Oprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Transkript

1 Titel: Naturtypebestemmelse samt vegetationsundersøgelse, feltmålinger og udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller <5 ha. Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S10 Version: 2 Oprettet: Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger Gyldig fra: Sider: 26 Sidst ændret: S01, S04 0 Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Tid Sted Udstyr Procedure Vurdering af brunfarvning af vandet Udtagning af vandprøve Måling af ph, temperatur, ledningsevne og salinitet Vegetationsundersøgelse Øvrige observationer Vedligehold af instrumenter Databehandling Bestemmelse af naturtype Data og koder Kvalitetssikring Kvalitetssikring af metode Kvalitetssikring af data og dataaflevering Referencer Bilag Bilag 6.1 Feltskema Bilag 6.2 Støtteskema til brug ved vurdering af dækningsgrader Bilag 6.3 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtyperne 3110, 3130, 3140 og Bilag 6.4 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtyperne Oversigt over versionsændringer... 26

2 2 1 Indledning Undersøgelsesprogrammet har til formål at bestemme Natura 2000 naturtypen for søer og vandhuller <5 ha og samle data som grundlag for tilstandsvurdering (for beregning af denne, se Fredshavn et al. 2009). Typebestemmelsen skal foretages ud fra vegetationens artssammensætning, saliniteten og en vurdering af vandets brunfarvning. Tilstanden belyses derudover ved registrering af umiddelbart synlige påvirkninger samt udvalgte kemiske variable. Metodebeskrivelsen omfatter både søer, hvor det er tilstrækkeligt at foretage undersøgelser fra søbredden, fra bro eller lignende eller ved vadning (typisk søer 0,1-1 ha) samt søer, hvor det kan være nødvendigt at anvende båd (typisk søer 1-5 ha). Resultaterne af undersøgelserne kan benyttes ved levestedskortlægning for vandhulsarter, hvis der efterfølgende vha GIS udføres en oplandsanalyse (Se Søgaard, 2010). Søer/vandhuller mindre end 2500 kvm (0,25 ha) i kystlitter henregnes til naturtypen klitlavningssø. Denne naturtype skal ikke undersøges i dette program. Denne tekniske anvisning omfatter målinger, som er omfattet af krav om kvalitetsstyring i overensstemmelse med ISO Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence.

3 3 2 Metode 2.1 Tid, sted og periode Tid Undersøgelsen foretages i perioden 15. juni til 15. september Sted Fra bredden/bro eller lignende eller ved vadning Udtagning af vandprøve samt måling af ph, temperatur samt eventuelt ledningsevne og salinitet bør foregå på størst mulig dybde, så vidt muligt på et sted med frit vand uden planter og før vegetationsundersøgelserne, for at vandet ikke er blevet påvirket heraf. Vegetationsundersøgelsen foregår derefter ved at gå/vade rundt om søen i det omfang som det er muligt og foretage observationer i et antal punkter, afhængig af søens størrelse og morfologi - se afsnit Fra båd, hvis en sådan er nødvendig Udtagning af vandprøve samt måling af ph, temperatur samt eventuelt ledningsevne og salinitet bør foregå på et sted med frit vand uden planter så vidt muligt midt i søen eller på et sted med dybde tæt på søens maksimale dybde. For at kunne genfinde stationen defineres den vha. en UTM position. Vegetationsundersøgelsen fra bredden suppleres ved at undersøge et antal observationspunkter i søen fordelt på et antal transekter, således at hele søen inklusiv bredderne er repræsenteret - se afsnit Udstyr GPS Ekkolod (evt. håndholdt) Temperaturmåler til vand ph måler Ledningsevne- og salinitetsmåler Vandhenter (Limnos, Ruttner, hjerteklap- eller prøvetagningsbeholder monteret på (teleskop)stang) Prøvebeholdere, 2 stk. (0,5 l og 2,5 l), polyethylen. Evt. balje til blandingsprøve Køletaske med køleelementer Vandkikkert Planterive på fast skaft Sigurd Olsen rive Lup Feltskemaer Bestemmelseslitteratur Indsamlingsbeholdere (f.eks. lynlåsposer eller plastikbeholdere) til planter, der ikke bestemmes i felten.

4 4 For det udstyr, der anvendes til målinger i fersk overfladevand/søvand gælder følgende målenøjagtigheder: Parameter Målenøjagtighed Salinitet ± 0,1 Ledningsevne (v. 25 o C) ± 1,5 ms/m ph (v. 25 o C) ± 0,2 enheder Vandtemperatur ± 0,2 C 2.3 Procedure På feltskemaet (bilag 6.1) noteres følgende stamdata: sønavn, STOQ stationsnr, UTM koordinater og datum, dato og navn på inventører. Søer i det operationelle program skal navngives efter følgende retningslinier: habitatnummer (uden H)-soe-fortløbende nummer med tre cifre. Eksempel: 84- soe-001. For at undgå flere søer med samme navn skal man være opmærksom på, om det enkelte habitatområde strækker sig over andre af Naturstyrelsens lokale enheder. Alt måle- og prøvetagningsudstyr skylles i søvandet før målinger og prøveudtagning påbegyndes. På feltskemaet (bilag 10.1) noteres vanddybden ved prøvetagningsstationen. Hvis der ikke bruges måleudstyr, der automatisk gemmer data, skal måleresultater noteres på feltskemaet eller indtastes på felt-pc Vurdering af brunfarvning af vandet Vandets farve vurderes på en hvid baggrund. F.eks. kan den fyldte prøvetagningsbeholder holdes op mod en hvid bakke eller et hvidt stykke papir. Farven registreres ud fra skalaen i feltskemaet Udtagning af vandprøve Der udtages altid en på 0,5 l og yderligere en på 2,5 l, hvis der skal måles klorofyl. Når prøvedybden fastlægges, regnes der fra midten af vandhenteren. Prøven på 0,5 l afkøles til 4 C og opbevares mørkt indtil analyserne foretages. Prøven på 2,5 l opbevares mørkt og køligt indtil analyserne foretages. Prøver skal være indleveret til analyselaboratoriet, så de overholder de krav, der er til opbevaringstider fra prøvetagning til analyse i gældende metodedatablade og godkendte danske eller internationale standarder. Fra bredden/bro eller lignende eller ved vadning Der udtages vandprøve fra søens overfladelag (0,2 m dybde). Prøverne tages på størst mulige dybde. Hvis prøven udtages ved vadning, skal prøven tages i en beholder, monteret på en (teleskop)stang, således at prøven tages ca. 2 m fra prøvetageren. Derved begrænses mængden af ophvirvlet materiale i vandprøven.

5 5 Prøvebeholderen føres ned i vandsøjlen til åbningen er 0,2 m under vandoverfladen. Herefter vendes beholderen, således at den fyldes helt med vand. Hvis prøven udtages fra bro eller lignende tages prøven vha. vandhenter eller prøvebeholderen føres med hånden ned i vandsøjlen med åbningen nedad til denne er 0,2 m under vandoverfladen og dunken fyldes helt op med vand. Fra båd Ved hjælp af vandhenteren udtages der lige store delprøver fra 0,2 m, 1 m fra bunden samt i vandsøjlen midt imellem disse dybder. Disse delprøver hældes i baljen. Vandet i baljen omrøres grundigt, og med en kande udtages en prøve, som hurtigt og evt. vha. en tragt hældes i den mærkede prøvebeholder. Beholderen skal fyldes helt Måling af ph, temperatur, ledningsevne og salinitet. Der måles direkte i vandsøjlen 0,5 m under vandoverfladen, hvis der er mindst 1 meter dybt, ellers midt i vandsøjlen. Salinitet måles kun i søer i lave kystnære områder, som kan formodes at være brakke (salinitet 0,5 ), eller hvis søen af andre grunde vurderes at kunne være brak, f.eks. grundet forekomst af salttålende planter Vegetationsundersøgelse Vegetationsundersøgelsen omfatter søen inklusiv dens limniske rørsump og eventuelt udtørret søbund. Med andre ord arealer med vandplanter eller amfibiske planter, hvor landplanter ikke kan vokse, fordi der i længere perioder står vand. Det samlede undersøgelsesområde afgrænses således af den nedre grænse for forekomst af landplanter, fx bidende ranunkel, kløver, eng-rørhvene, skovbundsurter eller hedelyng. I strandenge er de fleste planter dog amfibiske, så strandsøer må afgrænses mere snævert udfra luftfotos, idet strandsump- og strandengsvegetation hører til habitattype Ofte kan luftfotogrænsen genfindes i felten, som der hvor sammenhængende vegetation af strandengsplanter begynder. Til planteregistreringen anvendes vandkikkert. Vandkikkertobservationerne skal suppleres med planterive, hvis man er i tvivl om planterne på observationsstedet. Hvor det ikke er muligt at anvende vandkikkert, anvendes rive på fast skaft eller en planterive af typen Sigurd Olsen rive ud til en vanddybde på 3 m. De to sidstnævnte rivetyper fungerer dårligere jo dybere vand, der arbejdes på, idet riverne fanger færre planter end ved tilsvarende tætheder på lavere vand. Med hensyn til deres begrænsninger se TA S04. Ved anvendelse af rive skal metoden testes på områder, hvor vegetationen også kan vurderes visuelt. Dvs. vha vandkikkert.

6 6 På grundlag af observationerne udarbejdes en artsliste for fundne plantearter voksende i søen inkl. rørsump og inkl. amfibiske arter på eventuel udtørret søbund, jfr. bilag 6.3. Disse observationer danner baggrund for bestemmelse af naturtypen (se afsnit 3.1). Hvis søen er type 3130 indgår yderligere en række arter i tilstandsvurderingen. Disse arter/slægter fremgår af bilag 6.4, og skal i søer af type 3130 registreres og bestemmes til det niveau, der fremgår af bilag 6.4 Anbefalet bestemmelseslitteratur ses af referencelisten. Der skønnes gennemsnitlige dækningsgrader for søens vegetation opdelt på de i feltskemaet specificerede vegetationsgrupper. Planternes dækningsgrad fastlægges ud fra dækningsgradskalaen i tabel Til støtte for vurderingen af dækningsgraden kan bilag 6.2 anvendes. Tabel 10.1 Skala til brug ved vurdering af vegetationens dækningsgrad. Skala Beskrivelse 6 Fuldstændigt dækkende 100 % Bundareal dækket 5 Dækkende % 4 Rigelig % 3 Almindelig % 2 Ret spredt 5-25 % 1 Spredt >0-5% 0 Ingen 0 % Trådalger skal ikke medregnes i undervandsplanternes samlede dækningsgrad. Sammenhængende forekomster (fx opflydte plamager) af eutrofieringsindikerende trådalger angives i sær-skilt linje i feltskemaet bilag 6.1, mens mindre forekomster af trådalger, som vurderes ikke at være betinget af eutrofiering, ignoreres. Så vidt muligt bestemmes karplanter, kildemos, stjerneløv, skælløv og kransnålalger til art - evt. slægt for ikke fertilt materiale. Der er ikke krav om arts- eller slægtsbestemmelse af mosser eller trådalger, bortset fra de slægter, der er nævnt i bilag 6.3. Arter, som ikke kan bestemmes i felten, indsamles og bestemmes hjemme. Fra bredden/ved vadning Undersøgelsen udføres ved at registrere vegetationen i et antal observationspunkter (2x2 m) fordelt på områder, hvor der må formodes at vokse undervandsvegetation. Desuden noteres supplerende synlige amfibiske og rørsumps-arter i og mellem punkterne.

7 7 Antallet af observationspunkter fastsættes på grundlag af søarealet. Hvis en sø er morfologisk eller bundmæssigt meget varierende er det nødvendigt med et forholdsvist stort antal observationspunkter. Observationerne foretages ved at gå/vade rundt om søen/vandhullet i det omfang det er muligt. Der anvendes vandkikkert og planterive. Observationerne skal foretages, således at hele søens omkreds dækkes, og således at de potentielle voksesteder er omfattet af observationerne. I søer/vandhuller mindre end 1 ha skal der laves en observation for hver 10 meter søbred. Der skal aldrig foretages mere end 40 observationer. Fra båd Placering af observationspunkter og transekter I søer af størrelsen 1-5 ha skal der undersøges minimum 30 observationspunkter (2x2 m) og således, at hele søen er repræsenteret. Bredzonens amfibiske planter undersøges fra bredden eller ved vadning med særlig fokus på lysåbne dele af bredden, fx hvor der er græsning og optrampet bund, som er gunstigt for små amfibiske arter. Disse er bl.a. afgørende for korrekt bestemmelse af søtyperne. Til supplering af artsliste udenfor punkterne må tidsforbruget ikke overstige 45 min. Se TA S04. Observationspunkterne placeres på transekter placeret vinkelret på søens længdeakse og gående fra den ene bred til modsatte bred, så hele det potentielt plantedækkede område repræsenteres. Transekterne placeres ækvidistant langs søens længderetning. Ved placering af observationspunkterne skal alle dybdeintervaller så vidt muligt repræsenteres. I lavvandede søer beskrives hele arealet. I dybere søer registreres på hvert transekt mindst 2 observationspunkter med 0-værdier på dybere vand, end det seneste punkt med planteobservation. Det vil sige, at dybere områder i søer, hvor der med sikkerhed ikke er plantevækst, kan udelades. På søer, som man ikke har forhåndskendskab til, kan det være vanskeligt at planlægge transekternes og observationspunkternes antal og placering. I det tilfælde er det tilrådeligt at fastlægge punkterne i felten i forbindelse med vegetationsundersøgelsen ud fra dybdemålinger. Der anvendes ikke GPS til lokalisering af det enkelte observationspunkt Øvrige observationer Udover observationer i forbindelse med vegetationsundersøgelserne skal der i bilag 6.1 angives følgende: Søens/vandhullets areal Habitattype bestemt i felten (se Fredshavn et al. 2010) Ekstern påvirkning Følgende indikatorer angives med procentvis andel:

8 8 o o o o Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slet. Græsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt vegetation eller optrådt bund. Høslæt og rørskær vil ofte være synlig i form af en lav, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt. forekomst af tydelige kørespor. Øvrig pleje kan være busk- og kratrydning eller anden indsats for at holde vandhullet lysåbent (Fredshavn et al. 2009). Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift. Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 meter til dyrket jord. Andel af bredlængde med væsentlig skyggepåvirkning fra store træer og lignende. o Det registreres ved afkrydsning, om der findes tilløb via dræn/grøfter og/eller naturlige vandløb, tilstrømning via grundvand eller ikke kanaliseret overfladevand og/eller afløb via rør/grøft. Regulering Omfatter foranstaltninger, der påvirker den naturlige hydrologi generelt, fx opgravninger og ændringer i bredzonen og søbunden. Desuden omfatter det egentlige reguleringer af afløbet, der påvirker vandstanden. Ved afkrydsning vælges en af følgende muligheder: o Ingen tegn på regulering o Tydelig tegn på regulering o Stærk regulering Forureningstilstand En næringsstofbelastning vil ofte vise sig ved forekomster af trådalgeplamager, uklart vand med øgede mængder af plankton, udbredte forekomster af liden andemad eller øgede forekomster af næringskrævende arter blandt både vandplanterne og sumpplanterne. Ved afkrydsning vælges en af følgende muligheder: o Næringsfattig og upåvirket o Påvirket af næringsstoffer o Hypertrof 2.4 Vedligehold af instrumenter Der henvises til TA S01 Til hvert stykke apparatur, der bruges til feltmålinger, skal der forefindes en logbog. I denne skal det anføres, hvornår der er udført kalibrering af udsty-

9 9 ret, dato for serviceeftersyn eller reparationer, hvis der opdages uregelmæssigheder ved apparaturet eller andet, der kan have indflydelse på kvaliteten af dets målinger.

10 10 3 Databehandling 3.1 Bestemmelse af naturtype Med udgangspunkt i resultaterne fra vegetationsobservationerne samt måling af salinitet og feltvurdering af brunfarvning bestemmes naturtypen. Ved bestemmelse til naturtype 3160 skal det sikres, at brunfarvningen stammer fra humussyrer, og ikke fra f.eks. okker. Hertil skal anvendes de udførlige vejledninger som fremgår af Fredshavn et al Brakke søer (del af habitattype 1150) præciseres her som søer med en salinitet 0,5. OBS ved søer mindre end 5 ha er det ikke relevant at bestemme naturtypen på delområder af søen. Således skal man se bort fra punkter i nøglen, der omhandler arealer eller partier af søen og der skal kun angives én naturtype eller ingen. Ved bestemmelse af naturtype 3150 er det vigtigt at skelne mellem de fritflydende, ikke rodfæstede flydeplanter, som karakteriserer søtypen, og andre typer flydebladsplanter som åkander, vandpileurt og svømmende vandaks, som er rodfæstede. Der udtages altid en vandprøve og data indberettes fra alle søer, også selvom der evt. ikke er tale om en af habitatdirektivets søtyper. Hvis en sø er udtørret for nylig (f.eks. indikeret ved at søen ikke er udtørret på luftfoto) skal denne sø registreres på lige fod med andre søer. Der skal registreres så mange oplysninger som muligt. Hvis det er muligt skal naturtypen bestemmes, evt. udfra visne udtørrede planter, hvis der ikke overlever amfibiske planter, eller udfra saltudfældninger i udtørrede strandsøer. Hvis det konstateres, at en sø, hvor der er planlagt tilsyn, ikke er tilgængelig, skal denne sø registreres med observationsstednummer og stationsnummer i naturdatabasen med en bemærkning herom.

11 Data og koder Resultater af feltmålinger og kemiske analyser indberettes i STOQ, som overføres til sø i ODA. Der henvises til Teknisk Anvisning for databehandling, kvalitetssikring m.m. Parameter Standatkode parameter Stofparameter std00019 Enhed Standatkode - måleenhed Måleenheder std00016 ph 41 Salinitet 101 promille 36 Ledningsevne 11 ms/m 24 Vandtemperatur 9902 C 29 Farvetal 61 Pt mg/l 160 Alkalinitet 291 mmol/l 9 Total kvælstof 1211 mg/l 1 Total fosfor 1376 mg/l 1 Klorofyl (ukorr.) 7502 µg/l 20 Tabel 10.2 oversigt over kemiske og fysiske parametre med tilhørende koder, der skal indberettes til Fagdatacenteret. Parameter Kodeliste Stofparameter std00019 Måleenheder std00016 Prøvetagningsudstyr std00024 Prøvetype std00034 Farve std00112 Laboratorium std00032 Målemetode std00018 Tabel 10.3 Oversigt over kodelister, der skal bruges i forbindelse med indberetning af data til Fagdatacenteret.

12 12 Følgende oplysninger indberettes i Naturdata.dk Søen/vandhullets areal Vanddybde Artsliste for planter Dækningsgrad, total, for undervandsvegetation Dækningsgrad for hhv. rosetplanter, kransnålalger, anden submers vegetation, flydeplanter, rodfæstede flydebladsplanter, amfibiske planter, trådalger, emergente planter. Habitattype Ekstern påvirkning o Skygge, opdyrkning o Tilløb/afløb o Regulering af hydrologi o Forureningstilstand o Fodring/udsætning af ænder Observation af krebs/fisk/fiskeredskaber Forekomst af skov/krat/ved Andre strukturelle indikatorer Afstand til nærmeste vandhuller Følgende oplysninger indberettes i både STOQ og Naturdata.dk. Stationsnavn Stationsnummer (både STOQ stationsnummer og ODA observationsstednr. begge steder) Position (UTM) UTM-zone Datum Dato Prøvetagere/inventører

13 13 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af metode Det forudsættes, at laboratorier/institutioner, der udfører kvalitative og kvantitative opgørelser af makrofyter, følger denne tekniske anvisning, bruger den anbefalede bestemmelseslitteratur, udfylder de anviste skemaer/tabeller og deltager i eventuelle, af fagdatacentret, arrangerede interkalibreringer og temadage. Foretag en egenkontrol på de udførte plantebestemmelser eller skaf en second opinion fra en kvalificeret kollega. Det anbefales at opbygge en referencesamling af sikkert bestemte eksemplarer, som der kan sammenlignes med. Med hensyn til plantebestemmelse forudsættes det desuden, at der i den udførende institution gennemføres en intern kalibrering blandt de involverede personer ved begyndelsen af hver feltsæson. 4.2 Kvalitetssikring af data og dataaflevering I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen, men også det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenterniveau understøttes af systemet. Se nærmere oplysninger herom på under Vejledninger og Kvalitetssikrings-flow. Der vil desuden blive udarbejdet en datateknisk anvisning for kvalitetssikring af terrestriske NOVANA-data i stoq. Nærværende tekniske anvisning vil blive opdateret med et link til den datatekniske anvisning, når denne foreligger.

14 14 5 Referencer Blindow, I. & W. Krause (1990): Bestamningsnyckel for svenska kransalger. Svensk Bot. Tidskr. 84. Blindow, I., Krause, W., Ljungstrand, E., Koistinen, M. (2007): Bestamningsnyckel for kransalger i Sverige. Svensk Bot. Tidskr. 101:3-4. Fredshavn, J.F., Jørgensen, T.B. & Moeslund. B. 2009: Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer. Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J., Ejrnæs, R., Nygaard, B. (2010): TA-N3 Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper. Appendiks 4a: Habitat-nøgle og Appendiks 4b: Habitat-beskrivelser. Tilgængelig på: iodiversitet/tekniske-anvisninger/ Moeslund B., B. Løjtnant, H. Mathiesen, L. Mathiesen, A. Pedersen, N. Thyssen (red) & J. C. Schou (1990): Danske vandplanter Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb. Miljønyt 2. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Moore, J. A. (1986): Charophytes of Great Britain and Ireland. BSHI Handbook No. 5. Botanical Society of the British Isles, London. Preston, C.D. (1986): Pondweeds of Great Britain and Ireland, BSBI Handbook No 8. Schubert, H. & Blindow, I. (eds.) (2003): Charophytes of the Baltic Sea. The Baltic Marine Biologists Publication no. 19. Koeltz Scientific Books. Königstein. ISBN nr Søgaard, Bjarne (2010): TA-OP5 Teknisk anvisning til kotlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve). Fagdatacenter for Biodiversititet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. Tilgængelig på: iodiversitet/tekniske-anvisninger/

15 15 6 Bilag Bilag 6.1 feltskema Bilag 6.2 Støtteskema til vurdering af dækningsgrader Bilag 6.3 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtyperne 3110, 3130, 3140 og 3150 Bilag 6.4 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtypetype 3130 supplerer bilag 6.3

16 16 Bilag 6.1 Feltskema Sønavn: STOQ stationsnummer: Position (UTM): UTM-zone: Datum: Dato: Inventør(er): Sø/vandhulsareal, ha 1 ph Salinitet, Ledningsevne, µs/cm Vandtemperatur, C Vandets brunfarvning i henhold til nedenstående skala 1) Søareal omfatter limnisk rørsump (normalt vanddækket) og udtørret søbund med amfibiske planter, men ikke eventuel hængesæk. Vandfarve 00 Ikke oplyst 09 Sort 01 Ingen 10 Brunlig, lys 02 Hvidlig 11 Brunlig, mørk 03 Gullig 12 Klargrøn 04 Rødlig 13 Grågrøn 05 Grønlig 14 Grønbrun 06 Blålig 15 Rødbrun 07 Brunlig 16 Gråbrun 08 Grålig 99 Andet Vanddybde (gennemsnit i dybeste område). Angiv 1-5 Mindre end 0,5 m, udtørrer ofte (1) 0,5-1,0 m, udtørrer sjældent fuldstændigt (2) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt (3) 1,5-2,0 m, kun mindre udtørring (4) Over 2,0 m, udtørrer aldrig (5)

17 17 Dækningsgrad (Kategori 0 til 6) (0) 0 % (1) >0-5 % (2) 5-25% (3) 25-50% (4) 50-75% (5) 75- (6) 100% <100% Dækningsgrad Undervandsvegetation i alt (ekskl. trådalger, men inkl. submerse mosser) Dækningsgrad - Rosetplanter (lobelie, strandbo, brasenføde eller sylblad) Dækningsgrad Kransnålalger Dækningsgrad - Submers vegetation i øvrigt (mosser, tusindblad, hornblad, vandaks mv. ikke rosetplanter og kransålalger,) Dækningsgrad - Flydeplanter (andemad (inkl. korsandemad), blærerod, levermosser, frøbid, krebseklo) Dækningsgrad - Rodfæstede flydebladsplanter (f.eks. åkande, svøm.vandaks, vandpileurt) Dækningsgrad - Amfibiske type 3130-planter (tudsesiv, vandnavle, søpryd mv.) Dækningsgrad - Trådalger (sammenhængende forekomster ikke epifytter) Dækningsgrad - Rørsump (emergent vegetation, f.eks. skeblad, kogleaks, tagrør, dunhammer) Kat 0-6 Habitattype (sæt kun ét kryds).: 1150 Brakvandet sø eller vandhul 2190 Sø/vandhul mindre end 2500 kvm i kystlitter (klitlavningssø) 3110 Areal bevokset med lobelie, brasenføde, sylblad eller fin bunke (lobeliesø) 3130 Sø eller søparti med små amfibiske planter i/ved ret næringsfattigt vand; evt. udtørret 3140 Sø eller søparti med kransnålalger (Chara, Nitella eller lign.) 3150 Næringsrig sø med andemad, andre fritflydende vandplanter eller visse store vandaks 3160 Brunvandet (dystrof) sø med eller uden vandplanter 3100 Anden sø, højst med alm. rørsump, åkander eller alm. rankegrøde, dvs ingen af ovenstående kategorier findes i søen/vandhullet. Habitattypen skal bestemmes i felten ud fra nøgle i TA-N3 (Fredshavn et al. 2010)

18 18 Ekstern påvirkning: Skygge, opdyrkning og andet (Kategori 1-5). Bredden defineres som grænsefladen mellem søen og landjorden. I tilfælde af vandstandssænkning regnes den udtørrede søbund som en del af søen. (1) 0% Tilløb/afløb (2) 1-10% (3) 10-30% (4) 30-75% Andel afsøens bredlængde med græsning eller rørskær/slet (5) % Andel af søens bredlængde med tydelig negativ påvirkning fra jordbrugsdrift(få græssende dyr og slåning er f.eks. ikke negativ påvirkning) Andel afsøens bredlængde med bræmme på mindst 10 meter til dyrket jord Andel af søens bredlængde med væsentlig skyggepåvirkning fra store træer, buske og lignende Tilløb via dræn/grøfter Tilløb via naturlige vandløb Tilstrømning via grundvand eller ikke kanaliseret overfladevand Afløb via rør/grøft Ja Kat 1-5 Nej Regulering af hydrologi (sæt ét kryds) Ingen tegn på regulering (naturlige sæsonsvingninger, naturlige bred- og bundforhold) Tydelige tegn på regulering (bredder reguleret el. afløb reguleret uden bygværk) Stærk regulering (> 50 % af bredder reguleret el. afløb reguleret med bygværk) Forureningstilstand (sæt ét kryds) Næringsfattig og upåvirket (klarvandet og ingen tegn på forurening med næringsstoffer) Påvirket af næringsstoffer (præcise forureningstilstand ukendt) Hypertrof (meget væsentligt forurenet, ude af balance) Forekomst af trådalger (herunder også på plantestængler) Kat. 1-3 Ingen (1) Kun lidt udbredt (2) Udbredt (3) Fodring og/eller udsætning af ænder (sæt ét kryds) Ingen tegn på fodring og/eller udsætning Tegn på fodring og/eller udsætning Tydelig påvirkning af fodring og/eller udsætning

19 19 Observeret forekomst af krebs/fisk/fiskeredskaber Observeret krebs Observeret fisk Observeret fiskeredskaber Ja Nej Forekomst af skov/krat/ved (liggende træstammer, brændestabler o. lign) Arealandel af småskove/levende hegn/ved inden for en omkreds af 150 m af vandhul. Angiv % (1) 1-10% (2) 10-25% (3) 25-50% (4) % (5) Andre strukturelle indikatorer indenfor en omkreds af 150 m af vandhul Er der forekomst af andre vandhuller? Er der forekomst af diger? Er der forekomst af stenbunker? Er der forekomst af skrænter? Er der forekomst af natur/vedvarende græsarealer (udenfor evt. bræmme)? Hvis ja til ovenstående græsses disse arealer så helt eller delvist? Er der forekomst af gamle bygninger (egnet som rastested for vandhulsarter)? Ja Nej Afstand til andre vandhuller Afstand til nærmeste vandhul (m) Afstand til næst-nærmeste vandhul (m)

20 20 Bemærkningsfelt:

21 21 i alt Pkt. nr. Rosetplanter Submers i øvrigt Bilag 6.2 Støtteskema til brug ved vurdering af dækningsgrader Undervandsveg. Kransnålalger planter Flydeplanter Rodfæstede flydeblads- Amfibiske type 3130 planter Trådalger Rørsump Total overføres til bilag 6.1 (dækningsgrad) ---

22 22 Bilag 6.3 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtyperne 3110, 3130, 3140 og 3150 Denne gruppe af arter bidrager til beregningen af artsindeks for alle Habitatdirektivets sønaturtyper. Dansk navn Videnskabeligt navn x blågrønne trådalger Cyanophycera indet. trådalger Tråd alger rørhindeslægten Enteromorpha vandhårslægten Cladophora kransnålealgeslægten Chara Chara aspera Chara baltica Chara hispida skør kransnål Chara globularis Chara virgata Chara rudis Chara vulgaris Chara canescens glanstrådslægten Nitella bugtet glanstråd Nitella flexilis stjernetråd Nitellopsis obtusa redetrådslægten Tolypella sp. redetråd Tolypella nidifica skælløv, flydende Ricciocarpos natans stjerneløvslægten Riccia stjerneløv, flydende Riccia fluitans Riccardia chamedryfolia kildemosslægten Fontinalis almindelig kildemos Fontinalis antipyretica smal kildemos Fontinalis dalecarlica ulvefod, liden Lycopodiella inundata brasenføde, sortgrøn Isoetes lacustris brasenføde, gulgrøn Isoetes echinospora padderok, dynd- Equisetum fluviatile pilledrager pileurt, vand- vandarve, stor vandarve, liden ranunkel, krybende Pilularia globulifera Persicaria amphibia Montia fontana Montia minor Ranunculus reptans vandranunkelslægten Batrachium vandranunkel, strand- Ranunculus peltatus ssp. baudotii vandranunkel, storblomstret Ranunculus peltatus ssp. peltatus vandranunkel, almindelig Ranunculus aquatilis var. aquatilis Ranunculus aquatilis var. vandranunkel, hårfliget diffusus vandranunkel, kredsbladet Ranunculus circinatus åkande, hvid Nymphaea alba nøkkerose, hvid Nymphaea alba ssp. alba nøkkerose, liden Nymphaea alba ssp. candida Dansk navn Videnskabeligt navn x åkande, gul åkande, liden hornblad, tornfrøet hornblad, tornløs vandpeberrod sylblad kragefod Nuphar lutea Nuphar pumila Ceratophyllum demersum Ceratophyllum submersum Rorippa amphibia Subularia aquatica Comarum palustre bækarve, vandpeber- Elatine hydropiper bækarve, sekshannet Elatine hexandra vandportulak tusindbladslægten tusindblad, krans- tusindblad, aks- tusindblad, hår- hestehale vandnavle mærke, bredbladet sideskærm klaseskærm, vandklaseskærm, flod- klaseskærm, billebo- sumpskærm, svømmende gifttyde vandrøllike bukkeblad søblad snerre, kær-/vandvandstjerneslægten vandstjerne, høst- vandstjerne, storfrugtet vandstjerne, rosetvandstjerne, fladfrugtet vandstjerne, småfrugtet vandstjerne, smalbladet vandstjerne, stilkfrugtet natskygge, bittersød dyndurt ærenpris, smalbladet ærenpris, tykbladet Lythrum portula Myriophyllum Myriophyllum verticillatum Myriophyllum spicatum Myriophyllum alterniflorum Hippuris vulgaris Hydrocotyle vulgaris Sium latifolium Berula erecta Oenanthe fistulosa Oenanthe fluviatilis Oenanthe aquatica Apium inundatum Cicuta virosa Hottonia palustris Menyanthes trifoliata Nymphoides peltata Galium palustre Callitriche Callitriche hermaphroditica Callitriche stagnalis Callitriche cophocarpa Callitriche platycarpa Callitriche palustris Callitriche hamulata Callitriche brutia Solanum dulcamara Limosella aquatica Veronica scutellata Veronica beccabunga

23 23 Dansk navn Videnskabeligt navn x ærenpris, lancetbladet ærenpris, vandblærerodslægten blærerod, liden blærerod, storlæbet blærerod, kortsporet blærerod, almindelig blærerod, slank blærerod, thors strandbo lobelie, tvepibet Pilblad pilblad, submers bredbladet pilblad søpryd vandranke skebladslægten skeblad, vejbred- skeblad, lancetskeblad, kortskaftet brudelys frøbid krebseklo vandpestslægten vandpest Veronica anagallisaquatica Veronica catenata Utricularia Utricularia minor Utricularia intermedia Utricularia ochroleuca Utricularia vulgaris Utricularia australis Utricularia stygia Plantago uniflora Lobelia dortmanna Sagittaria sagittifolia Sagittaria f. submersa Sagittaria latifolia Baldellia sp. Luronium natans Alisma Alisma plantagoaquatica Alisma lanceolatum Alisma gramineum Butomus umbellatus Hydrocharis morsusranae Stratiotes aloides Elodea Elodea canadensis vandpest, smalbladet Elodea nuttallii blomstersiv vandaks, svømmende vandaks, aflangbladet vandaks, vejbred- vandaks, glinsende vandaks, græsbladet vandaks, kortstilket vandaks, rust- vandaks, langbladet Scheuchzeria palustris Potamogeton natans Potamogeton polygonifolius Potamogeton coloratus Potamogeton lucens Potamogeton gramineus Potamogeton gramineus x perfoli. Potamogeton alpinus Potamogeton praelongus vandaks, hjertebladet Potamogeton perfoliatus vandaks, brodbladet vandaks, rødlig vandaks, spinkel vandaks, liden vandaks, butbladet vandaks, hårfin vandaks, bændel- vandaks, spidsbladet Potamogeton friesii Potamogeton rutilus Potamogeton pusillus Potamogeton berchtoldii Potamogeton obtusifolius Potamogeton trichoides Potamogeton compressus Potamogeton acutifolius Dansk navn Videnskabeligt navn x vandaks, kruset vandaks, tråd- vandaks, børstebladet vandaks, tæt vandkrans vandkrans, krybende vandkransm, stilket najade, stor najade, liden kalmus siv, liden tæppegræs sødgræsslægten sødgræs, høj sødgræs, tandet sødgræs, mannasødgræs, butblomstret bunke, fin tagrør kærmysse andemad, kors- andemad, tyk andemad, liden andemad, stor pindsvineknop, grenet Potamogeton crispus Potamogeton filiformis Potamogeton pectinatus Groenlandia densa Zannichellia palustris Zannichellia palustris Zannichellia palustris Najas marina Najas flexilis Acorus calamus Juncus bulbosus Catabrosa aquatica Glyceria Glyceria maxima Glyceria declinata Glyceria fluitans Glyceria plicata Deschampsia setacea Phragmites australis Calla palustris Lemna trisulca Lemna gibba Lemna minor Spirodela polyrhiza Sparganium erectum pindsvineknop, enkelt Sparganium emersum pindsvineknop, smalbladet pindsvineknop, spæd dunhammer, smalbladet dunhammer, bredbladet kogleaks, søkogleaks, børstekogleaks, flydende kogleaks, lav sumpstrå, nåle- sumpstrå, sydlig sumpstrå, almindelig sumpstrå, enskællet sumpstrå, mangestænglet avneknippe, hvas star, tråd- star, dynd- Sparganium angustifolium Sparganium natans Typha angustifolia Typha latifolia Schoenoplectus lacustris Isolepis setacea Isolepis fluitans Eleocharis parvula Eleocharis acicularis Eleocharis palustris ssp. palustris Eleocharis palustris ssp. vulgaris Eleocharis uniglumis Eleocharis multicaulis Cladium mariscus Carex lasiocarpa Carex limosa

24 24 Bilag 6.4 Oversigt over plantearter, der bruges i tilstandsvurdering af naturtyperne 3130 Denne gruppe af arter bidrager til beregningen af artsindeks for naturtype 3130 sønaturtyper. Dansk navn Videnskabeligt navn X padderok, kærkærbregne el, rødpileurt, liden pileurt, bidende pileurt, fersken- pileurt, knudet skræppe, vand- skræppe, sump- skræppe, strand- gåsefod, rød gåsefod, drue- fladstjerne, sump- kløvkrone firling, almindelig skorem bruskbæger kabbeleje, eng- ranunkel, tigger- ranunkel, kær- ranunkel, langbladet vandranunkel, ved- bend- soldug, rundbladet soldug, langbladet soldug, liden vinterkarse, rank brøndkarse, tykskulpet brøndkarse, tyndskulpet guldkarse, kær- vandkarse engkarse coll. springklap, skov- brøndkarseslægten korsarve leverurt gåsepotentil norsk potentil Equisetum palustre Thelypteris palustris Alnus glutinosa Persicaria minor Persicaria hydropiper Persicaria maculosa Persicaria lapathifolia ssp. lapathif. Rumex hydrolapathum Rumex palustris Rumex maritimus Chenopodium rubrum Chenopodium chenopodioides Stellaria alsine Myosoton aquaticum Sagina procumbens Corrigiola litoralis Illecebrum verticillatum Caltha palustris var. palustris Ranunculus sceleratus Ranunculus flammula Ranunculus lingua Ranunculus hederaceus Drosera rotundifolia Drosera anglica Drosera intermedia Barbarea stricta Nasturtium officinale Nasturtium microphyllum Rorippa palustris Cardamine amara Cardamine pratensis coll. Cardamine flexuosa Nasturtium Crassula aquatica Parnassia palustris Argentina anserina Potentilla norvegica Dansk navn Videnskabeligt navn X tusindfrø dueurt, lodden dueurt, dunet dueurt, ris- dueurt, kær- fredløs, dusk- knudearve samel bitterblad tusindgylden, mark- tusindgylden, strand- tusindgylden, liden ensian, klokke- ensian, eng- forglemmigej, sump- forglemmigej, eng- løgurt skjolddrager, almindelig sværtevæld troldurt, mose- evighedsblomst, sump- brøndsel, fliget brøndsel, nikkende fnokurt, kær- trehage, kær- iris, gul siv, tråd- siv, blågrå siv, lyse- siv, knop- siv, fladstrået siv, tudse- siv, småblomstret siv, klæg- siv, fin siv, butblomstret siv, dværg- siv, glanskapslet bunke, mose- Radiola linoides Epilobium hirsutum Epilobium parviflorum Epilobium obscurum Epilobium palustre Lysimachia thyrsiflora Anagallis minima Samolus valerandi Cicendia filiformis Centaurium erythraea Centaurium littorale Centaurium pulchellum Gentiana pneumonanthe Gentianella uliginosa Myosotis laxa ssp. caespitosa Myosotis scorpioides Teucrium scordium Scutellaria galericulata Lycopus europaeus Pedicularis sylvatica Gnaphalium uliginosum Bidens tripartita Bidens cernua Tephroseris palustris Triglochin palustris Iris pseudacorus Juncus filiformis Juncus inflexus Juncus effusus Juncus conglomeratus Juncus compressus Juncus bufonius Juncus minutulus Juncus ranarius Juncus capitatus Juncus subnodulosus Juncus pygmaeus Juncus articulatus Deschampsia cespitosa udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller <5 ha. Versionsnummer: 2

25 25 Dansk navn Videnskabeligt navn X Dansk navn Videnskabeligt navn X hvene, hunde- Agrostis canina star, stjerne- Carex echinata hvene, kryb- Agrostis stolonifera star, tvebo Carex dioica rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus star, grå Carex canescens rævehale, gul Alopecurus aequalis star, kær- Carex acutiformis blåtop Molinia caerulea star, tykakset Carex riparia kogleaks, strandkogleaks, blågrøn tuekogleaks, liden kogleaks, tuekæruld, smalbladet kæruld, fin kæruld, tuekogleaks, fåblomstret fladaks, brun næbfrø, hvid næbfrø, brun star, topstar, trindstænglet Schoenoplectus maritimus Schoenoplectus tabernaemontani Trichophorum alpinum Trichophorum cespitosum Eriophorum angustifolium Eriophorum gracile Eriophorum vaginatum Eleocharis quinqueflora Cyperus fuscus Rhynchospora alba Rhynchospora fusca Carex paniculata Carex diandra star, knippestar, næbstar, blærestar, skedestar, gul star, krognæbstar, grøn star coll., dværgstar, stiv star, tuestar, almindelig star, nikkende gøgeurt, kødfarvet Carex pseudocyperus Carex rostrata Carex vesicaria Carex hostiana Carex flava Carex lepidocarpa Carex demissa Carex viridula Carex elata Carex cespitosa Carex nigra Carex acuta Dactylorhiza incarnata star, ræve- Carex vulpina star, toradet Carex disticha udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller <5 ha. Versionsnummer: 2

26 26 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: Første version 2 Ændring Tilføjet ændringer ang. brug af logbog i henhold til ISO Rettet bilagsnumre fra 10.x til 6.x TA indsat i ny skabelon (tilføjelse af DCE logo m.m.) Ændret målenøjagtighed af ledningsevne Tilføjet bilag 6.2 Slettet artsliste i feltskemaet, bilag 6.1og tilføjet bilag 6.3 og bilag 6.4. Ved henvisning til disse bilag er der i teksten præciseret hvilke planter, der skal bestemmes og til hvilket niveau artsbestemmelsen skal udføres. Omformulering af spørgsmål i feltskemaet, bl.a. ændring fra ja/nej spørgsmål til afkrydsning Anvisning om brug af vanddunk på stang ved udtagning af vandprøve, når denne foretages ved vadning. Mulighed for angivelse af flere naturtyper i samme sø er slettet. Tilføjet, at man ved undersøgelserne går rundt om søen, hvis det er muligt Tilføjet, at man skal angive, hvis søen er negativt påvirket af jordbrugsdrift Understreget at salinitet kun skal måles, hvis det formodes, at søen kan være brak Tilføjelse af anvisninger om navngivning af operationelle søer Ændring af prøvevolumen fra 5 l til 2,5 l Præcisering af området for vegetationsundersøgelsen omkring søen Anvisning om registrering af søen, hvis den er udtørret for nylig samt om registrering af utilgængelige søer Understregning af, at man ved bestemmelse af type 3160 skal sikre sig, at søen farves pga. humussyrer udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller <5 ha. Versionsnummer: 2