Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia

Transkript

1 Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia årig arbejdsplan for Ammassalik Museum / Tasiilap Katersugaasivia

2 2

3 Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia årig arbejdsplan for Ammassalik Museum/ Tasiilap Katersugaasivia

4 Ukiunut sisamanut pilersaarut Tasiilap Katersugaasivia Siulequt Una Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivianut pilersaarut ukiunut sisamanut atuuttoq assigisa sisamassaanik suliarineqarpoq, allaattuulluni katersugaasiviup pisortaa Cand. Comm. Carl-Erik Kortleven Holm. Katersugaasiviup pisortaa ukioq 2009-mili atorfinippoqt. Siornatigut ukiuni pingasuni katersugaasivik suliatigut akisussaasumik aqutsisoqarsimanngilaq. Katersugaasivik tallimanik illutaqarpoq. B-41 (allanngutsaalisaq). Assinik saqqummersitsivik B-36. Toqusut inaat B-59. Illu issumik qammagaq B-1339 (ukiiviusartoq assilillugu). Naatsiiaasivik B-29 (umiamut qaannamullu toqqorsivik). Allanngutsaalisassatut naleqquttoq. Takuneqarsinnaasutut missingersuutit allanngorarput mi appariarujussuarneranut pissutaavoq, ukioq 2007 aningaasaqarnikkut Tasiilamut ajutoorfiummat, karsiusinnaasut tamaasa matuneqarlutik. Missingersuutip qaffariaataa ukiuni tulliuttuni 2011 aamma 2012 taamaallaat iluarsaassinermut aserfallatsaaliinermullu atorneqarput. Ukioq 2013 iluarsaassinermut aserfallatsaaliinermullu missingersuutip annersaa siumut kalerreeqqaarani ilisimatitseqqaarnanilu Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivimmit unitsinneqarpoq. Taamaammat suliassamut tassunga akisussaaffik Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsiviup akisussaffigilerpaa. Katersugaasivik B-41 Ukioq Missingersuut Assinik saqqummersitsivik B-36 Ukioq Missingersuut (kr.) Katersugaasiviup suliassai pingaarnerit tallimaasut makkuupput: Katersineq, nalunaarsuineq, aserutsaaliineq, misissuineq aamma paasissutissiineq. Katersugaasiviup pisortaata ukiuni siusinnerusuni anguniagaralui killilerneqartariaqarsimapput immikkut aningaasaliisoqanngimmat. Kulturimut siunnersorti, ukioq 2012-mi Kommuneqarfik Sermersuumit atorfinitsinneqartoq, ajoraluartumik atuukkunnaarpoq. Nuummiit allaffissorneq ataatsimut isigalugu sulisunik taarseraaffiusimaqaaq. Pisortaanerit arlallit, fagchefit, kulturimut siunnersortit aamma Ac-tut siunnersortit; atorfiit tamarmik ukiup ataatsip ingerlanerani arlaleriartumik sulisunik taarseraaffiupput. Nuummi aqutsisoqarnikkut taarseraanneq annertutigitillugu, missingersuutillu appasillutillu aalaakkaasuunngimmata siunissaq isigalugu pilersaarusiorneq ajornakusoorpoq. Ukiunut sisamanut una suliassatut pilersaarut makkunannga immikkoortoqarpoq: 1. Takorluugaq/Anguniagaq 2. Katersineq: killiffik aamma iliuusissaq 3. Aserutsaaliineq, aamma nutarterineq: killiffik aamma iliuusissaq 4. Nalunaarsuineq: Killiffik aamma iliuusissaq 5. Misissuineq: killiffik aamma iliuusissaq 6. Paasissutissiineq aamma saqqummersitsineq: killiffik aamma iliuusissaq 7. Eqikkaaneq 4

5 4-årig arbejdsplan for Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivia Forord Denne firårige arbejdsplan for Ammassalik Museum/Tasiilap Katersugaasivia er den fjerde af slagsen skrevet af museumsleder Cand. Comm. Carl-Erik Kortleven Holm. Siden år 2009 har museumslederen været ansat. Før det stod museet uden ansvarlig faglig ledelse i godt tre år. Museet består af fem bygninger. B-41 (fredet). Fotomuseet B-36. Kapellet B-59. Tørvehuset B-1339 (rekonstruktion af vinterhus). Kartoffelhus B-29 (Opbevaring af umiaq og kajak). Bevaringsværdigt. Som det ses, så er budgettet ganske varierende. Grunden til det drastiske fald i år 2009 er, at år 2007 var et økonomisk katastrofeår for Tasiilaq, så alle tænkelige kasser blev lukket. De efterfølgende øgede budgetter i år 2011 og 2012 var alene på reparation og vedligeholdelse. I år 2013 blev stort set hele budgettet til reparation og vedligeholdelse uvarslet og uinformeret inddraget af Anlæg og Miljø. Derfor har Anlæg og Miljø også overtaget ansvaret for de opgaver. Museum B-41 År Budget Fotomuseum B-36 År Budget (kr.) Et museum har fem kerneopgaver: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. En del af museumslederens ambitioner fra tidligere år har måttet begrænses, da der ikke har været afsat økonomi til det. Den kulturkonsulent, som Kommuneqarfik Sermersooq ansatte i år 2012, er desværre ophørt. I det hele taget har administrationen i Nuuk været præget af stor personaleudskiftning. Flere direktører, fagchefer, kulturkonsulenter og ac-konsulenter; samtlige poster har oplevet personaleskift flere gange på et år. Det er svært at lave langsigtede planer, når der er stor udskiftning i ledelsen i Nuuk og budgetterne er lave og ustabile. Denne firårige arbejdsplan indeholder følgende punkter: 1. Vision/Mission 2. Indsamling: status og strategi 3. Bevaring, og konservering: status og strategi 4. Registrering: status og strategi 5. Forskning: status og strategi 6. Formidling og udstillinger: status og strategi 7. Opsummering 5

6 1 Takorluugaq aamma anguniagaq 1a) Tasiilap illoqarfiani katersugaasivik mikisunnguuvoq kusanartoq, pigisaani nunaqarfinnut tallimaasunut aamma atuuttoq: Tiniteqillaq, Sermiligaaq, Kuumiut, Kulusuk aamma Isortoq nunaqarfiusimasullu inuerunnerit. Katersugaasiviup anguniagaraa nunap ilaani tamaani kulturikkut inuunermut soqutiginnilluni eqeersimaartuuneq. Katersugaasiviup aaqqissuussai siammasissut: saqqummersitsinerit, tusarnaartitsinerit, ivertiterineq allatigullu kulturikkut iliuuseqarneq. Tamakku pisinnaapput katersugaasivimmi (B-41 aamma B-36) sanianilu, silami, katersortarfimmi, utoqqaat najugaqarfiini imaluunnit atuarfimmi. Ukiut tamaasa Tasiilami katersugaasiviup qanittumi ungasissumilu eqqumiitsuliortunut attaveqaatini annertusisarpai. Katersugaasivik qanittumut ungasissumullu attaveqaatinut ilisimasanik paasissutissiisuuvoq. Aaqqissukkanik assigiinngitsunik pilersitsinikkut katersugaasiviup kissaatigaa Tunu pillugu ilisimasanik tunniusseqataanissaq. Sulissussineq pisinnaavoq tamaani najugalinnut qassinik ukioqarneq apeqqutaatinnagu aammalu avataanit tikeraanut tunngatillugu. Katersugaasivik ilisimatusartunut, tusagassiortunut, atorfilinnut nunanillu tamalaarpassuarnit soqutiginnittunut ikiuuttarpoq. Tamatuma taamaallaat Tunumi pinissaa killeqanngilaq. Isumalluutit tamakku sinaakkutaasa iluani katersugaasivik, ilisimasanik atortunik atortussiaanngitsunillu katersuissaaq. Oqaluttuarisaanikkut killeqanngilaq. Paasissutissat pigisallu katersorneqartariaqarput, nalunaarsorneqarlutik kingulissatsinnullu aserutsaaliorlugit, kingorna ilisimasassatut misissugassannngorlugit aamma paasissutissiaralugit. Tasiilami Katersugaasivik arlaleriarluni Ittoqqortoormiini katersugaasivimmut (suli) akuerisaanngitsumut aqutsisuujumalluni neqerooruteqartarsimavoq imaluunnit ilusilersugaanerusumik suleqataarusulluni. Tamanna piviusunngortinniarlugu akissaatitigut piumasaqartoqartariaqarpoq. 1b) Katersugaasiviup pisortaanut ukiut kingulliit tallimat eqqumiitsuliornikkut ingerlatalinnik qaaqqusinissaq anguniarneqarsimavoq. Tamaani najugallit tikeraartullu eqqumiitsuliortunit isumassanik immersorniarneqarput. Kulturikkut nittarsaassinerit, soorlu saqqummersitsinerit, ikkussukkat workshopertitsinerillu neqeroorutigineqarput. Tikeraarlutik eqqumiitsuliortut isumassarsiorsinnaallutik, suliaallu aqqutigalugit Tunu pillugu soqutiginninnermik pilersitsisoqarsinnaammat. Tamanna assinik saqqummersitsivimmi B-36-mi pisinnaavoq. B-36 aasaanerani saqqummersitsivittut naleqquttuuvoq, qaamanikitsuugami isaariaalu apportoqaluni. Katersugaasiviup illuutai tamarmik nungullarnerupput, kisianni atorluarsinnaallutik. Katersugaasivimmi pisortap ukiorpassuarni kissaatigisaraa toqqortaatit iluarsartuunnissaat. Piffissap ilaani katersugaasivik taarseraattunik ilinniarsimasuunngitsunillu, ilaatigullu akisussaassuseqanngitsunik sulisoqartarsimavoq. Tamatuma kinguneraa pigisat ataasiakkaat periarfeerunneri. Katersugaasivimmi pisortap takorluugarivaa suut tamaasa aaqqissuu(teqqi)nnissaat, assiliortorlugit nalunaarsorlugillu atortorissaarut REGON atorlugu. Nalunaarsuinermik misilittagallit oqarput Tasiilami Katersugaasivik eqqortumik inaarsarluakkamillu nalunaarsorniaraanni ukiup affaata missaa ukiorluunnit ilivitsoq tamatumunnga atortariaqartoq. 1c) Ittoqqortoormiini Katersugaasiviup akuerisaanissaanut neriuut milliartorpoq. Tasiilap Katersugaasiviata saniatigut allanik soqutiginnittoqarunanngilaq. 1c) Ukioq 2009-mili Tasiilap Katersugaasivia Kommuneqarfik Sermersuumut ilanngunneqarnerata kingorna aningaasaqarnikkut killilerujussuanngorpoq. Ukioq 2009 aamma 2010 pitsaasuunngeqaat. Ukioq 2011 aamma 2012 aserfallatsaalisassanut aningaasassaqalerpoq. Ukioq 2013-mut missingersuut appartinneqarpoq 2006-mi missingersuut assigilerlugu. Kommunip tulleriiaarinermut periusia naapertorlugu kinguaattoorutit pilersimasut iluarsiuminaassaqaat. Assigisaanik pilersaarusiornissaq ajornakusoorpoq. 6

7 1 Vision og Mission 1a) Ammassalik Museum i Tasiilaq er et fint lille lokalmuseum for hele distriktet med de nuværende fem bygder: Tiniteqillaq, Sermiligaaq, Kuumiut, Kulusuk og Isortoq samt tidligere bosteder i området. Museet har en ambition om at være en aktiv og udadvendt del af områdets kulturliv. Museets arrangementer spænder bredt: udstillinger, koncerter, installationer og andre kulturelle tiltag. Det foregår ind i og uden for museets faste rammer (B-41 og B-36), det kan være udendørs, i forsamlingshuset, ældrekollektivet eller skolen. Ammassalik Museum udvider hvert år sit netværk til kunstnere fra nær og fjern. Museet formidler kontakter og viden til nær og fjern. Ved at foranstalte forskellige arrangementer, ønsker museet at bidrage til kendskabet til Østgrønland. Formidlingen sker dels indadtil til områdets borgere i alle aldersgrupper og dels udadtil til tilrejsende gæster. Museet yder hjælp til forskere, journalister, embedsfolk og andre interesserede fra mange forskellige lande. Dette begrænser sig ikke til kun at finde sted i Østgrønland. Inden for de givne ressourcemæssige rammer, indsamler museet viden og genstande af materiel og immateriel art om distriktet. Historisk er der ikke begrænsninger. Informationer og genstande bør indsamles, registreres og bevares for eftertiden, for sidenhen at lave forskning og formidling. Ammassalik Museum har ved flere lejligheder tilbudt at være museumsleder for det lille (endnu) ikke godkendte museum i Ittoqqortoormiit eller indgå i et mere formaliseret samarbejde. For at realisere dette, fordres nogle ressourcemæssige allokeringer. 1b) Det har de forgangne fem år med den nuværende museumsleder været en ambition at invitere udøvende kunstnere. Kunstnerne skal inspirere områdets beboere og tilrejsende. Der udbydes kulturelle tilbud i form af eksempelvis udstillinger, installationer og workshop. De tilrejsende kunstnere får inspiration og deres arbejde er med til at skabe opmærksomhed om Østgrønland. Til dette har museet nogle lokaler i Fotomuseet i B-36. Til udstillinger er B-36 bedst om sommeren, da lyssætningen er ringe og det falder meget sne ved indgangspartiet. Alle museets bygninger er nedslidte, men fortsat funktionsdygtige. Museumslederen har i alle årene ønsket af skabe orden i arkiverne. I en periode har museet været betjent af skiftende, uudannet og til tider uansvarligt personale. Dette har medført, at enkelte genstande er blevet forsvundet. Det er museumslederens intention, at alt skal (re)organiseres, fotograferes og registreres i det elektroniske system kaldet REGON. Erfarne registratorer fortæller, at en komplet og korrekt registrering af Ammassalik Museums samling vil være omkring ½-1 årsværk. 1c) Håbet om at få godkendt museet i Ittoqqortoormiit svinder. Der forekommer ikke særlig stor interesse andre steder end på Ammassalik Museum 1c) Siden år 2009 med indtræden i Kommuneqarfik Sermersooq er Ammassalik Museums økonomi blevet væsentligt begrænset. År 2009 og 2010 var meget ringe. År 2011 og 2012 blev der tilført midler til vedligeholdelsesopgaver. I år 2013 blev budgettet atter beskåret til niveau med år Med kommunens måde at prioritere bliver det overordentligt svært at få rettet op på det efterslæb, der er opstået. Det er ligeledes svært at planlægge. 7

8 2 KATERSINEQ Killiffik 2a) Tunup oqaluttuarisaanerani pigisatigut kulturikkullu ineriartorneq Tasiilap Katersugaasiviata katersugaataasigut sammineqarpoq. Pinngortitap tunniussinnaasaanik pilersitaapput atoqqiinermillu pilersitaallutik, pinngortitaq kulturilu ingerlaqatigiillutik aammalu oqaluttuarisaanermi inuit iliuuserisarsimasaannik ileqqulersuutaannillu sinakkusersuisuusut, pinngortitallu inunnut sunniutaata, katersugaasiviup suliaani qitiusumik pingaaruteqartut. Soorunami tamanna imminermi pigisanik katersuinermi killiliisuunngilaq. Katersugaasiviup samminiarsimavaa ilisimasanik, oqaluttuanik, kulturikkullu iliuutsinik tigussaanngitsunik katersiniarneq. Assersuutissaalluarpoq Roots2Share. Tamannali ikiuutissanik pisariaqartitsisorujussuuvoq. 2b) Sumiiffimmi innuttaasut pigisaannik katersugaasivimmut tunniussuigaangamik aningaasanik akilerneqarnissaq naatsorsuutigineqartarpoq. Akissaq appasitsinniarneqartarpoq. Siullermik katersugaasivik ukiut tallimat katersugassanut pisissutissanik tunineqarsimanngimmat, aappaatullu katersugaasiveqarneq amerlavallaanik aningaasaateqartussaanngimmat. Katersugaasiviup aqutsisuata misilittagarivaa aningaasanik akiliuteqanngikkaanni kingorna piginnittussaanermut tunngassutilimmik paatsuungasoqartarnera. Qujaniutitut periuseq ajornaatsuunngilaq. Ajoraluartumik paasineqassaaq, pigisat akissalinnit pisiarineqartarmata, katersugaasiviup aqutsisuata isumaa malillugu saqqummersittariaqaraluartut, innuttaasunillu tamanit nuannaarutigineqarlutik. 2c) Kalaallit Nunaata sinneranit katersugaateqarnissaq naleqquttutut isigineqanngilaq, Ammassallip eqqaa oqaluttuarisaanikkut, atortutigut, oqaatsitsigut kulturikkullu immikkuullarissuummat. Soorunami pigisanik attuumassuteqartunik paarlaateqatigiissinnaaneq ammaffigineqarpoq. Periuseq 2d) Tasiilami katersugaasiviup tunniussanik tunissutinillu katersineq nangittariaqarpaa. 2e) Katersugaasiviup katersugaatitut pigisassat tigorusussinnaavai, katersugaatitut pigineqariinngippata. Pisariaqarpat annikitsumik akiliisoqarsinnaavoq. 3 ASERUTSAALIINEQ NUTARTERINERLU killiffik 3a) Tasiilami katersugaasivik tallimanik illutaqarpoq: B-41, oqaluffiusimasoq. Saqqummersitsiveqarpoq, allaffeqarluni nalunaarsukkanullu toqqorsiveqarluni. Allanngutsaalisaavoq. B-59, Toqusut inaat. Iluani trillebeeri. Ukiumi iseruminaatsoq. B-29 Naatsiiaasivik. Ukiumi umiaq aamma saqqit (kajak) inissisimaffiat. Ukiumi iseruminaatsoq. Allanngutsaalisarialik. B-36 Assinik katersugaasivik. Assinik katersugaasivik saqqummersitsivillu, allaffimmi atortunut aamma katersugaatinut, tillinnianut pilerinanngitsunut toqqorsivik. B-1339 Illu issuinnaq. Ukiumi tikikkuminaatsoq. Sanaartukkat silaannarissaateqanngillat, B-41 + B-36 kisimik pinnatik, nutaanngitsumik uuliatortumik kiassaatillit. Sanaartukkat tamarmik aserfallatsaaliinermik amigaateqarput, eqqunngitsumik aserfallatsaalisagaallutik imaluunnit aserfallatsaalisagaanatik. Silataannit iluaniillu tamanna malunnarluinnarpoq. Sialuk apullu pinaveersimatinniarneqarput. Illu issuinnaq B-1339, napatitsisuisa quassuttuut ilai 2012-mi taarserneqarput, igalasserfiili isasimapput. Ukioq 2012-mi tappiorannartunik pinngortitalerisup Lawrence Millman Cambridge, Massachusetts USA-meersup qisuttaani misissugassanik tigusivoq. Illu issuinnaq, tappiorannartoq Peniophorella Praetermissa, qisummik nungutitsisartumik peqalersimavoq. Ajornartorsiut iluarsineqarsinnaanngitsoq, silaannarmili panertumi appasinnerpaaffianiitinneqarsinnaasoq. Silaannalersuummilli atortoqarani ajornarpoq. Nungukkiartornera misissorneqartuarpoq 8

9 2 INDSAMLING Status 2a) Den materielle og kulturelle udvikling i Østgrønlands historie er fokus for Ammassalik Museums samling. Det er de naturgivne forudsætninger for produktion og reproduktion, forholdet mellem natur og kultur samt de historiske rammer for menneskelig aktivitet og menneskers påvirkning af naturen, der er kerneområderne for det museale arbejde. Der er i sig selv ikke nogen begrænsning i indsamling af genstande. Museet har forsøgt at have fokus på indsamling af viden, historie og kulturelle aktiviteter af immateriel art. Roots2Share er et glimrende eksempel. Det dog meget ressourcekrævende. 2b) Når områdets befolkning kommer med historiske genstande til museet, forventes der en økonomisk betaling. Priserne forsøges holdt nede. Dels fordi museet i fem år ikke har fået allokeret midler til indkøb af museale genstande, og dels for at museumsområdet ikke bør kapitaliseres for meget. Det er museumslederens erfaring, at uden økonomisk betaling, kan der efterfølgende let opstå misforståelser om ejerforholdet. Strategien med erkendtligheder var ikke praktisk. Desværre kan det konstateres, at private opkøber genstandene, der, efter museumslederens opfattelse, burde udstilles og komme hele befolkning til glæde. 2c) Det anses for mindre relevant at indsamle genstande fra resten af Grønland, da Ammassalik området adskiller sig historisk, materielt, sprogligt og kulturelt. Naturligvis er der åbenhed for udveksling af relevante genstande og erfaringer. Strategi 2d) Ammassalik Museum må fortsat satse på passiv indsamling og donationer. 2e) Museet modtager gerne museumsgenstande, hvis ikke det allerede findes i samlingen. Om nødvendigt udbetales der små beløb. 3BEVARING OG KONSERVERING Status 3a) Ammassalik Museum består af fem bygninger: B-41, den tidligere kirke. Indeholder udstillingslokale, kontor og hovedarkiv. Fredet. B-59, Kapel. Indeholder trillebør. Svært tilgængeligt om vinteren. B-29 Kartoffelhus. Vinteropbevaring af umiaq (konebåd) og saqqit (kajak). Svært tilgængeligt om vinteren. Bevaringsværdigt. B-36 Fotomuseum. Fotomuseum og workshop samt opbevaring af kontormaterialer og museumsgenstande, der ikke frister til indbrud. B-1339 Tørvehus. Svært tilgængeligt om vinteren. Ingen af bygningerne har klimaanlæg udover B-41 + B-36, der har oliefyr af ældre dato. Alle bygningerne lider under manglende vedligeholdelse, forkert vedligeholdelse eller slet ingen vedligeholdelse. Både udefra og indefra bemærkes det tydeligt. Regn og sne holdes ude. Tørvehuset i B-1339 fik udskiftet nogle bærende konstruktioner i år 2012, men vinduerne er kollapset. I år 2012 tog mycologist Lawrence Millman fra Cambridge, Massachusetts i USA prøver af træværket. Tørvehuset er angrebet af Peniophorella Praetermissa, en patogen trænedbryder. Problemet kan ikke løses, men holdes nede med tørt klima. Det er dog umuligt uden klimastyringsanlæg. Angrebet monitoreres 9

10 Naatsiiaasivik B-29 ukioq 1990 Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut aqutsisoqarfimmit allanngutsaalisassatut nalunaarutigineqarpoq aammalu nunatsinni naatitaasiviit aserfallassimannginnerit ilaattut nalilerneqarluni. Ukiuni qaangiuttuni iluarsaanneqartarpoq. Tamanna pisarpoq nunanit allanit tikittut ikiortigalugit, aasaanerani sulinngiffimmi katersugaasivimmut akeqanngitsumik sulisunit. Suliap inaarsarnissaanut ilimagisariaqarpoq Sanarfinermut Avatangiisinullu aningaasaliisinnaassasoq. Tikeraat apeqqutaatillugit aserfallatsaaliisarneq ajornakusoortuuvoq. Katersugaasiviit illutaat pingaarneq B-41 naammaginartumik aserfallatsaalinissaa aningaasatigut annertujaatussatut ilimagineqassaaq. Ukiuni arlertuni aserfallatsaaliinermut taamaallaat koruunit illikartinneqartarput. Ukioq 2012 illikartitat amerlineqarput, 2013-mili aserfallatsaaliinermut atugassat 75 procentii Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivimmit unitsinneqarput. Sanarfinermut Avatangiisinullu ingerlatsiviup akisussaaffik tigummisarilerpaa. Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsiviup malartaalluni oqaatigisarpaa sanaartukkat allanngutsaalisat Namminersorlutik Oqartussanit aserfallatsaalinissaat akisussaaffigineqalersimasoq. Taamaammat allanngutsaaliinermut inatsit Sanarfinermut Avatangiisinullu nassiunneqarpoq Maannakkorpiaq isumakuluutaasoq annerpaaq tassa allanngutsaalisap, B-41-p qalia qisuk saattoq. Qisuk saattoq panertupilussuuvoq linolie-millu taninneqartariaqarpoq; ataatsimut isigalugu sanaartugaq kajuminnanngitsutut isikkoqarpoq. Katersugaasivimmi pisortaq sulileqqammilluni, taamani Tasiilami ingeniøriusoq peqatigalugu upernaakkut katersugaasiviup illutaanik naarisaavoq. Ataatsimoorlutik aserfallatsaaliinissamut pilersaarusiorput. Ullut marluk affarlu suliamut atorneqarput. Aserfallatsaaliinermut pilersaarut kommunimi susassalinnut nassiunneqarpoq. Ukiup affaa qaangiuttoq sanaartukkanut teknikeri (Frederik Grønvold) Nuummit Tasiilamukarpoq. Katersugaasiviup illutai tallimaasut sivikitsunnguamik misissorpai. Maanna ukiut sisamat affarlu qaangiussimalerput sulilu aserfallatsaaliinermut pilersaarut naammassinagu. 3b) Avatangiisigineqartut eqqarsaatigalugit katersugaatit assuarnaatsuupput. Det Kongelige Kunstakademis Konservatorskolemit katersugaasivik imminut ikiornissamut ikiorserneqarpoq. Tassani immikkut ilisimasallit 2011-mi paasivaat uumasuaraqartoq (Dermestes Lardarius). Quperluisa keratin uumassutigaat, atortunit uumassusilinnit protein-imi nassaassaasoq. Taamaattumik ammit nutaat (pisoqqat) tamarmik immikkut siunertamut pisiami qerititsivimmi qeritinneqaqqaartarput. Støvsugeri pisiaq Hepa-filterilik atorneqartarpoq. Eqqiaanikkulli qaffasissuseq nalinginnaasoq, pinaveersaartitsissutaasorlu ajoraluartumik maanna pissutsit naapertorlugit akissaqartinneqanngilaq. Sullernit misissortuarneqarput saliisoqartuaannarlunilu. Piffissami, 2006-imi Ole G. Jensenip aallarneranit katersugaasiviup ingerlatsisuata atorfininneranut 2009-mi, katersugaatit akisussaassusilimmit ingerlanneqarsimanngillat. Katersugaatit tukatsissimapput katersugaatillu ataasiakkaat piffissami tassani kingoraarneqartut paasinarsisimavoq. 3c) Katersugaasivik assigiissunik A/V-atortuuteqarpoq. Tamanna nutarterneqartariaqarpoq saqqummersitanut ullumimut naleqqunnerusunngorlugu, ilaatigullu kingulissavut eqqarsaatigalugit.. 10

11 Kartoffelhuset B-29 er i år 1990 af Grønlands Økonomistyrelse erklæret bevaringsværdigt og skulle være et af Grønlands bedst bevarede grønsagshuse. Over de forgangne år er bygningen blevet renoveret. Dette er sket med hjælp fra tilrejsende udlændinge, der i deres sommerferie har arbejdet gratis for museet. Forhåbentligt kan Anlæg & Miljø bevillige penge til at arbejdet kan færdiggøres. Det er problematisk at være afhængig af tilrejsende frivillige til vedligeholdelsesopgaver. Der må forventes at skulle bruges en større sum penge på at bringe museets hovedbygning B-41 i fornuftig vedligeholdelsesmæssig stand. I flere år har der blot været afsat kr. til vedligeholdelse. I år 2012 blev beløbet forhøjet, men så i år 2013 blev 75 pct. af vedligeholdelsesbudgettet inddraget af Anlæg og Miljø. Anlæg og Miljø har således overtaget ansvaret. Anlæg og Miljø hævder hårdnakket, at Selvstyret har ansvaret for vedligeholdelse af fredede bygninger. Lov om fredninger er derfor tilsendt Anlæg og Miljø. Den på nuværende tidspunkt største bekymring er spåntaget på den fredede B-41. Træspånene er meget tørre og trænger til behandling med linolie; alt i alt fremtræder bygningen i trist forfatning. Kort efter sin ansættelse i foråret foretog museumslederen sammen med daværende ingeniør i Tasiilaq en gennemgang af museets bygninger. I fællesskab blev der udarbejdet en vedligeholdelsesplan. Det tog 2½ arbejdsdag. Vedligeholdelsesplanen blev tilsendt lederne i det kommunale regi. Seks måneder senere kom bygningsteknikker (Frederik Grønvold) fra Nuuk til Tasiilaq. På ganske kort tid kunne han besigtige museets fem bygninger. Nu godt 4½ år senere er han ikke blevet færdig med sin vedligeholdelsesplan. 3b) Museets samling har det, omstændighederne in mente, hæderligt. Fra Det Kongelige Kunstakademis Konservatorskole har museet fået hjælp til selvhjælp. Eksperter derfra kunne i år 2011 konstatere levende flæskeklanner (Dermestes Lardarius). Larverne lever af keratin, et protein der findes i organiske materialer. Derfor bliver alle nye (gamle) skindprodukter sat i karantæne i den dertil indkøbte kummefryser. Den indkøbte støvsuger med Hepa-filter anvendes. Men en generel forbedring af rengøringsniveauet til profylaktisk rengøring er der desværre ikke mulighed for med de forhåndenværende lønmidler. Flueniveauet monitoreres og forsøges holdt nede. I perioden fra Ole G. Jensens afgang i år 2006 og til museumslederen blev ansat i år 2009, blev der ikke bedrevet ansvarlig omgang med samlingen. Rod opstod i samlingen og enkelte genstande kan konstateres forsvundet i den periode. 3c) Museet har en samling af analogt A/V-materiale. Dette bør overføres til mere moderne medier, dels for at sikre tilgængeligheder og dels for det for eftertiden 11

12 ILIUUSISSAQ 3d) Katersugaasiviup pisortaata atorfininnerani anguniagaavoq ukiut pingasut ingerlanerini katersugaasiviup illutaasa naammaginartumik aserfallatsaalisatut inissisimatinnissai. Ajoraluartumilli tamanna aningaasatigut illikartitsiviusimanngilaq. Taamaattumik Katersugaasiviup pisortaata sanaartugaatit kulturikkut oqaluttuarisaanermi pingaarutaat ilusilersugaanerilu aallaavigalugit tulleriiaarsimavai. B-41 B-29 B-1339 B-59 B-36 Taamatut tulleriiaarineq Sanarfinermut Avatangiisinullu ingerlatsivimmit naammagineqanngilaq. Ukioq 2013-imi Assinut katersugaasivik B-36 qaliaa nutaamik pappiararsulersorneqarpoq peqatigitillugu NATO-pigtråd ikkussorneqarluni, illersuutitut. Takullugu kulturikkut eriagisassamut tulluarpallaanngilaq. Katersugaasiviup ingerlatsisua ilisimatinneqanngilaq. Paasinarsivorlu ukiumi aperujussuarnerata sermerneratalu kinguneranik pigtrådi uertissimagaa. Naatsiiaasiviup issunik qarmaasa iluarsaannera inaarniarlugu, nunaqartullu issunik qarmaanermut misilittagaqartinniarlugit kommunip aningaasaliinissaa katersugaasiviup ingerlatsisuata kissaatigaa. Suliap oqimaattuunerata mingutsernarneratalu saniatigut ajornaatsuinaanngilaq. Attavissat kajumissutsiminnik suleqataarusuttut arlalitsigut pilersinneqartariaqarput. Ukiuni 2010 aamma 2011 Destination Eastgreenland (DEG) suleqatigalugu suliassat kajumissutsiminnik ikiuukkumasunit suliarineqarput mi Mellemfolkeligt Samvirke aamma isertitsivik, inunnillu isumaginnittoqarfik suleqatigineqarput mi kingumut illoqarfiup inunnik isumaginnittoqarfia aqqutigalugu kiisalu pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmit. Ajoraluartumik ukioq iluatsitsiviunngitsoq angusaqarfiugaanngitsorlu. Najugaqavissut akissarsiatuaat tassa kissartunik ullo qeqqasiorneq tikeraanullu ineqarneq nerisaqarnerlu. Qisuttai atatitsisut iluarsaanniarlugit sanasunik ilinniarsimasunik sulisoqartariaqarpoq. Taamatut suliaqartussamut Sanarfinermut Avatangiisinillu aningaasanik immikkoortitsisoqareerpoq. Katersugaasiviup ingerlatsisua neriussimagaluarpoq suliassap 2014-imi naammassineqarnissaanik, aningaasassaqanngitsorli piviusorsiornerunngilaq. Tasiilami utoqqaat ilaannit oqaatigineqarpoq, naatsiiaasivik ukiut 25-it ingerlanerini taama sukumiitigisumik suliarineqarsimanngitsoq. Tupaallaatissaanngilarlu qisuttaata qanoq aasimatiginera. Qarmaasa issup piiarneratigut paasinarsivoq aanera qisummik saattumik assiinnarneqarsimammat. Neriuutiginarpoq aserfallatsaaliineq ukiuni tullerni 25-ni pimoorunneqarnerussasoq. Toqusut inaat B-59 ukioq 2012 katersugaasiviup pisortaanit linoliamik taninneqarlunilu qalipanneqapoq. Immikkut ilisimasallit oqaatigaat, oqaluttuarisaanikkut sanaartukkat linoliamik taninneqarnissaat ajunnginnerpaasoq, soorlu Kalaallit Nunaanni tamanna ukiuni 300-ni misilittagaqarfigineqartoq. B-59-ip linoliamik taninneqarneranut uppernarsaataavoq ukiuni marlussunni piterartaraluallarmat iluaqutaanera. B-41 aamma B-59 arlaleriarluni kukkusumik qalipanneqartarsimavoq, sivisunerusoq eqqarsaatigalugu sanaartukkanik nungullartitsisartoq atorneqarsimammat. B-41 eqqarsaatigalugu katersugaasiviup ingerlatsisuanut kisimiilluni linoliamik taninnissaa annertuallaarpoq. Maannakkut Tasiilami sanaartukkat aserutsaalisat siunissami ataannarnissaat neriunarpoq. Arlallit annertuumik nakkaassimagaluartut kukkusumillu passunneqartarsimaneri eqqarsaatigalugu. Tasiilami katersugaasiviup sanaartukkat, siunissami allanngutsaalisassat suussusersivai. 12

13 STRATEGI 3d) Ved museumslederens ansættelse var ambitionen, at museets bygninger i løbet af tre år skulle op på fornuftig vedligeholdelsesstandard. Dette har der desværre ikke været afsat penge til. Derfor har museumslederen lavet følgende prioritering på baggrund af bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske værdi. B-41 B-29 B-1339 B-59 B-36 Denne prioritering er Anlæg og Miljø ikke enig i. I år 2013 blev der lagt nyt tagpap på Fotomuseet B-36 og ved samme lejlighed påsat NATO-pigtråd for at beskytte det nye tagpap. Ikke særligt kønt og i harmoni med en kulturbygning. Museumslederen blev ikke informeret. Det har så vist sig, at vinterens sne og is på taget bukker pigtråden. For at færdiggøre renoveringen af kartoffelhusets tørvemure, ønsker museumslederen, at kommunen afsætter økonomi til at lokale kan få praktiske erfaringer med at bygge tørvemur. Ud over at det er tungt og beskidt arbejde, er det faktisk slet ikke så let. Alternativt må der skabes kontakter til frivillige. I årene 2010 g 2011 blev arbejdet lavet af frivillige, som blev fundet i samarbejde med Destination Eastgreenland (DEG). I år 2012 var det i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og anstalt for domsfældte samt socialkontoret. I år 2013 var det atter med nogle folk fra byens socialkontor og anstalt for domsfældte. Det var desværre en uheldig årgang, der fungerede meget ringe. Eneste betaling har været varm frokost til lokale medhjælpere og kost og logi til tilrejsende Der må professionelle tømrer til at udbedre de bærende trækonstruktioner. Der er afsat penge fra Anlæg og Miljø til denne del af arbejdet. Museumslederen havde håbet, at arbejdet kunne færdiggøres i år 2014, men uden økonomi er det urealistisk. Fra ældre borgere i Tasiilaq forlyder det, at kartoffelhuset ikke har undergået så grundig behandling i over 25 år. Det overrasker derfor ikke, at træværket er komplet forvitret. Ved nedtagning af tørvemurene kan det konstateres, at man på et tidspunkt blot har opsat en krydsfinerplade for at skjule råd. Forhåbentligt vil vedligeholdelse blive taget mere alvorligt de næste 25 år. Kapellet B-59 blev af museumslederen behandlet med linolie og linoliemaling i år Eksperter hævder, at historiske bygninger bedst behandles med linolie, som man har godt 300 års erfaring med i Grønland. Det kan konstateres, at linoliebehandlingen af B-59 holder godt, trods et par vintre med mange piteraq. B-41 og B-59 har over flere omgange fået forkert overfladebehandling med ikke diffusionsåbne malinger, hvilket på sigt nedbryder bygningerne. B-41 er dog alt for stor en omgang til, at museumslederen kan linoliebehandle bygningen på egen hånd. Forhåbentligt kan alle nuværende fredede bygninger i Tasiilaq bevares for eftertiden. Flere af dem er i meget dårlig forfatning og har fået forkert behandling, hvis overhovedet nogen. Ammassalik Museum har identificeret bygninger, der i fremtiden bør indstilles til fredning. 13

14 Katersugaatit ataasiakkaat Assinik katersugaasivimmut B-36 -ip toqqorsivianut nuunneqarsimapput. Tillinniartoqarneranut kalerrisaarutinik pisisoqareerpoq. Ikuallattoornissamulli kalerrisaaruteqanngilaq. Taamaammat katersugaatit sorliit nuunneqarsimanersut, killeqarpoq. Ataatsimut isigalugu uggornarpoq, nalunagu, pigisat eqqortumik pinissaat kulturikkullu kingornussat kingulissatsinnut ingerlateqqinnissaat tulleriiaarinermi pingaartinneqanngimmat. 3e) Atortut A/V-materiale nutaaliaasumik saqqummersitsinermut atortorissaarutinut ikaarsaartinnissaat isumalluutinik nassaarnissamik pisariaqartitsivoq. Suliarinissaa annertuvoq 4 NALUNAARSUINEQ KILLIFFIK 4A) Taaneqareersutut ataatsimut isigalugu Tasiilami katersugaasivik tunniussaannarnik katersivoq. Pigisat tiguneqaraangata tunisisoq aperineqartarpoq pigisap suminngaaneerneranik, atorneranik, pisoqaassusianik allanillu paasissutissanik. Paasissutissaq katersugaasivimmi ilisivimmut isumannaallisakkamut inaalinneqartarpoq. Ilisivik alla ikuallattoornissamut isumannaallisagaq amigaatigineqarpoq. 4b) Ukiuni taakkunani katersugaasiviup pisortaa anguniakkatut takorluugaqarsimavoq; suut tamaasa assiliortorlugit, allaaseralugit, elektroniskimik Regon-imut nalunaarsorlugit. Isumalluutitut atugassaritinneqartut naapertorlugit suliap naammassinissaanut ulluliinissaq ajornarpoq. Katersugaatit paasissutissallu tamaasa Regon-imut ikkussorneqareerpata annersumik misissuisoqarsinnaalissaq, qanimut avataanillu ujaasisoqarsinnaanngorluni, kingulissatsinnut paasissutissanik qulakkeeraluni, pissusissamisuunngitsumik tammaasaqarnerit paasinanngitsut annikillillutik. Regon atulissagaanni, isumalluutit annertunerusariaqarput. Nalunaarsuinermik misilittagallit oqarput Tasiilap pigisaanit katersugaatit suliarisariaqartut ukiup affaanit ukioq ilivitsoq piffissaralugu. PILERSAARUT 4c) Tamakkiisumik nalunaarsuinerup kingunerissavaa pitsaanerusumik paasissutissiineq, misissuineq allanngutsaaliinerlu. Siunissami aalajangersimasumik qulequtaqarluni saqqummersitsisarnissat malunnarluinnartumik oqinnerulersissavai. Katersugaasiviup pisortaata Det Informationsvidenskabelige Akademi attaveqarfigisalerpaa paarlaateqatigiilluni misiliummik suliaqarnissaq siunertaralugu. 5 MISISSUINEQ KILLIFFIK 5a) Ukioq 2009-mili Tasiilami katersugaasiviup ilisimatusarnermut attaveqarnermullu suliniut Roots2Share ilaaffigilerpaa. Suliniut malittarineqarsinnaavoq uani aamma Suliniut maanna ukiut pingasut sinnilaarlugit ingerlareerpoq. Quppersagaa kalaallisoortoq assinik pisoqqanik takutitsiviuvoq. Pilersitsisut tassaapput Gerti aamma Noortje Nooter. Suliniut inuit timaasa pissusaannik ilisimatusarnerup aamma ajornanngitsumik paasissutissiinerup akornanniippoq. Ilanngussisoqarsinnaavoq inuit, piffissaq, sumiiffik, sannatit allarpassuillu pillugit. Roots2Share katersugaasiviup takorluugaata ilaanut katersuinermullu politikkianut naapertuuppoq. Piffissap ingerlanerani assilisat tuusintilippassuit arlallit Tunumut utertinneqassapput, digitaliusumik, internettikkut. Suliniummi isumaavoq katersugaasiviit makkuusut naligiissumik suleqatigiinnissaat: Tasiilamiittoq Ammassalik Museum, Nuummi NKA, Museum Volkenkunde Leiden-imi aamma Museon i Den Haag. Kingulliit marluk pukkitsormiuniipput. Ammassalik Museum ajoraluartumik akissaatit amigarmata naligiissumik peqataaniarneq ajornakusoorpoq, uani pukkitsormiut kaammattuillutik sassartariaqarput. 5b) Akuttunngitsumik Tasiilami Katersugaasivik Kommuneqarfik Sermersooq Nuummi atorfilinnit oqaluttuarisaaneq kulturikkullu pissutsit pillugit aperineqartarpoq. Katersugaasivimmi pisortap apeqqutit akiumasarpai, malunnartarporli apeqqutit amerlanersai aperisup Google aqqutigalugu apeqqutigippagit akissutissarsisinnaagai. 14

15 Enkelte museumsgenstande er blevet overflyttet til Fotomuseet B-36 s arkivrum. Der er indkøbt tyverialarmer. Men der er ingen brandmeldere. Derfor er det begrænset, hvilke museumsgenstande, der er flyttet. Generelt er det ærgerligt, når man har viden om, hvorledes ting kan gøres rigtigt og kulturarven bevares for kommende generationer at konstatere, at det ikke prioriteres. 3e) At finde ressourcer til at få overført det analoge A/V-materiale til moderne medier fordrer økonomiske midler. Det er en omfattende proces. 4 REGISTRERING STATUS 4A) Ammassalik Museum foretager i som nævnt i store træk kun passiv indsamling. Når genstande modtages bliver doner/giver spurgt om genstandenes ophave, brug, alder og anden relevant information. Informationen opbevares i museets brandsikre skab. Det er brug for endnu et brandsikkert skab. 4b) I alle årene har museumslederen haft en ambition om, at få skabt en god orden i arkiverne; at alt fotograferes, beskrives og indføres i det elektroniske registreringssystem kaldet Regon. Med de tildelte ressourcer er det ikke muligt at sætte dato på, hvornår dette arbejde er færdigt. Når al information om proveniens er indført i Regon, vil det skabe større overblik, muliggøre søgninger internt og eksternt, sikre informationen for eftertiden og formindske utilsigtet bortkomst, uden at dette ville kunne konstateres. For at få indført alt i Regon, skal der afsættes flere ressourcer. Fra erfarne registratorer fortælles det, at hele Ammassalik Museums samling vil tage omkring ½-1 årsværk. STRATEGI 4c) En komplet registrering ville forbedre arbejdet med formidling, forskning og bevaring. Det ville gøre det signifikant lettere at skabe fremtidige temaudstillinger. Museumslederen har oprettet kontakt til Det Informationsvidenskabelige Akademi med henblik på at tilbyde et gensidigt givtigt praktikophold. 5 FORSKNING STATUS 5a) Siden år 2009 har Ammassalik Museum været en del af forsknings- og formidlingsprojektet Roots2Share. Projektet kan følges på og Projektet har nu kørt i lidt over tre år. Den grønlandske hjemmeside giver folk adgang til fotografier fra gamle dage. Ophavsmand og -kvinde til fotografierne er Gerti og Noortje Nooter. Projektet er i grænseområdet med antropologisk forskning og praktisk formidling. Man kan bidrage med information om personer, tid, sted, værktøj og meget andet. Roots2Share opfylder en del af museets vision og indsamlingspolitik. Med tiden skal flere tusinde fotografier bringes tilbage til Østgrønland i digital form på internettet. Projektet er i teorien et ligeværdigt samarbejde mellem museer: Ammassalik Museum i Tasiilaq, NKA i Nuuk, Museum Volkenkunde i Leiden og Museon i Den Haag. De to sidstnævnte er i Nederlandene. Ammassalik Museum har desværre på grund af manglende bevillinger svært ved at deltage på lige fod, Her må hollænderne træde støttende til. 5b) Jævnligt kontaktes Ammassalik Museum af funktionærer fra Kommuneqarfik Sermersooq i Nuuk angående historiske og kulturelle spørgsmål. Museumslederen besvarer gerne henvendelserne, men oplever, at mange af spørgsmålene ville kunne besvares, hvis spørgeren prøvede på Google. 15

16 5c) Københavnip Universitetiani Europæisk Etnologiimik ilinniagaqartoq, Annette Flensburg, immikkut sammisani naammassivaa Et embedsværk i kolonitidens Østgrønland En dansk sygeplejerskes pionerindsats for sundhed i Stats- og livsformsperspektiv. Katersugaasivik pulaarpaa eqqaanullu angalaarluni suliaminut paasissutissanik katersiniarluni. Pulaarneq katersugaasiviup ingerlatsisuanut pisuunnguallaataavoq. 5d) Catalanimiu inuit pillugit ilisimatuunngorniaq Francesc Bailón Trueba suli attaveqarfigineqartarpoq. Atuakkiami Los Poetas de Groenlandia nanginnerata saqqummersinnissaa ilimagaa ip upernassaani nalerput tikeraaqqippaa. 5e) Aggustip 21-ani 2013 Qaanaarmiu Tukummeq Qaavigaq tikeraarpoq. Qulliup orsutortup qanoq atornissaa takutippaa. Kommunip utoqqarnut najugaqarfiutaani nuanneqisumik unnussioqatigaatigut. Inuit100 sinneqartut katersortarfimmut ornigupput, qullermik takusaallutillu tusarnaariat. Tukummip Tasiilami utoqqaat arlallit oqaloqatigisarpai, kingornalu Tukummip oqaaserpassuit qullermut tunngasut Kalaallit Nunaat akimorlugu oqaatsitigut assigiissutaat allannguallaataallu nassuiaatigai. PILERSAARUT 5f) Tasiilami katersugaasiviup Kommuneqarfik Sermersuumut nassuiaatiginiarsimavaa, attuumassutilinnik misissuinissamut, ataatsimeersuarnernut peqataanissamut suliamullu attuumassutilinnut ilinniagaqartoqartariaqarneranut akissaatinik agguaassisoqartariaqartoq. 5g) Maannamut Tasiilami katersugaasiviup pissamaatitigut amikkisaaraluarluni tulleriiaarinikkut pingaartippaa nunami namminermi nunanilu allani suleqatigiinneq, tamanna aqqutigalugu saqqummersitsisarluni. 5h) Ikkatteq (Bluie East 2) pillugu paasissutissarpassuit katersornissai neriuginarpoq 6 PAASISSUTISSIINEQ AAMMA SAQQUMMERSITSINEQ KILLIFFIK 6a) Katersugaasivimmi pisortap 2009-mi atorfininnerminit suliaasa qaangiinnagassaanngitsut ilagaat tusaaamasaanerup kingumut pilerseqqinnissaa, ammasarluni, ilisimasanik paasissutissiilluni, tikeraanut nunarsuarmi tamaneersunut misigisaqartitsilluni. Tamanna pivoq Destination Eastgreenland, Angmagssalik Hotel, Red House takornarianut tuniniaasit tusagassiortullu suleqatiginerisigut. ukiuni taakkunani tikeraat amerlisimanerinut tamanna pissutaasutut ilimagineqarpoq, katersugaasiviup ingerlatsisuata atorfeqarnerani. Piffissami tassani takornariat ikilisimanerat amerlasuunit naammagittaalliuutigineqaraluartoq. Ammasarfiit sunniuteqarput, aasaanerani katersugaasiviup pisortaata pulaartunut sapaatip-akunnerata ullui tamaasa ammatittarmagu, paarlattuanillu pulaartut ikittuinnaanissaat ilimanaraangat sapaatipakunnerata ullui sisamani ammasarluni. Sullissineq taama ittoq siunissami ilimanaateqanngitsorujussuuvoq. Nuummiit aqutsisut qaangiuttoorneq piumajunnaarpaat, ulapaarfiup nalaani katersugaasiviup pisortaa sulerululluni kingornalu eqqissisimanerup nalaani afspadsererluni. Tamanna kinguneqarsinnaavoq katersugaasiviup nammineq aningaasarsiorneranut, ingerlatsinermi missingersuummut annertuumik sunniutilimmik. 6b) Katersugaasiviup pilersaarutigiuarpaa ukiup qanoq ilinera naapertorlugu assigiinngitsunik neqerooruteqarlunilu saqqummersitsisarnissaq. Ukiut tallimat kingulliit eupami nunanit assigiinngitsunit eqqumiitsuliortut tikeraartarsimapput. Nunaqavissut assiliisartut eqqumiitsuliortullu saqqummersitseqqullugit kajumissaarneqartarput. Neriuutiginarpoq piviusunngorumaartoq. 6c) Taarsisarnerata nalaani sapaammi kulturimut tunngasunik filmertitsisarnissaq sivisuumik kissaataavoq. A/V-atortut ukiut 14 missaanik pisoqaassuseqarput, taamaammat nutaamik pisaartoqartariaqarpoq. Ajoraluartumik katersugaasiviup akissatigut missingersuummut sinaakkusiussap atataaniippoq. Aningaasaateqarfinnut aningaasaliisussarsiorneq ingerlaqqippoq. 6d) Meeqqeriviit ilinniartoqarfiillu katersugaasivimmik atuileraluttuinnarput. Tamanna nuannaarutissaavoq. Illoqarfimmi suliffeqarfiit soorunami katersugaasivik ammasarfiup avataatigut pulaarsinnaavaat, isumaqatigiissuteqarnikkut. Atuarfimmi ilinniartitsisunik, meeqqallu ornittagaat Amarngivamik suleqateqarneq annertusarneqarsinnaavoq. 16

17 5c) Studerende fra Europæisk Etnologi ved Københavns Universitet, Annette Flensburg, blev færdig med sit speciale Et embedsværk i kolonitidens Østgrønland En dansk sygeplejerskes pionerindsats for sundhed i Stats- og livsformsperspektiv. Hun besøgte museet og området for at indhente information og se området for studieobjektet. For museumslederen var det et berigende besøg. 5d) Der opretholdes fortsat kontakt til den catalanske inuitforsker Francesc Bailón Trueba. Han forventer snart at udgive efterfølgeren til hans bog Los Poetas de Groenlandia. I forsommeren 2013 besøgte han atter området. 5e) Den 21. august 2013 var Tukummeq Qaavigaq fra Qaanaaq på besøg. Hun viste, hvorledes man anvender tranlamper i praksis. Sammen havde vi en fantastisk aften på kommunens ældrekollektiv. I forsamlingshuset mødte lidet over 100 mennesker op for at se og høre om tranlampen. Tukummeq havde flere samtaler med ældre borgere i Tasiilaq, og Tukummeq kunne efterfølgende forklare, at rigtigt mange ord og begreber knyttet til tranlamper er fælles på tværs af Grønlands forskellige sproglige variationer. 6 FORMIDLING OG UDSTILLINGER STATUS 6a) En ikke uvæsentlig del af museumslederens arbejde har siden ansættelsen i år 2009 bestået i at genopbygge renommeet, holde åbent og formidle viden og oplevelser til tilrejsende gæster fra hele verdenen. Dette er sket i samarbejde med Destination Eastgreenland, Angmagssalik Hotel, Red House samt turistagenter og journalister. Det antages at være en medvirkende faktor til, at besøgstallet er steget samtlige år, museumslederen har været ansat. Dette i en tid, hvor mange ellers beklager sig over faldende turisttal. Åbningstider spiller en rolle, hvorfor museumslederen i sommerperioden holder åbent for gæster alle ugens dage, men så til gengæld i perioder med færre potentielle gæster nøjes med besøgsåbent fire dage om ugen. Der er meget der tyder på, at den service ikke bliver mulig i fremtiden. Ledelsen i Nuuk vil ikke længere have forskudt arbejde, hvor museumslederen arbejder meget i den travle tid og derefter afspadserer i den rolige periode. Dette vil kunne få konsekvenser for museets egenindtjening, der udgør en meget væsentlig del af driftsbudgettet. 6b) Museets strategi har hele tiden været at have forskellige tilbud og udstillinger på forskellige tider af året. Der har de forgangne fem år været gæstekunstnere fra europæiske lande. Lokale fotografer og kunstnere er blevet opfordret til at udstille. Det bliver forhåbentligt til noget konkret. 6c) Det har længe været et ønske at kunne vise kulturfilm om søndagen i den mørke tid. A/Vudstyret er omkring 14 år gammelt, så der skal nyt udstyr til. Det ligger desværre uden for museets budgetramme. Arbejdet med at få private fonde til at sponsere fortsætter. 6d) Børne- og uddannelsesinstitutioner gør mere og mere brug af museet. Det er glædeligt. Byens institutioner kan naturligvis besøge museet uden for normale åbningstider mod foregående aftale. Samarbejdet med skolens lærere og børneværestedet Amarngivat vil fortløbende forsøges udbygget. 17

18 6e) Katersugaasiviup ukiumi illuutaata iluarsaannissaanut aningaasassaqaqqunarpoq, qanga najukkamut pulaarneq kikkunnut tamanut misigisassaammat. Ukioq 2012 aamma 2013 aserfallatsaaliinerit annikitsut suliarineqarput. Illu aningaasaateqarfinnit aningaasaliinikkut 1994-imi napparneqarpoq, kingornalu annerusumik aserfallatsaalineqarnani. Qanga illu ukiiviusartoq pulaartunut tamanut misigisassarujussuuvoq, qanga najugaqariaaseq malugisassaalluni. 6f) Ajoqip illugisimasaa B-55 pissusitoqaanut suliarinera uninngagallarpoq. Pissutaavoq Kommuneqarfik Sermersuup aningaasarliornera. Maanna illuutit aserfallatsaalinissaanut aningaasassaaleqineqarpoq, isumaqartoqarpoq, suli sanaartukkamik allanngutsaaliinissaq oqinnerulissanngitsoq. Kissaatigisarli pilersaarullu piareersimatinneqarput. Kissaataavoq eqqumiitsuliortunut illu piginissaa, angalaarlutik eqqumiitsuliortunit, ilisimatusartunit allanillu katersugaasiviup suleqatigisaanit atorneqarsinnaasoq. Tasiilami ininik attartorneq akisuujuvoq, hotelilu sivisunerusumik najugarissallugu naleqqutinngilaq. Taamaattoqarpat ajornannginnerusumik eqqumiitsuliortut Tasiilamut pigisaanullu kajumilernerussapput. Tamanna nalunaarusiami Udviklingspotentialer for Ammassalik Museum allaaserineqarpoq. 6g) Tasiilami Katersugaasiviup arlaleriarluni Ittoqqortoormiit aamma Nuuk siunnersortarsimavai Tasiilamit Ittoqqortoormiini katersugaasivik saqqummersitassanik neqeroorfigalugu, katersugaasiviup pisatsersoreranut allatigullu attuumassutilinnik siunnersornissaanik. Ittoqqortoormiini akisussaasoq, Charlotte Pike, Tasiilamilu katersugaasivimmi pisortaq sammisaq pillugu arlaleriarlutik oqaloqatigiittarput. Nuummi inissisimaneq qisuariarfigineqanngilaq. Suleqatigiinneq taama ittoq amerlanernik akissaateqarfigisariaqarpoq. Poortuineq, ivertiterineq saqqummersitanillu paasissutissiineq ajornaatsuinaanngilaq. Ilinniarneqanngittunik tamakkuninnga suliaqartitsineq katersugaasivimmut misilittagaqarnerlutsitsisarpoq. Takussutissaavoq assinik saqqummersitaq illoqarfimmi suliffeqarfiit ilaanni aserorneqarsimasoq. 6h) Islandimi Dalvík-imik (Ittoqqortoormiit illoqarfittut ikinngutaat) suleqateqarneq Dalvíkimi saqqummersitsinermik piviusunngortitsiviuvoq. Allaaserinninnerup nalaani saqqummersitat Odensemi Kalaallit Illuutaaniippoq. Dalvík qaaqqusivoq katersugaasiviullu aqutsisua Islandimi ammaanermut peqataanissaanut akiliullugu aasarnerani Tasiilami katersugaasivimmi saqqummersitsinissaq naatsorsuutigineqarpoq. 6i) Katersugaasivimmi aqutsisup atorfininneranit ukiut tamaasa Katersugaasivik eqqumiitsuliortunit nunanit allaneersunit tikeraarneqartarpoq. Katersugaasiviup aqutsisuata nuannaarutigaa eqqumiitsuliortut arlallit Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut katersugaasivinnullu allanut aqqutissarsisarmata. Ukioq 2013 qalipaasartoq Lilia Carlinfanti tikeraarpoq, saqqummersitsilluni, qalipaalluni illoqarfiullu meerartaanut asaanerani titartaanermik misiliisitsilluni. Tamanna pivoq illoqarfimmi sunngiffimmut allaffik suleqatigalugu. 6j) Suleqatigiinneq Roots2Share aamma NKA, Ammassalik Museum, Museon i Den Haag kiisalu Leiden-imi Museum Volkenkunde (kingulliit marluk Hollandimi) maanna ukiut sisamat ingerlareerpoq. Katersugaasiviup pisortaata neriuutigaa upernaap ingerlanerani Holland-imut aallarsinnaassalluni (maannakkorpiaq 2014-mut missingersuut suli naammassineqanngilaq). Holland-imi suliniut nalilersorneqassaaq, seminareqartussaavoq amerika avannarlermi nunap inoqqaavi peqatigalugit saqqummersitassallu oqaluuserineqartussaapput. Neriuutiginarpoq saqqummersitaq Tasiilami ukioq 2015 piumaartoq. Annerusumik takuneqarsinnaavoq uani: 6k) Eqqumiitsuliortoqatigiit Tura Ya Moya/Karen Thastum suleqatigineri ingerlaqqippoq. Ukioq imi Karen Thastum katersugaasiviullu pisortaa Kuumiunut angalapput. Siunissami sammisassatut filmiliarineqarpoq. Karen Thastum iluatsitsilluni RAL angalanermut Johanne Kristine-mut billittimik katersugaasiviup aqutsisua pissarsisippaa. Eqqumiitsuliortut Kalaallit Nunaannit, Islandimit, Danmarkimit, Sverigemit Tysklandimillu eqqumiitsuliornikkut suliniutaat suliarineqarpoq. 18

19 6e) Forhåbentligt kan der snart findes penge til at få renoveret museets vinterhus, da alle uden undtagelse får en stor oplevelse af besøget i tidligere tiders bolig. Der blev i år 2012 og 2013 lavet mindre vedligeholdelsesarbejder. Huset blev opført for fondspenge i år 1994, hvorefter der ikke er gjort meget på vedligeholdelsesområdet. Det er en stor oplevelse for alle at besøge vinterhuset, da det giver en sanselig oplevelse af tidligere tiders boligform. 6f) Arbejdet med at få indrettet den tidligere kateketbolig i B-55 til refugium er sat lidt i bero. Grunden er den meget svage økonomi i Kommuneqarfik Sermersooq. Da det er svært at få økonomi til at vedligeholde de nuværende bygninger, antages det, at det ikke bliver lettere med endnu en fredet bygning. Ønsket og planerne holdes dog klar. Ønsket er at råde over en kunstnerbolig/refugium, der kunne anvendes af tilrejsende kunstnere, forskere og andre af museets samarbejdspartnere. Lejeboligmarkedet er dyrt i Tasiilaq og hotellet egner sig ikke til længerevarende ophold. Det ville gøre det lettere at tiltrække kunstnere udefra til Tasiilaq og Ammassalik området. Dette er beskrevet i rapporten Udviklingspotentialer for Ammassalik Museum. 6g) Ammassalik Museum har flere gange foreslået Ittoqqortoormiit og Nuuk, at Ammassalik kan tilbyde museet i Ittoqqortoormiit udstillinger, rådgive med museumsinventar og andre relevante områder. Den ansvarlige i Ittoqqortoormiit, Charlotte Pike, og museumslederen ved Ammassalik Museum har flere gange været i konstruktiv dialog om emnet. Fra Nuuk er holdningen været passiv. Et sådant mere konkret samarbejde fordrer flere midler. Nedpakning, ophængning og formidling af udstillinger er ikke så nemt, som det kunne forekomme. Museet har dårlige erfaringer med at lade ufaglærte tage sig af den slags. Konkret er dele af en fotoudstilling blevet ødelagt af en af byens institutioner. 6h) Samarbejdet med Dalvík i Island (venskabsby med Ittoqqortoormiit) er udmøntet i en konkret udstilling i Dalvík. I skrivende stund befinder udstillingen sig i Det Grønlandske Hus i Odense. Dalvík inviterede og betalte for at museumslederen kunne deltage i ferniseringen i Island. I sommeren år 2014 forventes udstillingen til Ammassalik Museum. 6i) I alle årene museumslederen har været ansat, har museet fået besøg af kunstnere fra udlandet. Det glæder museumslederen, at flere af kunstnerne efterfølgende har fundet vej til andre byer og museer i Grønland. I år 2013 kom kunstmaleren Lilia Carlinfanti på besøg, udstillede, malede og lavede tegneworkshop for byens børn i sommerferien. Dette skete i samarbejde med byens fritidskontor. 6j) Roots2Share samarbejdet mellem NKA, Ammassalik Museum, Museon i Den Haag samt Museum Volkenkunde i Leiden (to sidstnævnte i Holland) har nu kørt i godt fire år. I løbet af foråret håber museumslederen at få lov til at rejse til Holland (i skrivende stund er budgettet for år 2014 endnu ikke færdigt). I Holland skal projektet evalueres, der er seminar med oprindelige folk fra det nordamerikanske kontinent, og den fysiske del i form af udstilling skal diskuteres. Forhåbentligt kommer udstillingen til Tasiilaq i løbet af år Man kan se mere her: 6k) Samarbejdet med kunstnergruppen Tura Ya Moya/Karen Thastum fortsætter. I år 2013 foretog Karen Thastum og museumslederen en sejltur til bygden Kuumiut. Der blev lavet optagelser til et fremtidigt medieprojekt. Det var lykkedes Karen Thastum at få RAL til at sponsere museumslederens billet med Johanne Kristine. Der arbejdes på et kunstnerprojekt med involverede fra Grønland, Island, Danmark, Sverige og Tyskland 19

20 6l) Takornarialerisunik suleqateqarneq ingerlalluarpoq. Tamarmik naammagisimaarinnipput katersugaasiviup pisortaanit tikeraat, oqaatsit assigiinngitsut sisamat atorlugit sullinneqarnerat pillugu. Umiarsuit takornariutit tikikkaangata katersugaasivik takornariat Tasiilamik maluginninnerannut sunniuteqaqataalluartarpoq. 6m) Katersugaasivik ataasiakkaannguanik silami aaqqissugaqarpoq. Pissanganartuuvoq eqqumiitsuliat kulturilu pisarnermit allaanerusumik avatangiiseqarluni ilisaritinnissaat. Ukiup ilarujussuani Tasiilaq silap atortitaanik unammisassaqartarpoq. Katersugaasiviup eqqannguani ipput illu issuinnaq illoqarfiullu umiaa aasami. Saqqit/tunumiut qajaat iluatsitsinikkut pissarsiaavoq. Ukiumi illu, umiaq aamma saqqit kusanartorujussuupput. 6n) Katersugaasiviup kissaataasa ilagaat assersuutigalugu atisat qangatoortut, pulaartut attuuasinnaasaat. Katersugaasiviup paasissutissiineranut alutornartumik pingaarutillit ilagaat. 6o) Katersugaasiviup assitoqqat 1930 ernisat digitalinngorlugit aallartippai. Suliaq arriitsuuvoq akisullunilu, neriuutaavorli ukioq 2014/15-mi kusanartumik saqqummersinnissaa. 6p) Eqqumiitsuliornikkut ilisimatusarnikkullu attaveqaateqarnerup annertusarnera ingerlaqqippoq. 6q) Ukiuni siusinnerusuni katersugaasiviup pisortaata afspadserernissaq pilersaarutigisimavaa Københavnimi Kalaallit Illuutannii unnuk kulturisiorfimmi eqqumiitsuliortut peqataaffigiumallugit. Tamassuma ingerlaannarnissaa nalunarpoq, siulersuisut qaangiuttoortarneq kissaatiginngimmassuk (ulapaarfimmi sulineruneq) kingornalu sulinngikkallarneq. Inuttut attaveqarneq taama ittoq unitsinneqassappat uggornarpoq. 6r) Eqqaamiutsinni atuarfinnik meeqqerivinnillu suleqateqarnerup annertusarneratigut (immaqalu Ittoqqortoormiit), angallatanik saqqummersitsinerit, kulturikkut aaqqissuussinerit, Tasiilap katersugaasiviata eqqaanilu kulturikkut angusaqarluarusunneq ingerlappaa. Nunami namminermi avataanilu paasissutissiineq qulakkeerneqassaaq.. 20