Flygtningebørn i daginstitutioner faglige dilemmaer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Flygtningebørn i daginstitutioner faglige dilemmaer"

Gerda Pedersen
6 år siden
Visninger:

1 Flygtningebørn i daginstitutioner faglige dilemmaer Susanne Bregnbæk, PhD, adjunkt, UCC, subr@ucc.dk Nanna Jordt Jørgensen, PhD, adjunkt, UCC, najo@ucc.dk

2 INTRODUKTION Forskningsprojekt om 0-6 årige flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner Feltarbejde i 4 forskellige kommuner på Sjælland Kvalitativ forskning: deltagerobservation, interviews, hjemmebesøg hos familier Endnu ikke afsluttet projekt

3 FAGLIGE DILEMMAER FOR PÆDAGOGER Familier i usikre livssituationer Tillid og mistillid i forældresamarbejde Struktur og fleksibilitet i det daglige pædagogiske arbejde med flygtningebørn

4 FAMILIER I USIKRE LIVSSITUATIONER CASE: MIDLERTIDIG INSTITUTION De er så traumatiserede at de kan ikke overskue at skulle tænke længere frem. Det her er bare børnehaven Misforstået hensyn

5 Reva Jaffe-Walters begreb coercive concern, som kobler ordene tvang og omsorg i en beskrivelse af, hvordan det danske samfunds ønsker om muslimske børns kulturelle tilpasning forklædes som bekymring og omsorg for børnenes trivsel (Jaffe- Walter, 2016).

6 Efterfølgende refleksion Først tog de de roligt (mødrene) da de fik beskeden. Men dagen efter mødte fædrene op, i samlet flok, og de var vrede. Bagefter tænkte jeg, at det vi gjorde var forkert. Hvis det havde været mig, ville jeg have foretrukket at vide, var der foregik (pædagog)

7 Livet før og efter asyl Asyl børn den gordiske knude familiens eller samfundets ansvar? barndom i undtagelsestilstand (Vitus og Nielsen 2011) Pædagogiske dilemmaer/etiske dilemmaer: Jeg kan ikke starte noget relationsarbejde (pædagog) Jeg synes arbejdet med asylbørn er så meningsfuld. Vi må give dem mest muligt godt med sig nu, hvor vi har dem (pædagog) Andre reaktioner: vrede og afmagt, skyldfølelse og tristhed

8 Der er ingen fremtid Flygtede fra Myanmar i 2007 Forfulgte kristne i Katchin provinsen Har været 10 år i asylsystemet i forskellige Europæiske lande Fået afslag på asyl i Danmark Venter

9 Hverdagen imellem asylcenter og børnehaven - institutionen tilbyder en grad af normalisering i et liv i limbo.

10 Påvirker børn i en søskendeflok forskelligt Ældre og yngre søskende (ældre søskende, der bærer en større byrde) Moren: Hvad skal jeg sige til min datter, når hun spørger, hvor hvorfor folk forsvinder? De ældste børn taler mere dansk end deres forældre. De forstår for meget og er dog forsvarsløse. Pædagogiske dilemmaer: Gradvis adskillelse af søskende

11 Livet efter asyl Efter opholdstilladelse mødes flygtninge med en lang række krav Inden for få uger skal de voksne familiemedlemmer i gang med sprogskole eller praktik og deres børn i dagtilbud og skole, og for familier med mindre børn bliver børnehaver og vuggestuer dermed centrale steder for mødet med den danske velfærdsstat. Dagtilbud er ikke blot en ret men også en pligt

12 TILLID OG MISTILLID I FORÆLDRESAMARBEJDET

13 Forældrenes eller statens børn? Forældreinddragelse kan være central for støtten til udsatte børn Institutionalisering og forældresamarbejde som kulturel selvfølgelighed i Danmark Forskellige forståelser og forventninger til forældreskab og daginstitution blandt pædagoger og nytilkomne forældre Kousholt, D., & Berliner, P. (2013). VIDA-forskningsrapport 3 - modelprogram Forældreinddragelse. København. Larsen, V. (2010). I et samarbejde med forældrene. In M. Ginman, E. Gulløv, J. Kampmann, V. Larsen, P. Mikkelsen, V. Schrøder, & T. Øland (Eds.), Pædagogisk arbejde med tosprogede børn (p. 199 sider). Frederikshavn: Dafolo. Sparrman, A., Westerling, A., Lind, J., & Dannesboe, K. I. (2016). Doing good parenthood : ideals and practices of parental involvement. Palgrave Macmillan.

14 CASE: Familie fra Syrien Farens oplevelsen af et system, som ikke vil anerkende hans uddannelse og hans indsats som far, og som betragter fremmede som ingenting. To jobs, ser ikke børnene meget. De skal ikke opleve den følelse af mangel han selv kendte som barn. Hvad skal man gøre? Hvad er det bedste? Oplevelsen af, at miste kontrollen som forældre. Mange gange føler man sig som ubrugelig eller lammet foran børnene, de spørger til ting, som man ikke kan svare på. Pædagoger: Det handler om at bringe dem ud af den svage modtageposition. Samtidig skepsis over for forældrekompetencer (fjernsyn, læsning, madpakker, søvn, fremmøde osv.)

15 Refleksion og praksisudvikling Forældresamarbejde baseret på anerkendelse (plads til forskellighed, spørge ind til forældres erfaringer, ønsker og perspektiver på deres børns liv) Åbning af muligheder snarere en opdragelse (f.eks. invitation til udstilling af børnenes kunst på biblioteket) Kulturel selvrefleksion (refleksion over det, vi selv tager for givet) Staten som bekymret familiemedlem (Oxlund 2017) - refleksion over egen rolle Thingstrup, Kampmann & Vilholm (2017). Asylpædagogik. Dansk Røde Kors Oxlund (2017). State and personhood in Denmark: Welfare Scripts of Healthy and Active Aging

16 STRUKTUR OG FLEKSIBILITET I DET DAGLIGE ARBEJDE MED NYTILKOMNE BØRN

Struktur Danske daginstitutioner er karakteriseret af en forholdsvis løs struktur Struktur ses som godt for sårbare børn STROF modellen bruges i Røde Kors

17 Struktur Danske daginstitutioner er karakteriseret af en forholdsvis løs struktur Struktur ses som godt for sårbare børn STROF modellen bruges i Røde Kors regi, kendes i en del kommuner og institutioner Struktur betyder og praktiseres som noget forskelligt i forskellige institutioner og af forskellige pædagoger

18 CASE: Samtale mellem to pædagoger P1: Altså generelt er struktur det, der fungerer rigtig godt for dem [flygtningebørnene]. Der er en helt fast ramme for noget, man skal lave. [ ] Når man kommer ud i det dér frie: Nu må du selv bestemme, hvad du leger, nu må du selv bestemme, hvad du maler, nu må du selv bestemme, hvad du laver på legepladsen - så er det for stort. [...] P2: Når vi arbejder struktureret som vi gør, er det også fordi, at vi samtidigt giver plads til den frie leg. Det er jo ikke sådan, så alle børn hver dag er i en struktureret aktivitet. Vi ved jo, at den frie leg er lige så vigtig for socialiseringen og for dét at blive et helt selv. Og vi snakker tit om, hvor vigtig den frie leg er. P1: Ja, det har de [flygtningebørnene] så bare lidt svært ved.

19 Pædagogisk refleksion og praksisudvikling Opmærksomhed på både struktur, forudsigelighed, tryghed OG på børns udfoldelse og udvikling Struktur er mange ting - kan være frugtbart, men også ufrugtbart Struktur som ufrugtbar: Når et barn udskilles fra en sammenhæng, eller når strukturen består af noget sprogligt helt uigenkendeligt. Spontanitet, som nogle gange overses det fælles tredje Struktur som frugtbar: Sanglege/gentagelse og genkendelighed. Struktur som en måde at skabe pædagogiske åndeholder eller tidslommer i en travl hverdag virker motiverende på både pædagoger og børn.

20 Konklusion/perspektiver Snarere end nye koncepter og lette løsninger, så peger vores konklusioner på at arbejdet er iboende dilemmafyldt The paradox of pluralism...while each of us is unique, we are identical with all other human beings singular yet at the same time similar (Jackson 2016:52). Sensitivitet- åbenhed og dialog

Relaterede dokumenter

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil