Notat Fysisk placering af ungekontakten

Transkript

1 Notat Fysisk placering af ungekontakten Baggrund På det fælles udvalgsmøde den 20. juni 2013 blev administrationen bedt om at præcisere to modeller for en særskilt ungeenhed Ungekontakten. En model, der beskriver Ungekontakten i tilknytning til et uddannelsesmiljø med kontanthjælpsreformen som rammesætning, - og en model, hvor Ungekontakten etableres centralt og skal danne rammen om et bredere funderet ungemiljø. De to modeller adskiller sig fra hinanden hvad angår: præcisering af målgruppen målsætninger omkring etablering af Ungekontakten kommunale og eksterne aktører som omdrejningspunktet for ungeindsatsen de konkrete indsatser, der iværksættes Der skulle endvidere undersøges flere muligheder for fysisk placering af Ungekontakten. Styregruppen har i den forbindelse besigtiget fire mulige matrikler i tilknytning til lokale uddannelsesinstitutioner samt Bagergade 28, der udgør Svendborg Kommunes egen bygning. Model 1: Ungekontakten i tilknytning til uddannelsesmiljø I model 1 er fokus rettet mod formål og indhold i kontanthjælpsreformen med en fysisk placering af Ungekontakten i tæt tilknytning til en uddannelsesinstitution. Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf Fax bu@svendborg.dk 7. august 2013 Acadresagsnummer: 12/35079 Børn og Unge m/særlige behov Ref. BASCHO Christine Høstbo Dir. Tlf christine.hostbo@svend borg.dk Målgruppen Målgruppen omfatter unge fra ca. 15 år og op til 30 år, der ikke er kommet igang med en uddannelse eller er i risiko for at falde fra. En andel af disse unge har andre vanskeligheder, end ledighed eller manglende uddannelse og har derfor behov for en målrettet, koordineret og tværfaglig kommunal indsats. I kontanthjælpsreformen opereres med to grupper: 1) De job/- uddannelsesparate omfatter unge, der vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en uddannelse eller varetage et job. De unge har ikke alle behov for en tværfaglig koordineret indsats, men da hele UU centeret indgår i Ungekontakten løses opgave for de uddannelsesparate unge her. I forhold til de jobparate unge fastholdes indsatsen i Jobcenteret på Rådhuset. 2) De aktivitetsparate unge omfatter unge,der vurderes umiddelbart til ikke at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer, hvor de har behov for en koordineret og tværfaglig kommunal indsats1, der varetages i Ungekontakten. Mål og rammer 1 I kontanthjælpsreformen står: Der skal bruges flere kræfter på at hjælpe de mest udsatte borgere. Der er ingen, der længere må overlades til sig selv og en passiv hverdag, fordi de har et misbrug eller slås med psykiske og sociale problemer. De skal have en indsats, der skaber stabilitet i deres liv og tager hånd om deres udfordringer. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 Målsætningen for model 1 tager i store træk udgangspunkt i den politisk besluttede organisering (såkaldte model 2B), dog med et skærpet fokus på kontanthjælpsreformen, hvor hensigten er, at indsatser skal foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum i tæt tilknytning til et uddannelsessted. Eksempler på mål i kontanthjælpsreformen: Tidlig og grundig visitation Hurtigst muligt i gang med uddannelsespålæg Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats for unge, der risikerer at miste fodfæstet Tidlig og helhedsorienteret indsats målrettet sociale og/eller sundhedsmæssige problemer Ret til koordinerende sagsbehandler Mentor til særligt udsatte unge og forsøg med frivillige mentorer Tæt og hyppig opfølgning For Ungekontakten betyder det, at der skal sikres: Fleksibel, hurtig, helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling i forhold til den unges behov Koordination af jobplan/uddannelsesplan og handleplan så der arbejdes på en entydig og samlet plan for den unge Styrkelse af samarbejdet på tværs mellem sociale indsatser, sundhedsrelaterede indsatser og de uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede indsatser i kommunalt regi Forebyggende og sociale indsatser tilrettelægges, så der arbejdes i en fælles retning mod motivation til, og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse Styrkelse af samarbejdet mellem kommunal myndighed og uddannelsesog arbejdsmarkedets parter gennem fælles målrettede og koordinerede aktiviteter Styrkelse af samarbejdet med frivillige foreninger omkring etablering af frivillige mentorer og øvrige støtteindsatser Organisering I model 1 vil der skulle overflyttes følgende kommunale medarbejdere til Ungekontakten: Afdelinger Antal medarbejdere UU Center Sydfyn 23 medarbejdere Jobcenteret 7-9 medarbejdere Familieafdelingen 5-6 medarbejdere Socialafdelingen 2-3 medarbejdere SSP 2 medarbejdere Ungdomsrådgivningen 1 ad hoc medarbejder Sundhedsområdet 1-2 ad hoc medarbejdere Borgerservice 1-2 ad hoc medarbejdere Leder (nyansættes) 1 Ungekontakten vil omfatte faste medarbejdere samt 3-5 ad hoc medarbejdere. Der vil være behov for ca arbejdspladser. Ca. 2/3 dele af UU-Centerets medarbejdere er fysisk placerede på folkeskoler i hhv. Langeland-, Ærø, Faaborg Midtfyn og Svendborg kommuner. UU-Center Sydfyns opgaver vil spille en central rolle i den helhedsindsats, der skal løftes i Ungekontakten, hvorfor den samlede medarbejderstab indgår i Ungekontakten. UU centeret kommer til at spille en væsentlig rolle i Side 2 af 11

3 samarbejdet og udvikling af koordinerende indsatser i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. UU centeret og Jobcenteret skal i samarbejde koordinere indsatsen i forhold til målgruppen af aktivitetsparate unge, herunder koordinering af opgaver, der løses af mentorer og støttekontaktpersoner samt styring og optimering af indsatsen. Derudover indgår SSP og myndighedsopgaver, der overføres fra Socialafdelingen, Jobcenteret og Familieafdelingen. Ungdomsrådgivningen og Borgerservice bliver tilknyttet ad hoc med faste træffetider i Ungekontakten. Sundhedsområdet indgår ad hoc via sundhedsforebyggende indsatser, f.eks. RUSK og vil tilknyttes ad hoc. Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale om misbrugsbehandling. Samarbejdet med eksterne aktører Samarbejdet med aktører fra uddannelsesinstitutionerne, virksomheder og frivillige foreninger er et middel til at opnå de målsætninger, der er fastlagt både i kontanthjælpsreformen og politisk for ungemålgruppen. Uddannelsesrådet og herigennem samspillet med uddannelsesinstitutionerne vil på den ene side få en central rolle, ligesom Erhvervskontakten og samspillet med virksomhederne udgør en anden central part. Eksempelvis kan man i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne evt. via Uddannelsesrådet beskrive tiltag der kan fremme unges afklaring, fastholdelse og motivation i gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Mulige tiltag kunne være: Etablering af en ungecafé i Ungekontaktens lokaler med synlig og let adgang til rådgivning og vejledning fra UU - Centeret, Jobcenteret, Ungdomsrådgivningen og socialrådgivningen. Etablering af mødested for mentorer, støtte-kontaktpersoner, frivillige foreninger m.fl., hvor man sammen med de unge skaber netværk og netværksbaserede aktiviteter og f.eks. omsætter de unges egne ideer til tiltag, der kan fremme unges medborgerskab. Etablering af et Ungekontaktråd med deltagelse af repræsentanter fra ungegruppen og de involverede aktører. Etablering af læse-, skrive og regnekurser for unge med særlige behov og andre uddannelsesrettede indsatser. Etablering af relevante sundhedsrelaterede og forebyggende aktiviteter. Styring og ledelse Ungekontakten forankres i Børn og Unge under Afdelingen for Børn og Unge med særlige behov. Organiseringen er løst koblet, således at medarbejderne, der er placeret i Ungekontakten fagligt og ledelsesmæssigt er forankret i deres eksisterende fagområder. En forankring i respektive fagområder skal sikre, at der ikke sker en afspecialisering, og at medarbejdere fortsat kan hente supervision og sparring samt trække på økonomisk og faglig volumen fra deres respektive afdelinger. Side 3 af 11

4 Ungekontakten vil være bemandet med en leder, der får ansvar og beføjelse til at opbygge enheden, sikre den nødvendige koordination og en helhedsindsats i forhold til at nå opstillede mål, herunder at understøtte samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt frivillige foreninger. Det personalemæssige ledelsesansvar fastholdes i de respektive afdelinger. Da målsætningen og indsatsen for Ungekontakten rækker ind over flere direktørområder, etableres et tværgående ledelsesteam på chefniveau fra de involverede afdelinger. Afdelingschefen for børn og unge med særlige behov varetager formandsposten i ledelsesteamet og forbereder møderne i et samarbejde med lederen af Ungekontakten. Ledelsesteamet koordinerer, understøtter og afklarer de dilemmaer og uenigheder der kan opstå, når flere sektorområder skal samarbejde og kvalificere de indsatser der iværksættes. I ledelsesteamet sikres, at de politiske dagsordener koordineres mellem de politiske udvalg, og at den samlede økonomi, der anvendes på området er kvalificeret og koordineret. Fysisk placering De fire muligheder, der er undersøgt i tilknytning til uddannelsesinstitutioner er beliggende ved hhv. SIMAC, Svendborg Erhvervsskole og VUC. SIMAC, A.P. Møllers Vej 37 Fordele Høj og optimal bygningsmæssig standard, flotte lokaler, udsigt, adgangsforhold, parkeringsforhold Meget plads med udvidelsesmuligheder (810m 2 ) Handicapvenlig indretning Kantine nærved på Svendborg Erhvervsskole, men med mulighed for mindre personalekøkken Relativ hurtig indflytning i flotte og fleksible lokaler, der ikke kræver større ombygning Ligger fint og velplaceret i neutral bygning, men i nærhed til lokale uddannelsesinstitutioner Livligt og relativt bynært område Mulighed for egen indgang Tæt på kollegiemiljø på A.P. Møllers Vej Ulemper Høj Deponering ( kr. ved 600 m2 og kr. ved 810m2.) Årlig leje kr. ved 810m 2., dog ikke nødvendigvis behov for fulde antal kvadratmetre. Ved 600m2 er lejen kr. Afstanden til byen kan være en hæmsko for en mindre andel af målgruppen Ungdomsrådgivningen anbefales ikke at flytte med, da placeringen ikke er tilstrækkelig central. Desuden vil det være svært at dække rådgivning i tidsrummet fra kl Det anbefales, at Ungdomsrådgivningen i stedet tilknyttes ad hoc i dagstimerne med faste mødetidspunkter Placeret væk fra Rådhuset så medarbejdere kommer længere væk fra egne afdelinger. SIMAC vil gerne flytte ned på Havnen, der er ikke sikkerhed for hvad bygningerne fremadrettet skal bruges til, og mister måske tilknytningen til uddannelsesmiljø Svendborg Erhvervsskole, Ryttervej 70 Side 4 af 11

5 Fordele Lav deponering( kr) God plads (660m 2 ) Synlig og samlet enhed, hvor Ungekontakten får sin egen indgang Flotte og lyse lokaler, der giver stor fleksibilitet i forhold til indretning Synergi i forhold til undervisningsaktiviteter som lær dansk i forhold til dele af målgruppen. Udbygget samarbejde med uddannelsesinstitution i forhold til uddannelsesparate i målgruppen Ulemper Afstanden til byen kan være en hæmsko for en mindre andel af målgruppen Mangler udvidelsesmuligheder Ungdomsrådgivningen anbefales ikke at flytte med da placeringen ikke er tilstrækkelig central Mindre centralt placeret ift. uddannelsesinstitutionerne på Skovsbovej og A.P. Møllers Vej Placeret væk fra rådhuset så medarbejdere kommer længere væk fra egne afdelinger. Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43 Styrker Svagheder Lav årlig leje( kr) Høj Deponering( kr) Udbygget samarbejde med Begrænset plads(420m 2 ) uddannelsesinstitution i forhold til uddannelsesparate Mangler synlighed som selvstændig enhed i målgruppen Afstanden til byen kan være en Tilknytning til uddannelsesmiljø hæmsko for en mindre andel af målgruppen Ungdomsrådgivningen anbefales ikke at flytte med da placeringen ikke er tilstrækkelig central Manglende udvidelsesmuligheder i forhold til flere indsatser Ikke egen indgang til Ungekontakten Ungekontakten vil her nemt blive opfattet som en del af Svendborg Erhvervsskole. Placeringen er ikke neutral i forhold til mulige uddannelsesvalg for målgruppen af unge. Placeret væk fra rådhuset så medarbejdere kommer længere væk fra egne afdelinger. VUC, Viebæltet 5 Fordele Ulemper Lav deponeringsudgift 320 m 2 er ikke tilstrækkelig til Side 5 af 11

6 ( kr) Lav årlig leje( kr) Kantine Synergi i forhold til uddannelsesaktiviteter for målgruppen (ordblindeundervisning, klasse, FVU mv.) Udbygget samarbejde med uddannelsesinstitution i forhold til uddannelsesparate i målgruppen Kan trække på fælles driftsfaciliteter med rådhuset f.eks. fælles vagtordning. Central placering nær Rådhuset og Svinget i forhold til medarbejderes faglige og ledelsesmæssige tilknytning til respektive direktørområder. placering af Ungekontakten som beskrevet Ingen udvidelsesmuligheder Ikke handicaptilgængeligt Lokalerne ligger ikke samlet, men er fordelt over to etager på en ikke hensigtsmæssig måde Forudsætter totalombygning af lokaler Ikke muligt at udvide, i forhold til øvrige aktiviteter for unge. Ikke mulighed for egen indgang Placeringen er ikke neutral i forhold til mulige uddannelsesvalg for målgruppen af unge. Model 2: Ungekontakten i tilknytning til byens liv som et ungemiljø I model 2 er fokus rettet mod at opbygge et bredt ungemiljø med Ungekontakten som omdrejningspunkt centralt placeret i Svendborgs midtby. Hvor der i model 1 alene er fokus på uddannelses- og myndighedsopgaven, er der i model 2 udover Ungekontaktens kerneopgaver et bredere fokus på en tidligt forebyggende indsats og på at tilføre stedet aktiviteter, der fremmer de unges egen deltagelse og aktive medborgerskab. Målgruppen Ungekontakten er Svendborg Kommunes mødested målrettet alle unge i Svendborg Kommune. Ungekontakten skal rumme tilbud til hele ungegruppen. Der vil være tilbud til både målgruppen med behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats, men også for de unge, der blot vil møde andre unge gennem fælles aktiviteter eller søge råd og vejledning. Ved at favne hele ungegruppen bliver huset inkluderende og det kan gøre det nemmere for den unge at henvende sig for hjælp, når rådgivning og myndighed findes i det forum, man allerede færdes i. Det bliver også nemmere for medarbejdere på et tidligt tidspunkt at spotte unge, der er i vanskeligheder. Side 6 af 11

7 Mål og rammer Ungekontakten er et sted, hvor de unge er i centrum, får lyst til at komme og hvor råd og vejledning gives i et miljø, hvor de unge færdes. Samtidig skal Ungekontakten være rammen, hvor man kan samle kommunens ungeindsatser i samme hus i midtbyen. Det kan f.eks. være klub/- ungdomscafé, særlige undervisningsforløb, dele af Ungdomsskolens aktiviteter, unges egne projekter, ungeevents, frivillige foreningers ungeindsatser, samtalegrupper for unge, ensomme unge/unge mødre osv. Det har den fordel, at man samler en variation af relevante aktører i samme hus, og derved opnås et større kendskab til hinanden, hvilket gør det nemmere at koordinere indsatser og udnytte ressourcerne optimalt. Der skabes et ungemiljø, der favner bredt og giver de unge muligheder for at danne netværk og sociale relationer. De forskellige aktører får ligeledes mulighed for sammen med de unge at motivere til styrkelse eller opbygning af relevante netværk. Ungekontaktens kerneopgaver og bemanding har fortsat udgangspunkt i model 2B. Målet om at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse er fortsat et væsentligt fokusområde, og der skal arbejdes målrettet på at iværksætte fælles indsatser på tværs af kommunale tilbud, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, den frivillige sektor og de unges netværk, ligesom i model 1. Model 2 giver imidlertid mulighed for på særskilt matrikel og i samme bygning at knytte øvrige ungeaktiviteter og forebyggende indsatser til huset. En sådan udbygning af Ungekontakten kan med fordel ske gradvist og efter behov. Organisering I model 2 vil der skulle overflyttes følgende kommunale medarbejdere til Ungekontakten: Afdelinger Antal medarbejdere UU Center Sydfyn 23 medarbejdere Jobcenteret 7-9 medarbejdere Familieafdelingen 5-6 medarbejdere Socialafdelingen 2-3 medarbejdere SSP 2 medarbejdere Ungdomsrådgivningen 2 medarbejdere Sundhedsområdet 1medarbejder (RUSK) og 1-2 ad hoc medarbejdere Borgerservice 1-2 ad hoc medarbejdere Leder 1 I alt faste medarbejdere samt 2-4 ad hoc medarbejdere I denne model er forskellen, at Ungdomsrådgivningen flytter med, det samme gælder sundhedsområdet hvor projekt RUSK og evt. øvrige medarbejdere med sundhedsfremmende opgaver. Styring, ledelse og samarbejde med eksterne aktører Side 7 af 11

8 Lederen får det samme ansvar som i model 1. Ungekontakten forankres i Børn og Unge under Afdelingen for Børn og Unge med særlige behov, og som i model 1 er organiseringen løst koblet, således at medarbejderne, der er placeret i Ungekontakten fagligt og ledelsesmæssigt er forankret i deres eksisterende fagområder. Der vil også i denne model etableres et tværgående ledelsesteam med repræsentation fra de involverede afdelinger (se endvidere beskrivelse under model 1). Fysisk placering Styregruppen har undersøgt de fysiske og økonomiske forhold ved en central placering af Ungekontakten i Bagergade 28 (tidligere dagtilbud Børnely). Der er foretaget en nærmere undersøgelse af rammer og renoveringsbehov for stueetagen og 1. sal. Bagergade rummer tillige en kælder, som i dag huser en juniorklub. Der vil være mulighed for at inddrage kælderlokalerne til en ungdomsklub med tilhørende værksteder, aktivitets- og klublokale. Det kræver, at der findes andre bynære faciliteter til juniorklubben. Der er ligeledes mulighed for på sigt og efter behov at udvide med 2 sal. Stueetagen og 1. sal vil kunne rumme de arbejdspladser der er behov for ved en flytning af kommunale medarbejdere, som oplægget tilsiger. Derudover er der plads til reception, kontor, ungdomscafe, enkelte møde/samtalerum og rådgivningsindsatser i stueetagen. 1. sal vil blive inddraget til myndighedsfunktionerne, samt projekt rum og mødelokale. Viser der sig at være behov for at udvide med aktivitetsrum, undervisningslokaler og kreative værksteder, skal 2. sal inddrages. Nedenfor beskrives fordele og ulemper ved Bagergade: Fordele Udnyttelse af egen kommunal bygning, frem for leje med krav om deponering God plads med fleksibel indretning (820m 2 stueetage og 1. sal) Ideel og bynær placering Selvstændig identitet i forhold til målgruppen Udvidelsesmuligheder ved eventuel udbygning af 2. sal. De unge får egen indgang til kommunen Kan trække på fælles driftsfaciliteter med rådhuset f.eks. fælles vagtordning. Lokalplanen forhindrer ikke, at bygningen bruges til kontorer Central placering nær Rådhuset, Svinget og Borgerservice i forhold til medarbejderes faglige Ulemper Kommuneplanen skal ændres ved Byrådets beslutning, da området er forbeholdt parkeringshus Medarbejdere i dagtilbudsområdet skal omplaceres samt træningslokaler for arbejdsmiljøkonsulent genhuses i andre egnede lokaler Juniorklubben i kælderen skal evt. flyttes Side 8 af 11

9 og ledelsesmæssige tilknytning til respektive direktørområder. Udgifter til renovering af Bagergade Miljø og Teknik vurderer at anlægsudgifter til etablering af kontorfaciliteter i stueetagen og 1. sal vil i overslag være kr. 8.9 mio., heraf kr. 1,75 mio. kr. til elevator. Anlægsudgiften indeholder ikke en totalrenovering af ejendommen, fx energirenovering, driftsforhold og klimaskærm, renovering af gårdhavetrapper, forskønnelse af gårdhaven men alene almindelig istandsættelse fx maling af overflade, EL reparationer og de byggetekniske krav der er i dag til etablering af kontorarbejdspladser samt ønsker, fx etablering af elevator, fra Børn og Unge. Miljø og Teknik anbefaler, ved indretningen af kontorfaciliteterne, at de fulde etagekvadratmeter i stueplan og 1. sal anvendes, for at sikre krav i arbejdsmiljølovgivningen bl.a. velfærdsforanstaltninger. Ved etablering af 30 kontorarbejdspladser vurderes det at der på de to etager, stueetagen og 1. sal, kan etableres 7 9 enkelmandskontorer. På forespørgslen ved Byg, Plan og Erhverv om kravene til antallet af parkeringspladser blev oplyst at, da den tidligere børnehave funktion medførte et krav om 1 p-plads pr. 75 m² sammenholdt med kravet til kontorfaciliteter på 1 p-plads pr. 100 m², vil der som udgangspunkt ikke blive stillet skærpet krav. Ungestrategi Når der er truffet politisk beslutning om model og placering af Ungekontakten på begyndes udarbejdelse af en Ungestrategi. Økonomi Bygningsudgifter for model 1 Der er ikke indhentet aktuel lejepris pr. m2 for nedenstående alternativer. Den årlige leje er beregnet på markedslejen, hvor der er anvendt standard lejepris for kontorejendomme i Svendborg Kommune standard 2. kvartal Deponering er beregnet ud fra den seneste ejendomsvurdering pr og de oplyste m2. Driftsudgifter el, vand, varme, rengøring, havemand m.v. er umiddelbare skøn. Alternativ 1 VUC, Viebæltet 5 Anlæg: Deponering Side 9 af 11

10 Drift: Årlig leje-markedspris for kontorejendomme i Svendborg (standard) 600 kr. pr. m2. For 320 m Forbrugsafgifter el, vand og varme skøn Rengøring og havemand m.v. skøn Driftsudgifter i alt til finansiering Alternativ 2 SIMAC, AP Møllers Vej 37 Anlæg: Deponering ved 810 m2 (1) Deponering ved 600 m2 (2) Drift: Årlig leje-markedspris (4.kvt. 2012) for kontorejendomme i Svendborg (standard) 600 kr. pr. m2. For 810 m2 (1) For 600 m2 (2) Forbrugsafgifter el, vand og varme skøn Rengøring og havemand m.v Driftsudgifter i alt til finansiering (1) Driftsudgifter i alt til finansiering (2) Alternativ 3 Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43 Anlæg: Deponering Drift: Årlig leje-markedspris (4.kvt. 2012) for kontorejendomme i Svendborg (standard) 600 kr. pr. m2. For 420 m Forbrugsafgifter el, vand og varme skøn Rengøring og havemand m.v Driftsudgifter i alt til finansiering Alternativ 4 Svendborg Erhvervsskole, Ryttervej 70 Anlæg: Deponering Drift: Årlig leje-markedspris (4.kvt. 2012) for kontorejendomme i Svendborg (standard) 600 kr. pr. m2. For 660 m Forbrugsafgifter el, vand og varme skøn Rengøring og havemand m.v Driftsudgifter i alt til finansiering Deponering i ovenstående alternativer vil kunne finansieres med indtægt fra lov og cirkulære vedr. ungepakke 2, 1årig og indgår i 2013 med kr. Side 10 af 11

11 Bygningsudgifter for model 2 Bagergade 28 ombygning af stueetagen og 1. sal: Anlæg: Ombygning af Bagergade Anlæg i alt Finansieres med indtægt fra lov og cirkulære vedr ungepakke 2.(etårig og indgår i 2013) Rest anlæg til finansiering Drift: Fjernvarme, el og vand ca Klubbens andel af forbrugsafgifter ca Alarm + diverse Rengøring og havemand m.v Budget til ejendommens driftsudgift kan medgå til finansiering Driftsudgifter i alt til finansiering Administrativ drift af Ungekontakten model 1 og 2: Opstart og løbende drift Ungekontakten/ tusinde kr Lønsum til leder Kompetenceudvikling/efteruddannelse Etablering af 1 ny arbejdsplads Udgifter i alt Finansieres af BU/SOC Rest drift - finansiering fordeles på de 4 udvalg Note: Administration og mødehold medtages fra de afdelinger/områder, der leverer medarbejdere. Side 11 af 11