Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard
|
|
- Kjeld Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CITYDANNELSE, BUTIKSSTRØG OG BYIDEALER Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard Vejledning ved professor Per Boje, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet samt stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet Odense Bys Museer Landsarkivet for Fyn MASKOT Februar 2012
2 i
3 ii - Livet leves raskere og mere intensivt nu end for blot Aartier tilbage, og Byens Udseende skifter Karakter. Det er ikke ethvert gammelt Hus, der kan blive staaende. Mangen gammel Bygning har maattet give op for Forretningshensyn. Og det er jo kun naturligt. En By i Vækst kan ikke lade ethvert gammelt Bindingsværkshus, hvor karakteristisk det end kan være, blive liggende midt i Forretningskvarteret. Beboelseslejlighederne maa vige for Butiker og Kontorer. Folk maa flytte længere ud i Periferien med deres Boliger og nøjes med at tilbringe deres Dag, deres Arbejdsdag, paa Strøget. Blyindfattede Smaaruder egner sig ikke for straalende Udstillinger af Købmandens Varer, og et-etages Huse koster for meget at bevare paa de dyre Grunde. Saa maa de gamle Huse af Træ og soltørrede Sten falde for himmelstræbende Bygninger af Staal og Glas naa, de passer jo ogsaa bedre til elektrisk Lys, Asfalt og Sporvej, til tudende Automobiler og hastigt kørende Cyklister, for hvem hver den, der kommer udenfor Fortovet, er fredløs. [F.] Moreau Andersen: Odense By. Danske Byer og deres Mænd, 1915.
4 iii
5 iv INDHOLD 1. INDLEDNING...1 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Forskning i den moderne bys centrum En undersøgelse af citydannelse i de større danske provinsbyer Grundværdi som mål for økonomisk intensitet GRUNDVÆRDIER I ODENSE, AARHUS OG AALBORG Den kommunale ejendomsskat i provinsbyerne fra Klassifikation af beliggenhed i de større provinsbyer De offentlige grundvurderinger fra Grundvurderinger i de større provinsbyer Sammenfatning af grundværdimønstrene ERHVERV OG BEBOERE I ODENSE CENTRUM Erhverv og beboelse Erhvervslivet i centrum...74 Fremstilling og byggeri Handel Service Erhvervslivet i Aarhus indre by i efterkrigstiden Adskillelse af erhverv og beboelse i forskellige brancher Sammenfatning af erhverv og beboelse i Odense centrum BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I CENTRUM Faldende indbyggertal i de centrale gader DE CENTRALE BYRUM 6. KONSTRUKTIONEN AF CENTRALE BYRUM BORGERSKABETS CENTRUM Den moralske og fysiske forbedring af centrum Forbrugets rum den moderne butiks gader Kapitalens rum Det historiske byrum bevaringen af det enestående Kampen om torvene...174
6 v En kortlivet torvehal på Fisketorvet i Odense Torvehandel, centrale købstadsmarkeder og forbrugets rum Bispetorv det aarhusianske borgerskabs scene Enden på borgerskabets dominans i centrum DET MOTORISEREDE CENTRUM Mobilitet i den moderne by Motoriseringen af centrum Forbrugets rum Kapitalens byrum Historiens byrum det bevaringsværdige miljø Gadegennembrud mobilitet i centrum Gadegennembrud for motortrafikken Det motoriserede byrums fald KONKLUSION KILDER OG LITTERATUR RESUMÉ ENGLISH SUMMARY...299
7 vi FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER Forkortelser BJ: Byrådets Journalsager FSt: Fyens Stiftstidende LAF: Landsarkivet for Fyn OBF: Odense Byråds Forhandlinger OKA: Odense Kommunes Arkiv OS: Odense Stadsarkiv RA: Rigsarkivet AalbBF: Aalborg Byråds Forhandlinger AalbSt: Aalborg Stiftstidende AarhBF: Aarhus Byråds Forhandlinger AarhSt: Aarhus Stiftstidende Figurer Figur 1. Klassifikation af grunde i Odense Figur 2. Klassifikation af grunde i Aarhus Figur 3. Klassifikation af grunde i Aalborg Figur 4. Eksempel på udgivet grundværdikort...40 Figur 5. Grundvurderinger langs øst-vest og nord-syd gående hovedgader i Odense Figur 6. Grundværdier i Odense Figur 7. Grundværdier i Odense Figur 8. Grundværdier i Aarhus Figur 9. Grundværdier i Aarhus Figur 10. Grundværdier i Aalborg Figur 11. Grundværdier i Aalborg Figur 12. Grundværdier i Odense Figur 13. Grundværdier i Aarhus Figur 14. Grundværdier i Aalborg Figur 15. Undersøgelsesområdet i Odense centrum...61 Figur 16. Erhverv og beboelse i Odense centrum Figur 17. Antal erhvervsbrugere i Odense centrum fordelt på hovedgrupper...75 Figur 18. Handlende i Odense centrum efter type...79 Figur 19. Andel af adresser med detailhandel i udvalgte gader i Odense centrum...86 Figur 20. Sammenhæng mellem erhverv og beboelse i udvalgte brancher...99
8 vii Figur 21. Statue af Frederik VII og Julius Gammeltofts Manufakturhandel i Odense Figur 22. Varehus Carl Friis, Kongensgade 32 i Odense Figur 23. Banker og sparekasser i Aalborg centrum Figur 24. Fiskehallen på Fisketorvet i Odense med Fyens Stifts Sparekasses lokaler til venstre Figur 25. Fyens Stifts Sparekasses nye bygning med springvand, ca Figur 26. Karikatur af kampen om andelsbevægelsens byggeri på Bispetorv Figur 27. Motorkøretøjer og personbiler pr indbyggere i Odense, Aarhus og Aalborg Figur 28. Byggeperioder for forhuse i Odense centrum Figur 29. Den sydlige del af Aalborg centrum før og efter gennembruddet af Boulevarden Figur 30. Aalborg centrums vestlige del før og efter Vesterbro-gennembruddet Figur 31. Plan for Frederiksgadegennembruddet i Aarhus Figur 32. Thomas B. Thriges Gades linjeføring Figur 33. Luftfoto med indtegnet tracé 1959 og den færdiggjorte Thomas B. Thriges Gade Tabeller Tabel 1. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1927 og Tabel 2. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1950 og Tabel 3. Repræsenterede detailhandelsbrancher i Odense centrum Tabel 4. Den specialiserede detailhandel i Odense centrum efter branche...84 Tabel 5. Finansieringsvirksomhed og forretningsservice i Odense centrum Tabel 6. Centrum-orientering i finans- og forretningsserviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 7. Offentlig og personlig service i Odense centrum Tabel 8. Centrum-orientering i offentlige og personlige serviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 9. Erhverv med tilknyttet beboelse efter hovedgruppe...98 Tabel 10. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Odense indre by Tabel 11. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Aarhus og Aalborg indre by Tabel 12. Storhusstande i Odense centrum Tabel 13. Storhusstandenes gennemsnitlige sammensætning i Odense centrum
9 1 1. INDLEDNING De seneste årtiers teknologiske udvikling har skabt et globalt kommunikationsnetværk, der fører mennesker, information og varer rundt i verden med en hidtil uset grad af mobilitet og hastighed. Den allestedsnærværende adgang til informations-, medie- og transportstrømme synes at ophæve stedets betydning, da flere og flere aktiviteter fra de dagligdags gøremål til arbejdslivet og virksomheders produktion af varer og tjenesteydelser forekommer uafhængig af geografisk placering. Alligevel bevæger verdens befolkning sig mod de større byer en tendens, der også gør sig gældende i Danmark. Trods udbredt frygt for at de danske byer vil udvikle sig mod amerikansk identitetsløshed, urban sprawl og den endeløse forstad, er byernes centrum i disse år genstand for en fornyet interesse i en søgen efter urban tæthed, heterogenitet og autenticitet. Boliger i bymidten er kommet i høj kurs, og store summer bliver investeret i offentlige som private prestigebyggerier med den rette, centrale beliggenhed. Arkitekter og byplanlæggere fokuserer på skabelsen af rammer for det moderne, kreative byliv med attraktive byrum og nye kultursatsninger i bymidten, mens erhvervslivet tilbyder forbrug i en populær blanding med oplevelser og urban kultur. Mange af de danske bycentres kvaliteter som heterogenitet, identitet og bymiljø er knyttet til de dybe historiske rødder. Kontinuiteten er bemærkelsesværdig. Bymidten falder i mange tilfælde sammen med det ældste kvarter, den middelalderlige bykerne, om end bydele fra tallet, eksempelvis byudvidelser i retning mod havn eller banegård, ofte også regnes med til centrum. Munkestenskirker, krogede gadeforløb, sære gadenavne og gamle bygninger vidner i dag om den århundredgamle arv. På trods af det middelalderlige ophav er det imidlertid denne undersøgelses udgangspunkt, at de danske byers centrum først og fremmest må forstås som et produkt af den moderne bys dannelse og funktionelle opdeling men hertil hører, at de historiske levn også fik en plads i denne udvikling. Den moderne byudvikling fra industrialiseringens gennembrud i anden halvdel af tallet har været kendetegnet ved en funktionsopdeling i tiltagende skala. Rundt om den forholdsvis lille kerne voksede nye og stadig større kvarterer frem, hver især med et bestemt formål som eksempelvis industrikvarterer, nærliggende bydele med arbejderboliger eller villakvarterer til de bedrestillede. Blandt de senere tilføjelser kan de vidtstrakte boligforeningsområder og parcelhuskvarterer nævnes. De nye tider påvirkede også den gamle kerne, der hidtil havde været præget af en tæt sammenvævet blanding af beboelse med forskellig status og erhverv af alle slags. Selv på den enkelte matrikel kunne anvendelserne være mangeartede med elitebeboelse, udsalgssted, håndværksproduktion, lager, dyrehold og bolig for tilknyttede ansatte og fattige lejere.
10 2 Bykernen tilegnede sig en rolle som centrum for den omkringliggende by med særlige funktioner inden for især kommunikation, handel, administration, privat service og forlystelsesliv. Efterhånden blev specialiseringen så stærk, at den fortrængte andre anvendelser som håndværk, småindustri og beboelse, hvilket gav samtiden anledning til inspireret af udviklingen i udenlandske storbyer at tale om citydannelse. Det er dannelsen af den moderne bys centrum og derigennem en dybere forståelse af nutidens centrale bylandskab, der er omdrejningspunktet for denne undersøgelse. 1 Betragtet som bylandskab er mange af den moderne bys kvarterer så homogene og stabile, at de med overbevisende resultater kan analyseres med en enstrenget undersøgelsesstrategi og et entydigt fokus på deres ofte relativt korte tilblivelsesperiode. Bymidten er derimod en langt mere kompleks størrelse, da den i modsætning til nye kvarterer rejst på bar mark, allerede var tæt besat med bebyggelse, funktioner og symbolsk mening ved indgangen til industrialderen. Rollen som centrum for en større bydannelse betød, at mange og forskellige aktører som erhvervsdrivende, lokalpolitikere, grundejere, beboere, tekniske eksperter, kunder og trafikanter på varierende vis søgte at påvirke udviklingen, som også tiltrak sig den brede offentligheds interesse. Dannelsen af det moderne centrum må altså forstås som en glidende, stykvis omformning af en ældre, eksisterende bebyggelse og de dertil knyttede anvendelser og tillagte betydninger altså snarere en kontinuerlig redefinering og transformation end en entydig og definitiv skabelse. Det metodiske værktøj til at analysere bykernens komplekse omdannelse til et moderne centrum og det deraf følgende særegne, heterogene bylandskab er begrebet byens rum. Den franske filosof Henri Lefebvre udvikler i La production de l espace tanken om rum som et samfundsskabt produkt eller en konstruktion i mere end én forstand. Lefebvre betoner sammenhængen mellem rummets fysiske udformning, den samfundsmæssige funktion og tankeverdenen. Det fysiske rum danner livsverdenens og samfundsøkonomiens konkrete rammer i en by i form af bebyggelsen, åbne pladser, infrastruktur og andre håndgribelige objekter. Det samfundsmæssige rum dækker de dagligdags, økonomiske aktiviteter og funktioner, mens det mentale rum består af opfattelser, idealer, visioner og iscenesættelser knyttet til bestemte rum. Ifølge Lefebvre påvirker de fysiske, samfundsøkonomiske og mentale aspekter hinanden gensidigt og danner sammenhængende rum, der sætter rammerne for handlinger og tanker. 2 Inspireret af disse tanker ser jeg dannelsen af det moderne centrum som konstruktionen og reproduktionen af et centralt byrum i vekselvirkning mellem den fysiske bebyggelse, de sam- 1 Om bylandskaber se Relph: The Modern Urban Landscape, 1987; Waller (red.): The English Urban Landscape, 2000; Whitehand: The Making of the Urban Landscape, Lefebvre: The Production of Space, 1991 (fr. udg. 1974), s ,
11 3 fundsøkonomiske forhold og de mentale forestillinger og idealer. Afhandlingen har til hensigt at analysere dannelsen af et centrum som en funktionel, fysisk og mental enhed i den moderne by. Kan et område i den indre by med en særligt intensiv, økonomisk anvendelse udpeges, og hvordan ændrede det sig gennem den undersøgte periode? Hvilke samfundsøkonomiske aktiviteter var i løbet af perioden af betydning for denne intensive anvendelse? Hvordan vekselvirkede dannelsen af et økonomisk centrum med ændringer i bebyggelsen og de fremherskende opfattelser og iscenesættelser af bymidten? Hvordan har forskellige byrumskonstruktioner forstået som fysiske, mentale og anvendelsesmæssige enheder præget eller endda domineret udviklingen af centrum? Stedet og rummets betydning forstået som samspillet mellem de fysiske omgivelser og menneskenes sociale og økonomiske muligheder, identitet og mentalitet kan iagttages overalt i samfundet før og nu. Koncentrationen og intensiteten i bycentrene forstærker imidlertid virkningerne af disse processer, og det kommer navnlig til udtryk på to måder. For det første omsættes stedets betydning i centrum i højere grad i økonomiske termer, direkte aflæselig i høje huslejer og grundværdier. For det andet fører den store symbolske og økonomiske betydning til en konkurrence mellem forskellige grupper og interessers mere eller mindre eksplicitte forsøg på at forme centrum efter bestemte idealer. Geografisk og periodisk afgrænsning Undersøgelsen fokuserer på udviklingen i de større, danske provinsbyers centrum. Hovedcase er Odense suppleret med Aarhus og Aalborg. Selv om der naturligvis kan peges på særtræk ved de tre byer, er de her udvalgt på grund af deres mange lighedspunkter: en middelalderlig oprindelse, en rolle som administrativt, infrastrukturelt og handelsmæssigt centrum for landsdelen, en kraftig befolkningstilvækst fra midten af 1800-tallet sammen med en stærk økonomisk vækst. Selv om der nogle steder vil blive draget sammenligninger mellem udviklingslinjerne i de tre byer, er hensigten ikke en konsekvent og systematisk komparation med fokus på forskellene. Derimod er målet med en induktiv tilgang at skabe grundlag for en syntese over udviklingen af det moderne centrum i de tre største danske provinsbyer. De udvalgte byers fællestræk deles af mange danske købstæder, og selv om en efterprøvning ligger uden for denne undersøgelses rammer, kan afhandlingens resultater også have gyldighed for andre større og mindre provinsbyer. København er ikke medtaget i undersøgelsen, da de helt afvigende størrelsesforhold og den særlige rolle som landets hovedstad har ført til en særegen udvikling, hvor et andet sammenligningsgrundlag af europæiske hovedstæder og storbyer vil være mere relevant. Der foreligger allerede en del undersøgelser af Københavns centrum, hvoraf nogle vil blive nævnt og inddraget nedenfor. Bebyggelse, byplan, økonomiske strukturer og mentale forestillinger er forholdsvis træge fænomener med langstrakte udviklingslinjer, og afhandlingens undersøgelse søger derfor at
12 4 spænde over en hundrede år lang periode fra 1870 til Begyndelsestidspunktet omkring 1870 er valgt, fordi en række kendetegn ved den moderne by begyndte at træde frem på dette tidspunkt: kraftig vækst i byernes befolkning og areal, industrialisering og omsiggribende masseforbrug af industriens produkter, teknologiske nybrud, en nybygningsbølge i provinsbyernes centrum samt en række juridiske og demokratiske reformer som næringsfriheden og øgede beføjelser til byrådene er valgt som slutår, da kommunalreformen forandrede den politiske horisont, mens massebilismen, afindustrialiseringen, storcentre, supermarkeder og aflastningscentre ændrede vilkårene for byens centrum. Samtidig slog en forøget interesse for bykernens historiske bymiljø igennem i den politiske og planlægningsmæssige debat med nye prioriteringer til følge. Med en undersøgelsesperiode på 100 år kan alle udviklingslinjer og detaljer naturligvis ikke studeres i dybden. Analysen veksler mellem forsøg på syntese af længere udviklingsforløb og nedslagspunkter med mere detaljerede undersøgelser af bestemte forhold, diskussioner og begivenhedsforløb styret af en stram udvælgelse. Tilsvarende vil det geografiske fokus være centrum i snæver forstand, mens den øvrige del af bydannelsen inden og uden for kommunen kun vil blive inddraget, når det er nødvendigt for behandlingen af forholdene i centrum. Afhandlingens opbygning Problemformuleringens sammensatte og flersidige forståelse af byens rum vil afspejle sig i afhandlingens metodiske tilgang og opbygning. Første hoveddel vil behandle dannelsen af et område i de tre byer med særligt intensive, økonomiske aktiviteter styret af begrebet citydannelse. Derefter følger en grundig analyse af den samfundsøkonomiske anvendelse af dette højintensive område i Odense gennem perioden afrundet af et rids af den demografiske udvikling. På baggrund heraf vil anden hoveddel behandle byrummets politik som en hegemonisk strid mellem forskellige fysiske, mentale og anvendelsesmæssige iscenesættelser af byens rum. Et kapitel vil behandle tiden fra 1870 til 1920 under overskriften borgerskabets centrum, mens det følgende vil belyse perioden fra 1920 til 1970 som det motoriserede centrum. De to hoveddele skal naturligvis bidrage til et samlet billede af dannelsen af det moderne centrum i de større, danske provinsbyer som sammenfattet i den afsluttende konklusion. Da første hoveddel primært vil beskæftige sig med økonomisk-strukturelle mønstre, vil tilgangen være kartografisk og kvantitativ, mens anden hoveddel vil fokusere på den fysiske og diskursive konstruktion af forskellige byrum. Følgelig vil kildematerialet også være væsensforskelligt med kvantitative massekilder i første hoveddel og vægten på kvalitative, meningsbærende prosakilder med iscenesættelser og tolkninger af forskellige byrum i anden hoveddel. I stedet for at
13 5 begynde med en samlet redegørelse for den hidtidige forskning, valg af metode og kildegrundlaget vil disse punkter derfor blive behandlet i de to hoveddele for sig.
14 6 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Hvor begreberne centrum, bykerne og bymidte ofte bruges med henvisning til områder med bestemte centrale funktioner, beskriver ordene først og fremmest det simple geografiske forhold, at der er tale om midtpunktet i en større bydannelse. Anderledes forholder det sig med begreberne city og citydannelse, der fokuserer på de aspekter af centrums funktioner og økonomiske liv, der i særlig grad adskiller det fra den omkringliggende by. Her følger en kort introduktion til begrebet city samt det amerikanske central business district. Efter en oversigt over de vigtigste forskningsbidrag defineres denne hoveddels økonomisk orienterede analyses formål, metode og kildegrundlag nærmere. Begrebet city i en dansk kontekst På dansk betyder city ifølge Den Danske Ordbogs definition den centrale del af en større by præget af butikker, kontorer og anden service. Etymologien peger naturligvis mod det engelske ord city, der i almindelig angelsaksisk, især amerikansk, sprogbrug blot betyder by, men i en historisk, britisk kontekst betegner en kongelig privilegeret by, typisk en stiftsby med en domkirke. Den danske betydning har dog ikke noget med stiftsbyer at gøre, men stammer fra den særlige udvikling i City of London, den britiske hovedstads finanskvarter. Londons nuværende centrum bestod oprindeligt af to selvstændige bebyggelser: købstaden og domkirkebyen City of London og to kilometer vest herfor regeringssædet Westminster. London voksede kraftigt i og 1800-tallet, men City of Londons administrative grænser og rettigheder forblev uændrede, således at det efterhånden var en lille enklave i millionbyen London. Samtidig blev området samlingspunkt for byens finansielle aktiviteter anført af Bank of England, London Stock Exchange og Lloyd s. Den voksende finanssektors kontorbyggeri fortrængte boligejendomme, hvilket især fra 1860 erne førte til et kraftigt faldende indbyggertal i City of London. 3 Danske økonomer, statistikere, geografer og tidlige byplanlæggere var opmærksomme på denne udvikling i City of London og drog allerede i 1870 erne paralleller til udviklingen i det centrale København. 4 Få år senere begyndte danske fagfolk at anvende begrebet city i beskrivelsen 3 Clout (red.): History of London, 1997, s ; Dennis: Cities in Modernity, 2008, s Se eksempelvis artiklen i Nationaløkonomisk Tidsskrift: Citys Befolkning, 1873.
15 7 af rent danske forhold. Nationaløkonomisk Tidsskrifts gennemgang af en københavnsk folketælling i 1880 forklarede det faldende folketal inden for voldene således: Navnlig har Formindskelsen været stærk i den gamle Del af Byen, der mere og mere bruges til Forretningslokaler, Butiker, Lagre o. desl., hvor altsaa et kjøbenhavnsk City synes at være i Færd med at danne sig. 5 Københavns stadskonduktør Thorvald Krak omtalte i 1886 den tendens, der øjensynlig er, til at forandre den indre by til en city, og andre samtidige aktører i Københavns planlægning som stadsingeniør Charles Amt og arkitekt Ferdinand Meldahl var også bevidste om fænomenet. 6 På samme tid blev begrebet udbredt i Berlins byfaglige kredse. 7 Dannelse af et city-område i centrum var noget samtidens observatører så og forventede i storbyer over hele Europa, som det fremgår i Nationaløkonomisk Tidsskrifts omtale af en preussisk folketælling i 1896: [ ] i Berlins Centrum foregaar en Citydannelse, som i andre store Byer: Byens Centrum optages stedse mere af Forretningslokaler, medens Beboerne trænges ud i Udkanten eller endog helt ud i Forstæderne. 8 Selv om denne danske brug af ordet city var inspireret af forholdene i London, var forståelsen af begrebet bredere. City of London var helt domineret af banker, forsikringsselskaber og forretningsservice, mens detailhandelsområdet med butiksstrøg og stormagasiner lå vest herfor i bydelen West End nær de velhavende boligkvarterer. 9 Som de ovenstående citater viser, inkluderede den danske definition ikke blot finanssektorens kontorbyggeri, men også butiksstrøg, lagre og en gros-virksomheder. Karakteristisk for denne brug af ordet fik en nyanlagt butikssidegade til strøggaden Østergade i 1896 navnet Citygade. 10 Efter århundredskiftet dukkede forskellige virksomheder op, især detailhandelsbutikker i Københavns indre by, hvor ordet city indgik i firmanavnet. I 1930 erne var der nærmest tale om et modeord, da i alt 13 forretninger og små servicevirksomheder i Kraks Vejviser 1932 brugte det. På dette tidspunkt havde ordet også bredt sig til provinsbyerne, og i Odense var city således både en del af navnet på en cigarforretning, en damefrisørsalon og en skotøjsbutik. 11 En odenseansk forretningsejendom fra 1922 i Slotsgade bar også navnet city. 12 I provinsbyernes byplanlægning blev dannelse og styrkelse af city en væsentlig målsætning i 1950 erne Nationaløkonomisk Tidsskrift: Kjøbenhavns Indbyggertal, 1880, s Tim Knudsen tidsfæster den første brug af begrebet city på københavnske forhold til midten af 1880 erne uden dog at angive nogen kilde. Knudsen: Storbyen støbes, 1988, s Citeret efter C. Jørgensen: Aspekter af citydannelsen i København, 1986, s Bendikat: Öffentliche Nahverkehrspolitik in Berlin und Paris , 1999, s. 504f. 8 Nationaløkonomisk Tidsskrift: Berlin og andre preussiske Byer, 1896, s Clout 1997, s. 106f, 148f; Dennis 2008, s C. Jørgensen 1986, s. 81f. 11 Kraks Vejviser 1906, 1932; Odense Vejviser Wentrup: Kongensgade-Foreningen gennem 35Aar, 1944, s Se eksempelvis Frederiksgade-kommissionen: Ny hovedgade i Århus, 1954, s
16 8 Siden begrebet city blev slået fast i slutningen af 1800-tallet, har det været anvendt i den danske byforskningslitteratur, primært om Københavnske forhold, men i 1940 erne udvidede geograf Aage Aagesen brugen af termen til provinsbyerne i et bygeografisk studie af Aarhus. 14 Inden for det byhistoriske felt har begrebet kun fundet ringe udbredelse med Caspar Jørgensens undersøgelser fra 1980 erne af udviklingen i Københavns centrum i årtierne omkring år 1900 som de mest prægnante undtagelser. 15 City-begrebet har dog langtfra været enerådende i analysen af aktiviteter i byernes centrum. Det nogenlunde synonyme forretningskvarter har været anvendt både inden for bygeografien og handelsvidenskabens beliggenhedslære. 16 En række forskere ved Geografisk Centralinstitut under Københavns Universitet beskæftigede sig i 1960 erne og 1970 erne med centrum i København og mellemstore provinsbyer, blandt andre Herning og Slagelse. De omtalte forskningsobjektet som bykernen eller bycentret, mens city-begrebet i et enkelt tilfælde fandt anvendelse som betegnelse for en mindre del af Københavns centrum domineret af finanssektoren, altså i tråd med City of London. 17 Det brede city-begreb omfattende både butikker og kontorer finder anvendelse i den urbane forskning i flere nordeuropæiske sprogområder. Fra begyndelsen af 1900-tallet behandlede tyske forskere Citybildung, citydannelse, i de større byer, og også i de senere år er der kommet nye bidrag til forskningsfeltet i det tysktalende område. 18 Central business district På engelsk kan the city henvise til City of London og finanssektoren dér, men normalt bruges city ikke som specifik fagterm om bycentre. I amerikansk sprogbrug benyttes i stedet betegnelsen central business district. Anvendelsen af dette begreb går tilbage til de første år efter 1900, men det var bysociolog Ernest W. Burgess, der i 1925 slog termen fast i byforskningen med præsentationen af den koncentriske zonemodel. I denne er byens struktur organiseret rundt om centret i ringe med for- 14 Aagesen: Et Bidrag til Aarhus Bygeografi, 1943, s C. Jørgensen Se eksempelvis Aagesen: Træk af Næstveds Bygeografi, 1946; Hirsch: Handelens Beliggenhedslære, 1940; Kjær- Hansen (red.): Detailsalget. Den moderne detailhandels principper og praksis, 1938, s Matthiessen: Københavns bykerne, indhold og aktivitet, 1975; Andersen & Engelstoft: Håndværk og mindre industri i centrale byområder, 1983; Simonsen & Matthiessen: Bycentres afgrænsning, 1971; Magnussen: Herning bymidteundersøgelse, Schmidt: Citybildung und Bevölkerungsdichte in Grossstädten, 1909; Adolf Weber: Über Bodenrente und Bodenspekulation in der modernen Stadt, 1904, s ; Sombart: Der modernen Kapitalismus, 1902, 2, s ; William-Olsson: Stockholm. Its Structure and Development, 1940; Duckert: Die Stadtmitte als Stadtzentrum und Stadtkern, 1968; Wagner: Die Dorotheenstadt im 19. Jahrhundert, 1998; Zabłocka-Kos: Wohnen in der City, 2006; Lichtenberger: Ökonomische und nichtökonomische Variablen kontinentaleuropäischer Citybildung, 1972; Franzén: A Weird Politics of Place, 2002; von Brandt: Stadtbau- und Stadtplanungsgeschichte, 2008, s ; Borsdorf: Innsbruck. From city to cyta?, 2005; Hageberg: Funksjonelle endringer på Nygårdstangen, 1983.
17 9 skellig funktion og anvendelse. 19 De større, amerikanske byer havde været stærkt centrumorienteret siden i hvert fald 1870 erne, og forskere såvel som lægmænd havde længe været klar over, at den centrale bydel udviklede en række særtræk og i stigende grad fik karakter af et rent forretningskvarter. Samtidige iagttagere anvendte betegnelser som business district eller business centre. 20 Burgess bymodel er af eftertidens forskere blevet betragtet som indbegrebet af den moderne periodes monocentriske by, og mange har derved overset, at han i modellen også opererer med decentrale forretningskvarterer, satellite loops, der begyndte at skyde op netop i tiden efter Første Verdenskrig. Hvor man før talte om the business district, tilføjer Burgess central for at betone, at det er det centrale og vigtigste forretningskvarter, der er tale om. Termen, som i byforskningen kom til at betegne omdrejningspunktet i den monocentriske by, varslede ironisk nok bilalderens afvikling af den centrumorienterede by i Nordamerika. 21 Burgess forståelse af begrebet central business district tog udgangspunkt i samtidens amerikanske storbyer: In all cities there is a natural tendency for local and outside transportation to converge in the central business district [ ] Quite naturally, almost inevitably, the economic, cultural, and political life centers here. Det centrale område var præget af kontorskyskrabere, stormagasiner, jernbanestationer, hoteller, kultur- og forlystelsesliv og offentlig administration. 22 Begrebet central business district, ofte blot forkortet CBD, har siden været dominerende i amerikansk sprogbrug og derfra bredt sig til den øvrige engelsksprogede forskning uden for Europa. 23 På grund af sin nære tilknytning til den moderne, oversøiske bytype har begrebet med få undtagelser været fraværende i den britiske byforskning og byplanlægning, der i stedet bruger det mere løse city centre. 24 I det amerikanske central business district eller downtowns glansperiode ca var det såvel detailhandel og forlystelser som virksomhedshovedsæder og finans- og forretningsservice, der var med til at fortrænge beboelser og dermed natbefolkningen til forstæderne. I efterkrigstidens begrebsanvendelse har det tilsyneladende været uden betydning, at suburbaniseringen og massebilismens gennembrud fra midten af 1900-tallet i de amerikanske storbyer førte til en forskydning af detailhandelen mod indkøbscentre placeret i forstæderne, hvorimod bymidten udviklede sig til et rent kontorområde som City of London Burgess: The Growth of the City, 1925; Fogelson: Downtown, 2001, s Se eksempelvis Hurd: Principles of City Land Values, 1903, s. 16; Fogelson 2001, s. 183f. 21 Burgess 1925, s. 52; Fogelson 2001, s ; Hoyt: Recent Distortions of the Classical Models of Urban Structure, 1964, s Burgess 1925, s Browning: Recent Studies of Central Business Districts, 1961; Murphy: The Central Business District, 1972, s Rowley: A Note on Central Business District Research in Britian, 1965; Carter & Rowley: The Morphology of the Central Business District of Cardiff, 1966; Brown: The Complex Model of City Centre Retailing, Som eksempel kan nævnes Murphy, Vance og Epstein, der opstiller en klar geografisk definition af central business district. De er fuldt ud klar over detailhandelens suburbanisering i 1950 erne, hvilket dog ikke har fået konsekvenser for
18 10 Som det fremgår, er der visse definitoriske sammenfald mellem det dansk-nordeuropæiske city-begreb og det amerikanske central business district. Den ringe tradition for anvendelse af central business district i forbindelse med europæiske byer skyldes de grundlæggende forskelle, som det historisk betingede udgangspunkt i form af bebyggelse, gadeplan, matrikelopdeling og ejerstruktur giver, ligesom den mere omfattende offentlige regulering af og indgriben i markedsøkonomien i almindelighed og byudviklingen i særdeleshed har ført til en anden byudvikling i Europa. Uanset begrebsanvendelsen vil danske som udenlandske studier af udviklingen i centrum i det følgende blive inddraget, hvor det er relevant. 2.1 Forskning i den moderne bys centrum Den internationale forskningslitteratur om den moderne bys centrum er ganske omfangsrig. Hensigten er her rammerne taget i betragtning derfor kun at give et overblik over de vigtigste tilgange og forskningsretninger. Udforskningen af byen og bymidtens socioøkonomiske, erhvervsmæssige og demografiske aspekter har siden mellemkrigstiden interesseret en række fagtraditioner som geografer, sociologer og økonomer. Langt de fleste studier og modeller har et samtidsperspektiv, men forskere fra disse fag såvel som deciderede byhistorikere undersøger også bycentrenes udviklingstræk over et længere tidsforløb. Centrum i den moderne by Centrum spiller en særlig rolle i de fleste analyser af den moderne bys overordnede struktur. Burgess føromtalte model, der siden har stået som udgangspunktet for de fleste af forskningsfeltets diskussioner, ser byen som bestående af en række koncentriske, funktionsspecifikke zoner til industri, arbejderboliger, enfamilieshuse og så videre. Disse ydre zoner er defineret og placeret i forhold til et central business district, hvis centralitet, intensitet og tilgængelighed omvendt er afhængig af den omkransende, voksende storby. Burgess tog bycentrets specialisering for givet og anså det for naturligt, at bylegemets puls og stofskifte, som han formulerer det, måtte have et samlingspunkt. Drivkraften bag den koncentriske model er den stadige byvækst og forstadsdannelse, og Burgess beskriver, hvordan bycentret langsomt vil sprede sig ud i den omkringliggende zone of transition på grund af en konkurrence om beliggenhed, der dog snarere forklares med historisk betingede centrale funktioner og kvarterers økologiske livscyklus end i økonomiske termer. 26 deres definition, som således allerede i sin samtid var en smule anakronistisk. Murphy, Vance & Epstein Internal Structure of the CBD, 1955, s. 46; Fogelson 2001, s ; Murphy 1972, s Burgess 1925, s ; Carter: The Study of Urban Geography, 1995, s ; Preston: The Zone in Transition, 1966.
19 11 Efterfølgende har en række byforskere nuanceret Burgess model eller opstillet konkurrerende teorier baseret på studier af amerikanske storbyer. 27 Størst indflydelse har geograferne C.D. Harris and E.L. Ullmans bymodel med flere kerner haft. De påpeger, at byudviklingen kan være påvirket af flere individuelle kerner og områder med forskellige funktionsmæssige specialiseringer, hvoraf nogle tiltrækker hinanden, hvorimod andre som eksempelvis industri og beboelse med høj status frastødes. De opererer stadig med ét central business district, men underinddeler det i to områder. Hvor infrastrukturens knudepunkter skaber den højeste tilgængelighed og trafikintensitet, trives detailhandelen, mens et område med kontorer og finansaktiviteter udgør en særskilt del af centrum, for hvilket nærheden til andre kontorer er den primære og selvforstærkende lokaliseringsfaktor. 28 Segmenteringen af centrum er generelt mest udtalt i større byer og har siden kunnet bekræftes af empiriske studier, blandt andet geografen Christian Wichmann Matthiessens studier af København i 1970 erne. 29 I en nordisk kontekst arbejdede en gruppe svenske urbangeografer i mellemkrigstiden med en nærmere karakteristik af Stockholms bystruktur ud fra tanken om en økonomisk, funktionel differentiering mellem byens forskellige områder. Geografen W. William-Olsson skildrer udviklingstrækkene i bykernens erhvervsliv i perioden fra 1880 til Han finder ligesom Harris og Ullman en opdeling mellem kontorbygningerne og detailforretningerne, hvor de førstnævnte lokaliserer sig efter adgangen til kommunikation, mens butikkerne placerer sig efter fodgængertrafikken. Da banker og firmahovedsæder skaber døde huller i butiksstrøget, undgår de generelt hinanden. Servicesektoren fortrængte i løbet af perioden de fleste andre anvendelser fra bykernen med et fald i befolkningstallet til følge, mens de eneste fremstillingsbrancher af betydning i centrum i 1930 var beklædning og den grafiske industri. 30 Inspireret af den svenske bygeografiske tilgang har den danske geograf Aage Aagesen i 1940 erne analyseret flere danske byer. I studiet af København definerer Aagesen først og fremmest city-kvarteret ud fra banker og andre finansinstitutioners hovedsæder, mens han i undersøgelsen af provinsbyerne Aarhus og Næstved ud over bankerne også tillægger hoteller, avisredaktioner, forlystelser, butiksstrøg og det offentlige transportnets tyngdepunkter betydning i afgrænsningen. Aagesen finder med enkelte nuancer i placeringen alle disse elementer lokaliseret i bykernen Carter 1995, s Harris & Ullman: The Nature of Cities, 1945, s Matthiessen 1975; Varley: Land Use Analysis in the City Centre, 1968, s ; Carter & Rowley 1966, s ; Carter 1995, s Ahlmann, William-Olsson & Jonasson: Ekonomisk-geografisk undersökning av nutida Stockholm med förorter, ; William-Olsson 1940, s Aagesen: Om Københavns geografiske Afgrænsning, 1942, s ; Aagesen 1943, s ; Aagesen 1946, s
20 12 Den danske forskning i citydannelse har i efterkrigstiden været præget af to fagtraditioner. Den første er den geografiske, navnlig repræsenteret ved Christian Wichmann Matthiessen og en række andre geografer ved Københavns Universitet. 32 Den anden retning, der måske snarere kan betegnes datafremlægning end egentlig problemdrevet forskning, er de deskriptive, statistiske rapporter udarbejdet af kommunale statistikkontorer til brug for forvaltningens planlægning. 33 Geografisk afgrænsning af the central business district De amerikanske geografer R.E. Murphy og V.E. Vance lancerede i 1950 erne en systematisk metode til en præcis afgrænsning af en bys central business district. Ved at undersøge anvendelsen og intensiteten af bebyggelsen i centrum bestemmer de udstrækningen af the central business district. For at falde ind under deres definition skal mere end halvdelen af etagearealet i en block og mindst et areal svarende til grundarealet anvendes til på forhånd definerede central business district-aktiviteter, primært handel og privat service. 34 I et sammenlignende studie af ni mellemstore, amerikanske byers centrum gør de sig overvejelser over størrelsen, formen og placeringen af de enkelte byers central business district. Specialiseringen mod handel og service i centrum er mest udtalt i de yngre byer fra efter 1900, mens de finder en mere blandet anvendelse i de ældre byer. 35 Murphy og Vances metode og resultater nød stor bevågenhed blandt bygeografer i de følgende årtier, og en række forskere har publiceret studier af bykerner i blandt andet Australien, Sydafrika og Vesttyskland. Flere af disse studier skelner mellem en hård, særlig intensiv kerne og et omkringliggende randområde. 36 Afgrænsningsmetoden har med visse modifikationer også fundet anvendelse på danske provinsbyer i studier af henholdsvis Aarhus og Herning bymidte fra 1969 og I modsætning til de amerikanske og oversøiske undersøgelser, som generelt finder et centrum specialiseret stærkt mod handel og især kontorfunktioner, viser de danske og nordeuropæiske studier, at selv i bymidtens mest intensivt udnyttede karréer optog beboelser 10 til 20 procent af etagearealet i 1960 erne. Også i store vesttyske byer som Essen, Stuttgart og Düsseldorf, hvis centrum på grund af 32 Se eksempelvis Magnussen 1969; Taubmann: Die Innenstadt von Århus, 1969; Simonsen & Matthiessen 1971; Matthiessen 1975; Andersen & Engelstoft Se eksempelvis Århus Kommunes Statistiske Kontor: Erhvervsforholdene i den indre by i Århus, 1952; samme: Etagearealet i den indre by, 1964; Odense Centralbibliotek, Historiens Hus, Stadsingeniøren i Odense: Etagearealets størrelse og anvendelse i den indre by i Odense, Murphy & Vance: Delimiting the CBD, 1954a. 35 Murphy & Vance: A Comparative Study of Nine Central Business Districts, 1954b, s ; Murphy, Vance & Epstein 1955, s Scott: The Australian CBD, 1959; Davies: Boundary Study as a Tool in CBD Analysis, 1959; Hartenstein & Staack: Land use in the Urban Core 1967; Murphy 1972, s ; Carter 1995, s ; Herbert & Thomas: Urban Geography, 1982, s Taubmann 1969; Simonsen & Matthiessen 1971.
Regional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereRegionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder
22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereDen lille mytedræber
Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland
Læs mereFragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber
Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereInternational attraktiv videnserviceregion
International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus
Læs mereUdenlandske direkte investeringer i Danmark
Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark
Læs mereLetbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016
www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur
Læs mereByudvikling befolkningsudvikling
Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereMellemrum som byrum Om baggrunden for projektet
Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S
FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereBilag 1. Sagsnr Resultat af bymidtegennemgangen. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Bilag 1 Resultat af bymidtegennemgangen Bymidterne er fastlagt i kommuneplanen og skal regulere omfanget og placeringen af
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereNybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011
Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereTil kamp for øget produktivitet
14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereOdense fra stor dansk by - til dansk storby
Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereByomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereFREMTIDENS ALMENE BOLIG. AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland
FREMTIDENS ALMENE BOLIG AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, og hvis vi gjorde, ville opgaven med at fremtidssikre de almene boliger være noget lettere. Fremover
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereVæksten i det gode liv
Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereVelkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne
Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Per Riisom, Bymekaniker Direktør og stifter af Nordic City Network i 2003 Arkitekt, urbanist og erhvervsrådgiver gennem 50 år Arbejdet som konsulent
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereSimon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det
Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereForslag til inddeling af landet i geografier
Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereFag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding
Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?
CBS Impact Topmøde 16. november 2017 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde afrunder vores 100 års jubilæum og peger
Læs merePå side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereSTRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE
STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1
Læs mereKommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereErhvervsliv i byerne - et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mere