Du er nu landet. Velkommen til IBO Modellen
|
|
- Patrick Brandt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Du er nu landet Velkommen til IBO Modellen
2 IBO Modellen Innovations-Brobygnings-Opgaven Nytænkning af OSO
3 Program Hvorfor IBO? Hvad er IBO? Hvad kan IBO? Hvordan laver man en IBO? Hvilken teori bygger IBO på?
4 Nyt sigte What can I change instead of How to fit in
5 Er efterskolerne også folkeoplysende og livsoplysende på job og uddannelsesområdet? Elever ved ikke, hvad de ikke ved citat Ulla Højmark Hvordan kan vi udfordre den berøringsangst der hersker omkring netop at udfordre elevers forestillinger om, uddannelser og job?
6 Baggrund Udvikling af ny OSO i 10.kl til IBO baggrund herfor Samspil mellem innovation, brobygning og erhvervsvejledning hvordan kan det forbedre OSO? Fire efterskoler har udviklet fire forskellige forløb i sidste skoleår. UCN har foretaget følgeforskning IBO indgår som en indsats i et to-årigt projekt i Region Syddanmark. E2E-fra Efterskole til Erhvervsuddannelse.
7 Formål At flere efterskoleelever opnår positive og meningsfulde oplevelser med brobygning til erhvervsuddannelser og tilknyttede erhverv. At flere efterskoleelever bliver mere afklarede og træffer beslutning om ungdomsuddannelse på et mere kvalificeret grundlag.
8 IBO modellen IBO er en nytænkning af OSO i 10.kl. og tilført en særlig innovationsdidaktik: 1. At eleven finder et tema og oparbejder faglig viden om temaet. 2. At eleven tager kontakt til et erhverv med henblik på et besøg. 3. Eleven besøger virksomheden og identificerer problemfelter på virksomheden indenfor temaet. 4. Eleven udvikler herefter en ide, der kan forbedre noget i virksomheden inden for temaet. 5. Eleven får sparring og ideforbedrer via brobygning til erhvervslivet og ungdomsuddannelser 6. Det er den udviklede ide, som er opgavens produkt.
9 Forslag til IBO struktur for samarbejde mellem efterskoler, virksomheder og ungdomsuddannelse i 2017/19 IBO Forberedelses dag Ideudvikling på tema: IBO dage : Ideudvikling Problemidentifikation og udarbejdelse af første løsningsforslag. IBO dage: Ideforbedring og efterprøvning Udarbejdelse af endelig ide og produkt Brobygningsdae Brobygningsdag til erhverv. 1 til erhverv. (3 i alt lægges enkeltvis eller samlet) Brobygningsdage til ungdomsuddannelse ( 2 dage) Brobygningsdag 2 til erhverv. Aflevering af ibo ide: Brobygningsda g 3 til erhverv.
10 Generel model for brobygning til erhvervsuddannelse med IBO Dag 1 Modul 1 og 2 Erhvervsskoledel Fagligt undervisning i forhold til erhvervsskolefokus Dag 2 Modul 3 Workshop IBO Kobling af IBO ide til erhvervsskolens faglige retninger. Modul 4 Workshop IBO Reflekterende team af elever omkring produkt og uddannelse. Studievejledning kobling af IBO og ungdomsuddannelse.
11 Eksempel på brobygning til erhvervsuddannelse med IBO Odense Tekniske Gymnasium: Idégenerering, produktudvikling og projektarbejdsform Dag 1 Modul 1 og 2 HTX faglighed I dette projekt skal eleverne arbejde med problemidentifikation, problemanalyse og idegenerering. Det skal føre frem til og understøtte arbejdet med elevernes IBO-opgave, som går ud på at designe og fremstille et produkt. Eleverne introduceres til projektarbejdsformen og de tekniske og faglige elementer i fremstilling af prototyper på HTX. Dag 1: Eleverne arbejder med problemidentifikation, problemanalyse, idearbejde, ide genereringsteknikker, gruppekontrakter og -roller. Elementer i dette kunne bl.a. være krav til løsninger, scorecard og vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet. Dag 2 Modul 3 Workshop IBO Sparring på IBO idé med udgangspunkt i indholdet på dag 1 Modul 4 Workshop IBO Reflekterende team af elever omkring produkt og uddannelse. Studievejledning kobling af IBO og ungdomsuddannelse.
12 IBO Elevguide Power Point med guide til eleverne: Krav til opgaven Struktur for perioden Hvad er IBO dage Hvad er Erhvervsbrobygning - hvad skal eleverne Hvad er Uddannelsesbrobygning hvad skal eleverne Hvad bliver eleverne bedømt på Guiden er udarbejdet som ramme, man kan selv tilføje og fjerne elementer der ikke passer på ens egen skole. Find den her:
13 Teori grundlag motivation Pless m.fl. motivation Videns- Motivation Motivationsoriteringer motivation Involverings- Præstationsmotivation Mestringsmotivation Relations-
14 Mestringsmotivation At få det ført ud i livet, fortælle vores samarbejdspartnere om en løsning, der i princippet godt kunne virke i virkeligheden.. det er nice at komme ud og fortælle om det på en virksomhed (Interview1, elever) Jeg troede til at starte med at vi drenge ville hygge os i stedet for at lave noget, det har vi også gjort, men man kan sige, da vi så fik at vide at der skulle være noget praktisk ind over, det gav sådan lidt mere et pust ind i projektet.. blev positivt overrasket over at vi tog ansvar for hinanden og sagde til hinanden kom nu i gang (Interview 2, elever). 14
15 Relationsmotivation Flere elever har kunne trække i eget netværk og relationer de tidligere har haft glæde af. Fælles for projekterne er her at udgangspunktet for idégenerering har været kendskab til et bestemt område, der så har dannet platform for udvikling af temaer, der ifølge eleven kunne trænge til forandring. maj
16 Involveringsmotivation Egne ben è Ejerskab til projektet Læreren har sådan set lagt ansvaret lidt mere over på eleven, vi skulle selv ligesom holde styr på det hele... og det har været meget forskelligt, hvor langt grupperne er nået. Nogle har haft rigtig travlt til sidst, nogle har været færdige i lang tid (Interview 1, elever). 16
17 Vidensmotivation I IBO opgaven, der var det slet ikke så meget hvad der skete rundt om mig jeg lagde mærke til, det var ikke så meget faget som sådan, men mere hvordan man kunne gøre arbejdsdagen bedre (Interview 3, elever). 17
18 Præstationsmotivation Når der så sidder en af de her samarbejdspartnere og giver dem noget feedback på det, som har en helt anden vinkel, end vi andre har på det. Det synes jeg er rigtig spændende, og det giver rigtig meget og er fedt for eleverne.(interview 1 undervisere)
19 Teori grundlag karriere kompetencer/læring ( Lay & Watt) Beslutning skompete ncer Selvindsigt Karrierek ompeten cer Overgang skompet encer Mulighedsb evidsthed 19
20 Beslutningskompetencer Dette IBO, at vi var ude og se, hvad man rent faktisk kom til at arbejde med. Det var meget bedre end fx brobygning. For der kom man faktisk ud på et firma, hvor man kunne se, hvordan dagligdagen var (Interview 5, elever). Jeg synes generelt bare at hele oplevelsen, den har været mega fantastisk. Jeg synes alle skulle have en IBO oplevelse, fordi det hjælper en til at blive afklaret med hvad du egentlig vil og kan (Interview 4, elever). Det hjalp meget 20
21 Overgangskompetencer Men den her opgave er ( ) meget fri. Den er meget åben og man skulle virkelig tænke selv.. det er fedt at blive udfordret på den måde (interview 5, elever) Man er blevet meget mere selvstændig af det. Man er blevet bedre til at arbejde selvstændigt. Du har ikke haft den der hjælp fra lærere. Du har ikke haft en der har sagt, det er forkert og det er rigtigt (interview 4, elever) 21
22 Mulighedsbevidsthed Jeg har tænkt lidt over det altså man skulle finde på den der idé og det første brobygningsforløb var i 9.klasse, det var ikke en særlig god uge fordi du bare var rundt og høre. Men den hvor du kommer ud (IBO) og der hvor du skal tænke dig lidt om nu havde vi jp om sikkerhed skulle man jo gå og tænke over hvad man kunne lave hvis det var, få nogle erfaringer med det (Interview 2, elever). 22
23 Selvindsigt Man lærer virkelig meget om sig selv i forløbet, hvad man selv kan, og hvad man kan blive bedre til (Interview 5, elever).. jeg synes IBO har været meget mere mig selv der kom med en ide der er meget mere personlighed i IBO (Interview 3, elever). 23
24 Læring frem for produkt Elevernes læring Not only to fit in men at have et handlende og forandrende blik på verden Tro på egen formåen, Handlekompetencer Samarbejdskompetencer som empati, kulturel forståelse og kreativitet. Forskning viser at forbedring disse kompetencer bidrager til at forbedre til kognitive færdigheder. (ffe-ye)
25 Erfaringer af IBO 2016/17 med virksomhederne Det er en overskuelig opgave for virksomhederne at skulle stille sig til rådighed en dag for elevens besøg. Det har været en fordel at skolerne har sendt et forventningsbrev ud til virksomhederne efter elevens kontakt og forud for besøget for bedre at forstå ideen/formålet med opgaven. Virksomhederne er positivt indstillet på elevernes besøg. Det er en fordel at skolerne/personalet synliggør deres netværk til virksomheder for eleverne. At virksomheden har fået øjnene op for vigtigheden af at udbyde lærerpladser. At elever har fået tilbudt en læreplads efterfølgende.
26 Særlig innovationsdidaktik En særlig didaktik er forbundet med det almene innovationsmindset. Den flytter sig fra en udefra kommende opdragsgivende til et afsæt i den enkeltes værdier. Det er elevens læring om det de finder værdifuldt at forbedre (temavalget) som er afsættet. Ikke en virksomheds ønske om økonomisk gevinst. Elevperspektivet partnerskab gennem elevinitiativ. Vurdering af innovationen, altså hvordan elever kan reflektere over innovationens potentiale og hvordan det forbedrer verden ud fra de tre vurderingskriterier.
27 FIRE Der er fire faser i den undervisningsmodel, som danner et didaktisk grundlag for innovationsundervisning og partnerskaber i IBO Modellen 1. Forståelsesfasen 2. Idéfasen 3. Realiseringsfasen 4. Evalueringsfasen
28 Tag en IBO Model og Kabale Læg IBO Kabalen og tilpas til din skoles årsplan Og hent IBO Modellen og arbejdsark
29 Spørgsmål
Ordblinde og entreprenørskab
Ordblinde og entreprenørskab Gylling Efterskoler d. 20.4.2107 Karin Skjøth Proceskonsulent Innovation & Partnerskaber mellem skoler og lokale aktører Kontakt: 61750740 / kskjoeth@gmail.com / www.karinskjøth.dk
Læs mereElevguide Innovations-brobygningsopgave
Elevguide Innovations-brobygningsopgave IBO opgavebeskrivelse: 1. Opgaven går ud på at udvikle en ide til en modtager uden for skolen. 1. Det kan være en virksomhed, organisation, forening, kommune, borgergruppe,
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereCO-CREATION VIRKSOMHEDER
CO-CREATION HTX VIRKSOMHEDER om pigevenlige uddannelsesopgaver Oktober 2013 Co-creation Co-creation er en særlig tilgang til at skabe innovation*. Co-creation handler om aktivt at inddrage brugere og interessenter
Læs mereVejledning. Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører
Vejledning Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører Indhold Vejledning 4 1. Elevperspektivet - Partnerskab gennem elevinitiativ 6 Definition af partnerskabsperspektivet 6 Partnerskabsopbygning
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs mereBeskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole
Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret
Læs mereEUD10 på Tingagerskolen
Beskrivelse af Eud 10 på i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole EUD10 på EUD10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Eller er usikker på, om
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs mereBudskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.
Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mereLAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)
LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereTopmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Læs merePartnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen
Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne
Læs mereDet gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK
Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper Anders Ladegaard Formand UU DANMARK Intensivt vejledningsforløb Middelfart uge 45 2016 Forløbet bygger på karrierelæringsprincipper og har et ressourceorienteret
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereVirksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og - Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis På Brønderslev
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereHvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne
Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereEvaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs merePædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl
Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereWorkshop 5. Finn Holst
FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereBLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere
BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereVelkommen til workshop om -Det tværfaglige talent - mange kompetencer i spil
Velkommen til workshop om -Det tværfaglige talent - mange kompetencer i spil Innovation camps i regi af Centres of Excellence 1 NCE Jeres værter er: Docent Peter Koudahl, NCE, Metropol Kvalitets- og udviklingskonsulent
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIndustrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereNational analyse af bibliotekstilbud til
National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelser - Et centralbiblioteksprojekt Ved Nina Thorsted Petersen, CB specialkonsulent, Odense Biblioteker og Borgerservice Ikast 29.01.2019, Herning
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereHvilken faglighed? Hvad er skolen sat i verden til? Endnu dygtigere, og trives endnu bedre. Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed
Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed det Hvad har gør alle vi på skoler Parkskolen? i landet -og hvordan kommer vi videre? - Hvilken faglighed? Der er mange fagligheder, der skaber livsduelige børn skolens
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereErhvervsorienterede overgange. Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål
Erhvervsorienterede overgange Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål Industriens Mænd Efterskole møder industrivirksomhed møder efterskole møder erhvervsskole Industriprojektet Projektet
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereDen innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL
Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereTeknologi A HVAD SKAL VI MED TEKNOLOGI A?
Teknologi A HVAD SKAL VI MED TEKNOLOGI A? Produktudvikling i teknologi A Produktudvikling som en systematisk og iterativ proces danner rammen om hovedparten af kernestoffet i fagets projektforløb: Problemidentifikation
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereVejledning Du kan nde vejledning til hele processen i ovenstående link. KAPITEL 2 UDDANNELSE OG JOB UDDANNELSE OG JOB 1 UDDANNELSE OG JOB 2
KAPITLER KAPITEL 1 Sådan arbejder du med studievalgsportefolio KAPITEL 2 Uddannelse og Job KAPITEL 3 Uu-vejledning KAPITEL 4 Uddannelsesaften/ Åbent Hus KAPITEL 5 Introkursus i 8.klasse KAPITEL 6 Karrierelæring
Læs mereKort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt
Gør tanke til handling VIA University College Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt v/rita Buhl, VIA UC Bestyrelsesmøde Forum 100%, d. 23. maj 2019 1 Klikforatredigerei master Karrierelæring
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereUnge og uddannelse hvorfor og hvordan?
Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs meremod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN
OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE
Læs mereStrategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com
vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mere