April 2012 Årgang 41 nr. 2 ISSN MARTHA, Limfjorden Rundt, Foto: Andrea Gotved

Transkript

1 April 2012 Årgang 41 nr. 2 ISSN MARTHA, Limfjorden Rundt, Foto: Andrea Gotved

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Grafiker: Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, / ulf-brammer@dlgmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand: Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV gertiversen@comxnet.dk Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive nielssohn@c.dk 1. suppleant: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard@3mail.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe joernhansen@mailcity.com Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg friluftshajen@live.dk Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst.mik.flem@mail.tele.dk Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, , gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2012, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 3 er 31. maj år med vor stander Jomfruen En glædens dag er den 25 marts i år, hvor vi kan fejre vort 40 års jubilæum, og se tilbage på en lang række aktiviteter og tiltag omkring vor sejlende kulturarv, som kommer fra vor medlemsskare. TS kan betegnes som en græsrodsbevægelse, der opstod for at bevare vor sejlende træskibsflåde af gamle brugsfartøjer. Vor flåde består af ca. 400 sejlende brugsfartøjer, som vore medlemmer i stor grad lægger sine aktiviteter og sjæl i. Vi er alle ved at lade op til forårsklargøringen af vor skibe, og glæder os til at sætte vor stander Jomfruen. Vor stander skal vi værne om, og vi skal føre den med respekt af vor flåde, og med den skal vi vise symbolet på godt sømandsskab. Når jeg anduver en frihavn, er det første jeg kikker efter er Jomfruen, dernæst master der bærer jomfruen, for til sidst dette at fortøje ved siden af en af vore forenings skibe. Værdien af den kulturarv som vi repræsenterer ses tydeligt i havnemiljøerne, hvor det er vor flåde der betragtes fra kajen. Den 25 marts har jeg hejst vor havnestander i fiskerihavnen i Ebeltoft, selv om denne havn ikke er en frihavn. Jeg har hejst den, fordi jeg ved, at denne dag kommer der mange mennesker forbi havnen, for at beskue de aktiviteter, som vi her har igangsat på denne dag. Jeg håber at I mange steder rundt om i landet er aktive, for at vise vor stander Jomfruen, og ønsker Jomfruen 40 ny gode år fremover Poul-Erik Clausen, Formand TS 3

4 Velkommen til Marstal Af Karsten Landro, Borgmester, Ærø Velkommen til Marstal Havn - en havn der gennem århundrede har givet ly for hundredevis af skibe, der er ankommet for reparation eller oplægning. Marstal skylder havet sin opståen og eksistens, og søfarten har en fremtrædende position, Navigationsskolen er således fremdeles en af byens og øens absolutte ankersten. Havnen er byens centrum, herfra stråler gaderne op i land. En havn er livgivende, her er det altid spændende at færdes, specielt når havnen som i Marstal rummer tonsvis af maritim kulturarv i læ af den største af dem alle, den godt én km lange kampestensmole, der er opført af byens søfolk under vinteroplægning. Langs havnen har der i sejlskibenes storhedstid ligget ikke færre end 8 samtidige skibsværfter, der leverede nybygninger til den lokale flåde, der på højdepunktet talte mere end 300 fragtskibe og 150 fiskerfartøjer. Skipperbyen tager med åbne arme imod skibe og søfolk. Vi glæder os til at se jer og håber at havnen bliver fyldt med skibe, høje master og besætningsmedlemmer til pinsestævnet. På vegne Ærø Kommune Karsten Landro, Borgmester Indkaldelse til Generalforsamling Pinsedagsøndag, den 27. maj 2012, kl. 10:00 i Marstal Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7 7. Eventuelt På valg er (pkt. 6): Formand: Poul Erik Clausen, modtager genvalg 2 bestyrelsesmedlemmer: Ole Brauner, modtager genvalg, Gert Iversen, modtager genvalg, 2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide, modtager genvalg Jens Glinvad, modtager genvalg 1 Revisor: Kirsten Hjort, modtager genvalg 1 Revisorsuppleant: Poul Pilegård modtager genvalg Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Følg også med på ÆRØ KOMMUNE 4

5 TS Årsregnskab 2011 INDTÆGTER Medlemskontingenter kr Fartøjskontingenter kr Salg af standere kr. 0 Salg af T-shirts kr Salg af Busseronner kr Salg af annoncer kr Andet salg kr Portostøtte, Biblioteksstyrelsen Kr Legater og gaver kr Renteindtægter kr Indtægter, i alt kr UDGIFTER Administration Husleje kr Tlf, sekrtariat + kasserer kr Kontorartikler kr Tryksager kr Porto kr Tidskrifter kr. 0 WEB-side + programudvikling kr Annoncer kr Kontingent til andre foreninger kr Repræsentation kr TS-årsmærkater kr Gebyrer kr Diverse kr Administration, i alt kr Indkøb-Merchandise Jomfrustander kr T-shirts med TS-logo kr. 259 Busseronner kr Mærkat med jomfrustander kr. 0 Indkøb + Salg, Merchandise, i alt kr Anskaffelser Ekstern harddisk kr billedudstillinger kr Anskaffelser, i alt kr Medlemsmøder kr Kolofonmøde kr Bestyrelsesrep. Møde med lokalfolk kr Kystkultur - DK kr Kystkultur - Nordisk kr EMH, eksterne møder, konferencer kr Lokalområder kr Andre møder kr Mødeudgifter, i alt kr Bladudgivelser TS-blad, husleje kr TS-blad, trykning kr TS-blad, forsendelse kr Årbogen, trykning kr Årbogen, forsendelse kr Bladudgivelser, i alt kr Udgifter, i alt kr ÅRETS RESULTAT (overskud) kr BALANCE PR. 31/ AKTIVER Kassebeholdning kr. 24 BankNordik (drift) kr BankNordik (Sparekonto) kr BankNordik (Aftaleindskud) kr Danske Bank kr Tilgodehavende/forudbetalinger kr Aktiver, i alt kr PASSIVER Egenkapital kr Årets overskud - tillægges kr Egenkapital kr Skyldige omkostninger kr Passiver, i alt kr Nye initiativer Vedligeholdelsesmanual kr Skibsdage på Fejø (overskud) kr Nye initiativer, i alt kr Mødeudgifter Generalforsamling kr Bestyrelsen kr Bladudvalg kr. 125 Kommunikationsudvalg kr

6 Program for Træskibs Sammenslutningens Program pinsestævne for Træskibs 2012 i Marstal, Sammenslutningens maj pinsestævne 2012 i Marstal, maj Fredag Tilmelding den 25. maj vil alene kunne ske på senest d. 14. maj 2012 Skibene ankommer til Marstal Havn i Fredag den 25. maj løbet af dagen Skibene ankommer til Marstal Havn i Skibenes besætninger spiser om bord løbet af dagen Kl Sejlads til Kalkovnen i egen jolle eller gående langs stranden Skibenes besætninger spiser om bord Kl Sejlads til Kalkovnen i egen jolle eller gående Kl / Kalkovnen langs stranden Foredrag v. Erik B. Kromann Kl / Kalkovnen Foredrag v. Erik B. Kromann Lørdag den 26. maj Kl / Ebbes Bådebyggeri Lørdag den 26. maj Morgenmad, gratis for stævnedeltagerne Kl / Ebbes Bådebyggeri Kl / ved Morgenmad, Museet gratis for stævnedeltagerne Byvandring v. Karsten Hermansen Kl / ved Museet Kl / ved Byvandring Skibene v. Karsten Hermansen Boderne er åbne Kl / ved Skibene Kl / ved Boderne skibene er åbne Åbning af pinsestævnet v. TS-formand Kl / ved skibene Poul Erik Clausen og Ærøs borgmester Åbning af pinsestævnet v. TS-formand Karsten Landro Poul Erik Clausen og Ærøs borgmester Uddeling af historisk monument v. Skibsbevaringsfonden Karsten Landro Uddeling af historisk monument v. Skibsbevaringsfonden Kl / Eriksens Plads Søsætning af BONAVISTA. Der kan købes røde pølser og øl Kl / Eriksens Plads Søsætning af BONAVISTA. Der kan købes røde pølser og øl Kl / FYLLA Skippermøde Kl / FYLLA Kl Skippermøde / ved skibene Præsentationssejlads Kl / ved skibene Jollesejlads i havnen Præsentationssejlads Åbent skib på udvalgte skibe der ikke Jollesejlads i havnen deltager i præsentationssejlads. Åbent skib på udvalgte skibe der ikke Kl deltager / ved i præsentationssejlads. skibene Kulturaktiviteter på kajen Kl / ved skibene Besøg i boderne Kulturaktiviteter på kajen Kl Besøg / EBBA i boderne AAEN Formand Poul Erik Clausen tager imod Kl / EBBA AAEN nye medlemmer Formand Poul Erik Clausen tager imod Kl / Ebbes nye medlemmer Bådebyggeri Middag for stævnedeltagere, 150 kr. Kl / Ebbes Bådebyggeri Præmieuddeling v. TS-bestyrelsen Middag for stævnedeltagere, 150 kr. Underholdning Præmieuddeling v. TS-bestyrelsen Underholdning Søndag den 27. maj Kl / Ebbes Bådebyggeri Søndag den 27. maj Morgenmad, gratis for stævnedeltagerne Kl / Ebbes Bådebyggeri Kl Morgenmad, / Ebbes Bådebyggeri gratis for stævnedeltagerne Træskibs Sammenslutningens Generalforsamling Træskibs Sammenslutningens General- Kl / Ebbes Bådebyggeri Vejrudsigt v. Havnefogeden forsamling Kl Vejrudsigt v. Havnefogeden Skibene sejler Kl Skibene sejler 6 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNE

7 Strid modvind for de gamle skibes fremtid Kronik Havets Kulturskatte, Fyens Stiftstidende d. 4. marts 2012 Af Lauge Damstrup Vi må tænke nyt for de gamle sejlskibe og en holdningsændring er nødvendig. Foråret er på vej og det kribler for at komme i gang med sandpapir og pensel. Men ak, jeg syntes at der har været meget modvind igennem de mange år jeg har været i denne særlige niche med bevaringsværdige sejlskibe, men lige nu mener jeg at der er orkan under opsejling. Der er umiddelbart ikke nogen luv kyst at søge læ under og endnu være der er ikke plads til at ligge underdrejet for der er læ kyst. Finanskrisen har sat en hel branche under et helt urimeligt pres, og jeg er bange for at 40 års arbejde er truet med ruin, og en hel branche og en stor del af vores kulturarv er ved at forsvinde. Da havets husmænd gav op i begyndelsen af halvfjerdserne, lå der mange smukke skibe rundt i de danske havne, de rådnede op, for hvem havde lyst og penge til at restaurere dem. Mange gik til, men enkelte blev reddet af nogle få træskibs entusiaster som kæmpede med både søm og hammer samt en ikke eksisterende økonomi. Nu er disse Træskibstosser ved at nå pensions alderen og skal til at sælge deres livsværk, men til hvem? De unge dygtige sejlskibs søfolk som kan overtage, har jo lært en stor lektie ved at se på os gamles økonomi og de holder sig forståeligt langt væk fra en yderst usikker investering. Jeg har ikke tal på hvor mange af mine kollegaer der har lidt økonomisk skibbrud, i de forgangne 40 år. I forsøget på at bevare et stort og meget betydningsfuldt stykke Danmark. En statslig opgave hvis det skulle stå til mig. Der ville blive et ramaskrig hvis der ikke blev skiftet vinduer på Kronborg. Eller hvis Rundetårn blev kondemneret og hugget op. Eller hvad hvis Holmens Kirke skulle rives ned på grund af manglende penge? Finanskrisen har sat en hel branche under et helt urimeligt pres, og jeg er bange for at 40 års arbejde er truet med ruin, og en hel branche og en stor del af vores kulturarv er ved at forsvinde. 7 Snakken blandt os gamle har gået over lønningen, hvad vi skal gøre, for at fremtidssikre vores livsværk. Ideerne har været mange, men gennemgående er det noget med at få de unge på banen. De har jo energi og gå på mod, fantasi og er kreative. Men her har Finans krisen sat en endelig stopper for en lovende fremtid som sejlskibs kaptajn i den nuværende form, som er opbygget gennem 40 år. De unge er for kloge til at give sig i lag med en dårlig økonomi. Det kan jeg godt forstå og hvis der kom nogle friske unge og spurte mig til råds, ville beskeden være hold jer langt væk. De gamle sejlskibes økonomiske udfordringer er enorme og den almene dansker har desværre slet ikke forståelse for hvor mange tusinde timer der skal bruges for at holde et sejlskib i søen, med de efterhånden store krav der stilles til sikkerhed, vedligehold, besætning mm. Det er endnu færre politikere på Christiansborg der ved noget om vores branche eller har interesse sig for den. Det handler selvfølgelig om økonomi som alt andet. Jeg kan godt forstå at det er vigtigere for politikerne at finde penge, så de ældre kan få gjort rent to gange om måneden i stedet for en gang. Eller at der findes penge så en ung kan få den rigtige hjælp i stedet for at hænge ud på gadehjørnet. Vores kære Dronning har 40 år jubilæum og det bliver fejret med pompt og pragt, heste og flotte uniformer, gade afspærringer, guld karet, blomster og dyre designer kjoler, politi eskorte og mange flere dyre udgifter for Staten og Dronningens budget. De fleste Danskere er ikke i tvivl om at det er en god forretning at have et Monarki. Og det er ikke et problem at finde de mange millioner det koster at fejre hende. Jeg syntes det er fortjent at hun og familien skal fejres, de arbejder hårdt og har tjent

8 mange penge til Danmark. Det ville være en katastrofe hvis regeringen skar ned på tilskuddet til monarkiet således at kongeskibet skulle sælges til udlandet. Av for søren, hvor ville Danmark virke fattig uden. Som glødende kapsejlads entusiast, følger jeg selvfølgelig med i kapsejladsen Volvo Ocean Race som har seks deltagende både og går rundt om jorden med stop i 10 store byer. Det koster ca. 180 millioner pr. båd at gennemføre. Jeg er dybt imponeret over den dygtighed det er at skaffe så mange penge for at sejle jorden rundt hurtigst. Men det må være en god forretning for de firmaer der har investeret i kapsejladsen. Der er ifølge Træskibssammenslutningens. Fartøjsstatistik 2011 ca. 400 gamle joller og sejlskibe i Danmark som alle repræsenterer dansk kultur og vores fortid. Ca. 50 af disse er store sejlskibe som alle kæmper med at skaffe midler til drift og lønninger ved at sejle med passagerer. En forretning som efter min bedste opfattelse, som sagt er ved at være passe Tænk hvis vi kunne skaffe 180 millioner kr./år Så ville alle fartøjerne i Træskibssammenslutningens regi kunne overleve og et par træskibsværfter oven i hatten. Skoleskibene Danmark og Georg Stage ligeså. En uvurderlig kultur skat vil blive bevaret, mange arbejdspladser vil forblive og med den rigtige PR kunne det skaffe rigtig mange turister til lille Danmark som er så stor en søfarts nation. Hvordan regner man ud om det kan betale sig at have et monarki? jeg ved det ikke! men jeg er meget sikker på at det kan betale sig at passe på vores mange bevaringsværdige skibe. Det er en selvfølge at vikingeskibs vrag, Dybbøl mølle, Rundetårn og mange andre danske seværdigheder skal bevares så hvorfor er vi nu alligevel kommet så tæt på at miste en kulturskat de danske sejlskibe? De danske sejlskibe har været her altid og hvorfor skal de nu forsvinde? Fyn Rundt deltagere hilser på GEORG STAGE ud for Sønderborg Foto Andrea Gotved 8

9 MARTHA Af Leif Byrgiel, formand Foreningen til Skonnerten Marthas Restaurering har siden 1973 drevet skonnerten Martha af Vejle. Foreningen består af 96 aktive medlemmer heraf 10 ungdomsmedlemmer under 21 år. Antallet af støttemedlemmer er 147. (jan. 2012) Dækket har i nogle år været nedslidt, og i vinteren indhentede vi tilbud fra to værfter med henblik på at få udskiftet lønningsstøtter, dæk, skandæk og vaterbord. Søfartsstyrelsen havde bemærket under synet, at skandæk og vaterbord var nedslidte. Agterspejl, agterstævn, bjørn m.v. indgik også i tilbudsmaterialet. Sideløbende søgte vi fondsmidler hos mange forskellige fonde og firmaer. Det resulterede i tilsagn og støtte fra Foto: Christian Mikkelsen udføre arbejdet. Martha blev nedrigget i Vejle efter afslutningen på Limfjorden Rundt: Master, rigning, bovspryd og jagerbom blev lagt på lager, så vi kunne lave vedligeholdelsen i Vejle. Derefter blev hun sejlet til Egernsund, hvor skanseklædning og lønning blev afmonteret. Martha blev sat på bedding og efterfølgende overbygget med Foto: Jens Callesen A/S KIRK Kapital, Vejle med ,-kr. og fra Augustinusfonden med ,-kr. Samtidig søgte vi Skibsbevaringsfonden om støtte til opgaven. Foreningen indkøbte dæksplanker i Norge for at sikre lagret træ til opgaven. Foreningen rådede over ca ,-kr. til projektet. Tilsagnet fra Skibsbevaringsfonden på ,-kr. kom i august Bestyrelsen besluttede at sætte et reduceret projekt i gang. Halvdækket agter og hele agterpartiet måtte vente til senere. C.J. Skibs- og bådebyggeri Aps. i Egernsund blev valgt til at Foto: Jens Callesen 9

10 Foto: Jens Callesen en hal, så værftets folk kunne arbejde under alle vejrforhold. Forløbet har været styret af regelmæssige byggemøder med deltagelse af Chr. J., konsulent Tom Rasmussen og to mand fra Marthas bestyrelse. Vi har holdt 5 møder i forløbet. Det har været meget givende, fordi de forskellige løsninger er blevet aftalt undervejs. Det har været en god garanti for alle parter. Ingen løse ender og tilfredshed med beslutningerne hele bordet rundt. Det var næsten ikke til at bære, da værftet begyndte at splitte Martha ad. Hun lignede nærmest et vrag! Det er sikkert første gang i Marthas levetid at både skandæk, vaterbord, lønningsstøtter og dækket har været fjernet samtidig. Vi var meget spændte på, hvad eller hvor meget der ville dukke op af fejl og mangler. Det viste sig, at vi skulle udskifte bjælkevægeren i styrbord side ca. 14 meter lang. Desuden var mange af stubboltene i forskibet blevet afkortede i tidens løb. Derudover skulle vi tage stilling til tvær- og stikbjælkernes tilstand. Vi valgte at udskifte de fleste ud fra den betragtning, at vi kunne fremtidssikre skibet for en lang årrække. Det ville være ærgerligt at skulle bryde et nyt dæk op om få år, fordi underlaget til den tid ville være dårligt. Men ellers var hun i forbavsende god stand. Det har været en fornøjelse at følge folkenes arbejde i de forskellige faser. Der har konstant arbejdet to til seks personer ombord. De gamle lønningsstøtter var lavet i syv forskellige udførelser. Det ville give problemer både med at rette forløbene op, og dernæst at få lavet en ordentlig lønning bagefter. Vores eksisterende lønning, som kun er to år gammel, har vi på det grundlag måttet kassere. Det begyndte at ligne noget, da vaterbord Foto: Niels Kobbeø Andersen og skandæk blev lagt i. Fiskene pyntede gevaldigt, og da dæksplankerne lagde sig meter for meter begyndte Martha at ligne en dejlig dame igen. Der har været mange ting at tage stilling til undervejs, men både Chr. J. og Tom Rasmussen har et meget indgående kendskab til de konstruktionsmæssige og kulturelle baggrunde for at finde de rette løsninger. Det store problem vedrørende lønningen, har Chr. J. løst på sin helt egen måde. Vi har fået lagt en helt ny og historisk korrekt lønning, som på alle måder er en pryd for vort gode skib. Den endelige finish med skanseklædningen bliver rettet til, når vi skal have lavet den sidste store renovering med agterdæk og agterspejl. Indtil nu er der investeret ca ,-kr og tusindvis af arbejdstimer siden forliset. Det har været og er stadig en stor opgave for foreningen at klare alle udfordringerne med restaureringen. Vi er økonomisk meget hårdt spændt for, men vi kan se lyset for enden af tunnellen. Vi samler kræfter til at få lavet den sidste store renovering i løbet af de kommende år: Agterdæk, agterspejl, bjørn, agterstævn m.m. I den forbindelse skal skævheden i skroget også rettes op. Efter ankomsten til Vejle skal vi genetablere master og rigning + tusind andre ting. Vi glæder os til at komme ud at sejle, så vi kan vise Martha frem, som et værdigt og godt restaureret skib. Vi kommer ikke på togt i et fuldt færdigt skib, men vi kommer ud at sejle. De kommende vintre er der som sædvanligt mere end nok at lave for vore medlemmer på værkstedet i Vejle. Vi har lagret lærketræ til resten af skanseklædningen. Vi nærmer os et tidspunkt i foreningens historie, hvor vi kan begynde at koncentrere os om detaljerne for at få det historisk- og kulturelle udtryk til at fremstå så stærkt som muligt. 10

11 Åbent brev til bestyrelsen i TS Af Peter Holger Nielsen, VERITAS Man opfordrer lokalfolk til at hjælpe TS-skibe og deres besætninger, når de anduver ens område med alt, hvad der står i ens magt, samt have kontakt til de politiske partier i ens område for at promovere TS, så den fremstår som en troværdig forening. Jeg har i sommeren 2011 haft den store fornøjelse at opleve et skib sejle rundt og te sig som storskipper, der virkeligt har udvist godt sømandskab : Været uforskammet for havnens havnefogede i Køge og er sejlet fra havnepenge Har udvist dårlig opførsel og fremført trusler over for havnefogden i Fakse Ladeplads På Fejø gik det igen galt under Skibsdagene i uge 26, 2011, hvor skibet anduvede Dybvig Havn med en meget provokerende og ubehøvlet opførsel. Disse punkter har jeg talt med vores formand om. Poul Erik Clausen lovede at give mig en tilbagemelding om, hvordan man ville forholde sig til dette i bestyrelsen, men jeg har aldrig hørt et ord! Lokalfolkenes indsats, svar på åbent brev Af Poul Erik Clausen, TS formand Mit spørgsmål er: Kan det være meningen, at et skib med én skippers opførsel, skal ødelægge frihavnsordningen for resten af TS-skibene? Hvis dette adfærdsmønster fortsætter, fra bare ét skibs side, kan man forestille sig, at flere havne vil afbryde samarbejdet med TS og hvad så? Man skal lige huske på, at havnefogederne taler sammen i deres sammenslutning. Jeg er bange for, at den tillid, som er blevet opbygget til andre skibe og besætninger, bliver ødelagt, og hvis dette sker, så kan frihavnsordningen stå for fald! Jeg håber, at man i bestyrelsen vil være mere skarp og konsekvent overfor brodne kar: Skippere, der ikke er værdige til at repræsentere vores flåde af ældre brugsfartøjer, bør ekskluderes af foreningen! Man siger, at et dårligt rygte er bedre end ikke noget rygte. Er det sådan, at man bevarer kulturarv, sømandskab og visioner? Med venlig hilsen TS-lokalmand for Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, VERITAS I bestyrelsen værdsætter vi den indsats som lokalfolkene yder i og omkring, at få bevaret et godt forhold til eksisterende frihavne, men også i forsøget på at få skabt nye frihavne. I vor årbog, er alle frihavnene omtalt, også hvorledes man skal forholde sig, dels ved ankomsten til havnen, men også hvor frihavnskajen findes. Vor lokalmand Peter Holger Nielsen i Køge værner helt klart om sine frihavne i sit område, og råber op, hvis Peter føler, at vor frihavne, her er truet. Peter har med sit åbne brev til bestyrelsen tilkendegivet, at vore frihavne i Peters område, føler Peter er truet. Omkring Peters brev til bestyrelsen, kan jeg svare på 2 af punkterne, da jeg blev involveret i disse i sommerferien. Uoverensstemmelserne i Køge er faldet på plads. Omkring Fakse Ladeplads stod jeg af, da man begyndte at ville sagsøge hinanden. Hvorledes man anduver en havn og en kajplads er der instrukser i, og i skibsdagene som TS afvikler hvert år, kan man undervises i dette. Med godt sømandskendskab tilsat en grad af humor, kan mange situationer takles ved en anduvning. Vor TS stander som når den vejer på en havnemole, hvor den symboliser frihavn for TS skibe skal vi væren om. 11

12 SKIBSDAGE I EBELTOFT, 9 15 juli 2012 Af Karseten Heide. Fotos fra Skibsdage 2011, Anette Dres Gammel og klog = gammelklog? Et skib var en skole. Her lærte ung af gammel. Citeret fra nationalmuseets udgivelse om søfolk bd. 1,s.12. Skibsdagenes overordnede mål er at udveksle erfaringer ud i godt sømandskab. Da sikkert de fleste af os ikke har været igennem noget formelt praktisk uddannelsesforløb i tilknytning til søfartsskolerne, må vi lægge øre til erfaringen. Selv om alder og erfaring ikke nødvendigvis er ensbetydende så refererer citatet til en tid hvor de i udstrakt grad var synonyme. Skipperen/kaptajnen gik ofte under betegnelsen den gamle. Jens Kusk, s. 367: I næsten alle skibe kaldes kaptajnen mellem folkene indbyrdes den gamle, og han bør også være den erfarne, den kloge, den sindige, den, hvem man henvender sig til, når der er noget på færde, og således er det også i de fleste tilfælde. 12 Udfordring Vel er det ikke sådan i vores moderne vækstsamfund, hvor alder er en samfundsmæssig byrde og erfaring en uddateret størrelse, som man i bedste fald trækker på smilebåndet af og kalder gammelklogskab. Men vi gamle lyshårede medlemmer af TS er så heldige at være omgivet af en sejlende kulturarv fra den tid, hvor erfaringsformidling var læringsvejen. Derfor rækker vores udfordringen langt ud over at være kustoder i en støvet maritim udstilling. Vi må skabe et godt miljø for erfaringsudveksling og læring, - så godt at yngre generationer tiltrækkes af skibenes værdifællesskab. Det håber vi, i TS, at skibsdagene kan bidrage til.

13 Øvelse gør mester Vi glæder os til, som arrangører, at se rigtig mange erfarne, ubefarne, unge og gamle, kvinder og mænd samt børn til skibsdagene. Vi glæder os til at se havnen fyldt med joller og skibe som deltagere i øvelser omkring praktisk sømandskab. I år er der to andre stævner samtidig, nemlig Nordisk Kystkultur samt Foreningen for ældre lystfartøjer. Så der bliver forhåbentlig dejlig meget trængsel. Vi fortsætter traditionen fra de andre år med skibsdage. Om formiddagene - temaoplæg og erfaringsudveksling efterfulgt af eftermiddagenes praktiske øvelser. Vi håber rigtig mange vil kloge sig. Det konkrete dagsprogram for de enkelte ugedage kan ses på hjemmesiden: Et dagligt yogaprogram hjælper os til sætte proportionerne i rette forhold. Førstehjælpskursus og undervisning i praktisk duelighedsprøve Deltagelse i skibsdagene er som vanlig gratis, kun fortæring skal afregnes. TS har søgt Trygfonden om et førstehjælpskursus, men fået afslag. Derfor er vi desværre nødsaget til at opkræve et gebyr på 200 kr. for deltagelse i kurset. Praktisk duelighedsundervisning er gratis, men hvis man ønske at aflægge prøve skal censor have 200 kr. Tilmelding til stævnet og de praktiske prøver, senest den 5. juni! Tilmelding på TS hjemmesiden. Det er vigtigt at notere deltagelse i førstehjælpskurset samt i den praktiske duelighedsundervisning. I lighed med de tidligere stævner vil der være mulighed for at bestille en køjeplads på Bona Gratia, tlf Det kan først ske fra den 16. april og frem efter. For teltliggere er der mulighed for at campere på byens campingplads. Med venlig hilsen Gert Iversen & Karsten Heide 13

14 Ingen kvinder i forskibet, tak! Af Stavnboen, illustrationer Sven Bülow - En ganske almindelig formiddag i Vikkes liv et eller andet sted på nordhavet Egentlig følte Vikke at livet slet ikke var så slemt endda. Godt nok var det et møgvejr, men det var det jo altid på disse kanter af verdenen. Vinden var lige tilpas nok til at kunne give lidt skumstriber på bølgerne, men det var forfærdeligt overskyet. Store tunge, grå regnvåde drivende møgskyer, der kun ledte efter det næste skib for at tømme deres last ned over intetanende søfolk. Men morgenvællingen lå godt i maven og det gav en god følelse af, at nu kunne man sagtens klare hvad som helst. Det var kvinden ombord på det gode skib Sølise, der havde stået for vællingen i kogekarret. For éen gangs skyld smagte den ikke af tørfisk og var ikke fyldt med mærkelige afsvedne klumper, som når skipper Thorkel havde følt trang til at være lidt husmoderagtig. Kvinden skurede på kogekarret og mumlede et eller andet til ægtemanden, der havde taget ophold blandt stuvningstønderne. Det kære ægtepar var et par indlandsbønder fra dalene omkring Bergen på vej til Island. De havde åbenbart fået nok af stridigheder og ufred i hjemegnene og ligesom mange andre på den tid søgte de nu lykken længere mod vest. Vikke kunne ikke høre hvad de talte om, men de brækkede sig i det mindste ikke mere ved den mindste rulning, når Sølise lige tog en sø en anelse hårdt. Nej, Sølise var et godt skib. Fuldmodent med 40 somre på bugen, men alligevel et godt skib. Vikke lod øjnene hvile lidt på de af bundstokkene, man lige kunne ane bag kvien, der stod tøjret og gloede ud i intetheden. Sølise var et godt skib. En anelse slidt, men stadig brugbar, var hun den kære Sølise. Ja det var hun. Slidt men stadig brugbar. Det begyndte igen at småregne, men vinden holdt sig heldigvis fra samme kant. Han skævede ned til styrmand Jonstein, der sikkert for længst havde luret netop det. Nå, to sejldøgn på søen efter Hjaltland betød at Fåreøerne inden længe ville dukke op mod nordvest. Han gad ikke engang kigge ned på Jonstein, for Vikke vidste godt at Jonstein lige siden det var blevet lyst havde spejdet efter landfugle. Skipper Thorkel havde en overgang haft solskiven fremme og stirret op på skyerne, derefter på solskiven og derefter igen på skyerne. Solskiven var nænsomt blevet lagt tilbage i den rodebunke af alverdens ragelse under agterløftningen, som Thorkel hårdnakket blev ved at påstå var hans hjem. Hov, der var nogen derude med lange seje vingeslag fløj de målrettet mod dagens fiskepladser. Umuligt at se hvad det var for nogen. Muligvis sølvmåger eller gråmåger. Der! Flere. Og der igen! Nu kom de væltende i små flokke med tomme maver. Vikke stillede sig op på forløftningen og spejdede mod nordvest så ihærdigt at øjnene næsten løb i vand. Minsandten om ikke en lang mørk skygge ikke trængte igennem møgvejret. Hæhæ, gnækkede han, Hæhæ! Vikke gad slet ikke hive anløbspladerne frem, for de fjelde havde han gloet på så mange gange, at selv om han blev gammel og gik i barndom igen, ville han huske de fjelde til hver en tid. Han vendte sig mod agterskibet, men Thorkel nikkede indforstået. De havde også anet de mørke fjelde. Kvien nede foran masten stod og gumlede og gloede stadig dumt på ingenting med sine store dumme øjne. Den tyggede drøv, for der var ikke noget i nærheden, den kunne kyle indenbords. Erik sad lige lovlig tæt på dens bagende med vinddæmperen i den ene hånd og den anden hånd på den nærmeste tof- 14

15 15

16 te, for så var han klar til at styrte agterud, hvis kvien skulle finde på at morgenskide. Erik holdt betænkeligt øje med kviens agterende, men vinddæmperen var en anelse vigtigere på Sølise nu hvor de havde vinden ind en anelse foran for tværs end hvad lidt kviemøg kunne anrette på klunset. De seks halvvoksne lam, der også var ombord, stod og lavede ingenting nøjagtig som kvien. De spiste ikke meget og drak næsten ikke, men de var jo også mere hårdføre end kvien, der næsten skulle plejes i hoved og røv, før den holdt op med at beklage sig. En ganske almindelig formiddag. Vikke brummede stilfærdigt som en tilfreds bjørn. Et par fødder, der lige stak ud fra mørket under forløftningen, rørte på sig. Han lurede lidt på dem. Hvordan kunne den knægt sove så meget? Ufatteligt. Knud, der ligesom Erik var midtskibsmand, sov også endnu, fuldstændig rullet ind i sine soveskind, men han havde trods alt haft hundevagten, så det var vel undt. Men fødderne som sad på en ung gut fra Jylland, Gunnar hed han, var ikke en del af besætningen, så han kunne sove, når han havde lyst. Hvilket han også gjorde i sådan en grad at Vikke ikke kunne lade være med at undre sig. Og ærgre sig! Ungdom, hrrmff! Kvinden, der havde stået for morgenvællingen, stod nu og spejdede fremefter med hænderne plantet i siderne. Hendes mand sad stadig nede blandt stuvningstønderne i det agterste af lastrummene og så stadig sur ud. Det havde han været lige siden han var holdt op med at brække sig ud over fribordene. Det var vel noget med stolthed eller lignende. Hvad vidste Vikke om det - de her indlandsbønder fra dalene omkring Bergen var jo kendt for at være lidt hovne og se ned på jævne skibsfolk, så det var ikke nogen Vikke gad at udfritte for go e historier noget han ellers ikke var bleg for. De to passede ikke sammen. Kvinden og ham den sure. Det var kvinden, der havde bukserne på i det foretagende der. Det var man ikke længe om at lure. Men hvorfor stod hun og gloede herop mod forskibet lige nu? Vikke havde på fornemmelsen at noget ubehageligt var under opsejling. Pludselig fik Vikkes øjne en vis flakken og det kriblede lidt i hænderne for at finde noget at lave. Lav noget. Lav et eller andet. Kom nu Vikke, du kan godt finde på noget, mumlede han stille til sig selv og gik over til åstrengene og hev lidt i dem, selvom de sad som de skulle og havde gjort det i mindst 4 sejldøgn. Ud af øjenkrogen så han kvinden målbevidst havde sat kursen mod forskibet. Arggg! For ind i hede hule, tænkte Vikke og kiggede sig vildt omkring på dørken og på forløftningen. Nej, der var ikke så beskidt, som der plejede at være takket være regnen, som havde vasket meget at skidtet ned blandt bundstokkene, hvor det nu lå og skvulpede rundt indtil nogen gad at lænse. Kvinden kiggede sig søgende omkring med et falkeblik, nøjagtig som ordet siger, en falk, der afsøger jagtområdet fra stor højde, hvor selv ikke den mindste ting kunne skjule sig. Hun smilede. Vikke kendte godt den slags smil og følte den dårlige samvittighed bølge op og ned af ryggen, men han kunne stadig ikke se noget, man lige kunne sætte en finger på. Brætspillet og ølankeret skulle være langt ude af syne under forløftningen. Gunnars fødder var heller ikke til at øjne for øjeblikket og det var kun godt, for de var vist ikke helt rene i kanterne. Pøsen var tømt og spulet. Næ, der var vist ikke noget at hente her lige indtil at øjnene stoppede ved den halvædte klipfisk, der stak halen ud bag den opkvajlede bugline. Et resultat af lidt rumlen i maven i nat. For sent! Kvinden fulgte hans blik og gik hen til det kvajlede tovværk og hev resterne af klipfisken frem. Vikke sukkede opgivende. -Ja ja. I mandfolk heroppe i forskibet er jo lidt for Jer selv. Det ved man jo godt. Man har jo hørt rygter. Hun smilede igen, mens hun kylede kadaveret udenbords. Det nåede dog ikke langt. En kæmpestor svartbag greb det næsten i luften og fløj 16

17 jublende glad væk fra Sølise fulgt af et par misundelige skrigende havterner. Gunnars fødder kunne lige anes, men kvinden stod heldigvis med ryggen til. -Hvordan er der egentlig på Island? spurgte hun. -Min farbror har en gård oppe på nordsiden af jøkelen. Og hans to sønner har også deres gårde tæt ved, men det skulle vist være lidt sparsomt med god jord på de kanter. Kender du indlandet? Hun stillede spørgsmålene i en lind strøm uden at afbryde falkeblikket. Vikke svarede ikke, for han forstod ikke lige, hvad hun mente men fulgte hende blot med øjnene. Gunnars fødder forsvandt igen. Hvad vidste Vikke om jord på Island. Det var da noget af det mest kedelige at beskæftige sig med. Langt uden for hans fatteevne. Han prøvede at forestille sig gå bag en hest med arden i den ene hånd, mens han smed om sig med sædekorn med den anden. For ikke at tænke på når høsten skulle i hus. Dagevis i marken med en le og en ard. Stakkevis af kedeligt støvet hø og halm. År efter år. Nej - den del af verdenen fattede han ikke at nogen gad. Han havde næsten smidt kvinden ud af tankerne, da der lød: -Hov! Hvad er det? Et lille stykke af Vikkes soveskind havde stukket sin snude ud fra hulen under forløftningen. De var ellers rullede pænt sammen, men de blev trukket frem af en emsig kvindehånd fra det betryggende mørke. Kvinden smilede ikke mere. -Nej! I mandfolk dog! Hun lod skindene rulle ud og ruskede ihærdigt i dem indtil hun forfærdet sprang tilbage. -De er jo fyldt med lopper. Nej ved du hvad, det var da vist godt jeg lige kiggede herop i forskibet. Et efter et fik skindene en tur udenbords, når der kom en tilpas høj sø. Før Vikke kunne blinke ret mange gange med øjnene lå soveskindene på dækket og sejlede og drev af væde. -Island har man ellers kun hørt dårlige rygter om. Passer det at mændene kun tager bad ved højtiderne, og at kvinderne går med skindkjortler? spurgte hun videre. -Æh det kan godt være. Jeg har aldrig prøvet det, altså at gå i skindkjortler, ikke bade øh.., jeg mener bade, ja jeg bader altid på Island men ikke i skindkjortel. Det vil sige, jeg tager altid kjortelen af før jeg bader -Hvor kommer lopperne egentlig fra? Der er jo ingen hund ombord? Vikke turde end ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis kvinden bøjede sig ned og gloede ind under forløftningen. Gunnars fødder var så vidt kan kunne ane, hvis han lige strængte øjnene en anelse an, heldigvis ude af syne. -Lopperne? De må have sneget sig ombord inden vi drog fra (Bergen). De var der bestemt ikke forleden nat før Bergen jeg så selv efter. Meget grundigt. -Men hvad med de varme kilder? Det må være dejligt med varmt vand lige uden for døren. Ligger de langt fra Havn? Ja, ikke fordi jeg vil rejse efter dem, men når min lille kære mand har højsædestøtterne med, kan vi jo lige så godt plante dem i nærheden af en varm kilde. Gården skal jo bygges et sted og man kan jo lige så godt vælge stedet med omhu med det samme. Har jeg ikke ret? Rent tilfældigt fangede Vikke Thorkels øjne, der havde trukket sig sammen til to små sprækker. Det plejede de kun at gøre lige før han flækkede af grin. Nøj, det skal han få betalt tilbage. Uden at et eneste ord fløj frem og tilbage mellem forskibet og agterskibet, vidste de begge hvad den anden tænkte. De havde trods alt sejlet sammen i så mange år, at ord næsten var overflødige. Thorkel havde vendt ryggen til forskibet og Vikke kunne se at det rykkede lidt i ryggen på Thorkel, som om han stod og klukkede gevaldigt. Vikke vendte tilbage til nuet. I skal tage Sydvestlandet. Der er de fleste varme kilder. Og de bedste steder til kvæg. Og får. -Sydvestlandet siger du. Det skal jeg huske. Hun smilede igen. Vikke stod og nikkede ihærdigt, men havde helt glemt at han som stavnbo også lige havde et par andre pligter end at hive i tovværk. De lå næsten lige syd for Fåreøerne. 17

18 Sydøens fjelde var tydelige og det var snart tid til en lille kursændring mod nordvest. Ordstrømmen fra kvinden fortsatte: -Nå, hvis jeg var dig ville jeg give skindene en omgang mere. Du kunne også gemme morgenpisset et par dage og gnide det ind i skindene lidt senere. Så skal du se lopperne forsvinde i en vis fart. I øvrigt er det ikke sundt at spise klipfisk uden at drikke rigeligt til men vandtønden står jo i agterskibet og skipper Thorkel siger, at dernede er du en sjælden gæst. Kvinden kneb øjnene sammen og med mistænksom mine spurgte hun: -Du er vel ikke en af de drikfældige mandfolk man høre om i tide og utide, der kun drikker øl til klipfisk? Luften var tyk af fortvivlelse fra Vikkes side. Hvis ikke lige Erik havde rejst sig op og Thorkel begyndt at pusle omkring skødet og brasen, kunne der være hændt hvad som helst. Nok ikke til Vikkes fordel. Han slap for at svare, for kvinden havde også bidt mærke i den begyndende arbejdsiver omkring det løbende tovværk på Sølise, og hun trippede ned mod ham den sure i det agterste lastrum. Sølise fik rettet kursen ind efter Havn, men selvom Vikke fulgte med bidevindstagen, bugliner og halse, føltes hovedet mærkeligt tomt og renvasket. Han stod blot og kiggede på de drivvåde soveskind, der flød på dækket. De var våde af saltvand og kunne aldrig tørre helt, før de blev skyllet i fersk vand. Og der gik nok et par sejldøgn endnu før de blev det, for så meget fersk vand kunne selv den mest tåbelige skipper aldrig drømme om at slæbe ombord, for det tog jo plads for en last, der kunne sælges. Altså ingen tørre soveskind før om mindst 2 døgns sejlads. Klipfisken kunne han leve med at svartbagen fik, der var et par stykker endnu og lidt tørret hvalkød var der også tilbage heldigvis. Ølankeret! Det burde være under forløftningen i nærheden af brætspillet. Men han havde jo trængt til en lille opstrammer lige før det blev dæmring og hentet det ud. Sved på panden. Hvor er det? Det burde stå lige ved siden af åslejet i læ side, for han havde kun arbejdet med det løbende tovværk i luv side og der var det ikke. Han vendte sig langsomt om og vidste det allerede inden han fik øje på hende. Hun stod med ølankeret ved sine fødder og rystede smilende på hovedet. Puha for en morgen. Nu var Vikke grundigt sur. Gunnars fødder var igen kommet til syne under forløftningen og uden at Vikke vidste af det, fløj han hen til dem og med et gevaldigt los til den ene fod brølede han: -Så stå dog op dit dovne drys. Skal jeg da passe det hele selv. Og tag lige og få gjort lidt rent derinde. Det ligner jo en mødding! Der lød et dunk fra undersiden af forløftningen, da Gunnar knaldede hovedet op i den og der lød en hel del ukvemsord fra de kanter. Vikke stillede sig så langt op på forløftningen man overhovedet kunne komme og gloede ud over havet. Fåreøerne forsvandt langsomt agterude. Nu var der forhåbentligt lidt fred og ro indtil Havn på Island. Så stod den på øl og vin i rigelige mængder og en go gang afreagering på en eller anden. Lige meget hvem bare en eller anden. -Kvinder i forskibet, mumlede han og gned sig anstrengt i øjnene, - hvornår hulen mon vi lærer det? Stavnboen 18

19 TS- MEDLEMSMØDE d. 3. marts 2012 Af Ulf Brammer, foto Niels Majgaard Fint vejr, lidt køligt, men herligt at se over til Kullen igen. Lokalmand Ingelise Brandt stod og tog imod. Vi 35 TS ere mødtes, dér hvor isefjordsbåden VILHELM på 35 fod lå fortøjet ved å udløbet. Fint skib, flot alder kun fra Vi hilste på, nogle fik en smøg og på et passende tidspunkt løftede Klaus Rigger formand for Vilhelmlauget stemmen, mødet på Gilleleje Havn startede med en gåtur. Første stop var dér, hvor Gilleleje er det aller, aller nordligste punkt på Sjælland, havnens yderbassin, hvor sandsugeren lagde til og transportbåndet rullede for få år siden. Sand, ral og stenene blev fra havnen ekspederet til hele Nordsjællands vejanlæg og øvrige byggerier. Her havde Klaus sit arbejde, dengang han var rigger på havnen. Viste os skuret deres værksted og udpegede store installationer, hvor det var riggerne, der havde monteret wire højt til vejrs. Så var der sight seeing ad snævre, små passager med alle skurene, værksteder, fiske-exporten og ikke mindst Filet en. Ska du ha en på filet en? Gillelejedrengene dengang fandt sig ikke i, at fremmede flirtede med deres piger. I dag er der maleriudstilling de tre sommermåneder, hvor filet-fabrikken alligevel ligger stille. Nu var det tid til en pause. En drikkepause + en rygepause. Nøje tilrettelagt op ad lejderen til 1. sal, hvor man ventede os i Marinestuen. De stod klar med øl, vand og en lille skarp og vi betalte og vi trængte. Først blev der snakket så opdagede vi alle billederne på de skrå vægge krigsskibe orlogsflåden. Og for at det ikke skulle være løgn bestod baren af en solid planke på snuden af en rigtig torpedo. Ja! Blankpudset og stående solidt. Midt i hurlumhejet begyndte Bjarne Vodbinder at fortælle om, at foreningen i Gilleleje er en afdeling Danmarks Marineforening, som bygger en Kanonbådsjolle. Man samler på landsplan - 2 mill. kr. til deres 100-års jubilæum næste år. Så vi smed en skærv i glasset. Kanonbåde var noget danskerne brugte mod engelskmændene efter 1807, hvor de sejlede med hele den danske flåde af frygt for, at Napoleon skulle finde på at bruge de store, solide fregatter med op til 90 kanoner. Det gik jo rigtig godt, og vi skulle ud i kulden og videre over i Sejlklubben. På vej derover tæt ved Einar Mortensens tidlige- Vi mødes på havnen. 19 Rundvisning på havnen ved Klaus Rigger.

20 - et lille hus, hvor jøderne under krigen blev gemt sig, før de om natten blev sejlet til Sverige. Her var Museet - Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv op ad trappen på 1. sal, tæt pakket, mange oplysninger, nærmest en labyrint. Små rum, smalle gange, hvem kunne finde ud. Og sikke mange forskellige emner vi kunne fordybe os i: Selvfølgelig fiskeriet og f.eks. skomagerens- og pottemagerens værksteder, manufakturforretningen, en hule under isbræen for år siden, fugle, dyr, gamle maskiner og redskaber, ting fra modstandsbevægelsen osv. Pause i den flotte Marinestue. re træskibsværft nåede vi lige at nyde synet af den nybyggede HAVET af Gilleleje, man håber at den blankskrabede, kønne jagt kan komme med til næste års Pinsestævne? I Sejlklubben lokkede de med frokost, så tænderne løb i vand. Det viste sig, at her var Klaus Rigger også formand. Vi var sultne og de havde rigget til med særligt udsøgte, velsmagende og friske fiskeretter med mere. Det er noget de kan, dér i Gilleleje. TAK for MAD! Ud i den friske luft en vandring langs stranden, fralands vind, lyden af små bølger, et gåsetræk, gode samtaler og vi tilbage på havnen. Ingen sagde nej tak til en kop kaffe. Minsanten et relevant emne om tæring i skibsskroget blev taget under behandling af skibsingeniør Arne Borghegn. Han Gilleleje Havn er fiskernes havn! En privat havn, hvor det er de erhvervsdrivende fiskere, der selv bestemmer Hvor skabet skal stå! På den måde har byen undgået at blive omringet af højhuse med lejligheder, hvor lejerne ikke kan li lugten af fisk, eller lydene fra grusværket eller skibene. Ser man fra yderhavnen ind mod byen, har de bevaret de røde tage, der stille og roligt hæver sig ind over land, enkelt og smukt. Byen skulle ses. En rask gåtur oven på filet erne! Gennem hovedgaden og butikkerne til museet. De første af os, der fik frakken og huen på, troede vi skulle mod syd syd øst over mod kirken. Heldigvis blev vi ledt på rette vej mod vest. En Gågade med en del spadserende, butikkerne ligner alle i resten af landet. Vi endte på en græsplæne med en flot og prægtig udsigt over Kattegat til Kullen. På plænen stod der et par fiskefartøjer, hvor noget af skroget var åbnet som et vindue, for at vi kunne se, hvordan de flygtende familier var stuvet sammen i de få gemmesteder under dæk. Derpå fandt vi inde bag nogle høje hække Arne Borghegn holder foredrag om zinkanoder. 20

21 bor i Gilleleje og har arbejdet på Helsingør Skibs- og Maskinværft i mange år. Stille og roligt forklarede han Spændingsrækken for os. Om de elektriske, svage strømme der slider på aluminium, jern og kobber, så snart skroget befinder sig i saltvand. Om zinkklodser der skal være fremstillet af det reneste, rene zink uden spor af jern, de såkaldte tæreklodser, for at båden og skibet ikke skal falde fra hinanden når spigerne er rustet bort på 30 år, eller undervandsskroget bliver utæt og tager vand ind. Processer der altid foregår, godt nok langsomt, men gør noget ved det hvert forår! TAK til Arne for en rolig gennemgang og dog dybtgående, så problemerne blev forstået. Klokken bliver 6, tusmørket fornemmes og cirka 30 medlemmer spiser stor middag, nærmest en fest. Kalorierne giver energi til et sidste punkt i programmet: Lokalmændene rapporterer man tager en runde for at høre om planerne på TS-jubilæum d. 25. marts. Uret nærmer sig kl. 21 og det er vist på tide at finde hjem. Almindeligt opbrud og arrangørerne smiler over, at der vist ikke er ork til at se BBC-filmen om VILHELM. Det bliver nok en anden gang. Gilleleje Havn i solskin. 21

22 VINTERBILLEDE med læserbrev Tekst og tegninger: Arne Gotved Der gælder stort set det samme for vedligeholdelsen af bevaringsværdige huse som for fartøjer: for få penge er skidt, men for mange er værre, hvis historien skal fortælles på en troværdig måde. Hvis en trækvogn for eksempel bliver behandlet som et flygel (eller omvendt) forsvinder den kulturhistoriske interesse ud i tågen det bliver ærgerligt og uinteressant. Dette vinterbillede handler om netop det, og at det er skonnerten MIRA der i denne omgang er kommet på papiret er tilfældigt det er problemet det drejer sig om. Og problemet er de omsiggribende vinteroplægninger under store presenningsoverbygninger, der ødelægger såvel fartøjernes historie og kulturformidling, som det levende havnemiljø. Vores større fartøjer dem der ligger i vandet året rundt er bygget til det. De tåler vintervejret, og tager ikke skade af hverken sne eller regn, selv om det kan være fornuftigt at beskytte nedgangskapper med en afdækning, eller hænge en vinterpresenning over ruffet. Afdækninger der ikke slører skibets dimensioner og fortælling, og som hurtigt kan fjernes hvis nytårstorsken skal hentes hjem. Fartøjet forbliver sødygtigt det er aktivt sejlende og hverken lagt op eller under total restaurering. Men så kommer ulempen med de alt for mange penge: De senere år er flere af vores fartøjer lagt op for vinteren under store mere end mandshøje presenningoverbygninger en luksus til mellem 50 og 100 tusinde kroner - som nogle har råd til, og andre får sponsoreret. Kaleche-smeden har (i hvert fald i Københavns Inderhavn) sat sit faconsyede præg med lynlåse og plasticvinduer der er en campingplads værdig helt ude af trit med den kvalitative historieformidling vi ellers gerne vil stå for. Barcelona Chartret der er bilag til vores formålsparagraf i Træskibs Sammenslutningen siger i artikel 11 om skibene: Tilføjelser kan ikke tillades, medmindre de respekterer skibets vigtigste dele, den traditionelle opbygning, helhedsbilledet og balancen i kompositionen. Den bestemmelse efterlever fartøjerne med de store presenningsoverbygninger ikke vinteren igennem - er det i orden? Vil vi formidle vores fælles fartøjskultur eller er det i orden at hytte sit eget skib? MIRA havde i mange år og med rette - tilnavnet Nyhavns første dame, og skonnerten har tidligere sammen med Nationalmuseets galease ANNA MØLLER på kajpladsen overfor, været i front for den unikke historiske fartøjsformidling i Nyhavn, og et væsentligt motiv i de billeder der verden over har gjort Nyhavn til Danmarks største turistbrand. Men de tider er forbi MIRA er nu vinteroplagt i Christianshavns Sidekanal under sit vintertelt eller lysegrå burka om man vil - og ANNA MØLLER er igen i år forhalet til Roskilde vinteren over af bekvemmelighedsgrunde. Tilbage på træskibskajen i Nyhavn ligger nu fire fartøjer der er behørigt sødygtige, et enkelt lagt op under sit meget personlige festtelt, og fem skibe der er sat ud af spillet under kalechesmedens ensartede sponsorerede presenningsoverbygninger. (Dertil ligger to aktive nyhavnsskibe i nødhavn på Bogø på grund af havnerundfarternes skadevoldende issejlads men det er en anden historie). Og som om det ikke er nok, forlyder det at Nationalmuseets skibstømrer i Roskilde er i gang med at skære aluminiums profiler til ANNA MØLLERs nylig bevilgede presennings overbygning! Hermed har Nyhavn som Danmarks og fartøjsbevaringens mest eksponerede udstillingsvindue ulykkeligvis mistet det meste af den gode maritime kulturarvs formidling i hele vinterhalvåret. 22

23 23

24 For liebhavere! For jollesejlere! For modelbyggere! Og ANDRE! Af Ulf Brammer, foto Ib Nielsen På en mindre ø i det Sydfynske opholder altmuligmanden Ib Nielsen sig. For tiden snitter han de smukkeste mest præcise nøjagtige - og vel proportionerede modeller af smakkejoller, fuldt udstyret med tofter, mast, sejl og årer. Sejler du sjægt kan en samtale med Ib føre til, at du erhverver en nydelig og korrekt kopi. Hans modeller er små, dekorative møbler, der både minder om herlige oplevelse og samtidig pryder din stue. Er du leder af et maritimt museum, er dette emne vist ikke noget! I har nok ikke råd? På Kronborg har de travlt med at grave sig ned. Det bliver meget, meget interessant når det nye Handels- og Søfartsmuseum åbner! Dér af alle steder har de Danmarks smukkeste modelsamling af træskibe og nødvendigvis - jernskibe. For eksempel alle de mindre fartøjer de åbne både og jollerne, der forsynede de store. En tak til Christian Nielsen - bådebyggeren fra Fejø der blev konservatoren - som vedligeholdt og forbedrede museets modelsamling. Nu traver Ib Nielsen rundt på sin ø for at planlægge den næste opgave. Han er ikke direkte i familie med Christian, men fagligt set er Ib en værdig efterfølger. Telefon ! 24

25 Nye hænder på HJALMs rat Af Nis Olsen, foto Egon Hansen Poul Pilegaard er fyldt 70 og bliver afløst på Holbæks galease af Rasmus Bovin, der har en fortid på BRITA LETH og HJALM. Hun er en ældre dame på 110 år, men stadig smuk og velholdt. Og der er liv i hende endnu, for hun skifter mand og har fundet sig en ny på 50! Det er Holbæks elegante galease HJALM, som skifter skipper. Poul Pilegaard har styret HJALM i 19 år. Han er lige fyldt 70, så nu er det passende for ham at finde en afløser. Ny skipper bliver Rasmus Bovin fra Rørvig. Han har levet det meste af sit 50-årige liv på vandet som fisker og sømand. Og han kender HJALM fra 1998, hvor han havde hyre som bedstemand om bord.»rasmus Bovin er en superkvalificeret og dygtig sømand. Hans ansættelse er det bedste, der er sket for HJALM i mange år«, lyder skudsmålet fra den afgående skipper.»sejladsen skal jeg nok klare, men det bliver en udfordring for mig at fortsætte Pouls sociale projekter, men heldigvis kører han videre som støttepædagog«, siger Rasmus Bovin. Den officielle skiftedag er 1. april, men festdagen for generationsskiftet er 12. april, hvor der bliver reception for alle interesserede på HJALM i Holbæks gamle havn fra kl. 15 til 19. Nu er skiftedag måske så meget sagt, for Poul Pilegaard slipper ikke ganske rattet. Den kommende sæson bliver hans 20. om bord, og selv om det officielt er Rasmus Bovin, der får nøglerne til styrehuset, så vil Poul Pilegaard alligevel sejle flere af sommerens togter. Det gælder medlemsturen 15. april, samt pinseturen til Ærø, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt. Rasmus Bovin har en fortid som ålefisker i Isefjorden, inden han blev udlært som skibsmontør på et værft i Københavns Nordhavn i 1990.»Jeg skulle egentlig fortsætte på værftet, men så skinnede forårssolen så lokkende, og så måtte jeg sige til mester: Det her, det går ikke. Jeg skal ud at fiske «. Tilbage til ålene i Isefjorden, hvor han kikkede på, at HJALM og HAVGASSEN og andre gamle træskibe sejlede forbi på sommertogter.»det så rigtig interessant ud, men jeg tænkte, at den slags kan man da ikke leve af«, fortæller Rasmus Bovin. Men ålene forsvandt i fjorden, og to vintres job med at nedsænke elementer på Øresunds-tunnelen var ikke holdbart for fremtiden. Derfor tog han springet til træskibsverdenen og fik hyre på en af Danmarks smukkeste skonnerter, BRITA LETH fra Århus. 25

26 Og bagefter som bedstemand på HJALM. Sejltiden blev suppleret med en uddannelse som kystskipper fra Skagen Skipperskole, og så var Rasmus Bovin klar til at indfri en gammel drengedrøm: At købe et stenfiskerfartøj og arbejde som havneentreprenør. Det arbejde fortsætter han med i stenfiskerfartøjet HENRY, som er bygget i 1919 og erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Han bruger skibet til at uddybe havnene i Isefjorden og Roskilde fjord og vedligeholde sømærker i samme område. De seneste uger har HENRY fjernet mudder fra havnene i Hørby, Holbæk og Holbæk Marina. I fremtiden må havneopgaverne vente i de dage, hvor der er togter med HJALM. Den afgående skipper Poul Pilegaard har ikke planer om at blive landkrabbe. Han har sammen med sin bror købt en sejlbåd af glasfiber, som er døbt Ruth efter deres mor. Den ligger i Skudelauget ved Holbæks gamle havn. Dermed slipper byens politikere ikke for hans iltre syn på kommunens sparepolitik:»holbæk er en havneby og har pligt til at bevare den maritime kulturarv som en vigtig del af byens historie. Da jeg startede på HJALM for 20 år siden, brugte kommunen skibet. I dag bruger kommunen ikke skibet, og den støtter os ikke med en eneste krone. Når der ikke er forståelse for den maritime kulturarv, går skibene jo til. På land er det noget andet, man river jo ikke kirkerne ned«, lyder det fra Poul Pilegaard. Han påpeger også, at skibe som HJALM giver mange unge store oplevelser, både som gæster og som socialpædagogiske projekter.»for småpenge påtager vi os socialpædagogiske opgaver på HJALM. Og det virker. De tre seneste er alle i arbejde eller uddannelse nu, og er dermed ude af bistandssystemet«, påpeger Poul Pilegaard og tilføjer:»de lærer, at i fællesskabet om bord på et skib er det vigtigt, hvor meget man giver og ikke, hvor meget man får«. Og det motto skal den nye og den gamle skipper nok sørge for også vil gælde i fremtiden. 26

27 Ejnars harmoniske, velformede jolle fra Fejø Tekst og fotos af Bent Møller De sidste 10 år har jeg bygget 6-7 joller. Bl.a. 2 af Christian Nielsens lille 11 fod 6 tommers Lynæs, den fra frimærket. Færdiggjort en 17 fods Lynæs, en lille mahogni slæbejolle, en banan samt nogle af Ejnars 13*ere. I mere end 30 år har vi haft sommerhus på Fejø og før det ofte besøgt Dybvig med vor sejlbåd. For 3-4 år siden forelskede jeg mig i Ejnars 13 er, som lå enten i slæbestedet eller under havnehusets tag. Jeg var ikke så tændt på pramme; men denne var ligesom en fusion mellem en jolle og en pram. Så en regnvejrsdag i ferien tog jeg på havnen med tommestok, et stykke pap, blyant og kamera og lavede en meget simpel opmårling. Antal bord, bredde, længde,fribord, hæk, spring, antal oplængere, bundrevler og mindre detaljer. Hjemme fra ferien anskaffede jeg materialer til 2. Således kunne min gode ven og lærling bygge hver een i vinteren Smukke små både. Desværre lidt ustabile i vandet, da vi havde bygget dem 1 fod for smalle. Ny ejere var dog glade og tilfredse. Nu ligger der så en ny på bedding 13 fod lang og 5 fod bred på nær 1 tomme. En ven fra Lilleø (nabo til Fejø) har ytret ønske om at overtage den efter søsætning. Og så er den jo næsten hjemme, hvor den blev født i Ejnars hoved. Nr. fire bliver 5 fod 2 i bredden og nok med sværd og latinersejl og med åre til styring. 27

28 SBF orienterer Af Jes Kroman Skibsbevaringsfonden har i efteråret været i kontakt med flere af Folketingets kulturordførere med henblik på at få en diskussion om skibsbevaring i Danmark og Fondens fremtid. Det kan næppe komme bag på nogen, at de midler, der i de seneste år er tilgået Fonden, pænt sagt er umådeligt utilstrækkelige. Med en ny regering ved roret tog vi derfor initiativet til en række møder på Christiansborg, hvor vi dels ville diskutere hvilke muligheder der er for at løfte Fondens tilskud, og dels også det initiativ om lettelser for charterskibene, som vi lancerede for et par år siden. Vi blev meget venligt og positivt modtaget, og der var blandt de politikere vi mødte udbredt enighed om, at det arbejde, der udføres i Danmark, er meget vigtigt og i øvrigt af høj standard. Men når det så var sagt, så var der sandt at sige ikke meget mere at komme efter. Beskeden var, at det jo er svært i disse tider med finanskrise med mere. Vi kunne jo blot bekræfte dette, men samtidig undre os over, at det så ikke gik os bedre i de gode tider. Det er nemlig sådan, at Skibsbevaringsfonden - med undtagelse af 3 år - har haft det samme budget siden Vel at mærke uden at tilskuddet er blevet pristalsreguleret. Reelt må det betragtes som en nogenlunde konstant nedskæring gennem de sidste 17 år. Er der mon nogen andre, der har været med til det? Det er således muligt at politikerne i ord betragter vores Bliver vi den sidste generation der oplever det her syn? Foto: Jes Kroman 28

29 gerning som yderst vigtig, men når det kommer til det pekuniære, så daler vigtigheden. Men så længe skibsejerne selv vil/kan betale, hvorfor så dog gøre mere? Efter vores møder med folketingets kulturordførere, har undertegnede været en runde hos de store fonde for at se, om der kan etableres et samarbejde. Der var ganske positive signaler her; men igen, når det kommer til spørgsmålet om direkte støtte, så er resultatet desværre nedslående. Men nu er det dér med penge noget, der kan udmøntes på mange måder, så vi må håbe at det samarbejde, der er skitseret, kan finde vej til en reel støtte til nogle enkeltfartøjer. Men det løser ikke det grundlæggende problem vi har, at der bare ikke er penge nok til fartøjsbevaring i Danmark. Ser vi op på broderlandet i nord, så kører det jo rigtigt godt deroppe med årlige bevillinger i mio. kroners klassen. Det er et udtryk for, at man deroppe tager denne opgave alvorligt. Det er ikke nødvendigvis der, vi skal ende i Danmark, men noget må der ske. Ser vi på bygningsbevaringen, som vi forgæves har søgt at blive sidestillet med, så går det jo rimeligt der. Der er næppe nogen politiker, der kunne forestille sig, at Lerchenborg gods, Kronborg Slot eller Odd Fellowpalæet ikke skulle være der, bare fordi de var blevet solgt til udlandet. Det samme gælder alle vore landbykirker, også selvom de står gabende tomme søndag efter søndag. Vi må bare konstatere, at de drivende kræfter bag bygningsbevaringen har været meget skrappere til at markedsføre sig, end vi andre har. Skibsbevaringsfonden har i en periode været medlem af Bygningskultur Danmark, og det var interessant at se, hvordan man her greb arbejdet an. Det var bestemt ikke præget af blå busseronner og hyggesnak. Det var mange yderst professionelle institutioner, som virkelig forstår at begå sig politisk. Og det er også derhen, vi skal. Vi skal simpelthen se i øjnene, at vi er kommet ind i et nyt årtusinde, hvor ideelle organisationer må agere skarpt og professionelt. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: se på Norge. Resultaterne i nord er opnået fordi Norsk forening for Fartøyvern professionelt har drevet sagen frem i medier og parlament, og ikke givet politikerne en sprække at undslippe igennem! Det er den vej vi skal i Danmark også, således at vi, ganske som bygningsbevaringen har deres Realdania, kan få en tilsvarende pengetank med de fornødne midler. Vi har i alle år argumenteret med at skibene er så og så vigtige for dette samfund, men vi har aldrig haft de bagvedliggende tal, der bekræfter vores påstande. Derfor har Skibsbevaringsfonden i samarbejde med TS netop afsluttet en lille rundspørge til turistkontorer, havne, værfter, skibsejere, museer og søfartsskoler, der skal give et billede af den betydning, skibene har for Danmark. Resultatet vil blive tilgængeligt på Fondens og TS s hjemmeside, når undersøgelsen er helt færdig. Der bliver interessant og lærerig læsning. 29

30 Nyoptagne fartøjer Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3. HAVHESTEN, København, fiskekutter, kravel lærk på eg, byggested- og år ukendt, 11 BRT, Nils Koudahl HJORTEN, Fur, rundgattet jagt, klinkbygget lærk på eg, bygget i Struer i 1982, 4 BRT, Verner Lykkegaard

31 YOHANNE, København, bundgarnsjolle, klinkbygget lærk på eg, bygget i Struer i 1942, 1 BRT, Jesper Hovby Gotved MAU MING, Egaa, spidsgattet sildebåd, klinkbygget lærk på eg, bygget i Falsled i 1999, 5 BRT, Niels Damsgaard-Sørensen MILDRED, Kiel, Falmouth Oyster fiskebåd, pitch pine på eg, bygget i Falmouth, 11,5 BRT, Lars Lind LURIFAX, Taarbæk, fiskefartøj, klinkbygget eg på eg, bygget i Snekkersten i 1920, 20,5 BRT, Charlotte L. Thon

32 Invitationer Kære smakkefolk Sæt kryds i kalenderen nu. Vi mødes i Ribe i uge 27. Den 6. juli sejler vi sammen ud i Vadehavet. Tro mig. Det er en fantastisk oplevelse sæler og ikke et eneste bøgetræ. 100 sandbanker og ingen landkendig bort set fra domkirken i Ribe. Den 7. juli er der maritimt marked på Skibbroen, mens vi sejler på åen, leger hvalfangerleg, sejler flotilje mm KAPEREN, Kalvø, Aalborgjolle, lærk på eg, byggeti Hundested i 1946, Bo Reese Næsborg Ny havnefestival i Aalborg Aalborg Regatta 2012 En ny havnefestival ved navn Aalborg Regatta skal være med til at skabe endnu flere hyggelige og sjove oplevelser for folk på havnefronten. Aalborg Regatta afholdes for første gang fra den 15. til den 17. juni 2012, og programmet vil være fyldt med maritime og underholdende indslag for børn og voksne. Aalborgs unikke placering ved Limfjorden udnyttes, så der bliver både aktiviteter på vandet og på havnefronten under Aalborg Regatta. Lige fra vandskiopvisning, vandcykler og rulleskøjteræs til koncerter, boder og grill-område. Aalborg Events arbejder lige nu på at få et par af de store A- klasse skibe fra The Tall Ships Races-flåden til at deltage sammen med en række mindre træskibe. Det er allerede nu på plads, at det hollandske skib Wylde Swan samt de to træskibe LOA og Jens Krogh deltager. Se mere på eller aalborgevents HEKJA, Egensedybet, Årøsundjagt, klinkbygget eg på eg, bygget i Årøsund i 1976, 11 BRT, Mogens E.F. Hansen Marstal og Ærøskøbing har ændret frihavnsstatus, fra delvis frihavn til frihavn. Listen over frihavne kan findes på og i Årbogen. 32

33 Til fartøjsejere og fartøjsrepræsentanter Brug fartøjslisten på til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og oplys din korrekte mailadresse. TS-bestyrelsen eller Skibsbevaringsfonden har ind imellem brug for at kontakte/informere fartøjsejerne, og så er det ærgerligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind på fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til De bedste hilsner fra Egon Hansen, TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v. Besætning til sommersejlads til Brest i Frankrig søges! Afsejling mandag d. 28. maj, fra Marstal. Der sejles gennem Kielerkanalen og den Engelske kanal til Brest. Forventet ankomst til Brest uge 25 eller 26, alt efter vejret. Efter Brest og Duranenez uge 29, sejles der rundt om England/Skotland hjem med ankomst så betids, at jeg/vi kan deltage i Limfjorden Rundts 25 års sejlads (fest). Der er 2 gode køjer til rådighed, + 1 knap så god. Max antal ombord er 4 pers. Priside er 200 DKK pr. dag + der deles havneafgifter og brændstof.. Båden er en 36 fods Colin Archer type i GRP. Bermudarig m. 2 forsejl. Alt til navigation hørende forefindes. Alt sikkerhedsudstyr er godkendt, og forefindes. Man kan på- og afstige efter behag, bare der meldes ud i god tid. Så jeg ved hvilken havn der er nærmest, eller bedst egnet til formålet. Henvendelse til Carsten på jo.jo. carsten@hotmail.com eller på VEDLIGEHOLD af JOLLER fod Smakkejoller sjægte - oselvere hækjoller og travaljer vil vedligeholdes SKAL vedligeholdes. Se det som en fornøjelse! Prøv det! Læs om det! TS har det! Hent selv hæftet på Navnestandere Skynd dig...skynd dig.. Inden længe er det forår og så er det pludselig Pinse og så skal du bruge din nye navnestander. Så bestil den allerede nu. Ring eller mail og få et tilbud. Asta Graunbøl Tlf: mail: asta_graunbl@yahoo.dk 33