Viborg Kommunes budget

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Årets budgetforlig 2 3. tet kort fortalt 3 4. Hvad bruges pengene til? Udvikling i de skattefinansierede udgifter Demografiregulering Skatter og generelle tilskud Skatter Generelle tilskud og udligning Finansielle forhold Likviditet Lånoptagelse Renter Afdrag og gæld

3 1. Indledning tet giver et overblik over kommunens økonomi de næste fire år. Indledningsvis opsummeres hovedresultatet af årets budgetforlig i afsnit 2. I afsnit 3 forklares budgettet kort fortalt. Resultatopgørelsen, der gennemgås, viser, hvordan kommunens udgifter og indtægter udvikler sig over de næste fire år, og hvad det betyder for udviklingen i kommunens kassebeholdning. I afsnit 4 beskrives, hvad pengene bruges til. Der gives et overblik over, hvordan udgiftsbudgettet fordeler sig på forskellige udgiftsområder, og hvordan serviceudgifterne og overførselsudgifterne udvikler sig. Desuden beskrives nogle af mængdeforudsætningerne i budgettet herunder den demografiske udvikling. tets indtægtsside beskrives i afsnit 5. Der er en gennemgang af, hvordan indtægterne er fordelt på skatter, generelle tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af selvbudgettering i De finansielle forhold er beskrevet i afsnit 6. Det er her uddybet, hvordan budgettet påvirker kommunens likviditet, og der redegøres for udviklingen i lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling. Hvis man vil vide mere om de politiske målsætninger, effektmål og budgetforudsætningerne på de enkelte politikområder, kan det anbefales at læse Mål og Midler på Viborg.dk/budget. Her findes også en bilagssamling til budgettet. Bilagssamlingen indeholder bl.a. en takstoversigt, der viser skatteprocenter og brugerbetalte takster. Bilagssamlingen indeholder en række mere detaljerede økonomioversigter herunder en oversigt over alle anlægsprojekter. 2. Årets budgetforlig Baggrunden for årets budgetforlig er, at Viborg Kommune gennemgående har en sund økonomi og at der er gang i vækst og udvikling i hele Viborg Kommune. Med årets budgetforlig understøttes væksten i hele Viborg Kommune også i de kommende år af et historisk højt anlægsbudget. Der er i alt afsat bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område på 1 mia. kr. i budgetperioden. En væsentlig ting, der indgår i budgetforliget er den fysiske placering af Overlund og Rosenvængets skoler. forliget indebærer, at der bygges 2 nye skoler i stedet for at samle de 2 skoler på Vinkelvej. Det årlige effektiviseringskrav til den kommunale organisation er i budgetforliget nedsat fra 1 pct. til en ½ pct. Modellen besluttes i forbindelse med den årlige fastlæggelse af budgetprocessen. Endelig er Statens moderniserings- og effektiviseringsprogram indarbejdet med årlige reduktioner på 8 mio. kr. årligt fra forliget indebærer en forøgelse af driftsudgifterne på ældreområdet med 11,5 mio. kr. samt skoler og dagtilbud med 25 mio. kr. ( udfordringer til alle & uddannelse til flere ). Herudover er budgettet til dagtilbud løftet med 3 mio. kr. til styrkelse af normeringen. forliget indebærer, at budgetbufferen nedsættes fra tidligere 37 mio. kr. til 15 mio. kr. bufferen er en pulje, der bl.a. skal sikre, at institutioner m.fl. kan bruge af tidligere års overførte midler uden at kommunen overskrider det samlede serviceudgiftsloft. 2

4 3. tet kort fortalt Tabel 1 viser budgettet for i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Tabel 1. Resultatopgørelse for budget Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) budget pr. 30/ Resultatopgørelse (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud , , , , , ,5 Serviceudgifter 4.110, , , , , ,3 Overførselsudgifter 1.415, , , , , ,7 Pris- og lønstigninger (drift) 0,0 122,1 246,4 375,2 Renter 8,9 8,9 8,8 11,8 12,8 12,9 Resultat før anlæg og afdrag m.v. -195,9-305,6-228,2-210,0-238,1-264,3 Anlægsudgifter 214,0 249,2 209,7 237,3 236,7 189,7 Ældreboliger (anlægsudgifter) 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning 5,1 11,2-17,3-6,4-11,7-13,4 Pris- og lønstigninger (anlæg) 0,0 3,3 7,9 8,6 Resultat skattefinans. område 23,2-45,0-35,8 24,2-5,1-79,5 Forsyningsområdet 8,0 7,4 34,7 0,4 1,6-1,2 Resultat før låntagning 31,2-37,7-1,0 24,6-3,5-80,7 Note: Regnskabstal er i løbende priser. og forventet regnskab 2017 er i 2017-priser. I budget er udgifter i 2018-priser og indtægter i løbende priser. 3

5 (Resultatopgørelse fortsat) Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) budget pr. 30/9 Likviditet (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo 152,9 152,9 141,9 67,4-54,8-134,4 Resultat før låntagning -31,2 37,7 1,0-24,6 3,5 80,7 Lånoptagelse 39,1 27,5 47,3 40,6 24,1 10,8 Afdrag på lån -75,3-76,6-81,1-83,2-85,3-86,8 Øvrige finansforskydninger -0,7 0,4-41,8-55,0-21,9-9,3 Likvide aktiver ultimo 84,8 141,9 67,4-54,8-134,4-139,0 Gennemsnitlig likviditet 415,0 525,0 425,0 330,0 240,0 210,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 310,3 295,0 228,4 133,8 45,4 14,2 Resultat før anlæg og afdrag Resultatet før anlæg og afdrag viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud Kommunen har til at dække udgifter til anlæg, og afdrag på lån mv., idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 228,2 mio. kr. i 2018, 210,0 mio. kr. i 2019, 238,1 mio. kr. i 2020 og 264,3 mio. kr. i Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr., er dermed opfyldt i alle 4 år i budgetperioden. Serviceudgifter/ budgetbuffer Serviceudgifterne udgør 4.175,7 mio. kr., hvilket er 8,2 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2018 er der både sanktioner, hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen. Der er indlagt en budgetbuffer på 15 mio. kr., som skal reducere risikoen for en eventuel regnskabssanktion. bufferen kan fx komme i anvendelse, hvis institutionerne forbruger af deres opsparede overskud. Overførelsesudgifter Overførselsudgifterne, der er på 1.444,7 mio. kr. i 2018, er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. juni Sammenholdt med forventningen til 2017 udviser budget 2018 en stigning på 40,2 mio. kr. (målt i fast priser). Stigningen skal sammenholdes med Økonomiaftalen for 2018 mellem KL og Regeringen, som betyder en nettostigning i overførselsudgifterne på landsplan på 1,7 mia. kr., svarende til ca. 28 mio. kr. for Viborg Kommune. tet er på niveau med KL s vurdering af udgifterne i

6 Anlægsudgifter Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 209,7 mio. kr. i Investeringsniveauet ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt, dog ikke i 2021, hvor der er budgetlagt anlægsprojekter for 189,7 mio. kr. En milliard af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne overholder anlægsloftet i budgetsituationen, og det er aftalt mellem Regeringen og KL, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte anlægsramme i 2018 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Lånoptagelse Med en budgetteret lånoptagelse på 47,3 mio. kr. i 2018 forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i budgettet, som Kommunen har låneadgang til. I lånoptagelsen er inkluderet lånedispensation på 5 mio. kr., som Viborg Kommune har fået i 2018 fra den pulje, som er målrettet projekter på det ordinære anlægsområde. Tabellen nedenfor viser med trafiklysfarver, om budget efterlever målsætningerne: Tabel 2. Måltallene i budget (mio. kr., 2018-PL) Overskud før anlæg og afdrag -228,2-210,0-238,1-264,3 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 209,7 237,3 236,7 189,7 Gennemsnitlig likviditet Tabellen viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til målsætningerne (markeret med grøn). De skattefinansierede netto-anlægsudgifter ligger lige under 200 mio. kr. i 2021 (markeret med gult). Det ses af resultatopgørelsen, at afdragene overstiger lånoptagelsen i hele budgetperioden, hvilket betyder, at Kommunens gæld reduceres væsentligt. Gældsafviklingen reducerer også den gennemsnitlige likviditet i budgetperioden. Likviditet Den gennemsnitlige likviditet forventes med udgangen af 2018 at udgøre 425 mio. kr. og falder ved udgangen af 2021 til 210 mio. kr. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt i hele budgetperioden. Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. Lever årets budget op til den økonomiske politik? Viborg Kommunes økonomiske politik består af følgende tre måltal: 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag på lån mv. 200 mio. kr. i skattefinansieret anlægsbudget 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet 5

7 4. Hvad bruges pengene til? I dette afsnit gives et overblik over, hvad budgettet bruges til og hvordan service- og overførselsudgifterne udvikler sig. 4.1 Udvikling i de skattefinansierede udgifter Viborg Kommunes skattefinansierede nettoudgifter er 5,8 mia. kr. i Figur 1 nedenfor viser de skattefinansierede nettoudgifter fordelt på udgiftstyper. Serviceudgifter Serviceudgifterne udgør 4,2 mia. kr. svarende til 71,5 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. Serviceudgifterne omfatter serviceydelser som fx dagtilbud, skoler, ældrepleje, sociale tilbud til børn og voksne, kultur, veje og trafik samt administration. I figuren nedenfor vises udviklingen i kommunens serviceudgifter fra regnskabsresultatet i 2016, budget 2017 og til budget , opgjort i 2018 prisniveau. Figur 2. Serviceudgifter (netto, mio. kr., 2018-p/l) Figur 1. Skattefinansierede nettoudgifter i 2018 (i mio. kr. og procent) 8,8 0,2% 209,7 3,6% 1.444,7 24,7% 4.175,7 71,5% Serviceudgifter Renter Overførselsudgifter Anlægsudgifter Figuren viser, at serviceudgifterne er stigende fra 4.167,5 mio. kr. i oprindeligt budget 2017 til 4.175,7 mio. kr. i budget 2018 svarende til en stigning på 0,2 procent. Stigningen skyldes primært, at der er tilført skoler og dagtilbud samt ældreområdet i alt 36,5 mio. kr. i forhold til 2017-budgettet. Herudover er der i forbindelse med budgetforliget tilført serviceudgifterne yderligere 13,6 mio. kr. I modsat retning trækker, at der er gennemført besparelser på 8 mio. kr. i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, generelle 6

8 reduktioner på ½% svarende til 18 mio. kr. samt at budgetbufferen er reduceret med 22 mio. kr. i forhold til I løbet af budgetperioden falder serviceudgifterne til 4.097,3 mio. kr. i 2021 svarende til et fald på 1,9 procent i forhold til budget Dette fald i serviceudgifterne skyldes primært følgende forhold: Figur 3. Overførselsudgifter (netto, mio. kr., 2018-p/l) - at der er indarbejdet 20,6 mio. kr. i driftsoverskud fra 2016 i budget 2018, som bortfalder i Udviklingspuljen er i 2021 løftet med 9,9 mio. kr., så den i alt udgør 25 mio. kr. - at serviceudgifterne reduceres med en halv procent årligt svarende til ca. 18 mio. kr. årligt i at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet reducerer kommunens serviceudgifter med 8 mio. kr. i 2019 stigende til 16 mio. kr. i Herefter er der i 2021 ikke budgetteret med yderligere reduktioner i forbindelse med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør 1,4 mia. kr. svarende til 24,7 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De omfatter overførselsindkomster som fx førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, dagpenge, revalidering og udgifter til diverse arbejdsmarkedsforanstaltninger. Figuren viser, at der forventes en relativ stor stigning fra forventet resultat i 2017 til budget 2018 (ca. 4%). Overførselsudgifterne er på 1.444,7 mio. kr. i Der budgetteres med en stigning i udgiftsniveauet fra 2017 til 2018 på 0,8% målt i faste priser. Set i forhold til det forventede resultat for 2017 budgetteres der med et øget udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2017 til 2018 målt i faste priser svarende til 52,8 mio. kr. Det er i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2018 på landsplan ligger ca. 1,7 mia. kr. over udgifterne i

9 Viborg Kommunes overførselsudgifter stiger herved mere, end kommunens forholdsmæssige andel af de 1,7 mia. kr. Specielt udgifter til førtidspension bidrager til et højere udgiftsniveau, hvilket dels har historiske årsager i form at tilkendelser af førtidspension til relativt unge personer for mange år siden og dels generelle vanskeligheder ved at forudsige konsekvensen af refusionsomlægningen. Færre udgifter til integration, kontanthjælp- og uddannelseshjælp, sygedagpenge samt dagpenge til forsikrede ledige (reguleres via beskæftigelsestilskuddet) overskygges af flere udgifter til ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksjob samt faldende indtægter fra grundtilskud og resultattilskud som konsekvens af de lavere flygtningekvoter. I forbindelse med budgetforliget for på politikområdet, Arbejdsmarkeds- og Overførselsområdet, blev det aftalt, at der i 2016 blev indarbejdet en besparelse på 15 mio. kr. stigende med 5 mio. kr. om året til 30 mio. kr. i De udarbejdede budgetter for inkluderer disse besparelser. De økonomiske konsekvenser af den tværgående indsats vedr. flere flygtninge i arbejde og den generelle budgetreduktion vedrørende lavere flygtningekvoter er indarbejdet i budgettet for Sammenfattende er Viborg Kommunes overførselsudgifter en afspejling af flere faktorer. tet er bl.a. et udtryk for at hele beskæftigelsesindsatsen i Viborg Kommune er under omlægning, så det ikke handler om at flytte borgere mellem ydelser, men om at de i stedet kommer i beskæftigelse. Refusionsreformen der trådte i kraft fra og med 2016 tilskynder kommunerne til at se på den samlede periode en borger er på offentlig forsørgelse, og ikke på den enkelte ydelse borgeren modtager. Refusionsreformen erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model, hvor refusion aftrappes over tid uafhængigt af hvilken ydelse borgeren modtager. Refusionsreformen medfører samlet set en mindre refusion for kommunerne, og dermed øgede nettoudgifter. Alle forsørgelsesydelser er som udgangspunkt omfattet af refusionsomlægningen. De fulde konsekvenser af refusionsomlægningen kendes endnu ikke, og budgetlægningen på overførselsområdet er derfor forbundet med væsentlig usikkerhed. Anlægsudgifter Tabel 3. Anlægsudgifter Oprindeligt Forventet budget 2017 regnskab pr. 30/ (i mio. kr.) 2017 Skattefinansieret anlæg 214,0 249,2 209,7 237,3 236,7 189,7 Skattefinansieret anlæg i alt 214,0 249,2 209,7 237,3 236,7 189,7 Ældreboliger 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning 5,1 11,2-17,3-6,4-11,7-13,4 Forsyningsområdet (REVAS) 26,1 14,4 36,2 6,3 7,5 5,1 I alt 245,2 275,0 228,6 237,2 232,5 181,4 (Negative beløb angiver indtægter. Tal for 2017 er i 2017-priser, budget i 2018-priser) De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør 209,7 mio. kr. i 2018 svarende til 3,6 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. De skattefinansierede anlægsudgifter omfatter bl.a. investeringer til opførelse af nye institutioner, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renoveringer. Byrådet har en målsætning om, at der årligt anvendes min. 200 mio. kr. til disse formål. Udover de skattefinansierede anlægsudgifter, har kommunen anlægsudgifter til ældreboliger, jordforsyning og forsyningsområdet. Der er ikke afsat anlægsudgifter til ældreboliger i Ældreboligerne opføres under almenboligloven, og de finansieres i sidste ende af lejerne. Den kommunale nettoudgift er alene et grundkapitalindskud på 10 procent (indgår i resultatopgørelsen under posten øvrige finansforskydninger. Jordforsyningen giver en nettoindtægt på 17,3 mio. kr. i Udgifter til jordforsyningen omfatter køb af jord og byggemodning. Udgifterne finansieres via indtægter fra salg af jord og grunde. 8

10 I Viborg Kommune består forsyningsområdet kun af Revas dvs. affaldsområdet, idet levering af varme og vand og afledning af spildevand drives af Energi Viborg A/S. Revas har i budget 2018 anlægsudgifter på 36,2 mio. kr., hvilket er et ekstraordinært højt niveau. Dette skyldes investeringer i ny løsning for affaldssortering (dagrenovationsbeholdere og ressourcespande). Figur 4. Nettodriftsudgifter fordelt på udgiftsområder i budget 2018, mio. kr. Renteudgifter Renteudgifterne udgør 8,8 mio. kr. i 2018 svarende til 0,2 procent af de skattefinansierede nettoudgifter. Renteudgifterne omfatter nettoudgifter vedr. kommunens indeståender og lån. Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter. I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer i forbindelse med økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet bestemte sektorområder. Viborg Kommune har søgt flere af lånepuljerne, men har kun fået tilsagn på 5 mio. kr. fra puljen til det ordinære anlægsområde. De forskellige udgiftsområder og ydelser I nedenstående figur vises kommunens driftsudgifter, der omfatter serviceudgifter og overførselsudgifter, fordelt på forskellige udgiftsområder. Figuren viser, at næsten 2/3 af driftsbudgettet udgøres af børn- og ungeområdet, overførselsudgifter og ældre- og sundhedsområdet. Den sidste tredjedel af budgettet udgøres af socialområdet, kultur og idræt, administration og øvrige områder. 9

11 I tabellen nedenfor gives eksempler på, hvor mange borgere og ydelser, der budgetteres med i 2018 sammenlignet med regnskab 2016 og budget Tabel 4. Antal borgere og ydelser på udvalgte fagområder Antal Regnskab Elever i folkeskolen Børn i SFO Børn i klub Børn i dagpleje Børn i vuggestue Børn i børnehave Kommunal hjemmepleje Personlig pleje, visiterede timer * * Praktisk hjælp, visiterede timer Demografiregulering I figuren nedenfor ses den demografiske udvikling i de relevante aldersgrupper for dagtilbud, skoler og ældreområdet. Figur 5. Demografisk udvikling (indekstal) Sygedagpengemodtagere Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forsikrede ledige * der blev i 2016 udarbejdet en ny pakkestruktur, som betyder færre visiterede / leverede timer. Den var først fuldt udmøntet i alle distrikter pr. 1. juni Timeprisen er samtidig steget, så ændringen er en nulløsning for politikområdet år 6-17 år år år 80+ år Alle 10

12 Den mest markante udvikling ses for antallet af ældre over 80 år, som stiger til indeks 180 i I 2020 knækker kurven for de 0-5-årige, så man går fra en periode med faldende børnetal til stigende børnetal. Den omvendte udvikling sker for de 6-16-årige, hvor man i 2020 går fra en periode med stigende børnetal til faldende børnetal. Byrådet godkendte på mødet den 21. juni 2017 (sag nr. 3) at løfte driftsbudgettet for ældreområdet med 11,5 mio. kr. fra Beløbet dækker dels udfordringer ved flere ældre (demografi), driftsudgifter til flere plejeboliger samt driftsudgifter til sundhedssatellitter. Endvidere har Byrådet på mødet den 22. feb (sag nr. 3) besluttet at indarbejde 25 mio. kr. til udfordringer for alle & uddannelse til flere. De 25 mio. kr. er indarbejdet i budgettet fra 2018 til dagtilbud / skoler og klubber. I grafen nedenfor ses den akkumulerede ændring i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper i budgetperioden. Figur 6. Demografisk udvikling (antal personer) år 6-17 år år år 80+ år Skatter og generelle tilskud I dette afsnit gives en beskrivelse af kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning, og der redegøres for Viborg Kommunes valg af selvbudgettering i Figur 7 nedenfor giver et billede af, hvordan fordelingen er på skatter, tilskud og udligning. Figur 7. Indtægter fra skatter og generelle tilskud i 2018 (i mio. kr.) Figuren viser, at der i 2021 forventes 146 flere 0-5 årige, 12 flere 6-17 årige, flere årige og 582 flere over 80 år. 11

13 Størstedelen af kommunens indtægter kommer fra den kommunale indkomstskat. Kommunen modtager også betydelige tilskud fra staten gennem udligning og generelle tilskud og gennem beskæftigelsestilskuddet, der skal dække udgifter til forsikrede ledige. Øvrige skatter omfatter dækningsafgift for offentlige ejendomme og selskabsskat Skatter, afgifter og takster Ved Byrådets 2. behandling den 11. oktober 2017 blev de kommunale skatter og afgifter for 2018 besluttet: Udskrivningsprocent: Grundskyldspromille: Dækningsafgift offentlige ejendomme: 25,7 procent 23,7 promille 8,75 promille I forhold til budget 2017, er personskatteprocenten, grundskyldspromillen og dækningsafgiften uændret. Byrådet skal også, ved dets 2. behandling af budgettet, træffe et valg mellem budgetlægning efter et eget selvbudgetteringsgrundlag eller efter en statsgaranti. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2018 lagt fast. Kommunen løber ingen økonomisk risiko på indtægtssiden, og der sker ingen efterregulering. Ved valg af selvbudgettering bliver skatter og udligning genberegnet i maj 2020 med det faktiske udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov, samt faktisk opgjort betalingskommunefolketal for En gevinst eller et tab vil blive afregnet med kommunen i 1. kvartal 2021 i form af en efterregulering. Efterreguleringen kommer altså 3 år efter det budgetår, hvor selvbudgettering er valgt. Viborg Kommune har valgt selvbudgettering i 2018 Viborg Kommune har i 2018 valgt at selvbudgettere, modsat de senere år ( ), hvor Byrådet havde valgt en statsgaranti på skatter og udligning. De foreløbige beregninger viser, at Viborg Kommune ligger ca. 12,1 mio.kr over statsgarantien. Beslutningen i Byrådet er, at Viborg Kommune budgetlægger med de beløb for skatter, tilskud og udligning, der ligger i statsgarantien og har lagt den forventede gevinst på 12,1 mio.kr. i overslagsåret 2021, hvor gevinst eller tab ved selvbudgettering i 2018 afregnes med staten. Sammen med Viborg Kommune har 14 andre kommuner også valgt selvbudgettering i sjællandske kommuner og 9 jyske (primært midtjyske) kommuner. En af pejlemærkerne på valget mellem selvbudgettering eller statsgaranti er udviklingen i udskrivningsgrundlaget. I tabel 5 nedenfor vises væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 til Tabel 5. Udskrivningsgrundlaget Vækst i procent Som tabel 5 viser, ligger Viborg Kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget mellem 0,2 og 0,9 procentpoint under den gennemsnitlige vækst på landsplan for den opgjorte periode Et næsten opgjort udskrivningsgrundlag for 2016 tyder på, at Viborg Kommune er på vækst-sporet igen dog med et betydeligt efterslæb fra finanskrisen og årerne derefter. KL s prognose for 2017 og 2018 viser en fortsat moderat fremgang i udskrivningsgrundlaget. 5.1 Skatter Endeligt opgjort KL prognose* Der er i 2018 budgetteret med skatteindtægter for i alt 4.319,9 mio. kr Viborg Kommune 1,7 1,8 3,4 1,5 3,4 3,1 2,6 4,0 Landsplan 2,5 2,6 3,6 2,1 4,3 2,7 2,7 3,7-0,8-0,8-0,2-0,6-0,9 0,4-0,1 0,3 * For Viborg Kommune er vækstskønnene baseret på KL s beregninger i skatte- og tilskudsmodellen pr. oktober 2017 Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 2018 er på 3.915,5 mio. kr., hvilket også er lig 12

14 det af Økonomi- og indenrigsministeriet udmeldte statsgaranterede indkomstskattegrundlag for Statsgarantien for 2018 er en fremskrivning af opgjort 2015 med 10,5 procent. Endvidere er overslagsårerne fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Viborg Kommune jf. tabel 5. Nedenstående tabel 6 viser de budgetterede skatteindtægter for Tabel 6. Skatter i budget (i mio. kr.) Indkomstskat , , , ,7 Selskabsskat -101,3-82,0-82,0-82,0 Grundskyld -280,0-288,0-297,7-311,1 Dækningsafgift -23,0-26,0-27,4-28,9 I alt , , , ,7 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Det er provenuet fra selskabsskat vedrørende indkomståret 2015, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget Provenuvurderingen for er baseret på KL s skøn, som igen er baseret på statens beregninger for En af usikkerhedsfaktorerne i skønnet er afregninger fra tidligere år, hvor tendensen har været, at disse har udgjort en større og større andel af provenuet. Regeringen har den 2. maj 2017 indgået en Boligaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre omhandlende hele ejendomsskatteområdet. De eksakte konsekvenser og eventuelle kompensationer herunder af likviditetsmæssig karakter for kommunerne - kendes endnu ikke. I forhold til budgettering af 2018 er budskabet fra KL, at kommunerne skal budgetlægge som man plejer, dog med viden om, at forventede nye højere ejendomsvurderinger pr. oktober 2018 påvirker beskatningsgrundlaget fra 2019 og frem. I økonomiaftalen er reguleringsprocenten for 2018 sat til 6,5 procent, hvilket er beregningsgrundlaget i budgettet. Med finansloven for 2017 blev grundskylden endnu en gang fastfrosset på 2016-niveau. Denne gang for alle typer ejerboliger. Det betyder i praksis, at reguleringsprocenten er sat til nul for de omfattende boliger. I 2017 er kommunerne blevet individuelt kompenseret, mens effekten af et lavere udskrivningsgrundlag for grundskyld er indarbejdet i fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2018 og frem. Dækningsafgiften vedrører offentlige ejendomme ikke forretningsejendomme. Boligaftalen indeholder endvidere en fritagelse for dækningsafgift på land- og skovbrugsejendomme fra 2018 og frem. 5.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.574,5 mio. kr. i Nedenstående tabel 7 viser de budgetterede skuds- og udligningsbeløb for 2017, samt overslagsårerne Tabel 7. Tilskud og udligning i (i mio. kr.) Udligning, generelt , , , ,0 Udligningstilskud, højt strukturelt underskud -146,4-162,7-176,5-180,4 Statstilskud til kommuner -99,2-149,3-128,2-113,4 - heraf skøn på betinget bloktilskud -67,3-67,6-67,7 - heraf skøn på ekstra bloktilskud - heraf skøn på efterregulering (2018 i 2021) -50,0-50,0-50,0-12,1 Tilskud til styrkelse af likviditet -88,8 0,0 0,0 0,0 Udligning og generelle tilskud i alt , , , ,8 13

15 Tilskud til skattenedsættelse -2,0-0,0 0,0 0,0 Det særlige ældretilskud, ordning ,3-12,6-12,9-13,2 Det særlige ældretilskud, ordning ,5-16,9-17,3-17,7 Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen -2,3 0,0 0,0 0,0 Tilskud til bedre dagtilbud -9,4-9,6-9,8-10,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 29,2 30,3 31,2 32,1 Udligning selskabsskat -11,6-25,1-25,4-25,1 Tilskud overgangsord. Refusionsomlægn -0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud kommuner med vanskelige vilkår -27,7 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -52,7-33,8-34,1-34,4 Beskæftigelsestilskud -116,7-116,7-116,7-116,7 Udviklingsbidrag til Region Midt 12,9 13,3 13,7 14, Tilskud og udligning i alt 1.537, , , ,8 (Negative beløb angiver indtægter, løbende priser) Bloktilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Bloktilskuddet er et generelt tilskud og er ikke øremærket bestemte formål. Bloktilskuddets størrelse er bl.a. afhængig af fastsættelsen af pris- og lønskøn, reguleringer for mer/mindre-opgaver i kommunerne samt fastlæggelsen af budgetgarantien. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 2018 på 61,9 mia. kr. for hele landet under et. Det er vurderet, at KL s skøn for bloktilskuddet i overslagsårerne er sat lavt, og derfor er der indarbejdet 50 mio. kr. i hvert af overslagsårerne. Det er selvfølgelig behæftet med usikkerhed, men erfaringen er, at kommunerne i de årlige økonomiforhandlinger har fået tilført ekstra penge. Skøn på efterregulering i 2021 Når Viborg Kommune har valgt statsgaranti for 2018, vil der i 2021 komme en efterregulering af skatter, tilskud og udligning. På nuværende tidspunkt er denne efterregulering skønnet til 12,1 mio.kr. Jo nærmere vi kommer opgørelsestidspunktet i maj 2020 for skatteåret 2018, jo mere troværdigt vil skønnet blive. Byrådet har ved 2. behandling af budget besluttet, at indarbejde 12,1 mio.kr i overslagsår Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Der er i økonomiaftalen aftalt et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. På grund af særlige fordelingsprincipper får Viborg kommune en stor andel heraf: 88,8 mio.kr. Fordelingsnøglerne er: 1,5 mia. kr. fordeles efter indbyggertal 1,0 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud pr. indbygger 1,0 mia. kr. fordeles på baggrund af beskatningsgrundlag. I 2017 var puljen også på 3,5 mia. kr., hvoraf Viborg fik 90,5 mio.kr. Betinget balancetilskud I økonomiaftalen for 2018 er dels aftalt et betinget balancetilskud på 3 mia. kr. på overholdelse af serviceudgifterne, dels et betinget balancetilskud på 1. mia. kr. på overholdelse af anlægsrammen. Tilsammen betingede tilskud på 4. mia. kr., der fordeles efter indbyggertal. For Viborg Kommune svarer det til 67 mio. kr. i Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor den aftalte serviceramme, bliver det betingede balancetilskud udbetalt i første kvartal 2018 som en del af statstilskuddet til kommuner. For overslagsår skønnes også et betinget balancetilskud på overholdelse af både serviceramme og anlægsramme. I overslagsårerne er derfor budgetlagt med 67,3 mio.kr. i 2019, 67,6 mio.kr. i 2020 og 67,7 mio.kr. i 2021 som en del af statstilskuddet. 14

16 Tilskud til skattenedsættelse I 2015 nedsatte Viborg Kommune skatteprocenten fra 25,8 til 25,7 pct. Kommunen har opnået tilskud til skattenedsættelsen i 4 budgetår. Der er modtaget et tilskud på 6,2 mio. kr. i 2015 og 4,1 mio. kr. i 2016 og Endvidere er der givet tilsagn om tilskud på 2,0 mio. kr. i Tilskud til akutfunktion i hjemmeplejen På finansloven for 2016 blev besluttet en indsats for ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning på sygehusene. I 2018 giver det Viborg Kommune et tilskud på 2,3 mio. kr. Fra 2019 overgår tilskuddet til bloktilskud. Tilskud vedr. overgangsordning refusionsomlægningen Refusionsomlægningen på overførelsesområdet (gældende fra 2016) finansieres for en dels vedkommende ved tilpasning af tilskuds- og udligningsmodellen i årerne Følgende elementer indgår i tilpasningen: - Udligningsniveauet i landsudligningen hæves fra 58 til 61 procent. - Grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 pct. til 95 pct. - En midlertidig kompensationsordning begrænser den enkelte kommunes gevinst/tab til maksimalt 10 mio.kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017 og Viborg Kommune er af denne pulje blevet tildelt 27,7 mio.kr i Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 2010 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. Beskæftigelsestilskuddet sikrer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige. Den enkelte kommune kan dog både have tab og gevinst. Der foretages en midtvejsregulering i løbet af året, og det efterfølgende år efterreguleres beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske udvikling i antal ledige. Viborg Kommunes beskæftigelsestilskud udgør 116,7 mio. kr. i Udligning af selskabsskatten Det kommunale provenu af selskabsskatterne udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 procent af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Viborg Kommunes andel af selskabsskatteudligningen er i 2018 på 11,6 mio.kr og forventes at stige i overslagsårerne til ca. 25 mio.kr. Efter nogle år med nedadgående tendens, forventes selskabsskatterne at have en stigende profil i , som efterfølgende afregnes til kommunerne i For 2018 har ministeriet beregnet, at Viborg Kommune har en gevinst på kr.kr. Dette fremgår i tabel 7 som -0,2 mio. kr. pga. afrunding. Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår Med virkning fra 2017 er der oprettet en ny særtilskudspulje på 300 mio.kr i 2017 og 305,1 mio.kr i Puljen fordeles af Økonomi- og indenrigsministeren efter kriterier som lav beskatningsgrundlag, demografiske udfordringer, faldende indbyggertal, strukturelle forhold som lav befolkningstæthed og afstand til større byder, samt beskæftigelsesmæssige udfordringer. Puljen afregnes med 1/12 del hver måned, og puljen er ikke afhængig af, om kommunen vælger selvbudgettering. 15

17 6. Finansielle forhold I kapital 6 redegøres for de finansielle forhold i budget herunder udviklingen i likviditet, lånoptagelse, renter, afdrag og gældsudvikling Tabel 8. Opgørelse af likvide aktiver Oprindeligt Forventet regnskab (mio. kr.) budget pr. 30/ Likvide aktiver primo 152,9 152,9 141,9 67,4-54,8-134,4 Resultat før låntagning -31,2 37,7 1,0-24,6 3,5 80,7 Lånoptagelse 39,1 27,5 47,3 40,6 24,1 10,8 Afdrag på lån -75,3-76,6-81,1-83,2-85,3-86,8 Øvrige finansforskydninger -0,7 0,4-41,8-55,0-21,9-9,3 Likvide aktiver ultimo 84,8 141,9 67,4-54,8-134,4-139,0 Gennemsnitlig likviditet 415,0 525,0 425,0 330,0 240,0 210,0 Disponibel likviditet, gennemsnit 310,3 295,0 228,4 133,8 45,4 14,2 6.1 Likviditet Den faktiske likviditet er den beholdning af likvide aktiver ultimo, som fremgår (forventes af fremgå) af årsregnskabet for det pågældende regnskabsår, dvs. den aktuelle kassebeholdning pr. 31. december. Figur 8. Udvikling i den gennemsnitlige likviditet (i mio. kr.) tet har en negativ virkning for likviditeten i 2018, idet den faktiske likviditet reduceres fra forventet 141,9 mio. kr. ultimo 2017 til 67,4 mio. kr. ultimo Den faktiske likviditet er herefter faldende til -139 mio. kr. i Den faktiske likviditet er i årsregnskaberne kraftigt påvirket af mere eller mindre tilfældige tidsforskydninger henover årsskiftet. Det vigtigste likviditetsmål er derfor den gennemsnitlige likviditet, der opgøres som gennemsnittet for de seneste 365 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning ses af figur 8 til højre. 16

18 Figuren viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning er stigende i perioden 2012 til 2014, hvorefter den er faldende bortset fra en stigning fra I figuren vises også den disponible likviditet, hvor den del af kassebeholdningen, der er disponeret til overførte udgifter samt forsyningsområdets tilgodehavende er fratrukket. I det forventede regnskab pr. 30/ er der på forhånd disponeret 230 mio. kr., hvoraf forventede overførelser på anlæg andrager omkring 100 mio. kr. og overførsel til drift ligeledes 100 mio. kr. Figuren viser, at den disponible likviditet er positiv i hele perioden Finansforskydninger Øvrige finansforskydninger omfatter hovedsagelig indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med støttet byggeri samt bevægelse i deponerede beløb i forbindelse med lånoptagelse, indgåede lejeaftaler, budgettereret overskud på forsyningsområdet m.v. Udsvingene i budgetperioden skyldes primært forskydninger i beløbene vedrørende indskud i Landsbyggefonden. 6.2 Lånoptagelse Viborg Kommunes låneramme for er opgjort på grundlag af de budgetterede anlægsudgifter til byfornyelse og energibesparende foranstaltninger i forbindelse med modernisering af det kommunale gadelys. Herudover er der skønnet et beløb til øvrige energibesparende foranstaltninger. Der er i budgetperioden ikke indregnet nettoudgifter vedrørende lån til ejendomsskatter, idet tendensen de seneste år har været, at udgifter til nye lån nogenlunde svarer til indtægter i forbindelse med indfrielse af lån. Der er ikke forudsat lånefinansiering af jordkøb i dels fordi låneprovenuet er skønnet begrænset og dels fordi lånene skal indfries i takt med salget af byggegrundene. Likviditetsvirkningen er derfor begrænset. Den forventede låneramme fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9. Lånoptagelse i (mio.kr.) Byfornyelse 20,3 21,6 17,0 5,8 Modernisering af gadelys 17,0 14,0 2,1 0,0 Energibesparende foranstaltninger 5,0 5,0 5,0 5,0 Lån til ejendomsskatter 0,0 0,0 0,0 0,0 Ordinær låneramme 42,3 40,6 24,1 10,8 Ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 Låneramme inkl. ældreboliglån 42,3 40,6 24,1 10,8 Lånedispensationer 5,0 0,0 0,0 0,0 Lånoptagelse i alt 47,3 40,6 24,1 10,8 Tabellen viser, at der budgetteres med en samlet låneramme på 47,3 mio. kr. i 2018 inkl. lånedispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. I overslagsårene er den samlede låneramme tilsvarende opgjort til henholdsvis 40,6 mio. kr. i 2019, 24,1 mio. kr. i 2020 og 10,8 mio. kr. i Viborg Kommune har i 2018 fået tilsagn fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om lånedispensation på 5 mio. kr. fra puljen på det ordinære anlægsområde. 17

19 6.3 Renter 6.4 Afdrag og gæld De budgetterede renteudgifter og -indtægter fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 10. Renteudgifter i budget (mio.kr., minus = indtægter) Likvide beholdninger -4,7-4,7-4,7-4,7 Kortfristede tilgodehavender -1,0-1,0-1,0-1,0 Langfristede tilgodehavender -2,7-1,0-0,6-0,6 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 Kortfristet gæld i øvrigt 1,2 1,2 1,2 1,2 Langfristet gæld 16,5 17,5 18,0 18,2 Kurstab og kursgevinster 0,5 0,5 0,5 0,5 Garantiprovistion -1,1-0,8-0,7-0,7 Renter i alt 8,8 11,8 12,8 12,9 0 I alt er der en nettoudgift på 8,8 mio. kr. i 2018 stigende til 12,9 mio. kr. i Stigningen i nettoudgiften fra 2018 til 2019 skyldes hovedsagelig renteindtægter i 2018 vedrørende langfristede tilgodehavender, som kan henføres til indtægter fra KOMBIT i forbindelse med salg af KMD ejendomme samt stigende renteudgifter på den langfristede gæld. For den likvide beholdning er der budgetteret med et skønnet afkast på 4,7 mio. kr. af indestående i pengeinstitutter, obligationsbeholdning, samt indgåede Portefølje Management aftaler. Af Viborg Kommunes langfristede lån er ca. 85 procent fast forrentet. På denne del af lånene er renteudgiften budgetteret til den faktiske rente. På den variable del af lånene er der budgetteret i forhold til pengemarkedets forventninger til renteudviklingen. Der opkræves garantiprovision af garantier stillet over for lån optaget af forsyningsselskaber. Indtægten herfra er budgetteret med 1,1 mio. kr. i 2018 faldende til 0,7 mio. kr. i Viborg Kommunes afdrag på gæld (ekskl. ældreboliger) udgør 65,1 mio. kr. i 2018 stigende til 69,4 mio. kr. i Af figuren nedenfor ses udviklingen i den langfristede gæld inkl. finansiel leasing. Figur 9. Udviklingen i den langfristede gæld i mio. kr R 2013 R 2014 R 2015 R 2016 F 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 Finansiel leasing indgår med 24,6 mio. kr. i opgørelsen af den langfristede gæld ved udgangen af Den langfristede gæld har været svagt stigende de seneste år, fordi optagelse af nye lån har været større end afdraget på eksisterende lån i perioden. Stigningen vedrørende forskellen på optagelse af nye lån og afdrag på lån har været mere markant end figuren viser, idet leasinggælden er reduceret med 37 mio. kr. i perioden fra 2014 til I løbet af budgetperioden falder gælden, da der budgetteres med større afdrag end den årlige lånoptagelse i 2018 til Der er i den budgetterede lånoptagelse i årene ikke indregnet eventuelle lånedispensationer fra ministeriet. 18