KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF"

Hanne Lorenzen
6 år siden
Visninger:

1 KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLEPOTENTIALET PÅ TVÆRS AF BRANCHER HØJE TAASTRUP ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1

2 HVORFOR FJERNKØLING? 2

MEGET PEGER PÅ FJERNKØLING EU s direktiver og EU s varme- kølestrategi Planlægge for fjernvarme og fjernkøling i byerne Varmeforsyningsloven Fremme samfundsøkonomi og lavest mulige varmepriser,

3 MEGET PEGER PÅ FJERNKØLING EU s direktiver og EU s varme- kølestrategi Planlægge for fjernvarme og fjernkøling i byerne Varmeforsyningsloven Fremme samfundsøkonomi og lavest mulige varmepriser, hvorfor kommuner og selskaber bør planlægge for fjernkøling Energikommissionen IPCC Peger på behov for at integrere vindenergi med store fleksible varmepumper i fjernvarmen, som udnytter varme fra køling advarer om et enormt stigende kølebehov - med deraf følgende stort potentiale for at planlægge for fjernkøling 3

4 LOVGIVNINGEN KAN FORBEDRES 4 GENERATION FJERNVARME VISER VEJEN Varmeforsyningsloven Kommunerne burde kunne planlægge og implementere fjernkøling i symbiose med fjernvarmen helt analogt til decentral kraftvarme Der er analogi mellem gasfyret kraftvarme og fjernkøling bortset fra, at fjernkøling er mindre risikabelt og meget aktuelt netop nu Bygningsreglementet Burde stille krav om integrerede anlæg til varme og køl i bygninger for at fremme smarte fleksible løsninger i bygningerne Kravet til lavtemperaturvarmeanlæg og højtemperaturkøleanlæg kunne skærpes for at fremme innovative løsninger og lavtemperaturfjernvarme 4

5 KØLEPLAN DANMARK BYGGER PÅ FJERNKØLINGENS HEMMELIGHED 5

HEMMELIGHEDEN VED FJERNKØLING Fjernkøling sparer

6 HEMMELIGHEDEN VED FJERNKØLING Fjernkøling sparer investeringer Samtidighed og fælles udbygning Døgnudjævning med akk. og Storskalafordele for anlæg Dertil kommer øvrige fordele Fremmer store varmepumper til fjv. Fleksibelt elforbrug Bedre grundvandskøling, ATES Varmepumpen kan udnyttes bedre på tværs af brancherne Symbiose mellem komfortkøl og industrielle processer 6

7 MW KOMFORT KØL TIL SERVICE SEKTOR MWH KØLING I INDUSTRIEN Kølebehov i Danmark i MWh/år SNr SektorNavn Sum MWh Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri Industri Detailhandel Servicesektor i øvrigt Kontorer og undervisning Total Køleeffektbehov i Danmark i MW SNr SektorNavn Sum MW Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri Industri Detailhandel Servicesektor i øvrigt Kontorer og undervisning Total Benyttelsestid for kølebehov, h SNr SektorNavn timer Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Landbrug og fiskeri Industri Detailhandel Servicesektor i øvrigt Kontorer og undervisning Total

8 SAMPRODUKTION AF VARME OG KØL Traditionel varmepumpe 1 MWh el 2 MWh spildkøling 3 MWh varme ved ca. 65 grader (COP varme =3) Traditionel kompressor 1 MWh el 5 MWh nyttig køling (COP køl =5) 6 MWh spildvarme Samproduktion af køl og varme uden spild 1 MWh el 2 MWh nyttig køling 3 MWh nyttig varme ved 65 grader Marginal COP for varme ift. køling 1 MWh varme: (1-2/5)/3= 0,2 (COP varme =5) 8

FRA KØLEKOMPRESSOR TIL VARMEPUMPE Investering i traditionel kølekompressor med storskalafordel, alt inklusive 0,5 MW køl koster 3,0 MW køl koster 10 mio.kr/mw køl 6 mio.

9 FRA KØLEKOMPRESSOR TIL VARMEPUMPE Investering i traditionel kølekompressor med storskalafordel, alt inklusive 0,5 MW køl koster 3,0 MW køl koster 10 mio.kr/mw køl 6 mio.kr/mw køl Investering i traditionel varmepumpe til fjernvarme 5 MW varme koster 6 mio.kr/mw varme Merinvestering i varmepumpe i forhold til traditionel kølekompressor 5 MW varme koster 1 mio.kr/mw varme 9

MWh-varme GRUNDVANDSKØLING 5 FLUER MED ÉT SMÆK ELLER MÅSKE 6 1. Varmepumpe til køling med spidslast om sommeren 2. Samme varmepumpe til varmeproduktion vinter til nedkøling af grundvand 3.

10 MWh-varme GRUNDVANDSKØLING 5 FLUER MED ÉT SMÆK ELLER MÅSKE 6 1. Varmepumpe til køling med spidslast om sommeren 2. Samme varmepumpe til varmeproduktion vinter til nedkøling af grundvand 3. Kølelager ned til 4 grader 4. Varmelager op til 20 grader 5. Varmepumpe til varme resten af året med fleksibelt elforbrug 6. Koordineres med rensning og kontrol af forurenet grundvand Varmeudnyttelse fra køl med og uden grundvandskøling i 2025 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Varmeproduktion fra køl uden grundvandskøl Varmeproduktion fra køl med grundvandskøling 10

11 VARMEPUMPE PÅ TVÆRS AF BRANCHER HVAD LAVER VARMEPUMPEN? Uden grundvandskøling Komfortkølekapacitet til service erhverv timer sommer Med grundvandskøling Komfortkølekapacitet supplement til grundvandskøl, 500 timer sommer Varme ved nedkøling af grundvand, 2000 timer vinter Varmepumpe med spildkøling og fleksibelt elforbrug max Nye datacentre med spildkøl ved grader Fødevareindustrier, lavtemperatur varme eller spildkøl 20 grader El-transformere Hydrolyseprocesser (P2G) i fremtidens konverteringsanlæg Spildevand, drænvand, proceskølevand, drikkevand 11

12 Varmeproduktion i TWh Kraftvarmeandel KØLEPLAN DANMARK VEJEN TIL STORE FLEKSIBLE VARMPUMPER MW køl fjernkøleeffektbehov an kunder MWh køl fjernkøleenergibehov an kunder Fjernvarmens lastfordeling Hurtig udvikling Statistik Fremskrivning Kedler, fossile brændsler Kedler, biomasse Solvarme Geotermi Elpatroner Store varmepumper Biogas-kraftvarme Biomasse-kraftvarme Dec. kraftvarme, naturgas Central kraftvarme, fossil Affaldsvarme/kraftvarme Industrioverskudsvarme Kraftvarmeandelen 100% 90% 80% 70% 60% 50% MW køl kølekapacitet til fjernkølenet med køleakkumulator % 30% 20% 10% 600 MW køl grundvandskøl 800 MW køl / MW varme varmepumpe GWh varme m3 kølelagerkapacitet Helt tilfældigt peger prognosen i Varmeplan Danmark 2010 netop på GWh fra store varmepumper Fjernkøling er vejen til store varmepumper i fjernvarmen For de etableres af hensyn til køl 0% 12

13 Elforbrug til køl og vamre [GWh-el] KØLEPLAN DANMARK - POTENTIALET FREMMER SMART ELFORBRUG TIL VARME Uden fjernkøling (rød) 700 GWh ufleksibel el bliver til: GWh køl Udvikling af Elforbrug til kombineret varme og køl i forhold til elforbrug til køl i reference Med fjernkøling (blå) GWh fleksibel el bliver til: GWh køl i samproduktion med GWh varme Tid [ År ] Elforbrug køl i referencen Elforbrug til varme og køl ved fjernkøling Vi får GWh varme fra MWh el, 5 GWh varme / GWh el Dertil kommer et potentiale for at hente overskudsvarme/spildkøling på GWh varme fra andre kilder med fleksibelt elforbrug MW varmepumper kan i samspil med andre sektorer levere GWh varme med fleksibelt afbrydeligt elforbrug med sæsonlager 13

14 CASE 1 EN TYPISK KØLEKLYNGE 40 KUNDER 20 MW KØLEBEHOV AN KUNDER 14

15 MW køleeffektbehov KØLEKAPACITET CA. 20 MW AN KUNDER BLANDING AF PROCESKØL OG KOMFORTKØL 30 MW køl design kapacitet? 20 MW køl an kunder (rød) 15,3 MW køl an net (blå) 4,6 MW køl lager tank 10,7 MW køl køleproduktion 4,6 MW køl grundvand Kundernes samlede behov 6 Nødvendig produktionskapacitet med 4 samtidighed ,1 MW køl /9 MW varme VP, gr 15

16 ENERGI FRA FLEKSIBEL VARMEPUMPE MED SÆSONVARMELAGER Køleproduktion 35 GWh køl Varmeproduktion i samproduktion med fjernkøling 48 GWh varme Varmeproduktion med spildkøling fra andre sektorer??: 24 GWh varme I alt 72 GWh varme Fjernkøleproduktion i MWh-k Forventet produktion af varme fra køling i MWh-v Køleoverskudsvarme, som bortkøles MWh Grundvandskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Komfortkøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Proceskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Grundvandskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh timer max. 760 timer afbrudt Komfortkøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh Proceskøl, der udnyttes til overskudsvarme MWh 0 16

17 MWh-varme ATES FLYTTER VARME FRA SOMMER TIL VINTER 4,6 MW køl fra GV 6,1 MW køl fra VP 26 GWh køl 19 GWh køl Proces 7 GWh køl komfort 9 GWh køl GV køl (i lager) 17 GWh køl kompressorkøl Varmeudnyttelse fra køl med og uden grundvandskøling i 2025 Varmeproduktion fra køl uden grundvandskøl Varmeproduktion fra køl med grundvandskøling 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 36 GWh varme 13 GWh varme fra lager/vp vinter 23 GWh varme jævnt fordelt over året 17

18 mio.kr. lb. priser mio.kr. faste priser ROBUST ØKONOMI, MED FORSIGTIG STRATEGI INVESTERINGERNE DOMINERER OG KENDES Selskabsøkonomi for varme/køleprojekt Nuværdigevinst i faste priser Nutidsværdi, 50 akkumuleret Selskabsøkonomi for varme/køleprojekt Likviditet i løbende priser Likviditet 18

19 EKSEMPLER FRA UDLANDET 19

20 SVERIGE EU S STØRSTE FJERNKØLESYSTEM I STOCKHOLM PRODUCERER OVERSKUDSVARME 20

500 individuelle grundvandskølanlæg med egen varmeproduktion

21 HOLLAND FORAN MED GRUNDVANDSKØLING I BYGNINGER MEN FJERNVARME/FJERNKØLING ER PÅ VEJ individuelle grundvandskølanlæg med egen varmeproduktion på 20 år i Holland Det er ofte sub-optimalt ift. Fjernvarme og fjernkøling Kilde: If Technologies 21

DE VARME LANDE Black-out og Rotating Load shedding i Indien,

lagre og absorptionskøling er løsningen 200 MW fjernkøl i Tokyo

traditionel fjernkøl i Mecca bedre komfort for turister og en

22 DE VARME LANDE Black-out og Rotating Load shedding i Indien, primært på grund af ukontrollabel air condition fjernkøling med lagre og absorptionskøling er løsningen 200 MW fjernkøl i Tokyo centrum absorptionskøl, men baseret på naturgas 600 MW traditionel fjernkøl i Mecca bedre komfort for turister og en investering i en fremtiden 22 Photo: Umm Al Qura for Development and Construction Company

23 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN SEE OUR CLIMATE SOLUTIONS AT 23

Relaterede dokumenter

KØLEPLAN DANMARK 2016 FJERNKØLING I SYMBIOSE MED FJERNVARME PRÆSENTATION ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

KØLEPLAN DANMARK 2016 FJERNKØLING I SYMBIOSE MED FJERNVARME PRÆSENTATION 14-06-2016 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 HVAD ER FJERNKØLING? 2 FJERNKØLINGENS HOVEDKOMONENTER NATURRESOURCE ENERGI CENTRAL ENERGI