Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2005"

Transkript

1 Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2005 INDLEDNING I de seneste år har vi i museumsverdenen oplevet mange nye konkurrenter og medbejlere til den historiske formidling; vi oplever nye, anderledes krav til formidlingens form og indhold, og vi agerer på det nærmeste i et nyt landskab, hvor nu også ordet oplevelsesøkonomi er blevet et begreb vi skal forholde os til. Bornholms Museum er oppe imod store aktører, der holder til i fornemme arkitektoniske rammer eller kan præsentere oplevelseskoncepter, der trækker fulde huse i vores del af verdenen. Nyt har næsten naturnødvendigt, såvel politikeres, de store fondes som en magtfuld presses bevågenhed. Hvis man ikke formår at hoppe på den vogn, skal man i det mindste råbe meget højt for at blive hørt. Bornholms Museum har, gennem en lang proces og med et fornemt bud på en spektakulær nybygning/tilbygning til det gamle museum i Rønne, et helt konkrete bud på, hvorledes det kulturhistoriske museum ville kunne komme med i denne eksklusive oplevelsesklub. Men, riget fattes penge. Eller måske har museet og museumsforeningen vanskeligt ved at finde fodfæste i en verden, hvor man helst skal være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Kulturklenodierne Bornholms Museum er ikke kun det gamle museum i Sct. Mortensgade i Rønne. Museets virksomhed er spredt ud over øen; til udstillingsstederne Melstedgård, Hjorths Fabrik og Erichsens Gård. Til fortidslevnene i det bornholmske kulturlandskab og til andre bevaringsværdige kulturmiljøer, som fx Kastellet i Rønne, det fredede røgeri i Hasle og øens fredede og bevaringsværdige møller. Også til formidlingen af en en gang uhyre rig og levende kystkultur. Andre lignende tiltag vil komme til, for kulturmiljøet er sart, er spredt, kræver en kyndig og vidende formidlings- og vedligeholdelseshånd. Her er det til gengæld mangfoldigheden, der skaber den store oplevelse. Blot er den så diffus og selvfølgelig, at den aldrig vil kunne opleves som den helt store event. Tværtimod vil varetagelsen af kulturklenodierne i det bornholmske landskab blive opfattet som en selvfølgelig opgave. Kun hvis der lukkes og slukkes, vil nogen måske komme i tanke om, at her var der noget, man måske også skulle forholde sig til. Opgaverne Hvordan ser virkeligheden ud for Bornholms Museum 2005(6)? Med en omverdens hæsblæsende krav til store events og midt i en indsats, der gerne skulle resultere i tidssvarende og langt mere spektakulære

2 2 rammer, oplever vi, at arbejdsopgaverne vælter ind over os i mængder, der aldrig er set før. Vi skal løbe stærkt for at følge med og for at kunne holde vore arbejdende museer kørende. Lovgivningsmæssigt får vi stadig flere opgaver på bordet, bl.a. er vi forpligtet til at gennemgå de byggesager, der enten vedrører arbejder i det åbne landskab med henblik på at sikre, at kulturarven, forhistorien, ikke går til; vi skal også forholde os til de byggesager der vedrører den ældre, bevaringsværdige bygningsmasse. Det er opgaver, som er kommet til os i forbindelse med den sidste revision af museumsloven, vel at mærke uden ekstra tilskud til drift, tværtimod, staten har gennem de sidste år hvert år lagt besparelser på det ordinære tilskud. På det arkæologiske felt kan vi glæde os over, at fundene på det nærmeste vælter op af jorden. For det vi kalder nyere tids område altså efter vi fik skriftlige kilder - oplever vi tilsvarende en stadig større fokus på og interesse for museet og en lyst til at skænke os sager - som vi faktisk aldrig har set før. Det er jo meget dejligt, meget positivt og meget berigende. Og skyldes formentlig bl.a. en endnu større synlighed i den digitale verden vi lever i. Man kan sige, at vores opgave som samfundets kollektive hukommelse vokser fra dag til dag. Måske fordi vi lever i et rigt velfærdssamfund, hvor vi alle får mere og mere at passe på; noget af det skal ud, skal skaffes af vejen på en ordentlig måde. Her kommer museet ind! Det indebærer bl.a. mange praktiske museumsopgaver, som det vil tage for lang tid at komme ind på her. Men den stigende interesse for og fokus på museet medfører samtidig et krav om, at offentligheden får nem adgang til kulturarven. Det drejer sig ikke alene om at kunne besøge museerne rent fysisk, men også at kunne sidde der hjemme og arbejde med museets samlinger. Det indebærer nogle øgede krav til den digitale adgang til samfundets kollektive, kulturelle hukommelse. Fremtiden Hvordan ser museets fremtid ud? I en politisk verden, hvor nøgleordet er egenindtægter og selvfinansiering, kan man ikke gebærde sig som varetager af den kollektive historieindsamling, formidling til alle, varetagelse af det sårbare kulturlandskab etc., uden midlerne er til stede. Det bliver man nødt til at forholde sig til politisk, hvis man vil have kvalificerede folk til at varetage disse opgaver. Det betyder selvfølgelig, at man politisk skal finde ud af, om man vil bruge skattekroner på at passe på den bornholmske kulturarv og på hvilket niveau! Oprustning Bornholms Museums force er, at vi kan levere ny viden om Bornholm. Viden, der kan sætte fremtiden i et perspektivrigt forhold til historien. Viden der kan bruges til at berige den enkelte i en historieforståelse, til at tage vare på det samfund, vi har fået overleveret. Viden der kan sikre, at vores kulturarv kan leveres videre til kommende generationer. På en ordentlig måde.

3 3 Derfor er det ikke nok for museet blot at samle ind, lægge pænt på hylder og vise frem. En indsamling skal følges op af undersøgelser eller omvendt - og egentlig forskning. Først der får arbejdet værdi, der skaber man nye oplevelser, måske endda events! Efterfølgende er opregnet nogle forskningsopgaver, som vi har haft på bordet i det seneste år. Et godt eksempel på, at en virkelig granskning kan skabe events, fylde noget, endda i turistmæssig sammenhæng, er ikke mindst den store indsats omkring helleristningerne: Arkæologi: Sorte Muld Arkæologi: Helleristningerne Nyere Tid: Bornholms Industrihistorie Nyere Tid: De bornholmske Jernbaner Nyere Tid: Hjorths Terracottafabrik, MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal er i maj 2006 på medlemmer, heraf familiemedlemmer og 702 enkeltmedlemmer. I 2005 havde bestyrelsen følgende sammensætning: Christian Dohn, formand Pete Hunner, næstformand Bjarne Bech Roar Schou Kirsten Juni Aksel Holst Sørensen Mads Kofod Geert Olsen, valgt af Bornholms Regionskommune Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum Repræsenteret i bestyrelsen: Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen

4 4 DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2005: Årets højdepunkt rent arkæologisk var uden sammenligningen den vidunderlige majdag, 25. maj - da Dronning Margrethe besøgte helleristningsfelterne på Nordbornholm. Første stop var Stakkebakken, hvor Mogens Jensen kunne vise sit nye helleristningsfund for Dronningen. Derefter fortsatte vi til Madsebakke, hvor bl.a. vores nye helleristningsbog blev præsenteret. Efter Dronningens besøg havde vi en lille reception i forbindelse med udgivelse af bogen - og med markering af afslutningen på Rane-projektet, Rock art in northern Europe. Man stiller ofte spørgsmålet: hvorfor er Bornholm arkæologisk set så rigt? Allerede i 1820 kunne landinspektør N.N. Lund konstatere, at der på Bornholm fandtes flere fortidsminder end i nogen anden dansk landsdel! Lunds forklaring var, at udskiftningerne og det forbedrede landbrug endnu ikke var nået til Bornholm. Troen på de underjordiske og det, at det kunne få alvorlige konsekvenser, hvis man kom til beskadige de gamle gravsteder, har sandsynligvis været en væsentlig bevarende faktor. Bornholms særlige bebyggelseshistorie giver også noget af forklaringen. I århundreder har man boet de samme steder, derved er der blevet akkumuleret bebyggelseslag, som har dækket og bevaret ældre bosættelser, så kaldte sortmuldspladser. Selvom øens landbrug i dag er fuldt på højde med forholdene i andre landsdele og nedpløjningen af fortidens spor og de arkæologiske bevaringsinteresser er tilsvarende høj, er mange af sortmuldspladser endnu ikke helt forstyrrede. Årsagen til at der findes så meget skyldes også at museet så intenst samarbejder med lodsejere og øens mange fritidsarkæologer om at indsamle viden om Bornholms oldtidshistorie. Men de mange rige bronze, sølv og guldfund kan ikke alene forklares med, at vi på Bornholm er bedre til at opdage og indsamle genstandene. Øen var simpelthen rig! Forklaringen er, at Bornholm lå midt på en søhandelsvej og det var netop fortidens gode færgeforbindelser der sikrede en velfærd. Det, arbejdet med denne rigdom medfører, er det klart i overkanten af, hvad den arkæologiske afdeling på et lokalmuseum kan magte. Uden samarbejde og en helt enestående støtte fra en række fonde, institutioner, kolleger, lodsejere og fritidsarkæologer ville det naturligvis slet ikke kunne lade sig gøre. Det høje aktivitetsniveau, de mange rige fund og fortidsmindeområder gør Bornholm til en interessant samarbejdspartner for mange arkæologer og arkæologistuderende fra ind- og udland. Særlig tæt er samarbejdet med de arkæologiske institutioner i København, Lund og Trondheim.

5 5 De bornholmske fund og undersøgelser omtales hyppigt både i de lokale og landsdækkende medier, derfor oplever vi, at man også andre steder i landet efterspørger at høre om nyt fra øens arkæologiske arbejdsmark. 11. Trehøje, Smålyngen i Pedersker 12. Degnegård i Pedersker 13. Vasagård i Åker 14. Tornegård i Rutsker 15. Hallebrøndshøj i Ibsker 16. Fandens Keglebane ved Nexø 17. Lille Standbygård i Nylars 18. Tvillingsgård/Biokraft i Vestermarie 19. Skovvang i Olsker 20. Skovgård i Bodilsker 21. Skørrebro i Åker Arkæologiske undersøgelser Ålyst i Klemensker/Grusgravning. Boplads fra Maglemosekultur, yngre stenalder samt yngre bronzealder. 2. Hullegård i Poulsker, bosættelser fra Maglemosekultur 3. Smedegade i Klemensker, boplads, yngre Maglemosekultur 4. Madsebakke i Allinge 5. Snekkebjerg i Østerlars 6. St. Frigaard i Østermarie 7. Jættebro i Østermarie, tidlig del af tragtbægerkulturen/ jernaldergravfelt. 8. Skræddergård i Pedersker 9. Egeby i Åker 10. Smørenge i Vestermarie/Skatte- /Gravfund? Dyrkning. Yngre jernalder.

6 6 I museets årbog, kommer Finn Ole Nielsen med en meget grundig beskrivelse af samtlige 21 pladser med arkæologiske aktiviteter. Her følger nogle korte opsummeringer: 1. Ålyst, nær Baggård, Klemensker. Maglemosebosættelser ( f. Kr.), bopladser fra yngre stenalder ( f. Kr.) og yngre bronzealder ( f. Kr.). I 2005 var det et hold studerende fra universiteterne i Köln og Tübingen, der fik deres udgravningspraktik på Ålyst. Resultaterne af det videre analysearbejde har derfor international interesse, og publiceringen af Ålyst-materialet foregår da også i nært samarbejde med et internationalt forskermiljø. 2. Hullegård i Poulsker. Fortsat undersøgelse af grusgrav med bopladslevn fra maglemosetid, yngre stenalder, yngre bronzealder og romersk jernalder. Undersøgelserne genoptaget i Smedegade i Klemensker. Den ældste tragtbægerkultur er en forskningsmæssigt en meget spændende periode, og materialet blev i 2005 yderligere forøget i forbindelse med en omfattende undersøgelse af en forurenet have i Smedegade i Klemensker 4. Madsebakke i Allinge-Sandvig. Omfattende forskningsgravning i samarbejde med Nationalmuseet med det formål at afklare hvilke og hvor omfattende aktivitetsspor der findes omkring Bornholms og Danmarks største helleristningsfelt fra yngre bronzealder ( f.v.t.). 5. Snekkebjerg i Østerlars. I 2005 lykkedes det at afslutte undersøgelsen af Snekkebjerg-gravfeltet (5) i Østerlars. Med 10 gravpladser fra ældre vikingetid det fundrigeste område i landet. 6. Store Frigaard i Østermarie. Fund fra tidlig del af tragtbægerkulturen (ca f. v.t.) 7. Jættebro i Østermarie, det store jernaldergravfelt ved Jættebro nær Bølshavn. Jættebrogravfeltets udstrækning og brugstid er endnu ikke kendt, men alt tyder på, at de ældste grave er placeret nordligst og de yngste grave sydligst, som det er kendetegnende på mange bornholmske jernaldergravfelter bedst kendt ved Store Kannikegård i Bodilsker. 8. Skræddergård i Pedersker. I januar 2005 blev med få dages mellemrum fundet en guldmand og fire guldstykker fra ældre germansk jernalder, samt kun 80 m derfra og inden for en indbyrdes afstand af én meter et guldhængesmykke fra vikingetid og en fornem fingerring med en indlagt blå sten fra middelalderen, Undersøgelsen omkring hængesmykket og fingerringen afslørede hurtigt at de fandtes i tilført jord, hvilket også kunne forklare den store tidsforskel på fundene. Lokalkendte kunne berette, at overjorden fra det nærliggende stenbrud i erne var blevet fordelt i engen.

7 7 9. Egeby i Åker. Forskningsudgravning af den største skibsformede røse i Egeby gravfeltet, som i 1879 blev udgravet af J.A. Jørgensen. Røsen genundersøgtes med henblik på en datering. Skibets indre og centrale del viste sig at være helt omgravet og der påvistes ikke anlæg eller fund, der kunne henføres til den formodede opførelsestid ( f.v.t.). I stedet må dateringen baseres på C-14 dateringer af enkelte små stykker trækul. Udgravningerne afsluttedes i Smørenge i Vestermarie. Afsluttende undersøgelse af fundstedet omkring den spektakulære dragefibula der fandtes i Der fandtes ikke yderligere spor der kunne hjælpe med til at forklare det mærkelige fund som enten et grav- eller offerfund. 11. Trehøje, Smålyngen i Pedersker. I 2005 foretog museet i en mindre prøvegravning på et nyopdaget gravfelt i Smålyngen i Pedersker. Tidligere var der alene registreret røser, heraf navnet Trehøje, men ved detektorafsøgninger af området fandtes både fibler, guldblik- og berlokperler fra ældre og yngre romertids brandgrave, samt fibler, væglodder og guldklip fra ældre og yngre germansk jernalder. 12. Degnegård i Pedersker. Undersøgelse af bopladslevn fra yngre stenalder fremkommet ved grusgravning. 13. Vasagård i Åker. Forskningsgravning omkring en stor vandreblok med skålgruber placeret tæt ved et kildevæld og et mindre bækløb. Som en trædeflade fandtes helt op til stenen flere stenlægninger med små op til nævestore sten. Over stenlægningen fandtes flere skår af yngre jernalderkarakter, i og under stenlægningerne fandtes lerkarsskår, dyretænder, flintafslag og ildskørnede øksefragmenter fra yngre stenalder. Udgravningerne afsluttet i Hallebrøndshøj-Frennegård i Ibsker, skattefund, jernalder, del af Sorte Muld-projektet. 16. Fandens Keglebane i Nexø. Mindre forskningsgravning omkring en stor vandreblok med skåltegn. 17. Lille Standbygård i Nylars. Forskningsgravning omkring helleristningsfelt i Tvillingsgård/Biokraft i Vestermarie. Bopladslevn fra bronzealder. 19. Skovvang i Olsker. Undersøgelse på romertidsgravfelt. 20. Skovgård i Bodilsker. Her fandt to amatørarkæologer i det tidlige forår 2005 en sølvskat fra sen vikingetid-tidlig middelalder. I første omgang opsamledes 41 mønter og 44 stk brudsølv (119 gram) inden

8 8 for et 20 x 30 m stort område. Ved museets efterundersøgelse fremkom der i det 500 kvadratmeter store udgravningsfelt yderligere 23 mønter og 3 stykker brudsølv. En foreløbig bestemmelse af mønterne placerer den yngste mønt til Sølvskatten har været nedgravet på et bopladsområde med omfattende brand og kulturjordslag. 21. Skørrebro i Åker undersøgtes i Det drejede sig om et af de sjældne sølvskattefund, der udelukkende består af arabiske mønter såkaldte dirhem. De første mønter fandtes 30. dec af Jens Otto Pedersen, der sammen med sin broder Ingvard Pedersen og René Laursen, var på en rutinemæssig rekognoscering i området omkring Skørrebro. I de første uger af 2005 fandtes inden for et begrænset område 55 hele og 13 fragmenterede arabiske dirhem. Ved museets efterundersøgelse af fundstedet fandtes yderligere 50 hele og 11 fragmenterede dirhem. Selvom alle mønter fandtes løsrevet i pløjelaget, har de med sikkerhed ligget tæt samlede og udgjort en samlet skat. Stedet kun ser ud til at have været beboet i en kortvarig periode i den sidste halvdel af 900tallet. De fleste sølvskattefund fra Bornholm indeholder både ituklippede sølvsmykker eller barrer samt tyske, engelske og skandinaviske mønter. Forklaringen på, at skatten fra Skørrebro kun indeholder dirhem, kunne være, at den er nedlagt før år 990. Først efter denne tid bliver tyske og engelske mønter almindelige i de bornholmske fund. Det vil naturligvis være hasarderet at knytte skatten til en enkelt begivenhed. Tidsmæssigt kan Skørrebro-skatten dog meget vel falde inden for den periode imellem , hvor Harald Blåtands jarler Veset på Bornholm og Strutharald i Skåne lå i strid med hinanden. Strutharalds sønner skulle have afbrændt en række af Vesets gårde på Bornholm. Hvorvidt tomten ved Skørrebro har været en af gårdene bliver vi næppe i stand til at opklare. PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M. hhelleristninger Det stort anlagt EU helleristningsprojekt Rock Art in Northern Europe/ RANE sluttede i I foråret blev undersøgelserne ved Madsebakke fortsat, de var netop i gang, da dronningen besøgte os 25. maj. Fund af bl.a. et nedbrændt hus mm. tæt ved klippepartiret giver os grund til at formode, at klipperne ved Madsebakke har været betragtet som hellige klipper med særlige aktiviteter af rituel art allerede fra slutningen af bondestenalderen ( f.v.t.) og måske helt frem til yngre jernalder. Forskningsgravningerne har vist, at der findes bevaret betydelige aktivitetsspor omkring de fleste helleristninger, men samtidig at aktiviteterne ikke udelukkende kan henføres til yngre bronzealder. Grunden til, at f.eks. Madsebakke klipperne har fået en særlig sakral betydning, kan være deres placering i landskabet med et udsyn, hvorfra det er muligt at se solens op- og nedgange på særlige dage af året. Også klippernes placering nær et kildevæld, nær naturhavne/landingspladser eller den bedste dyrkbare jord kan have været af betydning. Vi ved det ikke endnu, men det er blandt andet nogle af disse spørgsmål, vi i samarbejde med Nationalmuseet håber at få muligheden for at besvare i de kommende år.

9 9 h Sorte Muld Sorte Muld projektet har til formål at samle al tilgængelig viden om Sorte Muld-bygden i en database og udarbejde en handlingsplan, for hvorledes de kulturhistoriske levn på stedet kan bevares for eftertiden. Projektet styres af Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet og Anne Nørgård Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Bornholms Museum og en støttegruppe med forskere fra Lund, Warszawa og Nationalmuseet i København. I bevilgede Kuas yderligere kr til projektet, hvor det meget omfattende indtastningsarbejde med over poster, forventes at kunne afsluttes i Når projektet efter planen er færdigt i 2007, bliver databasen overdraget til Bornholms Museum til fremtidig opdatering. h Internationalt samarbejde Bornholm er en del af Skåneland og museet har derfor i flere år samarbejdet med Universitetet i Lund. Under vejledning af prof. Birgitta Hårdh, Arkeologiska Institutionen, arbejder en række specialestuderende med sammenlignende studier af jernaldermaterialet fra Sorte Muld og Uppåkra nær Lund i Skåne. På initiativ af ph.d.stud. Magdalena Naum fra Lund, som arbejder med en afhandling om Slaverne på Bornholm, arrangerede netop den Arkeologiska Institutionen maj 2005 et seminar om Mittens ö. Bornholm under järnåldern, vikingatiden och medeltiden med undertitlen Gravar människors ideologi, sociala och kulturella identiteter och kontakter i Östersjöområdet. Runor, amultetter, kors spår av medeltida tro. Platser. Deres namm, betydelser och funktioner. 9 forskere fra Sverige, Tyskland, Polen og Danmark præsenterede deres forskning med udgangspunkt i bornholmske fundforhold. På initiativ af dr.phil. Ulla Lund Hansen, lektor ved afd. Forhistorisk Arkæologi, Saxoinstituttet ved Københavns Universitet samledes okt polske, tyske og danske jernalderforskere på Bornholms Højskole til det første af tre dansk-polske seminarer under titlen Archaeology and Heritage of Culture. Network Denmark-Poland. Contacts across the Baltic Sea during the Iron Age (500 B.C. to 1000 A.D.). Projektet, der støttes af Statens Humanistiske Forskningsråd, har til formål at intensivere kontakterne mellem danske og polske arkæologer og fremme kendskabet til forbindelserne mellem landene i jernalder og vikingetid. I netværket deltager i alt 32 arkæologer, 21 fra Polen, 2 fra Tyskland og 9 fra Danmark. h Formidling De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier, men også andre steder i landet har der været efterspørgsel for at høre om Bornholms arkæologi. hjournalsager. I 2005 oprettedes 42 journalsager.

10 10 hdanefæ Det lykkedes med støtte fra en række større provinsmuseer at råbe Nationalmuseets ledelse op! Nationalmuseet har rettet sig efter kritikken af den meget langsommelige ekspeditionstid, og der blev ryddet op i de ældste sager. Den nye og hurtigere sagsbehandling giver imidlertid ikke kun fordele. For at magte de tusindvis af metalfund, der hvert år indsendes fra hele landet, hvoraf Bornholm tegner sig for godt en tredjedel, har Nationalmuseet været tvunget til at ændre praksis. Hvor tidligere alle fund museet indstillede til danefævurdering blev afleveret på Nationalmuseet, er det i dag i første omgang alene en fundliste og en CD med billeder, der afleveres. Dernæst udpeger Nationalmuseet enkelte fund, der overføres til København. Finderne får som tidligere en danefægodtgørelse, men den store forskel er, at Bornholms Museum står tilbage med mange metalgenstande, der tidligere automatisk blev konserverede som danefæ. Nu er det overladt til Bornholms Museum selv at finde midler til at sikre genstandene. Nationalmuseets Bevaringsafdelings egen beregning af, hvad det ville koste at konservere metalfundene fra ét års indsamling alene på de to største pladser Sorte Muld og Smørenge, var på godt kr. NYERE TIDS VIRKSOMHED h 2005 kom i høj grad til at stå i keramikkens tegn. Med helt præcis fokus på produktionen på Hjorths Fabrik. Dels med gennemgange og fotograferinger af de store samlinger af Hjorths keramik, dels med gennemgang af den ældste del af fabrikkens meget store arkiv. Indsatsen var begrundet dels i en nyopstilling af keramikken på Hjorth i 2006, dels en bog, bogen om Hjorths Fabrik, også til udgivelse i Studiet af arkivet havde til formål at indsamle materiale om fabrikkens virksomhed, selvfølgelig til vores egen bog, men også til en publikation om fabrikkens tidlige år, udgivet i samarbejde med de museer der har tilsvarende fabrikker, Kähler i Næstved og P. Ipsens Enke i Varde. h Projektet Bornholms landbrug blev afsluttet i begyndelsen af året. Afventer en publicering af materialet, hvilket formentlig vil ske i 2007 i Historisk Samfunds Årbog. h Projekt Bornholms Industri blev ligeledes afsluttet først på året. En publicering af materialet vil ske i 2007, hvor museet sætter fokus på øens industri. h Projekter om fiskeriet: Det bornholmske fjernfiskeri fortsætter, en foreløbig kort beretning bringes i årbog for 2004 og 2005 og Forandringer i dansk erhvervsfiskeri siden 1990, sm. fiskeripuljen (samarbejde Bornholm, Esbjerg, Grenå, Skagen, Limfjorden, Gilleleje-museer) er afsluttet; vi afventer en afrapportering. hdbj, De Bornholmske Jernbaner; en del af 2005 blev brugt til granskning af et stort og delvis nyindkommet arkivmateriale. Bogen om jernbanerne udkommer i 2006.

11 11 het større projekt er flytningen af museets samling af fiskerbåde og ikke mindst formidlingen af søfart, fiskeri og kystkultur. Vi deltager sammen med foreningerne: Bornholms Træbådelaug og Columbus i et projekt Stenbys Værft på havnen i Rønne; udstillingerne ved museet. Projektet er udarbejdet i 2005 og ansøgninger sendt ud. Stor opbakning fra Rønne Havn og Fritids- og Kulturudvalget. Inden generalforsamlingen 2006 modtaget tilskud om kr (budget ). Forskellige fonde søges fortsat. het projekt, kan man sige, om større synlighed: hver uge vil man kunne læse en ny historie på vores hjemmeside i relation til museets samlinger, især vedrørende nyere tid, og specielt om nyindkomne genstande. NYERHVERVELSER hbent Sonne Jacobsens lokalhistoriske samling (Nexø). En bornholmsk ildsjæl maskinmesteren, surveyeren, lokalhistorikeren Bent Sonne Jacobsen fra Nexø døde i Bent var en god ven af Bornholms Museum, på mange måder en rigtig god samarbejdspartner. Men ikke nogen alt for nem person at omgås! Det vidste han godt selv. Men Bent interesserede sig intenst for historien og på den måde havde vi, museet og Bent, tidligere formand for Nexø Museum, særdeles meget til sammen. Han sørgede for at museet fik sikret forskelligt materiale om fiskeriet; og hans initiativ var det, at fiskerihistoriker Niels Bach heldigvis nåede at indsamle et stort materiale om det bornholmske fjernfiskeri. Et meget frugtbart samarbejde var udgivelsen af bogen Bornholm i Krig, hvor Bent deltog med liv og sjæl og i høj grad prægede bogen. Nexø skulle bestemt ikke glemmes! Bent var storsamler af østbornholmsk historie. Han havde ønsket, at hans arkiv skulle tilfalde Bornholms Museum, hvilket hans efterkommere sørgede omhyggeligt for. Arkivet rummer materiale om DBJ, Østbornholmske Dampskibsselskab, som han ønskede at udgive en billedbog om, Nexø søfarts- og fiskerihistorie, fyrvæsenet på Bornholm, havarier, sennepsgas, Nexø Byhistorie, Motorfabrikker, Østbornholmske elværker, Anden Verdenskrig selvfølgelig og meget, meget mere. h Ludvig Mahlers DBJ-materiale og Fagerlunds landmålerbøger Rønne-Nexø-jernbane o Når man arbejder intenst med en opgave, vil der altid i kølvandet dukke spændende materiale op. Således modtog vi det store materiale, som Ludvig Mahler og hans efterkommere havde benyttet i forbindelse med udarbejdelsen af Mahlers jernbanebog fra Det er især arkivalier fra 1930erne og frem og ikke mindst papirer i forbindelse med likvidationen, afviklingen af jernbanen i Der gemmer sig rigtig mange klenodier og nye oplysninger i det materiale, ting som vi glæder os til at bruge i den kommende bog.

12 12 Dertil var det på det nærmeste at regne til kategorien Danefæ, da to opmålingsbøger fra Den bornholmske Jernbane havnede på bordet. To fine læderindbundne bøger, fyldt med kort af de landskaber jernbanen gennemskar og snit i landskabet, så man kunne få fornemmelse af de højderygge, der skulle fjernes og lavninger der skulle fyldes op. Opmålingsbøgerne kendes i andre eksemplarer i Lokalhistoriske Arkivs samling. Men disse to var noget ganske særligt, fordi de havde tilhørt ingen ringere end J. Fagerlund, ingeniør og banens skaber, par excellence. De to bøger har tilhørt Bornholms Amt og er en gave fra Regionskommunen. De stammer givet fra Amtsvejvæsenet. Fagerlunds afløser som driftschef var C. Milner, som også var chef for Amtsvejvæsenet. Milner var ansat ved jernbanerne fra 1929 til hmaleri af Kr. Zahrtmann, Petrea Nyegaard. Museet modtog i 2005 en spændende gave; både et fint maleri og ikke mindst en fantastisk historie. Det var et portræt, malet af Kristian Zahrtmann 1868, forestillende kusinen Petrea Nygaard. Historien er usædvanlig: En dame afleverer en pakke i Erichsens Gård. Den indeholder et malet portræt af en ung kvinde, og damen fortæller, at hun har fået billedet i USA. Af nogle venner i San Francisco. De har for nogle år siden købt det på auktion. Der er gammelt brev på bagsiden af billedet og det fortæller en lang og utrolig historie. Med brevet som udgangspunkt finder vi ud af, at byfoged Peder Nygaards unge smukke hustru, Petrea Nygaard, blev malet af fætteren Kristian Zahrtmann i 1867 eller måske Petrea Jespersen var født i 1840 på St. Kannikegård i Bodilsker, datter af Jochum og Witta Bohn Jespersen. Hendes far var storebror til Kristian Zahrtmanns mor, Laura Zahrtmann og Petrea kusine til Elizabeth Zahrtmann, der sammen med sin mand, Christian Erichsen, ejede Erichsens Gård i mange år. Petrea Nygaards næstældste søn, den syvårige Alfred Nygaard, fulgte interesseret arbejdet med portrættet og den lille knægt kommenterede ivrigt og kritisk kunstmalerens arbejde. Senere i livet tog han vare på maleriet, det fulgte ham og i december 1887 skrev han i San Francisco om portrættets historie. Beskrivelsen blev klæbet bag på billedet. Moderens og ikke mindst faderens fantastiske historie er beskrevet meget grundigt i Erik Jensens bog Den fordømte byfoged, Et bornholmsk opgør om en særpræget embedsmand. Bogen handler om Petera Nygaards 23 år ældre mand, Peter Alexander Harald Nyegaard el. Nygård og hans både overraskende og eventyrlige skæbne i Nexø. Og om alle de intriger, der førte til hans afskedigelse. Alfreds ældste bror var i øvrigt Peder Nikolaj Nygård, som døde på en rejse fra Hongkong til San Francisco i Han var telegrafingeniør i Store Nordiske Telegrafselskab. I 1895 fik det nyoprettede Bornholms Museum Peder Nygårds samling af primitive våben fra Stillehavsområdet. Og det var ingen ringere end hans

13 13 mor, Petrea Nygård, der ved et gavebrev bestemte, at våbnene skulle tilfalde museet. Samlingen blev starten på museets lille fine etnografiske samling. En yngre bror, Eigill Thorvald Nygård blev skovejer i Argentina. Også han forærede sine samlinger, bl.a. fra indianerne i Patagonien i det sydlige Argentina, til museet. Endelig var det en fætter, Knud Jespersen, der var kommandant i Congo og skænkede den største enkeltsamling af congolesiske våben og husgeråd til museet; og en anden fætter, præsten Erik Jespersen har ansvaret for en stor del af museets grønlandske samling. Men det er jo en helt anden historie. hen tegning fra USA af Bornholms Maskinfabrik 1886 af P.V. Jensen-Klint, Grundtvigskirkens arkitekt. Ad kringlede veje fik museet en spændende tegning. En lille kulturhistorisk perle. En kultegning fra Maskinfabrikken i Rønne, fra et af værkstederne med jerndrejebænke og en masse folk i arbejde. Man genkender fabrikkens karakteristiske buede vinduer i den nu for længst forsvundne fabrik i Østergade i Rønne. Tegningen er signeret: P.V. Jensen, Rønne 86 fra Bornholms Maskinfabrik Billedet er bevaret med sin gamle indramning; bag på står med blæk: Tegning af P.V.J. Klint Muligt det Maskinværksted i Rønne, hvor Povl har arbejdet. (Tegningen har tilhørt F. Hendriksen). Tegningen er vendt tilbage til Bornholm efter en lang rejse. Det er en gave fra Kirsten Lindhard i New York. Den har tilhørt hendes far, Povl Theodor Lindhard, , som var i lære på maskinværkstedet i 1880erne. Han var født i Nordsjælland, men havde fået en eftertragtet læreplads på Bornholm og boede sammen med andre lærlinge hos Karen Holm i Højskoleforeningens gæstehus i Rønne. Kirsten Lindhard fortæller, at tegningen var en gave til hendes familie fra xylograf Frederik Hendriksen, som Lindhardfamilien var beslægtet med. Og foræret til Povl Lindhard, fordi han havde været ansat på fabrikken og mente at genkende sig selv på tegningen. (Han uddannede sig siden til ingeniør, blev ansat hos entreprenørfirmaet F.L. Smidth, som var startet i 1882, og sendt til USA i Han blev amerikansk statsborger i 1915 under Første Verdenskrig og blev direktør og Vice President for FLS s amerikanske afdeling.) At det er P.V. Jensen Klint ( ), Grundtvigskirkens arkitekt, der er kunstneren, vækker jo interesse for tegningen. At han var på øen, han var også uddannet ingeniør, men uddannede sig senere som kunstner og arkitekt på Charlottenborg , er interessant. Nærmere efterforskning vil måske afsløre hvorfor? Midt i 1880erne blev han gift og fik børn og han underviste i tegning på Askov Højskole. Men han havde behov for at tjene penge til familien og havde måske i perioder arbejde som ingeniør på Maskinfabrikken? Han lavede også keramik, vist hos den kendte pottemager Eifrig i Valby, hvor bl.a også Th. Bindesbøll arbejdede. Men måske har han snuset til leret på Bornholm? Det er vist næppe utænkeligt på en keramikø. h Blå Kors - Den bornholmske afdelings historie En henvendelse vedr. Blå Kors arbejde på Bornholm resulterede i at museets samlinger blev beriget med foreningens fane. Et arbejde med alkoholproblemer, som nu er slut her på øen, men fortsat varetages på

14 14 landsbasis. Det var først og fremmest fanen, man bad museet tage vare på, men sammen med fanen fulgte protokoller, informationsmateriale og meget andet om organisationens arbejde på Bornholm siden stiftelsen i Museet har tidligere modtaget faner og protokoller fra øens øvrige afholdsbevægelser og vi håber, at materialet på et tidspunkt vil kunne bruges til en historisk bearbejdning. Den vil kunne belyse en stor og prisværdig indsats i et alvorligt samfundsproblem. htegninger fra Rønne Kommune I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2003 og den efterfølgende oprydning, modtog museet på et tidspunkt en stor samling tegninger fra Rønne, især fra 1940erne og næsten frem til i dag. Der er ganske mange tegninger, dels af byen i sin helhed, med reguleringer, forskønnelsesplaner, kloakrenseplaner, strandrensningsplaner mm., dels tegninger af enkelte bygninger, og dels større projekter. En enkelt tegning er fra 1920erne, mange fra 1940erne, efter krigen, hvor byen skulle reguleres efter bombardementet. Gadernes mange charmerende uregelmæssigheder skulle rettes ud. Ikke mindst disse tegninger er af stor historisk interesse og væsentlige i forbindelse med en kommende udstilling om bebyggelserne i Rønne og Nexø efter bombardementerne. I den sammenhæng var en protokol fra murermester Rasmus Hansens (vi fik den af turister fra Fyn) over arbejder udført som Følge af Krigsskade bestemt heller ikke uinteressant! h Anden Verdenskrig Brev fra bornholmsk tysklandsarbejder Interessen for Anden Verdenskrig er evig aktuel. Sådan er det. Det resulterer hvert år i, at vi får tilbudt fotos, papirer, beskrivelser og andet fra krigens tid. En lidt speciel gave gav os et anderledes indblik i en af krigens mange skæbner. Gemt i en families eje i så mange år, var historien om en mand, som på grund af arbejdsløshed blev sendt på arbejde i Tyskland. Det var Hans Otto Marcher, som blot var 25 år, da han i 1941 tog til Benefeld ü Walsrode ved Hannover for at arbejde på en fabrik. Af brevet fremgår det ikke hvad han og hvad man - lavede på fabrikken. Men han fortæller løst og fast, glæder sig bl.a. over at være inde i varmen og i tørvejr og ikke gå derhjemme og røgte heste og være godt gennemblødt han skriver brevet 11. december. Ammunitionsfabrikken Eibia ved Benefeld var et stort over- og underjordisk fabriksanlæg. Hertil sendte man ikke mindst tvangsarbejdere fra Østeuropa men altså også unge arbejdsløse bornholmere. For det var formentlig den fabrik, den unge Marcher fik beskæftigelse på. Var man ung, ugift og arbejdsløs i 1941 så blev man sendt sydpå. At unge mænd i al hast lod sig gifte i de år skyldtes ganske enkelt, at så slap man for tvangsarbejde i Tyskland! Brevet har været åbnet og gennem censuren. Det er lukket igen med en brun papirstrimmel, stemplet Geöffnet og forsynet med stempel med ørn og hagekors.

15 15 Hans Otto Marcher kom hjem til Bornholm igen, blev gift og fik børn. Men han fortalte aldrig familien om tiden i Tyskland og hvad han havde beskæftiget sig med dernede, man talte ganske enkelt ikke om det. Tiden skulle glemmes. Efterkommerne synes brevet bør bevares for eftertiden som eksempel på en del af krigens historie. Hans Otto Marcher døde i Der er kommet flere interessante ting fra krigens tid, men lad os nøjes med en kort omtale: en russisk general sendte en hilsen på russisk - og fortalte om sit skrækkelige liv som soldat under krigen og om hvordan han var med blandt de første der kom til Bornholm 9. maj Han sendte billeder med. I forbindelse med 60års markeringen i 2006 blev han inviteret til Bornholm. Og jo, for resten! Et reklameskilt med russisk tekst. Har siddet på Produkten i Allinge. Tekst på russisk: Magazin dlja russkih vojsk ostrov Bornholm. Tekst på dansk: Forretning for russisk militær på øen Bornholm. hspillemand Andreas Sonnes nodebog 1847 En gammel, godt brugt, håndskrevet nodebog, fyldt med spillemandsmusik havnede også hos os i Alt fra Hopsa er, Masurka er, Hamborgere, Gallopper, Valse, Polkar, Engels[k] Dandse og meget mere. En rigtig godbid for folk der interesserer sig for den folkelige musikkultur i Danmark. Flere af musikstykkerne er givet afskrift efter afskift af andres noder. Men der er tilsyneladende også spillemandens egne melodier, f.eks.: Nr. 11 "Pigernes Fornøjelse" Nr. 40 Contra eller Kape(l)uleke Allinge d. 1. Maj 1846 og noder af andre bekendte spillemænd måske familie: Nr. 41 En "Amalie Valts" skrevet af Hans Anker Sonne Andreas Sonne var født o. 1825, formentlig i Rutsker. Han boede i 1845 hos smed Jørgen Peter Sonne i Olsker; Andreas var da i smedelære. Fem år senere var han blevet gift med Marie Kofoed og i 1855 havde den lille familie fået to børn. Meget mere ved vi ikke om Andreas Sonne men han har efterladt os en nodebog, fyldt med den spillemandsmusik, der er kommet ud af hans violin for vi tror han spillede violin! I Node Bogen som han selv kalder sin musiksamling præsenterer han sig selv som Smedde=Meister i Alige - for sådan udtalte man det nemlig! Nodebogen blev senere overtaget af Mathias Jensinius Lindgren, der var født i Sandvig Han var stenhugger, skipper og også spillemand. Der ligger en lille seddel i nodebogen, hvorpå han forklarer, hvorfor der er en dans der hedder borddans: (Stavningen har heller ikke været hans stærke side) nu skal jeg forklare hvorfor det heder borddans. i gamle dage ved Høstgilderne da spiste[s] Kl 12 forskelige Stege med hjemmebrygget Øl. efter det kom der Puns paa Bordet Middag[en] varet et Par Timer naar de saa var færdig skulde de have borddans den var let at danse ovenpaa den store Middag. Man kan næsten forestille sig de godt bespiste og lettere (?) berusede gæster, stønnende tage fat på den første dans! Mathias Lindgren døde i 1976.

16 16 Visebogen er allerede kommet i brug. Den unge bornholmske folkemusiker, Ditte Fromseier Mortensen, som har specialiseret sig i folkemusik, har taget repertoiret til sig og er begyndt at spille enkelte af de mange melodier. Bogen er skannet og ligger på museets hjemmeside tilgængelige for alle hmarckergården i Nexø, igen, en fornem dåbsdragt Bornholms Museum har gennem mange år modtaget meget fornemme gaver fra Marckergården i Nexø. Det har især været tekstiler, og i den sammenhæng har gården været et veritabelt skatkammer. Det skyldes fire ting. Først og fremmest de sidste ejeres store veneration for stedet, og interesse for at bevare det unikke sted og sikre de store samlinger i huset bedst muligt. Dernæst at huset i mange, mange år har været beboet af ugifte damer. Og at en af disse ugifte damer, Jenny Marcker, var en stor samler som bevidst ønskede at omdanne sit hjem til et lille egnsmuseum. Og endelig skyldes det en meget stærk familietradition; huset i Nexø har siden 1830erne været beboet af den samme familie. Man havde god plads og forstod at passe godt på det gamle. Ikke blot inventar og tekstiler, men i lige så høj grad arkivalier og billeder. Nexø Museum fik for nogle år siden overdraget en stor arkivsamling fra gården. Samlingen er deponeret på Bornholms Museum, hvor den er blevet delvis gennemgået og ordnet. Arkivalierne dækker perioden 1830erne til o. 1970; og det er materiale fra en meget aktiv købmands- og rederfamilie, med mange interesser i lokalsamfundet. Ikke alle blev i Nexø, de sidste årtier af 1800årene var de store udvandringsår, og en søn af huset, der var uddannet apoteker, drog til Australien. Nogle vil kunne huske, særudstillingen om Ludolph Marcker i 2004, den vises nu på Folkemuseet i Hillerød. I 2005 modtog museet et af de kristentøjer, som i 1700tallet og frem til o , var det traditionelle dåbstøj i Danmark. Ofte syet af fornemme silketøjer fra Østen, men genbrug af de fineste kjoler fra 1700tallet. Museet har en lille samling. De to første dåbsdragter modtog man allerede i 1894, og museets daværende leder, J.A. Jørgensen, beskrev dem kyndigt og indgående (se Museumsforeningens jubilæumsskrift ). Kristentøjet fra Marckergården består af en lang silke pose. Den øverste del og en indvendig foring er delvis fjernet. Dertil en hagesmæk i samme materiale. Og materialet er gul silkesatin, ensfarvet på bagsiden, men med fornemme broderier på forsiden. Broderiet består af fladsyning i silke, blå ranker og mange blomster, alt af meget høj kvalitet. Silkestoffet er uden tvivl fremstillet i Kina til europæisk brug. Både pose og hagesmæk er kantet af en enkelt silketaftblonde. Om dåbsdragten er familiens Marckers, eller den tilhører de samlinger Jenny Lind fik skaffet til huse, ved vi selvsagt ikke. Men dåbsdragter af denne kvalitet har tilhørt velhavende familier, som har brugt dem i flere generationer. Hvordan kjolen, som dåbsdragtens stof er syet af, har set ud, ved vi desværre ikke. hfotos til samlingen, enkekejserinde Dagmar,mm. Vi knokler i ordets bedste betydning med Bornholms fotografiske arv. Der går i hvert fald ikke en uge, uden vi modtager nye, gamle billeder. Dertil har vi store negativsamlinger, som vi endnu ikke har haft mulighed

17 17 for at gennemgå. Vi fik nogle billeder fra en dame i København, hvis bedstefar havde været byfoged Wivel i Svaneke; og de billeder rummede en historie: En enkekejserinde på Bornholm I dagene 13. og 14. august 1912 fik Gudhjem fornemt besøg. Det var enkekejserinde Dagmar, Maria Federowna, som hendes russiske navn var, som med sin kejseryacht Polarstjernen lagde til på Gudhjem Rhed tidlig om morgenen. Hun kom fra Reval med kurs mod København og benyttede sig af lejligheden til at besøge Bornholm. Gudhjemborgerne fik travlt med at pynte havnen med flag og blomster og kl steg kejserinden i land. Hun blev modtaget af byfoged Wiwel, toldkontrollør Bruun og Dr. Hansen. Redningsvæsenet affyrede salutskud. Det var festligt! Enkekejserinden så kirken og spadserede mod Salene. Den russiske prins Obolensky var med og han forærede 100 kr. til kirken og 50 kr. til skolen og lærer Nielsen spillede den russiske nationalhymne! Derefter var der forfriskninger på Janzens hotel. Dagmar spurgte fru Janzen, om hun ikke kunne få nogle rigtige danske pandekager det kunne hun selvfølgelig! Derefter blev enkekejserinden og hendes følge hentet i to automobiler og turen gik til Østerlars kirke og Almindingen, hvor man så på Lilleborg og Kongemindet og der var forfriskninger på Hotel Jomfrubjerget. Her var fabrikant Hans Hjorth fra Hjorths Fabrik mødt op! Han skænkede kejserinden en kopi af Aa kirkes døbefont og Hans Hjorth måtte forklare Dagmar, hvad inskriptionerne om billedfrisen på fonten betød. Om aftenen var der middag på jagten Polarstjernen hvor alle nobiliteterne var inviteret med! Det taler man stadig om i Gudhjem! hkeramik af Lenny Goldenberg og Signe Lassen. I forbindelse med to særudstillinger på Hjorths Fabrik har museet erhvervet arbejder af udstillerne, Lenny Goldenberg og Signe Lassen. MUSEERNE UDSTILLINGERNE DE LEVENDE MUSEER - I 2005 Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum huser fire udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård, bondegården med landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård med by-, have- og madkulturudstillinger. Besøgstal 2005: gæster, flere end Fordeling: BM , EG 8.230, MG , HF

18 18 hbornholms Museum Forårets udstilling: Bornholms Kunstforenings 40års jubilæums-udstilling, lørdag 5. marts til lørdag 30. april Igen en dejlig oplevelse, men indtil videre sidste gang vi låner salen ud til Kunstforeningen. Vores kommende store udstilling skal stå i to år og det vil så ikke være muligt at frigøre salen i forårsmånederne. Årets store udstilling på Bornholms Museum var udstillingen om DBJ De Bornholmske Jernbaner. Museet fik lov at låne optiker og modelbygger Jesper Reinfeldts fantastiske DBJ-modeljernbane, som han tidligere selv har vist i Østermarie. Vi fik mulighed for at ansætte ham i et halvt år, som blev brugt til opstilling og opjustering af jernbane, som på museet fremtræder i en helt ny udformning. Det er en enestående modeljernbane og den trækker mange interesserede besøgende. - Julen på museet sluttede med et arrangement i samarbejde med Rønne Kirke, som trækker rigtig mange mennesker, helligtrekongersaften, 6. januar i år! hhjorths Fabrik Særudstillinger: - Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til Lars Serenas fornemme bog om Bornholmsk Værkstedskeramik. - Lenny Goldenberg, en veletableret keramikers værker - Signe Lassen, en ung keramikers værker hmelstedgård - Med udstillingen Kvijnnfolk på Melstedgård (åbnet 2004) har vi sat fokus specielt på landbokvindens arbejde og indsats i årene ca Udstillingen vil først blive afløst i 2007 af en udstilling om Korn, Møller og Brød på Bornholm. herichsens Gård Erichsens gård fejrer 200års jubilæum i For - i 1806 stod længen ud mod gaden færdigbygget. Men vi ville næppe kunne have genkendt den, for huset var kun otte fag lang og uden den karakteristiske kvist over to fag over indgangsdøren. Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de to store kunstnere (Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse. Haven er noget helt særligt, fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang. Den gamle bornholmske madkultur har vi sat i fokus, med en udstilling i havehuset og med daglige aktiviteter. Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler!

19 19 MUSEUMSFORMIDLER Museet formidler siden maj 1996, Sanne Steenberg Hansen, valgte at sige sin stilling op i sommeren Hun havde fundet sit livs udkårne, såmænd en arkæolog, der havde været i lære hos vor egen arkæolog. Museet har været meget glad for Sannes indsats, og beklagede hendes beslutning, men lykønskede hende med en ny tilværelse. Et stillingsopslag hvor vi søgte efter en ny formidler resulterede i 75 ansøgere. Valget faldt på den 34 årige Rasmus Normann Nielsen, cand. mag. i historie og kommunikation fra RUC. Rasmus blev ansat pr. 1. februar Museumsformidleren har mange forskellige arbejdsopgaver inden for formidlingen af museernes faste og skiftende udstillinger: Undervisning af skoleelever på alle klasseniveauer, tilrettelægning af kurser for lærerne. Udarbejdelse af undervisningsmateriale, deltagelse i museets publikationsvirksomhed, være med når der laves udstillinger, sikre at formidlingsniveauet også er tilpasset børn og unges verden. Deltage i arbejdet med museets hjemmeside, deltage i den generelle markedsføring af museets mange aktiviteter mmm. Også formidling i kulturlandskabet hører under formidlerens gebet! I 2005 deltog museumsformidleren bl.a. i opsætningen af udstillingen om jernbaner og turisme på Bornholm. Desuden udarbejdede hun sammen med forvalteren på Melstedgård et tilbud til skolerne En dag i en karls og en piges liv. Det er blevet meget positivt modtaget. IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER I november 2004 tog Bornholms Museum fat på en ny stor, fuldstændig uendelig opgave: REGIN - Registrator interface. En digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig tilgængelig blev så året, hvor de medarbejdere, der i sommersæsonen er beskæftiget på vore arbejdende museer, fodrede regin med tusindvis og atter tusindvis af data. Museet har (pr. maj 2006) i alt 3408 sager. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en stenalderboplads i Aaker, eller materiale om det bornholmske fjernfiskeri, eller arbejder af en keramiker, historien om de ungarske flygtninge på Bornholm. Osv. Hver sag kan rumme mellem én og (exceptionelt) genstande! (Museets gamle protokol, benyttet til indførelse af genstande er én sag og rummer ca genstande.) Men hvis man siger, at hver sag rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca genstande, alt fra træsko og traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale. Alt dette skal beskrives, fotograferes og lægges ind i Regin-databasen sager er dd. lagt ind i databasen, heraf er 320 sager gjort færdige og lagt ud på den offentligt tilgængelige database: Her finder man efterhånden samtlige danske museers samlinger og man kan bladre i hvert museums samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som helst. Hvad enten

20 20 man arbejder videnskabeligt med at kortlægge fx forekomsten af en helt særlig type fibulaer i Danmark, eller udbredelsen af et bestemt redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie i tidernes morgen har skænket ser ud og er beskrevet. MARKEDSFØRING Markedsføring er en arbejdskrævende og dyr sag, vi bruger ca til annoncer, brochurer o.lign. I maj og september 2005 inviterede Bornholms Brand alle bornholmere gratis på museum. Det blev en vældig succes, ikke mindst fordi arrangementet blev fulgt op af en vældig pressekampagne. PUBLIKATIONER: hkatalog Hjorth-Ipsen-Kähler, udk. april Et samarbejde mellem tre museer: Bornholms Museum, Varde Museum og Næstved Museum om henholdsvis Hjorths, Ipsens og Kählers tidlige år indtil Et katalog til en vandreudstilling som vistes på Bornholms Museum februar til april Ann Vibeke Knudsen havde skrevet om Lauritz Hjorth og Hjorths Fabrik fra 1840erne til hhelleristningsbogen, Helleristninger, Billeder fra Bornholms Bronzealder udkom i maj 2005 tilfældigvis den dag, vi havde besøg af Dronning Margrethe. Et fornemt arbejde, redigeret af Finn Ole Nielsen og Martin Stoltze og med artikler foruden af redaktørerne også af Flemming Kaul og Gerhard Milstreu. Udgivet i samarbejde med Wormianum. Foldere m.v.: Fællesfolder for Bornholms Attraktioner, Bornholms Museums egen folder med historisk kronologi, aktivitetsfoldere m.v. Plakater: Til de fleste særudstillinger udsender vi relevante plakater. I 2005 modtog vi kr. fra Allinge-Sandvig Haandværkerforenings Fond øremærket til færdiggørelse af bogen om Allinges huse. Vi har i forvejen kr. stående til formålet på en lukket konto. Der er endnu ikke sat dato på arbejdets påbegyndelse. PERSONALET PÅ MUSEET I 2005: Vi er blevet en stor arbejdsplads. Vi bruger mange ressourcer på vore levende afdelinger. I 2005 har vi haft i alt 62 personer gennem vores lønsystem. Heraf er i alt 32 fastansatte, heraf flere i flex- og servicejobordninger. De øvrige arkæologistuderende og folk i jobordninger. hpersonale, ALLE AFDELINGER Ann Vibeke Knudsen Museumsleder

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2008

Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2008 2 3 Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2008 Indledning s. 3 Prioriteringer, undersøgelser s. 5 Museumsforeningen og bestyrelsen s. 7 Den arkæologiske virksomhed s. 8 Nyere tids virksomhed s.

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning.

Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning. Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening Valg af dirigent. Formandens beretning. Regnskab. Indkomne forslag. Valg. Valg til bestyrelsen: Jørn Olsen, Erik Gornitzka og Steffen Gerdes,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Vagtplan kræmmermarked 2014

Vagtplan kræmmermarked 2014 Vagtplan kræmmermarked 2014 OPRYDNING PÅ PLADSEN SAMT GADER & VEJE OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 JENS JØRN NYGÅRD OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 Pauli Kiel Bent A. Jensen OPRYDNING

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

www.gangforeningen-bornholm.dk

www.gangforeningen-bornholm.dk www.gangforeningen-bornholm.dk Deadline næste udgave 5. dec. 2014 Turplan 5 og 10 km. Start kl. 9.00, hvor intet andet er nævnt. 5.10 P-plads ved BAF (bag brugsen), Østermarie 12.10 Åhalsegård, Kirkedalsvej

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013

Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013 Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013 Lokalhistorisk Inspirationsdag 23-2 Det er os en fornøjelse endnu engang at kunne indbyde medlemmer af lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger i Sydøstjylland samt medlemmer

Læs mere

LYKØNSKNINGER PÅ 100 ÅRS DAGEN

LYKØNSKNINGER PÅ 100 ÅRS DAGEN 127-132 Diverse 16/04/07 9:55 Side 127 LYKØNSKNINGER PÅ 100 ÅRS DAGEN Birthe Janum og Carl Ilsøe Nina Schrøder Henrik Espersen Karin og Torben Knudsen Niels Jørn Nalle Pedersen Arne Jørgensen Else og Ole

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år?

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år? Referat fra generalforsamling i Skals borgerforening d. 29/2-2012. Valg af dirigent: Steffen Højer-Nielsen Referent: Lone Algayer Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Bestyrelsens beretning 2013 Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Omsætning på 486.615 kr. Omsætning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 180000 160000 140000 120000 100000 DKK 80000 60000 40000

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Læringsmiljø/undervisningsdiff_, jun 25. Fabrikantworkshops, jun 25 Energioptimering, jun 26. Grillarrangement, jun 24 Frokost torsdag, jun 26

Læringsmiljø/undervisningsdiff_, jun 25. Fabrikantworkshops, jun 25 Energioptimering, jun 26. Grillarrangement, jun 24 Frokost torsdag, jun 26 Aksel Lykke AARHUS TECH Allan Petersen EUC Sjælland Benny Larsen EUC Sjælland Bent-Ole Bohn TEKNIQ Bjarne Pedersen Selandia Brian Berndsen EUC Syd Brian Vestergaard EUC Sjælland Carsten Olsen Borregaard

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00.

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Til dirigent blev valgt Gert Meyer Madsen, og han kunne erklære

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel.

Referater: Tilskud og økonomi. for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015. Behold nuværende tilskudsmodel. Referater: Tilskud og økonomi for dialogmødet om Idrætsstrategi, 2. februar 2015 Ordstyrer Johannes Nilsson Referent: Vivian Højegaard, Forslag/ide/input fremført af Jørgen Christoffersen, Svaneke Stikord/beskrivelse:

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Bente Kofoed / Horst Leider Thomas Nielsen Inviteres med til 2. og 4. kvartals møder

Bente Kofoed / Horst Leider Thomas Nielsen Inviteres med til 2. og 4. kvartals møder Jørn Erik Marker Godthåbsvej 40 3751 Østermarie Børge Hansen Brandsgårdsvejen 13 Værkstedschef Torben Jensen Titan Lastvogne A/S Industrivej 14 Jim Maar Midtbornholms Auto A/S Ian Ellebye Carsten Wandt

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv Mødereferat Emne: Aktiv Kunsts Årsmøde Dato: Tirsdag, den 20. januar 2015 - kl. 19:30 Sted: Deltagere: Fuglsanghus, Hørsholm 53 medlemmer af Aktiv Kunst Dagsorden: 1 Valg af dirigent 2 Bestyrelsens beretning

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008

Holbæk Arkæologiklub. Nyhedsbrev Sommer 2008 Åbning af Danmarks Oldtid på Nationalmuseet Onsdag den 16. maj åbnede Natonalmuseet igen sin permanente udstilling om Danmarkd Oldtid efter den store ombygning, som har stået på i flere år. Det var en

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Årsberetning 2011. Venlig hilsen. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2011. Venlig hilsen. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2011. Efter generalforsamlingen forsatte vi i bestyrelsen vores arbejde, hvor vi måtte fordele de opgaver, som Ingelise og Pia havde før. Maj/juni: Vores sommerstykke Jorden rundt på 80 dage

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

RIBE KUNST MUSEUM RIBE KUNSTFORENING. August. Paula Modersohn-Becker

RIBE KUNST MUSEUM RIBE KUNSTFORENING. August. Paula Modersohn-Becker RIBE KUNST MUSEUM 2005 August Paula Modersohn-Becker RIBE KUNSTFORENING 2 ARRANGEMENTSKALENDER 14. maj 6. november 2005 Udstillingen Hvad med en god historie? Den helt store satsning i sommeren 2005 er

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Kompagni-Nyt. Januar kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn

Kompagni-Nyt. Januar kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn Kompagni-Nyt Januar kvartal 2015 Hjemmeværnskompagni Hasle Det Bornholmske Hjemmeværn Hjemmeværskompagni Hasle - vi gør en forskel Indhold Chefens hjørne. Næstkommanderende klumme. Kommandobefalingsmanden

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Ark1. * Død 5/12 1924; H. Stjernqvist indtræder. **Repræsentativ formand: Adolph Jensen (7/11 1933-31/7 1936) Side 3

Ark1. * Død 5/12 1924; H. Stjernqvist indtræder. **Repræsentativ formand: Adolph Jensen (7/11 1933-31/7 1936) Side 3 Dansk Statistisk Forenings bestyrelse gennem årene General- Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem BestyrelsesmedlemBestyrelsesmedlem Revisor Suppleant 1 Revisor Suppeant 2Suppl 3 forsamling 23/11

Læs mere

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28

Årsberetning 2010. E s b j e r g B ø r n e - o g U n g d o m s t e a t e r Teaterhuset, Borgergade 25 6700 Esbjerg Cvr-nr: 77 07 37 28 Årsberetning 2010. Før vi blev en forening: Der var været 4 forestillinger i 2010, før vi blev en forening. Vi var et forretningsudvalg, der bestod af Halla, Henrik, Gitte, Nicki, Mads og Mark. Jimmy deltog,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Bestyrelsens årsberetning for perioden 24. marts 2014 30. marts 2015 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 30. marts 2015.

Bestyrelsens årsberetning for perioden 24. marts 2014 30. marts 2015 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 30. marts 2015. Næstved, den 23. februar 2015. Bestyrelsens årsberetning for perioden 24. marts 2014 30. marts 2015 aflagt af formanden på den ordinære generalforsamling 30. marts 2015. Kanaler i TV-pakke 1 Brugerforeningen

Læs mere

KOM TILAUKTION I ÅKIRKEBY-HALLERNE DEN 28. MARTS KL. 14 KUNSTSALGET GÅR UBESKÅRET TIL

KOM TILAUKTION I ÅKIRKEBY-HALLERNE DEN 28. MARTS KL. 14 KUNSTSALGET GÅR UBESKÅRET TIL KOM TILAUKTION I ÅKIRKEBY-HALLERNE DEN 28. MARTS KL. 14 KUNSTSALGET GÅR UBESKÅRET TIL Højde 50cm (23cm) Bredde 55 cm (28 cm) ANNE CIRKOLA Højde 54 cm Bredde 44 cm HERLUF SKJETNING LARSEN Højde 27 cm Bredde

Læs mere

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Fotografiets historie på Bornholm er nær knyttet til den internationale fotohistorie, som den tog form i Europa og Amerika. De opdagelser og teknologiske udviklinger,

Læs mere

Beretning for 2012. Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen. Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm

Beretning for 2012. Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen. Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm Beretning for 2012 Østermariekorset med den korsfæstede Kristus på forsiden, fundet af Kim Lund-Hansen Ny udstilling: Den Kolde Krig på Bornholm MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN Museumsforeningens medlemstal

Læs mere