Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg 1870-1970. Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard"

Transkript

1 CITYDANNELSE, BUTIKSSTRØG OG BYIDEALER Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard Vejledning ved professor Per Boje, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet samt stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet Odense Bys Museer Landsarkivet for Fyn MASKOT Februar 2012

2 i

3 ii - Livet leves raskere og mere intensivt nu end for blot Aartier tilbage, og Byens Udseende skifter Karakter. Det er ikke ethvert gammelt Hus, der kan blive staaende. Mangen gammel Bygning har maattet give op for Forretningshensyn. Og det er jo kun naturligt. En By i Vækst kan ikke lade ethvert gammelt Bindingsværkshus, hvor karakteristisk det end kan være, blive liggende midt i Forretningskvarteret. Beboelseslejlighederne maa vige for Butiker og Kontorer. Folk maa flytte længere ud i Periferien med deres Boliger og nøjes med at tilbringe deres Dag, deres Arbejdsdag, paa Strøget. Blyindfattede Smaaruder egner sig ikke for straalende Udstillinger af Købmandens Varer, og et-etages Huse koster for meget at bevare paa de dyre Grunde. Saa maa de gamle Huse af Træ og soltørrede Sten falde for himmelstræbende Bygninger af Staal og Glas naa, de passer jo ogsaa bedre til elektrisk Lys, Asfalt og Sporvej, til tudende Automobiler og hastigt kørende Cyklister, for hvem hver den, der kommer udenfor Fortovet, er fredløs. [F.] Moreau Andersen: Odense By. Danske Byer og deres Mænd, 1915.

4 iii

5 iv INDHOLD 1. INDLEDNING...1 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Forskning i den moderne bys centrum En undersøgelse af citydannelse i de større danske provinsbyer Grundværdi som mål for økonomisk intensitet GRUNDVÆRDIER I ODENSE, AARHUS OG AALBORG Den kommunale ejendomsskat i provinsbyerne fra Klassifikation af beliggenhed i de større provinsbyer De offentlige grundvurderinger fra Grundvurderinger i de større provinsbyer Sammenfatning af grundværdimønstrene ERHVERV OG BEBOERE I ODENSE CENTRUM Erhverv og beboelse Erhvervslivet i centrum...74 Fremstilling og byggeri Handel Service Erhvervslivet i Aarhus indre by i efterkrigstiden Adskillelse af erhverv og beboelse i forskellige brancher Sammenfatning af erhverv og beboelse i Odense centrum BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I CENTRUM Faldende indbyggertal i de centrale gader DE CENTRALE BYRUM 6. KONSTRUKTIONEN AF CENTRALE BYRUM BORGERSKABETS CENTRUM Den moralske og fysiske forbedring af centrum Forbrugets rum den moderne butiks gader Kapitalens rum Det historiske byrum bevaringen af det enestående Kampen om torvene...174

6 v En kortlivet torvehal på Fisketorvet i Odense Torvehandel, centrale købstadsmarkeder og forbrugets rum Bispetorv det aarhusianske borgerskabs scene Enden på borgerskabets dominans i centrum DET MOTORISEREDE CENTRUM Mobilitet i den moderne by Motoriseringen af centrum Forbrugets rum Kapitalens byrum Historiens byrum det bevaringsværdige miljø Gadegennembrud mobilitet i centrum Gadegennembrud for motortrafikken Det motoriserede byrums fald KONKLUSION KILDER OG LITTERATUR RESUMÉ ENGLISH SUMMARY...299

7 vi FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER Forkortelser BJ: Byrådets Journalsager FSt: Fyens Stiftstidende LAF: Landsarkivet for Fyn OBF: Odense Byråds Forhandlinger OKA: Odense Kommunes Arkiv OS: Odense Stadsarkiv RA: Rigsarkivet AalbBF: Aalborg Byråds Forhandlinger AalbSt: Aalborg Stiftstidende AarhBF: Aarhus Byråds Forhandlinger AarhSt: Aarhus Stiftstidende Figurer Figur 1. Klassifikation af grunde i Odense Figur 2. Klassifikation af grunde i Aarhus Figur 3. Klassifikation af grunde i Aalborg Figur 4. Eksempel på udgivet grundværdikort...40 Figur 5. Grundvurderinger langs øst-vest og nord-syd gående hovedgader i Odense Figur 6. Grundværdier i Odense Figur 7. Grundværdier i Odense Figur 8. Grundværdier i Aarhus Figur 9. Grundværdier i Aarhus Figur 10. Grundværdier i Aalborg Figur 11. Grundværdier i Aalborg Figur 12. Grundværdier i Odense Figur 13. Grundværdier i Aarhus Figur 14. Grundværdier i Aalborg Figur 15. Undersøgelsesområdet i Odense centrum...61 Figur 16. Erhverv og beboelse i Odense centrum Figur 17. Antal erhvervsbrugere i Odense centrum fordelt på hovedgrupper...75 Figur 18. Handlende i Odense centrum efter type...79 Figur 19. Andel af adresser med detailhandel i udvalgte gader i Odense centrum...86 Figur 20. Sammenhæng mellem erhverv og beboelse i udvalgte brancher...99

8 vii Figur 21. Statue af Frederik VII og Julius Gammeltofts Manufakturhandel i Odense Figur 22. Varehus Carl Friis, Kongensgade 32 i Odense Figur 23. Banker og sparekasser i Aalborg centrum Figur 24. Fiskehallen på Fisketorvet i Odense med Fyens Stifts Sparekasses lokaler til venstre Figur 25. Fyens Stifts Sparekasses nye bygning med springvand, ca Figur 26. Karikatur af kampen om andelsbevægelsens byggeri på Bispetorv Figur 27. Motorkøretøjer og personbiler pr indbyggere i Odense, Aarhus og Aalborg Figur 28. Byggeperioder for forhuse i Odense centrum Figur 29. Den sydlige del af Aalborg centrum før og efter gennembruddet af Boulevarden Figur 30. Aalborg centrums vestlige del før og efter Vesterbro-gennembruddet Figur 31. Plan for Frederiksgadegennembruddet i Aarhus Figur 32. Thomas B. Thriges Gades linjeføring Figur 33. Luftfoto med indtegnet tracé 1959 og den færdiggjorte Thomas B. Thriges Gade Tabeller Tabel 1. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1927 og Tabel 2. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1950 og Tabel 3. Repræsenterede detailhandelsbrancher i Odense centrum Tabel 4. Den specialiserede detailhandel i Odense centrum efter branche...84 Tabel 5. Finansieringsvirksomhed og forretningsservice i Odense centrum Tabel 6. Centrum-orientering i finans- og forretningsserviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 7. Offentlig og personlig service i Odense centrum Tabel 8. Centrum-orientering i offentlige og personlige serviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 9. Erhverv med tilknyttet beboelse efter hovedgruppe...98 Tabel 10. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Odense indre by Tabel 11. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Aarhus og Aalborg indre by Tabel 12. Storhusstande i Odense centrum Tabel 13. Storhusstandenes gennemsnitlige sammensætning i Odense centrum

9 1 1. INDLEDNING De seneste årtiers teknologiske udvikling har skabt et globalt kommunikationsnetværk, der fører mennesker, information og varer rundt i verden med en hidtil uset grad af mobilitet og hastighed. Den allestedsnærværende adgang til informations-, medie- og transportstrømme synes at ophæve stedets betydning, da flere og flere aktiviteter fra de dagligdags gøremål til arbejdslivet og virksomheders produktion af varer og tjenesteydelser forekommer uafhængig af geografisk placering. Alligevel bevæger verdens befolkning sig mod de større byer en tendens, der også gør sig gældende i Danmark. Trods udbredt frygt for at de danske byer vil udvikle sig mod amerikansk identitetsløshed, urban sprawl og den endeløse forstad, er byernes centrum i disse år genstand for en fornyet interesse i en søgen efter urban tæthed, heterogenitet og autenticitet. Boliger i bymidten er kommet i høj kurs, og store summer bliver investeret i offentlige som private prestigebyggerier med den rette, centrale beliggenhed. Arkitekter og byplanlæggere fokuserer på skabelsen af rammer for det moderne, kreative byliv med attraktive byrum og nye kultursatsninger i bymidten, mens erhvervslivet tilbyder forbrug i en populær blanding med oplevelser og urban kultur. Mange af de danske bycentres kvaliteter som heterogenitet, identitet og bymiljø er knyttet til de dybe historiske rødder. Kontinuiteten er bemærkelsesværdig. Bymidten falder i mange tilfælde sammen med det ældste kvarter, den middelalderlige bykerne, om end bydele fra tallet, eksempelvis byudvidelser i retning mod havn eller banegård, ofte også regnes med til centrum. Munkestenskirker, krogede gadeforløb, sære gadenavne og gamle bygninger vidner i dag om den århundredgamle arv. På trods af det middelalderlige ophav er det imidlertid denne undersøgelses udgangspunkt, at de danske byers centrum først og fremmest må forstås som et produkt af den moderne bys dannelse og funktionelle opdeling men hertil hører, at de historiske levn også fik en plads i denne udvikling. Den moderne byudvikling fra industrialiseringens gennembrud i anden halvdel af tallet har været kendetegnet ved en funktionsopdeling i tiltagende skala. Rundt om den forholdsvis lille kerne voksede nye og stadig større kvarterer frem, hver især med et bestemt formål som eksempelvis industrikvarterer, nærliggende bydele med arbejderboliger eller villakvarterer til de bedrestillede. Blandt de senere tilføjelser kan de vidtstrakte boligforeningsområder og parcelhuskvarterer nævnes. De nye tider påvirkede også den gamle kerne, der hidtil havde været præget af en tæt sammenvævet blanding af beboelse med forskellig status og erhverv af alle slags. Selv på den enkelte matrikel kunne anvendelserne være mangeartede med elitebeboelse, udsalgssted, håndværksproduktion, lager, dyrehold og bolig for tilknyttede ansatte og fattige lejere.

10 2 Bykernen tilegnede sig en rolle som centrum for den omkringliggende by med særlige funktioner inden for især kommunikation, handel, administration, privat service og forlystelsesliv. Efterhånden blev specialiseringen så stærk, at den fortrængte andre anvendelser som håndværk, småindustri og beboelse, hvilket gav samtiden anledning til inspireret af udviklingen i udenlandske storbyer at tale om citydannelse. Det er dannelsen af den moderne bys centrum og derigennem en dybere forståelse af nutidens centrale bylandskab, der er omdrejningspunktet for denne undersøgelse. 1 Betragtet som bylandskab er mange af den moderne bys kvarterer så homogene og stabile, at de med overbevisende resultater kan analyseres med en enstrenget undersøgelsesstrategi og et entydigt fokus på deres ofte relativt korte tilblivelsesperiode. Bymidten er derimod en langt mere kompleks størrelse, da den i modsætning til nye kvarterer rejst på bar mark, allerede var tæt besat med bebyggelse, funktioner og symbolsk mening ved indgangen til industrialderen. Rollen som centrum for en større bydannelse betød, at mange og forskellige aktører som erhvervsdrivende, lokalpolitikere, grundejere, beboere, tekniske eksperter, kunder og trafikanter på varierende vis søgte at påvirke udviklingen, som også tiltrak sig den brede offentligheds interesse. Dannelsen af det moderne centrum må altså forstås som en glidende, stykvis omformning af en ældre, eksisterende bebyggelse og de dertil knyttede anvendelser og tillagte betydninger altså snarere en kontinuerlig redefinering og transformation end en entydig og definitiv skabelse. Det metodiske værktøj til at analysere bykernens komplekse omdannelse til et moderne centrum og det deraf følgende særegne, heterogene bylandskab er begrebet byens rum. Den franske filosof Henri Lefebvre udvikler i La production de l espace tanken om rum som et samfundsskabt produkt eller en konstruktion i mere end én forstand. Lefebvre betoner sammenhængen mellem rummets fysiske udformning, den samfundsmæssige funktion og tankeverdenen. Det fysiske rum danner livsverdenens og samfundsøkonomiens konkrete rammer i en by i form af bebyggelsen, åbne pladser, infrastruktur og andre håndgribelige objekter. Det samfundsmæssige rum dækker de dagligdags, økonomiske aktiviteter og funktioner, mens det mentale rum består af opfattelser, idealer, visioner og iscenesættelser knyttet til bestemte rum. Ifølge Lefebvre påvirker de fysiske, samfundsøkonomiske og mentale aspekter hinanden gensidigt og danner sammenhængende rum, der sætter rammerne for handlinger og tanker. 2 Inspireret af disse tanker ser jeg dannelsen af det moderne centrum som konstruktionen og reproduktionen af et centralt byrum i vekselvirkning mellem den fysiske bebyggelse, de sam- 1 Om bylandskaber se Relph: The Modern Urban Landscape, 1987; Waller (red.): The English Urban Landscape, 2000; Whitehand: The Making of the Urban Landscape, Lefebvre: The Production of Space, 1991 (fr. udg. 1974), s ,

11 3 fundsøkonomiske forhold og de mentale forestillinger og idealer. Afhandlingen har til hensigt at analysere dannelsen af et centrum som en funktionel, fysisk og mental enhed i den moderne by. Kan et område i den indre by med en særligt intensiv, økonomisk anvendelse udpeges, og hvordan ændrede det sig gennem den undersøgte periode? Hvilke samfundsøkonomiske aktiviteter var i løbet af perioden af betydning for denne intensive anvendelse? Hvordan vekselvirkede dannelsen af et økonomisk centrum med ændringer i bebyggelsen og de fremherskende opfattelser og iscenesættelser af bymidten? Hvordan har forskellige byrumskonstruktioner forstået som fysiske, mentale og anvendelsesmæssige enheder præget eller endda domineret udviklingen af centrum? Stedet og rummets betydning forstået som samspillet mellem de fysiske omgivelser og menneskenes sociale og økonomiske muligheder, identitet og mentalitet kan iagttages overalt i samfundet før og nu. Koncentrationen og intensiteten i bycentrene forstærker imidlertid virkningerne af disse processer, og det kommer navnlig til udtryk på to måder. For det første omsættes stedets betydning i centrum i højere grad i økonomiske termer, direkte aflæselig i høje huslejer og grundværdier. For det andet fører den store symbolske og økonomiske betydning til en konkurrence mellem forskellige grupper og interessers mere eller mindre eksplicitte forsøg på at forme centrum efter bestemte idealer. Geografisk og periodisk afgrænsning Undersøgelsen fokuserer på udviklingen i de større, danske provinsbyers centrum. Hovedcase er Odense suppleret med Aarhus og Aalborg. Selv om der naturligvis kan peges på særtræk ved de tre byer, er de her udvalgt på grund af deres mange lighedspunkter: en middelalderlig oprindelse, en rolle som administrativt, infrastrukturelt og handelsmæssigt centrum for landsdelen, en kraftig befolkningstilvækst fra midten af 1800-tallet sammen med en stærk økonomisk vækst. Selv om der nogle steder vil blive draget sammenligninger mellem udviklingslinjerne i de tre byer, er hensigten ikke en konsekvent og systematisk komparation med fokus på forskellene. Derimod er målet med en induktiv tilgang at skabe grundlag for en syntese over udviklingen af det moderne centrum i de tre største danske provinsbyer. De udvalgte byers fællestræk deles af mange danske købstæder, og selv om en efterprøvning ligger uden for denne undersøgelses rammer, kan afhandlingens resultater også have gyldighed for andre større og mindre provinsbyer. København er ikke medtaget i undersøgelsen, da de helt afvigende størrelsesforhold og den særlige rolle som landets hovedstad har ført til en særegen udvikling, hvor et andet sammenligningsgrundlag af europæiske hovedstæder og storbyer vil være mere relevant. Der foreligger allerede en del undersøgelser af Københavns centrum, hvoraf nogle vil blive nævnt og inddraget nedenfor. Bebyggelse, byplan, økonomiske strukturer og mentale forestillinger er forholdsvis træge fænomener med langstrakte udviklingslinjer, og afhandlingens undersøgelse søger derfor at

12 4 spænde over en hundrede år lang periode fra 1870 til Begyndelsestidspunktet omkring 1870 er valgt, fordi en række kendetegn ved den moderne by begyndte at træde frem på dette tidspunkt: kraftig vækst i byernes befolkning og areal, industrialisering og omsiggribende masseforbrug af industriens produkter, teknologiske nybrud, en nybygningsbølge i provinsbyernes centrum samt en række juridiske og demokratiske reformer som næringsfriheden og øgede beføjelser til byrådene er valgt som slutår, da kommunalreformen forandrede den politiske horisont, mens massebilismen, afindustrialiseringen, storcentre, supermarkeder og aflastningscentre ændrede vilkårene for byens centrum. Samtidig slog en forøget interesse for bykernens historiske bymiljø igennem i den politiske og planlægningsmæssige debat med nye prioriteringer til følge. Med en undersøgelsesperiode på 100 år kan alle udviklingslinjer og detaljer naturligvis ikke studeres i dybden. Analysen veksler mellem forsøg på syntese af længere udviklingsforløb og nedslagspunkter med mere detaljerede undersøgelser af bestemte forhold, diskussioner og begivenhedsforløb styret af en stram udvælgelse. Tilsvarende vil det geografiske fokus være centrum i snæver forstand, mens den øvrige del af bydannelsen inden og uden for kommunen kun vil blive inddraget, når det er nødvendigt for behandlingen af forholdene i centrum. Afhandlingens opbygning Problemformuleringens sammensatte og flersidige forståelse af byens rum vil afspejle sig i afhandlingens metodiske tilgang og opbygning. Første hoveddel vil behandle dannelsen af et område i de tre byer med særligt intensive, økonomiske aktiviteter styret af begrebet citydannelse. Derefter følger en grundig analyse af den samfundsøkonomiske anvendelse af dette højintensive område i Odense gennem perioden afrundet af et rids af den demografiske udvikling. På baggrund heraf vil anden hoveddel behandle byrummets politik som en hegemonisk strid mellem forskellige fysiske, mentale og anvendelsesmæssige iscenesættelser af byens rum. Et kapitel vil behandle tiden fra 1870 til 1920 under overskriften borgerskabets centrum, mens det følgende vil belyse perioden fra 1920 til 1970 som det motoriserede centrum. De to hoveddele skal naturligvis bidrage til et samlet billede af dannelsen af det moderne centrum i de større, danske provinsbyer som sammenfattet i den afsluttende konklusion. Da første hoveddel primært vil beskæftige sig med økonomisk-strukturelle mønstre, vil tilgangen være kartografisk og kvantitativ, mens anden hoveddel vil fokusere på den fysiske og diskursive konstruktion af forskellige byrum. Følgelig vil kildematerialet også være væsensforskelligt med kvantitative massekilder i første hoveddel og vægten på kvalitative, meningsbærende prosakilder med iscenesættelser og tolkninger af forskellige byrum i anden hoveddel. I stedet for at

13 5 begynde med en samlet redegørelse for den hidtidige forskning, valg af metode og kildegrundlaget vil disse punkter derfor blive behandlet i de to hoveddele for sig.

14 6 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Hvor begreberne centrum, bykerne og bymidte ofte bruges med henvisning til områder med bestemte centrale funktioner, beskriver ordene først og fremmest det simple geografiske forhold, at der er tale om midtpunktet i en større bydannelse. Anderledes forholder det sig med begreberne city og citydannelse, der fokuserer på de aspekter af centrums funktioner og økonomiske liv, der i særlig grad adskiller det fra den omkringliggende by. Her følger en kort introduktion til begrebet city samt det amerikanske central business district. Efter en oversigt over de vigtigste forskningsbidrag defineres denne hoveddels økonomisk orienterede analyses formål, metode og kildegrundlag nærmere. Begrebet city i en dansk kontekst På dansk betyder city ifølge Den Danske Ordbogs definition den centrale del af en større by præget af butikker, kontorer og anden service. Etymologien peger naturligvis mod det engelske ord city, der i almindelig angelsaksisk, især amerikansk, sprogbrug blot betyder by, men i en historisk, britisk kontekst betegner en kongelig privilegeret by, typisk en stiftsby med en domkirke. Den danske betydning har dog ikke noget med stiftsbyer at gøre, men stammer fra den særlige udvikling i City of London, den britiske hovedstads finanskvarter. Londons nuværende centrum bestod oprindeligt af to selvstændige bebyggelser: købstaden og domkirkebyen City of London og to kilometer vest herfor regeringssædet Westminster. London voksede kraftigt i og 1800-tallet, men City of Londons administrative grænser og rettigheder forblev uændrede, således at det efterhånden var en lille enklave i millionbyen London. Samtidig blev området samlingspunkt for byens finansielle aktiviteter anført af Bank of England, London Stock Exchange og Lloyd s. Den voksende finanssektors kontorbyggeri fortrængte boligejendomme, hvilket især fra 1860 erne førte til et kraftigt faldende indbyggertal i City of London. 3 Danske økonomer, statistikere, geografer og tidlige byplanlæggere var opmærksomme på denne udvikling i City of London og drog allerede i 1870 erne paralleller til udviklingen i det centrale København. 4 Få år senere begyndte danske fagfolk at anvende begrebet city i beskrivelsen 3 Clout (red.): History of London, 1997, s ; Dennis: Cities in Modernity, 2008, s Se eksempelvis artiklen i Nationaløkonomisk Tidsskrift: Citys Befolkning, 1873.

15 7 af rent danske forhold. Nationaløkonomisk Tidsskrifts gennemgang af en københavnsk folketælling i 1880 forklarede det faldende folketal inden for voldene således: Navnlig har Formindskelsen været stærk i den gamle Del af Byen, der mere og mere bruges til Forretningslokaler, Butiker, Lagre o. desl., hvor altsaa et kjøbenhavnsk City synes at være i Færd med at danne sig. 5 Københavns stadskonduktør Thorvald Krak omtalte i 1886 den tendens, der øjensynlig er, til at forandre den indre by til en city, og andre samtidige aktører i Københavns planlægning som stadsingeniør Charles Amt og arkitekt Ferdinand Meldahl var også bevidste om fænomenet. 6 På samme tid blev begrebet udbredt i Berlins byfaglige kredse. 7 Dannelse af et city-område i centrum var noget samtidens observatører så og forventede i storbyer over hele Europa, som det fremgår i Nationaløkonomisk Tidsskrifts omtale af en preussisk folketælling i 1896: [ ] i Berlins Centrum foregaar en Citydannelse, som i andre store Byer: Byens Centrum optages stedse mere af Forretningslokaler, medens Beboerne trænges ud i Udkanten eller endog helt ud i Forstæderne. 8 Selv om denne danske brug af ordet city var inspireret af forholdene i London, var forståelsen af begrebet bredere. City of London var helt domineret af banker, forsikringsselskaber og forretningsservice, mens detailhandelsområdet med butiksstrøg og stormagasiner lå vest herfor i bydelen West End nær de velhavende boligkvarterer. 9 Som de ovenstående citater viser, inkluderede den danske definition ikke blot finanssektorens kontorbyggeri, men også butiksstrøg, lagre og en gros-virksomheder. Karakteristisk for denne brug af ordet fik en nyanlagt butikssidegade til strøggaden Østergade i 1896 navnet Citygade. 10 Efter århundredskiftet dukkede forskellige virksomheder op, især detailhandelsbutikker i Københavns indre by, hvor ordet city indgik i firmanavnet. I 1930 erne var der nærmest tale om et modeord, da i alt 13 forretninger og små servicevirksomheder i Kraks Vejviser 1932 brugte det. På dette tidspunkt havde ordet også bredt sig til provinsbyerne, og i Odense var city således både en del af navnet på en cigarforretning, en damefrisørsalon og en skotøjsbutik. 11 En odenseansk forretningsejendom fra 1922 i Slotsgade bar også navnet city. 12 I provinsbyernes byplanlægning blev dannelse og styrkelse af city en væsentlig målsætning i 1950 erne Nationaløkonomisk Tidsskrift: Kjøbenhavns Indbyggertal, 1880, s Tim Knudsen tidsfæster den første brug af begrebet city på københavnske forhold til midten af 1880 erne uden dog at angive nogen kilde. Knudsen: Storbyen støbes, 1988, s Citeret efter C. Jørgensen: Aspekter af citydannelsen i København, 1986, s Bendikat: Öffentliche Nahverkehrspolitik in Berlin und Paris , 1999, s. 504f. 8 Nationaløkonomisk Tidsskrift: Berlin og andre preussiske Byer, 1896, s Clout 1997, s. 106f, 148f; Dennis 2008, s C. Jørgensen 1986, s. 81f. 11 Kraks Vejviser 1906, 1932; Odense Vejviser Wentrup: Kongensgade-Foreningen gennem 35Aar, 1944, s Se eksempelvis Frederiksgade-kommissionen: Ny hovedgade i Århus, 1954, s

16 8 Siden begrebet city blev slået fast i slutningen af 1800-tallet, har det været anvendt i den danske byforskningslitteratur, primært om Københavnske forhold, men i 1940 erne udvidede geograf Aage Aagesen brugen af termen til provinsbyerne i et bygeografisk studie af Aarhus. 14 Inden for det byhistoriske felt har begrebet kun fundet ringe udbredelse med Caspar Jørgensens undersøgelser fra 1980 erne af udviklingen i Københavns centrum i årtierne omkring år 1900 som de mest prægnante undtagelser. 15 City-begrebet har dog langtfra været enerådende i analysen af aktiviteter i byernes centrum. Det nogenlunde synonyme forretningskvarter har været anvendt både inden for bygeografien og handelsvidenskabens beliggenhedslære. 16 En række forskere ved Geografisk Centralinstitut under Københavns Universitet beskæftigede sig i 1960 erne og 1970 erne med centrum i København og mellemstore provinsbyer, blandt andre Herning og Slagelse. De omtalte forskningsobjektet som bykernen eller bycentret, mens city-begrebet i et enkelt tilfælde fandt anvendelse som betegnelse for en mindre del af Københavns centrum domineret af finanssektoren, altså i tråd med City of London. 17 Det brede city-begreb omfattende både butikker og kontorer finder anvendelse i den urbane forskning i flere nordeuropæiske sprogområder. Fra begyndelsen af 1900-tallet behandlede tyske forskere Citybildung, citydannelse, i de større byer, og også i de senere år er der kommet nye bidrag til forskningsfeltet i det tysktalende område. 18 Central business district På engelsk kan the city henvise til City of London og finanssektoren dér, men normalt bruges city ikke som specifik fagterm om bycentre. I amerikansk sprogbrug benyttes i stedet betegnelsen central business district. Anvendelsen af dette begreb går tilbage til de første år efter 1900, men det var bysociolog Ernest W. Burgess, der i 1925 slog termen fast i byforskningen med præsentationen af den koncentriske zonemodel. I denne er byens struktur organiseret rundt om centret i ringe med for- 14 Aagesen: Et Bidrag til Aarhus Bygeografi, 1943, s C. Jørgensen Se eksempelvis Aagesen: Træk af Næstveds Bygeografi, 1946; Hirsch: Handelens Beliggenhedslære, 1940; Kjær- Hansen (red.): Detailsalget. Den moderne detailhandels principper og praksis, 1938, s Matthiessen: Københavns bykerne, indhold og aktivitet, 1975; Andersen & Engelstoft: Håndværk og mindre industri i centrale byområder, 1983; Simonsen & Matthiessen: Bycentres afgrænsning, 1971; Magnussen: Herning bymidteundersøgelse, Schmidt: Citybildung und Bevölkerungsdichte in Grossstädten, 1909; Adolf Weber: Über Bodenrente und Bodenspekulation in der modernen Stadt, 1904, s ; Sombart: Der modernen Kapitalismus, 1902, 2, s ; William-Olsson: Stockholm. Its Structure and Development, 1940; Duckert: Die Stadtmitte als Stadtzentrum und Stadtkern, 1968; Wagner: Die Dorotheenstadt im 19. Jahrhundert, 1998; Zabłocka-Kos: Wohnen in der City, 2006; Lichtenberger: Ökonomische und nichtökonomische Variablen kontinentaleuropäischer Citybildung, 1972; Franzén: A Weird Politics of Place, 2002; von Brandt: Stadtbau- und Stadtplanungsgeschichte, 2008, s ; Borsdorf: Innsbruck. From city to cyta?, 2005; Hageberg: Funksjonelle endringer på Nygårdstangen, 1983.

17 9 skellig funktion og anvendelse. 19 De større, amerikanske byer havde været stærkt centrumorienteret siden i hvert fald 1870 erne, og forskere såvel som lægmænd havde længe været klar over, at den centrale bydel udviklede en række særtræk og i stigende grad fik karakter af et rent forretningskvarter. Samtidige iagttagere anvendte betegnelser som business district eller business centre. 20 Burgess bymodel er af eftertidens forskere blevet betragtet som indbegrebet af den moderne periodes monocentriske by, og mange har derved overset, at han i modellen også opererer med decentrale forretningskvarterer, satellite loops, der begyndte at skyde op netop i tiden efter Første Verdenskrig. Hvor man før talte om the business district, tilføjer Burgess central for at betone, at det er det centrale og vigtigste forretningskvarter, der er tale om. Termen, som i byforskningen kom til at betegne omdrejningspunktet i den monocentriske by, varslede ironisk nok bilalderens afvikling af den centrumorienterede by i Nordamerika. 21 Burgess forståelse af begrebet central business district tog udgangspunkt i samtidens amerikanske storbyer: In all cities there is a natural tendency for local and outside transportation to converge in the central business district [ ] Quite naturally, almost inevitably, the economic, cultural, and political life centers here. Det centrale område var præget af kontorskyskrabere, stormagasiner, jernbanestationer, hoteller, kultur- og forlystelsesliv og offentlig administration. 22 Begrebet central business district, ofte blot forkortet CBD, har siden været dominerende i amerikansk sprogbrug og derfra bredt sig til den øvrige engelsksprogede forskning uden for Europa. 23 På grund af sin nære tilknytning til den moderne, oversøiske bytype har begrebet med få undtagelser været fraværende i den britiske byforskning og byplanlægning, der i stedet bruger det mere løse city centre. 24 I det amerikanske central business district eller downtowns glansperiode ca var det såvel detailhandel og forlystelser som virksomhedshovedsæder og finans- og forretningsservice, der var med til at fortrænge beboelser og dermed natbefolkningen til forstæderne. I efterkrigstidens begrebsanvendelse har det tilsyneladende været uden betydning, at suburbaniseringen og massebilismens gennembrud fra midten af 1900-tallet i de amerikanske storbyer førte til en forskydning af detailhandelen mod indkøbscentre placeret i forstæderne, hvorimod bymidten udviklede sig til et rent kontorområde som City of London Burgess: The Growth of the City, 1925; Fogelson: Downtown, 2001, s Se eksempelvis Hurd: Principles of City Land Values, 1903, s. 16; Fogelson 2001, s. 183f. 21 Burgess 1925, s. 52; Fogelson 2001, s ; Hoyt: Recent Distortions of the Classical Models of Urban Structure, 1964, s Burgess 1925, s Browning: Recent Studies of Central Business Districts, 1961; Murphy: The Central Business District, 1972, s Rowley: A Note on Central Business District Research in Britian, 1965; Carter & Rowley: The Morphology of the Central Business District of Cardiff, 1966; Brown: The Complex Model of City Centre Retailing, Som eksempel kan nævnes Murphy, Vance og Epstein, der opstiller en klar geografisk definition af central business district. De er fuldt ud klar over detailhandelens suburbanisering i 1950 erne, hvilket dog ikke har fået konsekvenser for

18 10 Som det fremgår, er der visse definitoriske sammenfald mellem det dansk-nordeuropæiske city-begreb og det amerikanske central business district. Den ringe tradition for anvendelse af central business district i forbindelse med europæiske byer skyldes de grundlæggende forskelle, som det historisk betingede udgangspunkt i form af bebyggelse, gadeplan, matrikelopdeling og ejerstruktur giver, ligesom den mere omfattende offentlige regulering af og indgriben i markedsøkonomien i almindelighed og byudviklingen i særdeleshed har ført til en anden byudvikling i Europa. Uanset begrebsanvendelsen vil danske som udenlandske studier af udviklingen i centrum i det følgende blive inddraget, hvor det er relevant. 2.1 Forskning i den moderne bys centrum Den internationale forskningslitteratur om den moderne bys centrum er ganske omfangsrig. Hensigten er her rammerne taget i betragtning derfor kun at give et overblik over de vigtigste tilgange og forskningsretninger. Udforskningen af byen og bymidtens socioøkonomiske, erhvervsmæssige og demografiske aspekter har siden mellemkrigstiden interesseret en række fagtraditioner som geografer, sociologer og økonomer. Langt de fleste studier og modeller har et samtidsperspektiv, men forskere fra disse fag såvel som deciderede byhistorikere undersøger også bycentrenes udviklingstræk over et længere tidsforløb. Centrum i den moderne by Centrum spiller en særlig rolle i de fleste analyser af den moderne bys overordnede struktur. Burgess føromtalte model, der siden har stået som udgangspunktet for de fleste af forskningsfeltets diskussioner, ser byen som bestående af en række koncentriske, funktionsspecifikke zoner til industri, arbejderboliger, enfamilieshuse og så videre. Disse ydre zoner er defineret og placeret i forhold til et central business district, hvis centralitet, intensitet og tilgængelighed omvendt er afhængig af den omkransende, voksende storby. Burgess tog bycentrets specialisering for givet og anså det for naturligt, at bylegemets puls og stofskifte, som han formulerer det, måtte have et samlingspunkt. Drivkraften bag den koncentriske model er den stadige byvækst og forstadsdannelse, og Burgess beskriver, hvordan bycentret langsomt vil sprede sig ud i den omkringliggende zone of transition på grund af en konkurrence om beliggenhed, der dog snarere forklares med historisk betingede centrale funktioner og kvarterers økologiske livscyklus end i økonomiske termer. 26 deres definition, som således allerede i sin samtid var en smule anakronistisk. Murphy, Vance & Epstein Internal Structure of the CBD, 1955, s. 46; Fogelson 2001, s ; Murphy 1972, s Burgess 1925, s ; Carter: The Study of Urban Geography, 1995, s ; Preston: The Zone in Transition, 1966.

19 11 Efterfølgende har en række byforskere nuanceret Burgess model eller opstillet konkurrerende teorier baseret på studier af amerikanske storbyer. 27 Størst indflydelse har geograferne C.D. Harris and E.L. Ullmans bymodel med flere kerner haft. De påpeger, at byudviklingen kan være påvirket af flere individuelle kerner og områder med forskellige funktionsmæssige specialiseringer, hvoraf nogle tiltrækker hinanden, hvorimod andre som eksempelvis industri og beboelse med høj status frastødes. De opererer stadig med ét central business district, men underinddeler det i to områder. Hvor infrastrukturens knudepunkter skaber den højeste tilgængelighed og trafikintensitet, trives detailhandelen, mens et område med kontorer og finansaktiviteter udgør en særskilt del af centrum, for hvilket nærheden til andre kontorer er den primære og selvforstærkende lokaliseringsfaktor. 28 Segmenteringen af centrum er generelt mest udtalt i større byer og har siden kunnet bekræftes af empiriske studier, blandt andet geografen Christian Wichmann Matthiessens studier af København i 1970 erne. 29 I en nordisk kontekst arbejdede en gruppe svenske urbangeografer i mellemkrigstiden med en nærmere karakteristik af Stockholms bystruktur ud fra tanken om en økonomisk, funktionel differentiering mellem byens forskellige områder. Geografen W. William-Olsson skildrer udviklingstrækkene i bykernens erhvervsliv i perioden fra 1880 til Han finder ligesom Harris og Ullman en opdeling mellem kontorbygningerne og detailforretningerne, hvor de førstnævnte lokaliserer sig efter adgangen til kommunikation, mens butikkerne placerer sig efter fodgængertrafikken. Da banker og firmahovedsæder skaber døde huller i butiksstrøget, undgår de generelt hinanden. Servicesektoren fortrængte i løbet af perioden de fleste andre anvendelser fra bykernen med et fald i befolkningstallet til følge, mens de eneste fremstillingsbrancher af betydning i centrum i 1930 var beklædning og den grafiske industri. 30 Inspireret af den svenske bygeografiske tilgang har den danske geograf Aage Aagesen i 1940 erne analyseret flere danske byer. I studiet af København definerer Aagesen først og fremmest city-kvarteret ud fra banker og andre finansinstitutioners hovedsæder, mens han i undersøgelsen af provinsbyerne Aarhus og Næstved ud over bankerne også tillægger hoteller, avisredaktioner, forlystelser, butiksstrøg og det offentlige transportnets tyngdepunkter betydning i afgrænsningen. Aagesen finder med enkelte nuancer i placeringen alle disse elementer lokaliseret i bykernen Carter 1995, s Harris & Ullman: The Nature of Cities, 1945, s Matthiessen 1975; Varley: Land Use Analysis in the City Centre, 1968, s ; Carter & Rowley 1966, s ; Carter 1995, s Ahlmann, William-Olsson & Jonasson: Ekonomisk-geografisk undersökning av nutida Stockholm med förorter, ; William-Olsson 1940, s Aagesen: Om Københavns geografiske Afgrænsning, 1942, s ; Aagesen 1943, s ; Aagesen 1946, s

20 12 Den danske forskning i citydannelse har i efterkrigstiden været præget af to fagtraditioner. Den første er den geografiske, navnlig repræsenteret ved Christian Wichmann Matthiessen og en række andre geografer ved Københavns Universitet. 32 Den anden retning, der måske snarere kan betegnes datafremlægning end egentlig problemdrevet forskning, er de deskriptive, statistiske rapporter udarbejdet af kommunale statistikkontorer til brug for forvaltningens planlægning. 33 Geografisk afgrænsning af the central business district De amerikanske geografer R.E. Murphy og V.E. Vance lancerede i 1950 erne en systematisk metode til en præcis afgrænsning af en bys central business district. Ved at undersøge anvendelsen og intensiteten af bebyggelsen i centrum bestemmer de udstrækningen af the central business district. For at falde ind under deres definition skal mere end halvdelen af etagearealet i en block og mindst et areal svarende til grundarealet anvendes til på forhånd definerede central business district-aktiviteter, primært handel og privat service. 34 I et sammenlignende studie af ni mellemstore, amerikanske byers centrum gør de sig overvejelser over størrelsen, formen og placeringen af de enkelte byers central business district. Specialiseringen mod handel og service i centrum er mest udtalt i de yngre byer fra efter 1900, mens de finder en mere blandet anvendelse i de ældre byer. 35 Murphy og Vances metode og resultater nød stor bevågenhed blandt bygeografer i de følgende årtier, og en række forskere har publiceret studier af bykerner i blandt andet Australien, Sydafrika og Vesttyskland. Flere af disse studier skelner mellem en hård, særlig intensiv kerne og et omkringliggende randområde. 36 Afgrænsningsmetoden har med visse modifikationer også fundet anvendelse på danske provinsbyer i studier af henholdsvis Aarhus og Herning bymidte fra 1969 og I modsætning til de amerikanske og oversøiske undersøgelser, som generelt finder et centrum specialiseret stærkt mod handel og især kontorfunktioner, viser de danske og nordeuropæiske studier, at selv i bymidtens mest intensivt udnyttede karréer optog beboelser 10 til 20 procent af etagearealet i 1960 erne. Også i store vesttyske byer som Essen, Stuttgart og Düsseldorf, hvis centrum på grund af 32 Se eksempelvis Magnussen 1969; Taubmann: Die Innenstadt von Århus, 1969; Simonsen & Matthiessen 1971; Matthiessen 1975; Andersen & Engelstoft Se eksempelvis Århus Kommunes Statistiske Kontor: Erhvervsforholdene i den indre by i Århus, 1952; samme: Etagearealet i den indre by, 1964; Odense Centralbibliotek, Historiens Hus, Stadsingeniøren i Odense: Etagearealets størrelse og anvendelse i den indre by i Odense, Murphy & Vance: Delimiting the CBD, 1954a. 35 Murphy & Vance: A Comparative Study of Nine Central Business Districts, 1954b, s ; Murphy, Vance & Epstein 1955, s Scott: The Australian CBD, 1959; Davies: Boundary Study as a Tool in CBD Analysis, 1959; Hartenstein & Staack: Land use in the Urban Core 1967; Murphy 1972, s ; Carter 1995, s ; Herbert & Thomas: Urban Geography, 1982, s Taubmann 1969; Simonsen & Matthiessen 1971.

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 1. kvartal 1 Økonomi Langsom vækst Der er fremgang i den danske økonomi, men væksten er lav. Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort BNP-væksten for hele 1, men den årlige vækst for årets

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere