Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Transkript

1 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

2 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på læringsmiljøer sammenhænge i børns liv

3 Danske børn er i dagtilbud

4 Heckman: Det er et window of opportunity

5 Det meste af børns kognitive udvikling sker i daginstitutionsalderen, og det er vigtigt for børns muligheder senere hen, at de bliver tilstrækkeligt stimuleret meget tidligt i livet. Produktivitetskommissionen, dec. 2013

6 Forskellen mellem de bedste og de dårligste børn ved folkeskolens afslutning er stort set den samme, som da de begyndte i skolen. Et tegn på, at skolen ikke kan reparere på de skader, der er opstået i børnenes liv, før de kommer i skole James Heckman

7

8 Større fokus på små børns læring Tidlig læring er et uudnyttet potentiale Dagtilbud af høj kvalitet er en investering Et godt dagtilbud varer hele livet men det skabes i hverdagen

9 Hvad er høj kvalitet i dagtilbud? - set fra jeres perspektiv

10 Politikere Børn Forvaltning Kvalitet Forældre Ledere Pædagoger

11 Høj kvalitet når børn lykkes

12

13 Kvalitet Proceskvalitet Strukturel kvalitet

14 Strukturel kvalitet Normeringer Gruppestørrelse Det pædagogiske personales kompetencer og uddannelse Andel af mandlige ansatte Stabilitet i personalegruppen

15 Proceskvalitet»I de tidlige undersøgelser kan vi se, at det har været en øjenåbner, at man med en kvalitativ indsats kan øge børns intelligens. Man troede, at intelligens var arvelig og derfor ikke kunne påvirkes. Nu ved vi, at barnets hjerne ikke er udviklet ved fødslen, og at mange ting skal læres i de første år. Ikke mindst derfor er barnet utrolig afhængig af interaktionen med de voksne«mogens Nygaard Christoffersen, SFI 15

16 Kvalitet i sproglig interaktion 16

17 Viden om børns læring og forståelse af læringsindholdet 17

18 Børn og voksne kommunikerer 18

19 Interaktion med her-og-nu perspektiv 19

20 Understøtte børns konfliktløsning

21 Stimulerende læringsmiljø 21

22 Understøtte børns læring i hjemmet 22

23 Lav kvalitet - Få gensidige samspil mellem pædagog og barn - Lille forekomst af kommunikation - Få muligheder for at deltage i specifikke læringssituationer - Pædagoger fokuseret på at holde kontrol og orden - Aktiviteter er ikke præget af at foregå i et fællesskab ml pædagoger og børn forskellige intentioner Vores enhed for metode udvikler sammen med områderne evaluerings- og undersøgelsesdesigns, og kvalitetssikrer EVf samfundsvidenskabelige metoder. Pramling m.fl., 2009

24 Høj kvalitet - Læringsmiljøet er rigt og stimulerende - Giver børnene mange muligheder for en lærende kommunikation - Pædagogerne er optagede af børnenes interesser - Erfaringer og læringsmuligheder i relation til de overordnede mål for dagtilbuddet - Børnenes deltagelse anses for vigtig og pædagogernes samspil stopper ikke ved her-og-nu-situationer, men er også med til at fremhæve det der har været og det der kommer i fremtiden Vores enhed for metode udvikler sammen med områderne evaluerings- og undersøgelsesdesigns, og kvalitetssikrer EVf samfundsvidenskabelige metoder. Pramling m.fl., 2009

25 25

26 Måder at arbejde med læreplaner den fagcentrede læreplan den kognitionsudviklende læreplan den barnecentrerede læreplan følger et detaljeret program FOKUS: Øge børns faglige læring fleksibel implementering planlagte aktiviteter FOKUS: Udvikle kognitive og sociale færdigheder intet fastlagt program leg og udforskning i et miljø med materialer og redskaber FOKUS: Øge selvtillid, selvstændighed og sociale kompetencer Virkningsfulde tiltag i dagtilbud, Clearinghouse,

27 Udvalgte pointer Forskningen kan ikke entydig pege på én af de tre tilgange som den mest virkningsfulde - Ikke umiddlebart forskelle i virkninger på faglige kompetencer alt efter højt struktureret læreplan med fokus på faglige mål eller en læreplan med barnecentreret fokus Men på lang sigt ser man forskelle i virkninger på børns sociale kompetencer: stramt strukturerede og pædagogstyrede læreplaner viser dårligere langsigtede virkninger En læreplan hvor børnene kan udforske og tænke selv, er forbundet med bedre kognitive præstationer i skolen end læreplaner som er overvejende fagligt orienteret 27

28

29 De pædagogiske læreplaner Successer - Mere systematisk tilgang til læring - Styrket fokus på dokumentation og evaluering - Synlighed af det pædagogiske arbejde Behov for styrket fokus Fra dokumentation af aktiviteter til dokumentation af børns læring og læringsmiljøet Børn med særlige behov hvordan laver vi læreplan med det fokus? Forskelle i kommunernes tilgange hvad betyder det? 29

30 En styrket pædagogisk læreplan Udfordringer Hvordan formulerer vi en pædagogisk vision for de danske dagtilbud? Hvordan giver vi vejledninger med respekt for læringens kompleksitet? Hvordan sætter vi det rette fokus på pædagogisk praksis? 30

31 Pædagogisk læreplan helt forfra eller hvad? - Væk med forståelsen af, at læreplansarbejdet sker i et afgrænset tidsrum - Læreplansarbejdet er det hele bygger på et fælles pædagogisk grundlag - bredt læringssyn læring er mangfoldig proces; fejl, famlen og eksperimenteren - betydningen af børnefællesskaber læring foregår i socialt samspil - leg har enorm betydning for små børn skal gives betydelig plads i hverdagen Men læreplanen er ikke en manual den er et redskab man designer praksis ud fra

32 En styrket pædagogisk læreplan i highlights Fra flertal til ental Fælles pædagogisk grundlag det brede læringsbegreb Fokus på det gode børneliv: Dannelse, leg og børnefællesskaber Læringsmiljø* Differentieret forældresamarbejde Skarpere fokus på pædagogisk arbejde med børn i udsatte positioner En evaluerende pædagogisk praksis - meningsfuld evaluering* Faglig ledelse Læreplanstemaer men bredere fokus på det tværgående*

33 33

34 Opbygning 1-2 brede pædagogiske læringsmål* pr. tema 1-2 tværgående brede pædagogiske læringsmål * Kognitive, emotionelle og sociale forhold Fremme faglig refleksion Udvikle læringsmiljøer

35

36 Stadig seks temaer Alsidig personlig udvikling alsidig personlig udvikling Kommunikation og sprog sproglig udvikling Krop, sanser og bevægelse krop og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab kulturelle udtryksformer og værdier Natur, udeliv og science naturen og naturfænomener Social udvikling sociale kompetencer

37 Eksempel på tværgående mål - Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde 37

38 Eksempler på mål for læringsmiljøet Pædagogiske læringsmål for de 0-5 årige børn KOMMUNIKATION OG SPROG Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og idéer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber

39 Eksempler på mål for læringsmiljøet Pædagogiske læringsmål for de 0-5 årige børn NATUR, UDELIV OG SCIENCE Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

40 Overvej lige I lyset af oplægget, hvad er det centrale at være opmærksom på ifht. overgangen til næste fase i overgangen fra dagtilbud til skole? Hvordan er sammenhængen til den skole, børnene vil møde? Hvordan vil voksne kunne skabe bedre sammenhænge for børnene?

41 Et stimulerende læringsmiljø

42 Læringsmiljø ABSTRAKT - en måde at tænke og forstå det vi gør i praksis KONKRET - en måde at organisere praksis på

43 Læringsmiljø - At skabe gode pædagogiske læringsmiljøer vil sige at tage professionelt ansvar for hvordan børn trives, lærer og udvikles gennem deres tid i dagtilbud - Samspillet mellem den fysiske indretning af dagtilbuddet og den pædagogiske, relationelle udmøntning

44 Opmærksomhed på læringsmiljø Fokus på at skabe et miljø, der opmuntrer til læring og udforskning Fokus på læringsmiljøernes foranderlighed skab balance mellem stabilitet og fleksibilitet Fokus på ledelse af læringsmiljøer de voksne har ansvar for at følge børnenes interesser og samtidig vægte de overordnede mål

45 Kvalitet fra dagtilbud til skole Pædagogisk personale skal stå på tæer! Kvaliteten skal skabes i hverdagen Overgang er uhyre vigtig men kvaliteten skabes i sammenhængene Voksne skaber sammenhængende læringsmiljøer i børns liv Fokus på det brede læringsbegreb pædagogik hele dagen 45

46 BONUS: Videoer fra UCC - tæt på pædagogisk praksis i dagtilbud om rutinepædagogik, leg og forældresamarbejde rutinepaedagogik foraeldresamarbejde-at-bygge-bro-mellem-borns