REFERAT AF MØDE i UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 22. maj 2014 KL: hos INDUSTRIENS UDDANNELSER, VESTERBROGADE 6E, 4.

Transkript

1 REFERAT AF MØDE i UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 22. maj 2014 KL: hos INDUSTRIENS UDDANNELSER, VESTERBROGADE 6E, 4. Der blev afholdt et formøde med eksterne deltagere fra Kubix samt repræsentanter fra Den jydske Haandværkerskole og AMU-SYD med følgende oplæg. Præsentation og diskussion af analysen: Hvilke kompetencer kræver anvendelse af nye plastmaterialer, Per Bruhn, Kubix Præsentation og diskussion af analysen: Flere elever i virksomhedspraktik samt Evaluering af Plastspecialistuddannelsen, Industriens Uddannelser Begge analyserapporter er fremsendt i særskilte mails forud for mødet. Præsentation af uddannelsens grundstruktur set i lyset af overgang til to specialer og det nye grundforløb, Industriens uddannelser Præsentation af dagsorden og input fra skolerne til punkt 3-5, Den jydske Haandværkerskole og AMU-syd. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Overgangskrav, RKV og standardmerit til EUV 4. EUX-model, Talentspor og højniveaufag 5. Operationelle praktikmål 6. Vækstmål og strategi for plastuddannelser 7. Meddelelser 8. Næste udvalgsmøde og handlingsplan 9. Evt. Deltagere: Henry Andersen, 3F Britta Munk Overgaard, DI Benedikte Maul Andersen, 3F Birgitte Høst Madsen, DI Lene Holmskov, Plastindustrien Henrik Vejen Kristensen, IU (Referent) Afbud: Mads Pedersen, 3F

2 Oplæg Noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Ingen kommentarer til dagsorden 2. Godkendelse af referat Referatet er tidligere udsendt til udvalget. Sekretariatet har ikke modtaget forslag til ændringer i referatet fra sidste møde. Uddannelsens grundstruktur (orientering) Jf. Udviklingsredegørelsen for 2014 pkt. 3 og beslutning på UU-plast mødet den 5. dec om at omskrive uddannelsens profiler til 2 specialer samt Undervisningsministeriets udspil til et nyt grundløb, vil plastmageruddannelsens grundstruktur efter EUD-reformen være som beskrevet i det nedenstående. Undervisningsministeriets seneste materialer om reformen findes på Denne struktur vil danne grundlag for udvalgets diskussioner og sekretariatets reformarbejde det næste år. Trin Skole* Praktik År Grundforløb 1 GF1 20 ½ Grundforløb 2 GF2 20 ½ Plastmedhjælper T Plastmager T Termoplast - Hærdeplast Plastspecialist T * Inkl. Prøver/eksamen, ekskl. erhvervsrettet påbygning. Grundforløb 1 Grundforløb i er kun for de unge fra 9-10 klasse. Ifølge Undervisningsministeriets seneste udspil tilrettelægges grundforløbet ens på alle skoler, og skal give eleven adgang til alle erhvervsuddannelser efterfølgende. Grundforløbet kan således ikke målrettes plastmageruddannelsen direkte. Godkendelse af referat Ingen kommentarer til referatet Plastmageruddannelsens grundstruktur Sekretariatet fremlagde grundstrukturen for det nye grundforløb, trin 1 og 2 i hovedforløbet med 2 specialer, samt mulighederne for voksenforløbet. Udvalget vil bruge denne struktur som ramme for det videre arbejde med implementeringen af EUXreformen, og forventer at kunne implementere det nye grundforløb 1 og 2 samt et revideret trin 1 og trin 2 med to specialer i Udvalget udtrykte med udgangspunkt i skolernes skriftlige spørgsmål en bekymring for, hvorvidt man kunne oprette et ensartet uddannelsesniveau for elever på ungdomsuddannelsen og EUV 1. Det er særligt bekymrende for elevernes færdigheder, hvis de ikke får mulighed for at gennemgå et vekselforløb mellem skoleundervisning og virksomhedspraktik. Ligeledes vil det være problematisk for såvel skolerne som virksomhederne, hvis de skal tilbyde at uddanne få enkelte elever i et sammenhængende skoleforløb uden mellemliggende praktik. Udvalget diskuterede desuden berettigelsen i at stille en forældelsesfrist på eleverne praktiske færdigheder. Det blev foreslået at man som retningssnor kunne bruge retningslinjer fra AMU-systemer, med 5 års forældelsesfrist. Udvalget besluttede at inddrage skolernes spørgsmål og bekymringer i det videre arbejde med planlægning af EUV og RKV i efteråret. Forløbet planlægges med Dansk som grundfag og 3 erhvervsfag samt valgfag. Grundforløb 2: Grundforløb 2 målrettes til den specifikke erhvervsuddannelse, og består af uddannelsesspecifikke fag, grundfag og valgfag. Herunder lovpligtige uddannelser og certifikatfag. Se UVM notat om grundforløbet for nærmere indhold af fag på dia/uvm/filer/i%20fokus/tema/erhvervsskole-

3 reform/140514%20uvms%20notat%20af%207.%20maj%202014%20om%20n yt%20grundforl%c3%b8b.ashx Med den nye grundforløbsstruktur åbnes der en mulighed for at flytte grundfag og erhvervsrettet områdefag fra Trin 1 og Trin 2 ned i grundforløbet. Plastmedhjælper: Plastmedhjælper uddannelsen (Trin 1) giver mulighed for at afslutte uddannelsen med et eksamensbevis før planlagt. Den skaber en mulighed for, at skole og praktikvirksomhed kan prøve eller vurdere eleven før påbegyndelse af Trin 2. Dette trin i uddannelsen vil i den nye struktur give alle elever en grundlæggende erhvervskompetence til at arbejde i plastindustriens forskellige brancher, med de forskellige materialetyper og produktionsprocesser. Plastmager - specialer I dag findes der jf. uddannelsesordningen, 3 profiler på plastmageruddannelsen, som eleverne tilpasser sig gennem praktik og valgfrie specialefag. Med den nye specialestruktur lægges sprøjtestøbning sammen med termoformning og ekstrudering i ét termoplast speciale. De to specialer omfatter således: - Termoplast (Sprøjtestøbning, termoformning/ekstrudering) - Hærdeplast (epoxy, polyester, GUP og PUR) Specialet giver eleven mulighed for at fordybe sig i de materialer og produktionsprocesser, de arbejder med i praktikken Plastspecialist: Der er endnu ikke truffet beslutninger om eventuelle ændringer af plastspecialistuddannelsen. Og det vurderes ikke på nuværende tidspunkt, at EUD-reformen vil have væsentlig påvirkning af denne del af uddannelsen. 3. Overgangskrav, EUV og standardmerit Den 13 juni skal sekretariatet melde til Undervisningsministeriet, hvilket overgangskrav (minimumskrav for elever, der starter på hovedforløbet), der stilles til elever på hovedforløbet til august I dag har plastmageruddannelsen følgende overgangskrav (foruden de krav der stilles til optag på grundforløbet). Eleven kan: Medvirke ved enkel produktion af plastemner på baggrund af kendskab til styringer i forbindelse med plastproduktion samt Overgangskrav, EUV og standardmerit Udvalget diskuterede forskellige mulige overgangskrav og hvad man i dag ligger vægt på at eleverne kan. Herunder, at der både er nogle krav til skoleforløbet, og at der er krav fra virksomheder til elevernes forudsætninger, motivation og modenhed. Sikkerhed, materialekendskab og matematik blev nævnt som vigtige grundforudsætninger for at starte på hovedforløbet. Grundet fortsatte usikkerheder omkring kravene og rammerne for fastlæggelsen og specificeringen

4 kendskab til måleteknik og tolerancesystemer Medvirke ved identifikation af almindeligt anvendte plastmaterialer, herunder kende til deres karakteristika og egnethed til en konkret produktion samt anvende sin viden til korrekt materialevalg herunder anvende metoder til behandling af genbrugsplast, Arbejde med materialer og kemikalier på en arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt og forsvarlig måde Udføre forskellige enkle sammenføjningsmetoder til plastprodukter og Udføre enkle produktionsmæssige beregninger, og herunder opnår kompetence svarende til grundfaget Matematik, niveau F. Grundforløbsprøven skal være bestået. Gennemført de af Arbejdstilsynet godkendte kurser Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater og Sikkerhed ved polyesterstøbning. Overgangskravene skal omskrives og beskrives i en ny skabelon med angivelse af fag, niveau, karakter og evt. certifikat. Skabelonen med eksempler kan ses her: (se slide 20-24) Beslutningspunkt: Sekretariatet indstiller derfor udvalget til at træffe beslutning om, hvorvidt de eksisterende overgangskrav bør revideres i forbindelse med EUD-reform arbejdet. af overgangskrav, kunne udvalget ikke træffe beslutning om revisionen af overgangskrav til plastmageruddannelsens hovedforløb. Udvalget besluttede derfor at lave en handlingsplan for arbejdet frem mod deadline for indsendelse af nye overgangskrav til UVM den 13. juni. Handlingsplanen tager udgangspunkt i en reformulering og præcisering af eksisterende kompetencekrav fra indgangen Produktion & Udvikling samt de særlige overgangskompetencer for plastmageruddannelsen. Køreplanen er tilpasset IFs samlede køreplan for koordinering og indstilling af overgangskrav maj: Udkast til overgangskrav fra sekretariatet og skolerne 28 maj: Afklaring af rammer og krav fra UVM 28 maj - 4 juni: Høring og kvalificering af overgangskrav fra UU-plast 4-9 juni: Tilretning af overgangskrav på baggrund af udvalgets kommentarer 9-11 juni: Høring af overgangskrav af IF s formandskab juni: Endelig tilretning af overgangskrav og indsendelse til UVM Evt. justeringer og ændringer af de eksisterende overkrav som følge af retningslinjer fra UVM eller IF, kan således indskrives i forbindelse med høring i IF s formandsskab. Ved denne beslutning er der en række forhold, som med fordel kan inddrages i overvejelserne: - Overgangskravene vil i udgangspunktet være gældende for optag på både den ordinære EUD og voksenforløbet. - Det nye grundforløb åbner mulighed for at flytte grundfag og områdefag fra hovedforløbet til grundforløbet. Gøres dette kan der stilles krav om opfyldelse heraf. - Elever på voksenforløbet, som ikke kan leve op til overgangskravene, skal erhverve sig disse kompetencer gennem VUC, FVU (eller lign.) eller kunne realkompetencevurderes forud for et optag. Skolerne har sendt en række spørgsmål vedr. optag på EUV (voksenforløb) og merit i relation til overgangskravene, som er vedlagt i Bilag 3.1.

5 4. EUX, talentspor og højniveaufag EUD-reformen ligger op til, at alle relevante uddannelser tilbyder EUX og talentspor for særligt dygtige eller ambitiøse elever. EUX Sekretariatet har på udvalgets opfordringer fulgt arbejdet med at udarbejde fælles EUXmodeller og givet indspil til UVM til en model, som er koordineret med Metalindustriens uddannelser, el og vvs. Sekretariatet har afholdt møder med Den jydske Haandværkerskole om mulighederne for at realisere en EUX-uddannelse for plastmagere. Resultatet herfra peger på, at en EUX-model, som er koordineret med EUX-elektriker på 5 år, kan være en farbar vej. Skolen bifalder, at plastmageruddannelsen markedsføres med EUX i 2015 eller 2016 med henblik på at tiltrække flere stærke elever til uddannelsen. Den gør samtidig opmærksom på, at udvalget bør undersøge interessen blandt virksomheder for at tage EUX-elever, da andre uddannelser har haft udfordringer med at skaffe praktikpladser til EUX-eleverne. Sekretariatet skal på vegne af industriens Fællesudvalg melde til UVM inden den 13. juni, hvorvidt plastmageruddannelsen ønsker et EUX-tilbud fra 2015 Beslutningspunkt: For at sikre at plastuddannelsen har et attraktivt og konkurrencedygtigt uddannelsestilbud for stærke elever i fremtiden, indstiller sekretariatet udvalget til at beslutte, at plastmageruddannelsen gerne vil udbyde en EUX i EUX og Talentspor EUX Udvalget er positivt indstillet overfor at tilbyde EUX for plastmagere. Udvalget indstiller, at plastmageruddannelsen ikke skal udbydes med EUX fra Årsagen hertil er, at det endnu er usikkert hvilken EUX-model uddannelsen skal tilpasses. Samt at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om industriens interesse for EUX-elever. I stedet besluttede udvalget, at det vil arbejde på at afsøge og planlægge et EUX-tilbud fra Det forberedende arbejde omfatter: Afsøgning af virksomhedernes interesse for at uddanne EUX-elever. Plastindustrien vil inden sommerferien afdække muligheden for at dette kan indgå i en analyse vedr. behovet for plastingeniører. En vurdering af de endelige EUX-modeller og muligheder for samlæsning mellem EUX-elever fra elektrikere og plastmagere på DjH. Opsamling af erfaringer med de nye EUXmodeller fra andre uddannelser. Sekretariatet og DjH vil i samarbejde afdække muligheder og barrierer for et EUX-tilbud i de endelige EUX-modeller, når de fastlægges af UVM. Inden sommerferien forventer UVM at melde de endelig modeller for EUX-forløb ud og udvalget kan i samråd med skolen vurdere, om modellen kan udbydes i 2015 eller Talentspor Talentspor er i UVMs seneste oplæg blevet præsenteret i en model, hvor talentsporet kører som et særligt speciale i samme model som industriteknikeruddannelsen har arbejdet med. Generelt set vurderer skolerne og sekretariaterne ikke, at der er stor nok volumen på plastmageruddannelsen til at køre et særskilt specialeforløb. Beslutningspunkt: Sekretariatet indstiller til, at Plastmageruddannelsen ikke skal tilbydes med et særskilt talent-speciale, men i stedet Talentspor Udvalget beslutter, at man ikke på nuværende tidspunkt vil arbejde mod at etablere et talentspor som speciale (jf. UVM foreslåede model). I stedet fokuseres indsatsen på at styrke og markedsføre Plastspecialisten som et godt uddannelsestilbud til talenter i industrien. Eksisterende tilbud på skolerne fastholdes (ambassadører, internationale innovationskonkurrencer) fastholdes. Udvalget ser positivt på eventuelle tiltag fra skolen for at talentfulde elever kan deltage i DM i Skills (i en skolestand eller på anden vis).

6 arbejde videre med eksisterende tilbud til talenter. Herunder Plastspecialistuddannelsen, DM i Skills og internationale projektkonkurrencer. IU melder desuden, at der nu er mulighed for at lave uddannelsesaftaler for virksomhedspraktik i udlandet. Højniveaufag: Plastmageruddannelsen har i dag indtil flere højniveaufag, som dog kun i meget lille omfang anvendes på uddannelsen. Højniveaufag: Højniveau blev ikke færdigbehandlet grundet tidsnød. Med EUD-reformens ændringer af grundforløbet kan der muligvis findes plads til at flytte grundog områdefag fra Trin1 og Trin 2 ned på grundforløbet. Det kan åbne mulighed for at tilbyde flere plastfaglige fag på Trin 1 og trin 2 herunder højniveaufag. Beslutningspunkt: Sekretariatet indstiller til, at muligheder for en revision af fagrækken på GF, Trin1 og Trin2 samt en eventuel revision af højniveaufagene kan bidrage til en større anvendelse af disse fag. 5. Operationelle praktikmål Sekretariatet har nedsat en arbejdsgruppe til at finde en model for udformning af operationel praktik som opfølgning på IF indsatsområder Arbejdsgruppen har lavet et værktøj til formulering af praktikmål, som tager udgangspunkt i formuleringen af praktikmål inden for seks fælles områder. Grundtankerne bag formuleringen og de fællesområder med eksempler er præsenteret i bilag 5.1. En revision af plastmageruddannelsens praktikmål efter denne model vil medføre en præcisering af målene på flere områder, der gør det muligt at bruge praktikmål til: Meritafklaring for EUV-elever Udarbejdelse af praktikerklæringer (elevplan.dk), og krav om opfølgning på praktikforløb efter Trin 1. Bedre praktikvejledning til virksomheder Bedre afklaring mellem sammenhængen mellem skole og praktik i uddannelsen Operationelle praktikmål Udvalget diskuterede - med udgangspunkt i skolernes skriftlige spørgsmål og input på formødet - mulighederne for at bruge en reformulering af praktikmål som løftestang til: - Vejledning og afklaring omkring praktikuddannelsen indhold - Muligheder for løbende opfølgning og afsluttende vurdering af elevernes udvikling i praktikken (i en uddybende praktikerklæring). - Udarbejdelsen af en RKV, som grundlag for indplacering af voksenelever på hhv. EUV 1, 2 eller 3 samt evt. afkortning af praktikforløbet for EUV2 elever. Udvalget indstiller, at sekretariatet i samarbejde med skolerne, Plastindustrien, de lokale uddannelsesudvalg samt udvalgte sensorer udarbejder et oplæg til nye praktikmål efter den fremstillede model. Sekretariatet vil på mødet præsentere værktøjet til formulering af praktikmål og give eksempler på anvendelsen fra procesoperatøruddannelsen. Herunder også en gennemgang af eksisterende praktikmål på plastmageruddannelsen.

7 Beslutningspunkt: Sekretariatet ønsker at udarbejde et oplæg til nye praktikmål for plastmageruddannelsen med udgangspunkt i det præsenterede værktøj, og ønsker input fra udvalget til fokusområder i arbejdet. 6. Vækstmål og strategi for plastuddannelserne Beslutningspunkt: Som opfølgning på drøftelserne fra sidste møde, indstiller sekretariatet udvalget til at fastsætte præcise vækstmål for plastmageruddannelsen, plastspecialistuddannelsen og AMU-aktiviteten. I oplægget på sidste møde blev status på aktiviteten de sidste år, samt skolernes forventninger fremstillet. Skolernes vurdering af vækstpotentialerne er præsenteret i bilag 6.1. Hertil melder Den jydske Haandværkerskole om øget tilgang til plastmageruddannelsen (ca elever) på næste hold, men kun 4 elever har en praktikaftale klar. AMU SYD har en relativ stabil, men lav tilgang af elever. Vækstmål og strategi for plastuddannelserne På grund af tidspres nåede udvalget ikke at færdigbehandlet emnet vækstmål og strategi for plastuddannelser. Udvalget besluttede at fokusere udviklingsindsatsen på at styrke PM og konsolidere PS-uddannelsen ved bl.a. at fokusere på rekruttering af motiverede elever samt at sikre et øget praktikpladsgrundlag for eleverne. Plastindustrien vil som opfølgning herpå undersøge mulighederne for at lave et markedsføringstiltag på planlagte netværksmøder og arrangementer i industrien. Plastindustrien vil koordinere denne markedsføringsindsats med skolerne. Plastspecialistuddannelsen på nuværende tidspunkt har ca. 6-9 elever til næste hold. Sekretariatet indstiller derfor udvalget til at overveje og foreslå tiltag til en markedsføringsstrategi, som kan bidrage til at øge virksomhedernes motivation til at tage elever, samt tiltag som kan øge rekrutteringen af plastspecialister. 7. Meddelelser Formandskabet Meddelelser Der var ingen yderligere meddelelser Udvalgets medlemmer LUU repræsentanter Industriens Uddannelser Industriens Uddannelser har sendt oplæg til ændring af uddannelsesordningen til skolerne med en præcisering af, at der ikke gives yderligere merit på voksenforløbet for elever, som har en STX uddannelse. Skolerne har accepteret ændringsforslaget. Sekretariatet har via Den jydske Haandværkerskole modtaget en klage fra en elev, som skolen har valgt ikke at forlænge deres aftale om skolepraktik med. Eleven har været i 1 måneds virksomhedspraktik og efterfølgende i en periode med skolepraktik. Hverken praktikvirksomheden eller skolen finder eleven egnet til uddannelsen. Sekretariatet behandler sagen.

8 Sekretariatet har modtaget udkast til nyt AMUmål om fremstilling af avancerede kompositter. Målet falder fint i tråd med input og anbefalinger fra Kubix analysen (formøde), og forventes offentliggjort sammen med analyserapporten. Hvis ikke udvalget ønsker andet, kobles målet til EUD som valgfrit specialefag/højniveaufag, ligesom de øvrige mål i FKB en. Undervisningsministeriet har udsendt en opdateret tidsplan for implementering af EUD-reformen. Tidsplanen er vedlagt i Bilag 9.1. Lovforslag om EUD-reformen førstebehandles i folketinget den 15. maj. Skolerne: Skolerne oplever, at censorer er usikre på svendeprøven og vurdering af opfyldelsen af nye profil/specialer og de 30 kompetencemål. Føl-modellen har været fint, men ikke tilstrækkelig. Censorerne føler sig frustreret. Udvalget kvitterer for skolernes åbenhed og initiativ til at løse fælles kvalitetsudfordringer herunder fælles løsninger på opgaver vedr. svendeprøver og undervisningsmaterialer. (se også pkt. 9. Evt.) Savner opgavekommission og sensorkonferencer. Behovet for opkvalificering af censorer bliver større i takt med, at profil/specialerne snævres ind. AMU SYD orienterede om den igangværende svendeprøve, hvor man har oplevet usikkerhed omkring spørgsmål til teoriprøven. Skolen har fremlagt en skriftlig og mundtlig redegørelse for udvalget. Industriens Fællesudvalg 8. Næste møde og handlingsplan Aftaler om afholdelse af næste møde Evt. revision af handling Næste møde og handlingsplan Udvalget følger den lagte handlingsplan under hensyn til implementeringen af EUX-reformarbejdet og beslutninger truffet på mødet. 9. Evt. Evt. Sekretariatet opdaterer handlingsplanen med de nye beslutning vedr. EUX og praktikmål. Opgave kommission og censorkonference Udvalget indstiller til IF, at der afsættes midler til opstart af en opgavekommission med 2x2 sensorer fra A og B siden i efteråret Kommissionen skal fungere som kvalitetskontrol og garant (på vegne af udvalget) for opgaver og spørgsmål formuleret af skolerne. Opgaverne kan i løbet af 2015 samles i database, hvor skolerne fremadrettet kan udtrække opgaver og spørgsmål. Udvalget beslutter ligeledes at støtte skolernes forslag til afholdelse af en sensorkonference i efteråret 2015, og vil indstille til IF at afse midler hertil i 2015.

9 Kubix analyse Kubix præsenterede resultaterne af analysen Hvilke kompetencer kræver anvendelsen af plastmaterialer. Udvalget fandt ikke, at undersøgelsen giver anledning til større revision af FKB 2756, eller tilhørende mål, men kan understøttes at eksisterende mål samt et nyt mål Avancerede kompositter, som er under udvikling. Analysens input kan anvendes i udarbejdelsen af undervisningsmaterialer på AMU samt PM grundforløb, PM hovedforløb og Plastspecialistuddannelsen heriblandt som cases og opgaver i indkøring og udvikling med nye råvarer og produkter. Bioplast og avancerede kompositter til metalerstatning vil være anvendelige opgavecases til at: - Udfordre elevernes forudsætninger for at anvende materialekendskab og processtyring/indkøring i sammenhæng (PM og AMU) - Gennemgå og udfordre forretningsforståelse for indkøring af nye råvarer og produkter i et kundeperspektiv (PS). Ziirsen Analyse Sekretariatet gennemgik hovedkonklusioner fra analysen Flere elever i virksomhedspraktik. Sekretariatet gennemgik også en række kvalitetsproblemer i analysens opdrag, metodik og fremstilling. Herunder: Manglende analyse og vurdering af nuværende indsatser for flere praktikpladser og uddannelsesaftaler Spinkelt empirisk grundlag for elevers vurdering af grundforløbet og den eksisterende indsats for praktikopsøgende arbejde på skolen. Herunder uklar spørgeramme Manglende inddragelse af skolerne (DjH og AMU-Syd), som relevante aktører og interessenter. Manglende/uklar metode for analyse og fremstilling af respondenters udtalelser. Udvalget vurderer ikke, at rapporten har en kvalitet, der gør den egnet til offentliggørelse på IU s hjemmeside, men vil bruge input fra rapporten fremafrettet i kvalitetssikringen af såvel grundforløbsundervisning, som planlægningen af praktikopsøgende arbejde i samarbejde med skolerne. Evaluering af Plastspecialistuddannelsen Sekretariatet præsenterede resultaterne af evalueringen af plastspecialistuddannelsen.

10 Den overordnede konklusion af undersøgelsen er, at uddannelsen har været en succes for både elever og virksomheder. Resultaterne er vedlagt referatet, som orientering. Undersøgelsen peger på et behov for en justering af uddannelsens titel. Udvalget vil sende sekretariatet forslag, og formandsskabet vil tage endelig beslutning om en evt. ny titel. Den peger ligeledes på et behov for en bedre sikring af forventningsafstemning omkring uddannelsens mål og forventelige skift i opgaver, funktioner eller karriereskridt for nyuddannede. Udvalget vurderer på baggrund af erfaringer fra det kommende hold elever (4. hold), at skolen har været opmærksomme på dette, og styrket deres bidrag til en afstemning. Sidst, men ikke mindst, peger undersøgelsen på et behov for at nå en bredere målgruppe af virksomheder for at opretholde et tilstrækkeligt stort optag (og eller overveje udbud hvert andet år). Udvalget foreslår, at skolerne i samarbejde med virksomheder (som anvender uddannelsen) udvælger et ambassadørkorps af elever og elevansvarlige.

11 BILAG 3.1 Spørgsmål fra skolerne Bekymringer i forhold til ny reform: Voksne over 25 år med relevant erhvervserfaring kan efter 35 skoleuger gå til svendeprøve uden praktik. Hvordan kan vi sikre, at praktikmålene er opfyldt? Hvem skal dokumentere, at praktikmålene er opfyldt og hvordan? Hvor gamle må de opnåede praktikmålskompetencer være? Den begrænsede volumen gør det svært at gennemføre de 3 specialer Vil branchen efterfølgende sortere i de, som har en traditionel plastmageruddannelse og de som gennemfører med en EUV? Ved at se bort fra vekseluddannelsen tilsidesættes kvalitetssikringen af uddannelsen Hvordan og hvem definerer relevant erhvervserfaring? Der bliver varierende uddannelsestid fra 35 uger til 4 år med samme slutkompetencer. Bliver der en A og en B plastmager? Virksomhedernes rolle i uddannelse af plastmagere negligeres. Reelt har de ansvar for ¾ af uddannelsestiden Vil man kunne gennemføre en plastmageruddannelse på de 35 skoleuger med speciale inden for sprøjtestøbning, hvis den relevante erhvervserfaring, man kommer med er fra en hærdeplastvirksomhed?

12 BILAG 5.1: Formålet og fælles områder for praktikmål

13 Bilag 6.1: Skolerne vurdering af vækstpotentialer