Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg 1870-1970. Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard"

Transkript

1 CITYDANNELSE, BUTIKSSTRØG OG BYIDEALER Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg Ph.d.-afhandling af Jens Toftgaard Vejledning ved professor Per Boje, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet samt stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet Odense Bys Museer Landsarkivet for Fyn MASKOT Februar 2012

2 i

3 ii - Livet leves raskere og mere intensivt nu end for blot Aartier tilbage, og Byens Udseende skifter Karakter. Det er ikke ethvert gammelt Hus, der kan blive staaende. Mangen gammel Bygning har maattet give op for Forretningshensyn. Og det er jo kun naturligt. En By i Vækst kan ikke lade ethvert gammelt Bindingsværkshus, hvor karakteristisk det end kan være, blive liggende midt i Forretningskvarteret. Beboelseslejlighederne maa vige for Butiker og Kontorer. Folk maa flytte længere ud i Periferien med deres Boliger og nøjes med at tilbringe deres Dag, deres Arbejdsdag, paa Strøget. Blyindfattede Smaaruder egner sig ikke for straalende Udstillinger af Købmandens Varer, og et-etages Huse koster for meget at bevare paa de dyre Grunde. Saa maa de gamle Huse af Træ og soltørrede Sten falde for himmelstræbende Bygninger af Staal og Glas naa, de passer jo ogsaa bedre til elektrisk Lys, Asfalt og Sporvej, til tudende Automobiler og hastigt kørende Cyklister, for hvem hver den, der kommer udenfor Fortovet, er fredløs. [F.] Moreau Andersen: Odense By. Danske Byer og deres Mænd, 1915.

4 iii

5 iv INDHOLD 1. INDLEDNING...1 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Forskning i den moderne bys centrum En undersøgelse af citydannelse i de større danske provinsbyer Grundværdi som mål for økonomisk intensitet GRUNDVÆRDIER I ODENSE, AARHUS OG AALBORG Den kommunale ejendomsskat i provinsbyerne fra Klassifikation af beliggenhed i de større provinsbyer De offentlige grundvurderinger fra Grundvurderinger i de større provinsbyer Sammenfatning af grundværdimønstrene ERHVERV OG BEBOERE I ODENSE CENTRUM Erhverv og beboelse Erhvervslivet i centrum...74 Fremstilling og byggeri Handel Service Erhvervslivet i Aarhus indre by i efterkrigstiden Adskillelse af erhverv og beboelse i forskellige brancher Sammenfatning af erhverv og beboelse i Odense centrum BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I CENTRUM Faldende indbyggertal i de centrale gader DE CENTRALE BYRUM 6. KONSTRUKTIONEN AF CENTRALE BYRUM BORGERSKABETS CENTRUM Den moralske og fysiske forbedring af centrum Forbrugets rum den moderne butiks gader Kapitalens rum Det historiske byrum bevaringen af det enestående Kampen om torvene...174

6 v En kortlivet torvehal på Fisketorvet i Odense Torvehandel, centrale købstadsmarkeder og forbrugets rum Bispetorv det aarhusianske borgerskabs scene Enden på borgerskabets dominans i centrum DET MOTORISEREDE CENTRUM Mobilitet i den moderne by Motoriseringen af centrum Forbrugets rum Kapitalens byrum Historiens byrum det bevaringsværdige miljø Gadegennembrud mobilitet i centrum Gadegennembrud for motortrafikken Det motoriserede byrums fald KONKLUSION KILDER OG LITTERATUR RESUMÉ ENGLISH SUMMARY...299

7 vi FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER Forkortelser BJ: Byrådets Journalsager FSt: Fyens Stiftstidende LAF: Landsarkivet for Fyn OBF: Odense Byråds Forhandlinger OKA: Odense Kommunes Arkiv OS: Odense Stadsarkiv RA: Rigsarkivet AalbBF: Aalborg Byråds Forhandlinger AalbSt: Aalborg Stiftstidende AarhBF: Aarhus Byråds Forhandlinger AarhSt: Aarhus Stiftstidende Figurer Figur 1. Klassifikation af grunde i Odense Figur 2. Klassifikation af grunde i Aarhus Figur 3. Klassifikation af grunde i Aalborg Figur 4. Eksempel på udgivet grundværdikort...40 Figur 5. Grundvurderinger langs øst-vest og nord-syd gående hovedgader i Odense Figur 6. Grundværdier i Odense Figur 7. Grundværdier i Odense Figur 8. Grundværdier i Aarhus Figur 9. Grundværdier i Aarhus Figur 10. Grundværdier i Aalborg Figur 11. Grundværdier i Aalborg Figur 12. Grundværdier i Odense Figur 13. Grundværdier i Aarhus Figur 14. Grundværdier i Aalborg Figur 15. Undersøgelsesområdet i Odense centrum...61 Figur 16. Erhverv og beboelse i Odense centrum Figur 17. Antal erhvervsbrugere i Odense centrum fordelt på hovedgrupper...75 Figur 18. Handlende i Odense centrum efter type...79 Figur 19. Andel af adresser med detailhandel i udvalgte gader i Odense centrum...86 Figur 20. Sammenhæng mellem erhverv og beboelse i udvalgte brancher...99

8 vii Figur 21. Statue af Frederik VII og Julius Gammeltofts Manufakturhandel i Odense Figur 22. Varehus Carl Friis, Kongensgade 32 i Odense Figur 23. Banker og sparekasser i Aalborg centrum Figur 24. Fiskehallen på Fisketorvet i Odense med Fyens Stifts Sparekasses lokaler til venstre Figur 25. Fyens Stifts Sparekasses nye bygning med springvand, ca Figur 26. Karikatur af kampen om andelsbevægelsens byggeri på Bispetorv Figur 27. Motorkøretøjer og personbiler pr indbyggere i Odense, Aarhus og Aalborg Figur 28. Byggeperioder for forhuse i Odense centrum Figur 29. Den sydlige del af Aalborg centrum før og efter gennembruddet af Boulevarden Figur 30. Aalborg centrums vestlige del før og efter Vesterbro-gennembruddet Figur 31. Plan for Frederiksgadegennembruddet i Aarhus Figur 32. Thomas B. Thriges Gades linjeføring Figur 33. Luftfoto med indtegnet tracé 1959 og den færdiggjorte Thomas B. Thriges Gade Tabeller Tabel 1. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1927 og Tabel 2. Grundvurderinger i Odense, Aarhus og Aalborg 1950 og Tabel 3. Repræsenterede detailhandelsbrancher i Odense centrum Tabel 4. Den specialiserede detailhandel i Odense centrum efter branche...84 Tabel 5. Finansieringsvirksomhed og forretningsservice i Odense centrum Tabel 6. Centrum-orientering i finans- og forretningsserviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 7. Offentlig og personlig service i Odense centrum Tabel 8. Centrum-orientering i offentlige og personlige serviceerhverv i Odense Vejviser Tabel 9. Erhverv med tilknyttet beboelse efter hovedgruppe...98 Tabel 10. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Odense indre by Tabel 11. Årlig befolkningsvækst i udvalgte gader i Aarhus og Aalborg indre by Tabel 12. Storhusstande i Odense centrum Tabel 13. Storhusstandenes gennemsnitlige sammensætning i Odense centrum

9 1 1. INDLEDNING De seneste årtiers teknologiske udvikling har skabt et globalt kommunikationsnetværk, der fører mennesker, information og varer rundt i verden med en hidtil uset grad af mobilitet og hastighed. Den allestedsnærværende adgang til informations-, medie- og transportstrømme synes at ophæve stedets betydning, da flere og flere aktiviteter fra de dagligdags gøremål til arbejdslivet og virksomheders produktion af varer og tjenesteydelser forekommer uafhængig af geografisk placering. Alligevel bevæger verdens befolkning sig mod de større byer en tendens, der også gør sig gældende i Danmark. Trods udbredt frygt for at de danske byer vil udvikle sig mod amerikansk identitetsløshed, urban sprawl og den endeløse forstad, er byernes centrum i disse år genstand for en fornyet interesse i en søgen efter urban tæthed, heterogenitet og autenticitet. Boliger i bymidten er kommet i høj kurs, og store summer bliver investeret i offentlige som private prestigebyggerier med den rette, centrale beliggenhed. Arkitekter og byplanlæggere fokuserer på skabelsen af rammer for det moderne, kreative byliv med attraktive byrum og nye kultursatsninger i bymidten, mens erhvervslivet tilbyder forbrug i en populær blanding med oplevelser og urban kultur. Mange af de danske bycentres kvaliteter som heterogenitet, identitet og bymiljø er knyttet til de dybe historiske rødder. Kontinuiteten er bemærkelsesværdig. Bymidten falder i mange tilfælde sammen med det ældste kvarter, den middelalderlige bykerne, om end bydele fra tallet, eksempelvis byudvidelser i retning mod havn eller banegård, ofte også regnes med til centrum. Munkestenskirker, krogede gadeforløb, sære gadenavne og gamle bygninger vidner i dag om den århundredgamle arv. På trods af det middelalderlige ophav er det imidlertid denne undersøgelses udgangspunkt, at de danske byers centrum først og fremmest må forstås som et produkt af den moderne bys dannelse og funktionelle opdeling men hertil hører, at de historiske levn også fik en plads i denne udvikling. Den moderne byudvikling fra industrialiseringens gennembrud i anden halvdel af tallet har været kendetegnet ved en funktionsopdeling i tiltagende skala. Rundt om den forholdsvis lille kerne voksede nye og stadig større kvarterer frem, hver især med et bestemt formål som eksempelvis industrikvarterer, nærliggende bydele med arbejderboliger eller villakvarterer til de bedrestillede. Blandt de senere tilføjelser kan de vidtstrakte boligforeningsområder og parcelhuskvarterer nævnes. De nye tider påvirkede også den gamle kerne, der hidtil havde været præget af en tæt sammenvævet blanding af beboelse med forskellig status og erhverv af alle slags. Selv på den enkelte matrikel kunne anvendelserne være mangeartede med elitebeboelse, udsalgssted, håndværksproduktion, lager, dyrehold og bolig for tilknyttede ansatte og fattige lejere.

10 2 Bykernen tilegnede sig en rolle som centrum for den omkringliggende by med særlige funktioner inden for især kommunikation, handel, administration, privat service og forlystelsesliv. Efterhånden blev specialiseringen så stærk, at den fortrængte andre anvendelser som håndværk, småindustri og beboelse, hvilket gav samtiden anledning til inspireret af udviklingen i udenlandske storbyer at tale om citydannelse. Det er dannelsen af den moderne bys centrum og derigennem en dybere forståelse af nutidens centrale bylandskab, der er omdrejningspunktet for denne undersøgelse. 1 Betragtet som bylandskab er mange af den moderne bys kvarterer så homogene og stabile, at de med overbevisende resultater kan analyseres med en enstrenget undersøgelsesstrategi og et entydigt fokus på deres ofte relativt korte tilblivelsesperiode. Bymidten er derimod en langt mere kompleks størrelse, da den i modsætning til nye kvarterer rejst på bar mark, allerede var tæt besat med bebyggelse, funktioner og symbolsk mening ved indgangen til industrialderen. Rollen som centrum for en større bydannelse betød, at mange og forskellige aktører som erhvervsdrivende, lokalpolitikere, grundejere, beboere, tekniske eksperter, kunder og trafikanter på varierende vis søgte at påvirke udviklingen, som også tiltrak sig den brede offentligheds interesse. Dannelsen af det moderne centrum må altså forstås som en glidende, stykvis omformning af en ældre, eksisterende bebyggelse og de dertil knyttede anvendelser og tillagte betydninger altså snarere en kontinuerlig redefinering og transformation end en entydig og definitiv skabelse. Det metodiske værktøj til at analysere bykernens komplekse omdannelse til et moderne centrum og det deraf følgende særegne, heterogene bylandskab er begrebet byens rum. Den franske filosof Henri Lefebvre udvikler i La production de l espace tanken om rum som et samfundsskabt produkt eller en konstruktion i mere end én forstand. Lefebvre betoner sammenhængen mellem rummets fysiske udformning, den samfundsmæssige funktion og tankeverdenen. Det fysiske rum danner livsverdenens og samfundsøkonomiens konkrete rammer i en by i form af bebyggelsen, åbne pladser, infrastruktur og andre håndgribelige objekter. Det samfundsmæssige rum dækker de dagligdags, økonomiske aktiviteter og funktioner, mens det mentale rum består af opfattelser, idealer, visioner og iscenesættelser knyttet til bestemte rum. Ifølge Lefebvre påvirker de fysiske, samfundsøkonomiske og mentale aspekter hinanden gensidigt og danner sammenhængende rum, der sætter rammerne for handlinger og tanker. 2 Inspireret af disse tanker ser jeg dannelsen af det moderne centrum som konstruktionen og reproduktionen af et centralt byrum i vekselvirkning mellem den fysiske bebyggelse, de sam- 1 Om bylandskaber se Relph: The Modern Urban Landscape, 1987; Waller (red.): The English Urban Landscape, 2000; Whitehand: The Making of the Urban Landscape, Lefebvre: The Production of Space, 1991 (fr. udg. 1974), s ,

11 3 fundsøkonomiske forhold og de mentale forestillinger og idealer. Afhandlingen har til hensigt at analysere dannelsen af et centrum som en funktionel, fysisk og mental enhed i den moderne by. Kan et område i den indre by med en særligt intensiv, økonomisk anvendelse udpeges, og hvordan ændrede det sig gennem den undersøgte periode? Hvilke samfundsøkonomiske aktiviteter var i løbet af perioden af betydning for denne intensive anvendelse? Hvordan vekselvirkede dannelsen af et økonomisk centrum med ændringer i bebyggelsen og de fremherskende opfattelser og iscenesættelser af bymidten? Hvordan har forskellige byrumskonstruktioner forstået som fysiske, mentale og anvendelsesmæssige enheder præget eller endda domineret udviklingen af centrum? Stedet og rummets betydning forstået som samspillet mellem de fysiske omgivelser og menneskenes sociale og økonomiske muligheder, identitet og mentalitet kan iagttages overalt i samfundet før og nu. Koncentrationen og intensiteten i bycentrene forstærker imidlertid virkningerne af disse processer, og det kommer navnlig til udtryk på to måder. For det første omsættes stedets betydning i centrum i højere grad i økonomiske termer, direkte aflæselig i høje huslejer og grundværdier. For det andet fører den store symbolske og økonomiske betydning til en konkurrence mellem forskellige grupper og interessers mere eller mindre eksplicitte forsøg på at forme centrum efter bestemte idealer. Geografisk og periodisk afgrænsning Undersøgelsen fokuserer på udviklingen i de større, danske provinsbyers centrum. Hovedcase er Odense suppleret med Aarhus og Aalborg. Selv om der naturligvis kan peges på særtræk ved de tre byer, er de her udvalgt på grund af deres mange lighedspunkter: en middelalderlig oprindelse, en rolle som administrativt, infrastrukturelt og handelsmæssigt centrum for landsdelen, en kraftig befolkningstilvækst fra midten af 1800-tallet sammen med en stærk økonomisk vækst. Selv om der nogle steder vil blive draget sammenligninger mellem udviklingslinjerne i de tre byer, er hensigten ikke en konsekvent og systematisk komparation med fokus på forskellene. Derimod er målet med en induktiv tilgang at skabe grundlag for en syntese over udviklingen af det moderne centrum i de tre største danske provinsbyer. De udvalgte byers fællestræk deles af mange danske købstæder, og selv om en efterprøvning ligger uden for denne undersøgelses rammer, kan afhandlingens resultater også have gyldighed for andre større og mindre provinsbyer. København er ikke medtaget i undersøgelsen, da de helt afvigende størrelsesforhold og den særlige rolle som landets hovedstad har ført til en særegen udvikling, hvor et andet sammenligningsgrundlag af europæiske hovedstæder og storbyer vil være mere relevant. Der foreligger allerede en del undersøgelser af Københavns centrum, hvoraf nogle vil blive nævnt og inddraget nedenfor. Bebyggelse, byplan, økonomiske strukturer og mentale forestillinger er forholdsvis træge fænomener med langstrakte udviklingslinjer, og afhandlingens undersøgelse søger derfor at

12 4 spænde over en hundrede år lang periode fra 1870 til Begyndelsestidspunktet omkring 1870 er valgt, fordi en række kendetegn ved den moderne by begyndte at træde frem på dette tidspunkt: kraftig vækst i byernes befolkning og areal, industrialisering og omsiggribende masseforbrug af industriens produkter, teknologiske nybrud, en nybygningsbølge i provinsbyernes centrum samt en række juridiske og demokratiske reformer som næringsfriheden og øgede beføjelser til byrådene er valgt som slutår, da kommunalreformen forandrede den politiske horisont, mens massebilismen, afindustrialiseringen, storcentre, supermarkeder og aflastningscentre ændrede vilkårene for byens centrum. Samtidig slog en forøget interesse for bykernens historiske bymiljø igennem i den politiske og planlægningsmæssige debat med nye prioriteringer til følge. Med en undersøgelsesperiode på 100 år kan alle udviklingslinjer og detaljer naturligvis ikke studeres i dybden. Analysen veksler mellem forsøg på syntese af længere udviklingsforløb og nedslagspunkter med mere detaljerede undersøgelser af bestemte forhold, diskussioner og begivenhedsforløb styret af en stram udvælgelse. Tilsvarende vil det geografiske fokus være centrum i snæver forstand, mens den øvrige del af bydannelsen inden og uden for kommunen kun vil blive inddraget, når det er nødvendigt for behandlingen af forholdene i centrum. Afhandlingens opbygning Problemformuleringens sammensatte og flersidige forståelse af byens rum vil afspejle sig i afhandlingens metodiske tilgang og opbygning. Første hoveddel vil behandle dannelsen af et område i de tre byer med særligt intensive, økonomiske aktiviteter styret af begrebet citydannelse. Derefter følger en grundig analyse af den samfundsøkonomiske anvendelse af dette højintensive område i Odense gennem perioden afrundet af et rids af den demografiske udvikling. På baggrund heraf vil anden hoveddel behandle byrummets politik som en hegemonisk strid mellem forskellige fysiske, mentale og anvendelsesmæssige iscenesættelser af byens rum. Et kapitel vil behandle tiden fra 1870 til 1920 under overskriften borgerskabets centrum, mens det følgende vil belyse perioden fra 1920 til 1970 som det motoriserede centrum. De to hoveddele skal naturligvis bidrage til et samlet billede af dannelsen af det moderne centrum i de større, danske provinsbyer som sammenfattet i den afsluttende konklusion. Da første hoveddel primært vil beskæftige sig med økonomisk-strukturelle mønstre, vil tilgangen være kartografisk og kvantitativ, mens anden hoveddel vil fokusere på den fysiske og diskursive konstruktion af forskellige byrum. Følgelig vil kildematerialet også være væsensforskelligt med kvantitative massekilder i første hoveddel og vægten på kvalitative, meningsbærende prosakilder med iscenesættelser og tolkninger af forskellige byrum i anden hoveddel. I stedet for at

13 5 begynde med en samlet redegørelse for den hidtidige forskning, valg af metode og kildegrundlaget vil disse punkter derfor blive behandlet i de to hoveddele for sig.

14 6 DET ØKONOMISKE CENTRUM 2. CITYDANNELSE Hvor begreberne centrum, bykerne og bymidte ofte bruges med henvisning til områder med bestemte centrale funktioner, beskriver ordene først og fremmest det simple geografiske forhold, at der er tale om midtpunktet i en større bydannelse. Anderledes forholder det sig med begreberne city og citydannelse, der fokuserer på de aspekter af centrums funktioner og økonomiske liv, der i særlig grad adskiller det fra den omkringliggende by. Her følger en kort introduktion til begrebet city samt det amerikanske central business district. Efter en oversigt over de vigtigste forskningsbidrag defineres denne hoveddels økonomisk orienterede analyses formål, metode og kildegrundlag nærmere. Begrebet city i en dansk kontekst På dansk betyder city ifølge Den Danske Ordbogs definition den centrale del af en større by præget af butikker, kontorer og anden service. Etymologien peger naturligvis mod det engelske ord city, der i almindelig angelsaksisk, især amerikansk, sprogbrug blot betyder by, men i en historisk, britisk kontekst betegner en kongelig privilegeret by, typisk en stiftsby med en domkirke. Den danske betydning har dog ikke noget med stiftsbyer at gøre, men stammer fra den særlige udvikling i City of London, den britiske hovedstads finanskvarter. Londons nuværende centrum bestod oprindeligt af to selvstændige bebyggelser: købstaden og domkirkebyen City of London og to kilometer vest herfor regeringssædet Westminster. London voksede kraftigt i og 1800-tallet, men City of Londons administrative grænser og rettigheder forblev uændrede, således at det efterhånden var en lille enklave i millionbyen London. Samtidig blev området samlingspunkt for byens finansielle aktiviteter anført af Bank of England, London Stock Exchange og Lloyd s. Den voksende finanssektors kontorbyggeri fortrængte boligejendomme, hvilket især fra 1860 erne førte til et kraftigt faldende indbyggertal i City of London. 3 Danske økonomer, statistikere, geografer og tidlige byplanlæggere var opmærksomme på denne udvikling i City of London og drog allerede i 1870 erne paralleller til udviklingen i det centrale København. 4 Få år senere begyndte danske fagfolk at anvende begrebet city i beskrivelsen 3 Clout (red.): History of London, 1997, s ; Dennis: Cities in Modernity, 2008, s Se eksempelvis artiklen i Nationaløkonomisk Tidsskrift: Citys Befolkning, 1873.

15 7 af rent danske forhold. Nationaløkonomisk Tidsskrifts gennemgang af en københavnsk folketælling i 1880 forklarede det faldende folketal inden for voldene således: Navnlig har Formindskelsen været stærk i den gamle Del af Byen, der mere og mere bruges til Forretningslokaler, Butiker, Lagre o. desl., hvor altsaa et kjøbenhavnsk City synes at være i Færd med at danne sig. 5 Københavns stadskonduktør Thorvald Krak omtalte i 1886 den tendens, der øjensynlig er, til at forandre den indre by til en city, og andre samtidige aktører i Københavns planlægning som stadsingeniør Charles Amt og arkitekt Ferdinand Meldahl var også bevidste om fænomenet. 6 På samme tid blev begrebet udbredt i Berlins byfaglige kredse. 7 Dannelse af et city-område i centrum var noget samtidens observatører så og forventede i storbyer over hele Europa, som det fremgår i Nationaløkonomisk Tidsskrifts omtale af en preussisk folketælling i 1896: [ ] i Berlins Centrum foregaar en Citydannelse, som i andre store Byer: Byens Centrum optages stedse mere af Forretningslokaler, medens Beboerne trænges ud i Udkanten eller endog helt ud i Forstæderne. 8 Selv om denne danske brug af ordet city var inspireret af forholdene i London, var forståelsen af begrebet bredere. City of London var helt domineret af banker, forsikringsselskaber og forretningsservice, mens detailhandelsområdet med butiksstrøg og stormagasiner lå vest herfor i bydelen West End nær de velhavende boligkvarterer. 9 Som de ovenstående citater viser, inkluderede den danske definition ikke blot finanssektorens kontorbyggeri, men også butiksstrøg, lagre og en gros-virksomheder. Karakteristisk for denne brug af ordet fik en nyanlagt butikssidegade til strøggaden Østergade i 1896 navnet Citygade. 10 Efter århundredskiftet dukkede forskellige virksomheder op, især detailhandelsbutikker i Københavns indre by, hvor ordet city indgik i firmanavnet. I 1930 erne var der nærmest tale om et modeord, da i alt 13 forretninger og små servicevirksomheder i Kraks Vejviser 1932 brugte det. På dette tidspunkt havde ordet også bredt sig til provinsbyerne, og i Odense var city således både en del af navnet på en cigarforretning, en damefrisørsalon og en skotøjsbutik. 11 En odenseansk forretningsejendom fra 1922 i Slotsgade bar også navnet city. 12 I provinsbyernes byplanlægning blev dannelse og styrkelse af city en væsentlig målsætning i 1950 erne Nationaløkonomisk Tidsskrift: Kjøbenhavns Indbyggertal, 1880, s Tim Knudsen tidsfæster den første brug af begrebet city på københavnske forhold til midten af 1880 erne uden dog at angive nogen kilde. Knudsen: Storbyen støbes, 1988, s Citeret efter C. Jørgensen: Aspekter af citydannelsen i København, 1986, s Bendikat: Öffentliche Nahverkehrspolitik in Berlin und Paris , 1999, s. 504f. 8 Nationaløkonomisk Tidsskrift: Berlin og andre preussiske Byer, 1896, s Clout 1997, s. 106f, 148f; Dennis 2008, s C. Jørgensen 1986, s. 81f. 11 Kraks Vejviser 1906, 1932; Odense Vejviser Wentrup: Kongensgade-Foreningen gennem 35Aar, 1944, s Se eksempelvis Frederiksgade-kommissionen: Ny hovedgade i Århus, 1954, s

16 8 Siden begrebet city blev slået fast i slutningen af 1800-tallet, har det været anvendt i den danske byforskningslitteratur, primært om Københavnske forhold, men i 1940 erne udvidede geograf Aage Aagesen brugen af termen til provinsbyerne i et bygeografisk studie af Aarhus. 14 Inden for det byhistoriske felt har begrebet kun fundet ringe udbredelse med Caspar Jørgensens undersøgelser fra 1980 erne af udviklingen i Københavns centrum i årtierne omkring år 1900 som de mest prægnante undtagelser. 15 City-begrebet har dog langtfra været enerådende i analysen af aktiviteter i byernes centrum. Det nogenlunde synonyme forretningskvarter har været anvendt både inden for bygeografien og handelsvidenskabens beliggenhedslære. 16 En række forskere ved Geografisk Centralinstitut under Københavns Universitet beskæftigede sig i 1960 erne og 1970 erne med centrum i København og mellemstore provinsbyer, blandt andre Herning og Slagelse. De omtalte forskningsobjektet som bykernen eller bycentret, mens city-begrebet i et enkelt tilfælde fandt anvendelse som betegnelse for en mindre del af Københavns centrum domineret af finanssektoren, altså i tråd med City of London. 17 Det brede city-begreb omfattende både butikker og kontorer finder anvendelse i den urbane forskning i flere nordeuropæiske sprogområder. Fra begyndelsen af 1900-tallet behandlede tyske forskere Citybildung, citydannelse, i de større byer, og også i de senere år er der kommet nye bidrag til forskningsfeltet i det tysktalende område. 18 Central business district På engelsk kan the city henvise til City of London og finanssektoren dér, men normalt bruges city ikke som specifik fagterm om bycentre. I amerikansk sprogbrug benyttes i stedet betegnelsen central business district. Anvendelsen af dette begreb går tilbage til de første år efter 1900, men det var bysociolog Ernest W. Burgess, der i 1925 slog termen fast i byforskningen med præsentationen af den koncentriske zonemodel. I denne er byens struktur organiseret rundt om centret i ringe med for- 14 Aagesen: Et Bidrag til Aarhus Bygeografi, 1943, s C. Jørgensen Se eksempelvis Aagesen: Træk af Næstveds Bygeografi, 1946; Hirsch: Handelens Beliggenhedslære, 1940; Kjær- Hansen (red.): Detailsalget. Den moderne detailhandels principper og praksis, 1938, s Matthiessen: Københavns bykerne, indhold og aktivitet, 1975; Andersen & Engelstoft: Håndværk og mindre industri i centrale byområder, 1983; Simonsen & Matthiessen: Bycentres afgrænsning, 1971; Magnussen: Herning bymidteundersøgelse, Schmidt: Citybildung und Bevölkerungsdichte in Grossstädten, 1909; Adolf Weber: Über Bodenrente und Bodenspekulation in der modernen Stadt, 1904, s ; Sombart: Der modernen Kapitalismus, 1902, 2, s ; William-Olsson: Stockholm. Its Structure and Development, 1940; Duckert: Die Stadtmitte als Stadtzentrum und Stadtkern, 1968; Wagner: Die Dorotheenstadt im 19. Jahrhundert, 1998; Zabłocka-Kos: Wohnen in der City, 2006; Lichtenberger: Ökonomische und nichtökonomische Variablen kontinentaleuropäischer Citybildung, 1972; Franzén: A Weird Politics of Place, 2002; von Brandt: Stadtbau- und Stadtplanungsgeschichte, 2008, s ; Borsdorf: Innsbruck. From city to cyta?, 2005; Hageberg: Funksjonelle endringer på Nygårdstangen, 1983.

17 9 skellig funktion og anvendelse. 19 De større, amerikanske byer havde været stærkt centrumorienteret siden i hvert fald 1870 erne, og forskere såvel som lægmænd havde længe været klar over, at den centrale bydel udviklede en række særtræk og i stigende grad fik karakter af et rent forretningskvarter. Samtidige iagttagere anvendte betegnelser som business district eller business centre. 20 Burgess bymodel er af eftertidens forskere blevet betragtet som indbegrebet af den moderne periodes monocentriske by, og mange har derved overset, at han i modellen også opererer med decentrale forretningskvarterer, satellite loops, der begyndte at skyde op netop i tiden efter Første Verdenskrig. Hvor man før talte om the business district, tilføjer Burgess central for at betone, at det er det centrale og vigtigste forretningskvarter, der er tale om. Termen, som i byforskningen kom til at betegne omdrejningspunktet i den monocentriske by, varslede ironisk nok bilalderens afvikling af den centrumorienterede by i Nordamerika. 21 Burgess forståelse af begrebet central business district tog udgangspunkt i samtidens amerikanske storbyer: In all cities there is a natural tendency for local and outside transportation to converge in the central business district [ ] Quite naturally, almost inevitably, the economic, cultural, and political life centers here. Det centrale område var præget af kontorskyskrabere, stormagasiner, jernbanestationer, hoteller, kultur- og forlystelsesliv og offentlig administration. 22 Begrebet central business district, ofte blot forkortet CBD, har siden været dominerende i amerikansk sprogbrug og derfra bredt sig til den øvrige engelsksprogede forskning uden for Europa. 23 På grund af sin nære tilknytning til den moderne, oversøiske bytype har begrebet med få undtagelser været fraværende i den britiske byforskning og byplanlægning, der i stedet bruger det mere løse city centre. 24 I det amerikanske central business district eller downtowns glansperiode ca var det såvel detailhandel og forlystelser som virksomhedshovedsæder og finans- og forretningsservice, der var med til at fortrænge beboelser og dermed natbefolkningen til forstæderne. I efterkrigstidens begrebsanvendelse har det tilsyneladende været uden betydning, at suburbaniseringen og massebilismens gennembrud fra midten af 1900-tallet i de amerikanske storbyer førte til en forskydning af detailhandelen mod indkøbscentre placeret i forstæderne, hvorimod bymidten udviklede sig til et rent kontorområde som City of London Burgess: The Growth of the City, 1925; Fogelson: Downtown, 2001, s Se eksempelvis Hurd: Principles of City Land Values, 1903, s. 16; Fogelson 2001, s. 183f. 21 Burgess 1925, s. 52; Fogelson 2001, s ; Hoyt: Recent Distortions of the Classical Models of Urban Structure, 1964, s Burgess 1925, s Browning: Recent Studies of Central Business Districts, 1961; Murphy: The Central Business District, 1972, s Rowley: A Note on Central Business District Research in Britian, 1965; Carter & Rowley: The Morphology of the Central Business District of Cardiff, 1966; Brown: The Complex Model of City Centre Retailing, Som eksempel kan nævnes Murphy, Vance og Epstein, der opstiller en klar geografisk definition af central business district. De er fuldt ud klar over detailhandelens suburbanisering i 1950 erne, hvilket dog ikke har fået konsekvenser for

18 10 Som det fremgår, er der visse definitoriske sammenfald mellem det dansk-nordeuropæiske city-begreb og det amerikanske central business district. Den ringe tradition for anvendelse af central business district i forbindelse med europæiske byer skyldes de grundlæggende forskelle, som det historisk betingede udgangspunkt i form af bebyggelse, gadeplan, matrikelopdeling og ejerstruktur giver, ligesom den mere omfattende offentlige regulering af og indgriben i markedsøkonomien i almindelighed og byudviklingen i særdeleshed har ført til en anden byudvikling i Europa. Uanset begrebsanvendelsen vil danske som udenlandske studier af udviklingen i centrum i det følgende blive inddraget, hvor det er relevant. 2.1 Forskning i den moderne bys centrum Den internationale forskningslitteratur om den moderne bys centrum er ganske omfangsrig. Hensigten er her rammerne taget i betragtning derfor kun at give et overblik over de vigtigste tilgange og forskningsretninger. Udforskningen af byen og bymidtens socioøkonomiske, erhvervsmæssige og demografiske aspekter har siden mellemkrigstiden interesseret en række fagtraditioner som geografer, sociologer og økonomer. Langt de fleste studier og modeller har et samtidsperspektiv, men forskere fra disse fag såvel som deciderede byhistorikere undersøger også bycentrenes udviklingstræk over et længere tidsforløb. Centrum i den moderne by Centrum spiller en særlig rolle i de fleste analyser af den moderne bys overordnede struktur. Burgess føromtalte model, der siden har stået som udgangspunktet for de fleste af forskningsfeltets diskussioner, ser byen som bestående af en række koncentriske, funktionsspecifikke zoner til industri, arbejderboliger, enfamilieshuse og så videre. Disse ydre zoner er defineret og placeret i forhold til et central business district, hvis centralitet, intensitet og tilgængelighed omvendt er afhængig af den omkransende, voksende storby. Burgess tog bycentrets specialisering for givet og anså det for naturligt, at bylegemets puls og stofskifte, som han formulerer det, måtte have et samlingspunkt. Drivkraften bag den koncentriske model er den stadige byvækst og forstadsdannelse, og Burgess beskriver, hvordan bycentret langsomt vil sprede sig ud i den omkringliggende zone of transition på grund af en konkurrence om beliggenhed, der dog snarere forklares med historisk betingede centrale funktioner og kvarterers økologiske livscyklus end i økonomiske termer. 26 deres definition, som således allerede i sin samtid var en smule anakronistisk. Murphy, Vance & Epstein Internal Structure of the CBD, 1955, s. 46; Fogelson 2001, s ; Murphy 1972, s Burgess 1925, s ; Carter: The Study of Urban Geography, 1995, s ; Preston: The Zone in Transition, 1966.

19 11 Efterfølgende har en række byforskere nuanceret Burgess model eller opstillet konkurrerende teorier baseret på studier af amerikanske storbyer. 27 Størst indflydelse har geograferne C.D. Harris and E.L. Ullmans bymodel med flere kerner haft. De påpeger, at byudviklingen kan være påvirket af flere individuelle kerner og områder med forskellige funktionsmæssige specialiseringer, hvoraf nogle tiltrækker hinanden, hvorimod andre som eksempelvis industri og beboelse med høj status frastødes. De opererer stadig med ét central business district, men underinddeler det i to områder. Hvor infrastrukturens knudepunkter skaber den højeste tilgængelighed og trafikintensitet, trives detailhandelen, mens et område med kontorer og finansaktiviteter udgør en særskilt del af centrum, for hvilket nærheden til andre kontorer er den primære og selvforstærkende lokaliseringsfaktor. 28 Segmenteringen af centrum er generelt mest udtalt i større byer og har siden kunnet bekræftes af empiriske studier, blandt andet geografen Christian Wichmann Matthiessens studier af København i 1970 erne. 29 I en nordisk kontekst arbejdede en gruppe svenske urbangeografer i mellemkrigstiden med en nærmere karakteristik af Stockholms bystruktur ud fra tanken om en økonomisk, funktionel differentiering mellem byens forskellige områder. Geografen W. William-Olsson skildrer udviklingstrækkene i bykernens erhvervsliv i perioden fra 1880 til Han finder ligesom Harris og Ullman en opdeling mellem kontorbygningerne og detailforretningerne, hvor de førstnævnte lokaliserer sig efter adgangen til kommunikation, mens butikkerne placerer sig efter fodgængertrafikken. Da banker og firmahovedsæder skaber døde huller i butiksstrøget, undgår de generelt hinanden. Servicesektoren fortrængte i løbet af perioden de fleste andre anvendelser fra bykernen med et fald i befolkningstallet til følge, mens de eneste fremstillingsbrancher af betydning i centrum i 1930 var beklædning og den grafiske industri. 30 Inspireret af den svenske bygeografiske tilgang har den danske geograf Aage Aagesen i 1940 erne analyseret flere danske byer. I studiet af København definerer Aagesen først og fremmest city-kvarteret ud fra banker og andre finansinstitutioners hovedsæder, mens han i undersøgelsen af provinsbyerne Aarhus og Næstved ud over bankerne også tillægger hoteller, avisredaktioner, forlystelser, butiksstrøg og det offentlige transportnets tyngdepunkter betydning i afgrænsningen. Aagesen finder med enkelte nuancer i placeringen alle disse elementer lokaliseret i bykernen Carter 1995, s Harris & Ullman: The Nature of Cities, 1945, s Matthiessen 1975; Varley: Land Use Analysis in the City Centre, 1968, s ; Carter & Rowley 1966, s ; Carter 1995, s Ahlmann, William-Olsson & Jonasson: Ekonomisk-geografisk undersökning av nutida Stockholm med förorter, ; William-Olsson 1940, s Aagesen: Om Københavns geografiske Afgrænsning, 1942, s ; Aagesen 1943, s ; Aagesen 1946, s

20 12 Den danske forskning i citydannelse har i efterkrigstiden været præget af to fagtraditioner. Den første er den geografiske, navnlig repræsenteret ved Christian Wichmann Matthiessen og en række andre geografer ved Københavns Universitet. 32 Den anden retning, der måske snarere kan betegnes datafremlægning end egentlig problemdrevet forskning, er de deskriptive, statistiske rapporter udarbejdet af kommunale statistikkontorer til brug for forvaltningens planlægning. 33 Geografisk afgrænsning af the central business district De amerikanske geografer R.E. Murphy og V.E. Vance lancerede i 1950 erne en systematisk metode til en præcis afgrænsning af en bys central business district. Ved at undersøge anvendelsen og intensiteten af bebyggelsen i centrum bestemmer de udstrækningen af the central business district. For at falde ind under deres definition skal mere end halvdelen af etagearealet i en block og mindst et areal svarende til grundarealet anvendes til på forhånd definerede central business district-aktiviteter, primært handel og privat service. 34 I et sammenlignende studie af ni mellemstore, amerikanske byers centrum gør de sig overvejelser over størrelsen, formen og placeringen af de enkelte byers central business district. Specialiseringen mod handel og service i centrum er mest udtalt i de yngre byer fra efter 1900, mens de finder en mere blandet anvendelse i de ældre byer. 35 Murphy og Vances metode og resultater nød stor bevågenhed blandt bygeografer i de følgende årtier, og en række forskere har publiceret studier af bykerner i blandt andet Australien, Sydafrika og Vesttyskland. Flere af disse studier skelner mellem en hård, særlig intensiv kerne og et omkringliggende randområde. 36 Afgrænsningsmetoden har med visse modifikationer også fundet anvendelse på danske provinsbyer i studier af henholdsvis Aarhus og Herning bymidte fra 1969 og I modsætning til de amerikanske og oversøiske undersøgelser, som generelt finder et centrum specialiseret stærkt mod handel og især kontorfunktioner, viser de danske og nordeuropæiske studier, at selv i bymidtens mest intensivt udnyttede karréer optog beboelser 10 til 20 procent af etagearealet i 1960 erne. Også i store vesttyske byer som Essen, Stuttgart og Düsseldorf, hvis centrum på grund af 32 Se eksempelvis Magnussen 1969; Taubmann: Die Innenstadt von Århus, 1969; Simonsen & Matthiessen 1971; Matthiessen 1975; Andersen & Engelstoft Se eksempelvis Århus Kommunes Statistiske Kontor: Erhvervsforholdene i den indre by i Århus, 1952; samme: Etagearealet i den indre by, 1964; Odense Centralbibliotek, Historiens Hus, Stadsingeniøren i Odense: Etagearealets størrelse og anvendelse i den indre by i Odense, Murphy & Vance: Delimiting the CBD, 1954a. 35 Murphy & Vance: A Comparative Study of Nine Central Business Districts, 1954b, s ; Murphy, Vance & Epstein 1955, s Scott: The Australian CBD, 1959; Davies: Boundary Study as a Tool in CBD Analysis, 1959; Hartenstein & Staack: Land use in the Urban Core 1967; Murphy 1972, s ; Carter 1995, s ; Herbert & Thomas: Urban Geography, 1982, s Taubmann 1969; Simonsen & Matthiessen 1971.

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Danske stationsbyers udfordringer

Danske stationsbyers udfordringer Danske stationsbyers udfordringer Christian Fertner Niels Boje Groth Udvikling i de små og mellemstore byer: XS, S M Center for Strategisk Byforskning og Dansk Byplanlaboratorium Frederiksberg 06. marts

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

I bund og grund vil vi jo alle sammen det samme - bevare og fremtidssikre Kerteminde

I bund og grund vil vi jo alle sammen det samme - bevare og fremtidssikre Kerteminde Kære Byråd - Kære Borgmester - Kære Kerteminde Vi har været oprigtigt i tvivl om deltagelse i denne debat, som langt hen af vejen har været drevet af følelser - tænk hvis disse følelser bliver vendt imod

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere