Ny klasse - Din fortælling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny klasse - Din fortælling"

Transkript

1 Ny klasse - Din fortælling Øvelsens formål er at give eleverne mulighed for at danne nye relationer ved at få større kendskab til hinanden. Eleverne inddeles i makkerpar - helst på tværs af tidligere relationer. Klassetrin: Materialer: ingen 10. og andre nye klasser i overbygningen 1 time Eleverne skal tale sammen to og to. De skal spørge ind til hinanden, så de på baggrund af samtalen kan fortælle resten af klassen om hinanden. Fortællingen skal vare ca. 4 minutter. Hvis der er behov for konkrete rammer i samtalen, kan I f.eks. aftale, at hver fortælling skal indeholde: Noget sjovt og noget trist. Noget væsentligt fra den tidlige barndom, der har haft indflydelse på dit liv i dag. Noget du har gjort eller set, som du regner med, at fortælle dine børnebørn om. Noget du glæder dig til. Når eleverne har talt sammen, skal de fortælle hinanden den fortælling, de hver især planlægger at fortælle resten af klassen, så eventuelle misforståelser kan rettes. Fortællingerne kan afvikles samlet eller fordeles over nogle dage.

2 Quiz og byt ny klasse Denne øvelse giver eleverne mulighed for at tale med nye klassekammerater om ikke- personlige emner, for på den måde at danne nye relationer ved at få kendskab til hinanden og fortælle om sig selv. Øvelsen er tænkt som en klassisk quiz og byt. Hver elev skal have en seddel med et spørgsmål. Eleverne finder sammen to og to. De svarer på hinandens spørgsmål og bytter sedler. Derefter går de hver til sit, finder nye makkere og gentager øvelsen. Klassetrin: 10. og andre nye klasser i overbygningen 10 minutter Materialer: print arket med spørgsmålene og klip dem fra hinanden. Når øvelsen er slut, er der mulighed for at bede hver elev om at svare på sit favorit-spørgsmål, således at eleverne også får lejlighed til at præsentere sig i plenum.

3 Spørgsmål til quiz og byt Hvad ville du lave lige nu, hvis du ikke var her? Hvilken opfindelse ville du ønske, at du selv havde opfundet og hvorfor? Kan du bedst li jul eller nytår? Og hvorfor? Lykkemønt eller tre små nevøer? Og hvorfor? Hvilken idrætsgren ville du vælge, hvis du skulle stille op til OL? Og hvorfor? Ville du helst være en kendt politiker, en sportsstjerne eller musiker? Hvorfor? Hvilken tegneseriefigur minder mest om dig? Hvorfor? Hvis du kunne rejse i tiden, hvilken tidsalder ville du så rejse til? Hvorfor? Nævn tre fordele ved at blive gammel. Nævn tre fordele ved at være barn. Hvordan vil du ønske, at du tjener din første million? Hvordan ville du indlede en samtale med statsministeren? Hvad siger dine bedsteforældre om dig? Foretrækker du snestorm eller hedebølge? Hvorfor? Hvad ville du lave lige nu, hvis du ikke var her? Hvilken opfindelse ville du ønske, at du selv havde opfundet og hvorfor? Kan du bedst li jul eller nytår? Og hvorfor? Lykkemønt eller tre små nevøer? Og hvorfor? Hvilken idrætsgren ville du vælge, hvis du skulle stille op til OL? Og hvorfor? Ville du helst være en kendt politiker, en sportsstjerne eller musiker? Hvorfor? Hvilken tegneseriefigur minder mest om dig? Hvorfor? Hvis du kunne rejse i tiden, hvilken tidsalder ville du så rejse til? Hvorfor? Nævn tre fordele ved at blive gammel. Nævn tre fordele ved at være barn. Hvordan vil du ønske, at du tjener din første million? Hvordan ville du indlede en samtale med statsministeren? Hvad siger dine bedsteforældre om dig? Foretrækker du snestorm eller hedebølge? Hvorfor?

4 Holdning til ansvar, samarbejde og sammenhold Formålet med denne øvelse er, at eleverne får mulighed for at høre, hvordan de andre elever forholder sig til ansvar, samarbejde og sammenhold i klassen. Hver elev skal have en seddel med et spørgsmål. Fortæl eleverne, at de skal lytte efter nye tilgange til emnet. I første omgang er det derfor hverken meningen, at de skal diskutere spørgsmålene eller blive enige. Klassetrin: min Materialer: udskiv spørgsmålene, og klip dem fra hinanden. Bemærk, at alle spørgsmålene gentages. Øvelsen kan afvikles som quiz og byt. Hvis klassen er vant til strukturen, gør I bare, som I plejer, ellers kan denne instruktion følges: Gå sammen to og to. Den laveste elev læser sit spørgsmål højt, og den højeste svarer. Derefter læser den højeste sit spørgsmål højt, og den laveste svarer. Til sidst bytter I kort, og går hver til sit. Du finder en ny makker og gentager proceduren. Til slut kan man vælge, at lave eleverne samles i små grupper, så de får mulighed for at diskutere spørgsmålene om ansvar, samarbejde og sammenhold i klassen. Alternativt kan hele klassen samlet diskutere spørgsmålene. Lad eleverne skrive om deres egne refleksioner om emnet. De kan fokusere på egne holdninger og på de nye tilgange, de har hørt.

5 Hvad betyder ansvarlighed? Nævn et eksempel på ansvarlighed? Hvor meget ansvar synes du, at en 15 årig skal have? Hvad er dit ansvar i klassen? Bør alle i klassen have lige stort ansvar for sammenholdet? Uddyb dit svar. Kan man genkende sammenhold? Uddyb dit svar. Hvordan kan man skabe bedre sammenhold i vores klasse? I hvilke situationer føler du dig ensom? Hvad gør du, hvis du føler dig ensom? Kan man genkende ensomhed? Uddyb dit svar Har klassens sammenhold ændret sig, efter vi er blevet ældre? Hvordan? Beskriv, hvordan disse tre ord kan hænge sammen: ansvar, sammenhold og samarbejde Hvordan kan man forebygge samarbejdsproblemer? Hvad er vigtigt i et godt samarbejde? Hvad gør du for at være god til at samarbejde? Hvad betyder ansvarlighed? Nævn et eksempel på ansvarlighed? Hvor meget ansvar synes du, at en 15 årig skal have? Hvad er dit ansvar i klassen? Bør alle i klassen have lige stort ansvar for sammenholdet? Uddyb dit svar. Kan man genkende sammenhold? Uddyb dit svar. Hvordan kan man skabe bedre sammenhold i vores klasse? I hvilke situationer føler du dig ensom? Hvad gør du, hvis du føler dig ensom? Kan man genkende ensomhed? Uddyb dit svar Har klassens sammenhold ændret sig, efter vi er blevet ældre? Hvordan? Beskriv, hvordan disse tre ord kan hænge sammen: ansvar, sammenhold og samarbejde Hvordan kan man forebygge samarbejdsproblemer? Hvad er vigtigt i et godt samarbejde? Hvad gør du for at være god til at samarbejde?

6 Puslespillet Klassen deles i 4 grupper med 7 elever i hver gruppe. Gruppernes elever fordeles, så én er observatør. Han/hun må hverken tale eller hjælpe, men skal holde godt øje med, hvordan opgaven udføres. Klassetrin: min. Materialer: 4 puslespil med omtrent brikker og 12 tørklæder, der kan bindes for øjnene. 3 elever får bind for øjnene og må ikke tale. De skal sammen lægge et puslespil med hjælp fra de 3 resterende elever, som ikke må røre hverken brikker, bræt eller de andre elever. De må kun guide mundtligt. Ideer til konkrete opgaver til observatørerne: Hvad gør de to grupper for at kommunikere? Hvilke forskellige strategier ser I? Hvilke strategier ser ud til at fungere bedst? Hvordan kunne samarbejdet forbedres? Hvilke elementer fra denne øvelse kan anvendes, når I samarbejder i andre situationer? Når puslespillet er løst, fortæller observatørerne, hvad de oplevede. Derefter kan de seks, der har løst opgaven fortælle om deres refleksioner omkring kommunikationsstrategier og overførsel til praksis. Opgaven kan også udføres med kun én gruppe med 6 elever. 3 med bind for øjnene der ikke må tale, og 3 der guider mundtligt. Resten af klassen fungerer som observatører.

7 Sneglen Formålet med øvelsen er at forbedre elevernes samarbejde. Øvelsen kan afsluttes med et kapløb mellem grupperne. Klassetrin: min. Materialer: en stol til hver elev. Stolen må ikke kunne dreje. Eleverne deles i grupper på 6-8. Der må gerne være lige mange elever i hver gruppe, men det er ikke et must. Hver gruppe sætter deres stole på en lang række. Eleverne skal stå oppe på stolene. Stolerækken/ sneglen skal bevæge sig fremad uden at eleverne rører jorden. Dette gøres ved, at eleverne rykker lidt sammen, så den bagerste stol bliver fri. Den bagerste elev rækker stolen videre, så den kommer forrest. Alle eleverne rykker frem på den næste stol og så videre. Når eleverne har fået mulighed for at øve sig, kan der laves snegle-kapløb. Marker for eksempel en bane ude på gangen på cirka 25 meter. Som afslutning kan eleverne reflektere sammen i grupperne eller hele klassen samlet. De kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Ændrede jeres samarbejde sig i forbindelse med kapløbet? Hvad skete der? Foretrækker I træning med gruppen eller kapløb mod de andre? Hvorfor? Husk at tale med eleverne om, at de skal passe på hinanden, så ingen falder ned. Evt. kan øvelsen udføres med store stykker karton i stedet for stole.

8 Ægget falder Eleverne skal planlægge og bygge en beskyttelsesbeholder til et æg. Derefter skal de reflektere over gruppens arbejdsproces. Øvelsen kan varieres, så den tilpasses elevgruppen - både mht. tid og materialer. Eleverne inddeles i grupper på omtrent 6. Før eleverne ser udvalget af materialer, skal de have ca. 10 minutter til at diskutere, hvordan man bedst konstruerer en beholder, der kan beskytte et æg fra at gå i stykker under et fald. De skal også drøfte, hvilke materialer der vil være mest fordelagtige at bruge. Klassetrin: 8. 2 timer Materialer: Et ukogt æg til hver gruppe. Materialer til at bygge en beholder kan f.eks. være pap, plastikposer, tape, plastikkopper, vatpinde, garn, balloner. Evt. afdækning til gulvet. Derefter udleveres de materialer, som kan anvendes. Eleverne skal bygge beholderen på15 minutter. Når tiden er gået skal beholderne testes. Start f.eks. med et fald på 50 cm. Øg gradvist højden, til der kun er ét æg tilbage. Tal efterfølgende med eleverne om: Hvordan fandt I ud af, hvordan beholderen skulle konstrueres? Hvor mange af jer kom med idéer til konstruktion og udførelse? Havde alle lige meget sige, da I besluttede jer for planen? Fulgte I jeres plan? Hvilke argumenter kunne der have været for at ændre planen undervejs? Hvad burde I have gjort anderledes under planlægning og udførelse? Og hvorfor? Hvordan kan jeres overvejelser fra denne øvelse overføres til samarbejde i andre situationer?

9 Samarbejde og konkurrence Formålet med denne øvelse er at undersøge, hvordan samarbejdet påvirkes, når eleverne konkurrerer mod hinanden. Klassetrin: min. Materialer: afhænger af valg af opgave. Start med at tale om fordele og ulemper ved at konkurrere. Hvordan reagerer eleverne, når de skal konkurrere i et spil eller i forbindelse med sport? Anvend eksempelvis begreber som motivation og pres. Derefter inddeles eleverne i par, der skal samarbejde om at løse en opgave. Eleverne må kun bruge den ene hånd, og alle elever udfører samme opgave. Ideer til opgaver: Binde snørebånd Folde en musetrappe Flette julestjerner Lad dem først gennemføre opgaven uden at konkurrere. Herefter skal parrene konkurrere mod hinanden. Det par der bliver først færdige har vundet. Tal med klassen om, hvordan samarbejdet i parrene blev påvirket af konkurrenceelementet i forhold til, da opgaven blev udført uden konkurrenceelement. Tal også om, hvilke strategier det er mest hensigtsmæssigt at benytte, hvis man skal motivere sin samarbejdspartner, og prøv om I kan klarlægge, hvad de enkelte elever finder mest motiverende for at udføre et godt stykke arbejde.

10 Vores ønskeklasse I denne øvelse skal eleverne udarbejde konkrete planer for klassens trivsel. Klassetrin: Materialer: papir og skriveredskaber 1-2 timer Tal med eleverne om, hvordan de synes, trivslen er i klassen. Spørg fx hvordan det kan være, at man kan have forskellig opfattelse af, om trivslen er god eller skidt? Kan episoder der foregår efter skoletid eller på de sociale medier have indflydelse på klassens trivsel? Hvem har ansvaret for klassens trivsel? Hvornår og hvorfor bør man have fokus på trivsel? Efter denne samtale inddeles eleverne i tre grupper, der skal brainstorme over hvert sit spørgsmål: Hvad kan eleverne gøre for at øge trivslen i klassen? Hvad kan lærerne gøre for at øge trivslen i klassen? Hvad kan forældre, skoleledelse og andre gøre for at øge trivslen i klassen? Den der sidst har haft fødselsdag er gruppens ordstyrer. Ordstyreren skal sikre, at alle i gruppen kommer til orde. Grupperne brainstormer i fem minutter og skriver ned imens. Brug evt. et mindmap. Efter 5 min. rokerer grupperne, så alle tre grupper kommer hen til et nyt spørgsmål. Ordstyreren bliver siddende med gruppens mindmap. Ordstyreren præsenterer spørgsmålet og den tidligere gruppes overvejelser for den nye gruppe. Derefter brainstormes der igen. Nye ideer skrives på mindmappet. Efter fem minutter roteres der en sidste gang, og proceduren gentages. 1

11 Når tiden er gået samles klassen, og de tre ordstyrere præsenterer de tre mindmaps. Derefter styrer læreren en klassesamtale, hvor målet er at gruppere ideerne og vurdere, hvad der kan gennemføres, hvornår det kan gennemføres, og hvem der skal gennemføre det. Det kan være en godt at sikre, at mindst en af ideerne kan gennemføres indenfor en kort tidshorisont, så eleverne oplever handling. Afslutningen er vigtig. Aftal, hvornår I følger op, og hvem der har hvilke konkrete opgaver. Skriv aftalerne ned, så eleverne har overblik over både indhold og tidshorisont. 1

12 Gå tur med isbryder-ideer Formålet med denne øvelse er at give eleverne konkrete værktøjer til at bryde isen og etablere nye relationer. Klassetrin: 10. og andre nye klasser i overbygningen 1 time Start med at fortælle eleverne, at det er svært for mange, at starte i en ny klasse, og spørg eleverne, hvad det er, der kan være vanskeligt ved at starte i en ny klasse. Materialer: tavle eller papir og skriveredskaber Spørg derefter eleverne om, de har gode råd og idéer til, hvordan det kan blive nemmere. Heldigvis er der sikkert nogle af eleverne, der har gode ideer til, hvordan man kan bryde isen. Lav en brainstorm med fokus på elevernes isbryder-ideer. Det kan gøres på tavlen eller som mødet på midten. Derefter deles eleverne i par. Gerne på tværs af tidligere relationer. Eleverne skal gå en tur i området og tale sammen. Før de går, skal de tale med hinanden om, hvilke isbryder-tips, de plejer at anvende, når de er blandt fremmede. De skal også for sig selv overveje hvilke tips, de kunne have lyst til at anvende, hvis det bliver nødvendigt. Når eleverne er tilbage fra deres ture, kan man følge op ved at spørge: Fik I brug for isbryder-tips? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvordan fungerede de forskellige tips? Gør det en forskel, at vi havde talt om dem på forhånd? Overvej individuelt eller i små grupper, om I kan bruge nogle af tipsene fremover.

13 Barneleg Formålet med denne øvelse er at øge elevernes trivsel ved hjælp af traditionelle børnelege. Tal med eleverne om, hvilke sjove lege de legede i fællesskab, da de var yngre. Hvis eleverne ikke kan huske nogen lege, kan I tale generelt om klassiske børnelege som kluddermor, stopdans, fangeleg, dåseskjul, stå-trold og så videre. Klassetrin: timer Materialer: afhænger af hvilken/ hvilke lege, der vælges Del eleverne i grupper med ca. 4 i hver, og lad hver gruppe diskutere, hvorfor sjove fællesskabslege kan medvirke til at øge trivsel og fællesskabsfølelse. Hvad skal der fx til for, at en leg er sjov for alle? Vælg en eller to lege, som alle eleverne kender, og leg legene sammen. Overvej på forhånd, hvordan din egen deltagelse påvirker elevernes oplevelse af legen. Opsamlingen kan afvikles i grupper eller på klassen. Eleverne skal tænke tilbage på deres diskussion forud for legen og svare på følgende: Hvad gør de klassiske børnelege sjove? Hvordan kan legene bidrage i forbindelse med teambuilding? Vil de lege, vi lige har leget, få indflydelse på trivslen i vores klasse? På kort sigt? På lang sigt? Hvordan og hvorfor?

14 Hanois tårn I denne øvelse skal eleverne planlægge og gennemføre en klassisk samarbejdsøvelse. Øvelsen er baseret på Hanois tårn. Tårnet består af tre til seks etager i forskellige størrelser. Den største etage ligger nederst og så fremdeles. Tårnet skal flyttes til en anden plads, men i en særlig rækkefølge, for man må kun flytte én etage af gangen, en større etage må ikke placeres på en mindre, og etagerne må kun placeres på tre forskellige pladser. Klassetrin: min. Materialer: Hver gruppe skal bruge 3-6 runde brikker. Derudover skal de bruge tre firkanter, der skal markere, hvor de runde brikker må ligge. Gennemgå reglerne med eleverne, og del dem derefter i grupper med 3-4 elever i hver. Hver gruppe klipper 3 firkanter(pladser) ud, og lægger dem ved siden af hinanden. Derefter klipper de brikkerne(etagerne) ud. Antallet af brikker kan varieres. Start for eksempel med at placere fire brikker på den første firkant. Den største brik skal ligge nederst. Giv eleverne tre minutter til at planlægge, hvordan de vil flytte tårnet til en af de andre firkanter. Grupperne skal stå ca. ti meter fra brikkerne. Kun en elev må være i nærheden af brikkerne af gangen, og eleverne må ikke tale sammen. Eleverne skal på skift flytte én brik. Øvelsen kan gennemføres med en observatør, der holder øje med, om gruppen følger planen, om alle er med i øvelsen, og om gruppen finder andre kommunikationsformer. Hvis øvelsen er for svær, kan gruppen prøve med et mindre tårn.

15 Hanois tårn

16 Hanois tårn

17 Hold samtalen i gang Formålet med denne øvelse er at give eleverne redskaber til at holde en samtale i gang. Det kan være en hjælp, hvis de selv føler, de har svært ved at føre en samtale, eller hvis de samarbejder med elever, der virker stille eller tilbageholdende. Klassetrin: min. Materialer: ingen Start med at tale om de dilemmaer, der kan opstå, når nogle medlemmer i en gruppe ikke deltager på lige fod med de andre. Der kan være mange årsager til stilhed og tilbageholdenhed, men øvelsen går ud på at invitere andre til at tale mere. Tal med eleverne om, at man kan holde en samtale i gang ved at stille åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Spørg hellere Hvorfor tror du? Eller brug andre hv-ord til at stille spørgsmål med. lytte til svaret og spørge ind til det, frem for at starte nye emner hele tiden. Spørg for eksempel Du sagde, hvad mener du med det? eller Du sagde, hvordan kan det hænge sammen med? være bevidst om kropssprog og øjenkontakt, og være bevidst om ikke at være anklagende i tonefald og udtryksform. Eleverne skal arbejde parvis. Den ældste skal have ansvaret for at holde en samtale kørende med den yngste. Samtalen skal vare i tre minutter. Samtalerne kan eventuelt begrænses tematisk, så eleverne for eksempel skal tale om naturfænomener, traditioner, forfattere eller politik.

18 Når tiden er gået, kan der laves en hurtig opsamling for at undersøge, om eleverne har lagt mærke til andre gode ideer til at holde samtalen i gang. Derefter er den yngste ansvarlig for en ny samtale. Afslutningsvis kan eleverne reflektere over, hvordan redskaberne fra øvelsen kan anvendes i andre situationer.

19 Hverdag med kommentator I denne øvelse skal eleverne arbejde med verbal og non-verbal kommunikation. De fleste elever i udskolingen har lært og automatiseret, hvordan de skal agere blandt andre mennesker i forhold til relation og situation, så de bemærker, når andre træder ved siden af. Formålet med øvelsen er, at denne viden italesættes. Klassetrin: timer Materialer: ingen Start med at lade eleverne tale med hinanden parvis eller i små grupper. De skal finde eksempler på, hvordan kropssprog, mimik og betoning kan understøtte god kommunikation. Lad dem først afprøve følgende: Fortæl en joke, uden brug af kropssprog og mimik. Fortæl noget sørgeligt uden brug af kropssprog og mimik. Fortæl noget meget alvorligt, mens du smiler stort. Fortæl noget positivt, men med brug af trist betoning. Eleverne skal skiftes til at fortælle, mens resten af gruppen efterfølgende fortæller, hvordan deres oplevelse af joken/fortællingen blev påvirket af betoning, mimik og kropssprog eller mangel på samme. Derefter inddeles eleverne i grupper med fire til seks elever i hver. Hver gruppe skal vælge en hverdagssituation, som skal dramatiseres for klassen. Eleverne skal have tid til at koordinere, men de skal ikke bruge særlig lang tid på at øve. Når hverdagssituationerne vises for klassen, skal en eller to af eleverne fungere som kommentatorer. De skal især kommentere på kommunikation, herunder betoning, tryk på ordene, kropssprog og mimik.

20 Afslutningsvis skal eleverne parvis formulere en vejledning til god kommunikation. Hvis der er behov for en afgrænsning, kan opgaven dreje sig om en mere specifik situation. For eksempel: Lav en vejledning, der beskriver god kommunikation, herunder betoning, tryk på ord samt kropssprog og mimik, når man kører med bus Ideer til hverdagssituationer, der kan dramatiseres: Morgen i klassen Aftensmad hos en kammerat Til fødselsdag hos bedstefar I offentlige transportmidler I lægens venteværelse

21 Dannelse af nye grupper Denne øvelse er en samarbejdsøvelse, hvor eleverne samtidig skal tale med hinanden om deres liv uden for skolen. I øvelsen dannes nye grupper på baggrund af konkrete kriterier. Klassetrin: min Materialer: ingen Øvelsen gennemføres bedst, hvis eleverne står op. Læreren fortæller om det første kriterium, og eleverne fordeler sig derefter. Dernæst fortæller læreren om det næste kriterium, og grupperne skal derefter justeres, så alle grupperne opfylder begge kriterier. Fortsæt efter samme procedure og se, hvor mange kriterier der kan opfyldes. Kriterierne kunne for eksempel være: Der skal være fire grupper og alle grupper skal have mindst seks medlemmer (tallene tilpasses klassens størrelse og ønske til antal elever i hver gruppe) Ingen rene drenge- eller pigegrupper Højst to førstefødte i hver gruppe Der må højst være to sportsudøvere i hver gruppe To der bor på samme vej, må ikke være i gruppe sammen To der sidder ved siden af hinanden må ikke være i gruppe sammen Tilpas listen, så den passer til eleverne og de ønsker, der er til gruppedannelsen.

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Få øjenkontakt og tæl

Få øjenkontakt og tæl Få øjenkontakt og tæl I denne øvelse skal eleverne opfatte og anvende et nonverbalt turtagningsprincip. Klassetrin: 0. Tidsforbrug: 5-10 minutter Materialer: Ingen Sid i en rundkreds med eleverne. Fortæl

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet At lære mere om hinanden og få deltagerne til at snakke sammen. 6 eller flere Papir Blyant eller kuglepen Før aktiviteten skal du vælge 3 personer og bede

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

3. klasse. Arbejdsmarkedet

3. klasse. Arbejdsmarkedet 3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1 4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

FØLELSER OG SELVVÆRD

FØLELSER OG SELVVÆRD FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER [ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser

Læs mere

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om: Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen

Læs mere

Drejebog for KA-forældre-workshops

Drejebog for KA-forældre-workshops Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål Månestenen Opgaveark Matematik og N/T, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kamelgrublerier I dette opgaveark finder du en række aktiviteter, der styrker eleverne i at blive bedre problemløsere. Eleverne

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere