Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt
|
|
- Gerda Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt December 2007
2 Forord ESB-netværket og projektansøgning I 2003 blev ESB-netværket etableret med et af formålene, at interesserede medlemsskoler og samarbejdspartnere skulle arbejde med Evaluering, Samarbejde og Benchmarking/-learning. Dec er der ca. 60 medlemmer i netværket. Tilfredshedsundersøgelseskoncepter til brug blandt elever, medarbejdere og virksomheder blev udviklet og taget i anvendelse. I nov besluttede ESB-netværkets styregruppe, at det var nødvendigt med mere fokus på at skabe hensigtsmæssige sammenhænge i kvalitetsarbejdet, så man kan sikre, at dokumenterede resultater (f.eks. tilfredshedsundersøgelser) omsættes til læring og forbedring af praksis på skolen/i afdelingen. Ud fra dette fokuspunkt udarbejdes en projektansøgning til Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) og Undervisningsministeriet (UVM) og juni 2006 modtager vi en bevilling til projektet: Benchlearning - professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis. (BL-projektet) Deltagere og organisering Blandt ESB-netværkets medlemmer ønskede en hel del af skolerne at deltage i BL-projektet. Af sidste side i kompendiet fremgår, hvilke skoler der deltog i projektet, og hvem der deltog i projektets styregruppe og følgegruppe. Eksterne konsulenter De gennemgående eksterne konsulenter i projektet har været: Hans Jørgen Knudsen, Danmarks Erhvervspæd. Læreruddannelse (DEL) Anne Birte Mortensen, ABM konsultation Til udvikling af specifikke opgaver har vi haft tilknyttet som ekstern konsulent Torben Hansen, LAMA grafik Analysefirma Dataindsamling i tilfredshedsundersøgelserne forestås af skolerne, og i samarbejde med analysefirmaet Ennova A/S, Århus udarbejdes resultaterne af undersøgelserne i forskellige benchmarkingrapporter til brug for gennemførelsen af de efterfølgende BM/BL forløb. Dokumenter og formidling af projektresultater I det store og omfangsrige projekt er der udarbejdet en del dokumenter. På dette sted vil vi gerne omtale 3 kompendier, som er opbygget med en indre sammenhæng og som danner grundlag for formidlingen af projektresultaterne og i den praktiske gennemførelse af BM/BL forløb:
3 1. En model for netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt Hans Jørgen Knudsen DEL, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært proceskonsulenter, ESB-koordinatorer og andre nøglemedarbejdere ifm BM/BL-forløb 2. Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt - Hans Jørgen Knudsen DEL, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært skolernes strategiske ledelse og afdelingernes driftsledelse 3. Guide til netværksbaseret benchlearning BL guide Anne Birthe Mortensen, ABM konsultation, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært dem der på skolerne er involveret i den praktiske gennemførelse af BM/BLforløb Se også nedenstående afsnit. Website På ESB-netværkets website findes også: Oversigt over Deltagende skoler og uddannelser samt igangsatte forbedringsaktiviteter Notat om Videokonference som værktøj i benchlearning Artikel om Netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt. Evalueringsrapport over Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis. Samt øvrige dokumenter om projektets gennemførelse og resultater. Projektledelsen Den ansøgende skole på ESB-netværkets vegne har været Randers Tekniske Skole. Projektledelsen har været: Lars M. Madsen, kst. direktør Randers Tekniske Skole og ESB-netværket Jens Chr. Agger, konsulent ESB-sekretariatet Projektsekretariat og yderligere informationer ESB-netværkets sekretariat v / Lajla Pedersen, ProjektCare har fungeret som projektsekretariat. Yderligere oplysninger om projektet og projektdokumenter kan fås ved henvendelse på tlf eller mail lajla@esb-netvaerk.dk På vegne af projektledelsen Lars M. Madsen
4 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Benchlearning processen Det skal være en læreproces Projektet skal være strategisk forankret Der skal indgå systematisk videnarbejde Det skal blive til kompetenceudvikling Det skal implementeres Ledelsens rolle... 19
5 0. Indledning Dette kompendium henvender sig til skoleledelser især den del af ledelsen der har ansvaret for den daglige drift og for udvikling og forbedring af praksis, men også til den strategiske ledelse i forbindelse med f. eks. fastlæggelse af strategiske mål og handlinger. Erfaringerne fra projektet viser, at der ingen tvivl er om, at hvis den ledelsesmæssige opbakning er til stede og de nødvendige ressourcer blive afsat, så kan der skaffes bedre og mere gennemgribende forandringer i skolernes praksis end tilfældet har været på nogle af skolerne. Mange forbedringer har været lidt for tilfældige, nogle end ikke identificeret 1 og nogle forbedringer fandt sted på områder, der ikke var ønsket på forhånd, men som blot blev kopieret og brugt fordi de blev præsenteret af deltagerne fra en partner-skole. Det har overrasket os hvor forholdsvis tilfældigt forbedringsprojekter gribes an, hvis der ikke gøres noget særligt for at gøre det mere fokuseret og målrettet. De fleste vil gerne lære noget, og de har som hovedregel ikke problemer med at skulle lære noget af andre skoler 2, men den strategiske og ledelsesmæssige kobling var ganske ofte ikke særlig tydelig eller tæt.. Kompendiet er forholdsvis kortfattet og koncentrerer sig om de forhold, der bør indgå i ledelsernes overvejelser når der skal gennemføres benchlearning. Udarbejdelsen har fundet sted på baggrund af et tæt samarbejde mellem de to eksterne konsulenter og ledere, proceskonsulenter og ESBkoordinatorer, der har fulgt projektet til dørs og har givet værdifuld inspiration og vejledning undervejs. Hans Jørgen Knudsen DEL er hovedansvarlig for udarbejdelsen. Kompendiet skal ses i et samspil med de 2 andre centrale kompendier i projektet: En model for netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt Guide til netværksbaseret benchlearning BL guide 1 Nogle skabte faktisk forbedrede tilfredshedsresultater, men de vidste bare ikke hvorfor det skete 2 Det skal dog nævnes at de fleste foretrækker skoler, der ikke er umiddelbare konkurrenter i dagligdagen selvom det på mange måder ville være nemmere og mere effektivt at samarbejde med de skoler der ligger tættest på 5.
6 1. Benchlearning processen Benchlearning er i princippet en metode, der handler om at sammenligne sig med andre m.h.p. at lære af processen. I den forholdsvis stramme version, der er beskrevet i dette kompendium er det også en proces, der tager udgangspunkt i en strategisk vision (eller ambition) og som resulterer i en ny og bedre praksis. Se følgende illustration: Benchlearning processen Ambition Videnarbejde Forberedelse Kompetenceudvikling Ny praksis Hvad skal der til for at der kan skabes videndeling? Hvad skal der til for at der kan skabes kompetenceudvikling? Hvad skal der til for at kompetencen kan blive til ny og bedre praksis? Hvis det skal kunne lade sig gøre 3 er det nødvendigt med: En afklaring af hvilket område skolen har brug for at forbedre (ambitionen) En forberedelse som omfatter undersøgelse af hvem man kan lære noget af, en afhandling med den pågældende om vilkår og betingelser og således om hvad der skal til for at den nødvendige videnindhentning og videndeling kan blive resultatet En videndelingsproces, der etableres skolens betingelser og således vedrører det, man gerne vil vide for at den nødvendige kompetenceudviklingsproces kan etableres En kompetenceudviklingsproces, der tilfører skolen den kompetence (i organisatorisk forstand), der gør det muligt at skabe de ønskede forbedringer af praksis En implementeringsproces med fokus på at de tilsigtede resultater kan opnås Det er næsten indlysende at den ledelsesmæssige involvering er helt nødvendig ikke mindst i forbindelse med fastlæggelse af ambitionen og sikringen af at implementeringen faktisk finder sted. 3 Og man kan naturligvis godt lære noget af andre uden at køre hele modellen igennem 6.
7 Ledelsen skal derfor afgøre om: benchlearning er en proces, der både tager udgangspunkt i skolens ambition og som skaber resultater benchlearning er organiserede besøg med henblik på at søge at lære noget af hinanden på særligt udpegede områder benchlearning er noget andet og i givet fald vad det da er 7.
8 2. Det skal være en læreproces Forudsætningen for at benchlearning faktisk finder sted er at det hele organiseres som en læreproces. En ambition, der skal realiseres forudsætter engagement, men bestemt også en hensigtsmæssig kombination af teoriarbejde og praksis: At lære fra praksis og forbedre den samtidig BM/BL-projektet i sig selv Læringen fra det Bemærkning: BM/BL-projektet betyder Benchmarking/Benchlearning-projektet Den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på er at organisere det som et Action Learning projekt, hvor forbedringen af praksis finder sted samtidig med læringen. Det forudsætter i sig selv, at der etableres et projekt, som vedrører det ønskede forbedringsområde og det igen at Problemstillingen formuleres og formål og konkrete handlingsorienterede mål fastsættes En projektgruppe sammensættes m.h.p. at sikre projektets realisering, og at eksterne parter inddrages med henblik på at indhente den fornødne viden Ressourcer i tilstrækkeligt omfang skaffes til veje både menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer Fokus på resultater og aktiviteter fastholdes, og at der løbende reflekteres over de indvundne erfaringer bl.a. gennem løbende opfølgning på gruppens arbejde og resultater Uden en aktiv ledelsesmæssig indsats går det derfor ikke. 8.
9 Ledelsen skal derfor sørge for: Valg af problemstilling og fastlæggelse af mål, Sammensætning af projektgruppe, Tilvejebringelse af ressourcer Den løbende opfølgning af gruppens arbejde 9.
10 3. Projektet skal være strategisk forankret Projektet skal være forankret i noget, som skolen mener, har værdi og betydning. Projekter, der gennemføres uden den nødvendige forankring i det skolen ønsker forbedret, har stor risiko for at mislykkes bl.a. fordi de aldrig får den fornødne ledelsesmæssige bevågenhed og derfor næppe heller de nødvendige ressourcer til gennemførelsen. Der er ofte mange ting en skole har brug for at få gjort, og der er derfor al mulig grund til at fokusere på det, der på den måde er vigtigt. I mange tilfælde hænger det også sammen med, hvad Undervisningsministeriet ønsker gennemført eller måske endog regeringen. Ikke mindst fordi det så ofte er forbundet med én eller anden form for økonomisk tilskyndelse. Det kunne f.eks. være områder som disse: Strategisk forankring Strategisk forankrede ambitioner Innovation Fastholdelse Teamorganisering Differentiering Ovenstående overskrifterne har naturligvis kød og blod. En ambition er en konkret målsat aktivitet m.h.p. forbedring Valget af forbedringsområde er således et felt, der vedrører den øverste ledelse enten gennem direkte involvering eller gennem andre former for tilkendegivelser (strategiske og klare udmeldinger). I den udstrækning der vælges sådanne strategisk interessante og nyttige områder, er det også langt lettere at skaffe de nødvendige ressourcer til gennemførelsen. Det er således vigtigt, at der ligger er en klar vision bag et benchlearning-projekt en vision, der ligger i klar forlængelse af skolens strategi, og som er klart og tydeligt kommunikeret. Det er imidlertid ikke nok. Der skal resultater til, og derfor er implementeringen en helt afgørende faktor for projektets succes. Hvis de gode resultater mangler, mister visionen hurtigt sin værdi. Det kan illustreres således: 10.
11 Vision og resultater Gode Kortvarig succes Vedvarende succes Resultater Dårlige Stagnation Tabt vision Svag Stærk Vision Implementeringen er mere indgående beskrevet i det følgende afsnit, men det er helt afgørende allerede fra starten at implementeringen er medtænkt i projektets allerførste fase. Man skal ville det, det skal være nyttigt, værdifuldt og nødvendigt så skal det nok blive en vedvarende succes. Ledelsen skal derfor: Finde den helt tydelige sammenhæng mellem den overordnede strategi og den ønskede forbedringsindsats Sikre at det valgte forbedringsområde er vigtigt, nyttigt og nødvendigt for skolen at bruge ressourcer på at forbedre Sørge for at den nødvendige beskrivelse af projektets mål, rammer og ressourcer er tilvejebragt og er i overensstemmelse med visionen Involvere sig aktivt i projektets liv gennem systematisk opfølgning og sparring med projektleder og/eller projektteam 11.
12 4. Der skal indgå systematisk videnarbejde I forbindelse med gennemførelsen af benchlearning-processer er videnindhentning, videnudvikling og videnspredning netop vigtige ingredienser. Det betyder, at det er den skole, der har brug for viden, som skal styre processen, og det betyder at den, der skal afgive viden er med på ideen og de valgte fremgangsmåder. Forudsætningen for at det kan lade sig gøre er, at parterne har lavet en aftale en slags kontrakt) om 1) hvad der skal ske 4, 2) hvilken viden, der er interesse for 5, 3) hvordan det skal foregå 6, 4) hvor det skal foregå, 5) hvor lang processen antages at være, 6) hvem der skal deltage, 7) hvem der skal være mødeleder og proceskonsulent og 8) hvilke gensidige forventninger parterne i øvrigt har til hinanden i forbindelse med videnarbejdet 7. Viden er en lidt uhåndterlig størrelse. Noget viden kan uden videre artikuleres (og bliver det), anden viden kan faktisk godt artikuleres, men bliver det måske ikke fordi afsenderen mener det er irrelevant, ikke tænker over det, tror at det ved modtageren da godt, så det er unødvendigt osv. Endelig er der den form for viden som nok er handlingsregulerende for afsenderen, men som han/hun bare ikke er bevidst om. Af gode grunde bliver det derfor ikke udtalt, men kan på den anden side lige netop være det, der er allermest afgørende for afsenderens særlige styrke. De forskellige former for viden hænger sammen som illustreret nedenfor: Artikuleret viden Eksplicit viden Uartikuleret viden der kan artikuleres Implicit viden Viden, der ikke kan artikuleres Tavs viden Noget kan tolkes Noget forbliver tavs Beskrivelse af fakta, opgaver og metoder Manuelle og mentale færdigheder Kan læses eller høres Kan spørges til Kan iagttages og tolkes Deklarativ viden det som kan artikuleres Procesviden det som kommer tilsyne i handling Som det fremgår, betyder det, at der skal arbejdes på forskellige måder for at få det bedst mulige ud af det: 4 Møder, interviews eller samtaler, deltagelse i (eller iagttagelse af) praktisk arbejde osv 5 Hvad skal viden bruges til (ambitionen) 6 Det praktiske arrangement og dets bestanddele 7 Hvad må resultaterne bruges til, hvilken gensidighed er der aftalt osv. 12.
13 Der skal overføres viden 8 fra afsender til modtager på mere eller mindre traditionel vis (1) Det som ikke umiddelbart siges, vil modtager kunne spørge ind til, og det er vigtigt både at forstå sammenhængen og få det at vide som afsenderen godt kan forklare, men som ikke bliver udtalt med mindre, man spørger om det 9 (2) Der skal skabes muligheder for at modtager kan iagttage de processer, der er involveret og derved få adgang til noget af den viden som kommer til udtryk i processen, men som afsenderen ikke selv er bevidst om 10 (3) NB! Pkt. 1, 2 og 3 refererer til figur på side 10 For at få et sammenhængende og dækkende billede af modtagerens viden er det nødvendigt at alle disse processer gennemføres. Det betyder imidlertid ikke at resultatet uden videre kan overføres til modtagerens praksis det som er god praksis på én skole under bestemte betingelser er ikke nødvendigvis brugbar på en anden skole med andre vilkår og forudsætninger. Derimod er resultatet en vigtig inspiration til det fortsatte videnarbejde. Der skal således arbejdes med den indhentede viden, og det skal præciseres hvad det er for en viden (videnresultat) man nu ligger inde med: Videnresultatet Tale og iagttage Analysere Resultater Udveksling af eksplicit viden på det ønskede område Iagttagelse af processer for at afdække procesviden Spørge til sammenhænge og mentale modeller Fond af viden om og viden hvordan Den indhentede viden handler bl.a. om, hvad de andre gør, og hvordan de gør det. Projektgruppen må imidlertid bearbejde resultatet i forhold til den oprindelige problemstilling og søge at finde frem til hvad og i hvilket omfang den indhentede viden kan bruges til forbedring af egen praksis. Analysen kan føre til forslag om ændringer i praksis - eller for den sags skyld forslag til at ændre den oprindelige problemstilling fordi videnresultatet tyder på, at man hellere skulle gøre noget helt andet end oprindeligt tænkt. 8 Såkaldt eksplicit viden 9 Den såkaldte implicitte viden 10 Den såkaldte procesviden 13.
14 Projektgruppen antages at præsentere analyseresultaterne for ledelsen. Ledelsen skal derfor: Sikre at den nødvendige analyse finder sted og deltage i drøftelsen af resultaterne bagefter Medvirke til at tilgængelige data (f.eks. analysemateriale fra tilfredshedsundersøgelser) indgår i drøftelserne og i de efterfølgende afgørelser Tage stilling til hvilke konsekvenser analyserne skal have for evt. ændring af praksis og hvad det betyder for udviklingen af den organisatoriske kompetence Involvere de nødvendige aktører i projektets fortsættelse og skabe mål og rammer for fortsættelsen 14.
15 5. Det skal blive til kompetenceudvikling Dybest set handler det om, at skolen skal blive bedre til at udføre sin kerneydelse på et eller flere områder. Det betyder, at det er skolens organisatoriske kompetence, der er på spil, og det betyder, at det er det, der skal til for at levere kerneydelsen som er omfattet: Organisatorisk kompetence Teknologi Organisering Medarbejdere Kultur Det betyder igen, at det ikke blot handler om at medarbejderne måske skal kunne gøre noget andet eller gøre nogle ting på en anden måde, men at også de øvrige elementer i den organisatoriske kompetence skal indgå i drøftelserne. Måske skal der arbejdes med en anden og mere moderne form for teknologi, eller den skal måske bruges anderledes? Måske skal man organisere sig anderledes f.eks. arbejde i team i stedet for som enkelt-individer? Eller måske er det hele kulturen, der skal ændres? Ledelsen skal derfor: Sikre at den nødvendige analyse af konsekvenserne for den organisatoriske kompetenceudvikling finder sted og deltage i den efterfølgende drøftelse og den nødvendige efterfølgende beslutningsproces Medvirke til at tilgængelige data (f.eks. analysemateriale fra tilfredshedsundersøgelser) indgår i drøftelserne og i de efterfølgende afgørelser Tage stilling til hvilke konsekvenser analyserne skal have for evt. ændring af praksis og hvad det betyder for udviklingen af den organisatoriske kompetence Iværksætte og monitorere en kompetenceudviklingsproces som er mål- og rammesat, og som omfatter alle de nødvendige elementer i den organisatoriske kompetence. 15.
16 6. Det skal implementeres Hele benchlearning-processen er ikke meget værd, hvis der ikke sker forandringer og forbedringer i praksis. Som allerede nævnt skal implementeringen derfor medtænkes fra starten. Det i sig selv betyder dog ikke, at det lykkes. Der er ofte indbygget ganske kraftigt virkende forhindringer i mange organisationer. I mange tilfælde kan man sondre mellem to lag i organisationen: Det såkaldt talende lag, som består af dem, der formulerer strategier og planer, dem der taler om dem både udadtil og indadtil, og dem, der langt hen ad vejen formulerer mål og sætter rammer Det såkaldt handlende lag, som består af den del af organisationen, der varetager den daglige drift. Det er dem, der er optaget af dagen og vejen, som skal overholde produktionskrav og leve bedst muligt op til de forskellige forventninger der stilles til dem oppefra, nedefra og udefra De to organisatoriske lag taler oftest til eller om hinanden, men knap så ofte med hinanden. Det kan således nemt føre til, at når det talende lag formulerer visioner, ønsker og forventninger til det handlende lag så mødes de med udsagn som: Det er en fin ide, men det er faktisk lige sådan, vi allerede gør og har gjort i rigtig lang tid. Det lyder som et glimrende forslag det vil passe rigtig godt for afdeling X. Her er omstændighederne imidlertid helt anderledes, så det duer ikke rigtigt til os. Det ville selvfølgelig kunne lade sig gøre blot kræver det naturligvis flere ressourcer/en anden ledelse/ændrede vilkår osv.. Det ville ikke være svært at fortsætte listen over begrundelser for ikke at ændre på noget. Det er derfor vigtigt at der etableres en forbindelse imellem de to organisatoriske niveauer: Implementering og projektgruppe Sætter mål og rammer for nye måder at arbejde på Det talende lag, hvor principper og visioner bliver udtalt Hævder f.eks. at det: Projektgruppen som det mulige og nødvendige led der har ansvaret for at det sker allerede er implementeret primært beregnet på andre andre/andet forhindrer at det kan implementeres Det handlende lag, som udgør organisationens praksis 16.
17 For at få sammenhæng mellem visioner og handlinger skal nogle eller noget have ansvaret for at det faktisk sker. I benchlearning-projekter eller andre udviklingsopgaver vil det være nærliggende om ansvaret i første omgang gives til den nedsatte projektgruppe. Der er flere gode grunde hertil: Projektgruppen har det bedste kendskab til det, der skal implementeres. Medlemmerne vil almindeligvis være engagerede, men stadig (oftest) også være en del af det handlende lag en del af et projekt og en del af den daglige drift. Netop dette dobbelte medlemskab er velegnet til at forene viden og teorier med den praktiske implementering og deraf følgende forbedring af praksis: Det dobbelte medlemskab Viden anvendelse Projektgruppe Benchlearning Arbejdsenheder og team Viden forvaltning Det er imidlertid ikke en let opgave for en projektgruppe at være den nødvendige forbindelse mellem de to organisatoriske lag. Der skal skabes engagement og energi, viden og magt og indflydelse for rigtig at få det til at lykkes. Og projektgruppen vil almindeliges ikke have magten og indflydelsen. Derfor er ledelse vigtig også her. 17.
18 Ledelsen skal derfor: Forsyne projektgruppen med den nødvendige legitimitet og de ressourcer der skal til for at realisere fastsatte mål Være sparringspartner og støtte for projektgruppen i forbindelse med selve implementeringsprocessen Træffe evt. nødvendige (og måske) ubehagelige beslutninger Sikre at alle berørte personer inddrages og at mål og rammer for kompetenceudviklingen og forbedringen af praksis fastlægges Følge og monitorere implementeringsprocessen indtil den er fuldført og/eller projektet overgår til alm. drift eller ophører sin eksistens 18.
19 7. Ledelsens rolle Ledelse er som bekendt noget med at opnå resultater gennem andre. Nogle af de elementer, der indgår i ledelse er: At man kan pålægge andre bestemte opgaver At man kan tildele andre visse privilegier og/eller goder At man udøver en vis kontrol overfor andre Disse ingredienser indgår også i ledelsen af benchlearning-projekter. Projektet skal være forankret i en enhed og hos en ledelse og skal kunne bidrage til målopfyldelse på et eftertragtet område (ambitionen), andre (projektgruppen) skal pålægges arbejdet med at gennemføre det, rollerne skal fastlægges (f.eks. valg af projektleder), projektet skal have tildelt ressourcer for at kunne løse sin opgave, og projektet skal følges til dørs (sparring og kontrol) for at sikre at opgaven er løst tilfredsstillende. Alt det forudsætter ledelsens særdeles aktive medvirken. Og det er måske den virkelige læring fra benchlearning-projektet: Uden aktiv og systematisk medvirken fra den ansvarlige ledelse opnås de tilsigtede resultater kun ved held og tilfældigheder. Og det er jo netop ikke tanken med et benchlearning-projekt. Man sætter det i gang med henblik på at realisere sin ambition og skabe forbedret praksis som følge af den igangsatte benchleaningproces. Det betyder i virkeligheden, at ledelsen skal være der hele tiden, og det kræver naturligvis en indsats ved siden af alt det andet, en ledelse skal foretage sig. Ledelsen skal derfor systematisk have øje for: Hvad havde vi planlagt? Hvad skete? Hvorfor denne forskel? Hvad kan vi lære af det? Og stille disse spørgsmål igen og igen gennem hele benchlearning-forløbet. 19.
20 Appendix Projektdeltagere og organisering Deltagende skoler Odense Tekniske Skole Selandia-CEU Randers Tekniske Skole EUC Lillebælt Århus Tekniske Skole Erhvervsskolen Hamlet Uddannelsescenter Herning EUC Vest Aalborg Tekniske Skole CEU Kolding Dalum UddannelsesCenter Vitus Bering Danmark Bornholm Erhvervsskole CEUS Vordingborg Gymnasium Nykøbing Katedralskole BL-projektets styregruppe Lars Michael Madsen Randers Tekniske Skole / ESB-styregruppen Per Hansen Undervisningsministeriet Philip Pedersen Undervisningsministeriet Anders la Cour København Tekniske Skole / ESB-styregruppen Michael Kaas Andersen Selandia CEU / ESB-styregruppen Kim Klausen Vitus Bering Danmark Tina Lindegaard Pedersen Aalborg Tekniske Skole Hans Jørgen Knudsen DEL Anne Birthe Mortensen ABM Konsultation Jens Chr. Agger ESB-sekretariatet BL-projektets følgegruppe Lars Michael Madsen Randers Tekniske Skole / ESB-styregruppen Lisbeth Jensen Specialundervisningscentret Egedam, Hillerød / ESB-netværket Svend Erik Røpke Johansen SCKK Bente Kristensen Copenhagen Business School, Handelshøjskolen i København Hans Støttrup Jensen CVU Midt-Vest Michael R. Welling Nykøbing Katedralskole / ESB-styregruppen Kent West Kristensen VUC Holstebro-Lemvig-Struer / ESB-styregruppen Bo Söderberg Danmarks Evalueringsinstitut Britta Martinsen SOSU lederforening / ESB-netværket Jens Chr. Agger ESB-sekretariatet 20.
Projekt: Benchlearning professionalisering af netværksbaserede
Evaluering af Projekt: Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis Projektnr.: 2006-016 December 2007 Evalueringsrapporten er indskrevet i SCKK s evalueringsskabelon
Læs mereReferat fra FU-møde den 3. februar 2009 kl. 10.00-15.30 på Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ
Deltagere: ESB-netværkets forretningsudvalg o Anette Halvgaard (AH) o Anne Albertsen (AA) o Kent W. Kristensen (KWK) o Michael Kaas-Andersen (MKA) ESB-sekretariatet o Jens Chr. Agger (JCA) o Lajla Pedersen
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereAppendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004
Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereEn model for netværksbaseret benchlearning. - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt
En model for netværksbaseret benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt December 2007 Forord ESB-netværket og projektansøgning I 2003 blev ESB-netværket etableret med et af formålene,
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereES Benchmarkingnetværket samlet
ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse ES Benchmarkingnetværket samlet Svarprocent: % (24.372 besvarelser ud af 37.85 mulige) ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse [1] Indledning ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse
Læs mereBenchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen
Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereKvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole
Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole Anne Birthe Mortensen Kvalitetskoordinator, Tradium 22. September 2010 Hvad er kvalitet? Kvalitet
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereOM REG LABS FOKUSANALYSER
OM REG LABS FOKUSANALYSER REG LABS FOKUSANALYSER HIDTIL: Traditionelle erhverv i videnøkonomien Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet Universiteter som regionale vækstmotorer Fremtidens iværksætterpolitik
Læs mereOpsamling fra ESB-styregruppens strategidag den 30. august 2012.
Opsamling fra ESB-styregruppens strategidag den 30. august 2012. I forlængelse af tidligere drøftelser i ESB-styregruppen var konsulent Julie Sigsgaard, Clavis inviteret til at facilitere styregruppens
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereReferat af FU-møde den 19. august 2009 på Selandia CEU, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse bestyrelseslokalet
Deltagere: ESB-netværkets forretningsudvalg o Anette Halvgaard (AH) o Michael Kaas-Andersen (MKA) o Mogens Schlüter (MS) ESB-sekretariatet o Lajla Pedersen (LAP) Afbud: o Kent W. Kristensen (KWK) August
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereESB-netværkets retningslinjer
ESB-netværkets retningslinjer 1. Netværkets navn Netværkets navn er Evaluering Samarbejde Benchmarking-netværket. Navnet forkortes ESBnetværket. 2. ESB-netværkets medlemsgrundlag og samarbejdspartnere
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereUDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015
UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereTids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE
Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE Implementering af forløbsmodel Tids- og handleplan fase 2 og 3 (PIXI-Udgave) Side 2 Indhold 1. BAGGRUND...
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVirksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.
Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereHvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?
Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog
Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereEffektiv eksekvering og implementering af strategi
Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereIdegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller
Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mereVelkommen til Klyngemøde
Velkommen til Klyngemøde GGK-møde i Øst-klyngen Næstved 7.9.16 Formål og dagsorden: at støtte udviklingen af UBU-fremme-strategier gennem erfaringsudveksling mellem de deltagende kommuner at afstemme forventninger
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereFra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup
Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereIdeerne bag projektet
Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereProjektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.
Læs mere