Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
|
|
|
- Malene Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts
2 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet? Hvordan ændrer arbejdsmarkedet sig? Fremtidens arbejdsmiljø
3 Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
4 Hvis arbejdsmiljø afhænger af arbejdsmarked Et tænkt eksempel : Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Alle sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28%
5 - og arbejdsmarkedet ændrer sig... - så bliver flere udsat for fastlåst arbejdsstilling Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Nu Servicesektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Landbrugssektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 5% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 62% - tænkt eksempel :
6 - så gør arbejdsmiljøet også! Men ingen forbedring selv hvis vi halverer udsættelsen indenfor hver sektor: Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Nu Servicesektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 40% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 25% Landbrugssektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 2,5% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 31% - tænkt eksempel :
7 Men påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet? Jobatlas - en udbredt praksis Hænger job sammen med arbejdsmiljø? Hvad påvirker ellers arbejdsmiljøet?
8 Jobatlas
9 Jobatlas mere
10 Hænger job sammen med arbejdsmiljø? Ide: Nogle eksponeringer hænger sammen med fx arbejdsprocesser job-design Andre eksponeringer hænger sammen med fx bygninger ledelse
11 De få undersøgelser US: Schwartz, Pieper & Karasek 1988 NL: Bültmann, Kant, van den Brandt & Kasl 2002 S: Fredlund, Hallqvist & Diderichsen 2000
12 Følelsesmæssige krav (NL)* Job hænger sammen med... Indflydelse (US, NL, S) Udviklingsmuligheder (US) Fysiologiske påvirkninger (US, NL) Løn (US)
13 - men ikke med... Psykologiske krav (US, NL) Social støtte (NL, S) Jobusikkerhed (NL)
14 Men hvad med... EGA? Fysisk tungt arbejde? Kemi, fx rengøring? Fysisk, fx støj?
15 Hvilke udviklingstræk er vigtige? Arbejdsmarkedsstruktur Jobdesign Arbejdsprocesser Ledelse Andre forhold, fx Bygninger Teknologi
16 Hvordan ændrer arbejdsmarkedet sig? Fra industrisamfund til servicesamfund Globalisering
17 Danmark set i et internationalt perspektiv I 1970: USA og Canada: På vej med servicesamfund Danmark og Sverige: Industrisamfund I 2000: USA, Canada, Danmark og Sverige: Servicesamfund Boje 2003
18 % 100 Hen imod servicesamfundet Service USA DK Industri Landbrug Boje 2003
19 Job med mest faldende andel Procent Kontorassistenter Rengøringsassistenter Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 Syersker Reperatør (maskiner) Typografer (industri) Millitærpersonel
20 Job med mest stigende andel Procent Edb-folk Konstruktører Chefter Sælgere Hjemmehjælpere Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003
21 Manuelle og ikke-manuelle jobs Manuelle, fx Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Elektrikere Ikke-manuelle, fx Lærlinge, kontor Kontorassistenter Ingeniører og arkitekter
22 % Færre i manuelle jobs Manuelle jobs Ikke-manuelle jobs Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003
23 Jobs efter krav Manuelle Ingen uddannelse, fx: Rengøringsassistenter Kortere uddannelse, fx : Ejendomsfunktionærer Længere uddannelse, fx : Elektrikere Ikke-manuelle Ingen uddannelse, fx: Lærlinge, kontor Kortere uddannelse, fx: Kontorassistenter Længere uddannelse, fx: Ingeniører og arkitekter
24 % 40 - kravene stiger Manuelt, uden faguddannelse Ikke-manuelt, længere uddannet Ikke-manuelt, kortere uddannet Manuelt, kortere uddannet Manuelt, længere uddannet Ikke-manuelt, uden faguddannelse Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003
25 Arbejdsmarkedsændringer Servicesamfundet Manuelle jobs Krav uddannelsesniveau
26 Fremtidens arbejdsmiljø
27 At forudsige fremtiden Hvad har trenden været i 90 erne? Hvor meget af trenden skyldes arbejdsmarkedsændringer? Vil det fortsætte?
28 Deltidsjobs uændret, flere jobs med lang arbejdsuge Procent Deltid Deltid* Lang arbejdsuge Lang arbejdsuge* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003
29 Flere jobs med høj indflydelse jobusikkerhed uændret Procent Lav jobkontrol Lav jobkontrol* Høj jobusikkerhed Høj jobusikkerhed* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003
30 Knælende arbejdsstilling uændret, lidt flere jobs med siddende arbejde Procent Knælende arbejdsstilling Knælende Siddende arbejde Siddende arbejde* arbejdsstilling* Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig.
31 Støj uændret, færre jobs med rengøring Procent Høj støj Høj støj* Rengøringsmidler, hudkont.* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 Rengøringsmidler, hudkont.*
32 Hvad blev der mindre af Deltid Knælende arbejdsstilling Siddende arbejde Hudkontakt med rengøringsmidler
33 - hvad blev der mere af Lange arbejdsuger Jobkontrol Jobsikkerhed Støj
34 Visse udviklinger forklares kun af arbejdsmarkedsændringer Jobkontrol Hudkontakt med rengøringsmidler
35 - andre kun af ændringer i jobbene Deltid Høj støj Knælende arbejdsstilling Høj jobusikkerhed
36 - og nogle af begge dele Lang arbejdsuge Siddende arbejde
37 Et bud på fremtiden? Deltid Lange arbejdsuger Knælende arbejdsstilling? Siddende arbejde Jobkontrol? Jobsikkerhed? Støj Hudkontakt med rengøringsmidler
38 - begrundelser Trend På grund af Arbejdsmarked Indenfor jobbet? Deltid -? Lange arbejdsuger Knælende arbejdsstilling -? Siddende arbejde?? Jobkontrol?? Jobsikkerhed??? Støj -? Hudkontakt med rengøringsmidler?
39 Hvad denne analyse mangler Ledelse, fx Værdibaseret ledelse Downsizing Teknologi, fx Bygninger IT uden grænser
40 Konklusioner Arbejdsmarkedet påvirker en del af arbejdsmiljøet Mere service, mere krævende jobs Mere indflydelse, længere arbejdstid, mange spørgsmålstegn
41 Kilder Boje TP. Towards a post-industrial service society, in: Boje TP, Furåker B (eds.). Postindustiral labour markets. London: Routledge Burr H, Bjorner JB, Kristensen TS, Tüchsen F, Bach E. Trends in the Danish work environment in and their associations with labor-force changes. Scand J Work Environ Health. 2003;29: Bültmann U, Kant IJ, Van den Brandt PA, Kasl SV. Psychosocial work characteristics as risk factors for the onset of fatigue and psychological distress: prospective results from the Maastricht Cohort Study. Psychol Med 2002; 32: Fredlund P, Hallqvist J, Diderichsen F. Psykosocial exponeringsmatris. En uppdatering av ett klassifikationssystem för yrkesrelaterade psykosociala exponeringar [Psychosocial job exposure matrix. An update of a classification system for wrok-related psychosocial exposures]. Arbete och Hälsa 2000:11, Stockholm: National Institute for working life Schwartz JE, Pieper CF, Karasek RA. A procedure for linking psychosocial job characteristics data to health surveys. Am J Public Health. 1988;78:
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Status over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Arbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie
Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0
Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.
FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?
Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1
Side 1 APV-spørgeskema Kontor og administration Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:16 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (evt. støv, lugt, tobaksrøg)
Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Arbejdsmiljø i Danmark 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, ELSA BACH, HELLE GRAM OG EBBE VILLADSEN Arbejdsmiljø i Danmark 2005 - et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 English
Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?
Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Foredrag af seniorforsker Ida E. H. Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Indhold 1. Depression: hvad, hvorfor
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær
EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD
Forandring som vilkår
Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Ida E. H. Madsen, Ph.d., Seniorforsker NFAs gå-hjem-møde, d. 21. Oktober 2015 Indhold 1. Mulige mekanismer og modeller for psykosocialt arbejdsmiljø 2.
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Svinebranchens værdikæde
Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Ergonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner
Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler
Marie Louise Kirkegaard Akademisk medarbejder 26-10-2018 Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler Oplæg: DEMC8 Program Hvordan sygeplejersker og læger har det generelt
Transport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
De seks guldkorn vejen til det gode job
Tage Søndergård Kristensen Marts, 2017 Task-Consult www.task-consult.dk De seks guldkorn vejen til det gode job Udtrykket De seks guldkorn er kendt af de fleste, der arbejder med arbejdsmiljø, og man får
Universiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
OVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION
Merete Labriola, PhD, Sociale Ydelser og Velfærd, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Thomas Lund, PhD, Beskæftigelse og Integration, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:2009
Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Demografiens implikationer for det danske arbejdsmarked
Demografiens implikationer for det danske arbejdsmarked 10. november 2003 www.finansanalytiker.dk Carsten Beck, IFF. Troels Theill Eriksen, IFF Instituttet for Fremtidsforskning Er en privat og uafhængig
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk
Arbejdsmiljøet i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Udviklingen 2000 2005 Flere klager
Kapitel 11. Arbejdsmiljø
Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes
Ikke-høreskadende. støj (non-auditive. effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet
Ikke-høreskadende støj (non-auditive effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet Hvor og hvorfor er non-auditive effekter interessante? Kontorarbejde (stress, gene, produktivitet) Kontrol og
1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1
Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet
Stigning (43) Stigning (53) Uændret (34) Uændret (44) Fald (20) I alt har 107 lokale virksomheder angivet deres forventninger til antallet af ansatte.
Prognosepanelets forventninger til beskæftigelsesudviklingen juni. Andelen af virksomheder der forventer hhv. faldende, uændret eller stigende beskæftigelse I alt har 7 lokale virksomheder angivet deres
Psykosocialt arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin
Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest
poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 1
et i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Direktør, speciallæge, dr.med. Udviklingen Flere klager over støj (+12%) Mere tempo (+8%) Mere støtte fra ledelsen (+3%)
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Forandringer. Arbejdsmiljøkonference 2017 Chefkonsulent Lotte Finsen Chefkonsulent Lene Eriknauer
Forandringer Arbejdsmiljøkonference 2017 Chefkonsulent Lotte Finsen Chefkonsulent Lene Eriknauer Vahtera et al (2004) Organisational downsizing, sickness absence, and mortality: 10-town prospective cohort
2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Fitnessinstruktører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:57 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714
De danske lønmodtagere har gode forhold sammenlignet med ansatte i andre EU-lande.
FØRSTEPLADS Vi har de bedste job i Europa Af Cecilie Agertoft Vi har de bedste job i Europa - UgebrevetA4.dk Fredag den 19. januar 2018 Danskerne kan glæde sig over at være de europæere, der i gennemsnit
Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø
16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for
2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers HF & VUC. Skolerapport. Svarprocent: 96% (111 besvarelser ud af 116 mulige)
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers F & VUC Svarprocent: % (111 besvarelser ud af 116 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 UNDERLIGGENDE
Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor
Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns
Bøger, rapporter og kapitler
Tage Søndergård Kristensen Bøger, rapporter og kapitler 1972 2016 De vigtigste bøger fra perioden: 1 Christensen SK, Kristensen TS. Kollektiver i Danmark. København: Borgen, 1972. (254 s). (Populær udgave
2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
TEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen
TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Randers Social- og Sundhedsskole Svarprocent: 87% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold
Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Transport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017
StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm,
Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper
NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter