Bilag: Virtuel Peer Learning Design

Transkript

1 Bilag: Virtuel Peer Learning Design Indhold Bilag 31 stk., i alt 145 sider udbudt af Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Universitetsskole, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet under IT vest samarbejdet) Dette projekt består af to separate dele En rapport og denne bilagsmappe 1

2 Indhold Bilag A1: Befolkningens brug af Internet Bilag B1: Keith Toppings Peer Learning Model... 5 Bilag C1: Elevopgaven om Producentmarkedet... 6 Bilag D1: Billede af Fronterrum før start... 7 Bilag E1: Instruks til elevers præsentationer... 8 Bilag F1: Powerpoint præsentationer hhx elever Bilag F2: Powerpoint præsentationer hgs elever Bilag G1: Instruks til hgs-eleverne Bilag G2: Instruks til hhx-eleverne / Samarbejdsgrupper Bilag G3: Instruks til hhx-eleverne / Individuelle Bilag H1: Sammentalt spørgeskema hgs Bilag H2: Sammentalt spørgeskema hhx /samarbejdende Bilag H3: Sammentalt spørgeskema hhx / individuelle Bilag I1: Grp. 1 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I2: Grp. 2 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I3: Grp. 3 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I4: Grp. 4 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I5: Grp. 5 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag I6: Grp. 6 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bilag J1: SOLO-taksonomi / hhx vejledning Bilag K1: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K2: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K3: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K4: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K5: Elev besvarelse hgs, Grp Bilag K6: Elev besvarelse hgs, Grp

3 Bilag L1: Kvalitative elev interviews med hhx elever Bilag L2: Kvalitative kommentarer fra hgs Bilag M1: Korrelation kommunikation og oplevet Peer Learning hos hgs Bilag N1: Screendump; de seks Fronter-grupperum Bilag O1: Ex: Korreleret analyse Kommunikation og Opgave

4 Bilag A1: Befolkningens brug af Internet Udvalgte tabeller fra Befolkningens brug af internet / Kilde DST.dk 4

5 Bilag B1: Keith Toppings Peer Learning Model Figur: Groups of Processes Influencing Effectiveness (Topping 2001 p. 33 ) 5

6 Bilag C1: Elevopgaven om Producentmarkedet Uge 12 - Opgave omkring producentmarkedet (B2B). Hgs grupper skal aflevere en skriftlig besvarelse mandag den i Fronter og hhx eleverne skal vejlede undervejs. Al kommunikation skal foregå via Fronterrummet Samarbejde mellem 2 skoler. 1. Begrund hvilke delmarkeder nedennævnte artikler handler om, ved hjælp af konkrete henvisninger til artiklerne. 2. Redegør for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artikler. 3. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. 4. Vurder med udgangspunkt i en eller flere af artiklerne, hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed. 5. Kom med konkrete forslag til hvordan en af ovennævnte virksomheder kan sammensætte sit parametermix for at ramme en mulig kunde. 6. Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Omkring flytrafik (JP , Børsen , temaavis ) 01 Bonusprogram vokser trods krise / 02 Webmøder vil ramme flytrafikken / 03 Japan Airlines mest præcis 04 Lufthansa undgår strejke / 05 Britisk-spansk fusion / 06 Annoncen fra Mediaplanet omkring forretningsrejse(også og svar ) Omkring kloakrenovering (J.P ) 07 Per AArsleff: Der er fuld konkurrence / 08 Konkurrence / 09 Prisen er ikke afgørende Omkring danske fødevarevirksomheder (Børsen ) 10 Danske fødevarefirmaer får billet til milliardmarkeder / 11 Polsk marked trækker i Lykkeberg Omkring underleverandører indenfor industrien (Børsen )12 Underleverandører satser på de nære markeder / 13 Fabrik overlever tabet af Danfoss Husk at læse den skriftlige instruktion! Björn Munkberg & Hanne Flach 6

7 Bilag D1: Billede af Fronterrum før start Screendump fra Fronterrummet ved oprettelse af rummet 7

8 Bilag E1: Instruks til elevers præsentationer Slide 1 - Instruks Slide 2 Ex 1 på lærerpræsentation 8

9 Slide 3 - Ex 2 på lærerpræsentation 9

10 Bilag F1: Powerpoint præsentationer hhx elever 10

11 11

12 12

13 13

14 Bilag F2: Powerpoint præsentationer hgs elever 14

15 15

16 Bilag G1: Instruks til hgs-eleverne Instruks og Vejledning til HGS-elever Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en skriftlig opgave på vores Masteruddannelse i IKT og Lærings, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregå ved hjælp af skriftlig kommunikation. Forsøget strækker sig over: Uge 11 - Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Aflevering af skriftlig opgave (mandag 28. marts) I er altså med i et stykke forskning som for os skal afgøre i hvilken grad man kan anvende virtuel vejledning i faget Afsætning/Salg og Service. Vi appellerer til Jer om at være aktivt og positivt deltagende. I forsøget bliver I målt på følgende to faktorer: 1. En evaluering af Jeres skriftlige afleveringer 2. Hvor meget og hvilken kommunikation der er foregået Samarbejdet går ud på følgende: Vi har oprettet et fælles Fronter-rum til formålet: Samarbejdsrum mellem 2 skoler som kan nås via dette link: in.phtml De en-sides PowerPoint-præsentation i har lavet hver i sær, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også skal logge ind og se præsentationerne fra Jeres Partnerklasse. I forsøget arbejder i sammen i små grupper (2 er ideelt) Jeres kommunikation med partnergruppen skal foregå i samtalerummet i fronter, og hvis I udveksler materiale med partnergruppen skal det foregår i de mapper, vi har oprettet til grupperne i arkivet i fronter rummet. I skal benytte mapperne, som passer til jeres gruppenummer. I skal aflevere en skriftlig opgave om producentmarkedet og for at løse denne skal I skal hente rådgivning hos jeres partnergruppe fra den anden skole. Opgaven indeholder 6 delopgaver, som tager udgangspunkt i 13 artikler om B2B (udleveret). Opgaverne 16

17 varierer i sværhedsgrad og bør give nogle faglige udfordringer. I skal altså søge råd og vejledning hos jeres partnergruppe. I forbindelse med løsningen af opgaven, skal I forklare jeres partnergrupper, hvad I vil inddrage i svarene på ene et efter et. Hvis I er i tvivl om noget allerede inden I begynder løsningen af de enkelte opgaver, skal I naturligvis spørge jeres partnergruppe. I må gerne oprette undermapper, som I selv synes eller aftaler med partnergruppen. Blot skal al det materiale, I vælger at udveksle, lægges inde under gruppemappen med Jeres eget nummer. Når I skal samarbejde på tværs af geografien i uge 12 er der mulighed for at mødes online i Fronterrummet: Mandag 21/3 kl. 10:00-12:00 & Onsdag 21/3 kl. 10:00-12:00 Resten af uge 12 kan og må i kommunikere asynkront 24/7 Så der kan lægges og svar ind i Fronterrummet. Men brug nu online-tiden mandag og onsdag fornuftigt. Det er nogle gange meget lettere at kommunikere, når man kan få svarerne og/eller opklare misforståelser m.m. med det samme. I skal aflevere skriftlig besvarelse af opgaven, mandag 28 marts. Besvarelsen skal uploades i jeres gruppe-mappe i det nye fælles Fronterrum. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i én salg og service time. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 17

18 Bilag G2: Instruks til hhx-eleverne / Samarbejdsgrupper Instruks og Vejledning til HHX-elever: Samarbejdsgrupperne Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en opgave vi skriver, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregår ved hjælp af skriftlig kommunikation. Uge 11 Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter udlevering af artikler der skal læses til mandag Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Mulighed for at læse de afleverede besvarelser I forsøget bliver I målt på følgende: Hvor meget og hvordan (formuleringer/ forklaringer) I har kommunikeret Samarbejdet går ud på følgende: I skal vejlede omkring en opgave, som jeres partnergruppe skal besvare skriftligt. Formålet er for jeres vedkommende, at I skal få en bedre forståelse af et fagområde ved at vejlede en partnergruppe. På denne måde kommer I igen til at arbejde med producentmarkedet, et lille men for mange et svært tilgængeligt område i afsætning. Vi har udarbejdet en opgave, ligesom der er blevet oprettet et fælles Fronterrum til formålet. Rummet hedder Samarbejdsrum mellem 2 skoler De PowerPoint-præsentation I har lavet hver især, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også kan logge ind og se præsentationerne fra jeres partnerklasse. I skal vejlede jeres partnergruppe omkring løsning af opgaven (2 hgs- og 2 hhx elever) I skal vejlede partnergruppen, hvis de har til opgaven, til teorien eller til hvordan opgaven skal besvares. I skal ikke løse ene for partnergruppen, men optræde som rådgivere, så gruppen kan løse hele opgaven bedst muligt, da det er en skriftlig aflevering for dem. 18

19 Da Björn og jeg også skal kunne følge med i, hvordan vejledningen foregår, er det vigtigt, at al kommunikation med partnergruppen foregår i gruppens samtalerum i fronter. Hvis I udveksler materiale med partnergruppen, skal det foregå i de mapper, vi har oprettet til grupperne i arkivet i fronter rummet. I skal benytte mapperne, som passer til jeres gruppenummer. I må gerne oprette undermapper, som I selv synes eller aftaler med partnergruppen. Blot skal al det materiale, I vælger at udveksle lægges inde under gruppemappen. Når I skal samarbejde på tværs af geografien i uge 12 er der mulighed for at mødes online i Fronterrummet Mandag 21/3 kl. 10:00-12:00 & Onsdag 21/3 kl. 10:00-12:00 Resten af tiden i uge 12, har I mulighed for at kommunikere asynkront (altså forskudt i tid), både i skoletiden og udenfor skoletiden Så der kan lægges svar på, materiale eller fra jer ind i Fronterrummet. Men brug online tiden mandag og onsdag. Der er ofte lettere at kommunikere når der er mulighed for feedback med det samme. Jeres partnergruppe skal oploade besvarelsen til gruppemappen mandag den 28. marts. Så allerede her kan I følge med og se resultatet. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i en afsætningstime. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 19

20 Bilag G3: Instruks til hhx-eleverne / Individuelle Instruks og Vejledning til HHX-elever: Individuel besvarelse Vi, Björn og Hanne, vil i forbindelse med en opgave vi skriver, afprøve hvordan et samarbejde mellem to forskellige klasser på to forskellige skoler kan foregå ved hjælp af skriftlig kommunikation. Bliver resultatet anderledes, end når eleverne udarbejder individuelle skriftlige besvarelser? Uge 11 Indledende øvelser, herunder Præsentation i Fronter, udlevering af artikler der skal læses til mandag Uge 12 Selve forsøget med samarbejde og elevopgave Uge 13 Mulighed for at læse den afleverede opgave/jeres afleverede opgaver I forsøget bliver I målt på følgende faktor En evaluering af den individuelle skriftlige besvarelse af opgaven (bedømmes efter 7-skala) Formålet er, at I skal få en bedre forståelse af et fagområde ved at aflevere en skriftlig besvarelse. På denne måde kommer I igen til at arbejde med producentmarkedet, et lille men for mange et svært tilgængeligt område i afsætning. I skal arbejde individuelt og det er vigtigt, at I ikke taler med nogen omkring opgaven og løsningen af denne. Opgaveformuleringen udleveres mandag den og En Individuel besvarelse afleveres senest kl samme dag Afleveringen skal uploades i Fronterrummet Samarbejdsrum mellem 2 skoler i afleveringsmappen hhx Individuel besvarelse De PowerPoint-præsentation I hver især har lavet, er lagt ind i Fronterrummet, hvor I også kan logge ind og se præsentationerne fra hgs klassen. Fra mandag den 28.marts kan I se hgs besvarelserne, som er et resultat af samarbejdet med hgs- og hhx grupper. Efterfølgende evaluerer vi forløbet i en afsætningstime. God arbejdslyst ønsker Hanne og Björn 20

21 Bilag H1: Sammentalt spørgeskema hgs Spørgeskemaanalyse blev gennemført mandag 28. marts 2011 Spørgeskema HGS i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet 01 Hvilket år er du født 1x1983x, 1x1984, 1x1986, 2x1987, 2x 1988, 1x1989, 3x Hvad er dit køn 4 Mand 7 Kvinde 03 Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instrukser om den 0 Meget stor 5 Stor 5Middel 1Lille 0 Meget lille 04 Hvordan vil du beskrive kvaliteten af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven 1 Meget god 7 God 3Middel 0Ringe 0 Meget ringe 05 Havde du inden opgaven i uge 12 læst kapitlet om Producentmarkedet 0 Indgåede 4Et par gange 6Ja, OK 0Delvist 1 Slet ikke 21

22 06 Var opgaven let at forstå og at få overblik over 1 Meget nemt 1Ikke svært 7Tilpas 2Delvist 0 Slet ikke 07 Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad 0 Meget svær 4Middelsvær 7Tilpas 0Let 0 Meget let 08 Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat (1 uge) 0 For meget 6Lidt hårdt 2Tilpas omfang 3Tid til det hele 0 Jeg kedede mig 09 Var der tilstrækkeligt med læremidler (bøger/figurer/billeder) for at du kunne udføre opgaven tilfredsstillende 11 Ja 0Nej 10 Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter 4 Meget god 4God 1OK 0Ringe 2 Meget ringe 11 Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i dit eget lille tomands-team * 22

23 5 Meget god 4God 0OK 1Ringe 0 Meget ringe 12 Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation 80.5 % Synkron (Maxima 100, Minima 60) 13 Har Jeres/din kommunikation udelukkende berørt den faglige opgave 10 Ja 1Nej 14 I hvilken grad mener du, at vejledningen fra Jeres/din partnergruppe på Fronter har medvirket til at gøre Jeres/din besvarelse kvalitativ. 2 I høj grad 2Rigeligt 5Lige tilpas 0Mangelfuld 2 Slet ikke 15 Hvad kunne have gjort din viden om Producentmarkedet endnu dybere (max 2 krydser) 6 Video & Film 4Mundtlig kommunikation med partnergruppe 5Traditionel undervisning 2 Videokonference med Partnergruppe 1Selv at vælge partnergruppe 16 Hvordan vil du selv betegne din læringsstil 23

24 3 Lærer Visuelt 0Lærer Auditivt 4 Lærer ved at gøre/røre 4Lærer ved at læse selv 17 Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget (hvis ja beskriv kort) 0 Ja 11Nej 18 Hvis du selv kunne vælge kanal til kommunikation med partnergruppen, hvad ville du have foretrukket 3 MSN 3Skype 0GoogleDocs 3Facebook 4 Fronter 19 Hvordan vil du mene kvaliteten er på Jeres/din afleverede opgave 1 Meget god (12) 5God (10) 4OK (7) 1Ringe (4) 0 Meget ringe (02) * Gruppe 6 var kun en person, derfor kun 10 svar på no Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre denne form for Peer-læring som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) Ideen er god, men der er ikke den store forskel hvis man sparrer med sine klassekammerater. Flere synkrone timer. Jeg vil ikke have at Peer-læringen indføres. Lidt længere tid end kun en (4 dage), for det er ikke nok. Længere tid hvor man er Online på samme tid. Det vil nok egne sig bedst til ikke intensive forløb, som fx en ordinær hg eller hhx. At vurdere partnergruppens niveau før gruppearbejde påbegyndes. Udfaldet af opgaven afhænger meget af læser-responsen. Især hvis man er i tvivl og mangler inspiration eller dyberegående materialer eller nøgleord. Parre grupper som ligger på samme karakterniveau. 24

25 21 Jeg har desuden følgende kommentarer Til trods for at jeg ikke var særlig vild med ideen, udviklede det sig faktisk helt godt. Grundet min personlighed og den måde jeg spekulerer over tingene, har det været svært at give 110% i denne opgave, da jeg for tiden spekulerer mest over praktikplads og eksamensopgave. Jeg har aldrig oplevet en så useriøs og mangelfuld vejledning. Selv i folkeskolens 5. klasser har jeg mødt elever mere dedikerede og klarsynede. Vores samarbejdsgruppe var ekstrem ringe, dette motiverede mig ikke just. Min partner var fraværende under hele opgaven. Vi har nogen gode punkter men er i bund og grund utilfreds med opgavens forløb Kommentarerne er skiftevis røde/sorte for at illustrere at det er udsagn fra forskellige elever 25

26 Bilag H2: Sammentalt spørgeskema hhx /samarbejdende Spørgeskema i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet Samarbejde 1. Hvad var din opgave i uge 12? 12 Samarbejde 0 Arbejde selv 2. Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instruks om den? 2 Meget stor 7 Stor 1Middel 2Lille 0 Meget lille 3. Hvordan vil du beskrive kvaliteten(var det forståeligt) af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven? 1 Meget stor 7 Stor 3Middel 1Lille 0 Meget lille 4. Havde du inden opgaven i uge 12 genset materiale omkring producentmarkedet (f.eks. lærebog kap 8, noter i forbindelse med kapitlet eller tidligere opgaver løst omkring producentmarkedet)? 7 Ja 5 Nej 5. Havde du inden start uge 12 fået læst artiklerne til opgaven? 8 Ja alle 2 En stor del 1 Ca. halvdelen 0 En enkelt 1 Ingen 6. Var opgaven nem at få overblik over(at forstå)? 2 Meget nem 4 Ikke svært 5Tilpas 1 Delvist 0 Slet ikke 26

27 7. Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad? 0 Meget svær 4Middelsvær 4Tilpas 4Let 0 Meget let 8. Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat? 0 Meget for stor 5Lidt for stor 6Tilpas 1For lille 0 Meget for lille Vi havde ikke tid til at vejlede i sidste opgave Herefter går de der arbejdede individuelt til Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter? 3 Meget godt 5Godt 1Ok 3Ringe 0 Meget ringe Det var først til sidst, der kom en del Men det skyldes at de var meget lang tid om at svare + de havde ikke så mange, men fronter fungerede godt Det virkede fint med nettet, men forholdet var noget andet Det var først til sidst der kom en del 10. Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i din egen lille gruppe? 27

28 8 Meget godt 4Godt 0Ok 0Ringe 0 Meget ringe Jeg synes der var utrolig meget spildtid, når man ventede på deres spm. og svar til vores svar Mit samarbejde med klassekammerat fungerede godt! 11. Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation Fra 10 til 90 med gennemsnit på 50/50 De svarede aldrig i vores undervisningstid Vi svarede hurtigt og kiggede i fritiden så fint 12. Har jeres kommunikation med hgs gruppen udelukkende berørt den faglige opgave? 12 Ja 0Nej 13. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med jeres partnergruppe har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? 0 I meget høj grad 1 I høj grad 6Lige tilpas 4Mangelfuld 1 Slet ikke Fik repeteret en hel del det var rigtig godt Man fik da sat det hele lidt i perspektiv, opsummeret det hele. Så det var ok at få genopfrisket, men niveauet var ikke så højt Jeg føler ikke selv jeg har fået så meget fagligt ud af det, men det skyldes nok de få 14. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med din partner fra hhx har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området 28

29 producentmarkedet? 1 I meget høj grad 4 I høj grad 5Lige tilpas 1Mangelfuld 0 Slet ikke (en svarede ikke) 15. Hvad kunne have hjulpet dig til endnu bedre at forstå forhold omkring producentmarkedet? (Sæt max 2 krydser) 5 Video & Film 4Mundtlig kommunikation med partnergruppe 4Traditionel undervisning Muligvis hvis man skulle lave en præsentation af dette marked 3 Videokonference med Partnergruppe 0Selv at vælge partnergruppe 16. Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget 0 Ja 12Nej Vi har jo alle vores egen, så der har ikke været problemer Hvis ja, hvordan 17. Hvis du kunne vælge en af nedenstående muligheder til kommunikation med partnergruppen, hvad vil du så foretrække? 5 MSN 1Skype 1GoogleDocs 1Facebook 0 Fronter Resten havde sat flere krydser og En havde kommenteret direkte /synkron kommunikation kombineret med en asynkron kommunikation Facebook kunne være en mulighed, da begge former for kommunikaition er mulige her. Ulempen ved dette er at ikke alle har facebook + det er let at blive fristet til at være ukoncentreret Nogle havde krydset af flere steder 29

30 18. Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre virtuelt samarbejde som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) Der skal være en Begejstring for dette samarbejde + dem som skal lave opgaven skal være klar på at de skal stille ellers skal vejledergruppen i hvert fald have en opgave så man ikke bare sidder og venter Evt. msn, da du her får hurtigere svar Man skal have samme timer samtidigt - Google Docs ville sikkert også fungere rigtig godt. Det har vi tidligere anvendt I dansk Jeg sys denne form er god Så ville jeg benytte mig af msn, det er meget nemmere Der vil jeg foreslå samarbejde gennem msn idet der er lere muligheder f.eks. mundtlig kommunikation, men også videoconference. Msn er endvidere hurtigere, hvilket letter kommunikationen 19. Hvilen af nedenstående muligheder passer bedst til din måde at lære på? 3 Lærer Visuelt (se) 0Lærer Auditivt(lytte) 1 Lærer ved at gøre/røre 0Lærer ved at læse selv Resten havde sat flere krydser, som oftest Jeg har desuden følgende kommentarer Jeg synes ikke man bør lave sin profil selv- idet man så selv vælger hvordan man vil udstille sig- I stedet synes jeg at læreren skulle sætte os sammen- man skla jo ikke være venner eller noget, så det er jo ligegyldigt at de kender mine interesser osv. Vi skal bare vejlede fagligt 30

31 Det var fint Det at skulle vejlede i og forklare fagligt afsætningsstof var en udfordring, men det var rigtig godt, da man dermed blev tvunget til at tænke over formuleringen af stoffet, på en ny måde Jeg mener, vores gruppe var ok. Kommunikationen var til tider under forkert tone Godt initiativ 21. Hvilket år er du født? 5 i 1991 og 7 i Hvad er dit køn 3 Mand 9 Kvinde Samarbejdsgrupperne skal ikke besvare det sidste 23. Hvordan vil du mene kvaliteten er på din afleverede opgave Meget god (12) God (10) OK (7) Ringe (4) Meget ringe (02) Tak for hjælpen. 31

32 Bilag H3: Sammentalt spørgeskema hhx / individuelle Spørgeskema i forbindelse med opgaven om Producentmarkedet (Individuelle) 1. Hvad var din opgave i uge 12? 0 Samarbejde 12 Arbejde selv 2. Hvordan var din motivation for opgaven efter at du havde fået information og instruks om den? 0 Meget stor 2 Stor 8Middel 1Lille 1 Meget lille 3. Hvordan vil du beskrive kvaliteten(var det forståeligt) af de instrukser og den vejledning du fik inden opgaven? 0 Meget stor 2 Stor 5Middel 4Lille 1 Meget lille 4. Havde du inden opgaven i uge 12 genset materiale omkring producentmarkedet (f.eks. lærebog kap 8, noter i forbindelse med kapitlet eller tidligere opgaver løst omkring producentmarkedet)? 2 Ja 10 Nej 5. Havde du inden start uge 12 fået læst artiklerne til opgaven? 2 Ja alle 1 En stor del 3 Ca. halvdelen 1 En enkelt 5 Ingen 32

33 6. Var opgaven nem at få overblik over(at forstå)? 1 Meget nem 1 Ikke svært 3Tilpas 6 Delvist 0 Slet ikke 7. Hvordan vil du vurdere opgavens sværhedsgrad? 0 Meget svær 5Middelsvær 6Tilpas 0Let 1 Meget let 8. Hvordan vil du vurdere opgavens omfang set i forhold til den tid der var afsat? 3 Meget for stor 4Lidt for stor 2Tilpas 3For lille 0 Meget for lille Herefter går de der arbejdede individuelt til Hvordan har kommunikation og samarbejde med partnergruppen, fungeret via Fronter? Meget godt Godt Ok Ringe Meget ringe 10. Hvordan har kommunikation og samarbejde fungeret i din egen lille gruppe? Meget godt Godt Ok Ringe Meget ringe 11. Beskriv med procenter forholdet mellem Jeres synkrone (samtidige) og asynkrone kommunikation 33

34 % Synkron Kommunikation % Asynkron Kommunikation 12. Har jeres kommunikation med hgs gruppen udelukkende berørt den faglige opgave? Ja Nej 13. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med jeres partnergruppe har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? I meget høj grad I høj grad Lige tilpas Mangelfuld Slet ikke 14. I hvilken grad mener du, at samarbejdet med din partner fra hhx har medvirket til at du selv har fået en større forståelse omkring forhold som vedrører området producentmarkedet? I meget høj grad I høj grad Lige tilpas Mangelfuld Slet ikke 15. Hvad kunne have hjulpet dig til endnu bedre at forstå forhold omkring producentmarkedet? (Sæt max 2 krydser) Video & Film Mundtlig kommunikation med partnergruppe Traditionel undervisning Videokonference med Partnergruppe Selv at vælge partnergruppe 16. Har du oplevet computer-relaterede problemer i uge 12 forsøget 34

35 Ja Nej Hvis ja, hvordan 17. Hvis du kunne vælge en af nedenstående muligheder til kommunikation med partnergruppen, hvad vil du så foretrække? MSN Skype GoogleDocs Facebook Fronter 18. Hvilke forslag vil du give, hvis vi skal indføre virtuelt samarbejde som fast ingrediens i undervisningen (her kan du besvare med egne ord) 19. Hvilen af nedenstående muligheder passer bedst til din måde at lære på? 1 Lærer Visuelt (se) 0Lærer Auditivt(lytte) 3 Lærer ved at gøre/røre 0Lærer ved at læse selv 20. Jeg har desuden følgende kommentarer 21. Hvilket år er du født? 1 i i i Hvad er dit køn 6 Mand 6 Kvinde 35

36 Samarbejdsgrupperne skal ikke besvare det sidste 23. Hvordan vil du mene kvaliteten er på din afleverede opgave 0 Meget god (12) 0God (10) 3OK (7) 7Ringe (4) 2 Meget ringe (02) Tak for hjælpen. 36

37 Bilag I1: Grp. 1 Virtuel Kommunikation fra Fronter Dalida Kapetanovic :35 Hej piger :) Vi håber at vi kan få noget hjælp af jer, eftersom vi kun har haft salg & service i to mdr. Første går ud på at finde ud af hvilke delmarkeder de forskellige artikler handler om, og vi er lidt i tvivl med den første artikel: "Webmøder vil ramme flytrafikken". Indlægget er læst af: 16 MVH Amela og Dalida Maria Sindberg Christensen :15 Hej med jer :D Jamen vi håber også meget på at kunne hjælpe jer. Mht. den første artikel er det nødvendigt at i husker at producentmarkedet er karakteriseret ved: - Det består af 3 delmarkeder: (det industrielle: hvor indkøb af varer indgår direkte eller indirekte ved fremstilling af varen) (det offentligemarked: som omfatter alle virksomheder der drives af det offentlige) (mellemhandlermarkedet: hvor der er tale om indkøb af vare til videre salg uden at der sker nogen forarbejdning af produktet men oftest en ompakning) Det vil altså sige at der nødvendigvis ikke kan defineres et delmarked ud fra hver artikel - og mht. til den specifikke artikel i spurgte til er der mere tale om en trussel for flytrafikken og er altså mere en artikel der vil kunne benyttes hvis man skulle have udarbejdet en SWOT-analyse, som ikke er tilfældet denne gang, derfor skal i ikke bruge energi på at tænke mere over delmarkedet til den første artikel. :D Mvh. Maria & Camilla Indlægget er læst af: 16 Amela Softic :29 Mange mange tak for det :) Det er derfor vi ikke kunne få den til at være en af de der 37

38 delmarkeder. Så kan vi heller ikke komme med valgkriterier til artiklel nr.1 " Bonusprogram vokser trods krise"? eftersom den heller ikke har et delmarked. Og kan vi til artikel nr. 6 "Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse" sige at valgkriterierne er det med guldkortet, hvor der er mulighed for at komme hurtigt igennem lufthavne og adgang til lounge, og at indsamlede bonus kan bruges til vin også og ikke kun rejser osv. Kan vi sætte det under valgkriterier eller? Friske morgenhilsner herfra. Dalida & Amela. Indlægget er læst af: 12 Amela Softic :04 og så kom vi i tanke om et til :) de tre artikler som omhandler kloakker, er de under det offentlige marked? Indlægget er læst af: 11 Amela Softic :28 Indlægget er læst af: 9 Spørgsmål 3. siger vi skal "analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe "flytransport" til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Huske både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden" Hvordan vil I tolke det? Kan I komme med et eksempel måske som kunne hjælpe os på vej :) Camilla Vanggaard Kaag :35 Heeej piger Ang. jeres første mht. artikel nr. 1 "bonusprogram vokser trods krise" er det helt korrekt at det ikke er muligt at komme med valgkriterier eftersom det ikke kan sættes under et delmarked. Mht. et angående valgkriterier til artikel nr. 6 - skal man huske at valgkriterier er forhold, som den købende virksomhed synes er vigtigst i forbindelse med et køb. På producentmarkedet er valgkriterierne ofte rationelle og mere objektive, da indkøbet tager udgangspunkt i virksomhedens behov og mål. 38

39 I vores bog har vi en model over producentmarkedets valgkriterier, som er opdelt på de forkskellige delmarkeder. Denne model har vi uploaded under navnet - valgkriterier på producent markedet - hvis i har nogle til modellen, så skal i endelig spørge eller i finder det relevant at vide hvilke valgkriterier, som er de vigtigste på pågældende delmarked. SAS befinder sig på det industrielle delmarked, hvor varen indgår inddirekte i fremstillingen af køber-virksomheden varer - de vigtigste valgkriterier på dette marked er leveringssikkerhed samt fleksibilitet - derved er det korrekt at guldkortet og bonusordningen er et valgkriterie, idet guldkortet sikrer en fleksibilitet for den rejsende medarbejder... Hvordan går det eller med jeres opgave?? Indlægget er læst af: 9 mvh. camilla og maria Amela Softic :46 Hej piger :) Tak for svaret, det hjalp os rigtig meget. Vi synes det går okay, men det er sådan lidt forvirrende. Vi springer lidt frem og tilbage i opgaven, men det går ihvertfald fremad. Men har i nogle forslag til spg. 3? Mvh. Dalida & Amela. Indlægget er læst af: 9 Maria Sindberg Christensen :48 Ang. 2 med kloarkerne - er vi enige om at kloarkerne befinder sig på det offentlige marked. I kan f.eks. kigge på nedenstående link - som en af vore klassekammerater har henvist til i deres gruppe: Her ses det at Esbjerg forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, og dermed er der altså tale om det offentlige marked. :) Mht. 3 så har vi uploadet et dokument der omhandler købsadfærden på producentmarkedet. Dokumentet indeholder en oversigt over købstyper, købscenter og andre modeller til emnet. Hvis i har til købsadfærden eller mangler eksempler, 39

40 er i meget velkommene til at skrive :). Vi har desuden også lagt et dokument ind med karakteristika for producentmarkedet. Indlægget er læst af: 9 Amela Softic :11 Okay, mange tak :) - Vi har lige fået at vide, at i ikke har flere salg og service-timer efter dem her, så vi ville bare høre om i måske havde mulighed for at svare på vores efter, hvis vi lægger nogle ind i løbet af dagen? Indlægget er læst af: 9 Mvh. Dalida & Amela. Camilla Vanggaard Kaag :34 Indlægget er læst af: 9 Selvfølgelig skal vi nok svare på jeres - i kan bare skrive her inde når i har nogle så svare vi så hurtigt vi kan :) - vi tænkte faktisk på hvornår er det at i skal aflevere jeres opgave?? :) Amela Softic :44 Det er da lidt sødt af jer må man sige :) vieel dankeee. Indlægget er læst af: 9 Vi skal aflevere opgaven på mandag ;) Camilla Vanggaard Kaag :45 - hvis det er kan i eventuelt lægge jeres besvarelse ind i dette rum, så kan vi læse opgaven igennem inden i skal aflevere :) Indlægget er læst af: 9 Amela Softic :01 40

41 Det kan vi godt sige ;) Et af ene går ud på, at vi skal vurdere hvilken betydning relationsmarkdesføring har for virksomheden? Til det har vi blandt andet skrevet noget i retning af, at relationsmarkedsføring er vigtigt for virksomheden eftersom leverandøren sikres tilfredse og loyale kunder. Indlægget er læst af: 10 Hvad man man ellers skrive som svar til det? Camilla Vanggaard Kaag :20 Ved relationsmarkedsføring forstås et leverandør-kunde samarbejde, som har til formål at udvikle konkurrencedygtige og lønsomme relationer til gavn for begge parter. Det er vigtigt for virksomheden at der bliver opbygget el langsigtet leverandør-kunde forhold, hvor samarbejdet blandt andet drejer sig om produktudvikling samt informationsudveksling. Fordelen ved dette er at der opstår loyalitet mellem parterne i samarbejdet. Relationsmarkedsføring giver altså begge parter i samarbejdet nogle fordele - om man taler derfor om en "vinder-vinder"-situation - går det godt for den ene part vil det typisk også gå godt for den anden part. Nøgleordet i relationsmarkedsføring er med-spil og denne form for markedsføring bygger på gensidig tillid. Ofte vil følgende elementer indgå i et relationsmarkedsføring: - produktudvikling i fællesskab - sammenkobling af slags- og produktionsplaner - rammeaftaler om leveringer - informationsindsamling for hinanden I jeres besvarelse af et kan i også skrive noget om at det er en fordel at bruge relationsmarkedsføring fremfor transaktionsmarkedsføring, ved dette forstås at en ydelse fra af parterne modsvares af en modydelse fra den anden part i transaktionen. - det vil sige målet var at hive en ordre i land og derefter levere den mod betaling. Transaktionssamarbejdet hviler oftest på modstridende interesser mellem køber og leverandør - køber ser leverandøren som en "modspiller", som skal presses til at levere til lave priser. og hvis leverandøren ikke kan leve op til dette, kan man blot finde en ny leverandør. - Her taler man altså om en "vinder-taber"-situation. Mange virksomheder har også idag indset at transaktionsmarkedsføring ikke er løsningen, idet denne form for markedsføring kun bygger på korte leverandør-kunde forhold uden opnåelse af loyalitet. Jeg har lagt et billede ind, som viser forskellen mellem transaktionsmarkedsføring og relationsmarkedsføring... - jeg håber, at dette vil gøre det lidt nemmere for jer at besvare et :) Indlægget er læst af: 7 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-15 af 15 41

42 Bilag I2: Grp. 2 Virtuel Kommunikation fra Fronter Claus Andsersen :04 Hej HHX gruppe 2. Vi ser frem til et givtigt og frugtbart samarbejde i den kommende uge. Vores første går på opgavekilderne. Blot for at være på den sikre side, vil vi høre om i har haft gennmlæst de 13 artikler som danner grundlag for vores opgavebesvarelse her på HGS? Med venlig hilsen Carina og Claus Indlægget er læst af: 17 Jonas Nybro Laugesen :10 Hejsa, Vi håber også på et godt samarbejde. Vi har fået en samling med artikler, vi har bare kun fået 7 artikler, den første hedder bonusprogram vokser trods krise..? Indlægget er læst af: 17 Mvh Jonas og Anne-Mette :) Claus Andsersen :17 Tak for jeres hurtige svar :-) Vi er i fuld gang med at udarbejde til jer. De følger snarest muligt. C&C Indlægget er læst af: 17 Jonas Nybro Laugesen :20 Vi har læst alle 13 artikler og diskuteret hvilke delmarkeder som de forskellige artikler 42

43 omhandler. Indlægget er læst af: 17 hvad er i kommet frem til? Carina Andersen :26 Omkring flytrafik; O1) Bonusprogram vokser trods krise: Konsumentmarkedet. SAS har formået at fastholde passagererne, selv om konkurrenterne ofte flyver billigere. Det skyldes ikke mindst bonusprogrammet. 02) Webmøder vil ramme flytrafikken: Industrielle marked. Hele det her område med virtuelle møder er der blevet talt om i et par år, og der er ikke nogen tvivl om, at det er et af de helt store fokusområder i alle DBTA s medlemsvirksomheder. 03) Japan Airlines mest præcis: Ikke muligt at finde eksempler pga. artiklens lave tekstindhold. 04) Lufthansa undgår strejke: Industrielle marked. Lufthansa undgår en kostbar pilotstrejke, der kunne have drænet kassen i Europas største flyselskab med op mod 750 mio. kr. 05) Britisk-spansk fusion: Industrielle marked. Besparelserne ved sammenlægningen af de to selskaber ventes at udgøre op imod! 06) Annoncen fra Medieplanet omkring forretningsrejse: Industrielle marked. Ifølge Allan Petersen ( følger virksomhedens rejsepolitik tæt ) det er foreløbigt det vi er kommet frem til omkring lufttrafik artiklerne. C&C Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :41 Når man omtaler delmarkeder taler man om producent markedet derfor er konsumentmarkedet ikke et delmarked. På producentmarkedet er der 3 delmarkeder - det industrielle (indkøb af varer der indgår direkte eller indirekte ved fremstilling af virksomhedens varer) - det offentlige (omfatter alle virksomheder der drives af det offentlige dvs. stat, regioner og kommuner) - mellemhandlermarkedet (her er der tale om indkøb af varer til videresalg, her sker der ingen forarbejdning, der kan ske ompakning) artikel 1 er derfor det industrielle marked da der er tale om andre virksomheders brug af 43

44 SAS.. artikel 2 - vi er helt enige specielt idet i indrager DBTA. De mindre 3 artikler øverst mener vi ikke kan relateres til et delmarked idet artiklerne ikke indeholder informationer om hvilket marked det er.. det kan altså både være producentmarkedet og konsumentmarkedet, at de befinder sig på. Indlægget er læst af: 15 Carina Andersen :45 Omkring kloakrenovering; 07) Per Aarsleff: Der er fuld konkurrence: Offentlige marked. Med hensyn til tildelingskriterierne for rammeaftaler er der tale om, at kunderne ønsker det økonomiske mest fordelsagtige og derfor vil måle på andre parametre end prisen. 08) Konkurrence: Offentlige marked. Det at være billigst er ikke nok. Når der udbydes rammeaftaler vægter prisen ofte kun med 40 til 60 %. Resten afgøres af kvalitet og mere bløde værdier som organisation. 09) Prisen er ikke afgørende: Offentlige marked. Kvalitet vil fylde omkring halvdelen i vores vurdering. Indlægget er læst af: 15 Claus Andsersen :47 Tak for feedback omkring luftfartsartiklerne :-)! Ovenover har vi lagt de ting vi er kommet fremtil omkring artiklerne mht. kloakrenovering. Mvh. C&C Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :50 Artikel 6..Vi er enige i at der er tale om det industrielle marked. vi mener dog der kan inddrages eksempler fra teksten fra direktøren for Top Toy, Henrik 44

45 Gjørup - han forklarer hvad han som direktør lægger vægt på som kunde hos flyselskab (vi befinder os stadig på producentmarkedet og det industrielle delmarked). Derudover er der gennemgående tale om forretningsrejser i artiklen. Mvh J&AM vi holder lige en frokostpause er tilbage 11:15 :) Indlægget er læst af: 15 Claus Andsersen :11 Hej Jonas og Anne-Mette. Håber i har haft en dejlig frokost. Vi har ikke salg og service mere idag mandag, men håber at i har mulighed for at kigge på resten af vores konklusioner vedrørende artiklerne, således at vi kan kigge på jeres besvarelser når vi har faget igen tirsdag morgen. PS: god arbejdslyst Mvh. Claus & Carina Omkring danske fødevarevirksomheder; 10) Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkeder: Mellemhandlermarked. Vi har tillid til kæden. 11) Polsk marked trækker i Lykkeberg: Mellemhandlermarked. Vi har også lært, at det er nødvendigt at tilpasse et produkt rent smagsmæssigt. Omkring underleverandører indenfor industrien; 12) Underleverandører satser på de nære markeder: Industrielle marked. Det er helt nødvendigt at være OBS på kunderne og holde øje med, hvor markedet er på vej hen, så man er klar til at slå til, når nye muligheder åbner sig. 13) Fabrik overlever tabet af Danfoss: Industrielle marked. For Stantræk er det vigtigt, at vi i dag har fået en stor risikospredning på kundesiden, hvor vi tidligere var afhængige af Danfoss. Indlægget er læst af: 15 Jonas Nybro Laugesen :28 45

46 Artikler om kloakrenovering: Artiklerne fra Per Årsleff omhandler det industrielle marked og ikke det offentlige marked idet virksomheden er en selvstændig virksomhed og ikke en offentlig eget virksomhed. For at det skal være det offentlige delmarked skal der være tale om virksomheder som drives af det offentlige. Jævnfør nedenstående link er vi enige om at der må være tale om det offentlige marked i artiklen Prisen er ikke afgørende. Esbjerg forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, og dermed er der tale om det offentlige marked. Indlægget er læst af: 14 Jonas Nybro Laugesen :38 Omkring fødevare artiklerne: Polsk marked trækker i Lykkeberg: Hun forklarer at Netto i Tyskland for Lykkeberg a/s har betydet at virksomheden er kommet ind med sine sildeprodukter i en række andre tyske kæder. Dette citat mener vi beskriver bedre hvilke delmarked der er tale om: mellemhandlermarkedet. Danske fødevarevirksomheder får billet til milliardmarkeder Vi er igen enige i at artiklen omhandler mellemhandlermarkedet. Vi har dog fundet et citat som vi mener passer bedre som eksempel: De 50 særligt udvalgte danske fødevarevirksomheder også er velkommen til via Netto at lære de to store markeder at kende. Og dermed bruge nettobutikkerne som springbræt til at trænge ind hos andre kæder Indlægget er læst af: 14 Jonas Nybro Laugesen :45 Vi er enige i jeres svar til artiklerne omkring underleverandørerne :) vi har ikke afsætning imorgen tirsdag men i må jo bare skrive i forumet og så skal vi nok svare på et senere tidspunkt. 46

47 Indlægget er læst af: 14 Venlig hilsen Jonas og Anne-Mette. :) Jonas Nybro Laugesen :00 I forbindelse med opgave 2 har vi oploadet en pdf-fil i vores grupperum.. Figuren kan i bruge til at redegøre for de forskellige valgkriterier. I forbindelse med opgave 3 mener vi at i kan tage udgangspunkt i artiklen "Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse". Herunder kan i tage udgangspunkt i "Spørgsmål og Svar" fra direktøren i Top Toy. Han svarer på hvad der betyder noget for virksomheden og hvad der betyder noget for medarbejderne. Direktøren besvarer mere eller mindre alle elementer som skal bruges i forbindelse med analyse af købsadfærden. Indlægget er læst af: 14 Håber det gav lidt inspiration til de næste opgaver - God arbejdsløst :) Claus Andsersen :32 Hej Anne-Mette og Jonas. Mange tak for jeres feedback og forslag. Som i nok har bemærket så har vi lagt to wordfiler op. Den ene wordfil omhandler opgave 2 hvor vi skal redegøre for valgkriterierne på de forskellige delmarkeder. Den anden wordfil omhandler vores forsøg på at besvare opgave 4 og 5. Det vil være en stor hjælp hvis i har mulighed for at kigge på dem og melde tilbage hvad i synes. På forhånd tak Claus og Carina Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :45 Hej C&C :) I forbindelse med det industrielle marked er det nogle gode eksempler. Under det industrielle marked, fleksibilitet vil det være ideelt at omtale produktionen i virksomheden ud fra værdikæden. dvs. istedet for at bruge benævnelsen produktionsstruktur - så brug fremstillings processen i værdikæden. Fagudtrykkene dækker mere præcist og trækker 47

48 niveauet op - brug af fagudtryk giver bedre karakter :) Under mellemhandlermarkedet og levering skal i fokusere på leveringsservice - dvs. virksomhedens evne til at levere rettidigt og efter ordrens indhold. Vi mener det i skriver omhandler justering af parametermix i forbindelse med eksport. det er irrelevant i denne henseende. i skal fokusere på det faktum at mellemhandlermarkedet er afhængig af leveringen fra det industrielle delmarked. det koster mellemhandlermarkedets virksomheder dyrt hvis de ikke er i stand til at levere deres ordrer rettidigt. dermed er det også afgørende vigtigt for en virksomhed på det industrielle delmarked at være i stand til at overholde leveringen. Distribution hører ikke ind under markedsføring - distribution er varens fysiske gang fra sælger til køber. inden for parametermixet er der de 4 p'er, herunder findes promotion (markedsføringsdelen), prisen, produkt og place (distribution).. der er flere promotionformer, bl.a. reklame. under promotion mener vi at i skal tage udgangspunkt i artiklen Bonus program trods krise... denne artikel omhandler promotionforen sales promotion. vi oploader lige en figur som viser de forskellige promotionformer. pas på med at omtale sprog som en del af promotion - det er snarere inden for eksportbarrierer man beskæftiger sig med det. Under det offentlige delmarked mener vi at det er bedre helt at udelade dette delmarked - da det ellers bliver lidt noget snik snak.. :) hvis i vil inddrage dette delmarked ville vi foreslå artilen med esberg forsyning og tage udgangspunkt i leveringservice samt tillid - husk at bruge fagudtryk. AM&J Indlægget er læst af: 13 Carina Andersen :15 Hejsa.. tak for jeres formulerede svar.. Vi regner med at lægge noget ind løbende og håber i vil være behjælpelige med svar.. venlig hilsen C&C Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :46 Hej! I opgave 5 under promotion, ville det være oplagt at kommentere på hvilke promotionformer de kan bruge. f.eks. sales promotion: tilbud og rabatordninger. Reklame: annoncer, TV-spots, brochurer. On-line markedsføring: internet, e-handel. Herunder kan i kort kommentere, at når en virksomhed sælger sine produkter/ydelser på 48

49 Indlægget er læst af: 13 internettet (e-handel), så befinder de sig på trin 3 på e-handelstrappen. I forbindelse med servicevirksomheder benytter man 7 P'er, har I lært om de 7 P'er? Hvis ikke, så skal I nok bare bruge de 4 P'er :) Carina Andersen :50 hejsa vi sender hermed lidt læsestof og håber på feedback.. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere. Underbyg ved hjælp af artikler. Husk at både købstype, købscenter og beslutningsprocessen indgår i købsadfærden. Købsadfærd er kundens handlemåde i forbindelse med købet. Købsadfærden på producentmarkedet omhandler det indbyrdes forhold mellem to virksomheder, der handler med hinanden. Det er nødvendtigt for virksomheden at iagttage og analysere kundens købsadfærd for at få indblik i, hvornår og hvordan kunden kan påvirkes til at købe virksomhedens produkter. Virksomhedens indkøbsopgaver kan opdeles i 3 købstyper. Rutinekøb Genkøb hos leverandør der tidligere har leveret produktet. Købet er af lille risiko, da man ved hvad man får. Få deltagere i købscentret. Ifølge artiklen Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse og og svar ; Mange af de indkøb som virksomheden gennemfører er præget af rutine, Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Og der skal være masser af friske aviser hvis man har været væk længe. Modificeret genkøb Der ønskes mere information om produktet der skal købes. Der er måske købt for længe siden, og man overvejer forskellige forhold, såsom f.eks. Teknologiske forhold, priser, udbyder. lounge faciliteter med en god placering, og med mulighed for bad, god mad samt med gode kontorfaciliteter er med til at effektivisere forretningsrejsen. Endelig skal det være kontorfaciliteter sådan, at eventuel ventetid kan bruges til at tjekke og udføre de nødvendige arbejdsopgaver. Endvidere lægger vi vægt på, er det er nye og behagelige flyvemaskiner der anvendes. Nykøb Køb af et nyt produkt. Køberen har brug for meget information, og købscentret vil være stort. F.eks. Komponenter til nyt produkt. Her tænker vi i perspektivet af hvis man skulle rejse til en ny desination. Dernæst lægger vi vægt på nem check in og en fast track sercurity kontrol. Det er rigtig vigtigt, at der ikke spildes for meget tid, og at det ikke er for besværligt at komme frem til flyet. Købscenteret I forbindelse med analysen vil vi her kort fortælle om de forskellige funktioner som kan forekomme i købscenteret i en købsproces. Alle funktioner behøver dog ikke være tilstede i 49

50 købscenteret hver gang. Det kommer helt an på hvilken købstype måder anvendes, samt om hvordan man i den enkelte virksomhed vælger at organisere købsprocessen. Endelig skal det også bemærkes, at samme person kan have flere roller i virksomhedens købsproces. Gatekeeper: Kontrol/styring af informationer som tilgår købscenteret. Funktionen er tiltænkt som en slags stopklods, således at det er funktionen der styrer hvilke informationer som skal inddrages i købsbeslutningsprocessen. Influent: Den eller de personer som påvirker købsbeslutningen. Nogen steder vil man også kunne sige at de influerer på virksomhedens købsbeslutning. Godkender: De personer som enten må eller skal tillade et køb før det bliver gennemført. Køber: Med andre ord kan man kalde denne funktion for den praktiske gris -funktion. Dette skal forstås på den måde at pågældende sørger for at søge efter udbydere, indhente tilbud, samt den endelige praktiske gennemførsel af bestillingen Bruger/Disponent: Den person eller gruppe som skal bruge produktet når dette er bestilt og skal leveres. Beslutningsprocessen: FASER: Problemerkendelse; Eksempelvis en forretningsrejse til Amerika. (flybillet). Produktspecifikation; I flybilletten, her lægger vi vægt på loungefaciliteter i ventehal, businessclass, komfortabel flysæde som kan indstilles til soveposition. Vi forventer en god kvalitet i mad og drikke. Arbejdsmuligheder. Søgning efter potentielle leverandører/ Indhentning af tilbud; Indhentning af tilbudsmuligheder. Vurdering og forhandling samt valg af leverandør; Endelig ordreafgivelse. Ordrerutine; 50

51 Bekræftelse af ordre. Levering og kontrol; Modtagelse af ordre. Indlægget er læst af: 13 Jonas Nybro Laugesen :55 det ser fint ud :) I kunne dog godt uddybe beslutningsprocessen lidt yderligere Indlægget er læst af: 14 Carina Andersen :07 Hejsa.. Vi oplever store udfordringer med opgave 6.. har i nogle gode inputs? herunder følger det vi indtil videre har skrevet til opgave 6: Vurdér hvorvidt andre forretningsmodeller kan true de(n) pågældende branche(r) Luftfart; Discountselskaber satser på business-class, måske også via long-travels. Kloak; Ændring af udbudsregler fx, a la svensk model. Skaber større chancer hos de mindre virksomheder. Industri; Underleverandør. Kinesiske virksomheder placerer serviceenheder i ex. Europa. venlig hilsen C&C Indlægget er læst af: 14 Claus Andsersen :28 Hej Jonas og Anne-Mette Carina og jeg er nu blevet færdige med opgavebesvarelsen, og vi vil hermed gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer to, for den sparring vi har haft med jer i denne uge. Vi håber i 51

52 også har kunnet bruge vores forespørgsler til at se på ting med nye og friske synsvinkler. Vi håber i får nogle gode og udbytterige eksamensresultater, når i når så langt. Med venlig hilsen Carina og Claus Indlægget er læst af: 9 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-23 af 23 52

53 Bilag I3: Grp. 3 Virtuel Kommunikation fra Fronter Martin Jensen :28 Hej drenge. Vi ser frem til vores samarbejde og forventer at i vejleder os til et 12-tal. Nu har vi jo kun haft salg og service i 2 måneder, men med jeres store erfaring inden for faget er vi sikre på at det her bliver stort! :-) Indlægget er læst af: 14 Martin Jensen :58 Hvilke delmarkeder mener i at artikel 3, 4 og 5 handler om? Indlægget er læst af: 14 Sebastian Robert Kersting :28 Hej. Jeg vil så vidt muligt forsøge at hjælpe jer, så i får et super godt udgangspunkt for jeres aflevering! I artikel 3 tages der ikke udgangspunkt i noget delmarked, da der blot tales om en kåring. I artikel 4 tages er der heller ikke noget omkring et bestemt delmarked, idet det jo blot handler om en strejke I artikel 5 tages der heller ikke udgangspunkt i noget delmarked, da det blot handler om en fusion. Altså ved delmarkeder så forstås der, at der er mange forskellige virksomheder, der er vidt forskellige hvadd angår arbejdsområder og mål.. Derfor skal man se det i et større perspektiv, idet ikke alle artiklerne kan opdeles i bestemte delmarkeder.. Dog vil jeg mene, at SAS er under delmarkedet det industrielle marked, idet SAS sælger varer der enten indgår direkte eller indirekte ved fremstillingen af virksomhedens varer.. SAS er jo ikke offentligt ejet, så det kan ikke være det offentlige marked, og de er heller ikke mellemhandlere, så derfor heller ikke på mellemhandlermarkedet. ud fra udlukkelsesmetoden så passer det meget godt :)' fyr den af! :) Indlægget er læst af: 14 Martin Jensen :33 53

54 Vi er enige i at de tre artikler ikke kan sættes ind i et bestemt delmarked. Hvad forstår du ved et: Redegør for valgkritierne på de forskellige delmarkeder ved hjælp af eksempler fra artikler? Det vi er i tvivl om er valgkritierne. Vi fyrer den max af :) Indlægget er læst af: 14 Sebastian Robert Kersting :40 Altså ved valgkriterier, så forstås der en række relevante forhold, som køberne finder vigtige i forbindelse med et køb. Der er en række valgkriterier på henholdsvis alle dekmarkeder, men idet jeg har konstateret at det er på det industrielle marked så vil jeg liste vigtige faktorer op, som der menes er valgkriterier. PÅ det industrielle marked: - Leveringssikkerhed - Pris - Uddannelse - Fleksibilitet - Kvalitet - Problemløser - Serviceniveau Indlægget er læst af: 14 Et eksempel kunne være hvis der nævntes noget om hvordan SAS uddanner deres personale, dette kunne hermed være et valgkriterie. Martin Jensen :34 Tak for det gode svar. Indlægget er læst af: 14 Kunne du evt. komme med et eksempel på relationsmarkedsføring? Sebastian Robert Kersting :21 Relationsmarkedsføring er et udtryk for et stærkt, solidt, konkurrencedygtigt leverandørkunde samarbejde, hvor der udvikles stærke relationer, som gavner begge parter. Essensen ved relationsmarkedsføring er efter mit indtryk det faktum, at der opstår et meget loyalt mellem parterne. Derfor bygger dette relationssamarbejde i høj grad på gensidig 54

55 respekt, hvilket selvfølgelig er utrolig fordelagtigt for begge parter. Følgende citerer jeg et citat fra vores afsætningsbog: Legetøjsvirksomheden LEGO ønsker at skære 9000 af virksomhedens leverandører væk. Der er tale om en omlægning af indkøbene, således at Lego kan skære flere tusinde leverandører væk. De tilbageblevne leverandører bliver knyttet tættere til virksomheden, således at der ikke tales om et leverandør-kunde forhold med om et relationsarmarbejde. Leverandørerne får indblik i Lego's produktionsplaner og Lego får indblik i leverandørernes produktion. Herved er det ret entydigt, hvordan dette samarbejde priveligerer begge parter, idet de får noget for noget. Derfor er begge parter vindere i denne situation. Indlægget er læst af: 11 Jeg håber det var dette i mente med et :) Robert Schjelde :47 Indlægget er læst af: 11 Vi i gruppen er yderst tilfredse med det gode svar. Godt eksempel du har fra jeres bog af. Relationsmarkedsføring har dermed stor betydning for virksomheder! Har du et foreslag til hvordan en anden forretningsmodel kunne true f.eks. flybranchen, og hvilken forretningsmodel mener du at SAS har? Frederik Busk Nielsen :33 Hey Dude Jeg melder mig hermed ind i kampen :D Vi har problemer med at definere, hvad der menes med en bestemt forretningsmodel, idet vi ikke har beskæftiget os med dette. Jeg kan se at der under mappen UV materiale HGS er vedhæftet et dokument hvor det er meget godt beskrevet. Vi mener dog, at man ikke kan sige at SAS har eller følger en bestemt forretningsmodel. Dog kan vi relatere det en smule til noget vi har beskæftiget os med. Først og fremmest kan i sammenligne det med noget Red ocean kontra Blue ocean. med en blue ocean strategi menes der en at forsøger at være unikke på markedet og derved ungå konkurrence, da de forsøger at være de eneste der udbyder denne service. Hermed er det SAS's intention at skabe et marked som ikke "eksisterer" i dag, idet det i det blå ocean er der hvor efterspørgslen bliver skabt med henblik på at skabe både stor og hurtig vækst. Ved b.la Deres store kunde loyalitet, og stiftelsen af progammet "Eurobonus. Derudover kan dette omkring forretningsmodellen også relateres til Porter 5 Forces. Her foretages en brancheanalyse, hvor SAS hermed kan identificere en lang række forskellige markedskræfter, som både kan være fremmende og hæmmende for SAS. Link til model: 55

56 DIsse ovennævnte ting er hermed med til at skabe værdi for kunden, idet virksomheden har øget fokus på at bevæge sig ud i det blå ocean, samtidig med at de har et up to date overblik over den eksisterende konkurrencesituatiion, hvilket vi tror er vigtig når vi omtaler flybranchen. Håber i kan bruge dette svar. Indlægget er læst af: 10 Frederik Busk Nielsen :39 For at komme tilbage til overnævnte vedrørende hvilken trusler SAS har fra deres konkurrenter. Vi mener at sas i høj grad har tabt markeds-dele til lavpris flyselskaber såsom Ryan Air, der benytter sig af konkurrencestategien "omkostningfokus". Her tænkes dog udelukkende på konsument markedet. Indlægget er læst af: 10 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-11 af 11 56

57 Bilag I4: Grp. 4 Virtuel Kommunikation fra Fronter Dines Brøndel :47 Hvilke delmarked befinder SAS sig på? Hvilket delmarked befinder en virksomhed sig på, når de både producerer og servicerer? F.eks. Biotech. Findes der en konkurrent til SAS, som ikke er et flyselskab? Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :24 SAS befinder sig på det industrielle delmarked, da de er en producentvirksomhed (under tjenesteydelser), hvor at de yder serviceydelser til fx forretningsmænd, som derfor bruger rejsen indirekte i deres virksomheds drift. Indlægget er læst af: 18 Indlægget er læst af: 18 Indlægget er læst af: 18 Dines Brøndel :57 Vil I mene en anvendelse af lokale forretningsmænd (ansat af virksomheden) til forretningsmøder o. lign. ville kunne true fly-branchens nuværende forretningsmodel, hvis virksomheden vil bevare nærheden til kunder og forretningsparntnere? f.eks. i Østen. Lisbeth Werner Frisdahl :18 SAS befinder jeg på konsumentmarkedet. Konsumentmarkedes defineres således: konsumentmarkedet omfatter alle de personer og husstande, der efterspørger produkter og tjenesteydelser til egen forbrug. Lisbeth Werner Frisdahl :19 Mulige konkurrenter til SAS Indlægget er læst af: 18 Alle former for rejser er konkurrent til SAS, herunder kan skibsfart (krydstogt mv.), busrejser og togrejser nævnes Lisbeth Werner Frisdahl :21 57

58 du bedes uddybe soørgsmålet ang. forretningsmænd. Indlægget er læst af: 18 Dines Brøndel :25 Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator I forhold til forretningsmænd: hvis de udstationerede dem i landet, hvor mødet afholdes - frem for at lade dem rejse frem og tilbage. Hvor de kunne have en daglig funktion i virksomheden og samtidig kunne deltage i planlagte møder. Lisbeth Werner Frisdahl :33 videokonferancer er en klar trussel til rejse selvskaber, i og med de mister en masse kunder. Forretnings folk rejser ofte, og det ikke altid på den billige afgang. se artikkel Webmøder vil ramme flytrafikken, første kolonne. Indlægget er læst af: 17 Dines Brøndel :27 vi ved godt at skib, tog osv er konkurrenter... vi tænkte nærmere om du kunne komme på noget relevant i forhold til samme fart, hurtigere osv.??????? Indlægget er læst af: 18 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :31 Der findes ikke andre konkurrenter til SAS, som ikke er tog, bus osv.. Der er ikke noget som har samme fart og er hurtigere også videre, medmindre det er en rumraket. Indlægget er læst af: 17 Dines Brøndel :35 en rumraket?! ej... tænk internet, skype osv. evt. udstationeret personale i diverse lande... men vi ville bare høre som du kan se har vi selv en ide om et seriøst svar Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Lisbeth Werner Frisdahl :41 som tidligere svaret, er video konferancer en stor trussel til rejseselskaber. i artiklen som 58

59 vi tidligere nævne står det således: "formaden for de danske forretningsrejsendes organisation, Dansh Buisness Travellers Associasation (DBTA), jens Listrop, er overbevids om, at videokonferencerne også vil betyde et merkant fald i forbruget af flybilletter." Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Dines Brøndel :44 hvad med ang. en udstationeret medarbejder? vi vil jo gerne skrive andet end ordret fra artiklerne Indlægget er læst af: 17 Svar fra moderator Cecilie Falk Christensen :51 I 1 står der at der skal bruges konkrete henvisninger fra artiklerne. En udstationerede medarbejdere vil også være trusler, i og med at de så ikke længere vil rejse så meget frem og tilbage. Deres kontakt hjemtil vil foregå via skype osv. Som henvisning til Businessclass artiklen ''Vi tror ikke at eksterne møder kan erstattes af videokonferrencer, men der vil være en række interne møder, hvor videokonferrencer kan erstatte rejser.'' Grunden til at de eksterne møder ikke kan erstattes er fordi relationen til kunden i dag er rigtig vigtig. Derfor vil udstationerede medarbejdere være trusler, i det at de kan erstatte rejsen via videokonferencer. Indlægget er læst af: 17 Indlægget er læst af: 16 Svar fra moderator Dines Brøndel :01 Erstatte dem via videokonferencer? Idéen med at have dem udstationerede ville vel være at de så kunne møde op til de møder der afholdes i deres region, for netop at bibevare nærheden til diverse samarbejdspartnere? Lisbeth Werner Frisdahl :05 ja, men vil kontakten hjem til vil jo stadig foregå via nettet. Indlægget er læst af: 16 59

60 Indlægget er læst af: 16 Svar fra moderator Dines Brøndel :11 Privatlivet er jo ligegyldigt i forhold til emnet. kommunikation hjemad ville jo typisk foregå i fritiden og udenfor arbejdspladsen. Hvis du tænkte referater etc i forhold til møder så ville tilbagemelding for det meste ske til hovedkontoret i regionen. Lisbeth Werner Frisdahl :17 jeg mener også deres kontakt til firmaet og andre kunder. Indlægget er læst af: 16 Lisbeth Werner Frisdahl :24 hvordan går det med opgaven? Indlægget er læst af: 9 Svar fra moderator Louise Nielsen :41 det går okay... det er kun 1 og 2 vi nørder lidt med... kan ik rigtig starte på dem Indlægget er læst af: 8 Lisbeth Werner Frisdahl :48 Indlægget er læst af: 8 Svar fra moderator Det er en rigtig god ide at tage udgangspunkt i de artikler som vi tidligere henviste til, ligeledes finder vi moddellen om producentsmarkedets valgkriterier meget relevant for opgave 2. Hvis i har samme udgave af bogen som vi sidder med, kan i finde den på side 302. Louise Nielsen :50 vi har ikke samme bog, de andre faldt måske bare mere naturligt... sys de er dødsyge de artikler Indlægget er læst af: 8 60

61 Louise Nielsen :01 Indlægget er læst af: 8 kan i gi et eksempel til en forretningsmodel? 6... vi har skrevet lidt men ku da godt bygge på.. Lisbeth Werner Frisdahl :22 Indlægget er læst af: 7 nej nej, men vi har en udgave a jeres bog nemlig, prøv a se efter.. det er svært at definere en forretningsmodel, specielt at sige en virksomhed har EN forretningsmodel. Vi kan godt forstå hvis i har problemer med at finde en. og ja artiklerne er rimelig kedelige:) Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-25 af 25 61

62 Bilag I5: Grp. 5 Virtuel Kommunikation fra Fronter Begge ZBC-deltagere var til Jobsamtale Onsdag den 23/3 og kunne ikke deltage i Synkron kommunikation denne dato Ina Jensen :06 Godmorgen er I friske? Indlægget er læst af: 17 Ina Jensen :22 Vi vil gerne have jeres svar på hvilke delmarkeder man kan inddele de artikler vi har fået, i? Indlægget er læst af: 17 Camilla Nielsen :19 kan vi få en beskræftigelse på at I er tilstede??? Indlægget er læst af: 16 Rikke Hedegaard Larsen :32 Hej Ina og Camilla Vi har lavet vores svar til artiklerne omkring flytrafik fra avisen Børsen, sektion erhverv fra fredag d. 16 april Men vi vil gøre opmærksom på, at vi skal fungere som vejledere for jer, derfor vil det være mere optimalt hvis I laver jeres svar, og sender dem til os, hvor vi så kan kommentere på dem, vejlede jer osv. Vh. Ditte og Rikke Japan Airlines mest præcis: det industriellle markes, fordi der er tale om serviceydelser som indgår inddirekte i virksomhedens drift. Lufthansa undgår strejke: se ovenstående svar. 62

63 Britisk- Spansk fusion: se ovenstående svar. Webmøder vil ramme flytrafikken: Travelbrokere er på det industrielle marked, idet de fungerer som rådgivere for virksomheder omkring rejse. F.eks om der vil opnås fald i rejsende pga. videokonferencer vil blive mere anvendt, for at bespare flybilletter. Luftfartsbranchen = det industrielle marked pga. service ydelser. Bonusprogram vokser trods krise: det industrielle marked. Indlægget er læst af: 16 Camilla Nielsen :40 Hejsa Ditte & Rikke. Tak for oplysningerne. Vi ved godt I skal være vores vejledere. men derfor kunne I godt komme med nogle ideer til os??? Har I evt. nogle svar til de restende artikler?? Mvh Ina og Camilla Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :49 Hvad er jeres forslag til de øvrige artikler? Så skal vi nok komme med ideer :) I øjeblikket kigger vi på artiklen "Vigtige elementer i den optimale rejse" Her fremgår virksomheden Cathay Pacific som en meget serviceminded virksomhed, der i høj grad har viden om hvad deres kundekreds vil have. Virksomheden har lavet en grundig markedsundersøgelse af deres målgruppes behov og giver deres forslag til hvad tiden trends inden for forretningsrejser kommer til at indebære. Vi mener, at denne artikel igen handler om delmarkedet det industrielle marked, da vi igen har med serviceydelser at gøre. Det offentlige delmarked er udelukket, fordi flybrancehn ikke er drives af det offentlige. I tilfælde af, at flybranchen samarbejder med hotelbranchen (pakkeløsninger m. hotel og fly som bestilles samlet) så befinder vi os stadig på det industrielle marked, idet begge parter 63

64 samarbejder om at tilbyde gode serviceydelser. Vi går nu videre med artiklerne omkring kloakrenovering. Vh. Ditte & Rikke Indlægget er læst af: 15 Camilla Nielsen :52 Hej Er det rigtig forstået at Kloakbranchen er under det offentlige delmarkede??? og at danske fødevarevirksomhederne er under mellemmarkedet?? underleverandører indenfor industrien hører under det industielle?? Mvh Ina og Camilla Indlægget er læst af: 15 Camilla Nielsen :59 Hejsa :) Indlægget er læst af: 15 Vi er gået i gang med 3 - og arbejder med købstyperne, men er i tvivl om, hvem og hvad der er informationsvogter /gatekeeper, i denne type?? Ina Jensen :00 1. Analyser købsadfærden når en forretningskunde skal købe flytransport til sine medarbejdere: Hvad angår købstyper, kan flyrejser være alle 3 former. Nykøb hvis det er første gang virksomheden køber en rejse til en medarbejder. Modificeret genkøb hvis rejsevilkårene/betingelserne har ændret sig siden sidst købte rejse. Og rutinekøb hvis den gentagende gange er den samme type og form for flyrejse. Købscenteret opdels i 5 roller. Influent som har indflydelse på 64

65 virksomhedens beslutning. I dette tilfælde hvilken type billet, afgange m.m. der passer ind i medarbejderens ærinde med rejsen.godkenderen som skal acceptere rejsens indhold; udrejse/hjemrejse, komfort, pris, hurtig boarding m.m. alt sammen til fordel for virksomhedens udbytte af pågældende rejse. Jf. annoncen fra Mediaplanet omkring forretningsrejse. Som bruger skal pågældende købte rejse også være realistisk i forhold til de krav der bliver stillet til den efterfølgende arbejdsproces. Man skal bare gøre sig klart, at det kan blive dyrt at spare så meget, at den rejsende er træt og umotiveret, når han skal tjene penge til virksomheden. Som det sidste ønsker den rejsende business class som standart på de lange rejser.. det har også betydning, at der optjenes air miles, som de har ret til selv at forbruge. Køber for flytransport for en virksomhed kan være indkøbsafdelingen (sekretærer) eller lignende. Eller i mindre virksomheder, ejeren selv. Informationsvogter?? Dette er hvad vi har skrevet om købstyperne indtil videre. Spørgsmål 3 Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :02 Indlægget er læst af: 15 Kloakbranchen mener vi ikke er under det offentlige delmarked, idet det i de læste artikler er private selskaber som er inden i branchen. Eksempelvis entreprenørfirmaet Per Aarsleff, Berotech, Inpipe og øvrige spildevandsselskaber. Selskaberne arbejder for det offentlige eksempelvis Favorskov kommune, men de DRIVES ikke af dem. De befinder sig på det industrielle marked, hvor deres kloakrenovering fungerer som en serviceydelse inddirekte i virksomhedens drift. Dette er vores mening i hvertfald :) men hvis i kan argumentere for det andet, er det vel også OK. Ina Jensen :04 65

66 Indlægget er læst af: 15 Vi kommer nok til at sende jer en masse asynkront - da vi begge skal til jobsamtale på onsdag i det tidsrum hvor vi kan kommunikere synkront. Vi håber derfor at i med jævne mellemrum vil kontrollere fronter og komme med svar. Rikke Hedegaard Larsen :08 Danske fødevarevirksomheder er under mellemhandler markekdet. Lykkeberg A/S --> Netto eller BIlka --> slutforbrugeren Og underleverandører inden for industrien hører under det industrielle marked, fordi de laver produkter som indgår enten direkte ell. inddirekte i produktionen. Så da er vi enige :) Indlægget er læst af: 15 Vi kigger lige på spm. 3 nu. Rikke Hedegaard Larsen :21 Indlægget er læst af: 15 Informationsvogteren mener vi kan være direktøren eller chefen for det handlende virksomhed. Eksempelvis hvis en medarbejder fra Arla har fået til opgave at bestille flytransport for sine øvrige medarbejdere, så bliver denne købsansvarlige for flyrejsen kontrolleret af chefen og direktøren for Arla, således rejsen ikke kommer til at overstige budgettet. Informationsvogteren sørger for at der ikke bliver frådset med pengene og, at medarbejderen som har fået til ansvar at købe denne rejse lader informationerne gå videre til købscenteret. Rikke Hedegaard Larsen :23 Influent: direktøren og de øvrige medarbejdere som også skal med på rejsen, da de højst sandsynligt har nogle krav eller meninger omkring pris, service, standard mv. Indlægget er læst af: 15 Rikke Hedegaard Larsen :29 Mht. informationsvogteren kunne det også være den medarbejder som har fået tildelt opgaven om at bestille flytransport, der skal fungere som informationsvogter. Idet direktøren på en måde har lagt ansvaret fra sig, da han har udvalgt denne person til opgaven. Det er hermed medarbejderens opgave, at gå til indkøbsafdelingen og fortælle 66

67 Indlægget er læst af: 15 om de krav og betingelser der er krævet. Chefen/direktøren og indkøbsafdelingen er derfor godkendere til inkøbet af rejsen. Ina Jensen :42 i 4 har vi valgt at arbejde med annoncen fra media planet - vi har skrevet nedenstående: Vurder hvilken betydning relationsmarkedsføring har for en virksomhed Med udgangspunkt i annoncen fra mediaplanet. Her fremgår virksomheden Cathay Pacific som en meget serviceminded virksomhed, der i høj grad har viden om hvad deres kundekreds vil have. Virksomheden har lavet en grundigmarkedsundersøgelse af deres målgruppes behov og giver deres forslag til hvad tiden trends inden for forretningsrejser og hvad det kommer til at indebære. I artiklen fremgår det hvilke behov og ønsker kunden har til flytransport. Ved en glad, udhvilet, serviceret flykunde har virksomheden en medarbejder som er oplagt til at yde det optimale for virksomheden. En såkaldt WIN-WIN situation. Den rejsende ønsker tidsbesparende foranstaltninger. De ønsker fx dedikeret business class check in og/eller online check in. Fast track igennem security den rejsende prioriterer også lounge faciliteter højt gode badefaciliteter mad af god kvalitet. Endelig skal der være kontorfaciliteter Har i nogle foreslag til hvordan vi kan sammensætte et parametermix til ovenstående? Indlægget er læst af: 13 Rikke Hedegaard Larsen :57 Hej Ina & Camilla 67

68 Vi har et forslag til jer. Vi mener, det vil være bedst for jer hvis i bruger de 7 P'er (produkt, price, promotion, place, people, proces and physical evidence dvs. produkternes håndgribelighed). Vi har været søde og givet vores forslag til hvordan man kan sammensætte et parametermix for at ramme Cathay Pacifics forretningskunder. Hvis i ønsker at der skal mere ind under punkterne er der stadig en masse at tage fat på. Vh. Ditte & Rikke Produkt: Vi tager her udgangspunkt i flyet og loungens indretning som er en del af serviceydelsen (at komme fra A til B). Funktionen af selve serviceydelsen er en behagelig rejse fra A til B. Produktets design er topmoderne (loungen og flyets indretning). Designet bærer meget præg af en første klasses rejse, da de har sørget for god benplads og 1,5 mands senge. I loungen er der både badefaciliteter og mulighed for at få mad af god kvalitet. Derudover er der også gode arbejdsvilkår, da den forretningsrejsende har mulighed for at gå på nettet og tjekke s og udføre de nødvendige forretningsopgaver inden afrejse. Kunderne hos Cathay Pacific har gode muligheder for at udnytte ventetiden. Derudover tilbyder virksomheden også hurtig boarding, som er værdifuldt for en forretningsrejsende med en stram tidsplan. Hurtig boarding er en fordel for den virksomhed den forretningsrejsende er ansat i, fordi der på den måde går mindst mulig arbejdstid til spilde med transport. Kort sagt er den vigtigste del af deres serviceydelse tilbuddet om hurtig boarding og et fast security check. I forbindelse med serviceydelser er det vigtigt, at hele ydelsen lever op til de forventninger kunderne har til mærket. I dette tilfælde hvad forventer en forretningsrejsende af et flyselskab. 68

69 Price: Prisen fungerer som en kvalitetsindikator. I forbindelse med prisfastsættelsen er det vigtigt at virksomheden tager til overvejelse hvor eller lav prisen bør være, da en lav pris kan medføre at kunderne ikke anser deres serviceydelse som en kvalitetsprodukt. For at leve op til deres samlede serviceydelse beskrevet under produkt, så skal de prisfastsætte prisen højt for stadig at virke first class minded. Dog bør de stadig tage til overvejelse, at de skal kunne konkurrere med øvrige business flyselskaber der tilbyder samme produkt. Place:Cathay Pacific fungerer primært som direkte distribution, dvs. direkte fra producent til forbruger. Produktionen og forbruget sker samtidigt. Lige så snart den forretningsrejsende sidder i loungen, så er produktionen i gang. Derfor er det vigtigt virksomheden overvejer hvor f.eks. loungen skal placeres og hvordan flyet indrettes bedst muligt efter kundernes behov. Promotion:En måde Cathay Pacific kunne fange forretningskunden på, ville være ved at ligge flyers og broucherer ud på diverse virksomheden. Denne form for reklame sikrer at de pågældende virksomheder har mulighed for at orientere sig omkring flyselskabet uden selv at skulle tage kontakt. Anden promotionform der kunne anvendes er sales promotion. Cathay Pacific kan eksempel gå ind og tilbyde rabatordninger hvis den pågældende virksomhed vælger at benytte deres selskab, hver eneste gang de skal på forretningsrejse. Eksempelvis 10% i afslag i pris. For at gøre opmærksom på Cathay Pacifics eksistens, kunne de vælge at give et sponsorat til diverse firmafester eller kurser. PeopleFront-system (synligt for kunden) Medarbejderen skal først og fremmest være klædt meget formelt for at signalere kvalitet og professionalisme. Desuden bør personalet have gode sprogkundskaber dvs. de skal kunne kommunikere høfligt og vide hvordan man tiltaler kunderne bedst muligt. Ydermere skal medarbejderne være i stand til at tale tysk og engelsk, således 69

70 budskaber kan forstås hos begge parter. Der skal være plads i loungen til mange mennesker uden at den føles proppet, derudover skal luften være frisk og indbydende. De aviser som der ligger til rådighed, skal være up to date og der skal også være mulighed for arbejdsro. Backup-system (usynligt for kunden) Mht. IT og andre service systemer bør de fungere for at det tekniske og administrative personale kan udføre sit arbejde med bedst mulig resultat. Det er essentielt, at der er styr på reserveringer og antal af bestillinger, således virksomheden undgår komplikationer i form af f.eks. dobbelt bookning. Det er vigtigt at backup-systemet fungere optimalt for at frontsystemet kan yde den bedst mulige service for kunden. ProcesDet er nu muligt for de forretningsrejsende selv at checke ind i lufthavnen, på den måde undgår de kø ved skrankerne. Med andre ord er processen fra ankomst til lufthavn til flyafgang blevet væsentlig kortere. Her er der tale om en tidsbesparelse som tidligere nævnt er værdifuld for de forretningsrejsende. Physical evidencedet er vigtigt når der er tale om serviceydelser at kunden føle produktet. Dette kan Cathay Pacific føre ud i livet ved at lave et form for medlemskort til forretningskunderne. Dette medlemskort giver kunderne fordele og skannes hver gang der bookes billetter. Kunden kan vinde konkurrencer, optjene point og få rabat på madordninger. Jo oftere man rejser med Cathay Pacific desto mere fordele for kunden ud af det. Ved at kunden har dette kort, bliver produktet mere håndgribeligt. Indlægget er læst af: 10 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-18 af 18 70

71 Bilag I6: Grp. 6 Virtuel Kommunikation fra Fronter Bettina Hansen :12 Hej Simone og Sabine Jeg har et par til jer. Er der forskel på parametermix i forhold til B2B og B2C? Gælder relationsmarkedsføring både for B2B og B2C? Er der overhovedet tale om et delmarked i artiklen Japan airlines mest præcis? Kan i komme med eksempler på eventuelle forretningsmodeller? Det var alt for nu, men der kommer helt sikert flere :) VH Bettina Indlægget er læst af: 13 Simone Karoline Knudsen :36 Hej Bettina Der er ikke forskel på parametermixet i B2B og B2C, dog skal du lægge mærke til, hvis produktet virksomheden sælger er en serviceydelse altså fx flyveture, så skal du anvende de 7 p'er frem for de 4'er. De 4 p'er anvender man til håndgribelige produkter, såsom stole, cykler m.v.. Relationsmarkedsføringen anvendes både i B2B og B2C. Ved B2C opstår det kun, hvis virksomheden har en-til-en markedsføring, hvilket betyder at virkomheden har et samarbejde med kunden, hvor de tilbyder at opfylde kundens INDIVIDUELLE behov og ønsker. Det eneste delmarked, der fremkommer i den artikel må være mellemhandlermarkedet, hvor flyselskabet får fx flystole, mad til passagerne osv. af en leverandør, som videresælger disse produkter til flyselskabet og flyselskabet "sælger" så disse ting videre til passagerne uden forarbejdning. Et eksempel på en forretningsmodel er: Figuren ligger under vores gruppemappe. Indlægget er læst af: 13 Hilsen Simone og Sabrina 71

72 Simone Karoline Knudsen :50 Vi vender tilbage om lidt, da vi har pause nu :) Indlægget er læst af: 13 Bettina Hansen :09 Tak for det gode svar. Det hjælper virkelig meget, især da jeg kke umiddelbart ville have brugt de 7 p'er. I artiklen Bonusprogram vokser trods krise er jeg i tvivl om hvorvidt SAS er det industrielle marked og Eurobonus er mellemhandlermarkedet. Så er selve bonussen forbrugeren får, konsumentmarkedet. Eller hvad mener i om det? I forhold til artiklen Kampen om kloakkerne, ville jeg jo mene at både det offentlige marked og det industrielle marked bør nævnes, men kan der godt være 2 delmarkeder? Hilsen Bettina Indlægget er læst af: 13 Bettina Hansen :15 Jeg skal have erhvervøkonomi nu, så er ikke online mere. Indlægget er læst af: 13 I må have en fortsat god dag :) Simone Karoline Knudsen :28 Hej Bettina. I Bonusprogram vokser trods krise, vil vi mene, at SAS er det industrielle marked, eftersom det ligesom er det firma, der står som sælgende firma, Eurobonus er mellemhandlermarkedet, idet de "sælger" disse bonuspoint til SAS, hvor SAS "sælger" det videre til konsumentmarkedet, altså passagerne. I Kampen om kloakkerne er virksomhederne det industrielle marked, hvor de sælger til det offentlige marked, som her i Danmark er dem, der står for kloakrenoveringer. 72

73 Vi uploader nogle noter til producentmarkedet til dig - de ligger samme sted som det andet dokument, vi uploadede til dig. Har du fundet det dokument? Og hvordan går det med din opgaveskrivning? Indlægget er læst af: 12 Hilsen Sabrina og Simone Bettina Hansen :20 Hej Sabine og Simone. Håber i har det godt :) Jeg har fundet dukomenterne, de er rigtig gode. Jeg har lavet opgave 1 om delmarkeder færdig og er stadig i gang med de andre. Jeg oploader delmarkeder, hvis i måske vil komme med kommetarer til. I delmarkeder er jeg gået i dybden med hver artikel, men i opgave 2 vil jeg bare forklare valgkritierierne overordnet og så hive eksempel ud fra artiklerne, er det ikke rigtigt forstået, tro i? hilsen bettina Indlægget er læst af: 8 Simone Karoline Knudsen :35 Hej Bettina Det hele ser rigtig godt ud, vi har lige kigget på din opgave omkring delmarkederne og der bliver gået meget i dybden med det hele, hvilket er meget fint. Vi vil mene at opgave 2 er rigtig forstået. Indlægget er læst af: 7 Hilsen Simone og Sabrina Bettina Hansen :21 Med hensyn til opgave 5 Har i eventuelt et forslag på sammensætning af parametermix til Detailvirksomheden Netto. eller uddybning af de 6 p'er og ting i ville lægge vægt på. 73

74 Har i eventuelt et forslag til forretningsstrategi? Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :44 Hej Bettina Vi har en rapport omkring Netto som vi engang har lavet, der står en masse af de oplysninger i, som du søger. Men du skal kun bruge de 4 p'er fordi det IKKE er serviceprodukter. Vi har ikke haft så meget omkring forretningsstrategier, så den kan vi desværre ikke hjælpe så meget med. Det handler om der er nye konkurrenter der kan komme ind med nye idéer, som så bliver en trussel for virksomheden, og kan tage noget af deres markedsandel ved deres nye idé, som går ud på at differentiere sig. Indlægget er læst af: 7 Hilsen Simone og Sabrina Simone Karoline Knudsen :44 Rapporten bliver lagt ind i mappen om 2 sek. Indlægget er læst af: 7 Bettina Hansen :45 Vi har ikke flere salg og service timer i ugen, men hvis jeg bliver i tvivl om noget, er det så okay at jeg stadig stiller jer herinde?. Indlægget er læst af: 7 Bettina Hansen :54 74

75 Okay, vi har nemlig arbejdet med 6P modellen som omhandler detailhandlen. Det var den jeg tænkte jeg ville bruge. Oploader den lige, så vi ikke snakker forbi hinanden. Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :55 Ja du kan stadig fortsætte med at stille :) Indlægget er læst af: 7 Simone Karoline Knudsen :57 Du skal bare bruge de 6 p'er som i arbejder med, det er fordi vi ikke benytter os af denne model. Indlægget er læst af: 8 Opdater 100 Antal elementer 1 Bidrag 1-16 af 16 75

76 Bilag J1: SOLO-taksonomi / hhx vejledning Kopi fra Hhx bekendtgørelsen Undervisningsvejledning Afsætning A Hhx - Juli 2008 bilag 8 pp Taksonomi De skriftlige prøver knytter sig til et eller flere emner inden for kernestoffet. Spørgsmålene i den skriftlige prøve er udarbejdet inden for rammerne af nedenstående formuleringsformer, og struktureret i forhold til Biggs og Collis SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Biggs og Collis model fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen, som det kommer til udtryk i løsningen af bestemte opgaver, snarere end en generel karakterisering af en elevs kognitive niveau (F. eks som det kommer til udtryk i Blooms taksonomi). Biggs og Collis opererer med 5 niveauer, hvoraf de 3 er relevante i forhold til den skriftlige prøve i afsætning A. Fagenes mål er beskrevet som kompetencemål. SOLO-taksonomien giver anvisninger på, hvordan der kan stilles, som på forskellige taksonominiveauer prøver elevernes kompehhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 31tencer i forhold til de for fagene opstillede mål. Kompetencebegrebet knytter sig på linie med SOLOtaksonomien til udbyttet af undervisningen, som dette kommer til udtryk ved løsningen af forskellige opgaver (Qvortrup, Det lærende samfund, 2001, definerer kompetencer som evnen til at kunne bruge sin viden og færdigheder til at skabe ny viden). Det multi-strukturelle niveau Eleverne skal kunne behandle kendte problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en ny kontekst. Flere data inddrages, men i forhold til afgrænsede og uafhængige problemstillinger. Der stilles krav om skridtvis opgaveløsning. Eleverne skal optimere, beregne, beskrive, karakterisere, redegøre, definere m.fl. Beregne/illustrere/indtegne/opstille m.fl. -eleverne skal udføre en simpel behandling af afsætningsøkonomiske data. Eleverne skal foretage simple beregninger, opstille 76

77 tabeller, indtegne eller illustrere ved hjælp af diagrammer eller kurver og derved behandle afsætningsøkonomiske data. Karakterisere eleverne skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en virksomhed og dens markedsmæssige situation. Eleverne skal med faglige termer beskrive det, der er særpræget ved virksomhed, - en konkurrencemæssig situation eller andre afsætningsøkonomiske forhold. Redegøre - eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte afsætningsøkonomisk forhold og problemstillinger. Eleverne skal finde de væsentligste elementer i et afsætningsøkonomisk materiale og præsentere disse i struktureret form, således at eleverne viser, at der er fortaget et valg af stoffet under hensyntagen til det stillede eller en given problemstilling. Redegørelse anvendes ofte ved begrebsafklarende, men også i forhold til afklaring af afsætningsøkonomiske problemstillinger. Det relationelle niveau Eleverne skal behandle flere kendte komplekse problemstillinger med anvendelse af flere data og teori fra faget, men i en ny kontekst. Eleverne skal forklare, analysere, sammenligne, kombinere, sammenfatte m.fl. Forklare - eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst afsætningsøkonomisk forhold, en teori eller en model. En forklaring knytter sig specifikt til et afgrænset forhold og kræver anvendelse af faglig sprogbrug. Forklaringens genstand skal være klart defineret, med høj grad af nuancering. Forklaringen er som udgangspunkt afdækkende i en ny sammenhæng mens redegørelsen er strukturerende i en velkendt sammenhæng. Analysere -eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af afsætningsøkonomisk information udarbejde en systematisk fremstilling af en afsætningsøkonomisk problemstilling. Analysens formål er at anvende metoder, modeller og teori, som redskaber til at undersøge og afdække afsætningsøkonomiske problemstillinger, det vil sige, at der er knyttet et hvorfor til analysen. I afsætning vil en analyse ofte beskæftige sig med, hvordan afsætningsøkonomiske begivenheder påvirker virksomheden, og hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden. Det udvidede abstrakte niveau 77

78 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 32Eleverne skal behandle nye komplekse problemstillinger med anvendelse af teori. Eleverne skal forholde sig reflekterende, generalisere, udvikle, vurdere, syntetisere m.fl. Diskutere eleverne skal belyse en afsætningsøkonomisk problemstilling ved at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden, som fortrinsvis er fagligt funderede. Der vil være tale om at opstille argumenter og synspunkter op over for hinanden. En diskussion munder ikke nødvendigvis ud i en konklusion men har sin primære betydning via argumentationen og dennes kvalitet, det vil sige den interne logik/konsistens. Eleverne skal vise, at de kender forskel på at forholde sagligt og loyalt til et materiale og at forholde sig subjektivt til materialet. I en diskussion er eleverne ikke afskåret fra at fremsætte personlige synspunkter eller holdninger, men det skal ske som resultat af en belysning af synspunkter og argumenter. Herved kan eleverne bidrage med deres egne velbegrundede synspunkter og argumenter. Vurdere - eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte afsætningsforhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. Vurderingen betoner de faglige kriterier i en stillingtagen til et afsætningsøkonomisk forhold. Det er vigtigt, at eleven benytter fagets faglighed som en central del af vurderingen og derved legitimerer vurderingen og dens gyldighed. Vurderingens primære formål er ikke at tilkendegive synspunkter eller holdninger, men synspunkter eller holdninger kan komme til udtryk som resultat af en fagligt velbegrundet vurdering. Perspektivere- eleverne skal tage stilling til konsekvenserne af en begivenhed set i et internationalt forbruger- og virksomhedsmæssigt perspektiv. I perspektiveringen forventes eleverne at kunne redegøre for, hvilke konsekvenser en afsætningsøkonomisk problemstilling kan tænkes at have i fremtiden eller i en bredere sammenhæng f.eks. fra det lokale til det nationale, eller fra det nationale til det globale. Der kan også være tale om nye muligheder, udfordringer eller trusler, der åbner sig som konsekvens af en behandlet problemstilling. Eleverne bør overveje, hvilke problemstillinger der ligger i forlængelse af den behandlede problemstilling. 78

79 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 8 33Oversigt over begreberne i SOLO_taksonomien 79

80 Bilag K1: Elev besvarelse hgs, Grp. 1 Farvemarkering i bilaget: Gul baggrund indikerer at teksten er dannet på basis af kommunikation med tutorer- Grå baggrund indikerer direkte afskrift af kommunikationen fra tutorer- Brun tekst er kommentarer. Opgave omkring producentmarked (B2B) 1. Hvilke delmarkeder artiklerne handler om Bonusprogram vokser trods krise tilhører det industrielle marked eftersom SAS er det sælgende firma og Eurobonus er på mellemhandlermarkedet, da Eurobonus sælger de her bonuspoint til SAS, hvor SAS derefter sælger det videre til konsumentmarkedet, som er passagerne. Webmøder vil ramme flytrafikken I denne artikel er der tale om en trussel for flytrafikken og er mere en artikel, som kan bruges til at lave SWOT-analyse dvs, strengths (stærke sider), weaknesses (svage sider), opportunities (muligheder), threats (trusler) så den tilhører ikke nogle delmarked. En lignende kommentar findes fra tutorgruppen(i1) :15 nederst Japan Airlines mest præcis Her kan vi læse, at det japanske flyselskab er kåret som verdens mest præcise flyselskab, så der er tale om en kåring her. Denne artikel tilhører ingen delmarked. Lufthansa undgår strejke Piloterne i Lufthansa vil strejke, fordi parterne ikke kunne blive enige om tarifferne, der er tale om en strejke, der er ingen delmarked her heller. Britisk-spansk fusion Her kan vi læse, at British Airways og Iberia har underskrevet den endelige aftale om en fusion, så derfor er der ingen delmarked her. Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse Tilhører det industrielle marked. Cathay Pacific lægger stor vægt på service-ydelser, og har en stor viden omkring hvad deres kunder ønsker. De har lavet en markedsundersøgelse, og ud fra undersøgelsen er de kommet frem til hvad en forretningsrejse kommer til at indebære. 80

81 Der er fuld konkurrence + Om kloakkerne + Prisen er ikke afgørende I disse tre artikler er der tale om private selskaber som er inde i kloakbranchen fx entreprenørfirmaet Per Aarsleff, Inpipe, Berotech og andre spildevandsselskaber. Disse firmaer arbejder for det offentlige fx kommunen, men de drives ikke af kommunen, så derfor befinder disse tre artikler sig på det industrielle marked, da deres kloakrenovering fungerer som en serviceydelse indirekte i virksomhedens drift. Danske fødevarefirmaer får billet til milliardermarked Er på mellemhandlermarked, da der er indkøb af varer til videresalg uden at varerne bliver forarbejdet. Polsk marked trækker i Lykkeberg Til denne artikel kan man både snakke om det industrielle marked og mellemhandlermarked. Den kan tilhøre det industrielle marked eftersom fødevarevirksomheden Lykkeberg producerer fiskekonserves. Artiklen kan også være på mellemhandlermarked, da Lykkeberg med deres produkter er kommet ind i en tysk kæde. Underleverandører satser på de nære markeder industrielle marked. Der bliver produceret produkter som indgår enten direkte eller indirekte i produktionen, så derfor er artiklen på det industrielle marked. Fabrik overlever tabet af Danfoss industrielle marked. 2. Valgkriterierne 81

82 Ovenstående figur er fra tutorgruppe. Lagt som fil i gruppens arkiv Bilag N1. 3. Købsadfærden Artikel: Vigtige elementer i den optimale forretningsrejse. Ifølge Allan Petersen handler det dybest set fra virksomhedens side ofte om pris. Man ønsker naturligvis at kontrollere og nedbringe sine omkostninger i disse tider. I dette eksempel er der tale om rationelle - og overvejede køb eftersom der i virksomhederne bliver tænkt meget over pris og omkostninger ved køb af flytransport til sine medarbejdere. Købstypen er modificeret genkøb. Modificeret genkøb er når en vare købes som kendes fra tidligere køb, men at der i mellemtiden er sket en udviklingen af varen. 4. Relationsmarkedsføring Artikel: Polsk marked trækker Lykkeberg I artiklen får vi at vide, at Dansk Supermarked via. Nettokæden sammen med DI Fødevare og Dagligvareleverandører har inviteret Lykkeberg A/S til Berlin for at gå direkte i dialog med indkøbere Netto i Tyskland og Netto i Polen. Her kan man tydeligt se at sammenarbejdet går i gang, og at dette får Lykkeberg A/S ind på markedet i 82