Bilag 1 Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir

Transkript

1 Bilag 1 Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir 1 Baggrund I 2012 blev der opstillet tre affaldsøer, det vil sige en afgrænset plads med beholdere til sortering af hård plast, metal og papir. De tre affaldsøer blev evalueret på indsamlede mængder genanvendeligt affald, fejlsorteringer og interviews med borgerne. På den baggrund blev det besluttet at opstille yderligere syv affaldsøer og udvide forsøgsperioden til efteråret I kommunens affaldsplan er det således et mål at Vurdere mulighederne for at opsamle affald i det offentlige rum på baggrund af erfaringerne fra pilotprojekt i Formål At evaluere de ti affaldsøer og på den baggrund tage stilling til hvorvidt ordningen skal gøres permanent. 3 Beskrivelse af pilotprojektet Pilotprojektet gik i gang i august 2012, hvor der blev opsat beholdere til sortering af aviser, plastflasker og metaldåser på tre offentlige pladser: Solbjerg Plads ved CBS Julius Thomsens Plads Lindevangsparken Valget af de tre affaldstyper blev understøttet af en undersøgelse af Frederiksbergs offentlige affaldskurve til restaffald (Affald opsamlet i affaldskurve, Econet 2012). Denne undersøgelse indeholdt en kortlægning af affaldssammensætningen i de offentlige affaldskurve. Kortlægningen viste, at der forekom forholdsvis store mængder papir, plast og metal i restaffaldskurvene, og at der derfor var et potentiale for at sortere mere affald til genanvendelse. I pilotprojektet blev der opstillet én 180 L plastbeholder fra Zenzo til hver af de tre affaldstyper på hver sorteringsplads eller affaldsø. For at følge Frederiksbergs designmanual var alle beholdere Frederiksberggrønne. Hver beholder blev udstyret med et simpelt piktogram samt dansk/engelsk tekst, se figur 1. Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 1 af 6

2 Som det fremgår af figur 1, blev avisbeholderen udstyret med aflangt indkast, mens de to andre beholdere blev udstyret med runde indkast. Disse indkast gør det vanskeligere at benytte beholderne til uønsket affald, og øger dermed sorteringseffektiviteten. Avisbeholderen fik endvidere en tværstang i indkastet for at forhindre f.eks. indkast af pizzabakker. På baggrund af evalueringen af forsøget med tre affaldsøer blev det besluttet at opstille yderligere syv affaldsøer og udvide forsøgsperioden til efteråret De syv affaldsøer er opstillet ved: Axel Møllers Have Grøndalen Grøndalsengen Egernvej Hostrups Have Søfronten Frederiksberg Have Nærværende er en evaluering af det udvidede forsøg. Figur 1: Indkast og skiltning på affaldsbeholderne 4 Evalueringsmetode Det udvidede projekt blev evalueret ved følgende metode: 4.1 Indsamlede mængder og sorteringseffektivitet Medarbejdere ved Frederiksberg Gartner- og Vejservice har i perioden november 2014 juni 2016 vurderet indholdet af affaldsbeholderne ved tømning af disse beholdere. Mængderne og sorteringseffektiviteten er blevet noteret for hver tømning. Opgørelserne fremgår af bilag 2. Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 2 af 6

3 4.2 Borgernes oplevelse Genbrugsguiderne, ansat i Vej, Park og Miljø, har foretaget ca. 20 interviews med borgere ved hver af de 10 affaldsøer. I alt er der foretaget 216 interviews. De forbipasserende blev stillet spørgsmål om behovet, brugen, synligheden m.m. af sorteringsbeholderne. Spørgsmål og svar fremgår af bilag Antal forbipasserende og folk der tager ophold nær affaldsøerne For at få et bedre grundlag for at vurdere de indsamlede mængder er antallet af forbipasserende og folk der har taget ophold nær affaldsøerne blevet vurderet samtidig med gennemførelsen af interviews. Optællingerne fremgår af bilag Genanvendeligt affald i beholdere til restaffald I forbindelse med gennemførelsen af interviews har genbrugsguiderne kigget ned i restaffaldsbeholdere opstillet i nærheden af affaldsøerne. De har noteret, hvorvidt der lå synligt affald i disse beholdere, som kunne have været sorteret i beholderne på affaldsøerne. Dette skulle give en indikation af om mængderne indsamlet fra affaldsøerne reelt afspejler mængden af det genanvendelige affald, der findes i området omkring dem. Resultaterne af disse observationer fremgår af bilag Henkastet affald I forbindelse med interviews har genbrugsguiderne også noteret om der lå henkastet affald i nærområdet omkring affaldsøerne, og om der var tale om affald, som kunne have været sorteret i beholderne på affaldsøerne. Dette skulle give en indikation af om mængderne indsamlet fra affaldsøerne reelt afspejler mængden af det genanvendelige affald, der findes i området omkring dem. Resultaterne af disse observationer fremgår af bilag 3. Nærområde og ophold nær affaldsøerne er defineret som indenfor synsvinkel af den pågældende affaldsø og i rimelig gåafstand, hvis man skal smide noget ud. Den løse definition skyldes, at terræn og andre lokale forhold gør det meningsløst at benytte en mere specifik definition som f.eks. en bestemt radius. 5 Resultater 5.1 Indsamlede mængder og sorteringseffektivitet Volumen for indsamlet affald er blevet registreret november 2014 juni Tallene for hele 2015 og halvdelen af 2016 peger på, at volumen ligger nogenlunde stabilt over ½ år, men der er sæsonudsving således, at der ikke overraskende - indsamles mest om sommeren. I 2015 er der indsamlet 30 m3 affald til genanvendelse fordelt på ca. 775 kg. metal, ca. 445 kg. plast og ca kg. papir. Sorteringen af især papir har været rigtig god. Metal har også været sorteret temmelig godt, mens der har været større udfordringer med plast. Dette billede er ikke overraskende, idet det svarer til sorteringseffektiviteten i etageejendomme. Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 3 af 6

4 5.2 Borgernes oplevelse Ca. 60 % af de 216 interviewede var borgere på Frederiksberg. 94 % (203 adspurgte) af alle interviewede mente, at affaldsøerne skal bevares. Ca. 2 % af disse sagde samtidig, at der burde gøres noget ved beholdernes design og tydelighed. Lidt over halvdelen (117 adspurgte) sagde, at de ind imellem havde enten papir, plast eller metal som de gerne ville smide ud, når de færdedes i det offentlige rum. Kun ca. 20 % (40 adspurgte) havde benyttet affaldsøerne. 34 % (74 adspurgte) havde ikke benyttet affaldsøerne, fordi de ikke havde lagt mærke til dem. Dette resultat tyder på, at manglende kendskab til eksistensen af affaldsøerne kan forklare hovedparten af de tilfælde, hvor de interviewede har haft affald til sortering, men ikke har benyttet beholderne på øerne. Enkelte (11 i alt) har afleveret alt i restaffaldsbeholdere med den begrundelse, at beholderne til restaffald var tættere på. Andre ca. 2 % tager affaldet med hjem og sorterer det i ejendommens beholdere. 86 % (184) af de interviewede sagde, at de på baggrund af skiltningen forstod hvilke typer affald der måtte komme i affaldsøerne. 104 af de 184 forstod det dog sådan, at man kun må aflevere det angivne affald, altså plastikflasker, aviser og metaldåser, og ikke hård plast, rent papir og metal mere generelt. 5.3 Antal forbipasserende og folk nær affaldsøerne Antal forbipasserende er ganget op eller ned, så der er tale om gennemsnitligt på en time. Affaldsø Forbipasserende Ophold i nærheden Solbjerg Plads (ved CBS) Frederiksberg Have 85 5 (indgang) Julius Thomsens pl. (Forum) Søfronten Axel Møllers Have Hostrups Have Lindevangsparken 70 Over 100 (ved jazzarrangement) Grøndalen Egernvej Grøndalsengen 16 5 I alt ca Generelt har det ikke været muligt at se en sammenhæng mellem mængder til genanvendelse igennem forsøgsperioden og det øjebliksbillede af forbipasserende og folk der havde taget ophold imens tilfredshedsundersøgelsen blev gennemført. Kun på Grøndalsengen ser der ud til at være sammenfald mellem få tilstedeværende og meget lidt afleveret affald. Ved Grøndalsengen er der blevet bygget en svømmehal i forsøgsperioden, og der er et klimatilpasningsprojekt i gang. Det er således et område, som ikke i øjeblikket virker særligt tiltrækkende, men som på sigt forventes at blive attraktivt at bevæge sig igennem og tage ophold i. Dermed må det forventes, at brugen af affaldsøen på Grøndalsengen vil øges på sigt. 5.4 Genanvendeligt affald i beholdere til restaffald og henkastet affald Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 4 af 6

5 Affaldsø Genanvendeligt i rest Henkastet affald Solbjerg Plads (ved CBS) Fadølskrus, yoghurtbæger, plast emballage, papirpose, joe & juice (plast), 2 * joe & juice (plast), sølvpapir, plastikgafler Salatbakke, smoothie plast ting (joe & juice) Frederiksberg Have (indgang) Julius Thomsens pl. (Forum) Søfronten Papirspose fra takeaway, plastflasker og Joe&theJuice bæger Metalbakke, plast fra salat, pap, glasflaske, aviser, dåse Dåse, plastik juicebeholdere, pap Ingenting Cigaretskod Ingenting Axel Møllers Have Aviser, hård plast Cigaretskod Hostrups Have 16 stk. 5 stk. Lindevangsparken?*?* Grøndalen Pantflaske + plastflaske Ingenting Egernvej Sølvpapir Snotpapir, sugerør, papirspose Grøndalsengen 1 plastikkrus Bagerpose * Optælling blev ikke foretaget. Ovenstående tabel repræsenterer de genstande, som syv forskellige interviewere identificerede i sammenhæng med at foretage de interviews, der ligger til grund for tilfredshedsundersøgelsen. To af interviewerne har talt affaldet, mens resten har specificeret hvad de så. Af det beskrevne affald er plastflasker og aviser utvivlsomt affald, der kunne være puttet i beholderne på affaldsøerne og dermed være genanvendt. Hvad angår fadølskrus, yoghurtbægre, papirsposer osv. kan der være større tvivl. Det skyldes, at renhedsgraden af dette affald er afgørende for, hvorvidt det anses for genanvendeligt. Nogle anlæg tager emballage der er tomt og drypfrit, mens andre kun tager skyllet og rent emballage. Affald og Genbrug arbejder for at få aftaler i stand, hvor den første definition er gældende, således at også for eksempel et yoghurtbæger, hvor yoghurten er spist, men som ikke er skyllet, vil kunne genanvendes. Generelt viser tilstedeværelsen af genanvendeligt affald i restaffaldet og henkastet genanvendeligt affald, at der er et potentiale for yderligere genanvendelse. 6 Anbefalinger Det anbefales at gøre ordningen permanent. Det anbefales endvidere at lave en kommunikationskampagne, der gør opmærksom på affaldsøerne. Anbefalingerne bygger på nedenstående. 94 % af alle interviewede i tilfredshedsundersøgelsen ønskede, at affaldsøerne blev bevaret uanset om de selv benyttede sorteringsmulighederne eller om de kendte til ordningen på forhånd. Dette indikerer, at signalværdien i at der sorteres i det offentlige rum, og/eller muligheden for at sortere, har en værdi for borgerne i sig selv. Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 5 af 6

6 34 % af de interviewede i tilfredshedsundersøgelsen, havde ikke lagt mærke til affaldsøerne. En kommunikationsindsats vil formentlig kunne øge kendskabet og dermed også de indsamlede mængder. Eksempler på kommunikative tiltag kunne være følgende: En artikel i Magasin Genbrug; En fotokonkurrence på Facebook; Skilte målrettet picnic-gæster, der gør opmærksom på sorteringsmulighederne, stukket ned i græsset i de relevante parker; Limegrønne indkast på beholderne for at gøre affaldsøerne mere synlige. Forsøgets resultater indikerer endvidere, at anderledes skiltning vil kunne øge genanvendelsen, idet 104 af de 216 interviewede udtrykte tvivl om, hvad der måtte komme i beholderne, eller var sikre på, at det konkret kun var aviser, plastikflasker og metaldåser. Dette resultat bør nok give anledning til at revidere skiltningen, således at det tydeliggøres, at der er tale om ordninger for hård plast, metal og rent papir generelt. Henkastet genanvendeligt affald og genanvendeligt affald der er observeret i affaldskurvene til restaffald, peger også på at der er et potentiale for større genanvendelse. Udviklingen indenfor behandlingen af affald tyder på, at affald til genanvendelse på forholdsvis kort sigt vil blive accepteret, hvis det er tomt og drypfrit. I dag er der principielt krav om at emballagen skal skylles. Blandt andet vil alt fødevareemballage i plast eller metal kunne afleveres, når maden er spist, uden at emballagen er vasket af først. Dette vil betyde at en større del af det affald der opstår i det offentlige rum, vil kunne sorteres til genanvendelse. 6.1 Økonomi De estimerede omkostninger ved drift og vedligehold af affaldsøerne er kr. pr. år. Mulige kommunikative tiltag i alt, hvis de alle gennemføres vil være en omkostning på ca kr., heraf udgør eventuelle limegrønne indkast på beholderne ca kr. Finansieringen sker via affaldsgebyrmidler og påvirker derfor ikke det skattefinansierede område. 7 Bilag Bilag 2 Opgørelse over mængder og fejlsorteringer Bilag 3 Opgørelse over interviews, antal personer i nærområdet, genanvendeligt affald i beholdere til restaffald og henkastet affald Evaluering af affaldsøer til sortering af hård plast, metal og papir Side 6 af 6