Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?"

Transkript

1 FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere føler sig stressede. Hvad der er op og ned i dette spørgsmål, har Rockwool Fondens Forskningsenhed set på i en række analyser af tilfredsheden med en, sammenhængen mellem og skat, og børn, hvor meget omsorgen overfor børn fylder, og hvorfor ældre stopper med at arbejde. For mænd er der stort set ingen virkning på en af at have børn den forbliver den samme før, under og efter, der er børn i hjemmet. For kvinder falder en med omkring 1 time om dagen, mens der er børn. Sidenhen er mødrene tilbage med en, der svarer til den, de havde, før de fik børn. Marginalskat og hvad man vinder på karrusellerne, taber man på gyngerne Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder ikke meget for ægtefællers samvær mindst, når manden forlader arbejdsmarkedet Der er ingen tvivl om, at der er behov for, at der arbejdes mere i fremtiden for at opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag. Det tyder bare ikke på, at der er nogen klar sammenhæng mellem skattens størrelse og ens længde, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det er kun, når kvinden trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, at hun tilbringer mere tid med manden end før, mens det ikke har nogen betydning, når det er ham, der trækker sig tilbage. Det fremgår af en undersøgelse, hvor det er den faktiske, der indgår, og ikke den aftalte eller normale. Hvor der er en sammenhæng mellem den normale den tid beskæftigede angiver, de arbejder og marginalskattens størrelse, er dette stort set ikke gældende, når det er den, der angives, når man udfylder et sregnskab. Trækker parterne sig tilbage samtidig, betyder det heller ikke, at fritiden tilbringes mere sammen, men det gør, at de begge har meget mere fritid hver for sig. Der er også den forskel, at mens sammenhængen mellem mænds og marginalskatten er positiv lavere skat, mere arbejde er den negativ for kvinder lavere skat, mindre arbejde og de to sammenhænge udligner stort set hinanden. I dette nyhedsbrev tages også andre aspekter af familiens rolle op, herunder hvor store forskelle, der er i børneomsorgen mellem forskellige familier i både Danmark, England og Canada. Også forældrenes tid brugt på børnene op til en skilsmisse belyses nærmere. Børneomsorg i forskellige lande, børneomsorg og skilsmisse, osv. Familien arbejder så meget, den ønsker Arbejdstid og familien Det viser sig, at ønskerne til ændret i stort omfang tilgodeses. Dem, der ønsker at arbejde mindre, gør det også sidenhen, og tilsvarende arbejder mange af dem, der vil arbejde mere, det også efter en tid. Ubalance mellem ens længde og ønskerne til den er da også blevet mindre over årene, selvom der selvfølgelig altid vil være nogle, der ønsker at ændre deres. Arbejdstidsønsker/ og skat/børn og skilsmisse/ pensionering og samvær Af Jens Bonke Rockwool Fondens Forsknings enhed, februar

2 Kun lille ubalance i ønsket N æsten al den tid, der bliver lagt på det danske arbejdsmarked, har et omfang, som den enkelte er tilfreds med. Det viser en ny analyse af et tidsstudium bestående af godt vokseninterview i 2008/2009. Heraf fremgår det, at knap 95 pct. af alle de timer, der arbejdes i Danmark, er timer, som er i overensstemmelse med ønskerne til ens længde. Det betyder, at den danske arbejdsstyrke i meget høj grad er tilfreds med sin. Studiet slår altså en pæl igennem de forlydender, der ind imellem er i pressen om, at store dele af arbejdsstyrken synes, de arbejder alt for meget. Det synes de ikke. Langt de fleste i Danmark er tilfredse med deres. I studiet har de deltagende svaret på, om de var tilfredse med deres. I runde tal svarer tre fjerdedele, at de er tilfredse med den, de har. En fjerdedel vil gerne se ændringer altså enten arbejde mere eller mindre. Denne fjerdedel har også svaret på, hvor mange timer de ville ønske, at de kunne arbejde mere eller mindre, og svaret er omkring 8 timer om ugen. Figur 1: Tilfredse og utilfredse timer lagt på arbejde i Danmark. 2008/ Procent Det fremgår af figur 1, at der er tilfredshed med knap 95 pct. af en, så det er de sidste fem procent tid, som de arbejdende gerne ville have været foruden. Dem, der gerne ville arbejde mindre, står for 3,3 pct. af ubalancen, mens dem, der gerne vil arbejde mere, end de gør, står for 2,4 pct. Der er altså kun en mindre forskel i, hvor stor en del af ubalancen, de hver især står for. Vi indretter os Den store tilfredshed med en i Danmark hænger sammen med, at de fleste er i stand til at indrette sig efter deres behov. Er man utilfreds, så reducerer eller øger man antallet af arbejdstimer, eller alternativt man bringer sig på anden vis i en situation, som gør, at tilfredsheden stiger. Det viser en anden del af samme analyse. Et panel af mennesker på 763 beskæftigede har nemlig med syv-otte års mellemrum svaret på de samme spørgsmål: Om de vil foretrække at arbejde, som de gør, eller om de gerne vil have ændringer? Tilbage i 2001 gav 19 pct. af de spurgte udtryk for, at de gerne ville arbejde mindre, mens 7 pct. gav udtryk for, at de gerne ville arbejde mere. Syv-otte år senere i løbet af 2008 og 2009 blev de samme 26 pct. utilfredse mennesker spurgt igen, om de nu var blevet tilfredse? Svaret var, viste det sig, at langt de fleste havde formået at komme i en situation, som gjorde dem mere tilfredse end tidligere. Af de 19 pct., der oprindelig mente, at de burde arbejde mindre, havde 11,5 procentpoint (svarende til seks ud af ti) nu en, som de betragtede som passende Arbejdstimer, man gerne ville have haft Arbejdstimer, man gerne ville have været foruden Arbejdstimer, man er tilfreds med For dem, der i 2001 gerne ville arbejde mere, var resultatet det samme, dog endnu mere udtalt: Syv ud af ti var syv-otte år senere tilfredse, og en i gruppen var øget med godt otte timer om ugen. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kun en meget lille andel af den samlede er forbundet med en utilfredshed over enten at arbejde for lidt eller for meget. 2

3 Gifte mænd med lavere marginalskat arbejder længere, gifte kvinder kortere M arginalskat og hænger forskelligt sammen for gifte mænd og kvinder. For mænd er sammenhængen, at 10 pct. mindre marginalskat er ensbetydende med 36 minutters længere gennemsnitlig om ugen. For kvinder forholder det sig modsat: En mindre marginalskat er ensbetydende med, at kvinder i gennemsnit arbejder 88 minutter kortere om ugen, jf. tabel 1. Eller det vil sige: Det er i hvert fald den, henholdsvis mænd og kvinder angiver som den normale, og som ofte svarer til den, der er aftalt med deres arbejdsgiver. Tabel 1: Minutter pr. uge ved 10 pct. lavere marginalskat Gifte/samlevende mænd Gifte/samlevende kvinder Normal Faktisk (+26) (-12) Mens lavere marginalskat hænger sammen med længere for mænd, forholder det sig modsat for kvinder. En parentes betyder, at tallet ikke er statistisk signifikant. Billedet er nemlig et lidt andet, når man ser på sammenhængen mellem marginalskat og den tid, som befolkningen rent faktisk arbejder kaldet den faktiske. Det viser en analyse af data fra 2008 og 2009, hvor godt danskere udfyldte et detaljeret skema over deres tidsforbrug over to dage. Mens det for mænd gør sig gældende, at lavere skat hænger sammen med højere normal, så betyder det ikke, at de også rent faktisk arbejder lige så meget mere. Den faktiske er nemlig ved 10 pct. lavere marginalskat kun 26 minutter længere om ugen. Forskellen er så lille, at der rent statistisk ikke er tale om nogen forskel. For kvinder ses det samme billede, men altså med modsat fortegn. Mens den lavere skat hænger sammen med lavere normal, så forsvinder sammenhængen, når fokus rettes mod den faktiske. Den faktiske er ved 10 pct. lavere marginalskat kun 12 minutter lavere, og også her gælder det, at det ikke er noget statistisk sikkert tal. Hvis en ændret skat kun marginalt flytter på, hvor meget vi reelt arbejder, så vil den potentielle effekt af en skattereform virkningen på arbejdsudbuddet formentlig være overvurderet. Uddannelse Det viser sig ligeledes, at der er forskelle på kønnene, når det kommer til sammenhængen mellem skat, og uddannelse. Det er således alene de ikke-uddannede mænd, der er drivende for sammenhængen mellem lavere skat og længere normal. For disse hænger ti pct. lavere marginalskat sammen med en 37 minutters længere arbejdsuge, jf. tabel 2. Anderledes forholder det sig for kvinder. Det er her især kvinder med videregående uddannelse, der har lavere normal i sammenhæng med en lavere marginalskat, nemlig hele 102 minutter om ugen. For denne gruppe gælder i øvrigt, at også den faktiske er signifikant kortere ved 10 pct. lavere marginalskat, nemlig 48 minutter om ugen. Tabel 2: Minutter pr. uge ved 10 pct. lavere marginalskat Normal Mænd Faktisk Normal Kvinder Faktisk Ikke uddannet (+30) Videregående uddannelse (+17) Det er især ikke-uddannede mænd og kvinder med en videregående uddannelse, hvis er svinger med marginalskatten. 3

4 Børns alder uden betydning for fædres F ædre arbejder, som de plejer, uanset om de har børn, børnene er små, store eller måske endda rejst hjemmefra. Det viser en analyse af den danske befolknings tidsforbrug, som bygger på data fra henholdsvis 2001 og 2009, og som har fulgt de samme forældre over perioden. Ikke overraskende arbejder mødrene mindre, når de får børn. For en almindelig dag altså et gennemsnit af alle ugens syv dage arbejder en mor godt en time mindre i gennemsnit. Når børnene så en dag flytter hjemmefra, bliver en igen længere, nemlig med omkring tre kvarter på en almindelig dag. Samme mønster ses ikke for fædrene. De arbejder stort set lige meget, uanset om børnene er små, store eller flyttet hjemmefra. Små børn koster fritid I analysen deles de voksnes tid op i fem kategorier: Børneomsorg, husholdningsarbejde, betalt arbejde, fritid og søvn. En række personer har i både 2001 og 2008 angivet, hvad de bruger deres tid på. Det giver mulighed for at følge deres tidsforbrug hen over livsfaser. Fx hvad der Figur 2: Tid brugt på arbejde på en gennemsnitlig ugedag for mænd og kvinder Yngste under 7 år Yngste 7-17 år Ingen hjemmeboende Mænd Kvinder Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kvinder med børn arbejder i kortere tid end kvinder, der ikke har børn. Mænds er mere konstant, uanset om de har børn eller ej. sker med de voksnes tid, når de går fra at være uden børn til at have et barn. Og bevægelsen fra småbørnsfamilien til en familie med større børn og unge (yngste over 6 år). Og endelig fra fasen med store børn til livet efter at de er flyttet hjemmefra. Kvinder med børn under 7 år adskiller sig fra dengang, de var uden børn, på tre tidskategorier, jf. tabel 3. Tabel 3: Tidsforbrug i forskellige livsfaser kvinder Fra barn Fra barn Fra uden barn under 7 år på mellem 7 og til barn til barn mellem 17 år til ingen under 7 år 7 og 17 år børn hjemme Børneomsorg + Husholdningsarbejde Arbejde + Fritid + Søvn Anm: Fra barn under 7 år til barn mellem 7 og 17 år øger kvinderne deres tid på arbejde men bevægelsen er i denne analyse ikke signifikant. Et + og et betyder signifikant ændring af tidsforbrug i henholdsvis op- og nedadgående retning. betyder, at bevægelsen er for lille til at være signifikant. Ikke synderligt overraskende bruger de mere tid på børneomsorg (godt to en halv time hver dag), og den tid tages i lige stort omfang fra arbejde og fritid. Tiden til husholdningsarbejde holder samme niveau i alle livsfaser, nemlig omkring tre til tre en halv time dagligt. Tabel 4: Tidsforbrug i forskellige livsfaser mænd Fra barn Fra barn Fra uden barn under 7 år på mellem 7 og til barn til barn mellem 17 år til ingen under 7 år 7 og 17 år børn hjemme Børneomsorg + Husholdningsarbejde Arbejde Fritid Søvn + Som nævnt, skruer kvinder op for arbejdet, når de ikke længere har hjemmeboende børn, mens fritiden allerede bliver længere, når børnene kommer i skolealderen. Det betyder så, at når børnene flytter hjemmefra, er det ikke kvinders fritid, der bliver længere, men derimod deres. 4

5 Udviklingen i tidsforbruget for mænd har lignende træk, om end visse niveauer er forskellige. Også mænd bruger hen over livsfaserne stort set samme tid på husholdningsarbejdet. For dem er niveauet blot lavere end for kvinderne, nemlig to til to en halv time dagligt. Mænd, der har et barn under 7 år, adskiller sig med hensyn til tidsforbrug fra dengang, de var uden børn på to tidskategorier. Også de bruger mere tid på børneomsorg, og tiden tages næsten rent fra deres fritidsaktiviteter. Mændene sover i øvrigt mindre end kvinderne gennem alle livsfaserne. I forhold til kvinderne får mændene omkring en halv times mindre søvn i døgnet. De henter dog lidt ekstra søvn, når børnene flytter hjemmefra. Om data I perioden fra april 2008 til maj 2009 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvad danskerne bruger deres tid på voksne (18-74-årige) og hjemmeboende børn over seks år besvarede i perioden et spørgeskema og udfyldte døgnrytmeskemaer for to udvalgte dage en hverdag og en weekenddag. Døgnrytmeskemaerne viser, hvad danskerne har lavet, fra de stod op om morgenen, til de gik i seng om aftenen. Der er gennemført en lignende undersøgelse i Nogle personer har deltaget i begge undersøgelserne. Det giver særlige muligheder for at følge disse personers tidsanvendelse. Fx kan man undersøge, om de, der tidligere har sagt, at de ønsker at arbejde mindre, rent faktisk gør noget ved det. Eller om det bliver ved ønsket. Skilsmisser under opsejling påvirker ikke tid til børneomsorg men der er andre konsekvenser B ørn af forældre, der siden bliver skilt, får samme mængde omsorgstid som alle andre børn. Det viser en analyse, som baserer sig på data fra 1987, hvor 820 børnefamilier har registreret, hvad de brugte tiden til på både en hverdag og en dag i weekenden. Grunden til, at analysen baserer sig på data, som snart er 30 år gamle, er netop, at de har en alder, som gør det muligt at sammenholde dem med, hvad der siden skete for de voksne og børnene i de deltagende familier. En af konklusionerne er, at man ikke forud for en skilsmisse kan registrere nogen form for omsorgssvigt, målt på den tid forældrene bruger sammen med deres børn. I forhold til de deltagende familier har det været muligt at dele dem op i tre grupper: Den ene er gruppen, der blev skilt kort tid efter 1987, nemlig inden for fire år. Den anden gruppe blev skilt inden for 5-14 år, og den tredje er ikke blevet skilt. For disse tre grupper gælder det, at der ikke kan registreres nogen forskel i den tid, forældrene bruger på deres børn, hvad enten det er yngste eller næstyngste barn i familien, det drejer sig om. Både faren og moren har i årene forud for skilsmissen brugt lige så meget tid sammen med deres børn som forældre, der siden hen bliver skilt. 5 Størst effekt i den tidlige skolealder Det har også været muligt at følge børnene efter skilsmisserne med henblik på at undersøge, hvordan det går dem som voksne. Fire forhold er målt for disse nu voksne, tidligere skilsmissebørn, nemlig om de som 27-årige har fået taget en videregående uddannelse, om de er blevet gift, har en samlever, og om de har fået børn, jf. tabel 5. Det viser sig, at de, der var 0-6-årige, da mor og far blev skilt, som voksne ligner andre. De adskiller sig hverken på den ene eller anden parameter. Anderledes forholder det sig med dem, der var 7-13 år ved skilsmissen. De har i mindre grad end andre fået en Tabel 5: Skilsmissebørn som 27-årige, relativt til andre Alder ved forældrenes skilsmisse Videregående uddannelse Gift Samlevende Har børn 0-6 år 7-13 år 10 pct. 8 pct. +12 pct år +16 pct. Dem, der var 7-13 år ved skilsmissen, har i mindre grad fået en videregående uddannelse.

6 videregående uddannelse, er i mindre grad gift og er i højere grad samlevende. Det sidste større andel samlevende er ligeledes gældende for dem, der ved forældrenes skilsmisse var år. Det er derimod ikke nogen sammenhæng mellem forældrenes skilsmisse, mens man var mindreårig eller skolebarn, og det at få børn i en tidlig alder. Det kan på baggrund af disse tal ikke konkluderes, at det er selve skilsmissen, som har ført til disse resultater for de nu voksne børn. Man må formode, at nogle af forældrene blev skilt, fordi der på forskellig vis var mistrivsel i forholdet. Denne mistrivsel kan lige så godt som selve skilsmissen have betydning for, hvordan det siden går børnene. Ulighed børn imellem er markant undervurderet F orskellene i børns opvækstvilkår er markant større end hidtil antaget. Det viser sig, når man vælger mere nøjagtige mål end det almindelige ulighed i forældrenes indkomst. De mere nøjagtige mål er tid og penge brugt direkte på børnene. Disse mål er brugt i en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet, og som for den danske dels vedkommende bygger på to kilder: Dels godt personers registrering af deres tidsforbrug to dage i 2001, dels et samtidigt survey af omkring husholdningers forbrug. Med det normale mål, altså ulighed i forældrenes indkomst, er ulighed mellem børnefamilier i Danmark moderat. Danmark er et af de økonomisk set mest lige samfund, og det gælder også børnefamilier. Lighed, eller mangel på samme, måles med den såkaldte gini-koefficient, der ligger et eller andet sted mellem nul og én. Den ville være nul, hvis alle tjente det samme, og én, hvis ét menneske tjente alt, og resten ingenting. I Danmark er gini-koefficienten for børnefamilierne 0,20, jf. tabel 6, mens den er 0,28 i Storbritannien og 0,24 i Canada. Det betyder, at danske børnefamilier er de økonomisk mest lige. Den økonomiske lighed i danske børnefamilier ser imidlertid anderledes ud, hvis man i stedet måler på, hvor mange penge der i husholdninger går direkte til børnenes forbrug det kan man kun gøre for Danmark. I forhold til dette mål er gini-koefficienten på 0,44, hvilket er en markant større ulighed. Stor ulighed i tidsforbrug Tabel 6: Grad af ulighed mellem børn i henholdsvis Danmark, Storbritannien og Canada gini-koefficient Indkomst i børnefamilier almindeligt mål Danmark Storbritannien Canada 0,20 0,28 0,24 Penge brugt på børn 0,44 Tid brugt af faren 0,47 0,60 0,62 Tid brugt af moren 0,43 0,48 0,48 Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Jo tættere et tal er på ét, desto mere ulige er et gode fordelt. Hvis tallet er nul, får alle præcis samme mængde. aktiviteter tæller med. Det gælder fx at tale sammen, hjælpe med lektier, at lege, transportere, følge, putte, påklæde og vaske. I forhold til dette er gini-koefficienten for fædre 0,47, imens den for mødre er 0,43. Igen en betydelig grad af ulighed. Uligheden på dette punkt er dog større især for mænd i både Storbritannien og Canada, som der er sammenlignet med i analysen. I de lande er gini-koefficienten for fædrenes brug af tid sammen med børnene på henholdsvis 0,60 og 0,62. Så store koefficienter fås kun, hvis nogle fædre glimrer ved et næsten totalt fravær i deres børns liv. De to ulighedsmål penge og tid brugt på børn tegner til sammen et billede af, at uligheden i fordeling af børneomsorg undervurderes, når man alene fokuserer på familiens indkomst. Samme tendens ses, hvis man i stedet måler på den tid, forældrene bruger på deres børn. Tid brugt på et barn skal i denne sammenhæng forstås bredt, idet alle mulige 6

7 Ældre par får ikke mere tid sammen af, at han trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet M odne kvinder skal næppe forvente mere tid med deres ægtefælle, den dag han beslutter at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Nok giver stop for arbejde mere tid, herunder fritid. Men den ekstra fritid bruger han på sig selv og altså ikke sammen med hende. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som bygger på svar fra par i alderen år. I alt par har deltaget i undersøgelsen, der er fra 2008 og 2009, og der indgår både pensionerede og ikke-pensionerede mænd og kvinder. Mænd, der lader sig pensionere eller som går på efterløn, får i gennemsnit halvanden times ekstra fritid efter tilbagetrækningen, jf. tabel 7. Men det giver altså ikke ekstra fritid sammen med partneren. Tabel 7: Brug af ekstra fritid ved pensionering ham og hende Han trækker sig tilbage Hun trækker sig tilbage Ekstra individuel fritid 1,5 time til ham, hvilket er 25 pct. ekstra 2,9 timer til hende, hvilket er 50 pct. ekstra heraf ekstra tid brugt sammen med partneren Helt anderledes forholder det sig, når kvinder trækker sig tilbage. De formår at knibe mere fritid ud af deres dage hele 2,9 ekstra timer i gennemsnit og bruger oveni 1,7 timer sammen med partneren. Det kan måske umiddelbart overraske, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kun giver nogle få ekstra daglige timers fritid. Forklaringen er, at mange ting ikke regnes med i begrebet fritid. Fritid er den tid, man har, når man har overstået alt andet fx at arbejde, at pendle, at gøre rent og lave mad, at sove og de aktiviteter, der falder ind under begrebet personlig pleje. Fritid kan derudover opgøres på forskellig vis. Den mest snævre definition kaldet A er tid brugt på sociale aktiviteter. B-definitionen er det samme som A plus alle mulige andre aktiviteter, såsom at læse, se tv, bruge 1,7 timer, hvilket er 48 pct. ekstra Note: Tabellen tager udgangspunkt i den bredeste definition af fritid sociale aktiviteter som fx, at læse, se tv, bruge computer, dyrke sport og spise. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Mens han bruger den ekstra fritid ved tilbagetrækning på sig selv, så bruger hun en stor del af sin ekstra tid sammen med partneren. computer eller dyrke sport. Den tredje kaldet C adskiller sig fra B ved også at omfatte måltider. Det er denne tredje definition, der her er brugt i ovenstående sammenligning mellem mænd og kvinder. Samtidig tilbagetrækning ikke mere tid sammen Det diskuteres ofte, hvad der driver mennesker til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Måske gider de ikke arbejde mere. Måske kan de ikke. Måske gør de det, når økonomien er på plads. Eller måske gør de det for at kunne bruge mere tid sammen med deres partner. Det sidste mere tid med partnere høres ofte som begrundelse for, at han og hun trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mere eller mindre samtidigt. Hvis det argument var holdbart, ville man måske forvente at kunne se et resultat i det virkelige liv. Et resultat i retning af, at par, der trækker sig tilbage nogenlunde samtidig, rent faktisk bruger mere tid sammen end andre. Men sådan er det ikke, jf. tabel 8. Af tabel 8 fremgår, hvor meget fritid han og hun bruger sammen delt op efter A, B og C som bekrevet ovenfor. Den øverste række viser det fælles tidsforbrug for par, som har trukket sig tilbage nogenlunde samtidig. Den nederste derimod viser det samme for par, hvor der har været tidsmæssig afstand imellem, hvornår han og hun har trukket sig tilbage. De forskelle, der ses i tidsforbruget, er så små, at tallene og dermed den fælles fritid stort set er den samme, uanset om man har trukket sig tilbage samtidigt eller ej. Tabel 8: Fritid brugt sammen på en gennemsnitsdag Fælles fritid A Fælles fritid B Fælles fritid C Samtidig tilbagetrækning 1,0 time 4,3 timer 5,2 timer Ikke-samtidig tilbagetrækning 0,8 time 4,2 timer 4,9 timer Note: Den gennemsnitlige tid efter tilbagetrækning er her 3 år for både kvinder og mænd. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Fritiden brugt sammen med partneren er reelt den samme, uanset om man har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig eller ej. De forskelle, der ses, er så små, at de kan være udtryk for tilfældigheder. 7

8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen: Rockwoolfonden.dk/forskning

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

BORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012

BORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012 BORGER- PANEL februar 2012 Vi går langt for at få et nyt job Det kan kræve mange ændringer at finde et nyt job: Længere rejsetid, anden branche, ny uddannelse og lavere løn, eller måske er det nødvendigt

Læs mere

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke Børns tidsanvendelse Jens Bonke November 2000 1 2 Børns tidsanvendelse Jens Bonke Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Iværksættere er de mest produktive

Iværksættere er de mest produktive Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 21-16 ERU Alm.del Bilag 1 Offentligt Nyt fra November 21 er de mest produktive Iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd Gennem interview med 2.700 danskere og udfyldelse af 6.600 dagbøger giver denne rapport en beskrivelse af danskernes tidsanvendelse i 2001, og der sammenlignes med resultaterne fra en lignende undersøgelse

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere