husspildevand. Kloakforsyningens økonomi Finansiering af udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse af det offentlige spildevandsanlæg, udgøres af brugerne i form af tilslutningsbidragene og de årlige bidrag. Grundlaget for opkrævning af bidrag fra brugerne er den kommunale betalingsvedtægt, vedtaget af kommunalbestyrelsen. Betalingsvedtægt bidrag Betalingsvedtægt for Brøndby Kommunes kloakforsyning /18/ beskriver bl.a. reglerne for kloakforsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag og vejbidrag. Dette afsnit beskriver de overordnede regler. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for detaljer i betalingsreglerne. Den gældende betalingsvedtægt fremgår af kommunens hjemmeside. Takster reguleres hvert år i forbindelse med budgetlægningen og fremgår af kommunens takstblad. Det gældende takstblad findes på kommunens hjemmeside. Tilslutningsbidrag Ved indtræden i kloakforsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er et engangsvederlag for medlemskab af kloakforsyningen. Tilslutningsbidraget er et standardbidrag for bolig- og erhvervsejendomme i by- og landzone, der opkræves som et standardbidrag for en boligenhed og pr. påbegyndt 800 m2 grundareal for erhvervsejendomme. Standardtilslutningsbidraget pristalsreguleres hvert år efter Danmarks Statistiks indeks for anlægsarbejder. For 2009 udgør tilslutningsbidraget ,81 kr. inkl. moms pr. boligenhed. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget for afledning af husspildevand til 60 % af standardtilslutningsbidraget. For 2009 udgør tilslutningsbidraget for afledning af husspildevand ,90 kr. inkl. moms. Tilslutningsbidraget forfalder til betaling når der foreligger tilslutningsmulighed. Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag. Bidraget opkræves løbende over året. For boliger betales vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Hvor afgiften ikke kan beregnes efter målt vandforbrug, fastsættes det årlige vandforbrug til 170 m3 pr. år. For erhvervsejendomme betales vandafledningsbidraget også efter forbrug. 74

75 For 2009 udgør vandafledningsbidraget 23,31 kr. inkl. moms pr. m3 vandforbrug. For anvendelse af tagvand til toiletskyl, vaskemaskine eller andet der udledes til kloak, betales vandafledningsbidrag. Der kan opnås fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke ledes til kloaksystemet. Særbidrag Hvis en erhvervsvirksomhed afleder spildevand med en anden sammensætning end almindeligt husspildevand (særligt forurenende), opkræves et særbidrag, da rensningen af spildevandet giver anledning til nogle ekstra omkostninger. Særbidraget opkræves på baggrund af målinger af spildevandet fra den pågældende virksomhed. Bidraget fastsættes som summen af merudgiften til behandling af det særligt forurenende spildevand og til prøvetagninger, analyser, administration m.v.. Vejbidrag Omkostningerne ved afvanding af veje, pladser og lignende til det offentlige spildevandsanlæg skal betales af staten og kommunen. I lighed med øvrige tilsluttede brugere skal de betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. Statslige veje For afvanding af de statslige veje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 matrikulært areal hvorfra overfladevandet ledes til det offentlige kloaksystem. For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler, kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen på en procentsats (angivet i Betalingsvedtægten /18/) af kloakforsyningens anlægsudgifter. Udtræden af kloakforsyningen En ejendom der er tilsluttet det offentlige kloakerede opland, kan udtræde helt eller delvist af Kloakforsyningen, hvis der er enighed herom mellem kommunen og grundejeren eller virksomheden, og hvis der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for nærmere beskrivelse af reglerne. Ved delvis udtræden af Kloakforsyningen for tag eller overfladevand, skal grundejeren eller virksomheden selv bortskaffe overfladevandet lokalt på egen grund, f.eks. ved nedsivning. Kommunen kan i henhold til Betalingsvedtægten tilbagebetale op til 40 % af tilslutningsbidraget på det tidspunkt hvor aftalen om udtræden indgås. Det er i Kloakforsyningens interesse at minimere tilledningen til kloaksystemer der er hydraulisk belastede. For at afhjælpe kapacitetsproblemerne ser Brøndby Kommune som udgangspunkt positivt på at lade ejendomme delvist udtræde af Kloakforsyningen. Grundejer skal indhente tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevand eller overfladevand hos kommunen, før tilslutningen ophæves. I betalingsvedtægten beskrives en ejendoms generhvervelse af tilslutningsret og pligt, efter tidligere at have været udtrådt af det offentlig kloakerede opland. Der henvises til den gældende betalingsvedtægt for beskrivelse af reglerne. Kommunale veje og private fællesveje 75

76 Fællesprivate spildevandsanlæg Et fællesprivat spildevandsanlæg, er et anlæg hvor flere ejendomme er tilsluttet og i fællesskab er ansvarlige for at drive og vedligeholde det. I henhold til betalingsvedtægten, skal der i forbindelse med tilslutning af flere ejendomme til et privat spildevandsanlæg, oprettes et spildevandslaug der har ansvaret for etableringen, driften og vedligeholdelsen af anlægget. Vedtægter for lauget skal tinglyses på de enkelte ejendomme I betalingsvedtægten beskrives kloakforsyningens muligheder for at overtage private spildevandsanlæg. Grænsen mellem private og offentligt anlæg Retningslinjerne for ansvaret ved anlæg, drift og vedligeholdelse af stikledningerne mellem kommunen og den private grundejer samt de økonomiske spørgsmål derimellem, er beskrevet i dette afsnit og tager udgangspunkt i betalingsloven/4/ og som beskrevet i vejledningens afsnit og /5/. Kloakforsyningens kloakanlæg afsluttes ved matrikelskellet til en ejendom. Dvs. at afgrænsningen mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg ligger i skellet. I nogle tilfælde hvor hovedkloakken er beliggende på privat grund som offentlig kloak eller en del af hovedkloakken er privat, for eksempel hvis en grundejerforening er fælles om at drive og vedligeholde et fælles kloakanlæg, er der en mere detaljeret afgrænsning. Ved offentlig kloak på privat grund, er det kun selve tilslutningselementet (muffe eller grenrør) til den private stikledning, der er offentlig. Offentlige ledningsanlæg etableret på privat ejendom, sikres ved tinglysning på den enkelte matrikel. Hvorvidt et kloakanlæg er privat eller offentligt vil typisk fremgå af dokumenter som landvæsensnævnskendelser, landvæsenskommissionskendelser, deklarationer, udstykningsplaner, fordelingsregnskaber over parcellernes betaling af kloakbidrag med videre. I spildevandsplanen for de kloakerede områder findes en oversigt over private anlæg. Oversigten er ikke komplet, da der i forbindelse med en konkret sagsbehandling vil kunne vise sig at være anlæg, der må betragtes som private. Vedligeholdelse Det er den private grundejer der har ansvaret for at drive og vedligeholde stik og egne afløbsinstallationer på ejendommen, og kommunens ansvar som myndighed at føre tilsyn med dette. Kommunen vedligeholder den offentlige del af stikledningen til ejendommen, og afholder udgifterne hertil. Ved nybyggeri kræver Kloakforsyningen at grundejer etablerer inspektionsmulighed på den private del af stikledningen (skelbrønd) i en afstand af højst 5 m inde på ejendommen. Ejendomme i det åbne land Dette afsnit beskriver betalingsreglerne for ejendomme udenfor kloakerede oplande. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Et påbud til helårsboliger om forbedret rensning til et bestemt renseniveau efter regionplanen skal altid følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 76

77 Private renseanlæg i det åbne land Hvis en grundejer ikke har kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen skal grundejeren selv betale det nødvendige renseanlæg. Kommunen tømmer bundfældningstanke for ukloakerede ejendomme. Grundejeren betaler hvert år et slambehandlingsbidrag, der dækker udgifter for behandling af slam/spildevand på Lillerød Renseanlæg. Takster for tømning af bundfældningstanke fremgår af kommunens takstblad. Det gældende takstblad findes på kommunens hjemmeside. 77

78 78