KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
|
|
- Lærke Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64
2 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk indeks: Middel Den samlede ramme til skoleområdet fastsættes ud fra en behovsanalyse, som udarbejdes af forvaltningen Udover de større rammer har Børne- og Uddannelsesudvalget mulighed for at afsætte midler, der målrettes til bestemte aktiviteter Størstedelen af inklusions- og specialundervisningsmidlerne er centraliseret Budgettildeling på almenområdet afhænger primært af klasse- og elevtal Visitation til fælleskommunale og eksterne tilbud sker via det centrale visitationsudvalg. Skolelederen har kompetencen til at indstille en elev til visitation, men indgår ikke i selve udvalget Det fastsættes centralt, hvilke fælleskommunale specialklasser der udbydes PPR har skolepsykologer tilknyttet alle skoler. De har derfor et indgående kendskab til konteksten på de enkelte skoler. Alle skolepsykologerne og akt-konsulenter fra PPR deltager i pædagogisk forum på de enkelte skoler. Tæt dialog og fagligt samarbejde mellem forvaltningen og de decentrale enheder Ressourcer lægges ud til skoler i form af personer, såsom inklusionspædagoger, AKT-vejleder samt muligheden for gratis faglig sparring og rådgivning fra kommunens konsulenter Efter at fokus på inklusion er steget, er antallet af børn i specialiserede tilbud faldet til under 2008-niveauet Antal folkeskoler: 24 Antal elever: Total: Heraf kommunale folkeskoler: 9533 Gennemsnitlig skolestørrelse: 370 Inklusionsprocent: 2009: 93,1 2012/2013: 94,0 Oplysningerne er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (2013). Dog er inklusionsprocenten for 2009 hentet fra KREVI (2011) og inklusionsprocenten fra 2012 er hentet fra UNI-C - Styrelsen for IT og Læring, februar
3 Baggrund I Kolding Kommune begyndte man at fokusere på inklusion og specialundervisningen efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor kommunen overtog det fagligt set nye specialområde, som samtidigt viste sig at være økonomisk udfordrende. Efter kommunesammenlægningen var antallet af elever i specialiserede tilbud støt stigende, hvilket medførte stigende budgetudfordringer på området. Stigningen var så markant, at det kunne konstateres, at der med den daværende udvikling om en årrække ville være omtrent lige mange elever i special- som i almentilbud, og at andelen af udgifter fra det samlede budget til almen- og specialtilbud på sigt ville krydses, således at der, hvis udviklingen fortsatte, ville bruges flere midler på specialtilbud end på almenundervisning. Konteksten Kolding Kommune har 3 specialklassetilbud samt 8 specialcentre. Omtrent 20 procent af eleverne i specialtilbud er dog i eksterne tilbud i andre kommuner, som dækker over mere specialiserede tilbud og som dermed har mulighed for at håndtere børn med mere komplekse udfordringer. Ifølge data fra UNI-C modtog 6 procent af eleverne specialundervisning i skoleåret 2012/13. Andelen af elever i specialundervisningen er dog ifølge kommunen faldet efterfølgende. Den økonomiske udfordring og den markante udvikling skabte således øget opmærksomhed på inklusion i Kolding Kommune, som siden foråret 2011 har arbejdet ud fra inklusionsstrategien Plads til alle. Formålet med Kolding Kommunes inklusionsstrategi er at give skolerne værktøjer til at kunne ændre denne udvikling. 66
4 Styringsmodel Det overordnede princip i Børne- og Uddannelsesforvaltningnen i Kolding Kommune er central styring og decentral ledelse. Således har Kolding Kommune bibeholdt en central budgetmodel, hvor størstedelen af midlerne styres af forvaltningen, mens skoleledelsen står for den decentrale ledelse. Det er f.eks. en central beslutning, at inklusionspædagoger indgår i undervisningen, men udmøntningen bestemmes lokalt af skoleledelsen. I Kolding Kommune er der tale om en inddragende proces, hvor forvaltningen og skoleledelsen har en tæt og formaliseret dialog, således at der er et tæt fagligt samarbejde mellem de decentrale enheder og forvaltningen. Det er visitationsudvalgets opgave at finde det bedste match mellem kapaciteten, dvs. antallet af specialtilbudspladser, elevernes behov og de økonomiske rammer. Visitationen bygger her på en konkret vurdering af elevens behov. Skolelederen har kompetencen til at indstille en elev til visitation, men indgår ikke i selve udvalget, som består af PPR, en økonomikonsulent samt skolechefen, og det er skolechefen, som har den afgørende beslutningskompetence i visitationsudvalget. Samtidigt fastsættes det centralt, hvilke fælleskommunale specialklasser der udbydes. Kompetenceudviklingen tilrettelægges centralt i forvaltningen efter input fra skolelederne, hvorefter det bliver bevilget differentieret efter skolernes konkrete ansøgninger hvert år. Således kan kompetenceudviklingen målrettes til skolerne efter behov, og skolerne har mulighed for at få uddannet flere medarbejder på én gang, hvis der er et stort behov på skolen. Skolerne arbejder dog også med kompetenceudvikling i eget regi, og flere skoler har overtaget metoden fra aktionslæringsprojektet, hvor lærer observerer hinandens undervisning og bidrager med faglig sparring. Skolerne kan modtage rådgivning af forvaltningens konsulenter, som enten kan hyres af skolen eller forløb kan igangsættes af forvaltningen. Forvaltningen i Kolding Kommune har syv konsulenter med fagområder indenfor bl.a. inklusion- og specialpædagogik, økonomi eller tosprogede elever. I den centrale budgetmodel i Kolding Kommune er denne ydelse gratis for skolerne ud fra en tankegang om, at den hjælpende hånd sjældent handler om penge. Den handler om indsats, rådgivning og kompetenceudvikling og de midler ligger centralt. Forandringsproces Efter erkendelsen at flere børn skulle være del i almenundervisning har Kolding Kommune siden 2010 fokuseret på inklusion. I 2011 introduceres Kolding Kommunes inklusionsstrategi, og i samme år starter inklusionspædagoger i almenundervisningen, som har skabt et øget og formaliseret samarbejde mellem lærer og pædagoger. I Kolding Kommune er der fokus på økonomistyring og budgetoverholdelse, hvilket ikke har ændret sig i de seneste år. Visitationen er blevet strammet og inklusionsindsatsen er blevet mere forebyggende og foregår i højere grad ude i klasseværelset. I visitationen vurderes det også, hvorvidt det vil være muligt for skolen at inkludere eleven, hvis skolen får stillet særlig rådgivning til rådighed. Dette kan være særlig bistand fra AKT-konsulenter, som tager ud til skolen og giver konkret rådgivning til personalet. For at styrke inklusionsindsatsen fik skoleområdet en ekstra bevilling på 3,5 millioner kr. til et stort aktionslæringsprojekt med fokus på relationsarbejde og klasserumsledelse, som var afledt af inklusionsstrategien i lærer blev uddannet til aktionsvejleder, som kunne rådgive lærere i deres undervisning. Der har været en positiv respons blandt skolerne, og nogle skoler har bibeholdt metoden for egen kompetenceudvikling. Der kan også ses en ændring ved tilbuddet af kurser ifbm. kompetenceudviklingen, hvor fokus er flyttet fra almindelig faglig opdatering til i højere grad at handle om specialpædagogiske indsatser, som nu fylder omtrent 25 procent af kursusaktiviteterne. Selvom der i Kolding Kommune arbejdes med at udvikle almenområdets kompetencer, står det dog klart, at almenområdet ikke skal blive til et specialiseret tilbud. PPR har fået en mere forebyggende rolle med større fokus på rådgivning (ude i praksis) fremfor afdækning. Skolerne mærker derudover en positiv effekt af, at ressourcepersoner er samlet i udviklingscentre, ressourcecentre, og specialcentre. Endelig er puljen til støttetimer på omtrent 5 millioner kr. blevet decentraliseret, hvilket giver skolerne et lille loft i budgettet til inkluderende indsatser. 67
5 BUDGETMODELLEN Budgettildeling til skoleområdet I Kolding Kommune anvendes et rammebudget til skoleområdet med delrammer til de forskellige kontoafsnit. Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme. Der er et budget til specialtilbud på ca. 164 mio. kr. og et budget til folkeskoler på ca. 506 mio. kr. Den samlede ramme til skoleområdet fastsættes ud fra en behovsanalyse, som udarbejdes af forvaltningen. Dette betyder bl.a., at det faldende antal elever i specialiserede tilbud fører til, at rammen til specialtilbuddene mindskes tilsvarende. Udover de større rammer har Børne- og Uddannelsesudvalget mulighed for at have målrettede aktiviteter i budgettet, som får tildelt deres egen ramme. Således kan der afsættes midler, der målrettes til bestemte aktiviteter. Bygningskapacitet og vedligeholdelse ligger i By- og Udviklingsforvaltningen, og styres centralt i samarbejde med skolechefen. Budgettildeling til den enkelte skole I Kolding Kommune fordeles midlerne i almenundervisningen og dele af specialtilbuddene efter en kombineret klassetal- og elevtalsafhængig tildeling. Herudover får skoler med større klassekvotienter tildelt ekstra ressourcer, som bl.a. kan bruges til pædagogisk holddannelse. I de mest vidtgående specialiserede tilbud er tildelingen dog elevtalsafhængigt. I Kolding Kommune anvendes lønsumsstyring, hvilket har givet skolerne en større decentral økonomisk ledelse. Det er det generelle kommunale princip, at et over- og underskud på maksimal fem procent kan overføres mellem budgetårene. På grund af den målrettede, aktivitetsbaserede økonomitildeling er overførselsadgangen begrænset mellem aktiviteterne. Inden for de givne delrammer kan skoleledelsen dog allokere ressourcerne. I Kolding Kommune anvendes knap 52 mio. kr. svarende til omtrent 15 procent af folkeskolernes samlede lønramme på inkluderende tiltag, hvoraf en mindre del er lagt ud til skolerne, mens størstedelen allokeres af forvaltningen. Kolding Kommune har decentraliseret puljen til støttetimer på i alt 5 mio. kr., som kan bruges til særligt vanskelige elever, praktisk medhjælp mv. Denne decentraliseringen har givet skolerne et lille loft i skolebudgettet mht. inklusion. Derudover får skolerne midler til AKT og supplerende undervisning. I fordelingen af disse midler indgår skolernes socioøkonomiske forhold samt en erfaringsbaseret vurdering fra PPR angående kompleksiteten af udfordringerne i den pågældende skole. Siden 2011 har skolerne derudover fået inklusionspædagoger i undervisningen, og endelig har skolerne mulighed for at få gratis rådgivning og sparring fra PPR eller forvaltningens andre konsulenter. Udover den generelle budgettildeling tildeles midlerne til den enkelte skole målrettet og aktivitetsbaseret. Byrådet kan således få igangsat målrettede aktiviteter igennem ressourcetildelingen. Ønsker skolerne at iværksætte ekstra initiativer for at fremme inklusion på egen skole, kan dette tilgodeses med ekstra midler i skolens ressourcetildeling, som målrettes til denne indsats. Disse ekstra initiativer er tidsbegrænset og skolerne skal efterfølgende afrapportere. Således arbejder f.eks. to skoler i Kolding Kommune med særlige elever i almenundervisningen, og disse skoler får på den baggrund en særlig tildeling på omtrent 3 mio. kr. 68
6 Opfølgning Modellens styrker Udfordringer og læring under vejs I Kolding Kommune følger forvaltningen skolerne tæt. Den tætte dialog med skolerne og det tætte samarbejde med fagforeningerne har til formål at skabe et tillidsfuldt forhold. Der er en formaliseret dialog mellem skoleforvaltningen og skolerne. Opfølgningen sker i det årlige pædagogiske dialogmøde på hver skole, de økonomisk, administrative dialogmøder med alle skoler, månedlige skoleledermøder i tre forskellige netværk, et døgnseminar for alle skoleledere samt et fælles pædagogisk ledermøde. Denne inddragende proces skal sikre et tæt fagligt samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Samtidigt har skolechefen årlige medarbejdersamtaler med skolelederen, og kvalitetsraporterne kan også ses som opfølgning. Da man i Kolding Kommune har en central budgetmodel samtidigt med en klar rammestyring, kan forvaltningen i høj grad sikre, at de midler, som er afsat til specifikke indsatser, bliver anvendt på disse indsatser. Kolding Kommune har knækket kurven og ligger nu på den laveste eksklusionsprocent siden Det kan mærkes i visitationsudvalget, at skolerne på nuværende tidspunkt har afprøvet deres egen kapacitet, inden eleverne henvises til visitationen. Dette viser, at tyngden af problematikkerne, som skal løses med specialundervisningen er blevet større, idet flere udfordringer kan løses i almenundervisningen. I den centrale budgetmodel kombineret med en klar rammestyring har Børne- og Uddannelsesudvalget mulighed for at målrette faglige initiativer ud fra den samlede budgetmodel, bl.a. ved at afsætte ressourcer til bestemte formål, som f.eks. kompetenceudvikling. Endelig er tankegangen i den centrale budgetmodel i Kolding Kommune, at man ved at beholde økonomistyringen centralt kan frigive ledelsesmæssige ressourcer på skolerne til at forfølge faglige målsætninger og fokusere på den pædagogiske, didaktiske mv. ledelse af skolen frem for at skulle fokusere på styring og økonomi. For at den centrale budgetmodel kan lykkes, kræves tydelighed og styring fra forvaltningens side. Da visitationsprocessen i høj grad er med til at nedbringe eksklusionen, kræves en stærk styring samt et godt kendskab til skolernes behov og udfordringer, hvilket bygger på en tæt dialog mellem forvaltningen og de decentrale enheder samt kapacitet i forvaltningen i form af konsulenter, som kan understøtte skolernes arbejde med inklusion. Kolding Kommune er derudover blevet opmærksom på, at det er vigtigt at have økonomisk og faglig bæredygtige enheder ift. specialtilbud, og at det således kan være en fordel at placere disse tilbud strategisk. I Kolding Kommune har man gjort sig positive erfaringer med partnerskaber mellem specialiserede tilbud og almene folkeskoler. Disse partnerskaber giver en større fleksibilitet og letter samarbejdet, hvilket kan fremme den inkluderende praksis. 69
NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereCASEBESKRIVELSER 4 27
4 CASEBESKRIVELSER 27 BRØNDBY KOMMUNE Casebeskrivelse 28 Overblik Region: Hovedstaden Kommunestørrelse: 34.210 Socioøkonomisk indeks: Høj Antal folkeskoler: 4 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever:
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereBudgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger
Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet
Læs mereKolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1
Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering
Læs mereGENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE
GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I 24. Januar 2019 ANALYSENS KONKLUSIONER Den sammenhængende styringskæde (4.1.1) Der er et positivt udgangspunkt for at skabe en forandring Bedre samarbejde
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereForslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde
Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mere10 vigtigste ting at vide
Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereInklusion hvor det giver mening
Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne og Uddannelsesforvaltningen Inklusion hvor det giver mening Inklusion i et spændingsfelt mellem ydre og indre pres samt pædagogik og økonomistyring Medaktør i egen
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereAfdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Læs mereTre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning
Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning Mange kommuner har stigende udfordringer med at styre udgifterne til specialundervisning. Uanset årsagerne til stigningen har man som kommune
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mere1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.
Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereKommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D
Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereSpecialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport
Specialundervisning på folkeskoleområdet Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Fire fokusområder til bedre økonomistyring af specialundervisningen VIVE s anbefalinger for Faglig strategi Tydelig kommunal
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereForslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion
ØGET INKLUSION OG ÆNDRET VISITATION UDKAST TIL POLITISK Principper Datagrundlag Forslag til indsatser og modeller Måltal 2020 Vision 2025 Alle børn indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel
Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre arbejde
Læs mereI det følgende er implikationerne af de enkelte budgetændringer nærmere beskrevet.
Notat Sagsnr.: 2014/0000916 Dato: 13. oktober 2014 Titel: Nytildelinger i budget 2015 til børn, unge og læring Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Den 9. oktober 2014 vedtog Byrådet i Halsnæs
Læs mereTildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereHøringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune
Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereBilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato
Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR 2018-019020 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det
Læs mereINKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014
INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereVedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereTemadrøftelse vedr. PPR. Skoleudvalget den 3. april 2018
Temadrøftelse vedr. PPR Skoleudvalget den 3. april 2018 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivningsenhed i Skoleforvaltningen, der yder pædagogisk psykologisk vejledning til børn, forældre,
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereSpecialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune
Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune Baggrund for ændring af folkeskoleloven i 2012 Stor vækst i antal af elever med behov for specialpædagogisk bistand Almenundervisningen ønskes
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereIntroduktion til skoleområdet
BFU 5.2.18 Introduktion til skoleområdet Skolestruktur Styrelsesvedtægt (bilag 1) Tildelingsmodel (bilag 2) Skolepolitiske mål 2014-2018 (bilag 3) Praksisfortællinger (bilag 4) Skoletjenesten (bilag 5)
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereBevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen
Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereNøgletal på skoleområdet
Budget 2017-2020 Nøgletal på skoleområdet Skoleudvalget 21. juni 2016 Tabel 1 Elevtal på folkeskoler Elevtal 0.-9. klasse på folkeskoler Fra 2011/12 (sept.) til 2016/17 (feb.) Udvikling viser 2011/12 2015/16
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mere5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser
5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mere4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune
4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune 00.30.02-G01-1-16 Resumé Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialskoler, specialklasser mv. på Børne- og Skoleudvalgets
Læs mereSTYRINGSMODELLER 2 11
2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mere1. Udviklingsplan for specialundervisningsområdet - ÅBENT
1. Udviklingsplan for specialundervisningsområdet - ÅBENT Tidl. politisk behandling BS-U, 08.06.12, pkt. 27, BS-U, 08.11.12, pkt. 50 Forventet sagsgang BS-U, ØK, BY Byråd 29. januar 2013 Sagsnr. 710-2011-81711
Læs mereEfter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens
Bilag 1 Skematisk sammenligning af anbefalingerne fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet med eksisterende eller kommende indsatser/tiltag i Herning Kommune. I nedenstående tabel er kun medtaget de
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereMødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.
ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 32 Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mere