Kursus for udsættere af fuglevildt
|
|
- Stine Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk Udsætterkursus
2 Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion A: Rammer for udsætning - Gennemgang af den juridiske og biologiske baggrund for udsætning af fuglevildt Udsætterkursus
3 A.1: Fra 2010 bestemmes al udsætning af fuglevildt af Vildtforvaltningsrådets udsætningsforlig af 12/ Udsætterkursus
4 DJ s nye natursyn opdateret Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand Jægerforbundet går ind for opdræt og udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns ud fra metoder, der fremmer en naturlig adfærd. Jægerforbundet ser mange klare fordele ved at bevare muligheden for udsætning af opdrættede fasaner, agerhøns og gråænder med henblik på jagt og opbygning af nye bestande i områder, hvor de er svækket eller forsvundet. En forudsætning for en bæredygtig udsætning er brug af vildt fra opdræt, hvor avlsmaterialet så vidt muligt har været udsat for naturlig udvælgelse, og hvor opdrætsmetoderne sikrer en naturlig adfærd Udsætterkursus
5 DJ s nye natursyn opdateret Opdræt og udsætning af fasan, agerhøne og gråand Udsætningen skal dog i alle tilfælde ske under hensyntagen til de muligheder, som terrænet rummer i form af levesteder, og skal udføres efter de juridiske og etiske normer og intentioner, der er indeholdt af udsætningsforliget og i jægerforbundets retningslinjer for udsætning af fuglevildt. Det er vigtigt, at der er åbenhed om, at udsætning primært har til hensigt at fremme muligheden for jagtudøvelse samme år, men at der samtidig er en række positive følgeværdier for natur, landskab og samfundsøkonomi ved velgennemført udsætning af fuglevildt til jagt Udsætterkursus
6 DN s jagtpolitik 6. Udsætning og fodring af fuglevildt skal udfases. Genudsætninger kan accepteres på visse betingelser Naturen bør forvaltes og plejes, så der bliver en naturligt større bestand af jagtbare arter. Udsætning og fodring af ænder, fasaner og agerhøns med henblik på jagt har store negative konsekvenser for naturen, især vandmiljøet. Desuden drives "jagten" på masseudsatte fugle ofte på en etisk problematisk måde. Genudsætning af f.eks. krondyr, rådyr, hare og agerhøne på isolerede øer (hvortil arterne ikke naturligt kan genindvandre) skal være mulig, når naturgrundlaget er til stede, og der er generel lokal opbakning. Fodring må kun finde sted, når formålet er at sikre en lokal bestands overlevelse i hårde vintre Udsætterkursus
7 DOF s jagtpolitik Jægernes udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns er et stort problem for de vilde fugle og naturen Af Knud N. Flensted For at øge jagtmulighederne udsætter danske jægere hvert år over halvanden millioner fangenskabsopdrættede fugle i den danske natur. Disse enorme udsætninger medfører en lang række problemer for den vilde natur: - Udsætningerne giver øget konkurrence for de vilde fuglebestande. - Udsætning øger smittespredningen af mere eller mindre farlige fuglesygdomme. - Udsætning medfører ofte bekæmpelse af specielt duehøg ved udsætningspladserne. - Andeudsætning medfører kraftig forurening med næringsstoffer i mange søer og damme Udsætterkursus
8 Alle organisationer i Vildtforvaltningsrådet undtagen Dyrenes Beskyttelse indgik den 12. august 2006 forlig omkring udsætning af fuglevildt Udsætterkursus
9 Det er fremover stadig muligt at udsætte op til 1 fasan eller agerhøne pr. ha. uden yderligere krav. Uanset størrelse kan der på en ejendom desuden altid udsættes op til 100 fasaner eller agerhøns Udsætterkursus
10 Det er dog muligt at udsætte op til 7 fasaner eller agerhøns pr. ha., hvis der udarbejdes en biotopplan for ejendommen. En biotopplan består af en række naturforbedrende tiltag, som sørger for at vildtets levevilkår på ejendomme forbedres Udsætterkursus
11 I regi af Naturstyrelsen etableres en godkendelses/anmeldelsesordning, der sikrer, at biotopplanerne opfylder retningslinjerne Udsætterkursus
12 2. Anmeldelses- og indberetningsskema Skema til anmeldelse af biotop- planer og indberetning om udsætning af fugle Modtaget: Journalnr: Ejendomsnr. Navn: Gade/vej og nr.: Postnr. og by: Lokalt stednavn/ejendomsnavn: CVR-nr. (8 cifre): Anmeldelse af biotopplan: Forventes den udvidede adgang til brug af rævefælder anvendt: Indberetning af udsætning: Sæt kryds Anmeldelse af biotopplan Anmeldelsen skal sendes til den lokale enhed i Skov- og Naturstyrelsen senest den 1. maj det pågældende år. Skema og bilag med udregning af pointsum skal vedlægges. Indberetning af udsætning af mere end 1 fugl pr. ha på ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer. Indberetningen skal sendes til den lokale enhed i Skov- og Naturstyrelsen senest 3 uger efter udsætningen det pågældende år. Udsætningsansvarlig(e): Undertegnede erklærer, at de anførte oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold Dato: Ejers/brugers underskrift: Udsætterkursus
13 Reglerne om biotopplaner gælder fra den 1. april Udsætningsforliget, og dermed aftalen om 7 agerhøns/fasaner pr. ha., gælder frem til 1. april Udsætterkursus
14 Nationalt Center for Miljø og Energi (en del af det tidligere DMU), udgav i 2013 en rapport om biotopplanernes betydning for naturindholdet. Rapporten viste blandt andet: At biotopplanerne er med til at skabe mere rum for naturindholdet ved at øge antallet af og forbedre biotoperne for dyr, svampe og planter på dyrkningsfladerne. Alle de undersøgte biotopplantiltag er med til at skabe og forøge variationen for naturindholdet i det eksisterende, ensartede landbrugsland. Indførelsen af biotopplaner er et positivt skridt for lokalt at bremse den negative udvikling for naturindholdet i det dyrkede land Udsætterkursus
15 Udsætning af mere end 100 fugle i alt pr. ejendom forudsætter, at den udsætningsansvarlige har gennemført et kursus i udsætning af fuglevildt. 100 fugle er det samlede antal udsatte fasaner, agerhøns og gråænder Udsætterkursus
16 På ejendomme hvor der er udarbejdet og iværksat biotopplaner, må ræv reguleres ved fældefangst i tiden 1. juni februar Udsætterkursus
17 Udsætning af gråænder er en del af forliget. Fremover kan der højest udsættes 1 ælling pr. 150 m² vandoverflade Udsætterkursus
18 A.2: Gennemgang af opbygning af biotopplan Krav om indhold af udsætterkursus Udsætterkursus
19 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Bilag 2 Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer: a. Udpegning af biotopplan-ejendommens samlede arealer på opdaterede markblok kort. Beskrivelse og angivelse på et kort med max. størrelse 1:10000 af status for biotopplan-ejendommens arealer, herunder udtagne arealer med brak på ansøgningstidspunktet. b. Beskrivelse af eventuelle planer (andre) om udvidelse, beskyttelse, plejetiltag, genopretning etc. af eksisterende naturelementer. c. Kort beskrivelse af hvilke biotopforbedringer, der gennemføres på biotopplan-ejendommens areal. Udvalgt ud fra liste over pointgivende tiltag Udsætterkursus
20 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Bilag 2 Biotopplanen skal som minimum indeholde følgende elementer: d. Beskrivelsen skal for de enkelte biotopplan-arealer redegøre for, hvornår tiltagene er gennemført og eventuelle variationer fra år til år. e. Oplysning om, hvorvidt den udvidede adgang til at opsætte rævefælder forventes anvendt på biotopplan-ejendommen f. Ejerens og/eller en evt. brugers underskrift og erklæring om, at biotopplanen som minimum opfylder de retningslinjer, der fremgår nedenfor. g. Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen. h. Når en biotopplan er anmeldt og gennemført skal biotopplan-arealerne og de anmeldte tiltag på biotopplan-arealerne opretholdes i minimum 1 år, eller indtil ny biotopplan er anmeldt. Tiltagene skal opretholdes, så længe, der udsættes flere end en fasan eller agerhøne/ha Udsætterkursus
21 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Bilag 3 Udsætning af mere end 100 stk. fuglevildt (fasaner, agerhøns og gråænder) forudsætter, at den for udsætningen ansvarlige person/personer skal have gennemgået et af Naturstyrelsen godkendt kursus i udsætning af fuglevildt, hvis indhold er fastsat af styrelsen efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet. Kurset skal være gennemført inden den pågældende overtager ansvaret for udsætning af vildtfugle Udsætterkursus
22 Kurset skal som minimum indeholde følgende elementer: Gennemgang af relevant lovgivning omkring, jagt og regulering, dyrevelfærd, dyre- og jagtetik og natur- og miljøbeskyttelse i forbindelse med udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns. Gennemgang af relevant lovgivning omkring brak og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Etiske regler vedrørende opdræt og udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns. Markvildtets biologi, herunder vildtets krav til føde og dækning/redeskjul i det åbne land Udsætterkursus
23 Kurset skal som minimum indeholde følgende elementer: Anvendelse af fælder og deres udformning og brug, herunder tilladelse til og brug af rævefælder. Relevante regler under Fødevarestyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med udsætning af gråænder, fasaner eller agerhøns. Ekskursion til en ejendom, hvor implementeringen af en biotopplan er iværksat Udsætterkursus
24 A.3: Anden lovgivning om vildtudsætning Udsætterkursus
25 Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt uddrag 13 Stk.1 Fra besætninger med opdrættet fjervildt skal fjervildt, der omsættes, være ledsaget af en informationsskrivelse udfyldt og underskrevet af sælgeren om, at besætningen indenfor de seneste 2 måneder er undersøgt for aviær influenza med negativt resultat, Sælger og køber skal i mindst 2 år opbevare den informationsskrivelse, der er nævnt i stk. 1, eller kopi heraf og på forlangende forevise den for Fødevarestyrelsen Udsætterkursus
26 Personer, der sætter fjervildtet ud i naturen, er forpligtet til at foretage optegnelser over udsætningen der indeholder oplysninger om: Dato for udsætning Udsætningssted med en så præcis geografisk beskrivelse som muligt Antal og art, der er udsat Besætning, hvorfra udsætningen er sket (evt. CHR-nummer) Oplysningerne skal gemmes i mindst to år og skal på forlangende kunne fremvises til Fødevarestyrelsen. Oplysningerne kan bruges til opsporing ved udbrud af fugleinfluenza Udsætterkursus
27 Udsætterkursus
28 Regler for transport af dyr Man skal have en autorisation hos fødevarestyrelsens til erhvervsmæssig transport af dyr. Transport af dyr er, uden autorisation som transportvirksomhed eller kompetencebevis for uddannelse i transport af dyr, tilladt over afstande på under 65 km. CHR-registrerede besætninger anses som en virksomhed og skal derfor have uddannede personer til at håndtere dyr i forbindelse med transport. Transport af fjervildt som gøres til genstand for nogen form for forretning, anses også som erhvervsmæssigt Udsætterkursus
29 A.4: Tilrettelagt regulering af rovvildt kan have væsentlig indflydelse på succesen med udsætningen. Kend og efterlev den tilhørende lov og etik til mindste detalje Udsætterkursus
30 Rovvildtbestandene begrænses først og fremmest gennem almindelig jagt efter de generelle jagtmetoder og jagttider. Nøglen til den ønskede effekt er primært en tilstrækkelig tidsmæssig indsats Udsætterkursus
31 Enkelte hovedtræk fra bekendtgørelse om vildtskader (Revideret 22. jan. 2016) Regulering af visse fugle og pattedyr er mulig efter anvisninger i Bekendtgørelse om vildtskader. Regulering af fugle kan kun ske efter tilladelse fra Naturstyrelsen. Regulering af visse rovdyrarter + diverse invasive arter kan, under visse forudsætninger, ske uden yderligere tilladelse fra Skov og Naturstyrelsen Udsætterkursus
32 2 Stk. 1: Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og Udsætterkursus
33 2 Stk. 3: Det er ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt Udsætterkursus
34 Generelt: Regulering kræver jagttegn og fyldt 18 år. Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering Udsætterkursus
35 4: Ræv, husmår og ilder Husmår og ilder 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må husmår og ilder reguleres hele året. Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder. Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder Udsætterkursus
36 5: Særligt om ræve 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle må ræv reguleres i perioden 1. juni februar. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i perioden 1. juni februar, herunder ved brug af fælder. Stk. 2. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv reguleres i perioden 1. juni februar, herunder ved brug af fælder Udsætterkursus
37 Stk. 3. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden februar. Stk. 4. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. 12, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. juni februar ved brug af fælder Udsætterkursus
38 Stk. 5. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. Stk. 6. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1-5, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger Udsætterkursus
39 Anlæggelse af kunstgrave er en af de muligheder der giver mere jagt og bedre mulighed for at kontrollere rævebestanden Udsætterkursus
40 8: Særlige arter Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, må reguleres hele året. Bemærk at der er særlige beføjelser ifb. med denne regulering, mht. tidspunkt og metode! Ovennævnte arter må reguleres ved brug af kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, som er lovlige jf. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredsskaber Udsætterkursus
41 17: Husskade og krage Stk. 1: I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Skov- og Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april. Stk. 2: Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle Udsætterkursus
42 Stk. 3: På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, kan Skov- og naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april til 30. april Udsætterkursus
43 25: Ansøgning om forudgående tilladelse Ansøgning om forudgående tilladelse til regulering skal ske til Skov- og Naturstyrelsen. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse: 1) navn, 2) adresse, 3) cpr.nr./cvr.nr., 4) evt. mailadresse 5) evt. telefonnummer 6) art(er) der ønskes reguleret, 7) hvor reguleringen skal ske, 8) i hvilken periode reguleringen skal ske, 9) med hvilke metoder regulering skal ske, 10) årsag til den ønskede regulering, 11) om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende. Stk. 2. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet Udsætterkursus
44 26 Stk. 1: Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Skov- og Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb. Stk. 2: Skov- og Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Skov- og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen Udsætterkursus
45 Kapitel 7 Brug af fælder 32. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser: 1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. 2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog stk Udsætterkursus
46 3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog stk. 2, 5. pkt. 4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden. 5) Fælden må ikke nedgraves Udsætterkursus
47 6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger. 7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges. 8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner Udsætterkursus
48 Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm Udsætterkursus
49 Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender Udsætterkursus
50 Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler Udsætterkursus
51 Stk. 4. Eftersyn morgen og aften, jf. stk. 1, nr. 2, kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked) Udsætterkursus
52 Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt Udsætterkursus
53 Udsætterkursus
54 Fælde til krage og husskade Udsætterkursus
55 31 Dræbes et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse Udsætterkursus
56 A.5: Naturbeskyttelsesloven skal altid overholdes og er derfor første punkt i vildtplejeplanlægningen Udsætterkursus
57 I forbindelse med udførelse af udsætning og terrænpleje skal man være meget opmærksom på Naturbeskyttelsesloven. Formål : Loven skal medvirke til at værne om naturen og miljøet altså sikre bevarelse af dyre- og plantelivet Udsætterkursus
58 Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttet natur: Søer Vandløb Heder Moser Strandenge/-sumpe Ferske enge Overdrev Udsætterkursus
59 Naturbeskyttelse Lovens betydning: Der må ikke ændres på tilstanden i en sø på over 100 m² Tilstanden må ikke ændres på vandløb, der er beskyttede Der må ikke foretages ændringer i tilstanden på : Heder, moser, strandenge/-sumpe, ferske enge, overdrev Udsætterkursus
60 Naturbeskyttelse Der må ikke foretages beplantning eller ændring i terrænet inden for 150 m fra søer med min. 3 ha vandflade Søbeskyttelseslinjen. Vandløb med registreret Åbeskyttelseslinje har samme begrænsninger mod terrænændringer. Der må ikke ændres i tilstanden inden for 100 m fra fortidsminder Udsætterkursus
61 Naturbeskyttelse på din ejendom Brug hjemmesiden arealinfo.dk Overblik over beskyttede naturområder mm. Alle oplysninger samlet på ét sted Brugervenligt Bruges af alle offentlige myndigheder, konsulenter mm Udsætterkursus
62 Når man er inde på forsiden, zoomer man til det ønskede kortudsnit. Det kan f.eks. gøres med skydeknappen Udsætterkursus
63 Her efter vælges de ønskede informationer fra menuen til venstre. I menuen kan der også vælges hvilket ortofoto man evt. ønsker at anvende (årstal) Udsætterkursus
64 Der er specielt fokus på ændring af vandkvaliteten i søer og vandhuller som følge af udsætning og fodring af ænder Udsætterkursus
65 Derudover bør man være opmærksom, når der etableres vandhuller, beplantning og fodermarker på braklagte arealer, som ikke har været landbrugsmæssigt dyrket gennem længere tid Udsætterkursus
66 A.6: Overtrædelse af reglerne for grundbetaling, grøn støtte og GLM giver landmanden store problemer. Også selv om det er for naturens skyld! Udsætterkursus
67 Grundbetalingsordningen betyder, at aktive landbrugere, der råder over betalingsrettigheder og et støtteberettiget areal, får udbetalt ca kr./ha. Der til kommer en mulig grøn støtte på ca. 600 kr./ha. hvis man opfylder visse grønne krav. For at få udbetalt støttebeløbet skal landbrugeren hvert år indsende en ansøgning om direkte støtte til NaturErhverv, og reglerne om krydsoverensstemmelse skal overholdes Udsætterkursus
68 Krydsoverensstemmelse betyder, at reglerne inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsog miljømæssig stand (GLM) skal overholdes. Arealstøtten bliver således nedsat eller bortfalder, hvis du ikke opfylder reglerne. Kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er en del af krydsoverensstemmelserne Udsætterkursus
69 VÆR MEGET OPMÆRKSOM PÅ, AT REGLERNE FOR LANDBRUGSSTØTTEORDNINGERNE ÆNDRES JÆVNLIGT. Følgende regler gælder i 2016: Udsætterkursus
70 Støtteberettigede landbrugsarealer: Omdriftsarealer skal være dyrkbare og egnet til jordbehandling og høst 15/5 15/9. Tilsået senest 31/5 i ansøgningsåret. Der er ikke krav om høst af afgrøder på de arealer, hvor der søges om direkte støtte. For brakarealer gælder, at de skal slås mindst en gang i perioden 1/8 15/9 Du har mulighed for at udlægge op til 10 procent af dine omdriftsarealer med vildt- og bivenlige tiltag med en maksimal bredde på 10 meter. I den forbindelse er sådanne tiltag ikke omfattet af aktivitetskrav om slåning og heller ikke forbudsperioden mod slåning. Arealer med permanent græs Landbrugsarealer med permanent græs er støtteberettigede, hvis du har overholdt aktivitetskravet om slåning eller afgræsning. Du skal slå plantedækket på dit græsareal mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Du kan erstatte slåningen med afgræsning efter visse regler Udsætterkursus
71 Vildt- og bivenlige tiltag på støtteberettigede arealer Du må i hele kalenderåret etablere vildt- og bivenlige tiltag på dine landbrugsarealer i omdrift. Det kan være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber. Tiltagene må ikke få permanent karakter, og derfor må du ikke etablere dem på arealer med permanent græs eller permanente afgrøder. Disse tiltag skal ikke anmeldes særskilt i markplanen til ansøgningen om direkte støtte i Fællesskemaet. Vildt- og bivenlige tiltag har ikke en kvælstofnorm Udsætterkursus
72 Vildtstriber på arealer i omdrift herunder braklagte arealer Striberne må maksimalt være 10 meter brede Skal placeres med mindst 10 meters mellemrum Må maksimalt udgøre 10% af markens areal Der gælder ingen krav om slåning af vildtstriberne Du må gerne anlægge forskellige tiltag ved siden af hinanden, så længe den samlede bredde ikke overstiger 10 meter. Arealer (udover de ovenfor beskrevne vildtstriber) der udelukkende tjener vildtplejemæssige formål kan ikke opnå støtte! Udsætterkursus
73 Slåning af plantedække på arealer med slåningsbrak Braksarealer skal vedligeholdes ved slåning mindst én gang hvert år i mellem 1/8 og 15/9. Desuden skal arealet holdes fri for opvækst af træer og buske. Plantedækket må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 31. juli Slåning kan derudover undlades på vildtstriber og insektvolde Udsætterkursus
74 Blomsterbrak Fra 1. januar til og med 30. april skal man foretage en mekanisk jordbehandling og udså en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Udsåningen af frøblandingen skal ske senest 30. april. Man må ikke udså korn, majs eller raps i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Der er ikke krav om slåning af arealer med blomsterbrak Udsætterkursus
75 A.7: Vildtbiologisk viden er nødvendig for at kunne udføre terræn- og bestandspleje Udsætterkursus
76 Vildtbiologi Det biologiske grundlag for jagt Bæredygtig udnyttelse af vildtbestande Udsætterkursus
77 Udvikling i en bestand Indvandring Reproduktion Bestand Dødelighed Udvandring Udsætterkursus
78 Bestand i eksponentiel vækst Ubegrænset fødemængde Vækst den højeste dyrenes fysiologi tillader Store kuld, tidligt kønsmodne, høj overlevelse for både unge og voksne Udsætterkursus
79 Begrænsende Faktorer Tæthedsafhængige faktorer Prædation Fødemængde Sygdom Tæthedsuafhængige faktorer Vind og vejr Udsætterkursus
80 Bestand i logistisk vækst Ressourcer bliver begrænsede Faldende vækstrate (mindre kuld, sen kønsmodning, større dødelighed) Bæreevne/-kapacitet: den bestandstæthed hvor stabilisering finder sted Udsætterkursus
81 Kompensatorisk dødelighed Afskydningen har ikke nogen effekt på den samlede årlige dødelighed, fordi effekten af de tæthedsafhængige faktorer mindskes. Er kun mulig, hvis jagten ikke fjerner flere (eller andre) individer, end den naturlige dødelighed ville have gjort Udsætterkursus
82 Additiv jagt-dødelighed Jagtdødeligheden kompenseres ikke, men lægges oveni de øvrige naturlige dødsårsager. Der dør flere dyr, end der ville uden jagt Udsætterkursus
83 Klassisk jægertilgang til bæredygtighed Bæredygtighed er et spørgsmål om biologi Holder det i dag? Udsætterkursus
84 Bæredygtighedens tre ben Økonomi Biologi Social Udsætterkursus
85 A.8: Småvildtet stiller specifikke krav til deres levesteder. Disse krav skal forsøges opfyldt gennem terrænplejen Udsætterkursus
86 Markvildt bestandsudvikling Hare Agerhøne Udsætterkursus
87 Mean weight (g) Kyllinger har behov for insektføde Age (days) Low protein High protein Udsætterkursus
88 De vilde planter er (næsten) væk Indirekte effekt gennem brug af herbicider Udsætterkursus
89 Kyllingers fødesøgning: 557 m. i konventionelt dyrkede marker 163 m. områder med sprøjtefrie randzoner Resultat: i gns. 2,8 gang større kuld Fødesøgning Homerange for familieflokke: 36 ha i sprøjtede marker 2 ha i usprøjtede marker OBS på tætheden af afgrøden Udsætterkursus
90 Hvad sker der med harerne? Unge harers andel af jagtudbyttet: 1950: 57% 1990: 44% 2003: 40% Udsætterkursus
91 Markernes betydning for hare Afgræssede arealer + vårafgrøder variation i afgrødesammensætning Udsætterkursus
92 Kalø Gods som agerhønehabitat Omkring 235 ha af arealet er velegnet som levested for agerhøne: Fravalg af områder nærmere end 150 m. fra skov og bynære arealer Udsætterkursus
93 Udsætterkursus
94 Placering af ynglepar 2006 DANMARKS JÆGERFORBUND Ole Noe Udsætterkursus
95 Agerhøns på Kalø Gods : 2-4 par (1 par pr. 100 ha) 2005: 25 par (7.1/10.6 par pr. 100 ha) Udelukkende ændringer i kvaliteten af levested Udsætterkursus
96 SPØRGSMÅL? Udsætterkursus
Kursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. 1.1.1.1 Udsætterkursus Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt
DANMARKS JÆGERFORBUNDS Kursus for udsættere af fuglevildt -I medfør af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber 12, stk. 5. Udsætterkursus 2014 Kursus for udsættere af fuglevildt
Læs mereUDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETNING AF UDSÆTNING AF FASANER, AGERHØNS OG GRÅÆNDER
Den 06. juli 2018 VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF UDSÆTNING AF FASANER, AGERHØNS OG GRÅÆNDER 1. FORORD 19. december 2017 indførtes nye regler om krav for digital indberetning af udsætning af fasaner, agerhøns
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDanmarks Jægerforbund. Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereLovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1
Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereFødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2
Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om
Læs mereJagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:
Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven
Læs mereDanmarks Jægerforbund Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereDanmarks Jægerforbund Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 I medfør af 37, stk. 1 og 3, 49, stk. 3, 52 c, stk. 1, 2 og 4, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) I medfør af 37, 49, stk. 3, 52 c, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. august 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 Udskriftsdato: 24. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereVEJLEDNING i fældefangst
VEJLEDNING i fældefangst OPSTILLING AF FÆLDER I denne folder har vi beskrevet en række praktiske anbefalinger, som kan være med til at sikre en effektiv og human brug af fælder. Folderen skal ses som vejledende
Læs mereBeplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.
Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereLektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning 4.1.1.1 Udsætterkursus D.1:
Læs mereKursus for udsættere af fuglevildt. Lektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning Udsætterkursus 2014 D.1: Regulering
Læs mereSpørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?
Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af fasaner og agerhøns
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereMærkningsordning for opdræt- og udsætning af fjervildt - Bæredygtig Jagt
Mærkningsordning for opdræt- og udsætning af fjervildt - Bæredygtig Jagt 1 Formål Formålet med denne mærkningsordning er at medvirke til en langsigtet bæredygtig jagt på udsat fjervildt. at udbrede kendskabet
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009
Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereBekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereRammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser
Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.
Læs mereIndstilling til Vildtforvaltningsrådet fra et flertal i arbejdsgruppen vedr. udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder 1
Indstilling til Vildtforvaltningsrådet fra et flertal i arbejdsgruppen vedr. udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder 1 Baggrund I forbindelse med forliget i Vildtforvaltningsrådet i 2008 om udsætning
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereVejledning i fældefangst
Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst
Læs merePraktisk udsætning. Praktisk udsætning og etik
Praktisk udsætning Praktisk udsætning og etik Hovedafsnittene er skrevet med udgangspunkt i udsætning af fasaner. De fleste generelle anbefalinger gælder dog også agerhøns og gråænder. Hvis du køber fjervildt
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereVILDTSKADER. og regulering af vildt
VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereJagtloven. Vildtskadebekendtgørelsen. Jagttidsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om jagttegn
Jagtloven Vildtskadebekendtgørelsen Jagttidsbekendtgørelsen Jagtloven Bekendtgørelse om jagttegn Bekendtgørelse om udsætning af vildt jagtmåder og jagtredskaber Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning
Læs mereTast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar
Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger
Læs mereSEKTIONEN FOR STØRRE JORDBRUG SÆRNYHEDSBREV JUNI 2017 VILDTFORVALTNINGSRÅDET INDSTILLER: FASANUDSÆTNING FORTSÆTTER
I N F O R M AT I O N S I N D S AT S E N B Æ R E DY G T I G JAG T DA N M A R K S J Æ G E R F O R B U N D DA N S K S KOV F O R E N I N G SEKTIONEN FOR STØRRE JORDBRUG SÆRNYHEDSBREV JUNI 2017 VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereSpørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)
Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereOplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt
Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg Vildtforvaltningsrådet 3. marts 2017. V/Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Emner: Kampagnen mod ulovlig
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereTilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.
Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereVEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS
Den 14. marts 2018 VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Definitioner 3. Hvad er en biotopplan? 4. Betingelser for udsætning af
Læs mereVedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)
Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mere. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag
Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger
Læs mereBilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord
Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 2 Brak (308, 309, 3 Brak (308, 309, Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereKompetenceprofil. Størrelse: ha. Deraf ha. skov, ha. ager, ha. vand.
Kompetenceprofil Lærested: Læremester: Størrelse: ha. Deraf ha. skov, ha. ager, ha. vand. Opdræt: stk. fasaner, stk. ænder, stk. agerhøns. Andre arbejdsområder: Ovenstående lærested kan tilbyde elever
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereVi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.
Plan og Kultur Leif Glasdam Jensen Linien 27 5683 Haarby 14. juni 2018 Sags id: 2018-0059 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af en sø so ansøgt på ejendommen matr.
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereBedre vilkår for vildt
Biodiversitet og bedre vilkår for det åbne lands vildt er vigtigt for skovejere. Dels fordi mange skovejere ejer og driver landbrugsarealer, dels fordi meget af skovens vildt lever store dele af deres
Læs mereBekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
BEK nr 444 af 07/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00037 Senere ændringer til forskriften
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)
BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereBest Practice. Fodring af hønsefugle
Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,
Læs mereFredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov
Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereMink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!
Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet
Læs mere